Studierdning fr SUPPLERINGSFAG I MULTIMEDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007
KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE 1. Suppleringsfaget i Multimedier ved Aarhus Universitet er et humanistisk, akademisk tilvalg i henhld til 17 i bekendtgørelse m bachelr- g kandidatuddannelser ved universiteterne (Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004). Suppleringsfaget hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut fr Infrmatins- g Medievidenskab, Studienævnet fr Infrmatinsvidenskab. 2. Suppleringsfaget intrducerer sm led i en bachelruddannelse til udvalgte dele af multimediale frskningsmråder med henblik på at udbygge de studerendes faglige viden g øge deres teretiske kvalifikatiner indenfr fagets grundlæggende metder, med henblik på at pnå faglige frudsætninger fr at arbejde med g frmidle fagets stfmråder. Stk. 2 Frmålet med suppleringsfaget er at supplere en bachelr- eller kandidatuddannelse med kendskabet til multimedier funktin g anvendelse på et tværvidenskabeligt grundlag, således at den studerende får indsigt i det hastigt ekspanderende cmputerbaserede multimedie, mediets æstetik samt dets funktin i frhld til den kulturelle g arbejdsmæssige kntekst. Fagligt søger suppleringsfaget at integrere teknlgiske g æstetiske fagmråder. Stk. 3 Suppleringsfaget udbydes i et samarbejde mellem Institut fr Æstetiske fag, Institut fr Infrmatins- g medievidenskab samt Datalgisk Institut. Suppleringsfaget tilbyder et multimedieperspektiv i frhld til de studerendes grundfag. Suppleringsfaget giver de studerende en afrundet BA-uddannelse i den frstand, at den giver de studerende mulighed fr at arbejde med multimedieprblemstillinger i relatin til det faglige mråde grundfaget mfatter. Desuden kvalificerer suppleringsfaget til ptagelse på kandidatuddannelsen i multimedier. 3. g kmpetencer Den studerende skal gennem suppleringsfaget erhverve sig analytiske, metdiske g praktiske kvalifikatiner, så vedkmmende får et grundlæggende kendskab til multimediesystemer g specielt har mulighed fr at relatere multimedier til de grundfaglige kvalifikatiner. Multimediesystemer dækker såvel enkeltstående systemer sm distribuerede, netbaserede systemer. Udver indsigt i planlægning g prduktin af systemer skal suppleringsfaget gså kvalificere den studerende til pgaver af analyserende g kritisk vurderende art. Samlet giver suppleringsfaget viden, frståelse g færdigheder inden fr: Objektrienteret mdellering g prgrammering Design, prduktin, g prgrammering af multimediale systemer, Æstetiske teridannelser, specielt vedrørende cmputermediet, Hypermedier g web,; arbejde med stre datamængder Interaktinen mellem mennesker g teknlgi. Gennem arbejdet med de faglige aspekter skal de studerende erhverve sig følgende faglige evne til at anvende frskellige it-værktøjer til mediebehandling g prgrammering evne til at planlægge g implementere mindre multimediesystemer, herunder web-baserede systemer inkl. deres interaktin evne til at analysere g vurdere multimedier med afsæt i æstetiske terier g metder evne til at analysere samspillet mellem menneske g cmputer i frskellige sammenhænge evne til at pstille bjekt-rienterede mdeller af mindre IT-systemer evne til at samarbejde i tværfaglige grupper m udvikling af multimedieprdukter evne til at arbejde prblemrienteret 2
KAPITEL 2: ADGANGSKRAV 4. Frudsætning fr ptagelse på suppleringsfaget i multimedier er 1 1/2 års beståede grundfagsstudier inden fr et andet fag/fagligt mråde. KAPITEL 3: SUPPLERINGSFAGETS LOVGRUNDLAG 5. Suppleringsfaget er tilrettelagt med hjemmel i følgende lve g bekendtgørelser: Universitetslven af 4. juli 2003 Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 m bachelr- g kandidatuddannelser ved universiteterne Bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 m eksamen ved universitetsuddannelser Bekendtgørelse nr. 886 af 21. august 2006 m karakterskala g anden bedømmelse ved universitetsuddannelser Adgangs- g indskrivningsbekendtgørelsen Stk. 2. Med hjemmel i Universitetslven samt bekendtgørelserne i stk. 1 har universitetet fastsat uddybende bestemmelser herunder regler g vejledning m eksamen, regler m disciplinære franstaltninger fr studerende samt regler m administrativ udmeldelse ved studieinaktivitet. Gældende universitære regler g vejledninger kan sammen med den til enhver tid gældende studierdning læses på fakultetets hjemmeside. Studerende er frpligtigede til selv at hlde sig rienteret m gældende regler fr suppleringsfaget g fr deres uddannelse sm helhed. KAPITEL 4: UDDANNELSESSTRUKTUR 6. Suppleringsfaget i Multimedier er tilrettelagt sm et humanistisk tilvalg med henblik på at indgå sm tredje år af en bachelruddannelse inden fr det humanistiske eller andre fagmråder. Stk. 2. Suppleringsfaget er samlet nrmeret til 60 ECTS-pint, jf. 17. 7. Suppleringsfaget er pbygget af mduler. Et mdul er et sammenhængende studiefrløb relateret til et fagligt emnemråde/fagelement inden fr et fag. Et mdul kan bestå af en eller flere discipliner g har sm mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikatiner g kmpetencer. KAPITEL 5: ALMENE EKSAMENSBESTEMMELSER 8. Suppleringsfaget består af et antal prøver. Hver prøve bestås fr sig. Beståede prøver kan ikke tages m. 9. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet fr Infrmatinsvidenskab kan ved dispensatin tillade indstilling fr fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige frhld. Stk. 2. Ved tredje, fjerde g femte eksamensfrsøg i en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminatr, kan den studerende frlange, at der medvirker en censr. Stk. 3. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan frlange at aflægge prøve i stedet. Tredje, fjerde g femte gang kan den studerende frlange, at der medvirker en censr. Undervisningsdeltagelse, hvrtil der knytter sig praktiske øvelser, kan dg ikke erstattes af en 3
prøve. 10. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminatr(erne), eller eksaminatr(erne) g én eller flere interne censrer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminatr(erne) g én eller flere ministerielt beskikkede censrer. 11. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herm gældende regler (p.t. 7-trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 12. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, frudsætter aktiv, regelmæssig g tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv frstås, at man deltager i de med undervisningen frbundne aktiviteter (almindelig frberedelse, mundtlige plæg, mindre skriftlige pgaver, etc.). Med regelmæssig frstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt frdelt ver undervisningsfrløbet. Med tilfredsstillende frstås, at underviser bedømmer den studerende til at have pnået det nødvendige niveau fr beståelse af eksamen. 13. Der skelnes mellem bunden g fri prøve. Ved bunden prøve frstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminatr(erne) g evt. censr(erne). Ved fri prøve frstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminatr(erne) g den studerende. 14. Alle prøver aflægges sm individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig pgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig pgavebesvarelse kan nrmalt højst udarbejdes af 4 studerende. Prøvens mfang, beskrevet under de enkelte prøver, multipliceres almindeligvis med deltagernes antal. 15. Fr prøver, hvr bedømmelsen ikke meddeles den studerende umiddelbart efter afhldelsen, fastsætter studienævnet en dat fr hvrnår bedømmelsen bliver ffentliggjrt. Daten bliver meddelt den studerende ved pslag eller på anden måde. Stk. 2. Daten efter Stk. 1 skal ligge senest seks uger efter prøvens afhldelse, fr bachelrprjektets vedkmmende dg senest 2 måneder efter, at prjektet er indleveret til bedømmelse. I beregningen af de t måneder indgår juli måned ikke. Stk. 3. Studienævnet kan fravige de i stk. 1 g 2 fastsatte frister, hvis der freligger særlige mstændigheder. Hvis bedømmelsen ikke kan gennemføres til den fastsatte dat, skal studienævnet hurtigst muligt underrette den studerende herm med en begrundelse herfr g plysning m, hvrnår bedømmelsen vil blive ffentliggjrt. Stk. 4. Bedømmelsen af samtlige prøver bliver ffentliggjrt på universitetets hjemmeside på studerendes selvbetjening, hvr hver enkelt studerende kan få persnlig adgang. 16. Studienævnet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af nævnet, gdkende, at beståede uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter bekendtgørelsen træder i stedet fr uddannelseselementer i suppleringsfaget (merit). Studienævnet kan tillige gdkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet fr uddannelseselementer i suppleringsfaget. Stk. 2. Gennemførte/beståede/gdkendte fagelementer m.v. fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitutin meritverføres sm Bestået/Gdkendt. Hvis det pågældende fagelement m.v. bedømmes efter 7-trinsskalaen ved begge uddannelsesinstitutiner, skal bedømmelsen verføres med karakterer. 4
17. ECTS-pint markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i frhld til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 60 ECTS pint svarer til 1 års heltidsstudier. 18. Nrmalsidetælling ved pgivelse af pensum: 2400 typeenheder (tegn inkl. mellemrum g nter). Stk. 2 Pensum varierer fra disciplin til disciplin, men udgør fr aktiviteter på 5 ECTS ca. 500 sider, 10 ECTS ca. 1.000 sider, g fr aktiviteter på 15 ECTS ca. 1.500 sider. 19. Nrmalsidetælling ved skriftlige pgaver: 2400 typeenheder (tegn inkl. mellemrum g nter). Stk. 2. Skriftlige pgaver, der ikke verhlder det angivne sideantal i den enkelte disciplins eksamensbestemmelser, kan ikke bestå, da de ikke verhlder studierdningens frmkrav. Stk. 3. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver, uanset hvilket sprg der er skrevet på, indgår den studerendes stave- g frmuleringsevne. Det faglige indhld vægter tungest, mens stave- g frmuleringsevnen indgår mdificerende i bedømmelsen. 20. Studienævnet fr Infrmatinsvidenskab kan dispensere fra de regler i studierdningen, der alene er fastsat af studienævnet. KAPITEL 6: OVERSIGT OVER SUPPLERINGSFAGETS MODULER OG PRØVER 21. Suppleringsfaget i Multimedier er nrmeret til 1 årsværk (60 ECTS). Det er tilrettelagt til sammen med t års studier inden fr et andet fagligt mråde at udgøre en afrundet bachelruddannelse. En bachelruddannelse med et suppleringsfag i multimedier kvalificerer samtidig til ptagelse på kandidatuddannelsen i multimedier. Stk. 2 Suppleringsfaget består af tre faglige søjler eller mduler, sm afspejler det faglige grundlag, sm suppleringsfaget bygger på: En æstetisk søjle, sm refererer til de æstetiske fag, hvis frmål er at reflektere multimediers æstetik set i lyser af æstetiske terier g mediernes frmsprg, Til dette mdul hører Multimedieæstetik samt dele af kurset Perspektiver på multimedier; En datalgisk søjle, hvis frmål er at give de studerende indsigt i hvrledes multimedier kan realiseres til kørende systemer. Til dette mdul hører disciplinerne Multimedieprgrammering, Interaktinsprgrammering, Hypermedier g web samt Menneske-maskine interaktin; En infrmatinsvidenskabelig søjle, hvis frmål er at sætte fkus på prcessen i skabelsen af multimedieprdukter g på relatinen mellem prdukt g brugskntekst. Til dette mdul hører Bachelrprjekt. På suppleringsfaget intrduceres centrale g grundlæggende teridannelser indenfr disse mråder, g dette videreføres efterfølgende på kandidatuddannelsen. Stk. 3. Suppleringsfaget består af følgende prøver (bemærk pdelingen i kvarter à ca. 7 uger) Mduler g prøver Censur Vægt Bedømmelse Prøveplacering Multimedieprgrammering Intern 5 bestået/ikke-bestået 1. kvarter Interaktinsprgrammering Intern 5 7-trinsskala 2. kvarter Hypermedier g web Intern 5 7-trinsskala 3. kvarter Multimedieæstetik Ekstern 10 7-trinsskala 2. kvarter Perspektiver på multimedier Intern 5 Uv-deltagelse 1. kvarter Menneske-maskine interaktin Intern 5 7-trinsskala 2. kvarter 5
Valgfrit emne Intern 10 7-trinsskala 4. kvarter Bachelrprjekt Ekstern 15 7-trinsskala 4. kvarter 22. Fr suppleringsfagets prøver gælder, at studienævnet efter ansøgning fra den studerende kan give tilladelse til mprøve g sygeeksamen i samme eksamenstermin. Stk. 2 Ved ansøgning m sygeeksamen kræves vedlagt lægeerklæring. En lægeerklæring er det nødvendige men ikke altid tilstrækkelige grundlag fr at få adgang til sygeeksamen KAPITEL 7: STUDIEFORLØB OG PROGRESSION 23. Disciplinerne undervises i følgende rækkefølge: 1. kvarter 2. kvarter Multimedieprgrammering Interaktinsprgrammering Perspektiver på multimedier Menneske-maskine interaktin Multimedieæstetik 3. kvarter Hypermedier g web (BA-prjekt) Valgfrit emne 4. kvarter BA-prjekt Stk. 2. Bachelrprjektet udgør 15 ECTS g fregår i 2. semester frdelt med 1/3 af fuld tid i 3. kvarter g 2/3 i 4. kvarter. 24. Prøverne kan generelt aflægges i valgfri rækkefølge, dg skal Multimedieprgrammering være bestået senest i samme eksamenstermin sm Interaktinsprgrammering. Tilsvarende skal Interaktinsprgrammering være bestået senest i samme eksamenstermin sm Hypermedier g web. Valgfrit emne skal være bestået senest samtidig med BA-prjekt. 25. Fr suppleringsfagets prøver gælder, at studienævnet efter ansøgning fra den studerende kan give tilladelse til mprøve g sygeeksamen i samme eksamenstermin. Stk. 2 Ved ansøgning m sygeeksamen kræves vedlagt lægeerklæring. En lægeerklæring er det nødvendige men ikke altid tilstrækkelige grundlag fr at få adgang til sygeeksamen KAPITEL 8: EKSAMENSBESTEMMELSER FOR SUPPLERINGSFAGETS ENKELTE DISCIPLINER 26. Reglerne fr de enkelte prøver er pstillet nedenfr, på den måde, at der skelnes mellem faglige mål (de indhldsmæssige krav ved prøven) g eksamensbestemmelser (retningslinier fr prøvens afhldelse g bedømmelse). 6
27. Multimedieprgrammering De studerende skal pnå kvalifikatiner i frm af viden, frståelse g færdigheder inden fr følgende mråder: kendskab til bjektrienteret mdellering g prgrammering kendskab til fundamentale prgrammeringssprglige udtryksmidler samt principper g teknikker fr deres brug til knstruktin af prgrammer. kendskab til udvalgte klassebibliteker g framewrks, herunder cllectin- g GUIframewrks erfaring i beskrivelse, løsning g prgrammering af mindre pgaver Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige Evne til at anvende frskellige it-værktøjer til bjektrienteret mdellering g prgrammering af mindre it-systemer Evne til at analysere, beskrive g prgrammere enkle prblemstillinger Evne til at anvende fundamentale prgrammeringssprglige udtryksmidler hensigtsmæssigt i frhld til en freliggende prblemstilling Disciplinen mhandler grundlæggende principper fr g teknikker til systematisk knstruktin af prgrammer, specielt bjektrienterede prgrammer. I disciplinen behandles teknikker til frskellige abstraktinsniveauer g vergangen herimellem, dels mdelniveau, hvr der behandles emner sm begrebsmdellering g struktureringsfrmer, dels prgramniveau, hvr fkus er på hvrledes prgrammer realiseres ved hjælp af frskellige teknikker. stk 2. Faglige mål Den studerende skal demnstrere frståelse af principper fr g begreber i prgrammering samt kunne diskutere g mdificere et mindre prgram af egen tilvirkning. stk. 3 Eksamensbestemmelser Prøven aflægges på følgende måde: Under frudsætning af aktiv, regelmæssig g tilfredsstillende deltagelse i undervisningen, herunder tilfredsstillende besvarelse af bligatriske pgaver, er prøven en praktisk prøve, hvr den studerende fx. diskuterer g mdificerer et freliggende prgram. Prøvefrm: Individuel praktisk prøve Frberedelse: Ingen frberedelsestid Varighed: 30 min. inkl. censur Censur g bedømmelse: intern censur, bestået/ikke-bestået Vægtning: 5 ECTS 28. Interaktinsprgrammering De studerende skal pnå kvalifikatiner i frm af viden, frståelse g færdigheder inden fr følgende mråder: frtrlighed med interaktinsprgrammering gennem anvendelse g udvikling af prgrammel til web-anvendelse samt Flash el. lign. analytiske færdigheder i design af prgrammer g planlægning af deres interaktin praktiske færdigheder g erfaring med at udvikle kørende prttyper 7
Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige evne til at designe et interaktinsfrløb evne til at udvikle en kørende prttype til web-anvendelse eller Flash.el. lign. Målet er at fkusere på udviklingen af grænseflader, det være sig i frbindelse med Flash g anden multimedieprgrammering, eller websider med tilhørende scripting. De studerende får igennem kurset et indblik i prcessen mkring udvikling af mderne websider g herigennem de nødvendige værktøjer til at kunne planlægge g udføre knstruktinen af sådanne. Specifikt vil kurset beskæftige sig med HTML, PHP- g/eller Flash-prgrammering. stk 2. Faglige mål Den studerende skal demnstrere viden m g praktisk færdighed i brug af prgrammeringssprglige udtryksmidler g i frmalisering af infrmatin sm led i systemudvikling, samt principper i frbindelse med brugerinddragelse g grænsefladedesign. stk. 3 Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på én af t måder: a) Under frudsætning af aktiv, regelmæssig g tilfredsstillende deltagelse i undervisningen samt besvarelse af et bligatrisk pgavefrløb, er prøven en mundtlig prøve g består i diskussin af et mindre prgram den studerende selv har udarbejdet. Prøvefrm: Individuel prøve. Frberedelsestid: ingen Hjælpemidler: Alle Varighed: 30 minutter inkl. censur Censur g bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 5 ECTS b) Prøven er en bunden skriftlig pgave g en mundtlig prøve. Den skriftlige pgave består i udarbejdelse af et prgram til løsning af en af eksaminatr specificeret pgave. Den mundtlige eksamen er en efterfølgende diskussin g mdificering af den studerendes løsning. Prøvefrm: Individuel prøve. Hjælpemidler: Alle Varighed: Der gives 4 uger til besvarelsen. Censur g bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Der fretages en helhedsvurdering af den skriftlige pgave g den mundtlige eksamen. Vægtning: 5 ECTS 29. Hypermedier g web De studerende skal pnå kvalifikatiner i frm af viden, frståelse g færdigheder inden fr følgende mråder: analyse af g refleksin ver brugssituatiner g tilhørende infrmatinsstrukturer udvikling mindre prttyper Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige evne til at analysere en brugssituatin i relatin til hypermedier/web 8
evne til at reflektere ver de deri bende infrmatinsstrukturer i frhld til eksisterende systemer evne til at designe g knstruere et (almindeligvis web-baseret) system til understøttelse af brugssituatinen. Web g hypermedier mhandler knstruktin, rganisatin, struktur g interaktin med stre infrmatinsmængder, sm det blandt andet manifesterer sig på Web. Kurset giver en intrduktin til begreber sm links, ankre, kmpsitinsstrukturer, spatiale relatiner, synkrnisering af tidsbaserede data (lyd g film), navigatin, infrmatinsfiltrering, samarbejdsstøtte g fælles skrivning. Der arbejdes med frskellige principper fr implementering af hypermedier g deres styrker i frskellige anvendelsesmråder. Sm et gennemgående eksempel anvendes Web med specielt fkus på de mange frskellige anvendelser af netp dette system. stk 2. Faglige mål Den studerende skal kunne redegøre fr de grundlæggende begreber i hypermedieteknlgien samt fr deres praktiske g teretiske anvendelser. stk. 3 Eksamensbestemmelser a) Under frudsætning af aktivt, regelmæssigt g tilfredsstillende deltagelse, herunder tilfredsstillende besvarelse af et bligatrisk pgavefrløb, er prøven en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i et af flere på frhånd annncerede spørgsmål. Prøvefrm: Individuel prøve Hjælpemidler: alle Censur g bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala, Vægtning: 5 ECTS. b) Prøven er en bunden skriftlig pgave g en mundtlig prøve. Den skriftlige pgave består i udarbejdelse af et prgram til løsning af en af eksaminatr specificeret pgave. Den mundtlige prøve er en efterfølgende diskussin g mdificering af den studerendes løsning. Prøvefrm: Individuel. Hjælpemidler: Alle Varighed: Der gives 4 uger til den skriftlige besvarelse. Censur g bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Der fretages en helhedsvurdering af den skriftlige pgave g den mundtlige eksamen. Vægtning: 5 ECTS 30. Multimedie-æstetik De studerende skal pnå kvalifikatiner i frm af viden, frståelse g færdigheder inden fr følgende mråder: Multimediernes frmsprg Multimediernes kultur- g æstetik-histriske frudsætninger. Multimediegenrer g -værker inden fr digital æstetik. Æstetikteretiske prblemstillinger i frbindelse med digitale medier Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige Evne til at frstå g vurdere digitale mediers æstetiske udtryksmuligheder. Evne til at analysere g udtrykke sig skriftligt g argumentativt m æstetiske prblemstillinger i digitale medier. 9
Evne til at frmidle vurderinger af IT s kulturelle g æstetiske dimensiner. Evne til at analysere g frtlke digital kunst g underhldning. Grundlæggende frståelse fr kulturelle g æstetiske dimensiner i øvrige anvendelser af digitale medier. Evne til at indgå i en faglig dialg m IT ud fra æstetiske kriterier. Multimedie-æstetik indfører i kritisk, æstetisk analyse g receptin af multimedier med vægt på digitale kunstfrmer g spil. Desuden indfører disciplinen i multimediets kultur- g æstetik-histriske frudsætninger. Multimedier udvikler sin æstetik i en udfrskning af digitale mediers frmsprg, g kan derfr betragtes sm medieæstetik på linje med filmen. Multimedier er kendetegnet ved at benytte sig af flere æstetiske udtryksfrmer. Dermed trækker analysen af multimedier på de æstetiske særdiscipliner samt vervejelser ver, hvad der sker i sammenkblingen g mdstillingen af disse. Endelig rettes pmærksmheden md en kritisk diskussin af multimediers digitale strukturer såsm interaktive elementer g hypertekst. Parallelt med etableringen af dette teretiske grundlag vil undervisningen gennemgå en række multimedie-æstetiske værker inden fr frskellige genrer g med frskellig vægtning af vennævnte karakteristika, samt arbejde med øvelser af analytisk, vurderende g/eller designende karakter. stk 2. Faglige mål Den studerende skal kunne analysere, frtlke g reflektere ver æstetiske prblemstillinger i et multimedieprdukt på baggrund af de gennemgåede terier g metder. stk. 3 Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på én af følgende t måder: a) Under frudsætning af aktiv, regelmæssig g tilfredsstillende deltagelse i undervisningen består prøven af en fri, skriftlig pgave, hvis emne aftales med eksaminatr. Omfanget af pgaven er 15-20 sider pr. studerende. Prøvefrm: Individuel prøve. Censur g bedømmelse: Ekstern censur efter 7-trinsskala. Vægtning: 10 ECTS. b) Prøven består i en bunden skriftlig pgave g en mundlig eksamen. Den studerende pgiver til eksamen 4 digitale medieprdukter samt 120 siders tekster (mindst 6 kilder) udver det under prøve A fastlagte pensum. Omfang 20-25 sider. Den mundtlige eksamen tager udgangspunkt i et af eksaminatr frmuleret spørgsmål ud fra pensum. Prøvefrm: Individuel prøve. Varighed: Der gives 4 uger til den skriftlige besvarelse. Den mundtlige eksamen varer 30 min. inkl. censur. Censur g bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala, Der fretages en helhedsvurdering af den skriftlige pgave g den mundtlige eksamen. Vægtning: 10 ECTS. 31. Perspektiver på multimedier De studerende skal pnå kvalifikatiner i frm af viden, frståelse g færdigheder inden fr følgende mråder: frståelse af de gennemgåede tekniske, sciale g kulturelle perspektiver g evne til at aktualisere disse. kendskab til g frståelse af centrale pfattelser af interaktive teknlgier, herunder multimedier, sm teknisk, scialt g kulturelt fænmen. 10
Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige diskutere multimedier sm et tværfagligt felt samt at agere g reflektere i dette. Kurset beskæftiger sig med histriske g aktuelle perspektiver på infrmatinsteknlgi, g afsøger de sciale, kulturelle g æstetiske betydninger. Kurset lægger p til en kritisk refleksin ver interaktive teknlgiers (herunder multimediers) kulturelle g samfundsmæssige betydning. Kurset er tværfagligt - datalgisk g humanistisk - rganiseret mkring nedslag i terihistrisk centrale tekster, g er dermed specifikt intrducerende til multimedieuddannelsens tværfaglighed, g de invlverede fagligheders fælles grundlag. stk 2. Faglige mål Den studerende skal demnstrere frståelse fr multimediers histriske g aktuelle betydning i frskellige kntekster, g ved hjælp af begrebsdannelsen kunne analysere g diskutere knkrete prblemstillinger. stk. 3 Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges ved undervisningsdeltagelse: a) Under frudsætning af aktiv, regelmæssig g tilfredsstillende deltagelse i undervisningen, herunder aflevering af evt. skriftlige øvelser, afløses disciplinen. Vægtning: 5 ECTS b) Prøven er en bunden skriftlig pgave, hvis emne frmuleres af eksaminatr. Omfang 8-10 sider. Prøvefrm: Individuel. Varighed: Der gives 4 uger til besvarelsen. Censur g bedømmelse: intern censur, bestået/ikke-bestået Vægtning: 5 ECTS 32. Menneske-maskine interaktin De studerende skal pnå kvalifikatiner i frm af viden, frståelse g færdigheder inden fr følgende mråder: perspektiver på menneskelig brug af interaktive teknlgier i frskellige kntekster kvalitative undersøgelser af interaktive teknlgier i brug Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige evne til at udføre kvalitative undersøgelser af interaktive teknlgier i frskellige kntekster. evne til at analysere samspillet mellem menneske g cmputer i frskellige sammenhænge Kurset mhandler frståelses-rienterede perspektiver på menneske-maskine interaktin. Kurset fkuserer på interaktive teknlgiers rlle i brug, især mediering i arbejds- g andre sammenhænge. Der lægges vægt på empiriske studier af interaktin i specifikke brugssammenhænge g på stærke teretiske, kntekstrienterede perspektiver. Kurset vil berøre metdiske spørgsmål vedrørende tilvejebringelse af design-rienteret viden m brugergrænseflader, herunder multimediegrænseflader, g intrducere avancerede teknikker/metder til vurdering af brugergrænseflader på frskellige stadier i udviklingsprcessen. 11
Kurset giver de studerende praktisk erfaring med udvalgte kvalitative metder g erfaring med teretisk refleksin gennem skriftlig afrapprtering af egne undersøgelser under inddragelse af litteraturen. De studerende skal i løbet af kurset lave en bligatrisk pgave der skal gdkendes g indgår i eksamen. stk 2. Faglige mål Den studerende skal demnstrere frståelse fr de gennemgåede perspektiver på brug samt færdigheder i at udføre empiriske kvalitative undersøgelser af brug. stk. 3 Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på én af t måder: a) Under frudsætning af aktiv, regelmæssig g tilfredsstillende deltagelse i undervisningen består prøven af en mundtlig prøve med udgangspunkt i et af flere på frhånd annncerede spørgsmål. Prøvefrm: Individuel prøve. Censur g bedømmelse: Intern censur; 7-trinsskala. Vægtning: 5 ECTS. b) Prøven er en bunden, skriftlig pgave med efterfølgende mundtlig eksaminatin. Eksaminatr udarbejder pgavefrmuleringen. Opgavens mfang er 10-12 sider g kan inddrage empiriske undersøgelser. Prøvefrm: Individuel prøve. Varighed: Der gives 4 uger til besvarelsen. Den mundtlige prøve varer 30 min. inkl. censur. Censur g bedømmelse: Intern censur efter 7-trinsskala. Vægtning: 5 ECTS. 33. Valgfrit emne De studerende skal pnå kvalifikatiner i frm af viden, frståelse g færdigheder inden fr det valgte mråde. Eksempler på emner kan være: Frmidling via web Interaktinsdesign Cmputerspilteri- g metde Digital lyd g musik Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig faglige kmpetencer inden fr det valgte emnemråde. Eksempler på kmpetencer kan være: evne til at frmidle et aftalt budskab til en knkret mdtagergruppe. evne til at designe et interaktinsfrløb ud fra kendskab til knkrete sensrer g aktuatrer evne til at analysere det æstetiske udtryk i et cmputerspil g designe et gameplay evne til at planlægge g design lyd til digitale medier, fx. et cmputerspil eller en interaktiv audivisuel installatin i et fysisk rum Frmålet med disciplinen er at give den studerende mulighed fr at undersøge en valgfri facet af det brede mråde, sm multimedier dækker. Studienævnet udbyder et antal kurser, sm den studerende kan vælge imellem.emnet skal ligge inden fr det mråde, sm multimedieuddannelsens knstituerende søjler tilsammen dækker. 12
stk 2. Faglige mål Den studerende skal kunne fretage en analyse, fremstille et design, færdiggøre et prdukt, knstruere en prttype eller en kunstgenstand inden fr de rammer, sm det valgte emne afstikker. stk. 3 Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på én af t måder: a) Under frudsætning af aktiv, regelmæssig g tilfredsstillende deltagelse i undervisningen består prøven af en fri skriftlig pgave. Opgaven udarbejdes inden fr et af eksaminatr gdkendt emnemråde. Opgavens mfang er 10-15 sider pr. studerende, dg kan mfanget reduceres til halvdelen ved fremstilling af en prttype, et prdukt eller lignende. Prøvefrm: Individuel. Den skriftlige pgave g det eventuelle prdukt kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dg således at alle dele af pgaven/prduktet, undtagen prblemfrmulering g knklusin, kan gøres til genstand fr individuel bedømmelse. Der skal vedlægges en versigt ver den enkelte studerendes bidrag til prduktet. Censur g bedømmelse: Intern censur; 7-trinsskala. Vægtning: 10 ECTS. b) Prøven er en bunden, skriftlig g/eller knstruerende pgave. Eksaminatr udarbejder pgavefrmuleringen. Opgavens mfang er 25-30 sider, dg kan mfanget reduceres til halvdelen ved fremstilling af en prttype, et prdukt eller lignende. Prøvefrm: Individuel. Varighed: Der gives 4 uger til besvarelsen. Censur g bedømmelse: Intern censur efter 7-trinsskala. Vægtning: 10 ECTS. 34. Mdulet Bachelrprjekt Mdulet består af disciplinen Bachelrprjekt B.A. Prject 35. Bachelrprjekt giver følgende kvalifikatiner g De studerende skal pnå kvalifikatiner i frm af viden, frståelse g færdigheder inden fr følgende mråder: indsigt i metder, teknikker g arbejdsfrmer i relatin til knstruktin af multimedier frståelse fr praktiske designprcesser specielt kendskab til brugsrienterede designprcesser færdighed i at udarbejdelse interaktive multimediale prttyper Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige kunne dkumentere g reflektere ver frløbet af en designprces anvende relevante metder g teknikker kunne indgå i en kreativ samarbejdsprces kunne inddrage g vurdere viden, indsigt g kunnen fra grundfaget i frhld til bachelrprjektet kunne frmidle designprblemstillinger til relevante målgrupper (brugere, medstuderende, andre designere,.l.) Bachelrprjektet bygger videre på den frudgående undervisning i en undersøgelse af en nøjere afgrænset prblemstilling inden fr feltet multimedier, der tillige skal inddrage viden, terier g 13
metder fra den studerendes centrale fag g således afspejle hvedvægten i uddannelse. Frmålet med prjektet er at bibringe den studerende erfaring med et selvstændigt teambaseret prjektarbejde, der munder ud i en samlet skriftlig fremstilling evt. med tilhørende prdukt. Den studerende skal gennemføre et knkret designprjekt inden fr et af underviseren defineret tema. Undervisningsfrmen er frelæsninger m metde g prces, suppleret med enkelte plæg, kmbineret med vejledning dels fr hele hldet, herunder gensidig vejledning, både individuelt g gruppevis. Prjektet kmbinerer den studerendes grundfag med suppleringsfaget. Stk. 2. Faglige mål Den studerende skal gennem bachelrprjektet demnstrere, evne til på kvalificeret måde at frmulere, analysere, bearbejde prblemstillinger inden fr et afgrænset emne. Ligeledes skal den studerende vise evne til selvstændigt at fretage relevante valg, begrunde g vurdere hensigtsmæssigheden af disse valg g reflektere ver terier, metder, teknikker g værktøjer præsenteret på suppleringsfaget, samt at anvende dette i praksis. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven aflægges på følgende måde: a) Efter aktiv, regelsmæssig g tilfredsstillende deltagelse i undervisnigen er prøven er en prtfli-eksamen i frm af en gennemført g dkumenteret multimedieprduktinsprces. Opgavens emne aftales med vejleder, g den skriftlige del kan indehlde redegørelser fr g refleksiner ver den gennemførte prces samt teretiske refleksiner i frhld til prduktet. Den skriftlige dels mfang er 30-40 sider pr. studerende, sm alt efter prduktets mfang kan reduceres til 15-20 sider. Der skal indgå et resumé på højst 5 sider på et fremmedsprg udver dette mfang. Prøvefrm: individuel prøve. Den skriftlige pgave g prduktet kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dg således at alle dele af pgaven/prduktet, undtagen prblemfrmulering g knklusin, kan gøres til genstand fr individuel bedømmelse. Der skal vedlægges en versigt ver den enkelte studerendes bidrag til prduktet. Censur g bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Skriftlig pgave g prdukt bedømmes sm en helhed. Vægt: 15 ECTS pint. b) Ellers er prøven en bunden skriftlig prøve, der har t bestanddele: en prtfli indledt af tre krte essays m brugsrettet design, hvis præcise emner frmuleres af eksaminatr. Resten af prtfli tager frm af en gennemført g dkumenteret multimedieprduktinsprces. Opgavens emne frmuleres af eksaminatr, g den skriftlige del kan indehlde redegørelser fr g refleksiner ver den gennemførte prces samt teretiske refleksiner i frhld til prduktet. Den skriftlige dels mfang er 30-40 sider, sm alt efter prduktets mfang g efter aftale med eksaminatr kan reduceres til 15-20 sider. Der skal indgå et resumé på højst 5 sider på et fremmedsprg udver dette mfang. Prøvefrm: individuel prøve Varighed: Der gives 4 uger til besvarelsen Censur g bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Skriftlig pgave g prdukt bedømmes sm en helhed. Vægt: 15 ECTS pint. KAPITEL 10 IKRAFTTRÆDEN OG OVERGANGSBESTEMMELSER 34. Ordningen træder i kraft 1.9.2006. 14
35. De enkelte prøver meritverføres nrmalt sm følger: Suppleringsudddannelsen af 2004 Suppleringsfaget af 2006 Multimedieprgrammering (10 ECTS) Multimedieprgrammering (5 ECTS) samt Interaktinsprgrammering (5 ECTS) Multimedieprduktin Multimedieprduktin (10 ECTS) Multimedieæstetik Multimedieæstetik Cmputerspilteri g metde Valgfrit emne Multimediedesign (10 ECTS) Metde g prces (5 ECTS) Game engine prgramming Valgfrit emne Hypermedier (10 ECTS) Hypermedie g web (5 ECTS) HCI (10 ECTS) Menneske-maskine interaktin (5 ECTS) Mutlimediedesign kmbineret med multimedieprduktin* Bachelrprjekt (15 ECTS) Suppleringsudddannelsen af 2000 Suppleringsfaget af 2006 Multimedieprgrammering Multimedieprgrammering (5 ECTS) samt Interaktinsprgrammering (5 ECTS) Multimedieprduktin Multimedieprduktin (10 ECTS) Multimedieæstetik Multimedieæstetik Multimediedesign (10 ECTS) Metde g prces (5 ECTS) Hypermedier (10 ECTS) Hypermedie g web (5 ECTS) HCI (10 ECTS) Menneske-maskine interaktin (5 ECTS) Multimediedesign kmbineret med Bachelrprjekt (15 ECTS) multimedieprduktin* Eventuelle med * mærkede prøver kan kun verføres efter knkret ansøgning g vurdering af Studienævnet fr Infrmatinsvidenskab. Stk. 2. Studieelementer af interim-studierdningen af 1.9.2005 kan verføres direkte til tilsvarende studieelementer i denne rdning. Således kan studienævnet efter ansøgning verføre gennemført Metde g prces g Multimedieprduktin sm bachelrprjekt efter denne rdning. Gdkendt af Dekanen august 2006. Ikrafttræden 1. september 2006. Ændring af 5 stk. 1, 11, 14, 16 stk. 2, 21 stk. 3, 26, 27 stk. 2, 28 stk. 2 g 3, 29 stk. 2 g 3, 30 stk. 2 g 3, 31 stk. 2, 32 stk. 2 g 3, 33 stk. 2 g 3 g 35 stk. 2 g 3 gdkendt af Dekanen august 2007. Ikrafttræden 1. september 2007. 15