Virker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases.

Transkript

1 Virker Hverdagen Håndbg til facilitering g gennemførsel af e-learningcases 1

2 Indhld Indledning... 3 Den didaktiske stjerne... 4 Frmål:... 4 Deltagere:... 4 Miljø:... 4 Frm:... 4 Rller:... 5 Gennemførsel af undervisning Drøvtygning Tavs refleksin Summe Plukning Check ud

3 Indledning Prjekt Virker Hverdagen har i periden udviklet e-learningcases, der har til frmål at hjælpe scial- g sundhedshjælpere til at bservere g reagere på sygdmstegn hs brgere i eget hjem g plejeblig. Denne håndbg er en inspiratin til dig, der skal planlægge g gennemføre e-learningcases fra Virker Hverdagen. Håndbgen tager afsæt i erfaringer fra pilttesten af Virker Hverdagen, sm er fregået i et samarbejde mellem Uddannelsesenheden, Regin Hvedstaden g Frederiksberg Kmmune. Håndbgen består af t dele. Den første del er en skabeln til en drejebg fr arbejdet med e- learningcases. Den anden del består af gde råd mkring centrale vervejelser g tips til planlægning g gennemførsel af et frløb. Du kan endvidere finde inspirerende materialer g film med gde råd g erfaringer på. Rigtig gd frnøjelse. 3

4 Den didaktiske stjerne - fem fif til planlægning af undervisning En vigtig faktr er en krt frberedelse. Den didaktiske stjerne er et brugbart praktisk værktøj, hvr man får tænkt de centrale faglige elementer igennem før selve afhldelsen. 1. Frmål Hvrfr? 5. Rller Hvem har hvilke rller? 2. Deltagere Hvem? 4. Frm Hvrdan? 3. Miljø Hvr g hvilken stemning? Frmål: Hvad er frmålet med netp denne mødegang? Hvilken viden/erfaring skal de pnå? Hvilke mål vil vi gerne have? Et tydeligt frmål hjælper i design fasen, men gså til at skabe mening fr deltagerne på dagen. Ellers bliver prcessen hurtig uprduktiv. Deltagere: Hvem kmmer, hvr mange, hvilke typer: J mere man ved m målgruppen j nemmere er det at skabe den rette stemning g interaktin Miljø: Stedet, stemning, dag eller aften? Husk der er meget du kan gøre selv: tuscher, kartn, plancher, kaffe, velkmst flip ver, lægge materiale ud, andre visuelle elementer. Frm: Hvilke metder vil du anvende fr at skabe deltagelse g invlvering? Det er væsentlig at have frskellige metder der kan anvendes undervejs i prcessen. Det er vigtigt, at skabe tilpas variatin så deltagerne hldes engageret hele vejen igennem. 4

5 Rller: Hvem har ansvaret fr at styre musen, læse teksten p, styre diskussinen, stille spørgsmål? Frventningsafstemning m rller g hvrdan I kan lide at arbejde. Er det k. at kmme med indskydelser, er der en der er primær facilitatr? Hvrdan hjælper i bedst muligt hinanden? Frventningsafstem med hinanden. 5

6 Gennemførsel af undervisning - Fem fif til grupperefleksin 6

7 Gennemførsel af undervisning I Virker Hverdagen er det vigtigt, at deltagerne invlveres g får mulighed fr at drøfte temaerne fra e- learningcasene i relatin til deres egen hverdag g praksis. Al læring frudsætter nemlig, at man får tid g lejlighed til at frtlke g frdøje det man har hørt. Det er vigtigt, at sørge fr, at der er tid til denne frdøjelse g bearbejdelse, hvr deltagerne alene, i par eller i gruppen, vurderer hvrdan de kan bruge de input, de får gennem e-learningcasene i deres eget arbejde. Fr at understøtte denne prces præsenteres her fem frskellige metder til, hvrdan du kan understøtte at deltagerne får mulighed fr at tale m det der ptager dem g udveksle erfaringer. 1. Drøvtygning Øvelsen giver mulighed fr at gøre undervisningen vedkmmende fr deltageren. Dermed skabes der mulighed fr, at et plæg frankres i frhld til deltagernes egne udfrdringer g hverdag. Fremgangsmåde: Undervejs eller efter et plæg stilles et spørgsmål fx Hvad har det vi lige har set af betydning fr dig? Hvrdan ville du løse situatinen? Hvad var det mest interessante eller relevante? I frlængelse af deltagernes svar kan ngle temaer uddybes, eller der kan arbejdes med løsninger i plenum. 2. Tavs refleksin Giver deltagerne mulighed fr at tænke selv, ntere pinter. Kan få de intrverte frem, så de får lv at kmme til rde ved en fælles psamling. Den tavse individuelle refleksin kan være en gd måde at begynde et nyt emne, så alle får ytret sig. Fremgangsmåde: Deltagerne reflekterer hver fr sig i tavshed ver et knkret emne, udfrdring eller lign., sm underviseren har knyttet til undervisningen 2-5 min. refleksin i tavshed + tid til en runde hvr alle kmmer på banen med deres svar. Tag en styret runde hvr alle frtæller m deres refleksiner/svar. Fr at hjælpe deltagerne på vej kan underviseren på frhånd have frmuleret et par relevante spørgsmål, sm deltagernes refleksin kan tage afsæt i. 3. Summe Giver deltagerne mulighed fr at frdøje et plæg. Ved at kmmentere det til sidemanden sættes plægget i relatin til deres egen prblemstilling. Tryghedsskabende fr videre drøftelse i plenum. Ved at høre en andens tlkning af det sagte dukker der desuden nye tanker p. Man lærer således ikke kun af den, sm præsenterer, men gså af sidemanden. 7

8 Fremgangsmåde: Sig til deltagerne: vend jer nu md en sidemand g frtæl hinanden på skift, hvad I tænker m de pinter, der er kmmet frem i det jeg har frtalt. Hvrdan kan I hver især bruge det sagte? Deltagerne taler i 3-5 minutter med sin sidemand m et emne, der lige er blevet behandlet i casen. Bemærkning: Man kan bede flk summe m nget bestemt: Nævn en ting der var særlig interessant i plægget eller Frtæl m nget i din hverdag, sm casen inspirerede dig til at gøre på en ny måde. 4. Plukning Efter summeøvelse, stille refleksin eller lignende samles der p i plenum, g facilitatren hører kun fra dem, der brænder fr at frtælle nget. Man plukker det bedste ud Fremgangsmåde: Når deltagerne kmmer tilbage efter gruppearbejde eller efter summeøvelse, siger underviseren: Hvem har fået nget ud af snakken i gruppen, sm vi andre kunne inspireres af at høre 5. Check ud Bruges sm afsluttende øvelse på en undervisningsgang. Øvelsen skaber refleksin ver deltagernes udbytte af undervisningen samt frankring af læring. Kan samle pinter, give inspiratin g skabe erfaringsdeling. Sm underviser får man samtidig krt feedback på, hvad der har været vigtigt fr deltagerne, hvilket kan være en relevant viden til at planlægge fremtidige frløb. Fremgangsmåde: Underviseren sammenligner undervisningsfrløbet med en rejse. Deltagerne skal checke ud, inden rejsen kan slutte. Underviseren stiller et spørgsmål, sm deltagerne skal frhlde sig til, når de checker ud fx: Hvad er det vigtigste, du tager med hjem i dag/fra frløbet? Har du ngen tanker, sm du vil dele, før vi går hjem? Hvad trr du, at du kmmer til at gøre anderledes fremver? Deltagerne checker ud på skift. Deltagerne bruger ca. ½ minut på deres check ud. Underviseren samler krt p på frskelle g ligheder mellem deltagernes input. Underviseren kan evt. stille uddybende spørgsmål til enkelte af udtalelserne. 8

9 Håndbgen er udarbejdet af: Mette Davidsen, prjektleder, Uddannelsesenheden, Regin Hvedstaden Ain Hmann Nielsen, udviklingsknsulent, Uddannelsesenheden, Regin Hvedstaden Line Irby Nørregaard, studentermedarbejder, Uddannelsesenheden, Regin Hvedstaden Illustratiner: 9