Naturen i Esbjerg Kommune Bilagsrapport til Naturkvalitetsplan for Ribe Amt Oktober 2006
Udgiver: Udarbejdet af: Print: Forsidefoto: Ribe Amt, Sorsigvej 35, 6760 Ribe. Jens Vahl, Anne-Vibe Jensen, Inge Nagstrup, Jette Heron Kobberbøl-Jensen og AnneMargrethe Andersen. Trykkeriet, Ribe Amt. Strandengene ved Måde af John Frikke. Øvrige fotos: John Frikke; fi gur 1, 11, 13, 15, 17 Ida Jelnes; temaboks Anne-Vibe Jensen; fi gur 7, 9, 19 Oplag: 25 stk. Rapporten samt kortbilag kan desuden downloades fra amtets hjemmeside (www.ribeamt.dk). Udgivet: Oktober 2006. Kortbilag: Kortene er udarbejdet af Ribe Amt. Grundkort: Kort- og Matrikelstyrelsen.
Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 2 2.0 Naturkvalitetsplanens baggrund og fremtidige anvendelse 3 3.0 Naturen i Esbjerg Kommune 5 3.1 Landskabet 5 3.2 Naturarealerne 6 3.3 Værdisætning 7 3.4 Målsætning 12 3.5 Hovedindsatsområder 13 4.0 Beskrivelse af værdifulde naturområder i Esbjerg Kommune 16 4.1 Alslev Ådal ved Forum Bro 16 4.2 Hostrup Bæk og Kravnsø Enge 18 4.3 Marbæk-området 21 4.4 Guldager Møllebæk/Sønderris Bæk 24 4.5 Strandenge mellem Måde og Tjæreborg 27 4.6 Vigtige smålokaliteter i Esbjerg Kommune 29 5.0 Ordliste 33 6.0 Anvendt litteratur og henvisning til nyttige hjemmesider 36 6.1 Litteratur 36 6.2 Nyttige hjemmesider 36 Kortbilag 1: Kort med alle 3-lokaliteter i Esbjerg Kommune Kortbilag 2: Kort med målsætning af 3-lokaliteter i Esbjerg Kommune
1.0 Indledning Naturkvalitetsplanens formål Naturkvalitetsplanen er en del af amtets regionplanlægning. Amtet besluttede i efteråret 1998, inspireret af flere andre amter, at udarbejde en naturkvalitetsplan for Ribe Amt. Planlægningsarbejdet er blevet særligt aktuelt, idet Wilhjelmudvalgets rapport fra august 2001 anbefaler, at der i forbindelse med regionplanrevision 2005 gennemføres naturkvalitetsplanlægning i alle landets amter. I 2002 har staten givet samme anbefaling, og i 2003 har Miljøministeriet udgivet et idékatalog for naturplanlægning, som bygger på de hidtidige erfaringer bl.a. fra en række amter. Planlægningsarbejdet er primært tænkt som et redskab for amtets egen indsats på naturforvaltningsområdet. Derudover er det tanken, at amtets kommuner, interesseorganisationer og borgerne generelt her kan finde viden om amtets spændende naturområder samt hente inspiration til selv at arbejde videre med større og mindre tiltag, der kan forbedre amtets naturværdier. Naturkvalitetsplanens indhold Ribe Amts naturkvalitetsplan indeholder dels en statusbeskrivelse af amtets naturområder og dels en planlægning af den fremtidige indsats for at bevare og forbedre naturområderne. Naturkvalitetsplanlægningen er bygget op over de principper, der siden begyndelsen af 1980 erne er brugt på vandløbsområdet med en overordnet målsætning for de enkelte naturområders fremtidige naturkvalitet, og en vurdering af hvorvidt målsætningen er opfyldt. Naturkvalitetsplanens afgrænsning Eftersom det kun er de biologiske forhold, der er inkluderet i statusbeskrivelsen, indgår der ikke en vægtning af naturområdernes rekreative og kulturhistoriske værdi i amtets naturkvalitetsplan. Rekreative og kulturhistoriske forhold er behandlet i andre dele af amtets regionplanlægning. Rapportens anbefalinger er derfor anført ud fra en ren biologisk synsvinkel, og anbefalingerne vil i en række tilfælde skulle vægtes med andre interesser. Naturkvalitetsplanen består af følgende dele: 1. En sammenfattende redegørelse med administrative retningslinier, der er indarbejdet i regionplanen. 2. En naturtype-rapport med en nærmere gennemgang af de forskellige naturtyper og deres naturindhold og udbredelse i amtet. 3. Fjorten rapporter med beskrivelse af kommunernes naturværdier. Denne rapport beskriver naturen i Esbjerg Kommune og indeholder en generel beskrivelse af kommunens naturforhold, herunder værdi- og målsætninger af naturområderne. Derudover findes en vurdering af de landskabsbiologiske sammenhænge og af de hovedindsatsområder, hvor en øget indsats for naturforbedring har første prioritet. Rapporten indeholder endvidere en gennemgang af kommunens vigtigste naturområder, samt et kort, der viser målsætningen for den enkelte naturlokalitet, med angivelse af om målsætningen er opfyldt. Sidst i rapporten er der en ordliste med forklaring på fagord anvendt i rapporten og en litteraturliste inklusiv adresser på relevante hjemmesider. 2
2.0 Naturkvalitetsplanens baggrund og fremtidige anvendelse Amtets viden og administration Naturkvalitetsplanen er primært baseret på de områder, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven. Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft d. 1. juli 1992, og ifølge lovens 3 er flg. naturtyper beskyttet mod tilstandsændringer: heder, moser, enge, overdrev og strandenge der enkeltvis eller tilsammen er større end 2500 m², og søer større end 100 m². I forbindelse med planens forundersøgelser har det været højt prioriteret at få udarbejdet en god beskrivelse af så mange 3-lokaliteter som muligt. Amtets viden om 3-lokaliteterne har hidtil, meget groft sagt, været begrænset til en kortlægning af den geografiske udbredelse af de arealer, hvor forbudsbestemmelserne i naturbeskyttelsesloven gælder. Hovedformålene med planen er at få beskrevet det nuværende naturindhold og det naturmæssige potentiale i disse arealer. Det er amtets intention at vende forvaltningen af 3-arealerne fra en passiv administration af beskyttelsesbestemmelserne til en aktiv og fremadrettet udpegning af indsatsområder og en målrettet anvendelse af midler til naturpleje, naturgenopretning og naturvenlig landbrugsdrift. Principper for værdi- og målsætning Søerne Luftfototolkning og feltbesigtigelse I rapporten Naturtyper i Ribe Amt er de enkelte naturtyper nærmere beskrevet med hensyn til naturindhold og udbredelse i amtet, og her kan man også kunne finde mere om principperne for planens værdisætninger og målsætninger af 3-lokaliteterne. De fleste søer og vandhuller er af ressourcemæssige årsager endnu ikke nærmere beskrevet. Loven omfatter søer og vandhuller, der er større end 100 m 2, og af disse er der registreret ca. 5600 i Ribe Amt, heraf 519 i Esbjerg kommune. Søer, der er større end 0,75 ha, er uddybende beskrevet i rapporten Registrering af søer i Ribe Amt fra 1998. Resten af søerne er indtil videre forsynet med en generel målsætning. De øvrige 3-lokaliteter er alle gennemgået i forbindelse med planens forundersøgelser. I Esbjerg kommune drejer det sig om 524 lokaliteter. Ca. halvdelen er kort beskrevet og værdisat på baggrund af tolkning af farveluftfotos fra 1995 med et såkaldt spejlstereoskop. Det drejer sig primært om de mest kulturprægede og dermed naturmæssigt fattigste lokaliteter som f.eks. kulturenge, der omlægges med jævne mellemrum. De resterende lokaliteter er alle beskrevet og vurderet ved besøg i felten. Her er som et minimum indsamlet oplysninger om plantesamfund og dominerende plantearter og om områdets generelle tilstand. På de mere spændende lokaliteter og på lokaliteter med mulighed for naturforbedring er der udarbejdet mere omfattende plantelister og medtaget oplysninger om en lang række forhold som f.eks. udnyttelse, driftsforhold, fugtighedsforhold, påvirkninger og behov/mulighed for naturpleje eller naturgenopretning. Det er primært lokalitetens plantevækst, der er nærmere beskrevet i forbindelse med naturkvalitetsplanen, da fordelingen af almindelige og sjældne plantearter er en god indikation af lokalitetens tilstand og naturforbedringspotentiale. Ved udarbejdelsen af lokalitetsbeskrivelserne har amtet desuden benyttet data, der er indsamlet i forbindelse med Atlas Flora Danica-projektet (se ordlisten). Oplysninger om dyrelivet er vanskeligere at registrere ved en undersøgelse af denne type, men det er medtaget hvor det har været muligt; der er især medtaget en del oplysninger om forekomst af padder. Artsnavne vil i rapporten være angivet med fed skrifttype, mens slægtsnavne er angivet med almindelig skrifttype. 3
Database Alle oplysningerne fra luftfotogennemgangen og feltarbejdet er indtastet i en database. Det er således muligt at søge oplysninger om naturforholdene på en bestemt lokalitet eller i et bestemt område. Det er også muligt at søge efter hvor en bestemt planteart er fundet, hvor der er fundet moser med overgangsrigkær, eller hvor der er fundet lokaliteter med sjældne planter eller dyr osv. GIS Databasen er desuden koblet sammen med amtets GIS (Geografisk Informations System). Det gør det muligt at producere kort med de søgte, arealrelaterede oplysninger; f.eks. et kort med udbredelsen af planten benbræk i Esbjerg Kommune (se Temaboks på side 11). Databasens anvendelse Databasens oplysninger vil sammen med selve naturkvalitetsplanen fremover være et vigtigt arbejdsredskab for amtet; f.eks. ved behandling af de mange dispensationsansøgninger fra borgere og myndigheder, men også ved planlægning af større tekniske anlæg så som veje, kabelføringer og lignende. Oplysningerne fra naturkvalitetsdatabasen vil desuden blive anvendt i amtets prioritering af pleje- og naturgenopretningsopgaver og ved forvaltningen af de forskellige tilskudsmidler til private lodsejere. Det vil dermed blive muligt at sikre, at de begrænsede midler, der er til rådighed, anvendes der, hvor der er mest brug for dem, og der hvor man kan få mest natur for pengene. Amtet videregiver oplysninger Det er imidlertid også meningen, at oplysninger fra databasen kan videregives til kommunerne og andre myndigheder samt til lodsejere, foreninger, studerende og andre, der er interesserede i naturforholdene i Ribe Amt. Det forventes specielt, at oplysningerne fra databasen bliver et værdifuldt arbejdsredskab for de nye storkommuner efter kommunalreformen i 2007. Amtet modtager oplysninger Databasens oplysninger bør løbende ajourføres og suppleres. Amtets Natur- og Landskabskontor modtager i den forbindelse meget gerne oplysninger om særlige naturforhold. Det kan f.eks. være oplysninger om følgende: Forekomst af sjældne plante- og dyrearter fra den nationale rød- og gulliste. Forekomst af arter, der er omfattet af EF-habitatdirektivet. Særligt store forekomster af halvsjældne eller egnskarakteristiske arter. Forekomst af lokaliteter med specielle eller sjældne vegetationstyper, hvor vegetationen er særlig karakteristisk for den pågældende vegetationstype. 4
3.0 Naturen i Esbjerg Kommune 3.1 Landskabet Istiderne En væsentlig del af det landskabelige naturgrundlag i Ribe Amt er præget af de to sidste istider. Under Saale-istiden var hele landet isdækket, og efter isens afsmeltning for over 100.000 år siden fremstod Sydvestjylland lige så kuperet, som Østjylland er det i dag. Formet af smeltevandsfl oder Ved sidste istid Weichsel-istiden nåede isen imidlertid stort set ikke til Ribe Amt, og da isen begyndte at afsmelte for ca. 20.000 år siden, fremstod det sydvestjyske område som et mere udjævnet landskab, der er formet af de arktiske storme og de store smeltevandsfloder. Ribe Amt er således kendetegnet af de store lethvælvede bakkeøer med grovsand og lerblandede jorder, der er gennemskåret af de brede, finsandede smeltevandsdale med hedesletter. Endelig har vinden dækket nogle områder med golde lag af flyvesand. Esbjerg Bakkeø Langt størstedelen af Esbjerg Kommune er geografisk placeret ovenpå Esbjerg Bakkeø, der imod nord og syd er afgrænset af smeltevandsdalene langs hhv. Varde Å og Sneum Å. Kystlandskaberne Langs kysterne er landskabsdannelsen anderledes end beskrevet ovenfor. Her medfører havstrømme, tidevand, vindpåvirkning og bølgeerosion, at kystlinien er et dynamisk landskab i stadig forandring. Esbjerg Kommune er delvist afskærmet mod vest af de unge landskabsdannelser Skallingen og Fanø. Alligevel kan amtets eneste klintekyst findes nord for Esbjerg by, hvor havet stadig æder sig ind på de stejle skrænter. Modsat er det i marsken syd for Esbjerg og i den uinddigede, tidevandspåvirkede floddal langs Varde Å, hvor tidevandsaflejringerne har dannet nyt land. Her findes Esbjerg kommunes strandenge. Figur 1. Varde Å s udløb i Ho Bugt ved Myrtue. 5
3.2 Naturarealerne Kommunalt ejet og plejet natur Esbjerg Kommune er amtets mest folkerige kommune og har samtidig den største befolkningstæthed og den største andel af bebygget areal. Desuden er 67% af kommunens areal landbrugsmæssigt opdyrket (se figur 2). Alligevel rummer kommunen mange naturområder, og indenfor disse områder findes en del større og mindre naturperler af høj landskabelig og biologisk værdi. Væsentlige dele af naturarealerne er i øvrigt kommunalt ejede, og Esbjerg Kommune er en foregangskommune med hensyn til naturpleje, hvorfor mange af disse arealer i dag er i en særlig fin tilstand. Skovene Skovene er ikke i sig selv omfattet af Naturkvalitetsplanen, men de udgør en væsentlig del af kommunens natur og er et vigtigt levested for en lang række plante- og dyrearter. Skovene indgår som et naturligt element i forbindelse med planens vurderinger af landskabsbiologiske sammenhænge, men der er ikke udarbejdet beskrivelser af naturindholdet i de enkelte skove. Nåletræsplantager Skovarealerne i Esbjerg Kommune udgør i alt ca. 1750 ha, svarende til 8% af kommunens areal. Som det fremgår af kortbilagene, er skovene koncentreret i den nordvestlige del af kommunen. De vigtigste skove er Marbæk -, Hjerting -, Hoffmanns -, Guldager - og Solbjerg Plantager, som alle er nåletræsdominerede. Især Guldager og Marbæk Plantager er kendt for at rumme vigtige småbiotoper med værdifuld natur. Guldager Plantage er en 118 ha stor plantage, hvoraf store dele ejes af Esbjerg Kommune. Det meste af arealet er dækket af nåletræ, men i plantagen findes flere moser og enge med en spændende flora. På skovvejene og i lysningerne i plantagen kan mange af disse planter ses i grøfter og fugtige områder. I plantagen findes Esbjerg Kommunes historiske værksted Jernalderlandsbyen. Her kan børn fra kommunens skoler og børnehaver deltage i aktiviteter, der giver dem et indblik i jernalderbondens liv. Øst for Esbjerg har Esbjerg Kommune i nyere tid etableret Østskoven, som er et værdifuldt supplement til områdets naturgrundlag og et godt rekreativt område for borgerne. Østskoven er i modsætning til de øvrige skove en varieret løvskovsbevoksning med mange lysåbne arealer. Procentvis fordeling af arealer i Esbjerg Kommune 3-arealer 9% Skov 8% Øvrige arealer 16% (byer, veje mm.) Landbrugsarealer 67% Figur 2. Esbjerg kommunes arealfordeling på landbrugsarealer, skov, 3- arealer (natur) og by, vej m.m. 6
3-arealerne Naturkvalitetsplanen er primært koncentreret omkring de naturområder, der er omfattet af beskyttelsesbestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 3. Disse 3-arealer udgør ca. 9% af kommunens areal i alt ca. 1896 ha fordelt på 1043 lokaliteter. De 519 søer udgør antalsmæssigt knap halvdelen af 3-arealerne, og de er som tidligere nævnt endnu ikke nærmere beskrevet og har foreløbigt fået en generel værdi- og målsætning. Beliggenheden af 3-arealerne er vist på kortbilag 1, og fordelingen på naturtyperne hede, overdrev, mose, fersk eng, strandeng og sø/vandhul fremgår af figur 3. I forhold til gennemsnittet for hele amtet er der i Esbjerg Kommune en mindre andel af 3-arealer. Fordelingen på naturtyperne i forhold til amtsgennemsnittet viser, at der er en overvægt af ferske enge, strandenge, moser og søer, men en mindre andel af heder og overdrev end på amtsplan. Procentvis fordeling af 3-områdernes areal i Esbjerg Kommune Sø 6,0% Hede 6,0% Fersk eng 45,1% Mose 17,3% Overdrev 1,4% Strandeng 24,0% Figur 3. 3-arealernes arealfordeling på naturtyperne; sø, hede, mose, overdrev, strandeng og fersk eng. 3.3 Værdisætning Værdiklasserne I forbindelse med ovennævnte beskrivelser af de beskyttede områder har de enkelte lokaliteter fået karakter for naturværdien. Værdisætningen er foretaget efter en række kriterier, som er kort beskrevet i skemaet på side 8. Følgende værdiklasser er anvendt: A Lokaliteter med særlig høj naturværdi B Lokaliteter med middelhøj naturværdi C Lokaliteter med begrænset naturværdi Der er i alt 32 A-lokaliteter, 154 B-lokaliteter og 338 C-lokaliteter, altså en meget stor overvægt af lokaliteter med den laveste værdisætning. Man skal være opmærksom på, at når der kun anvendes tre værdiklasser, dækker hver klasse over et meget bredt spænd af naturkvaliteter. 7
Værdisætning af naturtyper i Ribe Amt Naturgrundlag Naturindhold Værdiklasse Kulturpåvirkning Landskabsøkologi Flora Fauna A Jordbunden aldrig (eller meget sjældent) forstyrret. Meget lang og stabil ekstensiv driftsperiode eller ingen drift Ingen gødskning, sprøjtning eller dræning. Ingen alternativ udnyttelse. Specielt værdifuldt landskab. Lokaliteten er beliggende indenfor regionplanens naturområde i større landskabelig sammenhæng med andre lokaliteter, skove eller vandløb. Lokaliteten har særlig betydning som f.eks. spredningskorridor eller trædesten. Flora særlig karakteristisk for naturtypen. Meget artsrig vegetation. Forekomst af arter fra den regionale ansvars- eller rødliste, arter fra den nationale rød- eller gulliste eller A-arter fra taxonlisten. Ofte særlig typisk eller artsrig fauna for lokaliteten. Stor forekomst af truede eller sjældne arter. Rødlistearter. B Uregelmæssig eller ændret drift. Ingen eller kun lille påvirkning af gødskning, sprøjtning eller dræning. Nogen påvirkning af rekreativ eller alternativ udnyttelse. Typisk landskab. Lokaliteten er beliggende indenfor regionplanens naturområde eller i landskabelig sammenhæng udenfor naturområdet. Lokaliteten indgår i spredningskorridorer eller har betydning som trædesten eller lignende. Flora karakteristisk for naturtypen. Forekomst af B-arter fra taxonlisten. Fauna karakteristisk for naturtypen. Forekomst af truede eller sjældne arter. Gullistearter. C Ustabil drift eller ændret drift i seneste årti. Meget tilgroede, næringsstofbelastede eller dræningspåvirkede samfund. Præget af rekreative aktiviteter eller alternativ udnyttelse. Lille landskabeligt isoleret lokalitet. Enkelt mindre lokalitet i landbrugsområde. Flora mindre karakteristisk. Artsfattigt tilgroningssamfund. Forekomst af mange gødskningstolerante arter. Fauna mindre karakteristik og veludviklet. Fig. 4. Skema der viser kriterierne for værdisætning af naturtyper i Ribe Amt. 8
Fordeling af naturtyper Fordelingen af de tre værdisætningsklasser på de forskellige 3-beskyttede naturtyper fremgår af figur 5. Ved sammenligning med figur 2 ses blandt andet, at der er meget få højt værdisatte ferske enge og en meget stor andel af lavt værdisatte ferske enge. Det er et udtryk for, at en væsentlig del af kommunens beskyttede naturområder udgøres af de såkaldte kulturenge, som drænes, gødskes og/eller omlægges med jævne mellemrum. Mange heder og overdrev er truet Næringsfattige moser og heder er de mest værdifulde Blandt hederne har kun 6 fået den højeste værdisætning, mens hele 20 hedelokaliteter er lavt værdisatte. Det skyldes, at mange heder er truet af tilgroning, og at hedens oprindelige plantesamfund mange steder tager skade af den luftbårne kvælstoftilførsel. Tilsvarende kan det ses, at kun en lille del af overdrevene er højt værdisatte. Årsagen er blandt andet, at overdrevene hyppigt er beliggende på ådalsskrænterne, hvor de modtager afstrømning af næringsstoffer fra intensivt dyrkede marker. I forbindelse med undersøgelsens feltarbejde er der foretaget en underopdeling af de 3-beskyttede naturtyper i forskellige vegetationstyper. Ved en analyse af dette materiale ses, at 16 af de 32 mest værdifulde lokaliteter i Esbjerg Kommune (A-lokaliteterne) er næringsfattige mose- og hedelokaliteter. Disse vegetationstyper benævnes i fagsproget overgangsfattigkær, ekstremfattigkær og klokkelyngheder. De resterende 16 lokaliteter er fordelt på 10 forskellige vegetationstyper. I temaboks 1 findes en beskrivelse og et udbredelseskort over planten benbræk i Esbjerg Kommune. Benbræk er en karakterplante for naturtyperne ekstremfattigkær og klokkelynghede. Områdebeskrivelser I rapportens kapitel 4 findes en gennemgang og beskrivelse af kommunens særligt værdifulde områder og lokaliteter. 9
De 32 A-værdisatte lokaliteters fordeling på naturtyper 4 6 15 3 4 Moser og kær Fersk eng Overdrev Strandeng Heder De 154 B-værdisatte lokaliteters fordeling på naturtyper 12 5 13 60 Moser og kær Fersk eng 64 Overdrev Strandeng Heder De 338 C-værdisatte lokaliteters fordeling på naturtyper 10 20 108 Mose (og kær) Fersk eng 200 Overdrev Hede Figur 5. Fordelingen af værdisætninger på naturtyper. Tallene angiver antal lokaliteter. 10
Temaboks: Benbræk i Esbjerg Kommune Liljeplanten, benbræk. Udbredelse af benbræk i Esbjerg Kommune. De blå prikker angiver centrum af de 22 lokaliteter hvor der i forbindelse med naturkvalitetsplanens feltarbejde er registreret benbræk. Benbræk Den smukke benbræk med de karakteristiske gule blomsterstande er en plante, der typisk findes i moser med ekstremfattigkær. Det er en vegetationstype, der er almindelig i velbevarede og uspolerede hedemoser. Sådanne hedemoser er almindelige i store dele af Sydvestjylland, men i mange andre egne af landet vil det ikke være muligt at finde lokaliteter med så store benbræk-bestande, som f.eks. forekommer ved Marbæk og i Alslev Ådal. Det siger til gengæld også noget om, at hvis vi skal opfylde ønsket om at bevare den danske natur så alsidig som muligt, så har vi regionalt en særlig forpligtigelse overfor det øvrige land til at passe ekstra godt på vores hedemoser. 11
3.4 Målsætning Principper De enkelte lokaliteter er blevet målsat efter principper, som er beskrevet i regionplanen og i rapporten Naturtyper i Ribe Amt. Regionplanen Målsætningerne er optaget i regionplanen, som også indeholder administrative retningslinier for de enkelte målsætningsklasser. Målsætningerne er dermed bindende for Ribe Amts og andre myndigheders administration og planlægning. Samtidig er målsætningerne et udtryk for, i hvor høj grad amtet vil søge at kanalisere midler til bevaring eller forbedring af naturindholdet på lokaliteten. Målsætningsklasser A-målsætning er givet til alle A-værdisatte lokaliteter samt typisk til de B- værdisatte lokaliteter, hvor der vurderes at være oplagte muligheder for naturforbedring, eller hvor landskabsbiologiske sammenhænge og/eller særlige artsforekomster betinger, at der bør gøres en indsats. B-målsætning er givet til resten af de B-værdisatte lokaliteter samt typisk til de C-værdisatte lokaliteter, der indgår i væsentlige landskabsbiologiske sammenhænge. C-målsætning er typisk givet til landskabeligt isolerede, C-værdisatte lokaliteter, hvor naturforbedring ikke vurderes at være realistisk. Målsætning i Esbjerg Kommune På kortet bagerst i rapporten er indtegnet målsætningerne for Esbjerg Kommunes 3-arealer. Her er også angivet, om målsætningen er opfyldt for den enkelte lokalitet. Målsætningen af lokaliteter i Esbjerg kommune afspejler det generelle billede, at B- og C-værdisatte lokaliteter der er beliggende i større biologisk sammenhængende- eller relativt uspolerede naturområder får en målsætning, der ligger højere end værdisætningen. Det er et udtryk for, at disse lokaliteter har et større potentiale for en forbedret naturværdi end mere isolerede lokaliteter. Dels er det i disse områder, vi finder de mest værdifulde lokaliteter, og dels er der landskabelige sammenhænge, der gør det muligt for planter og dyr at spredes til nye lokaliteter. En prioritering af indsatsen til naturforbedrende aktiviteter vil i disse områder kunne bevare de mest værdifulde lokaliteter og på længere sigt medvirke til, at de øvrige lokaliteter kan opfylde den høje målsætning. På fig. 6 er vist et diagram over antallet af A- B- og C-målsætninger med angivelse af hvor mange lokaliteter, der opfylder målsætningen. Det ses af søjlerne i figur 6 at ca. 2/3 af de A og B målsatte lokaliteter ikke opfylder målsætningen. Disse lokaliteter har gode muligheder for at udvikle sig til mere artsrige og mere værdifulde naturområder, men mange af lokaliteterne er afhængige af en eller anden form for pleje, driftsændring el.lign., for at målsætningen kan opfyldes. De resterende C-værdisatte lokaliteter, der også er også C-målsat, er lokaliteter hvor det skønnes, at lokaliteten er så kulturpåvirket og isoleret, at det vil være vanskeligt at forbedre naturværdien væsentligt. 12
Lokaliteter fordelt på målsætning Målsætning ikke-opfyldt Målsætning opfyldt 300 298 250 Antal 200 150 196 142 100 50 0 84 52 32 A-målsætning 102 B-målsætning 142 C-målsætning Figur 6. Søjlediagram over antallet af A- B- og C målsatte lokaliteter med angivelse af antallet af lokaliteter, der opfylder målsætningen. A-målsatte lokaliteter De A-målsatte lokaliteter ligger primært i 5 større naturområder: 1) Alslev Å og dele af dennes tilløb, 2) Hostrup Bæk/Kravnsø Enge, 3) Marbækområdet, 4) Ådalen ved sammenløbet af Guldager Møllebæk/Sønderris Bæk samt 5) Strandengene mellem Måde og Tjæreborg. B-målsatte lokaliteter De B-målsatte lokaliteter findes primært som yderområder i tilknytning til A-målsatte områder eller som mere eller mindre sammenhængende lokaliteter omkring en række mindre vandløb. Det drejer sig om de øvre dele af Alslev Å og tilløbende vandløb, områder omkring Spangsbjerg Møllebæk og Fovrfelt Bæk, Novrup Bæk, Krogsgård Møllebæk, Dyring Bæk, Børgelund Bæk, Gummes Bæk, Smørpøt Bæk og Solbjerg Bæk. C-målsatte lokaliteter De C-målsatte lokaliteter er overvejende små og isolerede lokaliteter spredt rundt i kommunen samt engområderne omkring Esbjerg Lufthavn. 3.5 Hovedindsatsområder Natura 2000-nettet Danmark har forpligtet sig til at medvirke til at styrke spredningsmulighederne og dermed sikre stabile bestande af de vilde plante- og dyrearter. Dette skal ske på tværs af Europas landegrænser ved etablering og forbedring af et netværk af økologiske forbindelser og levesteder det såkaldte Natura 2000-net, der består af de internationale naturbeskyttelsesområder (Ramsar-, EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder). Netværket udgør sammen med regionplanens naturområdeudpegning den samlede ramme for de økologiske forbindelseslinier i amtet. Den biologiske hovedstruktur Som det fremgår af kortbilagene, udgør naturområderne i Esbjerg Kommune et vidt forgrenet netværk. Et af de væsentlige formål med amtets Naturkvalitetsplan er at udpege hovedstrukturen i dette netværk, så der kvalificeret kan peges på, hvilke naturbevarings-, naturforbedrings- og naturgenopretningsindsatser, der vil gøre mest gavn. Hovedstrukturen i netværket udgøres dels af korridorer og naturarealer med særligt værdiful- 13
de lokaliteter og dels af de største og mest sammenhængende korridorer, der skaber forbindelse imellem fjerntliggende naturarealer. Det drejer sig om de 5 områder, som er nævnt i afsnit 3.4: 1) Alslev Å og dele af dennes tilløb, 2) Hostrup Bæk/Kravnsø Enge, 3) Marbækområdet, 4) Guldager Møllebæk/Sønderris Bæk samt 5) Strandengene mellem Måde og Tjæreborg. Hertil kommer 6) den nedre del af ådalen langs Sneum Å, og engene omkring Sneum Engsø. Som det fremgår af kortene, rummer det sidstnævnte område i dag ikke mange naturarealer, bortset fra Sneum Engsø, men det er et vigtigt bindeled imellem de internationale beskyttelsesområder og en række større naturområder i andre kommuner. En række eng- og moselokaliteter langs Gummesbæk ved Sadderup indgår i hovedindsatsområdet Grimstrup Krat, Størsbøl Bæk og Ravnsø Mose der er nærmere beskrevet i kommunerapporterne fra Helle og Bramming Kommuner. Figur 7. Overdrev og mose langs Alslev Å. Hovedindsatsområder Det er indenfor disse 6 områder i Esbjerg Kommune, at Ribe Amt vil opfordre til, at borgerne og Esbjerg Kommune gør en særlig indsats for bevaring og forbedring af naturen. Det er også især i disse områder, at amtet vil anbefale at bruge de fremtidige midler til naturpleje og midler til indgåelse af frivillige aftaler om naturgenopretning eller ekstensivering af driften. Mål for hovedindsatsområderne Lokalitetsbeskrivelserne i kapitel 4 angiver for nogle af lokaliteterne en række konkrete mål vedrørende arealernes drift og pleje. Generelt kan det siges, at følgende mål er højt prioriteret indenfor hovedindsatsområderne: At skabe sammenhæng i naturområderne. Målet er ofte at holde ådalene udenfor omdrift, hvilket også er til gavn for vandløbene. At fastholde nuværende ekstensiv landbrugsdrift. At ekstensivere driften på indsatsområdets intensivt drevne kulturenge evt. i forbindelse med vandstandshævning. At genindføre græsning eller høslæt på lokaliteter, der er truet af tilgroning. At omgive højt målsatte lokaliteter med en bufferzone (stødpude), der øger naturarealet og mindsker kulturpåvirkningen fra de dyrkede arealer. 14
At skabe korridorer, der giver planter og dyr mulighed for at sprede sig imellem naturområderne. At øge den biologiske variation ved etablering af småbiotoper i landbrugsområder, i særdeleshed hvor der er kendskab til særlige artsforekomster. Huller i korridorerne Det skal særligt fremhæves, at der indenfor de nævnte 6 hovedindsatsområder er følgende væsentlige huller i korridorstrukturen: Alslev Ådal i området omkring tilløbene Stokbro Bæk og Nebel Bæk. Skærbæk, ådalen ved Ølufmølle, Schæfergårde og Rudholm. Hostrup Bæk, ådalen ved Kokspang Gårde. Strandengene mellem Måde og Tjæreborg, arealer langs de nedre dele af sidekorridorerne ved Novrup Bæk og Krogsgård Møllebæk. Sneum Ådal fra Ålbæk til Allerup Enge/Sneum Engsø. Gummesbæk, - mellem Ravnsø Mose og Grimstrup Krat findes flere mindre brud på korridorforbindelsen. Der bør skabes forbindelse mellem Sønderrisbæk og Fovrfelt Bæk. Der er tale om tidligere engarealer, der nu er i almindelig landbrugsmæssig omdrift. Hvis driften ændres til ekstensiv drift med græsning eller høslet uden gødskning, vil der være sikret en mere optimal funktion af Esbjerg Kommunes del af Natura 2000-nettet. Ribe Amt ønsker derfor at indgå frivillige driftsaftaler med ejerne af disse arealer. Sådanne aftaler kan for eksempel etableres ved at anvende ordningen om tilskud til miljøvenligt jordbrug. Disse tilskud kan søges til arealer, der ligger i Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder). Det vil derfor være hensigtsmæssigt at sikre, at hovedindsatsområderne udpeges til SFL-områder i det omfang det ikke allerede er tilfældet. 15
Beskrivelser af særligt værdifulde områder 4.0 Beskrivelse af værdifulde naturområder i Esbjerg Kommune Naturområder eller -lokaliteter, der er særligt værdifulde, bliver her beskrevet nøjere. Nogle udvalgte store og vigtige naturområder er grundigt beskrevet, med oversigtskort og forslag til fremtidig handling. Mindre områder eller små-lokaliteter er beskrevet ganske kort. 4.1 Alslev Ådal ved Forum Bro Fin ådal med natursti Størstedelen af Alslev Å blev i 1966 reguleret ved uddybning af åløbet og afsnøring af flere åslynger. Reguleringen betød en vandstandssænkning øst for Forum Bro og vest for Alslev Vandmølle. Det tre kilometer lange stykke imellem Forum Bro og Alslev Vandmølle er på grund af opstemningen ved vandmøllen ikke påvirket væsentligt af vandstandssænkningen. Alslev Å bugter sig på dette stykke gennem delvis uforstyrrede fine enge og moser i ådalen. I eng- og mosevegetationen indgår flere mindre almindelige og sjældne arter. På ådalens lave skråninger er der overdrev, flere steder med hedepræg. Langs åen er der anlagt en afmærket natursti med lave broer over de mest våde områder. Figur 8. Kort over Alslev Ådal. Afgrænses af forsvarets hedearealer Kendelsesfredning Ca. 108 ha. af ådalen blev fredet i 1977. Størstedelen af det fredede område ligger i Esbjerg Kommune, mens den nordvestlige fjerdedel ligger i Varde 16
Kommune. Området ligger i tilknytning til det store hedeareal Varde Sønderhede, der ejes af Forsvaret, men er delvist offentligt tilgængeligt. Derudover afgrænses ådalen af dyrket agerjord og spredte skovbe-voksninger. Geologi Smeltevandsfl odløb Alslev Ådal ligger på Esbjerg Bakkeø, og udgør her et mindre smelte-vandsflodløb, der løber til den store smeltevandsdal, hvori Varde Å nu løber. Naturindhold Sjældne planter i enge og moser Ådalens enge og moser indeholder mange forskellige plantesamfund: pilekrat, rørsump, overgangsrigkær samt flere fattigkærstyper med mindre almindelige og sjældne planter. I sommeren 1999 blev der således fundet store områder med klokkelyng, mose-pors og benbræk iblandet store sphagnum-puder med rundbladet soldug, tranebær samt tue- og smalbladet kæruld. Herudover fandtes der eng-troldurt, hoved-frytle, trindstænglet star samt usædvanligt store bestande af orkideerne maj- og kødfarvet gøgeurt. Karakteristiske planter på overdrev Overdrevene på ådalens skråninger er af forskellig karakter. Nogle har hedepræg med lyngplanter og andre indeholder flere overdrevskarakteristiske arter som f.eks: knold-ranunkel, hare-kløver og vellugtende gulaks. Af mere sjældne arter findes håret visse og kattefod. Ikke alle ådalens overdrev afgræsses, og visse steder hvor agerjorden støder tæt op til overdrevene, sker der en væsentlig næringspåvirkning, der forårsager en ensartet tilgroning med højere stauder. Oddere Ved Ribe Amts odder-eftersøgning i 1998-99 blev der fundet oddere i Varde Ådal. Odderen blev ikke fundet i Alslev Ådal, men den er observeret her ved tidligere lejligheder. Alslev Ådal udgør et meget velegnet levested for oddere, så det er meget sandsynligt, at den stadig lever her. Vigtig spredningskorridor Samlet vurdering Alslev Ådal har en stor rigdom af forskellige typer af våde og tørre plantesamfund og er dermed levested for et stort antal plante- og dyrearter. Området er derved et meget væsentligt led i Esbjerg kommunes vigtigste spredningskorridor, med ubrudte forbindelser imod nord og vest til plantagerne, Varde Ådal, Marbækområdet og Vadehavet. Mod syd er der me-re spinkle biologiske forbindelser til kommunens centrale og østlige dele. Værdi- og målsætning Den centrale del af Alslev Ådal har i dag en naturrigdom der gør, at den lever op til den højeste målsætning i naturkvalitetsplanen. Derudover findes en række A og B-målsatte lokaliteter, der ikke opfylder målsætningen. Mange lokaliteter er truet af tilgroning med høje stauder og pilekrat, og nogle er truet af næringstilførsel fra omkringliggende dyrkede arealer. Hvis A-lokaliteternes høje værdi skal fastholdes og målsætningen opfyldes for de øvrige lokaliteter, vil det derfor være en forudsætning, at der bliver iværksat en form for pleje og ekstensivering. Behov for pleje og ekstensivering Ekstensiv græsning eller høslet af flere eng- og mosearealer. Ekstensiv græsning eller høslet af de for tiden ugræssede overdrev på ådalsskrænterne. 17
Rydning af pilekrat. Der skal dog efterlades noget pilekrat, som leve-sted for odderne. Ekstensivering af driften på agerjord langs ådalen med henblik på at mindske næringspåvirkningen og skabe bedre sammenhæng med naturområdet Varde Søndre Plantage. Behov for overvågning De store bestande af maj- og kødfarvet gøgeurt i ådalens moser bør overvåges nøje, især når der igangsættes et plejeprogram for området. Der bør fortsat holdes øje med oddere langs Alslev Å. Figur 9. Langs Alslev Å fi ndes både maj-gøgeurt og kødfarvet gøgeurt. 4.2 Hostrup Bæk og Kravnsø Enge Stor landskabelig variation Mod sydøst omfatter dette område den ret smalle, men markante ådal med Træden Bæk/Hostrup Bæk. Ådalen, der er nedskåret i Esbjerg Bakkeø, rummer en række eng- og mosearealer med tørveaflejringer. Nord for Kravnsø udmunder ådalen i den store floddal med Varde Å, og her omfatter området vidstrakte tidevandspåvirkede engarealer med klægbund. 18
Hostrup/Træden Bæk Figur 10. Kort over Hostrup/Træden Bæk og Kravnsø Enge Internationalt beskyttelsesområde De tidevandspåvirkede dele af området er en del af et meget stort internationalt beskyttelsesområde, der både er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde, EF-habitatområde og Ramsarområde. Udpegningen er blandt andet sket ud fra et ønske om at beskytte fuglelivet og naturtyperne ved Vadehavet, og disse hensyn skal tillægges afgørende vægt i forvaltningen af området. Naturindhold Græspilleproduktion Indtil slutningen af 1990 erne blev engarealerne nord for Kravnsø overvejende anvendt til intensiv græspilleproduktion med hyppige græsslet og anvendelse af store mængder kunstgødning. Operation Engsnarre Græspilleproduktionen gav grundlag for et forarmet naturindhold, der slet ikke kunne leve op til områdets høje beskyttelsesmæssige status. Landbruget og det offentlige har derfor etableret et storstilet samarbejdsprojekt Operation Engsnarre, der udover Kravnsø Enge omfatter størstedelen af engarealerne i Varde Ådal vest for Varde samt stort set alle strandengsarealerne langs Ho Bugt. De deltagende lodsejere får et driftstilskud, som til gengæld forpligter dem til en ekstensiv natur- og miljøvenlig drift af engarealerne. Der må ikke anvendes kunstgødning og pesticider. Høslet, græsningstryk og græsningsperioder skal tilpasses, så det er optimalt for fuglelivet og den naturlige vegetation. De fleste driftsaftaler indebærer desuden, at der etableres vandstandshævninger ved hjælp af regulerbare opstemninger i områdets mange drængrøfter. Projektet har navn efter den sjældne lille vandhøne engsnarren, hvilket hentyder til, at Varde Ådal 19
tidligere var ét af landets vigtigste yngleområder for denne art. Projektet fokuserer ikke enøjet på engsnarren, men ideen er, at når det lykkes at genskabe levebetingelserne for denne kritiske art, har man samtidig skabt optimale muligheder for en genindvandring af det øvrige rige plante- og dyreliv, som engene tidligere har rummet. Ådalen Den smallere ådal med Træden Bæk/Hostrup Bæk rummer en række enge og moser, hvoraf nogle er noget kulturprægede, mens andre rummer artsrige overgangsfattigkær og velbevarede ekstremfattigkær. Specielt skal mosen langs Træden Bæk ved Hoffmanns Plantage fremhæves. Det er en meget fin lokalitet med hedemose og ekstremfattigkær. Her er flere sjældne og halvsjældne plantearter, bl.a. benbræk, smalbladet kæruld, liden soldug, tranebær, mose-pors, klokke-ensian og alm. kohvede. Herudover er der i 1990 fundet den sjældne og rødlistede birkemus. Lokaliteten har tidligere været brugt til tørveskær og tørvesmuldsproduktion. I dag er dele af mosen truet af tilgroning. Samlet vurdering Vigtigt bindeled Området rummer en række af de fugtige naturtyper og er samtidig et vigtigt bindeled imellem en række af kommunens plantager og Varde Ådal, der er hovedåren i en af amtets største og vigtigste spredningskorridorer. I ådalen ved Kokspang Gårde er der væsentlige huller i den nuværende korridorstruktur. Værdi- og målsætning Nord for Kokspang er næsten alle områdets naturarealer omfattet af driftsaftaler, der er indgået i forbindelse med Operation Engsnarre. Der er derfor god grund til at tro på, at områdets høje målsætning i løbet af en årrække vil blive opfyldt på disse arealer. I den smalle ådal længere mod syd og øst findes nogle A- og B-målsatte enge, hvis målsætning kun kan opfyldes, hvis driften ekstensiveres. Der er desuden behov for pleje på dele af mosearealerne, hvis disses A-værdi skal fastholdes på lang sigt. Behov for pleje og ekstensivering Fortsættelse af driftsaftaler Som omtalt er bevaringsstatus gunstig for arealerne nord for Kokspang, og arbejdet her bør selvsagt fortsættes. I den øvrige del af området er der behov for følgende: Forbedring af korridorstrukturen ved ekstensivering af agerjord (tidligere engarealer) i ådalen langs Hostrup Bæk ved Kokspang Gårde. Ekstensivering af agerjord langs engene i ådalen med henblik på at mindske næringspåvirkningen. Rydning af krat i mosen langs Træden Bæk ved Hoffmanns Plantage. Ekstensiv græsning eller høslet på engarealerne sydøst for Kokspang. Behov for overvågning De naturmæssige effekter af Operation Engsnarre bør fortsat følges nøje. Birkemusen bør eftersøges på og omkring det tidligere findested; f.eks. ved indsamling og undersøgelse af uglegylp. Arten er særdeles sjælden og samtidig yderst svær at registrere, så ethvert fund har største interesse. 20
Figur 11. Varde Ådal med Kravnsø Enge i forgrunden. 4.3 Marbæk-området Heden blev tilplantet Marbæk-området har tidligere været et stort, sammenhængende, typisk hedelandskab med en varieret hedevegetation med hedelyng, revling og mose-pors. Størstedelen af heden blev i begyndelsen af dette århundrede tilplantet, og området fremstår nu overvejende som nåletræsplantage med åbne hedearealer med græs og lyng. Området afgrænses mod vest af Ho Bugt og mod nord af Varde Å, der er den eneste større å, der uden dige og sluseregulering løber ud i Vadehavet. Rekreative anvendelser Området benyttes i stor udstrækning til rekreative aktiviteter som naturvandringer, spejderaktiviteter, golf m.m. Midt i området ligger der et minimuseum med oplysninger om områdets natur og historie. I den nordlige del af Marbækområdet ligger Myrtuegård hvor Esbjerg Kommune driver en naturskole og skovbørnehave. Kommunens børn har her mulighed for at komme tæt på områdets natur bl.a. ved overnatning i hytter eller primitive shelters. 21
Figur 12. Kort over Marbæk-området Kendelsesfredninger 305 ha er fredet Dele af Marbæk Hede og Marbæk Plantage blev fredet i 1932 og 1966. Myrtue, Marbæk klint og Strandstien til Hjerting blev fredet i 1968. I alt er 305 ha fredet. Geologi Ler og sand fra istiden Hele området ligger på Esbjerg Bakkeø, med kystklinter ud mod Ho Bugt. Jordbunden består overvejende af ler og sand. Historie Jernalderboplads Området mellem Varde Å og Esbjerg har været bebygget i jernalderen og vikingetiden. Næsten 100 af enkeltgravsfolkets gravhøje findes i området. Ved Marbæk er to jernalderbopladser blevet udgravet og frilagt, og er nu tilgængeligt for offentligheden, det samme gælder et område i plantagen med digeanlæg fra jernalderen. Naturindhold Marbæk Plantage Marbæk Plantage, der er 363 ha stor, består primært af nåletræsbeplantninger domineret af bjerg-fyr, rød-gran og sitka-gran. Stedvis optræder galleriskov af løvtræer og lærk. Plantagen er anlagt på hede, og skovbunden domineres fortsat af dværgbuske og bølget bunke. I plantagen ses flere lysåbne partier med hedevegetation og på fugtige vældprægede steder er der fattigkærsvegetation. Marbæk Hede Marbæk Hede ligger i tilknytning til plantagen. Den kuperede hede, er gennem tilplantning og opdyrkning blevet reduceret væsentligt. Hedeve- 22
getationen består på den østlige del af dværgbuske domineret af revling stedvis iblandet klokkelyng. Hedelyng og bølget bunke optræder kun sparsomt. Den vestlige del domineres af blåtop og hirse-star. Græsfladen mod nordvest har tidligere været i omdrift, og vegetationen domineres af fløjlsgræs og rød svingel med indslag af hedelyng. Over hele hedearealet optræder spredte, selvsåede buske af bjerg-fyr. Vegetationen er for området som helhed artsfattigt, dog med enkelte mere artsrige områder, hvori der i sommeren 99 blev fundet bl.a. guldblomme, kattefod, håret visse, klit-kællingetand og almindelig månerude. Desuden findes der i flere lavninger fine ekstremfattigkær med tætte bestande af benbræk, mose-pors og klokkelyng. Derudover er der fundet mosetroldurt og usædvanligt store bestande af plettet gøgeurt, smalbladet kæruld samt liden og rundbladet soldug. Hedepleje Det meste af heden plejes med rydning af især bjerg-fyr og dele afgræsses af kvæg. På nogle små områder er der gjort forsøg med skrælning af tørv og afbrænding som hedeplejemetoder. Myrtue Nord for Myrtue, mod Varde Å s udløb, er der et stort fint zoneret strandengs-område hvoraf den østlige ende afgræsses. Strandengene indgår i Operation Engsnarre, der er nærmere beskrevet i afsnit 4.2. Marbæk Søerne Marbæk Søerne er tre kunstige søer på i alt ca. 21 ha, der i 1972-79 blev anlagt i en lavning midt i området. Søernes største dybde er på ca. 2 m. og de modtager vand fra et opland på i alt 648 ha. Søerne er indbyrdes adskilt ved dæmninger, men har i størstedelen af året indbyrdes forbindelse gennem to sluser. Vandet i søerne er meget næringsrigt. Rørskoven er forskelligt udviklet fra sø til sø, og er domineret af tagrør og dunhammer. Flydebladsplanter optræder i spredte bevoksninger, mens undervandsvegetationen er artsrig i den øvre sø. Syd for Marbæksøerne ligger Marbæk Klint, der er under nedbrydning af havet. Samlet vurdering Velbevarede heder og hedemoser Marbækområdet er et meget stort sammenhængende naturområde med direkte forbindelse til Varde Ådal, som er hovedåren i en af amtets største og vigtigste spredningskorridorer. Især de velbevarede og varierede heder og hedemoser med særligt fine eksempler på ekstremfattigkær er naturtyper, som vi har et regionalt ansvar for at bevare. Beliggenheden ved havet med både klinte- og strandengskyst er med til at understrege områdets særlige naturværdi. Værdi- og målsætning I Marbækområdet findes en del heder og strandenge, der har et naturindhold der lever op til naturkvalitetsplanens A målsætning. I tilknytning til disse fine naturlokaliteter findes nogle mindre heder og enge, der er A eller B-målsat, men som ikke lever op til målsætningen. De C-målsatte lokaliteter findes som spredte små heder i golfbaneområdet, og her vurderes det, at naturforbedringspotentialet er lille. Behov for pleje og ekstensivering Fortsat hedepleje Bevaringsstatus for områdets naturarealer er generelt gunstig på grund af den omfattende naturpleje, som udføres af Esbjerg Kommune. Fortsættelse af dette arbejde bør prioriteres højt: 23
Fortsat og øget hedepleje. Ekstensivering af enkelte landbrugsarealer imellem Marbæk og Myrtue. Etablering af flere lysåbne arealer i plantagen, f.eks. ved at undlade genplantning. Behov for overvågning Hedens sjældne arter, som f.eks. guldblomme, klit-kællingetand og almindelig månerude bør overvåges, således at der kan tages hensyn til dem i den fortsatte hedepleje. De fine ekstremfattigkær i hedens lavninger bør overvåges, da de indeholder usædvanligt store bestande af f.eks. plettet gøgeurt, mosetroldurt og rundbladet soldug. Figur 13. Marbækområdet set fra luften med Marbæk Klint i forgrunden og Marbæk Hede til højre i billedet. 4.4 Guldager Møllebæk/Sønderris Bæk Hovedindsatsområdet omkring Guldager Møllebæk og Sønderris Bæk omfatter foruden vandløbene en række varierede eng- og moseområder. Området har fået forøget potentiale til en forbedret naturværdi, efter at der i 1996 blev gennemført et naturgenopretningsprojekt, der genslyngede Guldager Møllebæk. Der er flere stier i området der bruges rekreativt af beboere fra nærområdet. Geologi Ådalen er et lille lokalt vandløbssystem med udløb i Vadehavet. Ådalen har karakter af en grøn kile af vådbundsareler, der er bevaret mellem bebyggede arealer i Sædding og Hjerting. Sønderris Bæk har muligvis tidligere haft forbindelse med Fovrfelt Bæk. 24
Guldager Møllebæk Sønderris Bæk Figur 14. Kort over Guldager Møllebæk/Sønderris Bæk. Naturindhold Værdifuld natureng Ved Guldager Møllebæk findes en meget varieret og artsrig natureng. Engen er en mosaik af forskellige kærtyper med små områder med ekstremfattigkær domineret af sphagnum med tranebær, almindelig star, smalbladet kæruld og kragefod. Områderne med overgangsfattigkær domineres af lyse-siv, angelik, sump-kællingetand og kærtidsel med bl.a. hirse-star, trævlekrone og vandnavle. Spredt over engen findes arter som djævelsbid, hjertegræs og kær-trehage der er arter fra overgangsrigkær. Guldager Mølledam Guldager Mølledam blev restaureret i 1998/99 for at forbedre miljøtilstanden i søen og i Guldager Møllebæk. Søen var tidligere belastet af spildevand fra Guldager By, den tilførsel blev stoppet i 1987. Miljøtilstanden i søen er forbedret, efter at der er fjernet slam fra søbunden, og der er opfisket skidtfisk (bl.a. skaller) og udsat geddeyngel i søen. Søen tilføres stadig væsentlige mængder kvælstof fra omgivelserne. Søen er omgivet af tilgroede moselokaliteter med krat af rød-el og pil sp. Bundvegetationen indeholder arter som angelik, kær-tidsel, vand-mynte og gul iris. Enge i Ådalen Ådalens meget store engarealer indeholder flere delarealer med forskellig drift og varieret naturindhold. Store dele af engen afgræsses af kreaturer 25
hvilket skaber forudsætninger for en varieret flora. Den genslyngede Guldager Møllebæk og en del mindre vandhuller i engområdet øger variationen m.h.t. fugtighedsforhold og skaber levesteder for mange smådyr og padder. Engområdet indeholder en del naturengsarter som bidende ranunkel, vand-mynte, rørgræs, manna-sødgræs og fløjlsgræs. Det vurderes at engområdet har potentiale til en forbedret naturværdi. Engområdet har endvidere værdi for engfugle som f.eks. vibe og stær. Samlet vurdering Naturgenopretning Guldager Møllebæk og Guldager Mølledam har i 1990 erne været genstand for naturgenopretningsprojekter, der har forbedret naturkvaliteten i vådområderne, og som på længere sigt skaber mulighed for en forbedret naturkvalitet i de tilstødende eng- og moseområder. Et lille værdifuldt engområde viser også, at der i området er potentiale til et mere varieret dyre- og planteliv. Værdi- og målsætning De store engområder i hovedindsatsområdet har fået den højeste målsætning, men kun et mindre delområde lever i dag op til målsætningen. Områdets moseområder er meget tilgroede og har en begrænset naturværdi. De har fået en middel målsætning, da det vurderes, at de har potentiale til en forbedret værdi. Behov for pleje og ekstensivering Driften på de mere intensivt drevne engarealer bør ekstensiveres. Rydning af de tilgroede moseområder ved Guldager Mølledam. Der bør skabes forbindelse mellem Sønderris Bæk og Fovrfelt Bæk ved ekstensivering af driften af græsarealerne mellem Sædding og Sønderris. Behov for overvågning Det bør undersøges om genslyngningen af Guldager Møllebæk allerede har resulteret i et mere varieret planteliv langs vandløbet. Den værdifulde natureng bør genbesøges for at sikre en hensigtsmæssig drift af engen. 26
Figur 15. Guldager Møllebæk, der i 1996 blev genoprettet og lagt tilbage i det gamle slyngede forløb. 4.5 Strandengene mellem Måde og Tjæreborg Vadehavets afl ejringer Mellem Måde og Tjæreborg strækker der sig en række strandenge, der mod nord afgrænses af Esbjerg-Ribe-landevejen og mod syd af Vadehavet. De uinddigede strandenge er dannet ved Vadehavets aflejringer af klæg. Gennem strandengsområdet løber Måde bæk, Novrup Bæk, og Krogsgård Møllebæk ud i Vadehavet. Varieret naturområde Ud mod havet er området meget naturpræget og varieret, mens det længere mod land er en mosaik af naturenge og mere kulturprægede enge. Størstedelen drives med høslet eller er afgræsset af kvæg. Ind imellem findes rørsumpe domineret af tagrør eller partier med høje pilebuske. Området er gennemskåret af en del grøfter, hvilket har en udtørrende virkning på dele af området. 27