UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Den 10. oktober 2014 blev af Grønlands Landsret i sagen sagl.nr. C 263/13 (Retten i Grønlands sagl.nr. RIG-NUU-CS-0165-2013) SIK som mandatar for Appellanten (advokat Kim Egegaard, j.nr. 524785-017) mod Nunatta Isiginnaartitsisarfia (advokat Britta Keldsen, j.nr. 1201158) afsagt sålydende D O M: Dom i første instans Dom i første instans blev afsagt af Retten i Grønland den 28. november 2013. Ved dommen blev Nunatta Isiginnaartitsisarfia (Grønlands Nationalteater) frifundet for Appellantens krav om betaling af 152.152 kr. med tillæg af procesrente. Ved dommen blev SIK, som er mandatar for Appellanten, dømt til inden for 4 uger at betale sagsomkostninger til Nunatta Isiginnaartitsisarfia med 22.000 kr. Anke Retten i Grønlands dom er anket af SIK som mandatar for Appellanten. Parternes påstande mv. Appellanten har nedlagt påstand om, at Nunatta Isiginnaartitsisarfia skal betale hende 152.152 kr. med tillæg af den til enhver gældende procesrente fra sagens anlæg den 2. juli 2013 af 147.325,69 kr. og 4.826,31 kr. fra 27. september 2013.
2 Nunatta Isiginnaartitsisarfia har påstået stadfæstelse. Der er mellem parterne ikke uenighed om den størrelsesmæssige opgørelse af appellantens krav. Appellanten har modtaget dagpenge i sin barselsperiode. I det omfang hun under denne sag måtte få medhold, skal disse dagpenge tilbagebetales. Supplerende oplysninger Der er for landsretten fremlagt nogle yderligere bilag. I et forslag til aftale, som Appellanten modtog forud for, at ansættelseskontrakten mellem parterne blev indgået, er der ikke nogen henvisning til overenskomsten af 18. september 2009. Bestemmelserne om arbejdstid og vederlag havde følgende ordlyd: Arbejdstid Arbejdstiden følger arbejdsmarkedets 40 timer/ugentligt. Se også Instruks for Nationalteatret. Vederlag Det månedlige vederlag som ledende tekniker andrager kr. 28.000, der udbetales månedsvist bagud senest på sidste bankdag. Dertil kommer feriepenge med 12,5 % af den afregnede løn. Ferien tilrettelægges under hensyn til teatrets interesser og er ikke lønnet. Du kan holde orlov uden løn, når dette kan indpasses i teatrets interesser. En sådan orlov ansøges og godkendes i forbindelse med den månedlige revision af teatrets handlingsplan. Forslaget til aftale blev kommenteret af Appellanten i en mail af 31. januar 2012. I mailen hedder det bl.a.: Jeg har nogle forslag til tilføjelser, venlig se nedenfor: Tilføjelse (til afsnittet om vederlag): Efter to års ansættelse indkaldes den ansatte til en samtale med henblik på vurdering en evt. lønforhøjelse. Og videre, evt. i eget afsnit: Med hensyn til regler for sygdom, opsigelse, barsel og ferie følges de gældende bestemmelser for S.I.K. - kontorpersonale. Rådigheds- og tolketillæg: Er det muligt at tilføje et rådigheds- og tolketillæg under kontrakten? Det bliver nævnt under PR- og marketingskonsulentens arbejdsområder, at jeg skal bistå ved afvikling af forestillinger i Nuuk. Mine erfaringer siger, at forestillinger ofte sker om aftenen og/eller i weekenderne, hvilket jeg derfor foreslår, at rådighedstillægget kommer med på kontrakten. Mht. oversættelse af tekster til grønlandsk og dansk (under administrationssekretærens arbejdsområder) - sådan noget er jo typisk en selvstændig opgave, der kræver særlige forudsætninger. Jeg må bede om, hvis I synes det skal omtales under mine arbejdsopgaver, da enten at knytte et tolketillæg dertil (enten fast beløb, eller også
3 i forhold til omfanget), eller også må det være rigtigst, at det kommer til at hedde oversættelse af mindre tekster til grønlandsk og dansk, hvor der med ordet mindre forstås kortere afsnit, sætninger osv. højst svarende til f.eks. en A4 i alt pr. ny opgave. Ferie: Under afsnittet vederlag : Jeg vil gerne spørge, hvorfor I ikke bare kan følger den almindelige feriebestemmelser for S.I.K. overenskomsten, som jeg foreslår? Orlov: Under afsnittet vederlag, nævner I at jeg har mulighed for at afholde orlov uden løn. Dette husker jeg ikke vi har talt om under vores samtale, men er der en grund til I nævner det her? Af et skærmprint dateret den 4. marts 2014 af Grønlands Nationalteaters hjemmeside fremgår det, at Grønlands Nationalteater er en selvstændig offentlig institution. Forklaring Appellanten og har vedstået deres forklaringer for Retten i Grønland. Retsgrundlaget Af 3 i inatsisartutlov nr. 23 af 18. november 2010 om teater fremgår det, at Grønlands Nationalteater er en selvstændig offentlig institution. I bemærkningerne til bestemmelsen er det anført, at dette svarer til KNR s organisatoriske status og den organisatoriske status for brancheskolerne, og at den omstændighed, at teatret er offentligt, primært er begrundet i, at institutionens virksomhed for den største dels vedkommende finansieres af det offentlige. Inatsisartutlov om radio- og tv-virksomhed 35 har følgende ordlyd: 35. KNR er med hensyn til vilkår og øvrige forhold for ansættelser, forhold under ansættelsen og afskedigelser forpligtet til at følge de bestemmelser, der til enhver tid gælder for ansatte under Grønlands Selvstyre Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår følgende: 35 Bestemmelsen er en gengivelse af 34 i den gældende landstingsforordning og vedrører de ansættelsesforhold, der gælder for KNR. Det fremgår af bestemmelsen, at KNR på trods af institutionens selvstændighed fortsat skal følge de vilkår, der gælder for ansatte i Grønlands Selvstyre. KNR s forpligtelse til at følge de for Selvstyret gældende ansættelsesvilkår, er navnlig begrundet i et overordnet ønske om udgiftsstyring samt i nogen grad hensynet til at sikre lige vilkår for alle Selvstyrets institutioner. Herudover er der indenfor disse rammer mulighed for en vis fleksibilitet ved tillægsfastsættelser inden for de indgåede overenskomster og aftaler, ligesom der løbende er mulighed for at
4 optage konkrete forhandlinger for nye stillinger og funktioner, som afviger væsentligt fra det generelt fastsatte i henseende til ansvar og kompetence m.v. Derudover kan der, hvis der kan opnås enighed herom med den forhandlingsberettigede organisation, være mulighed for at afsætte en pulje med henblik på decentral lønfastsættelse i aftaleperioden. Inatsisartutlov om teater indeholder ikke en bestemmelse svarende til 35 i loven om radio- og tv-virksomhed. Parternes synspunkter Appellanten har gjort de samme anbringender gældende som for Retten i Grønland. Hun har i relation til disse anbringender supplerende gjort gældende, at hun i sin mail af 31. januar 2012 kom med en række bemærkninger om og ønsker i forhold til det forslag til ansættelsesaftale, som hun havde modtaget fra teatret. Hendes ønsker blev medtaget i den endelige ansættelsesaftale. Hun nævnte bl.a. spørgsmålet om orlov uden løn, og hun tilkendegav i mailen udtrykkeligt, at hun med hensyn til sygdom, opsigelse, barsel og ferie ønskede de gældende bestemmelser i overenskomsten for S.I.K.-kontorpersonale fulgt. En fortolkning af ansættelsesaftalen, herunder ved anvendelse af koncipistreglen og ved at sammenholde det oprindelige forslag til aftale, Appellantens bemærkninger og den endelige ansættelsesaftale mellem parterne, må medføre, at den generelle henvisning til overenskomsten indebærer, at hun i overensstemmelse med overenskomstens 32 var berettiget til løn under barsel. Appellanten har for landsretten yderligere gjort gældende, at det følger af inatsisartutlov nr. 23. af 18. november 2010 om teater med tilhørende bemærkninger, at Nunatta Isiginnaartitsisarfia organisatorisk skal være sidestillet med KNR. Nunatta Isiginnaartitsisarfia er derfor undergivet de samme overenskomster, som KNR er undergivet qua Selvstyrets overenskomstaftaler med f.eks. SIK. Det følger heraf, at appellanten er omfattet af samtlige bestemmelser i den i ansættelsesaftalen citerede overenskomst, herunder i særdeleshed i relation til ret til betalt barselsorlov. Nunatta Isiginnaartitsisarfia har som selvstændig offentlig institution en særlig forpligtelse til at påse, at ansættelsesprocedurer og ansættelsesvilkår mindst er i overensstemmelse med de for offentlig virksomhed gældende regler. Nunatta Isiginnaartitsisarfia var som følge heraf uberettiget til at indgå en ansættelsesaftale med appellanten, hvori alene dele af overenskomstgrundlaget var medtaget, og hun har som følge heraf krav på i det hele at være omfattet af SIK s overenskomst af 18. september 2009 for handels- og kontorpersonale.
5 Nunatta Isiginnaartitsisarfia har gjort de samme anbringender gældende som for Retten i Grønland. Det er supplerende anført, at der i overensstemmelse med Appellantens ønsker i mailen af 31. januar 2012 er sket nogle ændringer i forhold til det oprindelige aftaleudkast. Der er imidlertid i den endelige ansættelsesaftale alene medtaget en generel henvisning til overenskomsten under overskriften Arbejdstid/Ferie m.v.. Dette indebærer ikke, at overenskomsten er gældende for så vidt angår sygdom og opsigelse og heller ikke for så vidt angår barsel. Spørgsmålet om barsel blev ikke drøftet mellem parterne, og Appellanten har ikke på det foreliggende grundlag kunnet påregne at kunne få løn under barsel. For så vidt angår teatrets organisatoriske status og betydningen heraf har teatret henvist til inatsisartutlov om radio- og tv-virksomhed 34, nu 35. Teatret har gjort gældende, at en tilsvarende bestemmelse ikke er indsat i inatsisartutlov om teater, og det følger ganske klart heraf, at lovgiver ikke har ønsket, at Nunatta Isiginnaartitsisarfia som selvstændig offentlig institution skulle være stillet som KNR, selv om begge institutioner organisatorisk benævnes selvstændige offentlige institutioner. Det har været hensigten, at der skal være forskel på de to institutioners muligheder i forbindelse med ansættelse af personale. Dette bestyrkes i øvrigt af, at der ikke er indgået offentlige overenskomster på skuespillerområdet. Det bestrides som følge heraf, at Nunatta Isiginnaartitsisarfia allerede som følge af sin status som selvstændig offentlig institution skulle være underlagt de samme overenskomster som KNR eller andre selvstændige offentlige institutioner, der ved lov er pålagt at overholde offentligretlige ansættelsesregler. Det bestrides videre, at Nunatta Isiginnaartitsisarfia som selvstændig offentlig institution har en særlig forpligtelse til at påse, at ansættelsesprocedurer og ansættelsesvilkår mindst er i overensstemmelse med de for offentlig virksomhed gældende. Landsrettens begrundelse og resultat 3 i inatsisartutlov om teater forpligter ikke Nunatta Isiginnaartitsisarfia til at følge de bestemmelser, der gælder for ansatte under Grønlands Selvstyre, og der er ikke i loven om teater indsat en bestemmelse svarende til 34, nu 35 i inatsisartutlov om radio- og tvvirksomhed. Appellantens eventuelle ret til løn under barsel må derfor bedømmes på grundlag af parternes aftale om ansættelsesforholdet. Parterne er enige om, at der under den forudgående samtale om ansættelse af Appellanten ikke blev drøftet noget om barsel eller løn under barsel. Parterne er endvidere enige om, at bestemmelserne i punkt 4 om orlov i ansættelsesaftalen ikke omfatter barselsorlov.
6 Forud for indgåelsen af ansættelsesaftalen af 2. februar 2012 fremkom Appellanten i mailen af 31. januar 2012 med forskellige anmodninger og forslag til det udkast til ansættelsesaftale, som teatret havde sendt til hende. Hun foreslog bl.a., at der i ansættelsesaftalen blev indføjet med hensyn til regler for sygdom, opsigelse, barsel og ferie følges gældende bestemmelser for S.I.K.-kontorpersonale. I det væsentlige imødekom teatret alle Appellantens forslag til ændringer i ansættelsesaftalen. For så vidt angår Appellantens forslag om anvendelse af SIK-overenskomsten henviste teatret i den endelige aftale alene under punkt 4 Arbejdstid/Ferie mv. generelt til overenskomsten for SIK-kontorpersonale. Under disse omstændigheder, og da ansættelsesaftalen såvel i punkt 4 som i punkt 5 udtrykkelig henviser til overenskomsten, finder landsretten efter en samlet vurdering, at der er en sådan uklarhed om, hvorvidt også 32 i overenskomsten om løn under barsel er gældende mellem parterne, at denne uklarhed må komme teatret, der har udarbejdet ansættelsesaftalen, til skade. Herefter, og da Nunatta Isiginnaartitsisarfia ikke har bestridt Appellantens opgørelse af kravet, tager landsretten hendes påstand til følge. I sagsomkostninger for begge retter skal Nunatta Isiginnaartitsisarfia under hensyn til sagens udfald sammenholdt med parternes påstande samt sagens forløb og omfang betale 41.250 kr. til SIK som mandatar for Appellanten. Beløbet omfatter 1.250 kr. til dækning af retsafgifter og 40.000 kr. til dækning af udgiften til advokat i to instanser. T H I K E N D E S F O R R E T: Nunatta Isiginnaartitsisarfia skal inden 4 uger til Appellanten betale 152.152 kr. med tillæg af den til enhver gældende procesrente fra den 2. juli 2013 af 147.325,69 kr. og af 4.826,31 kr. fra 27. september 2013. I sagsomkostninger for begge retter skal Nunatta Isiginnaartitsisarfia inden 4 uger betale 41.250 kr. til SIK som mandatar for Appellanten.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a med procesrente. 7 Søren Søndergård Hansen Michael Lerche Bjerg Hansen Udskriftens rigtighed bekræftes. GRØNLANDS LANDSRET, den 10. oktober 2014 Salomine Villadsen