Årsrapport om det nære sundhedsvæsen Ikast-Brande Kommune

Årsrapport om det nære sundhedsvæsen Ikast-Brande Kommune 2016-2018 1

Indhold INDLEDNING... 3 BORGERNES SUNDHEDSTILSTAND... 5 MÅL 1: BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB... 5 MÅL 2: STYRKET INDSATS FOR KRONIKERE OG ÆLDRE PATIENTER... 7 MÅL 7: FLERE SUNDE LEVEÅR... 11 OPSAMLING... 13 APPENDIKS: INTRODUKTION TIL DATAKILDER... 16 2

INDLEDNING I nærværende dokument følges der op på sundhedstilstanden i Ikast-Brande Kommune. Dokumentet er struktureret omkring de otte nationale mål for sundhedsvæsenet. Dette afspejler, at det nære kommunale sundhedsvæsen spiller en stadig større rolle i det samlede danske sundhedsvæsen. De 8 nationale mål for sundhedsvæsenet Sund hele vejen Byrådet har 11. marts 2019 vedtaget en revideret sundhedspolitik med overskriften Sund hele vejen. Sundhedspolitikken indeholder fire hovedindsatsområder: Bedre mental sundhed Mere bevægelse gerne i fællesskaber Mindre røg Bedre kostvaner og mindre overvægt Målet er, at indsatserne skal bidrage til en forbedring af sundheden hos kommunens borgere. Konkret har Byrådet sat sig det mål, at kommunen på de udvalgte indikatorer ikke længere klarer sig gennemsnitligt dårligere end de øvrige kommuner i regionen, når den næste Hvordan har du det -undersøgelse gennemføres i 2021. Derudover er det ligeledes forhåbningen, at de indsatser, der iværksættes med implementeringen af sundhedspolitikken, vil være med til at reducere borgernes behov for hospitalsbehandling. Datagrundlag Der følges op sundhedstilstanden vha. indikatorer fra følgende kilder: Den regionale sundhedsprofil Hvordan Har Du Det? (Tal fra 2017) KØS - KommunalØkonomisk Sundhedsinformationsgrundlag Du kan læse en uddybende introduktion til datakilderne i appendikset. Hvis man ønsker det, er det på langt de fleste parametre muligt at lave mere detaljerede underopdelinger, hvor man eksempelvis fokuserer på en bestemt aldersgruppe, personer med en bestemt arbejdsmarkedstilknytning eller personer bosiddende i et bestemt sogn. For overskuelighedens skyld er sådanne analyser ikke inkluderet i nærværende dokument. Hvis der ønsker yderligere information ud over de rapporterede nøgletal, eller tal for en specifik anden kommune, kan disse om muligt fås ved henvendelse. Læsevejledning De valgte indikatorer er grupperet under det (mest) relevante nationale mål for sundhedsvæsenet. Der indgår alene indikatorer for de tre mål, som er mest relevant for den kommunale del af sundhedsvæsenet (mål 1, 2 og 7). For uddybning af de nationale mål henvises til: Nationale mål for sundhedsvæsenet, 2018. 3

For hver indikator præsenteres, hvor det er muligt, 1) tal for Ikast-Brande i 2018, 2) regionsgennemsnittet for 2018, 3) vestklyngegennemsnittet 1 for 2018 samt 4) udviklingen i Ikast-Brande fra 2017 til 2018. Hvor det er relevant angives udgifterne til kommunal medfinansiering (KMF). På grund af sammenlægningen af taksterne for ambulant og stationær behandling på det somatiske område, bliver der fra sundhedsdatastyrelsens side heller ikke længere skelnet mellem stationær og ambulant behandling i behandlingsstatistikkerne. I det følgende vil stationære og ambulant behandling derfor bliver opgjort sammen på det somatiske område. Sammenlægningen betyder også, at det på en række områder ikke er muligt at lave en meningsfuld sammenligning af antallet af behandlinger i 2018 og antallet i de foregående år. Derfor vil vi på en række områder alene rapportere status for 2018. Tallene er udstyret med nedenstående farvekoder. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det i mange tilfælde kan være ganske få borgerforløb, der er forskellen på om tallene er røde, gule eller grønne. Der skal derfor ikke per automatik igangsættes nye initiativer på alle områder, hvor tallene er røde. Det kræver altid en særskilt vurdering, hvor der tages højde for omfang i både antal personer og kroner, samt kommunens reelle muligheder for at påvirke udviklingen. 2018-tallet er markeret med grønt, hvis der kan registreres en positiv eller neutral udvikling fra den foregående måling og tallet er bedre end gennemsnittet i Vestklyngen. ELLER hvis der ikke er tal for udviklingen, og 2018-tallet er bedre end gennemsnittet i Vestklyngen og regionen. 2018-tallet er markeret med gult, hvis der kan registreres en positiv eller neutral udvikling fra den foregående måling og tallet er dårligere end gennemsnittet i Vestklyngen. ELLER hvis tallet er bedre end gennemsnittet i Vestklyngen og der kan registreres en negativ udvikling fra den foregående måling. ELLER hvis der ikke er tal for udviklingen, og 2018-tallet er dårligere end gennemsnittet i Vestklyngen. 2018-tallet er markeret med rødt, hvis der kan registreres en negativ udvikling fra den foregående måling, og hvis tallet er dårligere end gennemsnittet i vestklyngen. ELLER hvis der ikke er tal for udviklingen, og 2018-tallet er dårligere end gennemsnittet i både vestklyngen og regionen. *** betyder, at der mangler data. Bemærkninger vedrørende ændringer i takstsystemet for kommunal medfinansiering (KMF) I mange tilfælde vil man kunne se, at KMF-udgiften til et område er steget, selvom der har været færre sygehusforløb. Dette skyldes de takstændringer, der er lavet i KMF-systemet med virkning fra 1. januar 2018. I disse tilfælde er udgiftsstigning altså ikke udtryk for, at Ikast-Brande Kommunes borgere er mere syge end tidligere, men at behandlingen afregnes anderledes end tidligere. Modsat kan takstændringerne også betyde, at Ikast-Brande Kommune har fået færre udgifter på et område, selvom behandlingsaktiviteten er steget. 1 Vestklyngen består af Ikast-Brande, Herning, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Struer og Lemvig kommuner. 4

BORGERNES SUNDHEDSTILSTAND MÅL 1: BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB Somatiske sygehusforløb, per 1.000 borger (absolut antal i parentes) i Forløb i alt *** *** 2410,12 2341,56 2436,47 (99.786) Udskrevet samme *** *** 2281,72 2217,84 2310,04 dag (94.470) Udskrevet dagen 46,17 46,61 60,48 55,40 57,12 29,75 efter (2.504) Udskrevet efter 77,13 76,20 74,08 77,76 76,24-2,78 to eller (3.067) KMF i alt (kr.) 112.222.762 115.405.571 130.674.334 13,23 Psykiatriske indlæggelser, per 1.000 borger (absolut antal i parentes) ii Antal indlæggelser 6,38 (262) 4,99 (206) 8,14 (337) 5,84 6,41 63,19 Antal sengedage 73 118 112 127,10 123,72-4,64 (3.014) (4.866) (4.652) Antal unikke indlagte 143 148 160 8,11 borgere KMF i alt (kr.) 5.688.917 5.642.525 6.535.074 15,82 Akutte somatiske genindlæggelser indenfor 30 dage (per 1.000 borger) iii Forløb i alt *** *** 12,27 11,04 11,69 (508) Udskrevet samme *** *** 0,27 0,20 0,25 dag (11) Udskrevet dagen *** *** 3,70 3,33 3,61 efter (153) Udskrevet efter *** *** 8,31 7,51 7,83 to eller (344) KMF i alt (kr.) *** *** 5.694.842 5

Psykiatriske færdigbehandlingsdage på sygehusene, per 1.000 borger (absolut antal i parentes) iv Antal udskrivninger < 5 i alt 0 < 5 i alt *** *** med færdig- behandlingsdage Antal færdigbehandlede 1,97 0 5,41 11,24 8,38 senge- dage (81) (224) KMF i alt (kr.) 13.832 0 151.256 Akutte medicinske korttidsindlæggelser, per 1.000 borger (absolut antal i parentes) v Antal indlæggelser 19,81 18,74 18,09 49,39 20,81-3,47 (814) (774) (749) KMF (kr.) 5.336.207 4.643.671 3.573.638-23,04 Akutte psykiatriske korttidsindlæggelser, per 1.000 borger (absolut antal i parentes) vi Antal indlæggelser 6,04 4,26 5,87 5,15 5,16 37,72 (248) (176) (243) KMF (kr.) 1.501.975 1.109.234 1.576.113 42,09 6

MÅL 2: STYRKET INDSATS FOR KRONIKERE OG ÆLDRE PATIENTER Sygehusforløb for borgere med hjertesvigt, per 1.000 borger (absolut antal i parentes) vii Forløb i alt *** *** 11,01 16,01 12,02 (456) Udskrevet samme dag *** *** 9,64 14,57 10,85 (399) Udskrevet dagen efter 0,15 < 5 i alt 0,29 *** *** (6) (12) Udskrevet efter to eller 0,90 0,94 1,09 1,23 1,02 15,10 (37) (39) (45) KMF i alt (kr.) 716.629 699.582 1.176.664 68,20 Sygehusforløb for borgere med åreforkalkning, per 1.000 borger (absolut antal i parentes) viii Forløb i alt *** *** 0,65 1,56 1,57 (27) Udskrevet samme dag *** *** 0,41 *** 1,27 (17) Udskrevet dagen efter < 5 i alt < 5 i alt < 5 i alt *** *** Udskrevet efter to eller 0,32 0,24 0,17 *** *** -30,17 (7) KMF i alt (kr.) 248.838 221.776 186.998-15,68 Sygehusforløb for borgere med Type 2-diabetes, per 1.000 borger (absolut antal i parentes) ix Forløb i alt *** *** 25,63 24,56 19,57 (1061) Udskrevet samme dag *** *** 25,12 23,94 19,08 (1040) Udskrevet dagen efter 0,19 < 5 i alt < 5 i alt *** *** Udskrevet efter to eller 0,58 0,34 0,46 *** *** 35,38 (24) (14) (19) KMF i alt (kr.) 668.169 645.045 639.966-0,79 7

Sygehusforløb for borgere med apopleksi, per 1.000 borger (absolut antal i parentes) x Forløb i alt *** *** 5,12 5,31 5,57 (212) Udskrevet samme dag *** *** 3,84 3,81 3,88 (159) Udskrevet dagen efter 0,51 0,56 0,39 0,55 0,47-30,61 (21) (23) (16) Udskrevet efter to eller 1,41 0,70 0,89 0,95 1,22 27,27 (58) (29) (37) KMF i alt (kr.) 1.071.719 774.417 879.993 13,63 Sygehusforløb for borgere med KOL, per 1.000 borger (absolutte antal i parentes) xi Forløb i alt *** *** 12,20 12,59 12,57 (505) Udskrevet samme dag *** *** 9,44 10,09 10,00 (391) Udskrevet dagen efter 0,22 0,44 0,53 *** *** 21,92 (9) (18) (22) Udskrevet efter to eller 1,58 2,06 2,22 1,93 2,12 7,97 (65) (85) (92) KMF i alt (kr.) 912.988 1.228.881 1.617.782 31,65 Akutte medicinske korttidsindlæggelser af 65+ årige, per 1.000 borger over 65 år (absolut antal i parentes) xii Antal indlæggelser 42,70 48,27 39,44 84,96 44,55-18,30 (339) (392) (327) KMF i alt (kr.) 2.358.889 2.524.384 2.658.946 12,72 Akutte genindlæggelser af 65+ årige, per 1.000 borger over 65 år (absolut antal i parentes) xiii Forløb i alt *** *** 40,88 34,89 36,20 (339) Udskrevet samme dag *** *** 0,6 *** *** (5) Udskrevet dagen efter 1,76 2,96 9,65 8,87 9,39 226,46 (14) (24) (80) Udskrevet efter to eller 8,69 8,13 30,63 25,61 26,25 276,91 (69) (66) (254) KMF i alt (kr.) 625.156 616.251 4.407.777 615,26 8

Forebyggelige sygehusforløb for 65+ årige, per 1.000 borger over 65 år, opdelt på diagnoser (absolut antal i parentes) Alle 9 forebyggelige diagnoser 2 Forløb i alt *** *** 153,28 (1271) 175,76 151,01 Udskrevet samme dag *** *** 99,86 122,72 98,62 (828) Udskrevet dagen efter 8,31 13,42 14,83 11,96 12,64 10,52 (66) (109) (123) Udskrevet efter to eller 31,74 39,16 38,59 41,08 39,74-1,45 (252) (318) (320) KMF i alt (kr.) 4.194.307 5.523.453 8.663.239 56,84 Blærebetændelse xiv Forløb i alt *** *** 11,70 15,37 18,01 (97) Udskrevet samme dag *** *** 7,60 11,41 13,45 (63) Udskrevet dagen efter 0,76 1,72 1,57 *** 1,35-9,06 (6) (14) (13) Udskrevet efter to eller 1,13 2,22 2,53 2,77 3,24 14,26 (6) (18) (21) KMF i alt (kr.) 177.927 304.284 647.162 112,68 Brud xv Forløb i alt *** *** 37,87 47,56 36,05 (314) Udskrevet samme dag *** *** 21,83 33,97 21,55 (181) Udskrevet dagen efter 3,02 3,08 5,19 *** 4,56 3,02 (24) (25) (43) Udskrevet efter to eller 10,08 9,48 10,97 10,02 9,97 15,74 (80) (77) (91) KMF i alt (kr.) 1.534.361 1.650.949 2.816.509 70,60 2 Blærebetændelse, brud, blodmangel, dehydrering, forstoppelse, gastroenteritis, nedre luftvejssygdomme, sociale og plejemæssige forhold samt tryksår. 9

Dehydrering xvi Forløb i alt *** *** 3,38 *** 3,64 (28) Udskrevet samme dag *** *** 0,96 *** *** (8) Udskrevet dagen efter 0,88 1,97 1,09 *** 1,36-44,91 (7) (16) (9) Udskrevet efter to eller 2,02 2,46 1,33 *** 1,59-46,13 (16) (20) (11) KMF i alt (kr.) 189.542 283.418 312.458 10,25 Ernæringsmæssigt betinget blodmangel xvii Forløb i alt *** *** 12,66 (105) 6,79 7,93 Udskrevet samme dag *** *** 11,34 *** *** (94) Udskrevet dagen efter 0 0,74 0,84 *** *** 14,26 (6) (7) Udskrevet efter to eller 0,76 0,74 0,60 *** *** -18,39 (6) (6) (5) KMF i alt (kr.) 79.218 140.231 282.688 101,59 Forstoppelse xviii Forløb i alt *** *** 7,24 *** 5,67 (60) Udskrevet samme dag *** *** 5,55 *** *** (46) Udskrevet dagen efter < 5 i alt 1,11 0,84 *** *** -23,83 (9) (7) Udskrevet efter to eller < 5 i alt 0,99 0,84 *** *** -14,30 (8) (7) KMF i alt (kr.) 73.098 143.552 171.784 19,67 Nedre luftvejssygdomme xix Forløb i alt *** *** 77,18 (640) 92,45 76,39 Udskrevet samme dag *** *** 50,05 62,81 49,26 (415) Udskrevet dagen efter 2,90 4,56 4,94 *** 4,02 8,53 (23) (37) (41) Udskrevet efter to eller 16,88 22,78 22,07 25,07 23,33-3,12 (134) (185) (183) KMF i alt (kr.) 2.083.932 2.941.843 4.345.468 47,71 10

MÅL 7: FLERE SUNDE LEVEÅR Daglig rygere xx Daglig rygere, i pct. 20 20 18 16,74 16,83-10,00 Højrisikoforbrug af alkohol (flere end 14/21 genstande pr. uge) xxi Andel, pct. 9 7 6 5,89 5,33-33,33 Ugentligt rusdrikkere (drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed) xxii Andel, pct. 10 10 8 8,95 7,83-20,00 Fysisk inaktive (er højest fysisk aktive i 30 minutter om dagen 1 dag om ugen) xxiii Andel, pct. 18 19 21 19,79 20,17 16,67 Usundt kostmønster xxiv Andel, pct. 16 13 16 16,00 17,83 - Moderat overvægtige xxv Andel, pct. 37 37 37 35,26 35,83 - Svært overvægtige xxvi Andel, pct. 14 16 20 18,11 19,00 42,86 Dårligt selvvurderet helbred xxvii Andel, pct. 14 17 17 15,95 16,17 21,43 4+ kroniske sygdomme xxviii Andel, pct. 10 10 12 11,74 12,17 20,00 11

God trivsel og livskvalitet xxix Andel, pct. *** 74 69 69,95 70,00-6,76 Højt stressniveau xxx Andel, pct. 28 27 32 30,84 30,83 14,29 Deprimeret i let, moderat eller svær grad xxxi Andel, pct. *** *** 6 5,74 5,33 *** Svær ensomhed xxxii Andel, pct. *** 3 4 4,79 4,33 33,33 Generet af angst og anspændthed xxxiii Andel, pct. 3 5 6 5,58 5,17 100,00 12

OPSAMLING MÅL 1: BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB Der er igen sket et fald i antallet af akutte korttidsindlæggelser på det medicinske område, hvor Ikast-Brande Kommune er under gennemsnittet i både Vestklyngen og Region Midt. Udgifterne er reduceret til 3,5 mio. kr. Antallet af somatiske sygehusforløb er under klyngegennemsnittet, og der er et fald i antallet af indlæggelser der varer to døgn eller mere. Modsat er der en stigning i antallet af indlæggelse af mindre end to døgns varighed. Udgiften til somatiske sygehusforløb er steget med 13 procent siden 2017 og var i 2018 på 130,7 mio. kr. Antallet af færdigbehandlingsdage, hvor borgere må vente på sygehusene efter endt behandling er på det psykiatriske område steget, men er fortsat under gennemsnittet i både regionen og klyngen. Udgiften begrænser sig til 151.000 kr. i 2018. Antallet af psykiatrisk indlæggelser er steget med mere end 60 % og er højere end gennemsnittet i både klyngen og regionen. Trods dette er antallet af sengedage faldet en smule, hvorfor der er tale om markant flere, men gennemsnitligt betydeligt kortere indlæggelser på de psykiatriske afdelinger. Antallet af forskellige personer, der har været indlagt er blot steget med 8 %, dvs. at der primært er tale om, at de samme personer indlægges flere gange. Udgifterne til psykiatriske indlæggelser er steget med 15,8 % siden 2017, og var i 2018 på 6,5 mio. kr. Antallet af akutte korttidsindlæggelser på det psykiatriske område er steget siden 2017 og er nu højere end gennemsnittet i både klyngen og regionen. Udgiften hertil var i 2018 1,6 mio. kr. Antallet af akutte somatiske genindlæggelser inden for 30 dage er højere end gennemsnittet i både klyngen og regionen, og det gælder uanset om vi kigger på de helt korte eller lidt længere sygehusforløb. Udgiften til somatiske genindlæggelser var i 2018 på 5,7 mio. kr. MÅL 2: STYRKET INDSATS FOR KRONIKERE OG ÆLDRE PATIENTER Der er sket et fald i antallet af sygehusforløb for borgere med åreforkalkning, og antallet er forsat på et lavere niveau end gennemsnittet i både Vestklyngen og Region Midt. Udgifter hertil er i 2018 faldet til 187.000 kr. Antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser af borgere over 65 år er efter en stigning fra 2016 igen faldet og er nu under gennemsnittet i både klyngen og regionen. Udgiften hertil var i 2018 2,7 mio. kr. 13

I forhold til de såkaldte forebyggelige indlæggelser med diagnoserne blærebetændelse og dehydrering klarer man sig gennemsnitligt bedre end de andre kommuner i klyngen, og ift. dehydrering er der også sket en positiv udvikling siden 2017. Udgifter hertil var hhv. 647.000 og 312.000 i 2018. I forhold til sygehusforløb for borgere med hjertesvigt, KOL og apopleksi (slagtilfælde) er antallet af indlæggelser stigende, men man er med undtagelse af længerevarende KOL-indlæggelser fortsat under gennemsnittet i klyngen og regionen. Da der er tale om relativt få indlæggelser, er stigningerne kun udtryk for 5-10 ekstra indlæggelser i hver kategori. Udgiften var i 2018 1,2 mio. kr. til sygehusforløb for borgere med hjertesvigt, 0,8 mio. kr. til borgere med apopleksi og 1,6 mio. kr. til borgere med KOL. Antallet af de såkaldte forebyggelige indlæggelser af borgere over 65 år er samlet set en smule over gennemsnittet i klyngen men betydeligt under gennemsnittet i regionen. Som helhed har antallet stort set ikke ændret sig fra 2017. Udgiften var i 2018 på 8,6 mio. kr. Ift. den forebyggelige diagnose forstoppelse klarer Ikast-Brande Kommune sig dårligere end gennemsnittet i Vestklyngen, antallet af indlæggelser er dog reduceret siden 2017 og drejer sig kun om i alt 60 sygehusforløb. Udgifter hertil var 172.000 kr. Antallet af sygehusforløb for borgere med Type 2-diabetes er forsat over gennemsnittet i klyngen og regionen, og desuden er antallet af indlæggelser på mere en to døgn procentvis steget betydeligt, i antal er det dog kun 5 ekstra indlæggelser. Overodnet skal man være opmærksom på, at der er cirka 50 gange flere ambulante besøg end indlæggelser for disse borgere. Udgiften til området var i 2018 640.000 kr. I forhold til antallet af akutte genindlæggelser af borgere over 65 år er udviklingen generelt gået i den forkerte retning, antallet af indlæggelser er uanset længde steget, og man ligger over hele linjen over gennemsnittet i klyngen og regionen. Udgiften til akutte genindlæggelser af ældre var i 2018 på 4,41 mio. kr. På de forebyggelige diagnoser brud og nedre luftvejssygdomme, klarer man sig dårligere end de andre kommuner, og antallet af sygehusforløb på grund af disse diagnoser er steget siden 2017. Udgifterne hertil var hhv. 2.817.000 og 4.345.000. MÅL 7: FLERE SUNDE LEVEÅR (tal fra 2017) Andelen af befolkningen der ryger dagligt er faldet med 10 procent fra 2010 til 2017 og er nu på 18 procent, hvilket dog fortsat er over gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der har et højrisikoforbrug af alkohol er faldet med en tredjedel fra 2010 til 2017 og er nu på 6 procent, hvilket dog fortsat er over gennemsnittet i Vestklyngen. 14

Andelen af befolkningen der ugentligt rusdrikker er faldet med 20 procent fra 2010 til 2017 og er nu på 8 procent, hvilket dog fortsat er over gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der har et usundt kostmønster er efter et fald fra 2010 til 2013 steget fra 2013 til 2017 og er nu igen på 16 procent, hvilket dog er under gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der er moderat overvægtige er uændret siden 2010 og er på 37 procent, hvilket dog fortsat er over gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der selv vurderer, at de har et dårligt helbred er steget med 21 procent fra 2010 til 2017 og er nu på 17 procent, hvilket er over gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der har fire eller flere kroniske sygdomme er steget med 20 procent fra 2010 til 2017 og er nu på 12 procent, hvilket dog er under gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der lider af svær ensomhed er steget med en tredjedel fra 2013 til 2017 og er nu på 4 procent, hvilket dog er under gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der er fysisk inaktive er steget med 17 procent fra 2010 til 2017 og er nu på 21 procent, hvilket er over gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der er svært overvægtige er steget med 43 procent fra 2010 til 2017 og er nu på 20 procent, hvilket er over gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der angiver at de har god trivsel og livskvalitet er faldet med 7 procent fra 2013 til 2017 og er nu på 69 procent, hvilket er under gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der har et højt stressniveau er steget med 14 procent fra 2010 til 2017 og er nu på 32 procent, hvilket er over gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der er deprimeret i let, moderat eller svær grad var i 2017 på 6 procent, hvilket er over gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der generet af angst og anspændthed er fordoblet fra 2010 til 2017 og er nu på 6 procent, hvilket er over gennemsnittet i Vestklyngen. 15

APPENDIKS: INTRODUKTION TIL DATAKILDER Nedenfor gives en kort introduktions til de datakilder, der er anvendt i rapportens analyser. I de afsluttende noter finder du en mere teknisk gennemgang af de anvendte mål. Udtræk fra esundhed/køs KØS, eller esundhed som det også kaldes, står for KommunalØkonomisk Sundhedsinformationsgrundlag. Det er et datavarehus, hvor data fra centrale sundhedsregistre bliver stillet til rådighed for kommunerne. Læse mere her: https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/registre-og-services/om-lukket-esundhed/koes Fra KØS er der i nærværende analyser anvendt følgende indikatorer: Somatiske indlæggelser Psykiatriske indlæggelser Genindlæggelser indenfor 30 dage Antal indlæggelser Somatiske færdigbehandlingsdage på sygehusene Psykiatriske færdigbehandlingsdage på sygehusene Akutte medicinske korttidsindlæggelser Akutte psykiatriske korttidsindlæggelser Forebyggelige indlæggelser, herunder o Blærebetændelse o Brud o Dehydrering o Blodmangel o Forstoppelse o Gastroenteritis o Nedre luftvejssygdomme o Tryksår Genindlæggelser Indlæggelser af borgere med udvalgte kroniske lidelser, herunder o Hjertesvigt o Åreforkalkning o Type 2-diabetes o Apopleksi o KOL Den regionale sundhedsprofil Hvordan Har Du Det? Den regionale sundhedsprofil baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse og indeholder svar fra et repræsentativt udsnit af borgerne i Region Midtjylland herunder Ikast-Brande Kommunes borger. Den seneste undersøgelse blev gennemført i 2017, og kan findes her: http://www.defactum.dk/om-defactum/projektsite/hvordan-har-du-det/ Fra den regionale sundhedsprofil er der i nærværende analyser anvendt følgende indikatorer: Daglige rygere Højrisikoforbrug af alkohol (flere end 14/21 genstande pr. uge) Ugentligt rusdrikkere (drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed) 16

Fysisk inaktive (er højest fysisk aktive i 30 minutter om dagen 1 dag om ugen) Usundt kostmønster Moderat overvægtige Svært overvægtige Dårligt selvvurderet helbred 4+ kroniske sygdomme God trivsel og livskvalitet Højt stressniveau Deprimeret i let, moderat eller svær grad Svær ensomhed Generet af angst og anspændthed Teknisk gennemgang af de anvendte mål i Somatiske indlæggelser (per 1.000 borger) Filtre: Ingen ii Psykiatriske indlæggelser (per 1.000 borger) Værdier: Antal sygehusudskrivninger - psykiatri; Antal sengedage - psykiatri Filtre: Ingen iii Genindlæggelser indenfor 30 dage (per 1.000 borger) Filtre: Fornyet kontakt (Fornyet kontakt) iv Psykiatriske færdigbehandlingsdage på sygehusene (per. 1.000 borger) Værdi: Antal sygehusudskrivninger færdigbehandlede - psykiatri; Antal sengedage færdigbehandlede og hospice - psykiatri Filtre: Dataområde (psykiatri); Hospitalstype (somatik offentlige hospitaler, somatik private hospitaler, psykiatri offentlige hospitaler, psykiatri private hospitaler, ukendt) v Akutte medicinske korttidsindlæggelser (antal pr. 1.000 borger) Filtre: Akut (akut); Korttidsindlæggelse (Udskrevet dagen efter indlæggelsen, udskrevet samme dag som indlæggelsen); Specialeopdeling (medicinsk) vi Akutte psykiatriske korttidsindlæggelser (antal pr. 1.000 borger) Værdi: Antal sygehusudskrivninger - psykiatri Filtre: Akut (akut); Korttidsindlæggelse (Udskrevet dagen efter indlæggelsen, udskrevet samme dag som indlæggelsen) vii Indlæggelser af borgere med hjertesvigt (per 1.000 borger) ; Antal sengedage - somatik Filtre: Aktionsdiagnose (DI50 Hjertesvigt) viii Indlæggelser af borgere med åreforkalkning (per 1.000 borger) ; Antal sengedage - somatik Filtre: Aktionsdiagnose (DI70 Åreforkalkning) 17

ix Indlæggelser af borgere med Type 2-diabetes (per 1.000 borger) ; Antal sengedage - somatik Filtre: Aktionsdiagnose (DE11 Type 2-diabetes) x Indlæggelser af borgere med apopleksi (per 1.000 borger) ; Antal sengedage - somatik Filtre: Aktionsdiagnose (DI60, DI61, DI62, DI63, DI64) xi Indlæggelser af borgere med KOL (per 1.000 borger) ; Antal sengedage - somatik Filtre: Aktionsdiagnose (DJ44 Kronisk obstruktiv lungesygdom) xii Akutte medicinske korttidsindlæggelser af 65+ (pr. 1.000 borgere over 65 år) Filtre: Akut (akut); Korttidsindlæggelse (Udskrevet dagen efter indlæggelsen, udskrevet samme dag som indlæggelsen); Specialeopdeling (medicinsk); Alder (65-79, 80+) xiii Genindlæggelser af 65+ årige (antal pr. 1.000 borgere over 65 år) Filtre: Fornyet kontakt (Fornyet kontakt); Alder (65-79, 80+) xiv Blærebetændelse Filtre: Alder (65-79, 80+); Forebyggelige indlæggelser (Blærebetændelse) xv Brud Filtre: Alder (65-79, 80+); Forebyggelige indlæggelser (Brud) xvi Dehydrering Filtre: Alder (65-79, 80+); Forebyggelige indlæggelser (Dehydrering) xvii Blodmangel Filtre: Alder (65-79, 80+); Forebyggelige indlæggelser (Ernæringsmæssig anæmi - blodmangel) xviii Forstoppelse Filtre: Alder (65-79, 80+); Forebyggelige indlæggelser (Forstoppelse) xix Nedre luftvejssygdomme Filtre: Alder (65-79, 80+); Forebyggelige indlæggelser (Nedre luftvejssygdom) xx Daglig rygere Daglig rygere angiver andelen af borgere fra 16 år, der svarer at de ryger dagligt. xxi Højrisikoforbrug af alkohol (flere end 14/21 genstande pr. uge) Højrisikoforbrug af alkohol angiver andelen af hhv. kvindelige borgere fra 16 år, der svarer at de drikker mere end 14 genstande ugentligt og mandlige borgere fra 16 år, der svarer at de drikker mere end 21 genstande ugentligt. xxii Ugentligt rusdrikkere (drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed) Ugentligt rusdrikkere angiver andelen af borgere fra 16 år, der svarer at de ugentligt drikker 5 eller flere genstande ved samme lejlighed. 18

xxiii Fysisk inaktive (er højest fysisk aktive i 30 minutter om dagen 1 dag om ugen) Fysisk inaktive angiver andelen af borgere fra 16 år, der svarer at de højest er fysisk aktive i 30 minutter om dagen 1 dag om ugen. xxiv Usundt kostmønster Usundt kostmønster angiver andelen af borgere fra 16 år, der scorer 0-2 point ud af 8 mulige i en kostscore, der er udviklet ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed og Afdeling for Klinisk Epidemiologi, Region Hovedstaden. Kostscoren giver et samlet mål for kostens kvalitet. Den bygger på 24 spørgsmål om spisevaner opdelt på fire kostkomponenter: frugt, grønt, fisk og fedt. Kosten hos borgere, der scorer under 2 point består generelt af meget usunde kostvaner, typisk med et lavt indtag af frugt, grønt og fisk samt et højt indtag af fedt især mættet fedt. Gruppen med et usundt kostmønster er kendetegnet ved, at de følger få eller ingen af Fødevarestyrelsens kostråd, hvorfor der er et stort behov for forbedringer af kostvanerne. xxv Moderat overvægtige Moderat overvægtige angiver andelen af borgere fra 16 år, der har et BMI på 25 til 30. xxvi Svært overvægtige Svært overvægtige overvægt angiver andelen af borgere fra 16 år, der har et BMI på 30 eller mere. xxvii Dårligt selvvurderet helbred Dårligt selvvurderet helbred angiver andelen af borgere fra 16 år, der selv vurderer deres helbred som værende mindre godt eller decideret dårligt. Selvvurderet helbred er personens egen vurdering af sin helbredstilstand og kan betragtes som personens opsummering og evaluering af forskellige aspekter ved helbredet både objektive og subjektive. Selvvurderet helbred er belyst ved hjælp af spørgsmålet Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? med svarmulighederne fremragende, vældig godt, godt, mindre godt og dårligt. De tre første svarmuligheder betegnes i det følgende som godt helbred, mens de to sidste svarmuligheder betegnes som dårligt helbred. xxviii 4+ kroniske sygdomme 4+ kroniske sygdomme angiver andelen af borgere fra 16 år, der angiver at de har eller har haft 4 eller flere af følgende sygdomme: Forhøjet blodtryk, Hjertekrampe, Blodprop i hjertet, Hjerneblødning, blodprop i hjernen, Diabetes, Kræft, Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger (KOL), Astma, Allergi, Slidgigt, Leddegigt, Knogleskørhed, Diskusprolaps eller andre rygsygdomme, Psykiske lidelser, Migræne eller hyppig hovedpine, Tinnitus, Grå stær xxix God trivsel og livskvalitet God trivsel og livskvalitet angiver andelen af borgere fra 16 år, der selv vurderer deres trivsel og livskvalitet som god. Trivsel og livskvalitet er i undersøgelsen belyst med spørgsmålet Hvordan synes du, din trivsel og livskvalitet er alt i alt? med svarmulighederne: 1) Virkelig god, 2) God, 3) Nogenlunde, 4) Dårlig, 5) Meget dårlig. De første to svarmuligheder betegnes i det følgende som god trivsel og livskvalitet. xxx Højt stressniveau I Hvordan har du det? anvendes et standardiseret og anerkendt mål for oplevet stress: Perceived Stress Scale (PSS). PSS omfatter 10 spørgsmål, der belyser, i hvilket omfang svarpersonen føler sig stresset og nervøs, samt hvorvidt han eller hun oplever sit liv som uforudsigeligt, ukontrollabelt og belastende. Man kan score fra 0 til 40 point på PSS. Jo højere score, jo højere grad af oplevet stress. Et højt stressniveau svarer til en PSS-score på 16 eller højere. Højt stressniveau angiver således andelen af borgere fra 16 år, der scorer 16 eller højere på Perceived Stress Scale (PSS). xxxi Deprimeret i let, moderat eller svær grad Depression måles i Hvordan har du det? 2017 med Major Depression Inventory (MDI). MDI er et selvadministreret skema, der belyser, hvor mange der opfylder kriterierne for let, moderat og svær depression. MDI omfatter 12 spørgsmål, der belyser 10 forskellige symptomer på depression, som indgår i WHO s afgrænsning af diagnosen. Ved tre udsagn, der afspejler kernesymptomer i diagnosen, forudsættes det, at de gennem de sidste to uger har været til stede det meste af tiden. Ved syv ledsagersymptomer forudsættes det, at de gennem de sidste to uger skal have været til stede i over halvdelen af tiden. På baggrund heraf skelnes der mellem: 1) Let depression: minimum 2 kernesymptomer 19

og 2 ledsagersymptomer; 2) Moderat depression: minimum 2 kernesymptomer og 4 ledsagersymptomer; 3) Svær depression: minimum 3 kernesymptomer og 5 ledsagersymptomer. Deprimeret i let, moderat eller svær grad angiver således andelen af borgere fra 16 år, der minimum 2 kernesymptomer og 2 ledsagersymptomer på depression. xxxii Svær ensomhed I Hvordan har du det? anvendes et standardiseret og anerkendt mål for ensomhed: the Three-Item Loneliness Scale (T-ILS) (94). T-ILS omfatter 3 spørgsmål, der belyser, i hvilket omfang svarpersonen føler sig isolereret, savner nogen at være sammen med og føler sig udenfor. Svarpersonerne er opdelt på baggrund af deres score på T-ILS. Svær ensomhed angiver andelen af borgere fra 16 år, der scorer 7-9 på T-ILS. xxxiii Generet af angst og anspændthed Generet af angst og anspændthed angiver andelen af borgere fra 16 år, der inden for de seneste 14 dage har været generet af ængstelse, nervøsitet, uro og angst i mindre eller større omfang. 20