Luftforurening - Fagnotat, maj 2011 Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens
Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens ISBN 978-87-7126-013-7 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk
Forord Dette fagnotat omhandler luftforurening i projektet: Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens. Det er udarbejdet i vinteren 2011 af rådgivningsfirmaerne Atkins Grontmij Carl Bro. Vamdrup Vojens JV er en del af Banedanmarks anlægsudviklingsprojekt. Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet hidtil har arbejdet med. Det udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets miljøredegørelse. René Juul Clausen, Projektleder
Luftforurening Indhold Side 1 Indledning 5 2 Ikke-teknisk resume 6 3 Lovgrundlag 7 3.1 Miljøbeskyttelsesloven 7 3.2 Direktiv 2008/50/EF 7 3.3 Direktiv 2004/107/EF 7 3.4 Luftkvalitetsbekendtgørelsen 7 3.5 Bekendtgørelse om begrænsning af luftforurening fra mobile ikkevejgående maskiner mv. 7 3.6 Direktiv 2001/81/EF 8 3.7 Bekendtgørelse om emissionslofter for svovldioxid, nitrogenoxider, flygtige organiske forbindelser og ammoniak 8 3.8 GAB-miljø 8 4 Metode for undersøgelserne 9 4.1 Kortlægning af kilder 9 4.2 Beregning af emissioner 9 4.3 Påvirkning af naboer 9 4.4 Metodeusikkerhed 10 5 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger 11 5.1 Emissionsfaktorer fra entreprenørmateriel og lastbiler 11 5.2 Afstand til boliger fra forureningskilder 12 5.3 Driftssituationer 12 5.4 Påvirkning fra sporombygningsmaskine med NO 2 13 5.5 Påvirkning med NO 2 ved brug af flere entreprenørmaskiner samtidig 14 5.6 Støv fra jordarbejder og jordtransport 15 5.7 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 15 5.8 Påvirkning i driftsfasen 16 6 Referencer 18 7 Bilag 19
1 Indledning Dette fagnotat beskriver forhold vedrørende udledning af luftforurenende stoffer og CO 2 i forbindelse med anlægs- og driftsfasen for projektet; Udbygning og modernisering Vamdrup Vojens. Projektet omfatter anlæggelse af et nyt ekstra spor på strækningen mellem Vamdrup og Vojens. Projektet gennemføres på baggrund af anlægsloven fra 1993. Det nye spor kan på hele strækningen etableres inden for de eksisterende banearealer. Anlægget kan etableres på de eksisterende banedæmninger, men det bliver nødvendigt at udvide eller erstatte en eksisterende bro. Fagnotatet vil sammen med en række andre fagnotater indgå som baggrundsmateriale for en miljøredegørelse, som har til formål at skabe et samlet overblik over de konsekvenser for miljøet, som det aktuelle anlægsprojekt vil medføre og de mulige og relevante afværgeforanstaltninger, der iværksættes i den forbindelse. Luftforurening 5
2 Ikke-teknisk resume Etableringen af dobbeltsporet mellem Vamdrup og Vojens vil medføre udledning af luftforurenende stoffer og støv i anlægsfasen. Emissionerne vil opstå på de midlertidige arbejdspladser og veje under anvendelse af sporombygningsmaskiner, entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler. Langs med banen forefindes der ud over de to byer Vamdrup og Vojens, de to mindre byer Jegerup og Sommersted og enkelte samlede bebyggelser samt en del enkeltboliger, som potentielt kan blive påvirket af luftforurenende stoffer og støv i anlægsfasen. På langt den største del af strækningen er der dog ikke bebyggelser, da baneføringen primært løber gennem det åbne land. For anlægsfasen er der foretaget en vurdering af luftforurenende kilder og deres påvirkning af de nærmeste omgivelser. Der beskrives kilder til luftforurening, påvirkning fra luftforurening og forslag til forebyggende eller afværgende foranstaltninger. Vurderingen omfatter luftforurening fra entreprenørmateriel og støv fra jordarbejde og transport. Der er for anlægsfasen ikke foretaget beregning af de samlede udledninger af luftforurenende stoffer og drivhusgassen CO 2, idet at der ikke skal vælges mellem alternative linjeføringer. Beregninger viser, at der kan forekomme kortvarige overskridelser af EU s grænseværdi for NO 2 ved anvendelse af sporombygningsmateriel eller ved samtidig drift af flere entreprenørmaskiner. Det kan derfor ikke udelukkes, at personer der befinder sig i umiddelbar nærhed af de anvendte maskiner kan blive udsat for gener. Ved indendørs ophold i boliger, selv tæt på maskinerne, vurderes der ikke at være et problem, så længe arbejdet kun foregår over få timer på en enkelt lokalitet. Afhjælpende foranstaltninger vil omfatte tilrettelæggelse af arbejdet på tidspunkter, hvor der ikke er personer i området, eller på tidspunkter, hvor vinden ikke bærer mod boligområder. For at reducere påvirkningen med støv stiller bygherren krav om befugtning af køreveje dagligt i varme perioder til forebyggelse af støvdannelse. For driftsfasen forventes ikke væsentligt ændrede passagertal på strækningen efter afslutningen af dobbeltsporsarbejdet, da det overvejende er godstrafikken der øges. Dette betyder endvidere, at der ikke vil være ændringer i trafikmønstrene på vejene ved at bilister skifter til togtransport. Den øgede godstrafik vil betyde øget luftforurening fra kraftværker, idet godstogene kører på el. Der er her foretaget en samlet vurdering, som tager højde for, at den forøgede godstrafik med tog erstatter forurening fra tilsvarende transport med lastbiler. For driftsfasen forventes ikke væsentligt ændrede passagertal på strækningen efter afslutningen af dobbeltsporsarbejdet, da det overvejende er godstrafikken der øges. Dette betyder endvidere, at der ikke vil være ændringer i trafikmønstrene på vejene ved at bilister skifter til togtransport. Den forøgede kapacitet som følge af projektet vil give mulighed for overflytning af gods fra lastbiltransport til godstog. Effekten af denne overflytning er vurderet med hensyn til udledning af CO 2 og luftforurenende stoffer, herunder under hensyntagen til EU s kvotemarked. Luftforurening 6
3 Lovgrundlag 3.1 Miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 med senere ændringer) skal medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyreog plantelivet. Loven tilsigter bl.a. at forebygge og bekæmpe forurening af luft. Miljøbeskyttelseslovens 14 fastsætter bestemmelser, om at der kan udstedes nærmere regler for luftkvalitetskrav og at der kan fastsættes bindende regler om luftkvalitetskrav til overholdelse af internationale forpligtelser. 3.2 Direktiv 2008/50/EF Direktiv nr. 2008/50/EF om luftkvaliteten og renere luft i Europa har til formål at beskytte menneskers sundhed og miljøet som helhed. Direktivet fastsætter mål for luftkvaliteten under hensynstagen til verdenssundhedsorganisationens normer, retningslinjer og programmer. 3.3 Direktiv 2004/107/EF Direktiv nr. 2004/107/EF om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften har til formål at begrænse luftens indhold af disse stoffer da forskningen har vist at stofferne kan være kræftfremkaldende for mennesker og yde skade på miljøet. Direktivet fastsætter grænseværdier for at begrænse luftens indhold af disse skadelige stoffer. 3.4 Luftkvalitetsbekendtgørelsen Luftkvalitetsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 851 af 30. juni 2010 om vurdering og styring af luftkvaliteten) implementerer direktiv 2008/50/EF og 2004/107/EF for styring og vurdering af luftkvaliteten i Danmark. Bekendtgørelsen implementerer EU s grænseværdier for bl.a. NO 2 i dansk lovgivning. 3.5 Bekendtgørelse om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner mv. Bekendtgørelse nr. 339 af 10. maj 2005 om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner mv. finder anvendelse på motorer med en effekt på mellem 19-560 kw der er monteret på bl.a. bygge og anlægsmateriel. Bekendtgørelsens bilag 3 Luftforurening 7
fastsætter grænseværdier og ikrafttrædelsestidspunkter til begrænsning af udledningen af CO, HC, NO X og HC + NO X. Bekendtgørelsen implementerer EU bestemte grænseværdier som fastsat i direktiv 1997/68/EF, 2001/63/EF, 2002/88/EF og 2004/26/EF. 3.6 Direktiv 2001/81/EF Direktivet fastsætter nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer. Emissionslofterne omfatter forsurende, eutroficerende og helbredstruende stoffer (SO 2 (svovldioxid), NO X (kvælstofilter), NMVOC (andre flygtige organiske forbindelse end metan), NH 3 (ammoniak) og partikler i luften (PM)). 3.7 Bekendtgørelse om emissionslofter for svovldioxid, nitrogenoxider, flygtige organiske forbindelser og ammoniak Bekendtgørelsen implementerer direktiv 2001/81/EF i dansk lovgivning. I bekendtgørelsens 1 fastsættes, at de for Danmark gældende emissionslofter anført i direktivets bilag 1, ikke må overskrides fra og med kalenderåret 2010. 3.8 Bekendtgørelse af lov om CO 2 kvoter Fra januar 2005 blev en betydelig del af energisektoren og den energitunge industri inklusiv offshoresektoren omfattet af EU's kvoteordning for CO2-udledning. Et af formålene med CO2-ordningen er at begrænse udledningen af drivhusgassen CO2 så omkostningseffektivt som muligt, og med størst mulig fleksibilitet for de virksomheder, der deltager. Ordningen omfatter alle 27 medlemslande i EU og tæller mere end 10.000 produktionsenheder, hvoraf ca. 380 er danske. De står for omkring halvdelen af Danmarks CO2-udledning, og omfatter bl.a. elproducenterne. EU's kvotemarked betyder, at udleder en virksomhed mere CO2 end de kvoter virksomheden har fået tildelt, skal virksomheden købe CO2-kvoter på kvotemarkedet (ETS ) til at dække den konkrete udledning af CO2. Udledningen vil så blive reduceret tilsvarende et andet sted, da den samlede mængde af kvoter er konstant. 3.9 GAB-miljø GAB-miljø er ikke en lov men en intern arbejdsbeskrivelse for Banedanmark. Banedanmark har udarbejdet en generel arbejdsbeskrivelse for Banedanmarks miljøkrav i forbindelse med anlægsarbejder der sendes i udbud (GAB-miljø). GAB-miljø omfatter krav til begrænsning af bl.a. støv og luftemissioner, som skal overholdes af de udførende entreprenører i anlægsarbejdet. Endvidere stilles der krav om, at de udførende entreprenører udarbejder en miljøhandlingsplan for hvorledes arbejdet tilrettelægges, således at arbejdet medfører færrest gener for mennesker, natur og miljø. Luftforurening 8
4 Metode for undersøgelserne 4.1 Kortlægning af kilder I anlægsfasen vil der forekomme udledning af luftforurenende stoffer fra entreprenørmaskiner og fra lastbiler der bruges til transport af jord og materialer. Anlægsarbejdet vil også medføre støv fra brug af entreprenørmateriel og lastbiler. Til at vurdere forureningsniveauet er der foretaget en beregning af koncentrationsbidraget af NO 2 (nitrogenoxid) i anlægsfasen. Beregningen er foretaget på baggrund af oplysninger om jordtransporter og driftstimer fra brug af entreprenørmaskiner og sporombygningsmaskiner. 4.2 Beregning af emissioner Emissionen af luftforurenende stoffer fra entreprenørmateriel er beregnet på baggrund af emissionsfaktorer (udledt stof pr. kilowatttime) baseret på euronormer. Det er ved beregningerne forudsat, at entreprenørmaskinerne yder 80 pct. af deres maksimale effekt. For driftsfasen er den øgede luftforurening fra kraftværker beregnet med transportministeriets beregningsværktøj Tema 2010, hvorefter der er foretaget en kvalitativ vurdering af konsekvenserne. 4.3 Påvirkning af naboer Der er foretaget en beregning af, om udledningen af NO X (nitrogenoxider) fra entreprenørmateriel i anlægsfasen vil kunne give anledning til overskridelse af EU s grænseværdi for NO 2 ved boligbebyggelser tæt på baneføringen. EU har i direktiv 1999/30/EF fastsat en grænseværdi for forureningskomponenten NO 2 på grundlag af en helbredsmæssig vurdering, da stoffet er sundhedsskadeligt for mennesker ved indånding. NO 2 er erfaringsmæssigt et det stof, som er mest kritisk (dimensionerende) og det er derfor kun det stof, der beregnes for. Beregningerne er foretaget med den spredningsmeteorologiske model OML-multi (Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller) på basis af et skøn over anvendt entreprenørmateriel, emissionsfaktorer for materiel og afstand til nærmeste enkeltbolig og samlede bebyggelse. Luftforurening 9
4.4 Effekt af øget godstransport i driftsfasen Der er for driftsfasen antaget at passagertrafikken er uændret på strækningen og at kun godstrafikken øges. Dette betyder endvidere, at der ikke vil være ændringer i trafikmønstrene på vejene ved at bilister skifter til togtransport. Den forøgede godstransport som følge af projektet vil betyde en forøgelse af elforbruget og dermed en øget udledning af CO 2 og forurenende stoffer fra kraftværkerne. Det antages, at der samtidig sker en reduktion i emissioner fra en tilsvarende godstransport med lastbiler. Emissionerne er beregnet ud fra prognoser for den øgede godstransport. Som beregningsværktøj er Transportministeriets Tema 2010 værktøj. 4.5 Metodeusikkerhed Emissionsfaktorer er generelt behæftet med stor usikkerhed, og det beregnede koncentrationsbidrag af NO 2 ved de nærmeste boliger er derfor også behæftet med stor usikkerhed. De beregnede værdier vil derfor primært kunne bruges til at vurdere, om der vil være særlige problemer, der kræver afhjælpende foranstaltninger. De emissionsfaktorer, som er indeholdt i Tema 2010 værktøjet, er også behæftet med usikkerhed. De beregnede effekter der fremkommer ved overflytning fra lastbiltransport til jernbanetransport er derfor også behæftet med usikkerhed og vil primært kunne bruges til at vurdere, om der vil være en positiv effekt af projektet. Luftforurening 10
5 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger 5.1 Emissionsfaktorer fra entreprenørmateriel og lastbiler Af tabel 5.1 fremgår, hvilke entreprenørmaskiner som forventes anvendt ved sporarbejdet. Maskinerne er af forskellig størrelse og alder. I takt med den teknologiske udvikling er der krav om, at maskinerne skal overholde mere restriktive normer for udledning af luftforurenende stoffer. Euronormerne definerer de acceptable grænser for nye køretøjer. Alle maskiner undtagen sporombyggeren og sporjusteringsmaskinen er fra år 2000 eller nyere og vurderes derfor at overholde euronorm II. Sporombygningsmateriellet er af ældre dato men skønnes at overholde euronorm I for ikke-vejgående materiel. Tabel 5.1. Driftstimer og effekt af entreprenørmateriel Maskine Antal Effekt kw Emissionsfaktor NO X g/kwh Driftstimer i 2013 Årlig emission af NO X 2013 (tons) Driftstimer i 2014 Årlig emission af NO X 2014 (tons) Sporombygger 1 500 9,2 100 0,37 100 0,37 Sporjustering 2 500 9,2 200 0,74 200 0,74 Trolje 2 194 6,0 500 0,93 500 0,93 Dozer 2 149 6,0 400 0,57 350 0,50 Rammemaskine 1 179 6,0 0 0 300 0,26 Gravemaskine 4 103 6,0 1200 2,37 1200 2,37 Læssemaskiner 2 158 6,0 600 0,91 600 0,91 Minidumper 4 96 6,0 1200 2,21 1200 2,21 Dumper 2 252 6,0 600 1,45 600 1,45 Tromle/ vibrator 4 75 6,0 1200 1,73 1200 1,73 Lastbil 25 50 5,0 - - - - Som det fremgår af tabel 5.1, har sporombyggeren og sporjusteringsmaskinen en større emissionsfaktor for NO X end de andre maskiner pga. deres alder. Da entreprenørmaskinerne overholder emissionsfaktorerne for euronorm II ligger emissionsfaktorerne for disse maskiner lavere. Lastbilerne skal overholde euronorm III og ligger derfor endnu lavere på 5 g. NO X pr. kwh. De maskiner, der udleder den største samlede emission af NO X i hele anlægsperioden, er de entreprenørmaskiner, der anvendes til gravearbejde og transport af jord og råmaterialer. Maskinerne vil kun være i drift i den almindelige arbejdstid fra kl. 07.00- Luftforurening 11
17.00 som er det tidspunkt, hvor de fleste af naboerne ikke skønnes at være hjemme. I afsnittet om afværgeforanstaltninger er beskrevet, hvilke afværgeforanstaltninger der kan anvendes for at begrænse luftforureningen fra disse maskiner. Anlæggelsen af det nye dobbeltspor medfører mange lastbiltransporter af jord og råmaterialer. Der vil kun blive kørt med lastbiler langs kørevejene i tidsrummet mellem kl. 07.00-17.00, hvor der udføres gravearbejde. Som det fremgår af tabel 5.1 vil der i gennemsnit være tale om 6-7 lastbiler i timen. Lastbilerne vil kun opholde sig i kortere perioder på arbejdsstederne i det tidsrum, hvor de pålæsses jord eller aflæsser råmaterialer. I tabel 5.1 er der ikke estimeret et givent antal driftstimer, da lastbilerne ikke opholder sig på en bestemt lokation i en længerevarende periode til forskel fra de øvrige entreprenørmaskiner. I Banedanmarks GAB-miljø er der krav om, at tomgangskørsel skal begrænses mest muligt. 5.2 Afstand til boliger fra forureningskilder I anlægsfasen vil anvendelse af dieseldrevet entreprenørmateriel tæt på boliger kunne give anledning til forhøjede koncentrationer af luftforurenende stoffer. Herudover vil der kunne forekomme øget luftforurening hidrørende fra tung transport med jord og råmaterialer. I anlægsfasen vil stort set alle køreveje være langs med baneføringen med enkelte stikveje til at forbinde kørevejene med det eksisterende vejnet. Banestrækningen løber forbi fire lokaliteter med tættere bebyggelser: Vamdrup, Jegerup, Sommersted og Vojens. Enkelte steder langs ruten er der samlede bebyggelser med op til 20 huse. Herudover er der enkelte boliger, landbrugsejendomme og industrivirksomheder der ligger umiddelbart tæt på baneføringen. Der findes enkelte boliger i en afstand af ned til 10 m fra baneføringen. 5.3 Driftssituationer Der er beregnet på to driftssituationer; én med anvendelse af en sporombygningsmaskine og én med samtidig drift af flere entreprenørmaskiner. Beregningerne er foretaget for forureningskomponenten NO 2 som erfaringsmæssigt et det stof, der er dimensionerende. At NO 2 er dimensionerende betyder, at forureningen fra øvrige stoffer er relativt mindre. Hvis beregningen således viser, at NO 2 ikke udgør et problem, vil det samme gælde for de øvrige luftforurenende stoffer som f.eks. CO og partikler. Fra entreprenørmaskinerne og lastbilerne udledes NO X, hvoraf en del omdannes til NO 2. I en afstand af 10 m vurderes erfaringsmæssigt at ca. 20 pct. NO X er omdannet til NO 2. Luftforurening 12
5.4 Påvirkning fra sporombygningsmaskine med NO 2 Der er foretaget en beregning af udledningen af NO X ved arbejde med en sporombygningsmaskine eller en sporjusteringsmaskine på 500 kw (bilag 1). Disse to maskiner er dem, der har den største effekt i kw og udleder mest NO X, såvel som andre luftforurenende stoffer. Området er i forvejen ikke kraftigt belastet og baggrundskoncentrationen af NO 2 skønnes ikke at overstige ca. 25 µg/m 3. Baggrundskoncentrationen er vurderet ud fra målerapporter fra det landsdækkende luftkvalitetsmåleprogram fra DMU (Danmarks Miljøundersøgelser). Den skønnede baggrundskoncentration er adderet til det beregnede koncentrationsbidrag fra maskinen. Der er under de givne forudsætninger beregnet følgende maksimale timeværdier for NO 2 som 99,8 % fraktiler (værdier, som kun overskrides 0,2 % af tiden): 10 m fra baneføring: Ca. 3500 µg/m 3 50 m fra baneføring: Ca. 430 µg/m 3 80 m fra baneføring: Ca. 200 µg/m 3 Det er ved beregningen forudsat at maskinerne er i drift 24 timer i døgnet alle årets dage. Dette er ikke tilfældet, og det betyder, at de beregnede værdier er for høje. Hvor meget for høje værdierne er, kan dog ikke siges. EU s grænseværdi for NO 2 er på 200 µg/m 3 (en værdi, som kun må overskrides 18 gange om året, svarende til 99,8 % fraktil). Værdien er en timemiddelværdi. I kortere perioder kan der i praksis accepteres højere koncentrationer, f.eks. op til 400 µg/m 3 i f.eks. 15 minutter). Beregningerne viser, at det ikke kan udelukkes, at sporombygningsmaskinen vil kunne give anledning til gener for personer, der opholder sig tæt på driftsstedet for maskinen. Da sporombygningsmaskinerne jf. tabel 5.1 har forholdsvis få driftstimer vil det være forholdsvis korte perioder at disse maskiner, set over hele strækningen, vil befinde sig på enkeltlokaliteter. Indendørs ophold vil reducere de beregnede koncentrationer væsentligt. Det vurderes derfor, at indendørs ophold i boliger, selv tæt på maskinen, ikke vil være et problem, så længe arbejdet kun foregår over få timer på en enkelt lokalitet. Udendørs ophold tæt på maskinen i fanen fra udstødningsgassen vil givet kunne være generende for personer ud til en afstand af et par hundrede meter fra arbejdsstedet. I figur 5.1 er indtegnet konsekvenszonerne i Jegerup ved anvendelse af en sporombygningsmaskine på 500 kw som er én af lokaliteterne på baneføringen med tættere bebyggelse. Som det fremgår, ligger flere boliger inden for konsekvensafstanden for overskridelse af grænseværdien for NO 2. Luftforurening 13
Figur 5.1: Konsekvenszone for udbredelse af NO 2 i Jegerup ved 500 kw sporombygger. Det ses af figur 5.1 at der vil være enkelte områder langs baneføringen, hvor der i kortere perioder vil være risiko for overskridelse af grænseværdien for NO 2. OML beregningen viser, at spredningen af de luftforurenende stoffer efter 80 m vil have opnået en fortynding der betyder, at grænseværdien overholdes. Sporombyggeren og sporjusteringsmaskinen er de to maskiner, der har færrest driftstimer i anlægsperioden, og derfor vil det kun være i en meget begrænset periode, at der vil ske en evt. overskridelse af grænseværdien i disse områder. Det påregnes at en sporombygningsmaskine kan anlægge ca. 1.000 meter spor i døgnet. Påvirkningen fra sporombygningsmaskinen vil derfor være begrænset til en meget kortvarig periode. Der vil dog være behov for at være opmærksom på personer, som opholder sig udendørs tæt på de anvendte maskiner. I afsnittet om afværgeforanstaltninger er beskrevet, hvilke forholdsregler der kan træffes for at begrænse påvirkningen med luftforurenende stoffer. 5.5 Påvirkning med NO 2 ved brug af flere entreprenørmaskiner samtidig Der er foretaget en beregning af udledningen af NO X ved samtidig drift af en gravemaskine, en minidumper og en tromle/ vibrator med en samlet effekt på 274 kw. Disse tre maskiner er dem der har flest driftstimer i anlægsfasen, og derfor dem der er mest i anvendelse ved anlæggelse af den nye baneføring. Forudsætningerne der ligger til grund for beregningen er de samme som ved OML beregningen for sporombygningsmaskinen. n. Koncentrationsbidraget fra de tre entreprenørmaskiner er beregnet i bilag 2. Beregningen er foretaget ved at erstatte Luftforurening 14
værdierne fra resultatet fra OML beregningen for sporombygningsmaskinen, da koncentrationsbidraget i en OML beregning er ligefrem proportionalt. Koncentrationsbidrag af NO 2 ved brug af flere entreprenørmaskiner samtidig: 10 m fra baneføring: Ca. 1.300 µg/m 3 50 m fra baneføring: Ca. 170 µg/m 3 80 m fra baneføring: Ca. 90 µg/m 3 Beregningen viser, at der ikke vil være potentiel risiko for overskridelse af grænseværdien i en afstand af 50 m eller mere fra kilden. Det vurderes, at der kun i få situationer være tale om samtidig drift af 3 entreprenørmaskiner samtidig på et sted i nærheden af en bolig, der ligger tæt på baneføringen. Der vil dog være behov for at være opmærksom på personer, som opholder sig udendørs tæt på de anvendte maskiner. 5.6 Støv fra jordarbejder og jordtransport Langs med kørevejene vil der forekomme støvemission. Det vurderes ikke at støvemission vil udgøre en væsentlig gene, hvis der træffes de passende forholdsregler under anlægsarbejdets udførelse som beskrevet i afsnittet om afværgeforanstaltninger. 5.7 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Beregninger har vist, at entreprenørmateriel vil kunne give anledning til forhøjede koncentrationer af NO 2 tæt på arbejdsstedet i afstande ud til ca. 50-80 m herfra. Påvirkningen vil generelt være kortvarig, men det kan ikke udelukkes, at der i kortere tidsrum vil kunne forekomme gener. Arbejdet med entreprenørmaskiner og transporter med lastbiler vil kun finde sted i den almindelige arbejdstid. Sporombygningsmateriel kan dog påregnes at blive anvendt udenfor dette tidsrum men kun i meget få timer på enkeltlokaliteter. Påvirkning med luftforurenende stoffer vil især berøre personer med luftvejslidelser, f.eks. astmatikere eller personer med luftvejsallergier. Der skal derfor, ved arbejde meget tæt på steder, hvor personer opholder sig i det fri, vurderes, om der er behov for foranstaltninger for at reducere påvirkningerne. Afhjælpende foranstaltninger vil omfatte at arbejdet tilrettelægges til tidspunkter, hvor der kun skønnes at være få personer i området, eller til tidspunkter, hvor vinden ikke bærer mod området. I henhold til Banedanmarks GAB-miljø, er der fastsat krav om, at entreprenøren skal varsle byggeledelsen senest 15 dage inden, der igangsættes arbejder, der kan påvirke det eksterne miljø. Dette gælder også for udledninger af luftforurenende stoffer og støv fra anlægsarbejdet, således at naboerne er bekendt med, hvornår det kan være nødvendigt at træffe forholdsregler, f.eks. indendørs ophold. Banedanmark forestår at udsende information til naboerne efter oplysninger fra entreprenørerne. Luftforurening 15
I Banedanmarks GAB-miljø er der krav om at unødig tomgangskørsel skal begrænses for at undgå unødig luftforurening såvel som støj. Dette gælder for lastbiler såvel som for entreprenørmaskiner og sporombygningsmateriel. Endvidere kan det nævnes, at Banedanmark stiller krav om, at entreprenøren skal udarbejde en miljøhandlingsplan omfattende administrative procedurer og arbejdsmæssige procedurer for de miljømæssige forhold i forbindelse med entreprisen. I anlægsfasen kan det ikke undgås, at der vil være partikeludledning og partikelspredning fra entreprenørmateriel og lastbiler til transport af jord og råmaterialer. Kørevejene bliver som udgangspunkt lagt langs baneføringen med forbindelse til vejnettet på enkelte strækninger. Støvgener skal begrænses ved fornuftige regler for arbejdets gennemførelse, herunder vilkår for arbejdets udførelse. På særligt tørre dage vil befugtning minimere dannelse og spredning af partikler til omgivelserne. Bygherren vil derfor stille krav i udførelsesfasen om at køreveje i bebyggede områder vandes dagligt i tørre perioder. 5.8 Påvirkning i driftsfasen Efter anlæggelse af det nye dobbeltspor øges godstrafikken. Da der udelukkende kører eldrevne togsæt og lokomotiver på strækningen, er der ikke en lokal udledning af luftforurening. Der vil dog være tale om en øget lokal og regional luftforurening fra kraftværker, hvor strømmen produceres. Der vil også være en global effekt hidrørende fra kraftværkernes udledning af CO 2. Kraftværkssektoren er imidlertid omfattet af CO 2 -kvotelovgivningen og et øget elforbrug fra godstransport med el-tog vil derfor blive håndteret igennem mindre udledning af CO 2 (og andre forurenende stoffer) fra andre sektorer omfattet af CO 2 kvoteordningen i Danmark eller ved opkøb af ekstra kvoter i udlandet. Hvis det antages, at den øgede godstransport med el-tog erstatter godstransport med lastbiler kan man beregne en såkaldt ren effekt. Beregningen viser en ideel situation, hvor potentialet for CO 2 -reduktion som følge af den ekstra godskapacitet på banen udnyttes fuldt ud. Der er regnet med følgende godstrafikmængder ved fuld kapacitet: 2010: 1 godstog (af 750 m) pr. time pr. retning = 17.520 godstog/år 2020-25: 2 godstog (af 750 m) pr. time pr. retning = 35.040 godstog/år Godstogstrafikken øges således med ca. 17.500 godstog pr. år over perioden. En godsvogn har længden ca. 15 meter, dvs. i alt ca. 50 godsvogne pr. godstog Et godstog med 50 vogne lastes typisk med ca. 435 tons. Det svarer til en belægningsgrad på ca. 44 %. Den årlige last udgør: 435 x 17.500 = 7.600.000 tons. En 28-34 tons lastbil kan fragte ca. 20 tons. Ved en belægningsprocent på ca. 44 % køres der med 8,75 tons pr. lastbil (standardforudsætning i Tema 2010). Luftforurening 16
Ved maksimal kapacitetsudnyttelse på banen svarer dette således til: ca. 7.600.000/8,75 = ca. 870.000 lastbiler pr. år. Ved hjælp af Tema 2010 værktøjet er der beregnet følgende emissioner hidrørende fra henholdsvis lastbiltransport og el-forbrug for strækningen Vamdrup-Vojens ved transport af ca. 7.600.000 tons gods/år. For lastbiler er der anvendt Euronorm IV. Emissioner SO 2 Ton/år CO 2 Ton/år CO Ton/år Beregningerne udført i tema 2010 er vedlagt i bilag 3. HC Ton/år NO X Ton/år Lastbiltransport 1 21.000 3,7 0,7 120 0,7 El-produktion 1,2 3.400 2,2 0,2 3,3 0,2 PM 10 Ton/år Den rene effekt af flytning af godstransport fra lastvogne til el-drevne tog, under hensyntagen til CO 2 -kvotelovgivningen, er således en reduceret udledning af CO 2 på ca. 21.000 tons/år. Det svarer til ca. 2.100 personers årsforbrug af CO 2. Hvis man ikke tager hensyn til effekten af CO 2 -kvotelovgivningen er der stadig en meget positiv effekt af at overføre godstransport fra vej til jernbane, idet der her er beregnet en reduktion i CO 2 udledningen på 21.000 3.400 = 17.600 tons/år. Det svarer til ca. 1.800 personers årsforbrug af CO 2. Den reducerede godstransport betyder samtidig en reduktion af den lokale forurening hidrørende fra lastbiler langs køreruterne. Uanset beregningsmetode og anvendte principper viserne beregningerne, at der er en positiv miljøeffekt af at flytte godstransport fra lastbiler til jernbane. Luftforurening 17
6 Referencer Emissions Standards United States: http://www.dieselnet.com/standards/us/nonroad.php Miljøministeriet: Bekendtgørelse nr. 3339 af 10. maj 2006 om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner Danmarks Miljøundersøgelser: OML-Multi PC-version Danmarks Miljøundersøgelser: http://www.dmu.dk/luft/stoffer/graensevaerdier/ Danmarks Miljøundersøgelser: Det landsdækkende måleprogram for luftkvalitet, http://www.dmu.dk/luft/maaling/aarsrapporter/ Banedanmark: GAB-miljø; Generel arbejdsbeskrivelse for miljøforhold i forbindelse med anlægsarbejder. Transportministeriet: Tema2010 http://www.trm.dk/da/publikationer/2010/tema+2010.aspx Luftforurening 18
7 Bilag Bilag 1: Beregning af koncentrationsbidrag for sporombygningsmateriel Bilag 2: Beregning af koncentrationsbidrag for entreprenørmaskiner Bilag 3: Udskrifter fra Tema2010 efter beregning af luftforurening i driftsfasen Luftforurening 19