ksamen i lok 10 MedIS, U, 6. semester 28. juni 2010, 9:00 12:00 esvarelse af eksamen. Læg mærke til at dette ikke nødvendigvis er en udtømmende besvarelse. I sidste ende er eksamensresultatet en samlet vurdering af de indgåede fagligheder, nøjagtighed, detaljeringsgrad og sproglig formåen på dette niveau. Spørgsmål: Hvilke blodkar afgår fra de efferente arterioler? Glomerulære kapilærer fferente arterioler Peritubulære kapilærer Vasa recta
åde og Spørgsmål: Urin forlader den distale tubuli gennem forskellige strukturer. Hvilken sekvens af strukturer er rigtig: Samlerør hilum kalyx - ureter Samlerør kalyx renal pelvis ureter alyx samlerør renal pelvis ureter alyx hilum renal pelvis ureter Samle rør hilum ureter - calyx Spørgsmål: Præurinen, der dannes i owmanns kapsel, flyder videre til denne struktur: Glomerolus fferente arteriole Proksimale tubuli istale tubuli Henles slynge Spørgsmål: Macula densa er lokaliseret ved: Mellem de glomerulære kapilærer og owmans kapsel Mellem papilla og og calyx minor Ved overgangen mellem den afferente arteriole og den interlobulære arterie Hvor den opadgående del af Henles slynge får kontakt med den afferente og efferente arteriole Ved bunden af Henles slynge Udgået Spørgsmål: Musculus detrusor er: et inderste lag i blærens væg n muskel der kontrollerer flow af urin fra pelvis til ureter t andet navn for muskellaget af ureter
n modifikation af den urogenitale diafragma muskel åde og Spørgsmål: Ved øget systemisk blodvolumen kompenserer kroppen ved flere mekanismer. Hvilket af følgende udsagn er mest sandt ved normal fysiologi? e store arterier strækker sig og fungerer som blodlager rterierne bliver tykkere for at kompensere for trykket trielt natriuretisk hormon frigøres fra arterier og øger resorption af natrium fra tubuli trielt natriuretisk hormon frigøres fra atrier og mindsker reabsorptionen af natrium fra tubuli Vasopressin frigøres fra hypofysen og øger re-absorption af vand fra tubuli kapsel
ase spørgsmål 1 (15 pt): n 49 årig mand præsenteres med øget diurese de sidste fire dage. Urinen er uklar og ilde lugtende. er ordineres penicilin men efter 3 dage klager manden over ømhed i venstre side. Gøre rede for anatomi og histologi af urinvejene, inklusive blæren (5 pt), behandling og mulig progression af sygdommen (3 pt), herunder risikofaktorer (2 pt), almindelige kliniske fund (2 pt) samt typisk mikrobiologi ved UVI (3 pt). Spørgsmålet skal besvares i nævnte rækkefølge. Urinvejene begynder i pelvis renalis, hvor samlerør munder ud i calices major. et er til at starte med rørformet men bliver mere sækformet. I hilum går pelvis over i ureter, der er et ca 25 cm langt rør. Ureter ligger retroperitonealt og er histologisk set opbygget af tre lag: Tunica mucosa, tunica muscularis og tunica adventitia. Tunica mucosa består af overgangsepithel (urothel) i 5-6 lag og er impermeabelt for vand. Muscularis er opbygget af glattemuskel celler, ideelt set et indre longitudinelt lag og et ydre cirlulært lag. Kan dog være svært at erkende. I ureter danner muskellaget peristaltiske bevægelser dventitia: yderste lag mod peritoneum. e to ureteres føres ind i blæren, vesicae urinaria, i trigonum i et skråt forløb, således at urinvejenene lukkes ved tryk i blæren. læren er opbygget som ureter, bl ot med et tykkere epithel lag, der kan strækkes. Muskel laget i blæren kaldes musculus detrusor. I udløbet af blæren fortsætter m. detrusor i en intern sphincter. Fra blæren løber urinrøret, urethra, der er 4 cm hos kvinden og 20 cm hos manden. n alm. UVI kan behandles med sulfonamider, nalidixansyre eller nitrofurantoin, hvis symptomatisk. Hvis effektløs bør der laves dyrkning og resistens bestemmelse. Kan udvikles til nyrebækkenbetændelse (pyelonephritis acuta), der typisk giver feber, flankesmerter, dysuri, pollakisuri, trang. er ses let forhøjede værdier af P-kreatin og P-karbamid. Ved gentagne infektioner udvikles kronisk pyelonefrit, med ødelagt nyrestruktur og nekrose. ehandling er vævspenetrerende antibiotika, dvs. beta-laktamer (penicilin, ampicillin) Risikofaktorer er nyresten og andre obstruktioner, seks. ktivitet, manglende tømning, anatomiske forhold (kort urethra), recidiverende UVI er. e oftest forekommende bakterier er:. coli, gram negativ enterobakterie, hovedårsag til UVI. Generelt udgør gram neg. enterobakterier 70-90% af alle UVI.
Næsthyppigst er. faecalis og S. aureus, gram pos. erudover ses Pseudomonas auroginosa, klebsiella, Proteus specier
ase spørgsmål 2 (15 pt): n ung pige på 12 år opsøger klinikken sammen med sin mor. Hun klager over en mærkelig urin, som er rød-rusten i farven og skummer kraftigt, selv om pigen ikke urinerer ret ofte. n urin prøve viser tilstedeværelse af protein i urinen. esuden er pigen let opsvulmet i hovedet og en måling af blodtrykket viser let forøget blodtryk 122/82. Pigen er ellers sund og rask, selv om hun havde lidt ondt i halsen for et par uger siden. Spørgsmålet skal besvares i nævnte rækkefølge. Gør rede for den normale anatomi og histologi af glomerulus (6 pt), den mulige diagnose (2 pt), etiologi (2 pt) samt patologiske forandringer i glomerulus (3 pt) og blodtryksregulering (2 pt). Glomerulus er karnøglet, der sidder omgivet af owmans kapsel og rum. et er opbygget med en karnøgle, der modtager blod fra den afferente arteriole i karpolen og afgiver igen via den efferente arteriole. I urinpolen afgår den dannede pre-urin (ultrafiltrat). Histologisk er det opbygget af endothelceller fra kapilærene, en fortykket basalmembran, og podocytter, der udgør den viscerale del. Podocytterne danner filtrationsspalter via fodprocesser der udgår fra podocytterne. en effektive størrelse af filtrationsporerne er 8nm, men pga. negative glycoproteiner i den fortykkede baslamembran, kan selv albumin på 6 nm holdes ude. Pigen lider af akut post-streptococcal, gruppe, glomerulær nefrit, indikeret af tidligere episode med ondt i halsen, hæmaturi, proteinuri og let øget blodtryk. Manifesterer sig typisk 1-2 uger efter infektion. Pat. Forandringer: Tilstedeværelse af 3 og IgG immunkomplekser i glomerulus, makrofag og neutrofil rekruterring og aktivering i glomerulus, samt proliferation af endothel og mesangial celler. ktivering leder til inflammatorisk cytokin udskillelse og øget permeabilitet af glomerulus. Subtyper er Ig og halvmåne glomerulonephritis. Kan udvikles til kronisk form. lodtryks forandringer: Glomerulær nefrit giver ofte blodtryksforandringer, pga ændringer i urin flow og blodtryk ved den afferente art. Ved obstruktion af glomerulus nedsættes GFR, der tolkes af M som fald i blodtryk, pga nedsat Na, l flow. erved aktiveres signaleres til JG cellerne i den aff. art., at der skal frigive renin.
Renin er første led i aktivering af RS systemet. enne kendes fra andre fag.
ase spørgsmål 3 (10 pt): n ældre mand på 65 år præsenteres med et fodsår, som ikke vil hele. Ved nærmere undersøgelse viser han nedsat følsomhed i begge fødder samt punktformede blødninger i øjet. n kapillær blodprøve viser glukose > 18mol/l, og der konstateres også glukose samt protein i urinen. Ved nærmere udspørgen fortæller manden, at han har haft øget tendens til nocturia og har tabt sig 15 kg fra 120 kg til 105 kg. Manden er 170 cm høj. Spørgsmålet skal besvares i nævnte rækkefølge. eskriv nyrens normale mekanisme til at danne koncentreret urin, herunder opbygning og funktion af tubuli ( 2 pt), Henles slynge (2 pt) og modstrømsprincippet (2 pt), og til at absorbere glukose og andre makromolekyler (2 pt). Gør kort rede for sygdommens indflydelse på nyren (2 pt). Tubuli udgår fra urin polen i bowmans kapsel. e er opdelt i en proximal og distal del samt Henles slynge, der forbinder de to dele. I den proximale del foregår hovedparten af vand-reabsorptionen samt absorption af Na+, glukose, aminosyrer, mindre proteiner og andre makromolekyler. Proximale tubuli er histologisk set opbygget af cylindrisk epithel med mikrovili og mange mitochondrier. enne del af tubuli er isoosmotisk med interstitiet, ca. 300 mosm, da vand trækkes med ud via aquaporin 1 kanaler, der sidder luminalt. tubuli proximalis kan opdeles i pars convoluta og pars recta. I distale del er cellerne kubiske og der foregår yderligere absorption af primært Na+, samt sekretion af l-, HO3-, a++, K+ og H+; Na+ reguleret af aldosteron. Henles slynge er i juxtamedulære nefroner opbygget af en descenderende del, der går ind i nyremarven og primært består af pladeepitel med aquaporiner til transport af vand. en er opdelt i descenderende del, det tynde segment og fortsætter op i ascenderende del. I den tykke del af Henles slynge findes kubisk eller søjleepitel, som indeholder en Na, K, 2 l transporter, der er vigtig i dannelsen af den horisontale gradient. enne symporter kan opretholde en osmotisk gradient på 200 mosm og er impermeabel for vand. Modstrøms princippet er vigtigt for at kunne opbygge en langsgående gradient på optil 1200mOsm på trods af en maksimal gradient på 200 mosm for Na, K, 2l transporteren. I den desc. el af Henles slynge trækkes vand ud, der transporteres væk af Vasa recta. I en opadgående del øges osmolariteten ved transport af ioner ud i insterstitium. enne gradient forstærkes af urea fra samlerør. lodet i Vasa recta er langsomt strømmende, for ikke at ødelægge gradienten. ette bevirker at at denne del af nyren er hypoxisk og sårbar for ændringer i iltmængden.
Makromolekyler optages primært i proximale tubuli, selv om visse substanser kan optages eller sekreres i distale tubuli. Glukose optages af to glukose transportere, SGLT 1 og 2. Nyrens tærskelværdi for glucose er ca. 10mM, hvis skyldes kapaciteten i de to transportere. Yderligere Glc føres med urinen, der også trækker vand med ud. Transport af Glc til blod sker ved Glut 2 og 1. iabetes er disponerende for nyresygdom, primært pga. mikroangiopati og ødelæggelse af endothelceller i glomerulus og de små blodkar i nyren. Ødelæggelse af glomerulus og nyreparenkymet fører til nedsat urin produktion, men også nedsat omdannelse af -vitamin og forstyrrelse i RS systemet.