Uddannelsesordning for uddannelsen til Hospitalsteknisk assistentuddannelse



Relaterede dokumenter
Uddannelsesordning, hospitalsteknisk assistent, fagdel 2012

Uddannelsesordning for uddannelsen til Hospitalsteknisk assistentuddannelse

Uddannelsesordning for uddannelsen til Hospitalsteknisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til Hospitalsteknisk assistent

Adresser Skolekalender Retningslinjer for den praktiske del Overordnede praktikmål og retningslinjer Anvendelse af Logbog...

Uddannelsesordning for uddannelsen til Hospitalsteknisk assistentuddannelse

Uddannelsesordning for Hospitalsteknisk Assistentuddannelse

Ansøgningsskema til brug for godkendelse af praktiksted for Hospitalsteknisk assistentuddannelse, neurologispecialet

Indkaldelse til fælles møde mellem det lokale uddannelsesudvalg og FUHA

Møde i formandskabet for FUHA

Adresser Skolekalender Retningslinjer for den praktiske del Overordnede praktikmål og retningslinjer Anvendelse af Logbog...

Møde om eksamen og censorudtalelser, audiologiassistentuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Hospitalsteknisk assistentuddannelse

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Veterinærsygeplejerske

Indkaldelse til fælles møde mellem det lokale uddannelsesudvalg og FUHA

Adresser Skolekalender Retningslinjer for den praktiske del Overordnede praktikmål og retningslinjer Anvendelse af Logbog...

Neurofysiologi - når diagnosen skal stilles

Elevbog. For Audiologiassistent elever. Høreklinikken Sydvestjysk sygehus. Elev: Praktikvejleder:

Retningslinier for oplæring i den praktiske del af hospitalsteknisk assistentuddannelse med speciale i audiologi, offentlige praktiksteder

Uddannelsesordning for uddannelsen til Hospitalsteknisk Assistentuddannelse

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent

FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent

Rev /AT. Hospitalsteknisk Assistent. Neurofysiologi. Odense Tekniske Skole. Navn: Hospital: LOGBOG

Neurologi - sygdomme i nervesystemet

Indkaldelse til fælles møde mellem det lokale uddannelsesudvalg og FUHA

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent

Adresser Skolekalender Retningslinjer for den praktiske del Overordnede praktikmål og retningslinjer Praktikmål...

Uddannelsesordning for Beslagsmedeuddannelsen

LUP Trin 2. Oplæg skolepraktikinformationsmøde d

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Web-integrator

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen

Vejledende retningslinier for fagområdeuddannelse i klinisk neurofysiologi

Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik

Neurofysiologiens udvikling

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline pc-supporter

Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. beslagsmedeuddannelsen

Logbog Hospitalsteknisk assistent Neurofysiologi

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til mejerist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Frontline radio-tv-supporter

Social-og sundhedsuddannelsen trin 1 og 2 efter EUD-reformen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teater-, udstillings- og eventtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tjener

Rev /AT. Hospitalsteknisk Assistent. Neurofysiologi. Odense Tekniske Skole. Navn: Hospital: LOGBOG

Praktikordning for Pædagogisk Assistent-Uddannelsen 2009

Uddannelsesordning for uddannelsen. inden for Digital media

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

Uddannelsesordning Trin 2 Social- og sundhedsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Håndbog i Praktikuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sikkerhedsvagt

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter

LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014

Udviklingsredegørelse 2011 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til Redder

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Adresser. Elev CPR-nr. Adresse. Praktiksted Afdeling Adresse. Tlf. Praktikansvarlig Mail tlf.: Praktikvejleder Mail tlf.:

Uddannelsesordning for uddannelsen til Bager og Konditor

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager

Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Uddannelsesordning for uddannelsen til FRISØR

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Modul 11 Klinisk modul

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Indkaldelse til møde i FUHA

Uddannelsesordning for uddannelsen til Fotograf

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

Retningslinier for uddannelse af portører

Reformen og de grafiske erhvervsuddannelser

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Uddannelsesordning for entreprenør- og. landbrugsmaskinuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tandklinikassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til personvognsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Temaeftermiddag for praktikken

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter Trin 1. Revideret maj 2014

Uddannelsesordning for uddannelsen til lastvognsmekaniker

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

N O T A T. A. Generelle forhold for flere specialer.

MANDAG 26/3 TIRSDAG 27/3 ONSDAG 28/3 TORSDAG 29/3 FREDAG 30/3. Tema: Orbita/tåreveje. WP25 Tema: Strabismus. Tema: WP25

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Uddannelsesordning for uddannelsen til tjener

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang bygnings- og brugerservice

Ansøgningsskema til brug for godkendelse af offentligt praktiksted

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen

Transkript:

Udstedelsesdato: 15. juli 2012 Uddannelsesordning for uddannelsen til Hospitalsteknisk assistentuddannelse Udstedt af det faglige udvalg for Hospitalstekniskassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 467 af 22/05/2012 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Sundhed, omsorg og pædagogik. Denne uddannelsesordning indeholder ændringer som følge af nedlæggelse af trin1, audiometristuddannelsen i audiospecialet og en ajourføring af uddannelsen i forhold til udviklingen på jobområdet. Ændringerne omfatter nedenstående. Ændring af områdefag: Engelsk er reduceret fra 2 uger til 1 uge. Der er flg. ændringer i audio-specialet: - Trin 1, audiometrist er nedlagt og en række fag, der var opdelt på trin 1 og 2 er samlet til et fag - nye specialefag: fagrelevant audiologisk engelsk 1 uge, Høreapparat 2 uger er sammenfattet af høreapparat og høreapparatteknik, Tinnitus/svimmelhed og balanceforstyrrelser er ændret fra valgfrit specialefag til bundet specialefag - nye valgfrie specialefag: høreapparatteknik ½ uge, Den private høreklinik (virksomhedskendskab) 1 uge, Iværksætteri og innovation, F-niveau 1 uge. Fagene Erhvervsøkonomi og Salg og Service er udgået. - praktikmålene er opdateret i forhold til nedlæggelse af trin 1 - enkelte faglige mål i enkelte fag er ajourført og sprogligt korrigeret Der er flg. ændringer i neuro-specialet: - diagnostisk strategi er flyttet fra valgfrit til bundet specialefag - nye valgfri specialefag: Billeddannende undersøgelser ½ uge, Undersøgelse af det autonome nervesystem ½ uge, Elektrofysiologisk udredning og Nerveledningsundersøgelser er ændret fra to fag af ½ uge til ét fag på 1 uge benævnt Elekrofysiologisk udredning af patienter med kompressionsneuropati/polyneuropati, - enkelte faglige mål i enkelte fag er ajourført og sprogligt korrigeret Til bilagets pkt 1-Uddannelsens formål og opdeling Formålet med uddannelsen er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som hospitalsteknisk assistent: neurofysiologiassistent, eller audiologiassistent, se bilag 2 til bekendtgørelse for nærmere uddybning. Til bilag pkt 2 - Uddannelsens varighed og struktur m.v. 2.1 Uddannelsen varer 2 år og 6 måneder.. Uddannelsen omfatter et grundforløb på 20 uger og et hovedforløb, der veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse. 2.2 Model for uddannelsens struktur: Side 1

Audiologi- og neurofysiologiassistent, samlet uddannelsestid: 2 år og 6 måneder. Evt. praktiktid forud for første skoleperiode afhænger af tidspunktet for indgåelse af uddannelsesaftale. Evt. praktik Grundforløb Evt.Praktik Skole Praktik Skole Praktik Skole Praktik Skole 20 uger Ca. 6 uger 9 uger Ca. 18 uger 9 uger Ca. 38 5 uger Ca.18 2 uger uger uger Evt. rest praktik Til kapitel 3 Kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet. Se punkt 3 i bilag 2 til bekendtgørelsen Til kapitel 4 Kompetencemål for hovedforløbet Se punkt 4 i bilag 2 til bekendtgørelsen. Eleven opnår sin samlede erhvervsfaglige kompetence gennem undervisning i og aktiv tilegnelse af målene for områdefag, grundfag, valgfri spcialfag og valgfag samt målene for praktikuddannelsen. Oversigtsskemaer Det fremgår af de følgende oversigtsskemaer, hvilke fag og hvilke praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket eller hvilke kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte fag findes i denne uddannelsesordnings udvidede del med fagtilknytninger I tilrettelæggelse af fagene lægges vægt på at understøtte elevens udvikling af personlige kompetencer som led i udviklingen af erhvervsfaglig kompetence. Side 2

Tabel 1 Fagenes bidrag til kompetencemålene - skoledelen af hovedforløbet Faget bidrager til følgende kompetencemål: Præstations-niveau for faget Vejledende tid (uger) Begge specialer Speciale Grundfag 2 uger 6, 7 Fysik F 2,0 X 1,9,10,11, 12,13 1,4,9,11,12,13,1 4,15 Områdefag Sygdomslære og patientdokumentation Fagrelevant psykologi, Kommunikation og etik Præstati- 3,5 uger onsstan- dard 1,0 X 1,5 X 3 Fagrelevant engelsk 1,0 X Specialefag Bundne specialefag Præstationsstandard Audiologi assistent 1,2,4,6,11,13, 16 1,6,7,9,10,12, 13,16 Specialet Audiologiassistent 15,5 uger 15,5,uger Audiometri 3,5 X Høreapparat 2,0 X 4,9,13,15,19,20, Patologi 1,5 X 21 3 Fagrelevant audiologisk engelsk 1,0 X 5,6,7 Teknik, audiologi 1,0 X 3,17 Ørets anatomi og 2,5 X fysiologi 1,2,4,6 Diagnostisk strategi 0,5 X 1,4,6,11,13,16, 20,21 Tinnitus/Svimmelhed/bal anceforstyrrelser 0,5 Obligatorisk fag i stedet for valgfrit specialefag X Side 3

5 Specialerelevant informationsteknologi, audiologi 2,0 X 1,2,4,6,9,10,13, 18,20,21 Høreapparat Tilpasning 1,0 X 1, 2, 3, 4,5, 6, 9, 10,13,14, 15, 22, 23, 25 1, 2, 3, 4,5, 6,9, 11, 13,15,24 1,2,4,6,7, 8,9, 10,13,22, 23, 25, 26 1, 2, 3, 11, 12, 22, 23, 24, 25, 26 Specialet Neurofysiologiassistent Elektroencephalografi (EEG) Evoked potentials (EP) Elektromyografi (EMG) og elektroneurografi (ENG) Nervesystemets anatomi 15,5 uger Neurofysiologiassistent 2,5 X 1,5 X 2,0 X 2,0 X 3,22 Neurofysiologi 1,0 X 1, 3,4, 13, 14, 22,23 1,2, 4, 5,6,7,11, 13, 23,24,25,26 2, 3, 4, 5, 6, 9, 10, 1,2,4,6,9, 11,13,22,23,24, 25,26 Neurologi og specialerettet farmakologi Teknik, neurofysiologi Specialerelevant informationsteknologi, neurologi Diagnostisk strategi i klinisk neurofysiologi 2,5 X 1,0 X 2,0 1 Faget gøres til specialefag -var valgfrit Valgfri specialefag Specialet Audiologi assistent 1,4,6,11,13,16, 20,21 6,20,21, høreapparatteknik 1,4,6,11,13,16, 20,21 Præstationsstandard 2 uger Specialet Audiologiassistent Psykoakustik 0,5 X 0,5 NYT valgfrit specialefag Cochlear Implant 0,5 X X Side 4

1,4,6,11,13,16, 20,21 Høretab hos børn 0,5 X 1,5,16,17,21 Tekniske hjælpemidler 2,8,9,10,13, Den private høreklinik 1,3,11,12,14 Iværksætteri og innovation 1,3,4,6,10, 11,13,15,22,23, 24,25,26 Specialet Neurofysiologi assistent Anfaldsregistrering og Epilepsikirurgi 1,2,3, 6, 7, 22 Elektrofysiologisk udredning af patienter med polyneuropati og nerveledningsundersøgelser 1,3, 4,6,13, 14,22 0,5 X 1,0 NYT valgfrit specialefag F 1,0 NYT valgfrit specialefag 0,5 Søvnregistrering 0,5 22,23,24,25,26 Billeddannende undersøgelser 22,23,24,25,26 Undersøgelser af det autonome nervesystem 2 uger Specialet Neurofysiologiassistent Gøres til bundet specialefag 1,0 Forlænget med ½ uge ved sammenlægning med nerveledningsundersøgelser Lagt sammen med Elektrofysiologisk udredning 0,5 NYT 0,5 NYT Valgfag 2 uger X (1 uge) X X X Side 5

Tabel 2 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene I tilrettelægelsen af praktikuddannelsen og vejledningen i tilknytning hertil lægges vægt på, at understøtte elevens udvikling af personlige kompetencer som led i udvikling af erhvervsfaglig kompetence. Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål Praktikmål Se bilag 2, pkt 4 Kompetencemål 1,2,4,5,6,7,11,13,1 5,16,17,18,19,21 3, 4, 6, 9, 10, 12, 14, 20 3, 4, 6, 8, 9, 10, 12, 14, 1, 2, 4, 6, 7, 13, 22, 2, 4, 5, 6, 7, 14, 22, 23, 6, 8, 9, 10, 15, 23, 24, 25, 26 3, 11, 12, 22, 23, 24, 25, 26 Praktikmål som Hospitalsteknisk assistent: Trin 2 Praktikmål i specialet audiologiassistent Praktikmål fælles for offentlig og privat praktik Audio 2 på det offentlige område Audio 2 på det private område Praktikmål i specialet neurofysiologiassistent, Praktikmål for neurofysiologiassistent periode 1 Praktikmål for neurofysiologiassistent periode 2 Praktikmål for neurofysiologiassistent periode 3 Praktikmål for neurofysiologiassistent periode 4 X X X x x x x Afsnit 5.Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.1. Skoleundervisningen tilrettelægges i henhold til den lokale undervisningsplan. 5.2. Praktikuddannelsen tilrettelægges sådan, at skoleuddannelsen og praktikuddannelsen supplerer hinanden, således at eleven videreudvikler de færdigheder, som er opnået i den forudgående skoleperiode. 5.2.1 For at sikre at eleven udvikler tilfredsstillende færdigheder, føres der logbog. Heri anføres i hvilken praktikperiode og på hvilket niveau eleven behersker en kompetence. 5.2.2. Praktikstedet skal udarbejde handleplaner for de enkelte praktikperioder. Eleven skal være bekendt med disse planer ved praktikstart. Planerne skal tilgodese individuelle behov for læring og træning og dermed løbende kunne tilrettes i samråd med eleven. 5.2.3. Praktikvejlederen skal afholde midtvejssamtaler med eleven i alle praktikperioder. 5.2.4. I sidste praktikperiode skal eleven arbejde selvstændigt med alle på praktikstedet forekommende arbejdsopgaver. Eleven kan anvende alle former for arbejdsdiscipliner og metoder og udfører arbejdet ud fra kendskab til det nødvendige kvalitetsniveau. 5.2.5. Det skal tilstræbes, at uddannelsen på praktikstedet tilrettelægges sådan, at der arbejdes efter stigende sværhedsgrad, således at eleven ved afslutningen af den sidste praktikperiode har Side 6

opnået et niveau, der stilles til en nyuddannet audiometrist/audiologiassistent eller neurofysiologiassistent. 5.2.6. Det skal tilstræbes, at eleven har deltaget i kliniske konferencer og faglige messer. 5.2.7. For elever på neurofysiologispecialet gælder desuden, a) at eleven skal gives mulighed for at overvære neurologisk undersøgelse af patienter i en neurologisk sengeafdeling/ambulatorium, CT- og MR- scanning, lumbalpunktur og andre relevante undersøgelser i praktikken b) Eleven kan tilbydes 2-5 dages ophold på neurologisk /neurokirurgisk afdeling eller børneafdeling. Gerne tilbud om at overvære operation for carpal tunnel syndrom. 5.2.8. Det anbefales, at praktikvejlederne på begge specialer har praktikvejlederkursus. Afsnit 6 og beviser mv. 6.1 Gennemførelsen af prøver i grundfag, områdefag og afsluttende prøve fremgår af skolens bedømmelsesplan i hht. bekendtgørelsens bilag 2, afsnit 6. 6.2 Praktikstedet afgiver ved afslutning af de enkelte praktikforløb en vejledende standardbedømmelse som indgår i praktikerklæringen. 6.2.1Ved slutningen af den sidste praktikperiode afgiver praktikstedet en praktikerklæring. Praktikerklæringen skal udover det i bekendtgørelsens anførte om erhvervsuddannelser, indeholde virksomhedens vurdering af, hvorvidt eleven har nået målene for praktikuddannelsen. I praktikerklæringen anvendes bedømmelsen godkendt / ikke godkendt. 6.2.1.Eleven skal have opnået bedømmelsen godkendt inden eleven kan gå op til den afsluttende prøve. Side 7

Uddannelsesordning, hospitalsteknisk assistent audiologi og neurofysiologi - Fagdel 2012 For at opnå kompetencemålene, der er fælles for alle elever i hovedforløbet, gennemgår eleverne følgende skolefag og praktikmål: Grundfag Der henvises til bekendtgørelse nr. 1272 af 16.11.2010 om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne, hvor målene for faget er beskrevet. Fysik, niveau F Områdefag Sygdomslære og patientdokumentation 1 uge 1. Eleven kan anvende viden om sundhedsvæsenets opbygning og den hospitalstekniske assistents placering i systemet 2. Eleven har viden om tværsektorielt samarbejde i sundhedsvæsnet. 3. Eleven har viden om patientdokumentation, herunder lovgivning om patientjournaler og principper for kvalitetssikring og akkreditering 4. Eleven får kendskab til de sygdomsgrupper, der rammer bredt i befolkningen herunder især diabetes, hjerte-kar sygdomme, kræft, overfølsomhedssygdomme og børnesygdomme. Fagrelevant psykologi, kommunikation og etik 1,5 uge. 1. Eleven kan forstå betydningen af kontakt til og samspil med patienter og klienter ved udførelse af den hospitalstekniske assistents arbejde. 2. Eleven har viden om den professionelle samtale. 3. Eleven kan anvende viden om kommunikation og de pædagogiske opgaver (information, vejledning, rådgivning, instruktion og undervisning) med individuelle hensyn til klienter og patienter. 4. Eleven opnår kendskab til menneskesyn, etik, moral og kultur. 5. Eleven kan redegøre for basale psykologiske forhold, begreber og tankegange, der vedrører det enkelte individ, dets udvikling og de grupper og sociale sammenhænge, det indgår i. 6. Eleven kan beskrive og redegøre for kommunikationsformer, der er bestemt af alder, køn og social baggrund, herunder situations- og rollebestemt kommunikation 1

Fagrelevant engelsk 1 uge Eleven kan 1. Anvende og forstå medicinske, anatomiske og tekniske gloser og fagudtryk. 2. Udvælge, fastholde og redegøre for det væsentligste i en læst, set og hørt faglig tekst. 2

Bundne specialefag, audiologi For at opnå kompetencemålene for den afsluttende del af Hospitalsteknisk assistent med specialet audiologiassistent undervises eleverne i nedennævnte bundne specialefag: Fagrelevant audiologisk engelsk 1 uge 1. Eleven kan anvende engelsk fagsprog i en faglig samtale. 2. Eleven kan anvende audiologiske fagudtryk, indenfor det tekniske område, anatomi/fysiologi og sygdomslære. 3. Eleven kan anvende sproget i arbejdsmæssige såvel som faglige sammenhænge. 4. Eleven kan udvælge, fastholde og redegøre for det væsentligste i en læst, set og hørt faglig engelsk tekst herunder relevant informationssøgning. Specialerelevant informationsteknologi, audiologi 2 uger 1. Eleven kan anvende og løse specialerelevante arbejdsopgaver udfra kendskab til relevante IT-værktøjer, computersystemer og softwaresytemer. 2. Eleven kan anvende viden om: normalmateriale og statistik, registerlovgivning, kryptering og dataetik 3. Eleven forklare, hvordan man laver et normalmateriale for en undersøgelse, herunder opsætning af data i regneark, databearbejdning, usikkerhed, normalfordeling, regressionsligning, standarddeviation 4. Eleven kan forklare, hvordan man vurderer et undersøgelsesresultat i forhold til et givent normalmateriale 5. Eleven kan forklare og anvende elementer i en patientdatabase 6. Eleven kan anvende et it-netværk 7. Eleven kan selvstændigt udarbejde en fagrelevant projektopgave. Teknik - audiologi Delmål 1 uge Eleven har indsigt i funktion og anvendelse af apparatur inden for specialet, herunder bagvedliggende teori. Eleven kan: 1. Anvende viden om audiologiteknik og måleteknik 2. Anvende viden om bølgeteori. 3. Anvende viden om specialets apparatur og værktøjer: og ved hvad et audiometer, en forstærker, og en tonegenerator er. 4. Anvende sin viden til beregninger og vurderinger af måleresultater. 5. Anvende viden om kendskab til forstærkerteknik. 3

Audiometri Høreapparat Patologi Varighed 3,5 uger 1. Eleven kan forklare hvordan og hvorfor man udfører forskellige audiologiske test/prøver og undersøgelser og deres sammenhæng. 2. Eleven kan vurdere et undersøgelsesresultat samt begrunde evt. behov for supplerende undersøgelser. 3. Eleven kan forklare hvordan man foretager en vestibulær undersøgelse og kan vurdere undersøgelsesresultatet. 4. Eleven kan vurdere og reagere hensigtsmæssigt på patientens/klientens anamnese og behov for akustisk behandling. 5. Eleven kan vurdere behov for videre udredning 2 uger 1. Eleven kan forklare om høreapparaters opbygning (type, funktion, fordele og ulemper) og om ørepropper og deres akustiske betydning. 2. Eleven kan forklare forskellen mellem analog og digital samt lineær og ulineær signalbehandling. 3. Eleven kan aflæse og forholde sig til høreapparatets ydelse i kurver (I/O, knæpunkt, gain/frq, output/frq, MPO). 4. Eleven kan forklare teknikken bag trådløse hørehjælpemidler. 5. Eleven har kendskab til specielle høreapparattyper (fx CI, BAHA). 6. Eleven skal kunne forklare betydningen af afsatte audiologiske test ved tilpasning af høreapparat, herunder ved assymetri i gain pga. en bedste øres benledning 7. Eleven skal kunne rådgive og vejlede en patient om rengøring, vedligehold og brug af høreapparat. 1,5 uge 1. Eleven kender til forskellige former for hørenedsættelse, dvs. hørenedsættelse opstået på baggrund af sygdom i ydre øre, øregang, mellemøre og indre øre samt i hørebaner (konduktive og perceptive lidelser). 2. Eleven kender til årsager til kongenitte hørenedsættelsesformer og deres udvikling 3. Eleven kender til erhvervsbetingede høretab og disses udvikling. 4. Eleven kender til andre erhvervede høretab, f.eks. som følge af infektioner, indtagelse af ototoxiske stoffer, lægemiddelinteraktioner og bivirkninger. 5. Eleven kender til arvelige høretab. 6. Eleven kender til hørenedsættelse forårsaget af påvirkninger i foster- og neonatalperioden 7. Eleven kan anvende de latinske fagtermer inden for området. 4

Ørets anatomi og fysiologi 2,5 uger 1. Eleven kan foretage høreundersøgelser på en patient/kunde ud fra sin viden om ørets anatomi og fysiologi samt symptomer ved sygelige tilstande. 2. Eleven kan beskrive det ydre øre, den ydre øregang, trommehinden, mellemøre og indre øre herunder anatomiske kendetegn, størrelse, form og opbygning, også ved brug af latinske betegnelser. 3. Eleven kan forklare nervecellers og nervesystemets opbygning, herunder nerveforbindelserne mellem det indre øre og CNS, transmission af lyd fra omgivelserne til CNS med brug af korrekte anatomiske termer. 4. Eleven kan forklare funktionen af balanceorganet med brug af korrekte anatomiske termer. 5. Eleven kan forklare organismens øvrige sanser i generelle træk. Diagnostisk strategi 0,5 uge Eleven kan: 1. Vurdere undersøgelsesresultaternes validitet, diagnostiske betydning samt behov for eventuelle supplerende undersøgelser. 2. Tilrettelægge et hensigtsmæssigt undersøgelsesprogram. 3. Anvende sit kendskab til sammenhængen mellem ørets patologi og resultaterne af de audiologiske undersøgelser. Høreapparattilpasning 1 uge 1. Eleven kan anvende viden om høreapparater til at udvælge relevante høreapparater, BTE/ITE/RITE. 2. Eleven kan anvende viden om lydbehandling (fx støjreduktion og frekvenskomprimering) til udvælgelse af høreapparater. 3. Eleven kan tilpasse et høreapparat ud fra såvel måleresultater som patientens/klientens ønsker og høreproblemer. 4. Eleven kender til objektiv verification/kvalitetskontrol (fx IGmåling, Coupler) 5. Eleven kan forklare lydsignaler, herunder frekvenser, lydstyrker samt kompression/ekspansion. 5

Tinnitus/Svimmelhed/balanceforstyrrelser 0,5 uge Eleven opnår kendskab til: 1. Vestibulære årsager til svimmelhed. 2. Vestibulære og andre otoneurologiske undersøgelsesmetoder, der er relevante ved udredning af svimmelhed herunder kalorimetri og ENG. 3. Medicinske og kirurgiske behandlingsmetoder for svimmelhed. 4. Årsager til tinnitus og til undersøgelsesmetoder og forskellige behandlingsstrategier. 5. Forskellige instrumentelle og psykologiske behandlingsmuligheder. 6

Valgfri speciale fag, audiologi Hovedforløbet omfatter 2 ugers valgfri specialefag: De valgfri specialefag vælges i samråd mellem eleven, praktikstedet og skolen. Der kan for specialet audiologiassistent vælges mellem følgende valgfri specialefag med følgende mål og indhold: Psykoakustik Cochlear Implant Høretab hos børn 0,5 uge Eleven kan anvende viden om psykoakustik for at få indsigt i perception af lyd i såvel det syge- som det raske øre, og forstår forstærkningsrationalerne for moderne høreapparater. 0,5 uge Eleven opnår kenskab til 1. Opbygning og funktion af et cochleært implantat. 2. Indikatorerne for CI ved præ- og post-lingual døvhed/svær hørenedsættelse. 3. Behandlingsresultater og de faktorer, der kan influere herpå. 0,5 uge Eleven opnår kenskab til 1. Metoder til og problemstillinger om tidlig opsporing af hørenedsættelse hos småbørn. 2. Årsager til medfødt/tidlig erhvervet hørenedsættelse hos småbørn. 3. Undersøgelsesmetoder i denne aldersgruppe - emissioner, elektrofysiologiske undersøgelser, impedansaudiometri samt mere konventionelle høretests. 4. De specielle forhold vedrørende høreapparatbehandling af småbørn. Høretekniske hjælpemidler 0,5 uge Eleven opnår kendskab til høretekniske hjælpemidler: 1. Alarmanlæg. 2. Anlæg til kommunikation og undervisning 3. Telefonhjælpemidler 4. Lyskaldeanlæg. 5. Høreforstærker, IR-anlæg m.v. 6. Teleslynge. 7

høreapparatteknik. 0,5 uge Den private høreklink (Virksomhedskendskab) 1. Eleven kan forklare, hvordan man vælger og anvender apparater fra forskellige producenter ud fra kendskab til deres features 2. Eleven kan forklare, hvordan man tester forskellige apparater, herunder verificerer at ændringer ses i koblermålinger af apparater. 3. Eleven kan forklare, hvordan man udfører objektiv verifikation i form af REM- målinger. 4. Eleven kan forklare konsekvenser ved valg af forskellige signalbehandlingsstrategier/features ud fra den principielle funktion af denne. 5. Eleven kender til SPL-audiometri og fordelene ved denne. 1,0 uge 1. Eleven kan redegøre for grundlæggende mekanismer i en privat høreklinik. 2. Eleven kan redegøre for den lovgivning (herunder registerlov, lov om social service, lovpligtig forsikring), der ligger til grund for høreklinikkens virke. 3. Eleven kender til forbrugerreaktioner og kan forholde sig til fagetiske problemstillinger. Endvidere kan følgende grundfag vælges: Der henvises til bekendtgørelse nr. 1272 af 16.11.2010 om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne, hvor målene for faget er beskrevet. Iværksætteri og innovation, niveau F, 1 uge 8

Praktikmål Audiologispecialet: Vejledende varighed Ca. 1 år og 28 uger opdelt på ca. 4 perioder For alle elever gælder at 1. Eleven kan foretage og vurdere en høreapparattilpasning 2. Eleven kan gennemføre og vurdere undersøgelsesforløb 3. Eleven kan begrunde og foretage hensigtsmæssig valg af høreapparat 4. Eleven kan vejlede og servicere patienter/kunder i valg og brug af høreapparat 5. Eleven kan selvstændigt foretage tone- og taleaudiometriske undersøgelser og kan vurdere behovet for ekstra undersøgelser i samarbejde med fagrelevante medarbejdere 6. Eleven kan selvstændigt foretage tympanometriske undersøgelser og refleksmåling 7. Eleven kan udføre og vurdere en stemmegaffel-test 8. Eleven kan anvende psykoakustiske tests med tonestimuli 9. Eleven kan anvende psykoakustiske test med talestimuli 10. Eleven kan udføre maskering efter gældende regler 11. Eleven kan anvende impedans audiometri 12. Eleven kan målrette sin kommunikation til den enkelte patient 13. eleven kan vejlede patienten om rengøring, vedligehold og brug af høreapparat, samt vurdere behov for evt. henvisning til eksterne samarbejdspartnere 14. Eleven kan forestå daglig administration og fakturering For elever, der har uddannelsesaftale på det offentlige spor gælder desuden at 1. Eleven kan gennemføre audiovisuelle tests 2. Eleven kan gennemføre tekniske målinger (REM-målinger) 3. Eleven kan gennemføre børneaudiologiske undersøgelser på børn ældre end 3 år 4. Eleven kan gennemføre otoakustiske emissioner (OAE) 5. Eleven kan gennemføre otoneurologiske undersøgelser 6. Eleven kan gennemføre elektrofysiologiske undersøgelser For elever, der har uddannelsesaftale på det private spor gælder desuden at: 1. Eleven kan forestå fejlfinding og udskiftning af standardelementer 2. Eleven kan gennemføre REM-måling 3. Eleven kan medvirke ved salg og markedsføring 9

Bundne specialefag for specialet neurofysiologiassistent Nervesystemets anatomi 2 uger Eleven opnår viden om: 1. Nervesystemets elementer: nervecellen, grå og hvid substans, synapsen og støtteceller 2. Hjernens anatomi: Cerebrum, cerebellum, hypofyse og hjernestamme 3. Ventrikelsystemet og cerebrospinalvæsken 4. Rygmarvens anatomi 5. Motoriske og sensoriske banesystemer i centralnervesystemet 6. Centralnervesystemets blodforsyning 7. Nervesystemets udvikling 8. Det perifere nervesystems opbygning: Perifere nerver, plexus brachia-lis, plexus lumbosacralis og nerverødder 9. Kranienerverne 10. Synssansen, øjets anatomi og det okulomotoriske system 11. Hørelsen og ørets anatomi 12. Det autonome nervesystem Øvrige rammer Neurofysiologi Eleven kan: anvende sin viden om nervesystemet og sansernes anatomi i relation til forskellige typer elektrofysiologiske undersøgelser inden for områderne EEG, EP og EMG/ENG Fagligt Udvalg anbefaler, at undervisningen planlægges tidligt i uddannelsesforløbet. Det tilstræbes, at de enkelte undervisningsemner i størst mulig udstrækning tilpasses indholdet i de øvrige bundne specialefag samt indholdet i praktikperioderne, således at der skabes sammenhæng mellem praktik og teorien på skoleperioderne. 1 uge Eleven opnår viden om: 1. Den synaptiske transmission 2. Generering og udbredelse af aktionspotentialet i en perifer nervefiber, hvilemembranpotentiale, tærskel, refraktærperiode og saltatorisk udbredning 3. Muskelceller, herunder den tværstribede muskulaturs struktur, muskelkontraktion og bevægelse. 4. Den motoriske endeplade. 5. Den neuromuskulære transmission og generering af muskelaktionspotentialer. 6. Nervefibertyper 7. Nerveledningshastighed Eleven kan: Anvende sin viden om basal neurofysiologi i relation til forskellige typer elektrofysiologiske undersøgelser inden for områderne EEG, EP og EMG/ENG 10

Elektroencephalografi (EEG) 2,5 uge Eleven opnår viden om: 1. Metode og teknik ved EEG undersøgelser 2. Elektrodetyper, mono- og bipolære montager, artefakt kilder, filtrering 3. Provokationsmetoder 4. Det normale EEG. 5. Normale EEG varianter. 6. Det normale søvnmønster hos børn og voksne 7. Abnorme EEG mønstre, abnorm baggrundsaktivitet, herunder coma, klassiske EEG mønstre ved epilepsi, inkl. status epilepticus, periodiske komplekser, lavfrekvente fokale/regionale fund, EEG ved andre neurologiske lidelser, herunder forskellige former for encephalopati, encephalitis, hjernetumor. 8. Video EEG. Øvrige rammer Evoked Potentials (EP) Eleven kan: Anvende sin viden om de tekniske principper, normale og abnorme EEG mønstre hos børn og voksne til at udføre og vurdere standard EEG undersøgelse Redegøre for de vigtigste indikationer for at udføre en EEG undersøgelse Fagligt udvalg anbefaler, at der indgår patientcases i undervisningen. 1,5 uge Eleven opnår viden om: 1. Det fysiologiske og anatomiske grundlag for EP undersøgelser. 2. Metode og teknik ved EP undersøgelser: Montager, stimulationsparametre, artefakt kilder, filtrering, averaging 3. Indikationer og kontraindikationer ved EP undersøgelser Eleven kan: 1. Beskrive og fortolke EP undersøgelser: SSEP, VEP, MEP 2. Vurdere betydningen af abnorme fund ved EP undersøgelser i forhold til den kliniske situation 3. Selvstændigt bearbejde og vurdere resultaterne af EP undersøgelser udfra sin viden om forskellige typer af EP undersøgelser, herunder med kendskab til det anatomiske og fysiologiske grundlag for undersøgelserne. Øvrige rammer Eleven har kendskab til: 1. Principper for BAEP undersøgelser, 2. Principper for EP ved intraoperativ monitorering 3. Principper for ERG undersøgelsen Fagligt udvalg anbefaler, at der indgår patientcases i undervisningen. 11

Elektromyografi (EMG) og elektroneurografi (ENG) 2 uger Eleven opnår viden om: 1. Metode og teknik ved EMG: Elektrodetyper, rekruttering af motoriske enheder, MUP analyse, spontanaktivitet, single-fiber EMG 2. Metode og teknik ved ENG: a) Stimulationsmetoder, registreringsmetoder og averaging, elektrodetyper (nåle- og overfladeelektroder) b) Principper ved undersøgelse af mest almindelige sensoriske og motoriske nerver på arme og ben c) F-waves d) Teknisk opsætning af motorisk og sensorisk nerveledningsunder-søgelse i EMG apparat e) Repetitiv stimulation 3. Fortolkning af EMG og ENG undersøgelser: a) Diagnostik af neurogen affektion, reinnervation og myogen affektion. b) Diagnostik af axonalt degenerende/demyeliniserende læsioner. c) Diagnostik af ledningsblok, fejlkilder og mulighed for fejldiagnostik, herunder manglende supra-maximal stimulation, ledningsblok pga. teknisk fejl, temperaturens indflydelse på nerveledningshastighed. d) EMG og ENG fund ved forskellige former for neuropati, vigtigste kompressionsneuropatier, polyneuropati, radikulopati og myopati e) Strategiske overvejelser ved ENG undersøgelsen. Øvrige rammer Eleven kan: 1. Bearbejde og vurdere resultatet af EMG/ENG undersøgelser udfra viden om undersøgelsernes tekniske principper og fysiologiske mekanismer. 2. Genkende neurofysiologiske karakteristika ved forskellige former for neuropati og myopati samt redegøre for de vigtigste indikationer for EMG/ENG undersøgelser 3. Udføre beregningsopgaver indenfor ENG, herunder vurdering af måleværdier i forhold til normalmateriale. Fagligt udvalg anbefaler, at der indgår patientcases i undervisningen. 12

Neurologi og specialerettet farmakologi 2,5 uger Eleven opnår viden om: 1. Neurolologisk undersøgelse og observation. a) Neurologiske symptomer: Smerter, hovedpine, sensibilitetsforstyrrelser, parese/paralyse, spasticitet, fascikulationer, muskelatrofi, ataksi, sprogforstyrrelser, taleforstyrrelser, bevidsthedsforstyrrelser, mental retardering og demens. b) Klinisk neurologiske undersøgelse. c) CT og MR scanning. d) Lumbalpunktur. e) Den bevidsthedssvækkede patient 2. Neurologiske sygdomme i centralnervesystemet. a) Epilepsi (forskellige former for generaliseret/partiel epilepsi og differentialdiagnostiske overvejelser, herunder migræne m. aura, TCI, psykiske tilstande med relevans for specialet). b) Cerebrovaskulære sygdomme: Apoplexi, TCI, subaraknoidalblødning og sinustrombose. c) Dissemineret sclerose. d) Nervesystemets infektioner: Meningitis og encephalitis,hjerneabsces, borrelia, HIV og polio. e) Intrakranielle tumorer. f) Udviklingsanomalier (hydrocephalus, kraniedyssynostoser, spina bifida og meningocele). 3. Neuromuskulære sygdomme. a) Polyneuropatier (akutte og kroniske), mononeuropatier, rodaffektioner skulderneuritis. b) Muskelsygdomme (medfødte og erhvervede). c) Forhornscelleaffektion (Amyotrofisk lateralsclerose). d) Defekter i den neuromuskulære transmission. 4. Andre neurologiske sygdomme: a) Degenerative sygdomme, herunder Parkinsonisme og demens. b) Neurologiske komplikationer til cancer. c) Dystoni. 5. Specialerettet farmakologi a) Behandlingen af epilepsi b) Behandling af neuropatiske smerter c) Immunmodulerende behandling Øvrige rammer Eleven kan: Anvende viden om neurologiske sygdomme i det centrale og perifere nervesystem samt muskelsygdomme i relation til forskellige typer elektrofysiologiske undersøgelser inden for områderne EEG, EP, EMG/ENG Fagligt udvalg anbefaler, at undervisningen tilrettelægges efter ovenstående skabelon, således at basal undervisning i den neurologiske undersøgelse introduceres tidligt i uddannelsesforløbet og danner grundlaget for efterfølgende undervisning i neurologiske sygdomme i det centrale og perifere nervesystem. Undervisningen bør tilrettelægges således, at de enkelte undervisningsemner i størst mulig udstrækning tilpasses indholdet i de øvrige bundne specialefag samt indholdet i praktikperioderne. 13

Teknik - neurofysiologi 1 uge Eleven opnår viden om: 1. Elektroder og forbindelser: Ion-elektron overgang, impedans målinger, bevægelsesartefakter, elektrode gel, saltvand, afrensning af huden, jordelektroden og fejlfinding på ledninger 2. Forstærkerteknik: Grundprincipper, kalibrering, overstyring af indgangen (IA mætning), galvanisk adskillelse og elektromagnetisk støj. 3. Artefactafhjælpning: Løse ledninger, netfilter, skærmede kabler, parsnoede ledninger. 4. Bipolære og monopolære målinger. 5. Dataopsamling: Analog til digital konvertering (ADC). 6. Filtre: Highpass, lowpass, båndpass, notchfilter, filterorden. Filtertyper. 7. Averaging 8. Navigation i EMG/EP/EEG apparatet hvordan sættes en undersøgelse op, settings Eleven kan: Anvende sin viden om apparatur og den bagvedliggende teori i relation til forskellige typer elektrofysiologiske undersøgelser inden for områderne EEG, EP, EMG/ENG Specialerelevant informationsteknologi, neurofysiologi 2 uger 1. Eleven kan anvende viden om normalmateriale og statistik, registerlovgivning, og kryptering og dataetik 2. Eleven kan forklare, hvordan man laver et normalmateriale for en elektrofysiologisk undersøgelse, herunder opsætning af data i regneark, databearbejdning, usikkerhed, normalfordeling, regressionsligning, standarddeviation. 3. Eleven kan forklare, hvordan man fortolker et undersøgelsesresultat i forhold til et givent normalmateriale 4. Eleven kan forklare og anvende elementer i en patientdatabase 5. Eleven kan anvende viden om it-netværk 6. Selvstændigt udarbejde en fagrelevant projektopgave 14

Diagnostisk strategi i klinisk neurofysiologi 1 uge Eleven opnår viden om: 1. Mulighederne for ved forskellige typer neurofysiologiske undersøgelser at differentiere mellem neurologiske sygdomme i centrale og perifere nervesystem 2. Kliniske problemstillinger og kan forstå oplæg fra henvisende læger. 3. Strategiske valg i undersøgelsesforløbet. Hvilken type undersøgelse er første valg ved en given klinisk problemstilling, og hvordan kommer man videre? 4. Betydningen af de neurofysiologiske undersøgelser i relation til de parakliniske undersøgelser i neurologien. Øvrige rammer Fagligt udvalg anbefaler, at undervisningen overvejende er baseret på patientcases. 15

Valgfri specialefag Hovedforløbet omfatter 2 ugers valgfri specialefag: De valgfri specialefag vælges i samråd mellem eleven, praktikstedet og skolen. Valgfri specialefag til neurologiassistentuddannelsen Der kan for specialet neurofysiologiassistent vælges mellem følgende valgfri specialefag med følgende mål og indhold: Anfaldsregistrering og Epilepsikirurgi 0,5 uge Eleven får viden om: 1. Anfaldsregistrering samt epilepsikirurgisk udredningsforløb 2. Anfaldsregistrering generelt, herunder patientsikkerhed og patient testning. 3. EEG forandringer ved forskellige typer anfald. 4. Semiologi ved forskellige typer anfald, herunder non-epileptiske anfald. 5. Epilepsikirurgi, herunder MR-scanning, SPECT-scanning, neuropsykologi ect 6. Intrakraniel registrering og mapping. Elektrofysiologisk udredning af patienter med kompressionsneuropati/polyneuropati 1,0 uge 1. Eleven kender forskellige former for neuropati (kompressionsneuropati/polyneuropati) og de typiske elektrofysiologiske fund, der karakteriserer neuropatient 2. Eleven kender neurofysiologiske karakteristika ved specielle neuropatier, herunder polyradikulitis og hereditiære neuropatier. 3. Eleven kender proceduren ved nerveledningsundersøgelse (NLU) udført med overfladeteknik, herunder kender og forstår principperne ved undersøgelse af de mest almindelige sensoriske og motoriske nerver på arme og ben. 4. Eleven kender det apparatur, der anvendes til NLU, herunder har kendskab til den tekniske opsætning af motorisk og sensorisk NLU. 5. Eleven kender de typiske fejlkilder og mulighed for fejldiagnostik ved NLU. 6. Eleven kender de neurofysiologiske karakteristika ved kompressionsneuropati og polyneuropati. Søvnregistrering 0,5 uge Eleven opnår viden om: 1. Polysomnografi, multipel søvnlatens test og kardiorespiratorisk registrering med henblik på diagnosticering af søvnapnø, narkolepsi med katapleksi, og periodiske bevægelser i benene. 16

Billeddannende undersøgelser 0,5 uge 1. Eleven kender proceduren ved anvendelse af ultralyd i forbindelse med diagnostik og udredning af neurologiske sygdomme, fx karpaltunnelsyndrom og apoplexia cerebi/tci. 2. Eleven kender principper for anvendelse af CT-scanning 3. Eleven kender principper for anvendelse af MR-scanning 4. Eleven kender principper for anvendelse af PET/SPECT scanning 5. Undervisningen bør baseres på patientcases, således at det bliver så praksisnært som muligt. Undersøgelser af det autonome nervesystem 0,5 uge 1. Eleven kan forklare opbygningen og funktionen af det autonome nervesystem. 2. Eleven kan forklare hvorfor undersøgelsen kan være indiceret ved visse lidelser i det somatiske nervesystem. 3. Eleven kender forskellige undersøgelsesmetoder og deres værdi. 4. Eleven kender karakteristika ved forskellige abnorme svar. 5. Eleven kender fremtidsperspektiver for undersøgelser af det autonome nervesystem, herunder tidlig diagnosticering af andre lidelser f.eks. diabetes. 17

Praktikmål for neurofysiologispecialet Praktikperiode 1 Ca. 6 uger I denne praktikperiode lægges hovedvægten på introduktion til afdelingen samt EEG oplæring. Generel introduktion til: Praktikstedet, herunder arbejdsgange og administrative rutiner. Den overordnede arbejdsplads (sygehuset/hospitalet). Nærmeste samarbejdspartnere, som f.eks. neurologisk afdeling. Etik, tavshedspligt og hygiejnemæssige aspekter. Sikkerhedsregler, der gælder på praktikstedet vedrørende personlig sikkerhed. Sikkerhed i forhold til patienter og sikkerhed med hensyn til udstyr og apparater. Introduktion til de undersøgelser uddannelsen omhandler: EEG, EP, EMG/EEG (eleven skal have set EP, EMG/ENG) Praktikperiode 2 Eleven skal opnå færdigheder i EEG undersøgelsen: Eleven skal kunne anvende 10-20/10-10 system. Eleven lære at udføre standard-eeg undersøgelser på voksne, herunder også provokationer, så det kan udføres under supervision. Eleven skal introduceres til bedømmelse af EEG på voksne, således at eleven er bekendt med, hvad de termer, der anvendes i forbindelse hermed, betyder. Godkendt/ikke godkendt Ca. 18 uger Eleven skal opnå færdigheder i at udføre EEG undersøgelser. et er, at eleven i slutningen af praktikperioden kan udføre standard EEG undersøgelser med minimal supervision. Eleven skal lære at udføre standard EEG undersøgelser på voksne og børn. Eleven oplæres i at kunne bedømme Standard EEG på voksne og børn. Eleven skal have kendskab til indikationer for EEG. Eleven skal kunne indhente relevante oplysninger om patienten, herunder kunne orientere sig i en journal og henvisning, samt kunne udspørge en patient/pårørende. Eleven skal introduceres til EEG undersøgelser, hvor der afviges fra standardprocedure, f.eks. længerevarende optagelser, undersøgelser af bevidstløse, akutte undersøgelser på andre afdelinger, undersøgelser af spædbørn. 18

Praktikperiode 3 38 uger I denne praktikperiode lægges hovedvægten på at opnå færdigheder i EP og ENG/EMG undersøgelser. Eleven skal videreudvikle sine færdigheder i EEG undersøgelser. Eleven skal opnå færdigheder i at udføre EP undersøgelser. et er, at eleven i slutningen af praktikperioden kan udføre og bedømme standard VEP og SSEP undersøgelser med minimal supervision Eleven skal lære at udføre VEP og SSEP undersøgelser. Eleven skal udføre MEP undersøgelser under supervision. Eleven skal kende til kontraindikationer ved MEP undersøgelser Eleven skal kende indikationerne for at foretage EPundersøgelser. Eleven skal lære at behandle data fra EP-undersøgelser, samt introduceres til at vurdere undersøgelsesresultaternes diagnostiske værdi i forhold til sygehistorien. I slutningen af perioden forventes det, at eleven kan udføre og bedømme standard VEP og SSEP undersøgelser med minimal supervision. Eleven skal deltage ved læge EMG/ENG. Eleven skal instrueres i undersøgelsernes principper og formål herunder også near-nerve teknik. Eleven skal kende indikationerne for at foretage EMG og ENG. Eleven skal introduceres til diagnostisk strategi. Det skal sikres at eleven deltager i undersøgelser af patienter med et bredt spektrum af neuromuskulære sygdomme. Eleven skal opnå færdigheder i ENG undersøgelser med overfladeteknik. et er, at eleven i slutningen af perioden kan udføre og bedømme CTS (Carpal Tunnel Syndrom) undersøgelser under supervision. Eleven skal lære at udføre ENG undersøgelser med overfladeteknik. Eleven skal kende indikationer for undersøgelsen. Eleven skal kende til differentialdiagnoser. Eleven skal under supervision kunne behandle data fra en CTSundersøgelse Eleven skal introduceres til at vurdere undersøgelsesresultaternes diagnostiske værdi i forhold til sygehistorien. Eleven skal videreudvikle de færdigheder, der er opnået i EEG. Det forventes at eleven udfører standard EEG undersøgelser selvstændigt. I slutningen af perioden forventes det at eleven kan bedømme undersøgelserne med minimal supervision. 19

Praktikperiode 4 Ca. 18 uger et med denne praktikperiode er, at eleven får mere rutine i alle de forskellige elektrofysiologiske undersøgelser. Eleven skal under minimal supervision udføre ENG undersøgelser med overfladeteknik. Det forventes at eleven kan foretage og bedømme CTS undersøgelser selvstændigt. Eleven skal tildeles mere komplicerede opgaver inden for alle områder. Eleven skal opnå generel faglig selvstændighed. 20