Irini Angelidaki. Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU. E-mail: iria@env.dtu.dk



Relaterede dokumenter
BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING

Tang dyrkning og forskning i DK

BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret)

FORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE

Tangs antibakterielle mekanismer

Værdifulde alger. Dansk tang i store mængder og høj kvalitet kan

Havets grønne guld Produktion af bioethanol og protein til fiskefoder fra brunalgen Laminaria digitata

TANG HAVETS GRØNNE GULD LONE THYBO MOURITSEN, LEDER FOR FORSKNING HELLE THUESEN, SKOLETJENESTEN - BESØG VORES STAND

Macroalgae biorefinery Production of bioethanol and protein for fish feed frombrown seaweed, Laminaria digitata

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Lokal bioøkonomi-satsning: Nye højværdiprodukter af relevans for både Klima, Miljø og Sundhed; Udvikling & Jobskabelse

Tang muligheder i Lemvig. Susan Løvstad Holdt PhD, Forsker Biologisk Institut, KU og DTU Miljø Leder af Tangnetværket i Danmark

Dyrkning af allergenfrit tang i tanke på land - som ingrediens til fødevarebaseret nicheproduktion og set i et forretningsmæssigt perspektiv

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER

Muslingeprojektet MarBioShell ( )

Bioraffinering hvad er det?

Biotest Aps er en privat, forskningsbaseret virksomhed inden for mikrobiologi, bioraffinering og fermentering.

Tang og multitrofisk produktion

Fremtiden for dyrkning af tang i havet

Brug af biomasse til energiformål

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket Tang til energi. Annette Bruhn. PhD forsker projektleder.

SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering

Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age

Tangeventyret til Lolland-Falster? Undersøgelse af mulighederne for tangdyrkning i farvandet omkring Lolland-Falster

Bioøkonomi, det stærkeste kort til Grønne løsninger, Jobskabelse og Udvikling -også i udkants-dk. Lene Lange Professor Aalborg Universitet, Danmark

Tangs mange anvendelsesmuligheder. Susan Løvstad Holdt Leder af Tangnetværket i DK PhD, Forsker på DTU Miljø

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Fremtidens kilder til omega-3 fedtsyrer hvor er vi på vej hen?

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie

Hvad er grøn vækst og hvilke potentialer rummer det? Lene Lange Professor, dr.scient. Forskningsdirektør, Aalborg Universitet

Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion

Nye råvarer og fysisk kvalitet af fiskefoder. Valg af råvarer og procesparametre i foderproduktionen for bedre vandmiljø

Havtang til efterpolering af spildevand. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden

AARHUS UNIVERSITET STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER

Varekatalog for foder

Frisk tang fra Odsherred

Bioøkonomi: en spændende option hvor udkanten kan komme i centrum. Lene Lange, Professor og Forskningsdirektør Aalborg Universitet, Danmark

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter

Maritimt initiativ, tang og tare til mad. Ny Nordisk Mad II

Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion

Pia Bro Christensen, Grønt Center, februar 2013

Effekt af hydrolyse af animalske biprodukter på interaktion og optag af jern

Det Bio-baserede Samfund

Referat af Tangnetværksmøde d. 9. februar 2011

Beskrivelse af status og fremtidige perspektiver for bioraffinaderier

Høst og konservering betydning for afgrødernes vitamin- og fedtsyreindhold

Leksikon. Fakta om tang

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Lars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet

Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?

INTEGRERET AKVAKULTUR I GRØNLAND OG PÅ FÆRØERNE

Sagt om tang: Der er ikke noget mere ækelt end tang. (Vergil, f.kr.) Tang er passende for fine gæster, endog for konger. (Sze Teu, 600 f.kr.

HUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED

Tang som alternativ ingrediens

Tang - i menneskets tjeneste

Afgrøder til bioethanol

ERNÆRINGSPRODUKTER. Ernæringen du behøver Smagen du vil ha

DYRKNING OG ANVENDELSE AF ALGER I DANMARK

De danske kostråd FLIK den 8. oktober Else Molander Fødevarestyrelsen

Perspektiver i tang. i Region Midtjylland

Vare- og prisliste 2016

Ressourcer i en cirkulær økonomi muligheder og udfordringer

Bioøkonomi Konferencen 2016 Fra lokal biomasse til nye lokale forretningsmodeller, vækst og arbejdspladser

Velkommen til DTU og Center for BioProcess Engineering. Seniorforsker Henning Jørgensen

Annex 1: Publications and Dissemination. - Papers - Oral presentations - Posters - Interviews and articles

Bemærkninger : Type 4 (substrat, vegetation, fauna, eksponeringsforhold og andet) Substrat: Nej LBN. Bemærkninger : Fauna: Flora:

We are in. Alnarp, Sweden. Ås, Norway. Årslev, Denmark. Svalbard. Department, plants - Seedlab and active seed collection - DNA lab.

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage

Vare- og prisliste 2015

Overvejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer. Seminar Landtransportskolen 4. september 2006

SVENDBORG GRUPPEN 2. KURSUSGANG 23.oktober 2014 PUNKT 1 OM TANGS KULINARISKE OG ERNÆRINGSMÆSSIGE MULIGHEDER

T2C hvordan startede det?

Norske erfaringer med anvendelse af hvidfisk ressourcen

EFTERPOLERING AF SPILDEVAND

IDAs Klimaplan Tang i IDAs Klimaplan 2050

Endelave, den 11. januar Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen

BIODIVERSITETEN I DET MARINE MILJØ I OG OMKRING DE DANSKE FARVANDE

7 Statistik fra E-kontrollen og KIK

AlgeaGreen- Koldpresset algestrakt. LÆSLDÆLAÆL. planteforstærker, biocid? Af Plantedoktor Lene Christensen Garta

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug

Analysis (UK) Analyse (DK) Analys (SV):

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

Forarbejdning af industrihamp i Danmark

En beregning uden beregning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

NOTAT DEN BLÅ BIOMASSE. potentialet i danske farvande DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Bestilt af Klimakommissionen 2010 AU AARHUS UNIVERSITET

ENSPAC Research Papers

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Tang i det moderne nordiske køkken

Læsø Trindels nye rev i Arbejdsrapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser

Bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer 1)

GUDP projekt: Sortmund. Udnyttelse af sortmund kutling en invasiv art i danske farvande

Alger til Biogas i Region Midtjylland

DET GRØNNE GULD FRA HAVET

Biogas og andre VE-gassers rolle i fremtidens energisystemer - carbon footprint konsekvenser. Henrik Wenzel, Syddansk Universitet

Transkript:

Algebaseret produktion af fødevarer og biokemikalier Konference Fremtidens fødevarer i Danmark, 1. september 2011 Irini Angelidaki Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU E-mail: iria@env.dtu.dk

Fuel and Food Debate

Hvorfor alger? Udfodring Behov for øget fødevareproduktion Behov for bæredygtig bioenergi produktion Begrænsede muligheder for at udvide opdyrket areal på land Løsning Alger? Beslaglægger ikke landbrugsjord Belaster ikke ferskvands ressourcer Højt biomasseudbytte per arealenhed (4-5 gange landbaseret udbytte)

Variation & evolution

Er algeproduktion og udnyttelse bæredygtig? Produktværdi Markeder Arealomkostninger Dyrkningsinstallationer Høst og driftsomkostninger Forarbejdning

Høst: ud af vandet! Makroalger Reb med biomasse hives op Biomasse fiskes op med grab/net i tankkultur Mikroalger Opkoncentrere mikroalger ved flokkulering/udfælding

Mikroalger flokkulering 100% Remova al Efficiency 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 160 mg/l 80 mg/l 40 mg/l 20 mg/l 10 mg/l K 20% 10% 0% 10% 0 10 20 30 40 50 60 70 Time (min) Microalgae removal efficiency dynamics for evaluation Nº4 (0.78 g/l 1.39E+07 cel/ml). The graphs represents the amount of cationic starch (Greenfloc 120) added to the microalgal species Chlorella protothecoides

Algers anvendelsesmuligheder Kosmetik Helseprodukter Fødevarer og -ingredienser Foder-ingredienser Gødning Bioenergi

Bioraffinaderi Multi-produkt proces : Bioraffinering Kemikalier Fødevarer Foder Energi Gødning

Products Micro Macro Polysaccharides Low (4-60 %) High (15 to 75 %) Lipids High (upto40%) Low (max 4 %) Proteins Similar (6-60 %) Similar (5-50 %) Pigments Similar/but Similar/but different types different types Phenolics Similar (up to 16 Similar (up to 14 (flavonoids) %) % in brown sp.) fish feed (omega-3 and protein) Pigments alginate Phenolics/flavonoids/phlorotannins

High rate algal biomass production for food, feed, biochemicals and biofuels An Indo-Danish Collaboration project 2010-2015 2015

Alge Bioraffinaderi Her er alle aspekter inkluderet

Kriterier for valg af alger Indhold af højværdi produkter Høj vækstrate Lav dyrkningsomkostning Ex: Makroalger Ex: Mikroalger Sargassum Laminaria Ecklonia Isochrysis Botryococcus

Udvalgte Mikroalger Tetraselmis sp. Nanochloropsis oculata Dunaliella salina Haematococcus sp. Chlorella protothecoides Chlorella sorokiniana Spirulina platensis Valg af alger Udvalgte Makroalger Saccharina latissima (sukkertang) Laminaria i digitata it t (fingertang) Ulva lactuca Palmaria palmata Sargassum muticum Udvalgte trådalger Ectocarpus siliculosus Ectocarpus fasciculatus polyphenoler (antioxidanter) b-caroten, phycocyanin, astaxanthin (pigmenter) lipider Pylaiella littoralis (fedtemøg) polyphenoler (antioxidanter) b-caroten alginate (stivelsesprodukt)

S.No Isolering af nye cyanobacteria Generic specification 1 Anabaena 2 Lyngbya 3 Westiellopsis 4 Hapalosiphon 5 Anabaena 6 Nostoc 7 Anabaena Lyngbya Anabaena Lyngbya Hapalosiphon 8 Phormidium 9 Westiellopsis 10 Chrooccocus 11 Nostoc 12 Phormidium 13 Phormidium 14 Nostoc Nostoc Chroococcus Aulosira 15 Lyngbya 16 Chroococcus 17 Lyngbya 18 Nostoc 19 Chrooccocus 20 Aulosira Westiellopsis Phormidium

Comparative chlorophyll,carotenoids and phycobilins (phycocyanin-pc, allophycocyanin-apc and phycoerythrin-pe)) in selected cyanobacterial strains 0,9 Chlorophyll Crotenoids 0,07 7 PC APC PE TOATAL l Chlorophyll 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 03 0,3 0,2 0,06 0,05 0,04 0,03 0,02 Caroten noids ilins Phycobi 6 5 4 3 2 0,1 0,01 1 0 0 0 Cyanobacterial strains Cyanobacterial strains Pigments: µg/mg dry wt Pigment analysis idi indicatedd maximum chlorophyll h ll and carotenoids in non-heterocystous Phormidium strains (13& 8) while heterocystous Nostoc strain (14) showed maximum total phycobilins as well as phycocyanins

Comparative total soluble proteins (µg/mg dry wt) and phenolics (µg GAE/g dry wt ) in selected cyanobacterial strains 2,5 Protein Phenolic 35 2 30 25 Proteins 1,5 1 0,5 20 15 10 5 Phenolic 0 0 Cyanobacterial strains Lyngbya strains (17 &2 ) depicted maximum total soluble proteins as well as phenolics

Microalgal isolates from selected aquatic Mj11/1 Mj11/7 Mj11/9 Mj11/11 Clamydomonas Botryococcus Chlorella Chlorella Mj11/26 Mj11/21 Mj11/22 Mj11/23 Chlorella Dictyosphaerium Dictyosphaerium Dictyosphaerium Mj11/18 Mj11/27 Mj11/29 Mj11/30 Scenedesmus Scenedesmus Scenedesmus Kirchneriella

Produktion af kosttilskud fra alger -Alginater, vitaminer, polyumættede fede syrer, karotener, etc. Produktion af biokemikalier/bioaktive materialer Gamma a linolenic oe cacid (dietary supplement, anticancer activity Phycocyanin structure (important fluoresent marker) Beta-carotene (precursor of vitamin A, antioxidant) id Pre-concentration Extracted Phycocyanin Freeze drying at -55 o C Outcome: successful algae conversion to food supplements

Pigmenter fra alger Astaxanthin 8000 US$/kg Haematococcus sp. http://www.themagicisbac.com/bac-files/haematococcus.jpg http://algae4oil.com/_borders/clip_image001_000.jpg http://www.edwardtufte.com/bboard/images/0000c7-699.jpg

Kosttilskud fra alger Produkter fra Spirulina Spirulina Powder Spirulina Capsules Zeaxanthin Violaxanthin Chlorophyll a and b β-carotene Spirulina Tablets Spirulina drinks

Frisk havtang til konsum Potentiale af dyrkning af tang i de danske farvande På reb Økologiske havbrug Forbrugernes forventninger Produktets efterspørgsel Projektet er et samarbejde med: Slagelse kommune GEMBA Seafood Consulting Fiskere på Omø Bisserup Fisk Saccharina latissima (sukkertang) Palmaria palmata (søl)

Frisk havtang til konsum Bi-fangst af tang Vacuum pakkes Accepteret af kokke og forbrugere Smag, smagsforstærker, mundfølelse, sundt Holdbarhed (>1 måned)

Udnyttelse af alger som gødning

Konklusioner Mange anvendelsesmuligheder: bio-brændsler, biokemikalier, bio-gødning, spildevandsbehandling Integration af mange anvendelser To internationale konferencer Indien (2012), Danmark (2014) www.algaebiorefinery.org