Ledelseskraft skaber vinderne i dansk erhvervsliv

Ledelseskraft skaber vinderne i dansk erhvervsliv Branche, markedsvækst og ejerforhold er ikke afgørende for virksomhedernes indtjening - Værdiskabelse sker først og fremmest på grundlag af dynamisk ledelse i bred forstand - De absolutte stjerner i 1999 er vidt forskellige og kendetegnes af bløde faktorer og gode stakeholderrelationer - Det viser Mandag Morgens rating af 1999-regnskaberne Fondseje er bandlyst. Udenlandsk ejerskab skaber dynamik. IT og ny økonomi er in, mens konglomerater og risikospredning er yt. Det er nogle af de senere års mest udbredte forestillinger om forskellen på succes og fiasko i dansk erhvervsliv. Men det er alt sammen myter: I virkeligheden er det hverken brancher, ejerforhold, markeder eller andre udvendige forhold, som afgør, hvilke virksomheder der er bedst til at skabe økonomiske værdier. Det gør først og fremmest ledelseskraft i bred forstand i den enkelte virksomhed. Især evnen til at skabe et brand, blive markedsledende eller skabe gode relationer til virksomhedens vigtigste stakeholder-grupper. Det viser Mandag Morgens analyse af toppen og bunden af dansk erhvervsliv siden 1993. Analysen bygger på otte års systematisk rating af Danmarks 300 førende virksomheder, som tilsammen står for knap halvdelen af den samlede omsætning og beskæftigelse i dansk erhvervsliv. Hovedkonklusionen bekræftes af tre eksperter, som har fået forelagt resultaterne. Markedsvæksten kan kun forklare en forholdsvis lille del af virksomhedernes performance. Brancheforhold står maksimalt for en sjettedel af forklaringen, mens ledelse til gengæld er en af de mest afgørende faktorer for at få økonomisk succes, siger professor Steen Thomsen, Handelshøjskolen i Århus. Analysen viser, at de absolutte stjerner i dansk erhvervsliv, når det gælder evnen til at skabe økonomiske værdi, er H. Lundbeck, William MM300 Rating Denne artikel bygger på en ny rating af de 1999-regnskaber, som indtil videre er blevet offentliggjort. Det drejer sig om regnskaber fra godt 80 pct. af de 300 førende danske virksomheder. Når den resterende del er offentliggjort - efter sommerferien - lægges rating-resultaterne ud på Mandag Morgens hjemmeside på internettet. De enkelte virksomheder får karaktererne A-E for fire dimensioner: Økonomisk performance, informationsværdi i det finansielle regnskab, informationsværdi i miljørapporteringen og endelig de sociale og etiske værdier. Regnskaberne korrigeres så vidt muligt for afvigelser i forhold til den internationale regnskabsnorm. Er afkastningsgraden større end den gennemsnitlige obligationsrente plus en risikopræmie på 3 pct. (8,5 pct. i 1999), får virksomheden enten topkarakteren A for en top-performance eller B for en god performance. Topkarakteren A kræver desuden, at soliditeten er mindst 33 pct., og at både den gennemsnitlige selvfinansierede vækst og omsætningsvæksten har været mindst 10 pct. de seneste fem år. Ligger afkastningsgraden mellem obligationsrenten på 5,5 og 8,5 pct., får virksomheden karakteren C for en tilfredsstillende performance. Er afkastningsgraden under 5,5 pct., tjener virksomheden mindre end den typiske lånerente, hvilket sædvanligvis vil føre til underskud. I den situation rates virksomheden enten til karakteren D for en utilfredsstillende performance eller til karakteren E for en uholdbar performance, som automatisk fører til en placering på Mandag Morgens Risikoliste. Det kræver, at mindst fire af følgende fem kriterier skal være opfyldt:! Den selvfinansierede vækst er negativ de seneste to år eller negativ i gennemsnit over de seneste fem år.! Afkastningsgraden er mindre end den gennemsnitlige obligationsrente de seneste to år eller tre ud af de seneste fem år.! Soliditeten er under 33 pct. ultimo det seneste regnskabsår.! Beavers indeks (resultat før finansielle omkostninger og afskrivninger delt med den samlede gæld) skal være mindre end den gennemsnitlige obligationsrente det seneste år.! Rentedækningen (dvs. resultatet før finansielle omkostninger delt med de finansielle omkostninger) skal være under 100 de seneste to år eller tre ud af de seneste fem år. En mere kvalitativ vurdering af virksomheden indgår i tvivlstilfælde. Nr. 25 26. juni 2000 1

Demant, Søndagsavisen, Coloplast, DSV, Bestseller og Navision. Se tabel 1. Tabel 1: Stjernerne i Stjernerne i dansk erhvervsliv dansk erhvervsliv har gennem de seneste Nøgletal for de syv top-virksomheder i Mandag Morgens ratingsystem fem år præsteret en MM300 1995 1996 1997 1998 1999 suveræn økonomisk performance og opnået William Demant Holding den fornemste karakter Afkastningsgrad 24,1 23,4 22,4 22,9 27,1 i Mandag Morgens ratingsystem. Soliditet 56,3 62,8 60,7 58,0 55,60 Omsætningsvækst 25,3 15,6 30,0 14,1 16,8 Selvfinansieret vækst 28,7 18,6 17,5 19,9 26,7 Økonomisk rating A A A A A H. Lundbeck Afkastningsgrad 17,1 20,4 24,7 19,1 36,1 Soliditet 48,4 49,3 54,8 59,5 65,1 Omsætningsvækst 39,3 25,6 14,4 21,4 29,7 Selvfinansieret vækst 15,2 22,5 22,6 17,3 32,2 Økonomisk rating A A A A A Søndagsavisen Afkastningsgrad 72,8 41,5 24,7 22,3 10,5 Soliditet 55,0 46,3 59,2 61,2 52,8 Omsætningsvækst 22,2 21,6 47,3 18,2 19,5 Selvfinansieret vækst 48,8 32,5 23,4 16,4 11,1 Økonomisk rating A B A A A Coloplast Afkastningsgrad 12,6 2,3 15,2 17,8 16,3 Soliditet 61,8 65,0 64,5 65,6 59,6 Omsætningsvækst 16,2 17,3 21,5 13,6 12,5 Selvfinansieret vækst 10,5 8,4 10,4 10,8 12,9 Økonomisk rating - A A A A Bestseller Afkastningsgrad 21,5 24,7 37,1 32,6 46,5 Soliditet 65,3 68,8 68,8 72,0 69,1 Omsætningsvækst - 20,9 20,2 28,9 Selvfinansieret vækst 23,0 25,3 22,3 16,8 22,3 Rating - B A A A DSV Afkastningsgrad 14,9 16,5 19,1 11,8 12,5 Soliditet 46,3 49,3 51,9 32,2 35,8 Omsætningsvækst 25,6 9,1 16,3 90,2 35,2 Selvfinansieret vækst 15,9 21,2 21,2 19,8 24,6 Rating - B A A A Navision Software Afkastningsgrad 3,0 28,0 41,6 52,2 61,1 Soliditet 72,6 42,1 42,6 38,0 71,7 Omsætningsvækst 73,9 32,8 55,0 91,5 136,3 Selvfinansieret vækst 4,4 28,4 68,5 70,4 128,8 Rating - - A A A Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen. De syv virksomheder, som producerer medicinalprodukter, høreapparater, gratisaviser, stomiposer, vognmandstransport, pharma, tøj og IT-systemer, er de eneste af de 300 førende virksomheder, som for tredje år i træk har opnået karakteren A i Mandag Morgens ratingsystem. Det står for en økonomisk top-performance, hvor virksomheden de foregående otte år har præsteret en høj indtjening på de primære forretningsaktiviteter. Samtidig har omsæt- 2 Nr. 25 26. juni 2000

Tabel 2: Der er tilsyneladende ingen direkte sammenhæng mellem de virksomheder, der kontinuerligt er i stand til at skabe et overnormalt afkast. Branche, marked og ejerforhold er vidt forskellige - ligesom det er tilfældet for de virksomheder, der klarer sig dårligst. Mangel på fællesnævnere Stjernevirksomheder og virksomheder på Risikolisten Stjernerne Branche Størrelse Ejerforhold Marked Børs William Demant Medico Stor Fondsejet Global / Søndagsavisen Medier Mellem Personlig Hjemmemarked / DSV Transport Stor Spredt International / Coloplast Medico Stor Fondsejet Global / H. Lundbeck Pharmaceut Stor Fondsejet Global / Bestseller Beklædning Stor Personlig International Navision IT Mellem Spredt Global / Risikolisten Kraft Freia Narabou Fødevarer Stor Udland International Nestlé Fødevarer Stor Udland hjemmemarked Ansaldo Vølund Maskinindustri Stor Udland Global Otra Scandinavia Belysning Stor Udland International ALDI Dagligvarer Stor Udland Hjemmemarked Unilever Fødevarer mv. Stor Udland Hjemmemarked Kemira Kemi Stor Udland International Premiair Luftfartsservice Stor Udland International Mols-Linien Søtransport Mellem Spredt Hjemmemarked / Rimas Heden Maskinindustri Lille Spredt International / Gram Maskinindustri Stor Personlig International Junckers Trægulve Stor Spredt International / D/S Progress Søtransport Mellem Spredt International / Thrige Titan Maskinindustri Mellem Fondsejet International / Dantax Forbrugsgoder Lille Personlig International / SystemForum IT Mellem Spredt International / Topsil IT Lille Spredt International / NTR-Holding Miljø Stor Spredt International / Olicom IT Stor Spredt International / ningen og den selvfinansierede vækst hvert år været mindst 10 pct., så soliditeten kan bevares på mindst 33 pct. trods den betydelige ekspansion. Tilsammen er det krav, som er så skrappe, at selv Novo Nordisk først i år har gjort sig fortjent til et A. Selvom de syv stjerner udelukkende er udpeget på baggrund af deres regnskabsmæssige performance op gennem 90 erne, viser de også fremragende resultater på andre centrale områder:! Branche: Målt på indtjening pr. omsætningskrone er alle klart markedsledende blandt deres danske konkurrenter i samme branche.! Børsværdi: De seks, som er noteret på Fondsbørsen, har givet deres aktionærer et afkast, som langt overstiger stigningen i det generelle aktiekursindeks. Det ligger for store virksomheder på 205 pct. de seneste fem år.! Omdømme: Alle med undtagelse af Søndagsavisen og Bestseller er placeret på Børsens Nyhedsmagasins guldnummerliste over de virksomheder, som har det bedste image blandt danske erhvervsledere. I Mandag Morgens rating er det afgørende dog de fremragende historiske regnskabsresultater, der er korrigeret for specielle regnskabsprincipper for at opnå den bedst mulige sammenlignelighed mellem de 300 selskaber. Og de gode resultater kan der ikke ændres ved, selvom det har været nødvendigt for flere af virksomhederne at nedjustere forventningerne til deres fremtidige resultater - fra et særdeles højt niveau. Nr. 25 26. juni 2000 3

Tabel 3: Meget tyder på, at eksportvirksomhederne har de bedste udsigter. Dels bliver konkurrenceevnen forbedret kraftigt, dels er væksten i udlandet højere end den danske. Tabel 4: Dansk erhvervslivs superliga oplever for tredje år i træk en faldende vækst i omsætningen. Konjunktur-indikatorer Konjunkturudvikling i Danmark 1995-1999 1995 1996 1997 1998 1999 2000 BNP-vækst, Danmark 3 3 3,1 2,9 1,6 2,1 BNP-vækst, OECD 2,3 3,2 3,3 2,3 2,8 3,4 Renteniveau 8,3 7,1 6,3 5,8 5,5 6,3 Løn-konkurrenceevne i Danmark Kilde: OECD og Økonomiministeriet. -4,4 1,2 2-2,9 0,7 3,9 Fællesnævneren er stærk ledelseskraft Som det fremgår af tabel 2, er de syv stjerner vidt forskellige, når det drejer sig om ydre forhold som branche, marked, ejerforhold mv. Det er næppe overraskende, at den nye økonomi er repræsenteret ved Navision og William Demant. Det samme gælder medicinalindustrien, der er kendetegnet ved meget høje indtjeningsmarginaler, som f.eks. slår igennem på Lundbecks Cipramil. Men hertil kommer, at et selskab som DSV - De Samvirkende danske Vognmænd - har præsteret blændende resultater. Først og fremmest med udvikling af nye forretningskoncepter for vognmandsbranchen, som ikke just er kendt for at være foran på det område. Coloplast er slået fantastisk igennem på et meget konkurrencepræget marked for medicoprodukter, hvor de internationale spillere er langt større. Det samme gælder tøjproducenten Bestseller med hovedkvarter i Brande. Og endelig Søndagsavisen, som først og fremmest har haft succes med en gratisomdelt annonceavis uden det store redaktionelle indhold. Hovedparten af virksomhederne er globale i deres markeder. Men især Søndagsavisen og DSV har først og fremmest fået deres succes på mere nære markeder. Endelig rummer den lille gruppe stjernevirksomheder også beviset på, at fondseje ikke er roden til alt ondt, sådan som det har været fremstillet i pressen igennem længere tid. William Demant, Coloplast og H. Lundbeck er alle domineret af en privat fond. Derudover er ejerforholdene meget forskellige. Hovednøgletal under seks års udvikling Median for korrigerede regnskabstal 1994-99, pct. Total 1994 1995 1996 1997 1998 1999 Vækst i omsætning 9,6 8,4 6,7 10,1 7,1 6,5 Vækst i primært resultat 28,5 10,4 1,5 18,1 5,8 6,7 Vækst i antal medarbejdere 3,6 5 1,8 3,9 5,3 4,9 Afkastningsgrad 1 7,7 8 7,8 7,7 7,4 6,6 Soliditetsgrad 2 36,7 36,3 38 39,4 37,8 38,6 Note 1 : Primært resultat i pct. af gennemsnitlige operationelle aktiver. Note 2 : Egenkapital i pct. af balancen. Til gengæld viser en nærmere analyse af de syv stjerner i toppen af dansk erhvervsliv, at de trods forskelligheder er kendetegnet af især fem fællestræk, som alle sammen vidner om en stærk ledelseskraft.! Stærk og synlig topledelse: Alle syv virksomheder har en stærk og synlig topledelse. De administrerende direktører hører i større eller mindre udstrækning til den kategori, som har overskud til at blande sig i den offentlige debat og interessere sig for andre forhold end egen virksomhed. Det er mest udtalt, hvad angår Coloplasts topdirektør, Steen Scheibye, og Navisions Jesper Balser. Mindst udpræget er det for den til tider meget pressesky mangemillionær og hovedaktionær i Bestseller, Troels Holch Povlsen, samt William Demants administrerende direktør, Niels Jacobsen, som ikke er nær så udadvendt som forgængeren Lars Kolind.! Stakeholder-filosofi: Med undtagelse af Søndagsavisen er alle succesvirksomhederne stærkt orienteret imod såkaldt bløde værdier og relationerne til alle virksomhedernes 4 Nr. 25 26. juni 2000

Tabel 5: Afmatningen i den danske økonomi har formentlig medført, at det er hjemmemarkedsvirksomhederne, der klarer sig dårligst. Median for korrigerede regnskabstal, pct. Marked Hjemme Internationalt Globalt Vækst i omsætning 4,4 pct. 8,2 pct. 8,2 pct. Vækst i antal ansatte 3,5 pct. 6,1 pct. 4,7 pct. Vækst i primære resultat 1,1 pct. 13,8 pct. 3,4 pct. Afkastningsgrad 5,6 pct. 6,5 pct. 8,3 pct. Kilde: stakeholdere. Ud over aktionærerne er det kunder, leverandører, medarbejdere mv.! Stærke brands: Alle har opbygget kendte brands, som de fokuserer stærkt på. William Demant med DigiFokus og DigiLife, Bestseller med Jack & Jones, Lundbeck med Cipramil etc.! Markedsledere: Alle er blandt de absolutte markedsledere i deres respektive brancher. Ikke bare forstået sådan, at de er bedst til at tjene penge blandt de danske konkurrenter i samme branche, men også på de markeder, hvor de opererer. Søndagsavisen er således Skandinaviens største udgiver af gratisaviser. William Demant er en af verdens absolut største producenter af høreapparater. H. Lundbecks hovedprodukt er nr. 1 eller 2 på en række af de mest afgørende markeder, herunder det amerikanske. Coloplast er nr. 2 i Europa, Navision størst i Skandinavien og DSV Danmarks næststørste landtransportør, kun overgået af DFDS.! Stærk ekspansion: Alle ekspanderer stærkt - ikke kun organisk, men også ved opkøb og alliancer med andre virksomheder på de globale markeder. Fordeling efter marked Ugebrevet Mandag Morgen. Debatten om den nye økonomi er for firkantet At det er ledelseskraften og ikke de udvendige forhold, som er afgørende, fremgår også af forholdene i de virksomheder, som befinder sig i den anden ende af skalaen. Nærmere bestemt de 19 virksomheder, der er placeret på Mandag Morgens Risikoliste, fordi de, bedømt ud fra regnskabsresultaterne de seneste fem år, befinder sig i en uholdbar økonomisk situation. Det drejer sig om Kraft Freia Marabou, Nestlé, Ansaldo Vølund, Otra Scandinavia, ALDI, Unilever, Kemira, Premiair, Mols-Linien, Rimas Heden, Gram, Junckers, Thrige Titan, Dantax, SystemForum, Topsil, NTR Holding, Olicom og D/S Progress. Kriterierne for placering på listen fremgår af tekstboksen. Erfaringen siden 1994 viser, at omkring halvdelen af de virksomheder, der har været placeret på Risikolisten, siden har standset betalingerne, er fusioneret eller blevet købt op. Det vil naturligvis ikke ske for Unilever og de syv øvrige på listen, som er danske datterselskaber af store multinationale koncerner. De har rigeligt med kapital og er normalt præget af en særdeles veludviklet kommerciel forretningsindstilling. Derfor er det også bemærkelsesværdigt, at de otte udenlandsk ejede virksomheder har så elendige regnskabsresultater år efter år. Det kan principielt kun skyldes en lige så dårlig ledelse eller tvivlsomme økonomiske transaktioner, som helt bevidst sikrer dårlige økonomiske resultater i de danske datterselskaber. Sidstnævnte mulighed er klart ulovlig i forhold til reglerne om transfer pricing. På samme måde har de øvrige virksomheder på Risikolisten i en længere årrække med gode konjunkturer adskilt sig så markant fra deres nærmeste konkurrenter med dårligere resultater, at det kun kan henføres til dårlig ledelse. Helt generelt siger professor Steen Thomsen, Handelshøjskolen i Århus: Det er meget svært at finde regler for, hvilke virksomheder der klarer sig bedst og dårligst. Ud fra økonomiske mål kan vi kun forklare 20-50 pct. af succeserne. Der er altså en meget stor variation i performance, som kun kan forklares med virksomhedsspecifikke forhold som ledelse i bred forstand. Han illustrerer det med ØK, J. Lauritzen og A.P. Møller, som var næsten nøjagtig lige store for 30 år siden. Siden har de udviklet sig helt forskelligt. ØK og J. Lauritzen har begge været i dyb krise, mens A. P. Møller Gruppen har haft meget stor succes med en voldsom ekspansion. Forskellen i udvikling er markant. For mig at se har det meget at gøre med ledelse - jeg kan ikke finde en anden forklaring, siger Steen Thomsen. Nr. 25 26. juni 2000 5

Præsenteret for Mandag Morgens liste på 7 succes-selskaber siger analysechef i Aros Securities, Carl Jensen: Der er ingen tvivl om, at ledelse er en del af forklaringen på disse selskabers succes. Det er ikke så nemt, som det lyder, at styre høj vækst, så der kommer resultater på bundlinien. Det ser vi ikke mindst i en række virksomheder i den nye økonomi. Han mener i øvrigt, at debatten om ny og gammel økonomi har været alt for firkantet og unuanceret: Det er for simpelt et udgangspunkt, at virksomheder fra den gamle økonomi er dinosaurer og lige så godt kan begynde at planlægge, hvornår sømmene skal hamres i kisten, mens alt er godt i den nye sprudlende økonomi. Formanden for Dansk Management Råd, koncerndirektør i Carl Bro, Jannick B. Pedersen, mener, at succesen først og fremmest skyldes ledelsesstilen: Alle virksomhederne praktiserer en form for holistisk ledelse, som gør, at de ikke bare hopper på en ny trend, men tværtimod tænker mere langsigtet. Det sætter virksomheden bedre i stand til at reagere korrekt på de mange nye udfordringer. Tabel 6: IT-branchen fik som forventet den største fremgang i omsætningen, men indtjeningsniveauet er højest i medicinalbranchen. Nøgletal for udvalgte brancher Højeste og laveste nøgletal* Fordeling på branche Oms. MA KOG 98 KOG 99 KAG 98 Næring & nydelsesmidler 3,4-1,3 3,4 3,6 7,6 7,2 Tekstil, papir & emballage 10,1 11,3 6,9 7,2 10,7 11,2 Medicin & Medico 8,8 10,2 12,6 14,4 16,6 16,5 Kemi mv. 4,2-1,1 2,4 2,7 4,8 5,0 Metal-, maskin- & stålindustri 2,5 0,8 6,2 4,4 9,6 6,3 IT og telekommunikation 11,5 10,5 4,9 4,7 12,5 10,5 Møbelindustri 8,6 7,0 4,7 5,6 7,6 8,3 Konglomerater -1,0 2,7 4,3 3,7 6,3 7,0 Olieselskaber 7,9 1,0 2,3 5,3 3,0 8,1 Entreprenør & byggematerialer 9,7 6,9 2,8 3,2 6,4 7,3 Engroshandel 4,5-0,8 2,4 1,9 6,9 5,1 Detailhandel 2,3 2,7 2,8 3,5 5,2 6,8 Transport 24,3 6,6 5,6 4,2 4,1 5,2 Forlystelser 21,0 11,4 4,4 7,1 2,6 4,6 Medier mv. 2,3 2,1 2,8 0,9 5,7 2,7 Service 32,5 40,7 4,2 4,2 7,5 6,9 Note*: MA: antal ansatte. KOG: korrigeret overskudsgrad. KAG: korrigeret afkastningsgrad. KAG 99 Konkurrenceevnen forbedret Jannick B. Pedersen gør desuden opmærksom på, at det netop er den form for ledelse, som er hovedpointen i regeringens nye erhvervspolitik.dk21. Den repræsenterer et brud med den tidligere meget stærke fokusering på virksomhedernes lønkonkurrenceevne. Noget tyder på, at han har ret. På trods af en forringet konkurrenceevne i 1998 var det eksporten, der sikrede de danske virksomheder en rimelig indtjening i 1999. Det samlede billede viser, at det blev et godt år for toppen af dansk erhvervsliv, men at den nedre del af virksomhederne tabte terræn i forhold til 1998. Det skyldes ikke mindst, at perspektivet for den hjemlige danske økonomi var knap så godt ved indgangen til 1999. Efter en stærk udvikling i konjunkturerne siden 1993 er den danske BNP-vækst næsten halveret i 1999. Se tabel 3. Det afspejlede sig i regnskaberne, hvor de mindste af de 300 virksomheder oplevede en nedgang i væksten efter en stribe gode år. Den samlede omsætningsfremgang blev 6,5 pct. mod 7,1 året før. Se tabel 4. Pinsepakkens effekt på dansk økonomi ramte ikke forbruget så hårdt som ventet. Men det betyder ikke, at konsumvirksomhederne ligefrem har haft kronede dage. Både Carlsberg, Danisco og B&O har oplevet en række indtjeningsproblemer og andre former for modgang, ikke mindst på børsen. Samme udvikling gjorde sig gældende for Carli Gry 6 Nr. 25 26. juni 2000

Tabel 7: De private virksomheder er mest velkonsoliderede og præsterer også det højeste afkast. Virksomheder med udenlandsk ejerskab har fortsat store problemer med indtjeningen. Fordeling efter ejerforhold Median for korrigerede regnskabstal i pct. Ejerforhold Andel Fondsejet Offentlig Privat Spredt Udland Vækst i omsætning 4 8,2 8,4 6,9 6,4-0,7 Vækst i primært resultat 2,2 4,1 3 4,4 8,1 1 Vækst i antal medarbejdere 13,1 5,6 19,6 7 7,7-2,2 Afkastningsgrad 1 6,1 5,1 6,6 9,1 6 6,8 Soliditetsgrad 2 19,7 40,3 38,4 44,6 40,5 30,8 Note 1 : Primært resultat i pct. af gennemsnitlige operationelle aktiver. Note 2 : Egenkapital i pct. af balancen. og InWear, der i flere omgange var nødsaget til at nedjustere forventningerne. Den stigende eksport havde markant indflydelse på indtjeningen i transportbranchen, om end billedet her er sløret. Det skyldes ikke mindst en række større virksomhedsopkøb, bl.a. af DFDS og Maersk, der fulgte de globale opkøbstendenser. Ifølge Mandag Morgens rating er det faktisk et tredje transportselskab, der leverede det største afkast. Endnu bedre synes det nemlig at gå DSV, der oplevede såvel stigende indtjening som stigende afkastningsgrad. Selskabets unikke forretningsmodel gav atter en topplacering i Mandag Morgens ratingsystem og en plads blandt virksomhederne med det største afkast på børsen. Transportbranchen overgås kun af den nye økonomis fremmarch, hvor IT-branchen stod for den største stigning i omsætningen på 11,5 pct., mens indtjeningen gav et mere blandet billede. At konkurrenceforholdene blev intensiveret op til årtusindskiftet, ramte indtjeningen i flere virksomheder. Branchens største virksomheder som Navision og Damgaard havde en noget forskellig performance. Navision fortsatte for fuld damp, mens Damgaard har haftdet sværere og realiserede et fald i overskudsgraden. Væksten er tydeligere i de største vindmøllefabrikanter, selvom NEG Micon i efteråret løb ind i de største problemer i virksomhedens historie og blev overhalet af Vestas som verdens største vindmølleproducent. Værre ser det ud for entreprenørerne, der stadig har svært ved at tjene penge på trods af flere års højkonjunktur og byggeboom. Pihl & Søn, Per Aarsleff, NCC og Skanska oplevede alle et fald i overskudsgrad og afkastningsgrad. Udsigten for branchen er ikke den bedste. De kroniske problemer med overkapacitet og prispres vil næppe aftage de kommende år, hvor væksten i nybyggeri formentlig vil aftage kraftigt. Det bliver dermed særdeles svært for entreprenørerne at opnå en rimelig indtjening, og mange fremstår som oplagte overtagelseskandidater. Det understøttes ikke mindst af Lindén Gruppens forsøg på at købe Monberg & Thorsen. Midt mellem den nye og gamle økonomi er lyspunktet fritids- og forlystelsesbranchen. Selvom 1999 ikke blev året, hvor fodboldklubberne endelig blev i stand til at tjene penge, var der tale om et vendepunkt. Tabene blev reduceret kraftigt med undtagelse af Silkeborg. I den modsatte ende realiserede Brøndby og Parken (FCK) de største stigninger og nåede overskudsgrader på hhv. 35 og 14 pct. Der er dog stadig lang vej op til medicinalbranchen, der oplevede de højeste indtjeningsmarginaler, men med en noget blandet tendens. De høje marginaler skyldes regnskabsprincipper, hvor virksomhederne omkostningsfører forskning og udvikling frem for at aktivere det. Novo Nordisk og Lundbeck, der henter størstedelen af omsætningen i udlandet, formåede at forbedre marginalerne for fjerde år i træk, mens Coloplast og Løvens Kemiske Fabrik blev gruppens tabere - dog kun med et mindre fald i marginalerne. Generelt er det trods et godt år på eksportmarkederne ikke lykkedes de danske virksomheder at hæve indtjeningen væsentligt. Afkastningsgraden er faldet endnu mere, også mere end renten, der er faldet fire år i træk. Det afslører, at de danske virksomheder er blevet dårligere til at forrente deres aktivmasse. Når finansieringsomkostningerne bliver lavere, skulle vilkårene for værdiskabelse være forbedret væsentligt, men dette er ikke slået igennem. Det tyder på, at de danske virksomheder er blevet ringere til at skabe værdi. Nr. 25 26. juni 2000 7

Tabel 8: De mindste virksomheder i Mandag Morgens undersøgelse havde størst fremgang i antal ansatte, men svagest fremgang i indtjeningen. Størrelsen betyder noget Højeste og laveste nøgletal* Størrelse Oms. Pri. res. MA KOG 98 KOG 99 KAG 98 KAG 99 Store 10,4 12,5 5,7 4,5 4,1 8,6 7,4 Mellemstore 2,5 3,3 1,2 3,0 3,2 6,7 5,3 Små 6,5 1,4 6,7 4,3 4,1 7,0 6,6 I alt 6,5 6,7 4,9 4,2 3,9 7,5 6,6 Note*: MA: antal ansatte. KOG: korrigeret overskudsgrad. KAG: korrigeret afkastningsgrad. De mindste virksomheder skaber arbejdspladserne En opdeling af de 300 største virksomheder på segmenter viser følgende hovedkonklusioner:! Markeder: Udsigterne på hjemmemarkedet ramte de fleste virksomheder ganske hårdt. Men de internationalt orienterede virksomheder eksporterede sig ud af problemet og oplevede en pæn vækst - om end den var et par procentpoint lavere end 1998. Se tabel 5. Men indtjeningsvæksten var næsten fire gange højere - til dels pga. en gunstig udvikling i valutaforholdene, hvor især dollaren steg ganske pænt over for kronen.! Brancher: Ikke overraskende realiserede transportbranchen en stor fremgang i omsætningen. Denne blev dog opnået ved virksomhedsopkøb, da 1999 bød på en række større virksomhedsovertagelser af bl.a. DFDS og Maersk. Det samme galdt servicebranchen, hvor især ISS og Falck foretog en række større akkvisitioner. IT- og televirksomhederne havde til gengæld den største organiske vækst. I forlystelser er det fodboldklubberne der oplever vækst - dog stadig uden at være i stand til at tjene penge. Se tabel 6.! Ejerforhold: Beskæftigelsen steg markant i de offentlige virksomheder - næsten tre gange mere end gennemsnittet. Det modsatte gjorde sig gældende i udenlandsk ejede virksomheder, hvor antallet af ansatte direkte faldt. Det kan hænge sammen med den dårlige økonomi, der kendetegner bl.a. Nestlé og Unilever. Deres økonomiske situation blev forringet for fjerde år i træk, med markant fald i såvel afkastningsgrad som overskudsgrad. Det er bemærkelsesværdigt, at de efter fem års opsving stadig ikke er i stand til at tjene penge. De privatejede virksomheder var bedst til at tjene penge og forbedrede omsætningen i samme takt som i 1998. Den største soliditet, 44,6 pct., fandtes i de privatejede selskaber, mens andelsforeningerne havde en faretruende lav soliditet på 19,7 pct. Se tabel 7.! Størrelse: Forskellen mellem stor og lille var markant i 1999. De store klarede sig suverænt bedst med 10,4 pct. fremgang i omsætningen. Se tabel 8. Det samme gjorde sig gældende med hensyn til indtjeningen. Værst gik det de mellemstore selskaber, der kun realiserede en stigning i omsætningen på 2,5 pct. De oplever hverken niche- eller stordriftsfordele og kan ikke profitere af den globale differentiering. Mest bemærkelsesværdigt er det, at de mindste virksomheder har skabt flest nye arbejdspladser - på trods af at deres omsætnings- og indtjeningsvækst lå på et lavere niveau. I de mindste virksomheder steg antallet af ansatte med 6,7 pct. mod det totale billede på 4,9 pct. Erik Alhøj alhoej@mm.dk Carsten Vitoft cv@mm.dk 8 Nr. 25 26. juni 2000