Dansk tale og skriften

Dansk tale og skriften [ d e n s k t e l ö o h s k x i f d n 1 ] Hvad er god udtale? Det kan man vel slå op i Den store danske udtaleordbog 2? Men nej, i den finder man ikke noget svar på hvad der er rigtig udtale af dansk. Den store danske udtaleordbog er en omfattende sag på næsten 1700 sider. Bogen indeholder nemlig flere forskellige varianter af udtale af samme ord fordi formålet er at beskrive hvordan danske ord faktisk udtales, ikke at foreskrive hvordan danske ord skal og bør udtales. Det er netop karakteristisk for reguleringen af det danske sprog: Dansk sprogpolitik er at registrere og beskrive sprogbrug og -udviklinger. 3 Sproget ikke bare udvikler sig så at sige nedefra; det får også lov til det. Sprognormering findes i virkeligheden kun på retskrivningens område og den er så til gengæld vedtaget ved lov i Folketinget. 4 Men selv når det handler om retskrivningsloven fornægter den tolerante sprogpolitik sig ikke. Det er sådan at der for en lang række ords vedkommende findes flere tilladte måder at stave ordet på. Nye varianter optages i ordbogen fordi de findes i danskernes sprogbrug, og de får lov til at stå ved siden af traditionelle stavemåder. Majonæse er ikke altid mayonnaise. 1 x er her at opfatte som et nyt bogstav der udtales som en strøm af luft gennem det bageste og nederste af halsen. 2 Brink, Lars et al. 1991. 3 Lov nr. 320 af 17.5.1997 om Dansk Sprognævn: 1. Dansk Sprognævn har til opgave at følge det danske sprogs udvikling, at give råd og oplysninger om det danske sprog og at fastlægge den danske retskrivning. 4 Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Dansk tale Sprogpolitik diskuteres en del i Danmark for øjeblikket. Et af diskussionstemaerne er den hastigt stigende andel ord i det danske sprog hvis engelske oprindelse er åbenlys i stavemåde og udtale. Ja, nogle mennesker er ligefrem af den holdning at det danske sprog er truet. Andre betakker sig for at Dansk Sprognævn skulle få til opgave at være sprognormerende og frygter at sprogpolitik udvikler sig til indførelse af et sprogpoliti. 5 I den henseende går Danmark sine egne ikke-nordiske veje, i hvert fald sådan som det ser ud nu. Selv om der ikke findes nogen udtalenormering i Danmark, så kan man af den grund ikke sige at der ikke er nogen normer for udtalen. Men normerne bunder i sidste ende i sprogholdninger. Og ligesom andre holdninger så kan de variere alt efter hvem der ser på hvad. Når det handler om udtale af dansk med islandsk klang, kan man således ikke med nogen lov eller noget regulativ i hånden hævde at det er en forkert eller dårlig udtale. Jeg har den holdning at god udtale af dansk i Island er et dansk der fungerer i kommunikationen med danske modersmålstalende. Ligesom det er almindeligt accepteret at en jyde eller en fynbo kendes på sproget, må man gerne kunne høre det islandske bag en dansk tale. 5 Knud Vilby, formand for Dansk Forfatterforening siger fx: Netop nu er der en spændende debat, om vi skal have en sprogpolitik i Danmark, ligesom man har i Norge og Sverige og har haft i Island i mange år. Og det er en svær debat, for i samme øjeblik, man siger sprogpolitik, er der nogen, der siger sprogpoliti, og det er ikke det, vi skal have. Vi skal ikke have nogen, der sætter grænser for, hvordan det her sprog kan påvirkes udefra. Ligesom det er almindeligt accepteret at en jyde eller en fynbo kendes på sproget, må man gerne kunne høre det islandske bag en dansk tale. 7

Den der skal lære et nyt sprog, anvender elementer af det hun kender fra sit modersmål. Imidlertid er jeg sikker på at der findes varianter af dansk udtale i Island som fint kan forstås af andre islandsktalende, men som ikke kan forstås af en dansk modersmålstalende. De udtalevarianter som en islænding har i sin danske udtale, må ikke gøre ord uforståelige. Det fungerer ikke med en islandsk udtale af ord hvor man hører både d og et rullende r i stedet for den danske udtale der mere lyder som en række vokallyde der glider rundt omkring lyden af å. Det er åbenlyst. Men det kan også bare handle om at den islandske udtale af dansk er så anderledes at en dansker holder op med at lytte efter hvad der bliver sagt. Det er som hvis speakeren i tv har et grimt slips på. Det suger al opmærksomhed væk fra det han siger. Skrift og lyd Når man skal lære noget nyt, benytter man sig af det man kan i forvejen. Det nye knyttes på det kendte. Den der skal lære et nyt sprog, anvender elementer af det hun kender fra sit modersmål. Det kan forårsage mange udtalefejl. Men det kan også i den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen udnyttes til at lære en god udtale. Té raino sää phéo taino khryypi skju.ul sää phéo ju.ul nai, jä véléke sää phéo néléke tu skä koo 6 Prøv at læse ovenstående tekst højt! Det hverken lyder af noget eller giver nogen mening i skriftbilledet for en islandsktalende. Og det gør det heller ikke for en dansktalende. Men beder man en finsktalende om at læse teksten som om den var en ukendt finsk dialekt, så vil der ud i rummet strømme den fineste danske lyd som enhver dansker ville kunne forstå lydbilledet af og endda med forundring i stemmen forhøre sig om hvor mange år den finsksprogede oplæser har brugt til at få en så fornem udtale! Svaret er: at vedkommende har fået ca. 2 minutters instruktion i brug af accenter, at r angiver en luftstrøm fra det bageste af halshullet, og at punktum betyder et lille ophold som punktummer plejer at gøre. Lagde vi nu teksten Det regner! sa e Per Degner Kryb i skjul! sa e Per Jul. Nej, jeg vil ikke! sa e Per Nellike. Du skal gå! 7 foran den finsktalende, så ville vedkommende via sine svenskkundskaber temmelig sikkert forstå teksten som læse -tekst, men læst højt ville den indtrædende dansker temmelig sikkert tro at her blev der talt finsk! Og vejen til en dansk udtale ville være lang og træls fordi der ville forestå et større nedbrydningsarbejde: nedbrydningen af automatiseringen af den finske udgave af forholdet mellem bogstav og lyd. Og før hele dette kæmpearbejde er færdigt, ville man ikke kunne starte opbygningen af det nye, danske forhold mellem bogstav og lyd. Dansk tale og læring Hvad enten vi vil det eller ej, så er det den kendte ø som vi står på vi relaterer alt nyt til. Det gør vi når det er hensigtsmæssigt og vi gør det også når det ikke er det. Lærerens opgave er at vælge præcis den ø at stå på som repræsenterer netop det kendte som er nyttigt for læringen af det nye. Hvis man i danskundervisningen tager udgangpunkt i forholdet mellem skrift og lyd, altså skriften, når eleverne skal lære 8 6 Hans Jørgen Boe 1995. 7 Gammelt dansk børnerim.

dansk udtale, risikerer man at stå på en forkert ø selv om det er danske ord, dansk grammatik og syntaks der står på papiret. Det kendte stof som sniger sig ind bag om ryggen på deltagerne, er islandsk islandsk forhold mellem lyd og skrift selv om man måske tror det er dansk det handler om. Det svære er sådan set ikke det rent tekniske i at sige lydene for det som fx det danske bogstav r repræsenterer. Enhver kan lave en luftstrøm gennem halshullet, og enhver kan sige en å-lyd eller gøre vokalen ved siden af bogstavet r dybere. Det svære for en islænding ved synet af bogstavet r er at lade være med at undgå at tungen, drøbelen og andet i mundhule og svælg bevæger sig og resulterer i den lyd som synet af det islandske bogstav r plejer at fremkalde. Og sådan gælder det for en række andre bogstaver og bogstavsammensætninger. Man ved godt i teorien, dvs. i fonetikken, hvordan det skal være, men i praksis når øje og bogstav møder hinanden, så sker der ting og sager. Den videnskabelige beskrivelse i fonetikken er en ting, og læring en anden. Hvorfor nu det her? Hvad skal nu hele denne udredning til for? Vi ved jo godt at praksis er prøvestenen på hvad der fungerer godt i undervisningen? Imidlertid er der i Island bestræbelser på at styrke den mundtlige dimension i danskundervisningen. Vil man gøre det sådan at der virkelig gås nye veje, må undervisningens praksis være funderet i teoretiske refleksioner af både faglig og didaktisk art. Jeg har her taget et lille hjørne af danskundervisningen ud til overvejelse, nemlig undervisning i udtale. Tænker man sig ikke godt om, kan mål og metode komme til at modarbejde hinanden. Fx kan man komme til at gribe tilbage til metoder som man måske selv har været udsat for engang for længe siden metoder som ofte bygger på en eller anden form for terperi og udenadslære. Eller det kan ske at de nye metoder man indfører, ikke er på omgangshøjde med det man gerne vil og intenderer. Metoderne der anvendes til udtaleundervisningen, skal ligesom alle andre metoder harmonere med synet på undervisning og læring. Mener man at mundtligheden i danskundervisningen skal styrkes, så må elevernes aktivitet være centrum for undervisningen. Det har konsekvenser for de roller som lærer og elever indtager og tildeles: det pædagogiske fokus flyttes fra undervisning og undervisningsmetoder hen mod læring og læringsprocesser. 8 Tale og tale og tale Der skal tales mere dansk i danskundervisningen i Island. Eleverne skal tale mere, og der skal tales dansk sådan at hele timen bliver danskundervisning. Hvad årsagerne er til at der ikke altid tales dansk i undervisningen, kunne man forsøge at klarlægge. Hvis en af årsagerne er at eleverne ikke forstår tilstrækkelig dansk til at blive undervist på dansk, men kun kan klare at blive undervist i dansk, så er det jo i sig selv en undervisningsopgave, oven i købet en meget fin opgave idet den automatisk tilbyder den undervisningsituation som vi ellers mange gange er henvist til at skabe kunstigt: en autentisk kommunikaitonssituation. At grundfæste sproget mundtligt ikke mindst i begynderundervisningen er afgørende for en god udtale. Udtalen af dansk skal kunne stå sin prøve når skriften kobles på. Kigger man på begyndersystemer til fremmedsprogsundervisning, kan man finde materialer der ikke er baseret på skrift, men det talte sprog. 9 Billeder og lyd er input i de første lektioner. Desuden læres der lige fra begyndelsen ord og Mener man at mundtligheden i danskundervisningen skal styrkes, så må elevernes aktivitet være centrum for undervisningen. 8 Sprogforum 1999. 9 Fx: Margareta Brandelius og Ingvor Sundell: Formidable 1, 1999. Fransk i Folkeskolen 7. klasse. 9

At lære udtale gennem lyd og brug af lyd ikke bare når man lærer dansk i dansksprogede omgivelser i Danmark, men også i undervisningen i skolen, er så indlysende at det ikke er til at få øje på. 10 vendinger som skal bruges så undervisningen kan foregå på målsproget. Efterhånden føjes pø om pø skriften på sådan at der hos eleverne gradvist opbygges en fornemmelse for målsprogets forhold mellem skrift og lyd. En af de store gevinster ved en sådan fremgangsmåde er at man grundfæster en udtale så tæt på målsprogets lyd som muligt og undgår et slidsomt og omfattende nedbrydningsarbejde af fejl som har sneget sig ind via modersmålets skriftsprog og måske undgår man også en vedvarende dårlig udtale. Mange materialer til fremmedsprogsundervisning, også til begynderundervisning, har en temmelig ringe grad af bevidsthed om den effekt som modersmålets forhold mellem skrift og lyd har for udtalen af målsproget. Skriften bruges bare. Fra tale til skrift At lære udtale gennem lyd og brug af lyd ikke bare når man lærer dansk i dansksprogede omgivelser i Danmark, men også i undervisningen i skolen, er så indlysende at det ikke er til at få øje på. Men der går ikke altid nogen lige vej fra dansk tale uden skrift til dansk tale med skrift. Det viser sig fx når ellers habile dansktalende bliver sat på opgaven at læse op fra en dansk tekst. Udtalen bliver mærkbart ændret og får ofte stærk islandsk accent. Samme forvirring kan iagttages i retskrivning på dansk. En af årsagerne er at den danske tale ikke er blevet koblet på den danske skrift. Det handler om det som man inden for begynderundervisningen i læsning kalder fonologisk opmærksomhed. 10 Foratlæreat læse må man overhovedet have etableret en forståelse for at skrift og lyd kan kombineres. Når man lærer sine næste sprog, ved man godt det. Men man ved ikke hvordan lyd og skrift kombineres på det nye sprog. Enhver islænding som ser bogstavet r, forbinder helt automatisk en (eller flere) 10 Jf. et dansk undervisningsmateriale til fonologisk og sproglig opmærksomhed med titlen Sglai? lyde med det bogstav. Det er så automatiseret at det kan sammenlignes med en refleks. Der kobles direkte fra øjnene til taleorganerne. Det er en kunst, og den er blevet indlært igennem mange år; så det er ikke sært at det er svært at få øje på hvori kunsten består! De metoder vi bruger til at etablere denne nye relation mellem skrift og lyd på, må ligesom metoder i andre dimensioner af danskundervisningen bygge på samme undervisnings- og læringsbegreb. Skrift, lyd og dansk tale Man kan i skolen eksperimentere med lyd sådan at den nye relation mellem skrift og lyd gøres synlig. Man kan eksperimentere med at skrive dansk som om der kun fandtes et eneste skriftsprog i hele verden, fx islandsk. Hvordan ville skriften for den danske tale så have set ud? Man kunne forestille sig at det var Snorri og ikke den langt senere, første danske bibeloversættelse i 1500-tallet som havde dannet norm for skriftsproget, også i Danmark. Eller man kunne selv opfinde et helt nyt aldrig før set alfabet og skrive både islandsk og dansk tale på det. Det ville være et stort arbejde! Men man kunne jo vælge enkelte lyde og enkelte nye tegn for lyde for eksperimentets og den gode udtales skyld. Lyde kan relateres til modersmålets skrift. Bogstavet r kan stadig tjene som eksempel: Måske ville det i virkeligheden være nemmere at tænke på den lyd det islandske bogstav h repræsenterer når man skal udtale et dansk bogstav riinitial position og så sænke lyden lidt? Eller opfinde et helt andet bogstav for r-lydene i dansk når man øver sig i dansk udtale i forhold til skriften et kryds eller et punktum? Hvordan man end vælger at gøre det eller hvad man end finder på at gøre, så er synliggørelsen af relationen mellem skrift og tale afgørende. 11 11 Om faglige, pædagogiske og didaktiske overvejelser vedr. forholdet mellem lyd og skrift kan man se Caroline Liberg 1993

Dansk tale og skriften Når det handler om at lære en god udtale, handler det om at tale, og det handler om at etablere en ny relation mellem tale og skrift. Genvejen til dansk udtale går gennem islandsk lyd og at udnytte det eleverne allerede kan om tale og skrift. Der er så mange lyde på dansk og islandsk som ligner hinanden, og mange lyde er fælles for de to sprog som andre sprog slet ikke har. I undervisningens praksis gælder det om at gøre islandsk til en ressource for at lære dansk.vi kender det måske bedre fra ordforrådet: at det er let at finde ord som ligner hinanden, og at vi dermed får en masse forærende som vi ikke ville komme så let til hvis vi fx havde tyrkisk som modersmål når vi skulle lære dansk. Men er man sig ikke sit fokus og mål bevidst helt ned i de enkelte sekvenser af undervisningen, sniger skjulte læreprocesser sig ind og erobrer det synligt opstillede mål bag om ryggen på deltagerne. Ruth Mulvad, mag.art., lektor við Kennaraháskóla Íslands. Litteratur Boe, Hans Jørgen: Tanskan puhuminen on helppoa. Det er let at snakke dansk. [té äo leto snake tänsk]. Jyväskylä. 1995 Brandelius, Margareta og Ingvor Sundell: Formidable 1, Fransk i Folkeskolen 7. klasse. 1999 Brink, Lars et al: Den store danske udtaleordbog. 1991 Juhl-Petersen, Margrethe: Sglaj? Skal vi lege? Om udvikling af opmærksomhed over for sprog og lyd. 1987 Liberg, Caroline: Hur barn lär sig läsa och skriva. 1993. Dansk udgave: Sådan lærer børn at læse og skrive. 1997 Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning Lov nr. 320 af 17.5.1997 om Dansk Sprognævn Mulvad, Ruth: Der er mere end sprog på spil i samtaler på nabosprog, in: Bodil Nielsen (red): Modersmålsundervisning på norsk, dansk og svensk. Nordisk Ministerråd. 1997 Mulvad, Ruth: Hvordan lære dansk når man dog kan svensk? in: Jette Eriksen Benrós (red): Att undervisa nordiskt i Finland.Vasa. 1994 Mulvad, Ruth og Eva Rønn: Hvor mange bier skal arbejde i 21 dage Matematik på dansk som andetsprog, in: Kalejdoskop. 1997. KDAS (kan læses på www.kdassem.dk) Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik. Nr. 15, 1999: Tema: Læring og læreoplevelser Vilby, Knud: Ordets politik. Om bogens og forfatterens rolle, om retten til at skrive, og om sprogpolitik og kulturel identitet i en global fremtid. Interview ved Marianne Østergaard, www.saxo.dk 2000 www.dsn.dk (Dansk Sprognævn) 11