Vækstredegørelse Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst gennem unges fortællinger PÅ KANTEN AF FREMTIDEN 16 unge syddanskere 16 forskellige steder i livet Det er den generation, der skal forme fremtiden. Hvad drømmer de om? Hvad er det gode liv, når man står foran hele paletten af muligheder? Få nogle af svarene, når vi portrætterer 16 unge syddanskere.
"Nååe, hvad skal du så være, når du bliver stor?"
S. 03 Blomsten af Syddanmarks ungdom Må vi præsentere: Den generation, der skal løfte arven og føre os sikkert videre i en globalisereret verden. 158.749 borgere i Syddanmark er mellem 15 og 25 år. Det er den generation, der stadig er i færd med at træffe valg, der får betydning for hele området. Muligheder er der nok af men hvad er det, der får de unge til at træffe deres valg om uddannelse, bopæl og job? Det vil vi vældig gerne vide i Region Syddanmark. Vi kan trække masser af tal, analysere dem, lave grafer og modeller for, hvordan fremtiden former sig: Der er for mange, der aldrig får en uddannelse, og der er for få højtuddannede, der bosætter sig i regionen. Men vi mangler en meget væsentlig ting: At høre fra de unge selv, hvilke tanker de gør sig, når de skifter adresse eller starter på en uddannelse. Følg skiltene: De 16 unge har alle fået samme spørgsmål: Hvad drømmer du om? Se de meget forskellige svar på de skilte, der optræder i hvert portræt. Derfor gik vi på jagt for at finde unge mennesker forskellige steder i livet. De fortalte om deres overvejelser og valg. 16 unge er med. Og undervejs møder du også andre unge hjemme i stuen, i kantinen på skolen, i kollegiekøkkenet, i pølsevognen og på cafe. Samtidig har vi haft 429 unge i Syddanmark i røret til en snak om drømme, muligheder og tilknytning til regionen. Undersøgelsen kalder vi "Ung i Syd". Resultaterne af begge dele præsenterer vi her. Krydret med nogle af de tal og fakta, som vi havde i forvejen. Noget af det har vi ikke plads til i dette magasin men det deler vi ud af på vores hjemmeside. God læselyst! Vi håber, I også bliver klogere på, hvad de unge vil. Ellers kan vi jo ikke klæde dem på til at bære fremtidens vækst. Udgivelse: Region Syddanmark, Strategi & Analyse, Damhaven 12, 7100 Vejle Ansvarshavende redaktør: Rune Stig Mortensen Redaktion: Jeanette Suell, Jesper Tranbjerg Graversen og Julie Vesterby Tekst: Per Gregersen Design & produktion: Mediegruppen as Foto: Lasse Hyldager Oplag: 12.000 stk. ISBN: 978-87-92217-11-0 De medvirkende i dette magasin er udvalgt, så vi kommer hele vejen rundt både geografisk og aldersmæssigt. De 16 portrætterede har alle sagt ja til at medvirke på forhånd. De andre mødte vi tilfældigt på vores vej. "Ung i Syd" er gennemført for Region Syddanmark af Teknologisk Institut i samarbejde med Jysk Analyse. I alt 429 unge i alderen 15-26 år er interviewet i oktober-november 2010.
S. 04 Region Syddanmark Vækstredegørelse Jo flere ideer, jo bedre! Adam Holst Hoffbeck, 2.g, Haderslev Gymnasium, 17 år Jeg bruger min bror meget som sparring selvom vi har vidt forskellige uddannelser. Det er ham, jeg taler mest og bedst med, for vi minder faktisk meget om hinanden. Mine forældre taler jeg da også med, men det var nok mere dengang, jeg var lidt i tvivl efter 9. klasse. Den ene havde prøvet handelsskolen, den anden gymnasiet, så vi kunne tale om begge dele men det var min egen beslutning i den sidste ende. Det bliver det også næste gang. Jeg snakker både med min bror og med vennerne om at rejse ud og opleve noget. Jeg ved endnu ikke hvor, men der er jo også et stykke tid, til jeg er færdig på gymnasiet. Senere skal jeg måske læse til børnepsykolog eller noget kreativt, hvor jeg kan være en slags opfinder. Måske i Århus, for det virker som en rigtig god by, når man er interesseret i kunst og musik. Der kunne jeg godt tænke mig at bo. René Hoffbeck, erhvervsrådgiver, 44 år Adam skal gøre det, han drømmer om. Vi andre var nok mere praktiske i vores overvejelser, hvor han har langt flere muligheder. Verden er simpelthen blevet mindre, og det synes jeg bestemt, at han skal udnytte. Har han en drøm om at blive en Ole Opfinder, skal han prøve det af, mens han er ung, for jo ældre han bliver, jo sværere vil det være at komme i gang. Og han kan tidligt nok få sig etableret det er nu og i de kommende år, han kan gøre det. Det afgørende er, at han gør noget, han er glad for, for ellers bliver det aldrig rigtig godt. Jeg kunne godt se ham som en slags ingeniør, hvor han kan bruge sin kreativitet og sine evner for matematik og fysik. Men det er helt op til ham selv. Lone Hoffbeck, sygeplejerske, 50 år Vi støtter Adam i, at han skal gøre det, han bedst kan tænke sig ligegyldigt hvad det er. I dag kan det meste jo lade sig gøre, enten herhjemme eller i udlandet. Den næste uddannelse behøver jo ikke nødvendigvis være i Danmark. Vi har selv rejst og arbejdet i udlandet, bl.a. i Grønland, og jeg kan sagtens forstå, at han har lyst til at prøve verden lidt af. Det er helt fint for mig. Jeg tror på, at han nok skal komme i gang med en videregående uddannelse på et tidspunkt. Formentlig noget kreativt, hvor han kan være med til at sætte nye ting i gang det, tror jeg, ville passe godt til ham. Men for min skyld behøver han ikke gå i gang lige med det samme. Det haster ikke.
Hos familien Hoffbeck i Haderslev S. 05 Lau Holst Hoffbeck, tømrerlærling, 19 år Adam og mig taler meget om, at vi skal ud og opleve noget. F.eks. snakker vi om, at det kunne være fedt at rejse jorden rundt på motorcykel. Jeg er halvandet år ældre, så jeg kunne ta turen først, og så kunne Adam overtage motorcyklen, når jeg kom hjem. Men indtil nu er det mest snak. Vi taler ikke om, hvad vi skal blive og hvilken titel, vi ender med at få mere om hvilke muligheder, livet byder på. For mig at se har Adam en masse åbne døre foran sig, og det haster ikke med at lukke dem. Om fem år er han sikkert i gang med at læse i Århus eller København; et eller andet, hvor han kan bruge sine kreative evner for dem har han mange af! Jeg synes bare, han skal blive ved med at prøve mulighederne af. Jo flere ideer, jo bedre. Lykke Holst Hoffbeck, 14 år, 8. kl. på Favrdalskolen Det er ikke så meget, Adam og jeg taler om uddannelse. Jeg tænker endnu ikke så meget på, hvad jeg skal, når jeg er færdig med 9. klasse. Det bliver enten gymnasiet eller handelsskolen, hvis jeg da ikke vælger at tage 10. klasse på en efterskole. Det er der nogle af mine veninder, der skal, og det lyder spændende. På længere sigt drømmer jeg lige nu om at blive psykolog og arbejde med børn, men der kan jo ske så meget inden da. I sidste ende er det klart mig selv, der træffer beslutningen, men jeg vil helt sikkert tage min familie med på råd. Nok mest mine forældre, tror jeg. Og så snakker vi også en del om fremtiden og uddannelse på skolen allerede, selvom der er halvandet år til, at vi er færdige med folkeskolen. Nogle af de andre taler nu mere om det, end jeg gør for mig fylder det ikke helt så meget. Endnu. Har du talt med dit barn om uddannelse? Der er markant forskel på, om unge taler med deres forældre om valg af uddannelse, alt efter hvilken del af Syddanmark de bor i. I Odense er det tilsyneladende en helt almindelig diskussion over spisebordet, mens det ikke er det, der bliver talt mest om i Sønderjylland. Læs mere om, hvor i regionen børnene taler med deres forældre om uddannelse i vores undersøgelse "Ung i Syd". Har du en smartphone, kan du scanne stregkoden for at komme direkte til websitet. Hvis ikke, så se mere på: detgodeliv.regionsyddanmark.dk/ung
S. 06 Region Syddanmark Vækstredegørelse Der bliver brugt meget tid på musik for Tim Skovby Granbjerg, der også er med i et band. Location: Øvelokalet på Aabenraa Ungdomsskole. Tim ser masser af åbne døre At være ung i Rødekro er trygt og sikkert men ikke nok i længden
S. 07 Tim har sin egen YouTube-kanal, hvor han viser sine musikvideoer. Se musikvideoen The Death. Har du en smartphone, kan du scanne stregkoden for at komme direkte til websitet. Hvis ikke, kan dette link bruges: kortlink.dk/8n5z Tim Skovby Granberg aner ikke præcis, hvor livet vil føre ham hen. Det passer ham faktisk fint. For den 16-årige elev i 9.d på Rødekro Skole ser lige nu verden som en masse åbne døre og om han ender som ingeniør, musiker, filminstruktør eller noget helt fjerde, er alt for tidligt at sige. Det eneste, han er ret sikker på, er at folkeskolen efter sommerferien skal skiftes ud med gymnasiet i form af Aabenraa Statsskole. Gymnasiet er et godt sted at prøve at finde sine grænser. For mig vil det være det rigtige sted de næste år, er han sikker på. SKOLEN ER SOM EN FAMILIE Det er nu ikke fordi, han tæller længselsfuldt ned til at forlade den skole, hvor han har gået på overbygningen i halvandet år. Jeg går på en rigtig god skole med gode lærere, du altid kan snakke med, hvis der er problemer. De skal nok støtte og bakke op. Det lyder måske mærkeligt, men det er næsten som en familie. Og så er der masser af fed energi på skolen, siger Tim Granberg. Han giver sit liv og sin hjemby 10 på en 10-skala i hvert fald lige nu. Her er trygt og sikkert, her er venskaber og fællesskab, her er halballer i Hjordkær. Og så betyder det mindre, at han skal ta sin scooter de 10 km ind til Aabenraa for at komme i taekwondo-klubben, hvor næste trin hedder blåt bælte. Det fede ved taekwondo er, at du skal bruge både hovedet og kroppen. Der er en masse øvelser og teknik, og samtidig ligger der både et pensum og nogle værdier bag. Det kan jeg godt li, siger skoleeleven fra stationsbyen. TILBAGE? JA, HVORFOR IKKE? Tim har boet i Rødekro siden børnehaveklassen, og den lille by med godt 6000 indbyggere er et godt sted at vokse op. Jeg kunne sagtens forestille mig, at jeg en dag vender tilbage her til området. Men efter gymnasiet tror jeg til gengæld også, at jeg skal ud og prøve noget andet, siger Tim. Hvad og hvor noget andet præcist er, ved han altså ikke endnu. Men verden er fuld af muligheder, som Rødekro ikke har. Mine ambitioner er nok lidt uklare, ud over at få et fedt job. I første omgang overvejer jeg at læse på universitetet i København, også fordi min far bor på Sjælland og selvom jeg har god kontakt til ham, har min lillesøster og jeg selvfølgelig ikke set så meget til ham i hverdagen, siden vi flyttede herover fra Sjælland for knap 10 år siden. Derfor kunne jeg godt tænke mig at bo lidt tættere på ham i nogle år, siger Tim. Han er bestemt ikke skræmt ved tanken om en længere uddannelse, for jeg har altid godt kunnet li at lære noget. Men så er der jo den rigtige drøm, som ikke nødvendigvis har meget med universitetet at gøre: Musikken. AT LEVE AF SIN GUITAR Tim lægger ikke skjul på, at han håber at kunne gøre sin musik og sin guitar til en levevej. To gange har han været til optagelsesprøve til DR s talent-show foreløbig uden held. Det får ham ikke til at opgive. Tværtimod. Jeg skriver sange selv og laver også musikvideoer med det optage- og mixerudstyr, jeg har derhjemme. Lige nu har jeg ca. 40 film liggende på YouTube; enten med mine egne sange eller hvor jeg spiller andres sange. Det kan være alt fra Beatles til Metallica, fortæller Tim, der hellere end gerne vil leve af sin musik. Bare ikke for enhver pris, for det skal først og fremmest være sjovt. Jeg har ikke lyst til f.eks. at gå på konservatoriet og ende med at undervise små børn i at spille guitar. Lige nu er musikken min hobby, men bliver det for meget et levebrød, er jeg bange for, at det sjove forsvinder. Omvendt vil jeg ikke ha noget imod at kunne leve af at synge, spille eller producere selv. Det ku være rigtig fedt. Men lige nu aner jeg reelt ikke, hvor jeg er om 10 år eller hvad jeg laver. Og det gør faktisk ikke noget.
S. 08 Region Syddanmark Vækstredegørelse
S. 09 Sarah vil væk fra vestkysten - men afviser ikke at vende tilbage på et tidspunkt Siden august har Sarah Rysgaard Jensen gået på efterskole i Lunderskov. Næste stop er gymnasiet. Location: Sarahs værelse på efterskolen. Der er dejligt i Esbjerg. Alligevel har 16-årige Sarah Rysgaard Jensen ikke fortrudt, at hun i sommer valgte at vinke farvel til hjembyen og tage sin 10. klasse på efterskolen i Lunderskov. Og det var ikke tilfældigt, at det netop var skolen i Lunderskov, der blev valgt. Her vælger man mellem menneske-linjen og teknik-linjen i 10. klasse, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg skal arbejde med mennesker i fremtiden. Samtidig er det hele projektorienteret, nogle gange på tværs af de to linjer så alt i alt har det været virkelig fedt, siger Sarah. For hende er efterskoleåret ikke afslapning, men et år der menneskeligt bidrager til at sende en mere ansvarsfuld og selvstændig Sarah på gymnasiet til sommer. Dét valg er hun reelt ikke i tvivl om, og lige så meget hun nyder at være en del af efterskole-miljøet, lige så godt bliver det at komme tilbage til vestkysten. LONDON LYDER LÆKKERT Der har jeg venner og familie, og det betyder meget. Esbjerg er stadig min hjemby. Men jeg tror ikke, at jeg bor der om fem år. I hvert fald skal jeg ha mig et sabbatår bagefter og så vil jeg gerne ud at rejse, siger Sarah, der drømmer om at bruge London som base for den uddannelse, der venter et sted i horisonten. Lige nu aner hun ikke, hvilken type uddannelse hun ender med at gå efter. Fra sommerferien vil jeg koncentrere mig om min studentereksamen og så må vi se. Jeg har lige nu en idé om måske at blive jordemoder, men det kan nå at ændre sig mange gange. Det vigtigste er, at det bliver et job med mennesker og ikke noget, hvor jeg skal rode rundt i papirbunker hver eneste dag. Kunne du se dig selv bo i Esbjerg om 10 år? Ja, det vil jeg da ikke afvise. Det er et fint sted at bo. Men jeg skal først ud og prøve noget andet.
S. 010 Region Syddanmark Vækstredegørelse Farvel til grundskolen goddag til? Folkeskolelærer, ingeniør, skuespiller, tømrer. Handelsskole, gymnasiet eller teknisk skole. Mulighederne er mange for de unge, der står på tærsklen til at træffe det valg, der vil få betydning for resten af deres liv. Folkeskoledagene synger på sidste vers, og for den unge mellem 15 og 17 år kan det være en overvældende fornemmelse at stå med retten til at forme sit eget liv. Mange tanker farer gennem deres hoveder: Skal jeg flytte hjemmefra? Vil jeg overhovedet i gang med en ungdomsuddannelse nu? Skal jeg arbejde i et års tid, til jeg finder ud af, hvad jeg virkelig vil? Alle overvejelser ender med et valg, der kan være helt bevidst eller aldeles ubevidst. Disse valg er interessante at få et billede af, fordi de viser, hvor Syddanmark er på vej hen. Hvad er udfordringerne for politikere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner? Hvor skal der handles, og hvor er der plads til et klap på skulderen? Det giver vi et bud på her. Fokus er på de unge i Syddanmark mellem 15 og 17 år, der er på vej ud af grundskolen. Det er et spørgsmål om at få den uddannelse, jeg vil have, hvor den er bedst. England er et godt bud, og i Danmark skal det nok være i København. Kristian Leth, 16 år Målsætning kan næppe nås Både på nationalt og regionalt plan er målsætningen, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015. I Syddanmark er vejen til at nå den målsætning lang, da kun 84 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Esbjerg Kommune ligger i top, og i den anden ende halter især Fredericia, Middelfart, Nordfyn, Kerteminde, Ærø og Langeland bagud. Her får hver fjerde af en årgang ikke en ungdomsuddannelse. Der kan være flere årsager til, at målsætningen næppe nås inden 2015: De unge er ikke blevet forberedt nok i grundskolen til videre uddannelse Vejledningen i forbindelse med overgangen har ikke været god nok Der er for langt til nærmeste uddannelsessted Det kan være for fristende at få sig et job og tjene lidt penge på kort sigt Der har ikke været nok støtte fra hjemmet/omgivelserne Uddannelsesmiljøet i ungdomsuddannelserne har ikke været godt nok. 16% af en årgang i Syddanmark kan ikke skrive en ungdomsuddannelse på deres CV. 31% 48% af en syddansk årgang gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse. Med erhvervsfaglig forstås en SOSU, merkantil eller teknisk uddannelse. af en årgang i regionen gennemfører en videregående uddannelse. Den nationale målsætning er 50 %.
S. 011 Pigerne overhaler drengene 17% 24% Cirklen til højre viser, hvordan de unge, der forlod 9. klasse i 2009, formentlig vil komme igennem uddannelsessystemet frem til år 2034. Overordnet set er der stor forskel på, hvad pigerne 41% 55% og drengene i Syddanmark vælger at bruge tiden efter grundskolen på. Som cirklen viser, får 24 % af drengene aldrig en 27% erhvervskompetencegivende uddannelse. Pigerne er tilsyneladende mere ambitiøse, idet kun 18 % ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse. For på de videregående uddannelser viser pigerne vejen frem - 55 % af dem får en videregående uddannelse. Desværre får pigerne ikke følgeskab af helt så mange drenge, da kun 41 % af dem gennemfører. Den nationale målsætning er, at 50 % af en årgang skal gennemføre en videregående uddannelse - et mål, der ikke nås af drengene. 35% Ufaglærte mv Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse PIGER DRENGE Datakilde: Undervisningsministeriets profilmodel 2009 Lige nu aner jeg reelt ikke, hvor jeg er om ti år eller hvad jeg laver. Men det gør faktisk ikke noget. Tim Skovby Granberg, 16 år Esbjerg er stadig min hjemby, men jeg tror ikke, jeg bor der om fem år. Sarah Rysgaard Jensen, 16 år De unge vil have god infrastruktur Gode job, mange uddannelsesmuligheder og en god infrastruktur. Det er det, de unge mellem 15-17 år vil have ifølge undersøgelsen "Ung i Syd". De unge blev bedt om at lægge vægt på forskellige ting i forhold til, hvad de ønsker sig i nærområdet, hvis de skulle flytte inden for et års tid. Svarene er interessante at se på, fordi de viser, hvor regionen har en udfordring i forhold til at holde på de unge og sikre sig, at de bliver i regionen, uddanner sig og efterfølgende får et arbejde her. Opdeler man ønskerne mellem drenge og piger, er der en smule forskel. Drengene lægger ekstra vægt på et godt job, nye mennesker og god infrastruktur, hvor pigerne gerne vil bo i nærheden af mange uddannelser, god infrastruktur og muligheden for at bo billigt. Læs mere om, hvad de unge vil have. Har du en smartphone, kan du scanne stregkoden for at komme direkte til websitet. Hvis ikke, så se mere på: detgodeliv.regionsyddanmark.dk/ung
S. 012 Region Syddanmark Vækstredegørelse Kristian er klar til at komme videre Min bopæl vil afhænge af, hvor jeg kan finde et fedt job Kristian Leth, 16, har allerede taget de første store skridt ud af fødebyen Jelling. Jeg ser da de gamle venner, når jeg er hjemme, men Lunderskov er min hjemby nu. Mine bånd til skolen er stærkere, siger han. Kristian valgte Lunderskov Efterskoles 10. klasse på anbefaling fra en kammerat, der gik der i fjor. Her kan han få lov at lege med sceneteknik, strøm og programmering, alt det han lyster. Og opholdet på skolen har allerede sporet ham ind på, hvad fremtiden skal rumme: Dataprogrammering. Det bliver en uddannelse både her i Danmark og forhåbentlig også i udlandet og der kan sagtens gå over 10 år, inden jeg er færdig, konstaterer Kristian. Han er helt på det rene med, at uddannelsen med tiden vil flytte ham langt væk fra lokalområdet. Det er også et spørgsmål om at få uddannelsen, hvor den er bedst. England kunne være et godt bud undervejs, og i Danmark skal det nok være i København, fastslår Kristian. JYLLAND KAN IKKE UDELUKKES Jelling har været en tryg base indtil nu, men at holde LAN-party med vennerne er ikke nok i længden. Og skal han læse videre i byen, er seminariet den eneste reelle mulighed. Og det er ikke den vej, jeg skal gå, lyder det tørt fra den 16-årige. Når engang uddannelsen er slut, aner Kristian i dag ikke, hvor han vil bosætte sig. Det kommer ikke mindst an på, hvor han kan få et fedt job og her er mulighederne i f.eks. København eller udlandet langt større end på hjemegnen, mener han. Det må tiden vise. Jeg kan bestemt godt li Jylland, men derfor er det ikke sikkert, at jeg kommer til at bo her, siger den 16-årige efterskoleelev. Når der spilles teater på efterskolen, finder man som regel Kristian Leth bag eller over scenen. Location: Scenen på Lunderskov Efterskole.
S. 013
v S. 014 Region Syddanmark Vækstredegørelse Nærheden betyder meget for Sijana Novalic, når hun skal vælge sin uddannelse. Location: Stuen hjemme hos mor og far.
S. 015 Sijana il gerne slå rod 16-årig står i et vadested: Gymnasiet eller HF efter sommerferien? At blive tandplejer og så helst ikke flytte for langt væk fra Middelfart. Sådan lyder, i korte træk, drømmen lige nu for 16-årige Sijana Novalic fra Middelfart. Men hun indrømmer uden at tøve, at hun lige nu er i tvivl om, hvilken retning livet skal tage, når hun til sommer er færdig med 10. klasse. Mine forældre mener, at jeg skal gå efter at blive tandlæge. Jeg tænker mere på tandplejer også fordi jeg hellere vil overraske mig selv positivt undervejs end at satse for meget og så blive skuffet. Og frem for alt skal det jo føles rigtigt, siger hun ærligt. KØBENHAVN? HVORFOR DOG DET? Sijana stortrives med at være ung i Middelfart, selvom der naturligvis ikke er de samme tilbud her som i større byer. Jeg føler mig virkelig hjemme her. Jeg har gode venner, og der er en smuk natur omkring os. Her er trygt, og jeg kan ikke se mig selv bo i f.eks. København, lyder Sijanas sammenfatning. Efter skoletid sidder hun ved kassen i den lokale KIWI, men selvom det er sjovt at tjene sine egne penge og møde mennesker hver dag, er hun alligevel overbevist om, at det ikke er dén vej, karrieren skal køre. Det var hendes lærer, der overbeviste hende om at tage 10. klasse, så jeg kunne blive mere moden. Hun har ikke fortrudt, at hun lyttede. Det er sjovt og lærerigt at gå på Lillebæltskolens 10. årgang, karaktererne er blevet bedre, og hun er blevet en tand mere omhyggelig med lektierne - men tiden i 10. klasse har indtil nu ikke bragt nogen afklaring på, hvad der skal ske efter sommerferien. Enten bliver det gymnasiet eller også bliver det HF. Begge dele kan jeg ta her i Middelfart, og det er vigtigt for mig. Og skal jeg være tandplejer, kan det ske i Kolding. UDDANNELSE JA TAK! Sijanas baggrund ligner ikke mange andres. Hendes forældre flygtede til Danmark fra Montenegro, da hun var lille, og Sijana selv har ikke tal på de asylcentre, hun har boet på. Indtil familien for en håndfuld år siden omsider fik base i Middelfart. Vi lærte da lidt dansk på centrene, men ikke ret meget. Det var lige så meget noget med at tegne, klippe og klistre. Jeg startede reelt først i dansk folkeskole i 6. klasse og fik nogle fag, jeg aldrig havde hørt om. Det var dejligt at komme i en rigtig skole, og jeg er slet ikke færdig med at uddanne mig. Men det er især dejligt, at vi nu har boet det samme sted i mange år og jeg har ikke travlt med at komme væk herfra. Slet ikke.
S. 016 Region Syddanmark Vækstredegørelse Gider ikke bruge tid på transport Frederik Blom Milland, 19 år, Gislev Min bror havde gået her, og jeg ville gerne være mekaniker og når nu skolen ligger 25 km væk, var det oplagt. Jeg overvejede i hvert fald ikke andre skoler, og efter grundforløbet fandt jeg en læreplads hos Shell i Ørbæk. Jeg har rodet med motorer, siden jeg var 12-13 år, og min far er også automekaniker så kom det lidt af sig selv. Det fede ved jobbet er, at hver enkelt model er en ny udfordring, og du har ikke to dage, der er ens. Det passer mig fint at være her på Sydfyn. Man ved, hvor alting ligger, og jeg har mine kammerater tæt på. Det betyder meget. Jeg kunne ikke forestille mig at flytte til f.eks. Jylland. Jeg vil helst blive boende på Fyn. Rasmus Jørgensen, 19 år, Gislev Skolen her lå tættest på mit hjem det er rart ikke at skulle bruge en masse tid på transport. På en god dag tager det kun et kvarters tid at komme herned. Oprindelig vidste jeg ikke, hvad jeg skulle efter folkeskolen, men jeg er endt det rigtige sted. Det er fint at gå her, og vi har et godt hold. Jeg overvejede også at blive tømrer, men er glad for, at jeg valgte mekaniker. Jeg fik en læreplads i min fars værksted, og jeg er færdig i slutningen af 2011. Så må vi se, hvad der så sker. Jeg vil nok helst bo på Midtfyn, f.eks. omkring Ringe. Så har jeg kammeraterne og sammenholdet tæt på. Hvis jeg skulle flytte til Jylland, skulle det være, fordi man bedre kan køre motocross derovre. Ellers ikke.
Svendborg Erhvervsskole S. 017 Malte Jacobsen, 16 år, Hesselager Jeg valgte erhvervsskolen i samråd med mine forældre og fordi en kammerat havde gået her. Valget var ikke ret svært. Jeg er rigtig glad for at gå her; især på førsteåret hvor vi får lov til at snuse til mange forskellige ting. Det er i hvert fald noget helt andet og mere spændende end folkeskolen og 10. klasse, nej, det lød simpelthen for kedeligt. Jeg tog 9. klasse på en efterskole ved Thyborøn. Det var faktisk rigtig fedt og med et godt sammenhold, og jeg ville ikke have noget imod at tage et eller andet sted hen for at få den rigtige uddannelse. Jeg ved bare ikke hvor. Og lige nu er det fedt at have alle vennerne tæt på. Jeg ved ikke endnu, hvad jeg ender med at blive. Måske smed eller tømrer eller Falck-redder. Mikkel Brask, 16 år, Hesselager Jeg gad simpelthen ikke 10. klasse. Jeg tog 8. og 9. på en special-efterskole i Kragelund tæt på Vejle, og det var simpelthen superfedt. Det gav mig en hel masse men jeg kunne mærke, at jeg i hvert fald ikke skulle tilbage til folkeskolen. Det er dejligt, at vi ikke har så mange boglige fag her, og jeg trives med at være her. Jeg kendte ikke så mange af de andre fra starten, men det er kommet efterhånden, og man kender jo Svendborg by i forvejen. Byen bruger vi, når vi har fri. Det er fint, at skolen er så tæt på, hvor jeg bor, men på længere sigt vil jeg ikke have noget imod at flytte væk for at få en uddannelse. Jeg aner ikke, hvad jeg laver om fem år. Jeg tror ikke ligefrem, jeg skal være håndværker. Måske skulle man blive pædagog det virker som et ret fedt job. Uddannelse tæt på Det er især drenge, der vælger en uddannelse, der ligger på hjemegnen. Så slipper de for at flytte for langt hjemmefra. De kan så se, at de jævnaldrende piger forlader egnen for at få en uddannelse og en del af dem vender ikke hjem igen. Læs mere om tendensen i vores undersøgelse af syddanske unges valg og drømme. Har du en smartphone, kan du scanne stregkoden for at komme direkte til websitet. Hvis ikke, så se mere på: detgodeliv.regionsyddanmark.dk/ung
S. 018 Region Syddanmark Vækstredegørelse Anne- Kirstine står i et vadested Mulighederne er næsten - for mange efter sommerens studentereksamen Det er ikke muligheder, 18-årige Anne-Kirstine Vad Knudsen mangler. Det er beslutninger. Gymnasieeleven fra Erritsø stortrives med tilværelsen på Fredericia Gymnasium, men glæder sig også til at få huen på hovedet til sommer. Og så kommer det spørgsmål, som hun hører oftest i denne tid: Hvad skal du så lave? Ja, folk spørger jo hele tiden. Jeg er nok ikke i tvivl om, at jeg på et tidspunkt skal læse videre, men spørgsmålet er bare hvad. I øjeblikket svarer jeg litteraturvidenskab, når folk spørger både for i det hele taget at sige noget, men også fordi det faktisk lyder vildt spændende. Men det kunne også sagtens ende med f.eks. kunsthistorie eller antropologi, siger Anne-Kirstine. VERDEN RUNDT ELLER KUN HALVVEJS Uanset hvad beslutningen bliver, står to ting dog klart: Hun skal have et sabbatår til at rejse ud, måske endda to og det efterfølgende studieliv skal være i København. Til gengæld er hun i tvivl om sit rejsemål, når engang opsparingen tillader det. Der er så mange muligheder. Nødhjælpsarbejde i Afrika. Israel. Indien. Sydamerika Jeg taler med flere veninder om flere muligheder. Og måske Studielivet skal leves i København, når Anne- Kirstine Vad Knudsen har nydt sine sabbatår. Location: Fællesgangen i bofællesskabet Solfang.
S. 019 kunne det også være fedt at rejse lidt rundt alene og få fred til at tænke mine egne tanker. Jeg ved det simpelthen ikke endnu. NEJ TIL AT STARTE I BLINDE Anne-Kirstine griner selv lidt af sine mange muligheder og den tvivl, der følger med. Til gengæld var hun reelt aldrig i tvivl, da hun skulle forlade folkeskolen: Det skulle være gymnasiet. Der er spændende fag som historie, samfundsfag og dansk altså hele den almene dannelse. At du via f.eks. samfundsfag faktisk kommer til bedre at forstå, hvad de taler om i nyhederne uden at blive hægtet af. Måske spiller det også ind, at min far er gymnasielærer. Men jeg har aldrig fortrudt mit valg, og jeg skal bestemt læse videre senere, for jeg er slet ikke træt af at studere. Jeg skal bare ha en tænkepause, for jeg vil ikke starte på et studium halvvejs i blinde bare for at starte, fastslår hun. Anne-Kirstine har i dag samfundsfag og engelsk på A-niveau samt bl.a. matematik på B-niveau for at holde nogle flere muligheder åbne. VENDER NÆPPE TILBAGE Hovedstaden er det klare mål; bl.a. fordi flere af hendes veninder også skal derover og læse efter gymnasiet. Jeg skal prøve et mere pulserende liv, hvor der er mere gang i kulturen end her. Kulturelt bor vi altså lidt i et hul, især når det gælder kunst. Selv Trapholt kan man blive lidt træt af, siger Anne-Kirstine, der forudser, at der skal et særligt job til for at trække hende tilbage til Erritsø-egnen. Lige nu forestiller jeg mig at bo et sted på Sjælland, hvor der er luft og ikke langt til København, lyder hendes spådom. Skulle hun ende med at vende tilbage, må det meget gerne være til bofællesskabet Solfang på Toftegårdsvej, hvor hun er vokset op. Her er 20 lejligheder samlet under ét langt tag med fælles gågade i midten, og som barn har det været et paradis at vokse op i. Det var som at være i børnehave hele tiden. Der var altid nogle på min alder, og to af mine gode veninder boede og bor stadig - bare et par døre væk. Lige nøjagtig her kunne jeg godt finde på at flytte tilbage til. Ellers tror jeg ikke, at jeg vender tilbage.
S. 020 Region Syddanmark Vækstredegørelse Mahmmoud vil selv bestemme REMA i Varde skal være springbrættet til egen butik Han kan blive boende tæt på familie og venner. Han kan arbejde med handel og møde nye mennesker hver dag. Og han ser en chance for at indfri sine ambitioner. Det er i korte træk de tre væsentligste grunde til, at 18-årige Mahmmoud Awad 1. januar begyndte som butikselev hos REMA 1000 i hjembyen Varde. Den lokale REMA-butik har været hans arbejdsplads, siden han som 14-årig fik en tjans som flaskedreng, og da han kom i 10. klasse, tilbød butikschefen ham en elevplads. Mahmmoud sagde ja med det samme og brugte derpå halvandet år på HG-forløbet på Varde Handelsskole, indtil han begyndte i butikken. HELST IKKE PÅ SKOLEBÆNKEN Egentlig var det lidt tilfældigt, at jeg fik job lige nøjagtig i REMA i sin tid. Det var mit første job efter at have været avisbud. Men det er et rigtig godt sted at være gode kolleger og en god chef, god moral og ingen surmuleri. Og som ansat er der ordentlige forhold. Så jeg var faktisk ikke i tvivl, da jeg fik tilbudet, siger Mahmmoud. Hans forældre så nok gerne, at han tog den tre-årige HH-uddannelse, fordi den på længere sigt åbner flere døre. Men de bakker ham alligevel 100 % op, understreger han. Jeg egner mig ikke til at sidde længe på skolebænken, jeg skal ud og møde mennesker. Mange drømmer måske om at blive læge eller advokat, men det er slet ikke mig. At læse i syv år eller mere, inden du kommer i gang med at arbejde nej tak. STOLT AF SIN BY Han er gået i gang med et job, hvor de daglige kunder er hans øverste chef. Er de tilfredse, kan han også være det. Den form for kontant afregning passer ham godt. Samtidig lægger Mahmmoud ikke skjul på, at han har ambitioner. Om fem år håber jeg at åbne min egen REMA-butik. Jeg vil gerne være chef, for så er der ingen, der bestemmer over dig. Og det tør jeg godt sige højt. Butikken skal dog helst ligge enten i Varde eller i nærheden, for Mahmmoud vil gerne blive boende i området. Jeg kan godt li byen; ja, jeg er faktisk lidt stolt af Varde. Her er roligt og trygt og ikke de bandemiljøer, du f.eks. finder i København, så det er en god base også når jeg engang selv skal ha familie og børn. Af og til mangler der måske lidt gnist i byen, som om der er for mange, der ligger på sofaen, men det er et godt sted at bo og vokse op, siger Mahmmoud. Han har ikke problemer med at få tiden til at gå i byen, men kunne dog godt tænke sig en klub for de ca. 18-årige, hvor man kunne mødes, snakke og spille bordtennis o.l. Men jeg kunne ikke bo i en storby. Der sejler jeg bare rundt, konstaterer han med et skævt smil. SALTVAND OG SKUMSPRØJT At han har glædet sig til pladsen som butikselev, betyder dog ikke, at han ikke har overvejet at springe på en uddannelse, der ligger langt væk: Skulle det være noget andet, har jeg faktisk tænkt på Søfartsskolen i Svendborg. Der lærer du at være selvstændig, der er mange spændende oplevelser, og kammeratskabet skulle være rigtig godt. Men det var nok mest en sjov tanke, og det kommer ikke på tale nu. Nu gælder det REMA, og jeg kunne overhovedet ikke tænke mig andet. Hver dag møder Mahmmoud Awad nye mennesker som butikselev i REMA og det nyder han. Location: Frysedisken i REMA.