Byggeavis Renovering af rækkehusene i Syd I 2015 står fremtidens rækkehuse i Albertslund Syd Det er vores fælles vision Husk at se mere på www.masterplansyd.dk/rækkehusene
2
Indhold Sammen om at skabe sunde og fremtidssikrede boliger.. 4 Beboer i Elefantens Kvarter: Det er blevet godt... 5 Vi er flyttet tilbage og glade for boligen, men..... 8 I arbejdstøjet.... 10 Østeuropæiske facadepudsere med overenskomst... 13 Rækkehusene bliver meget lækre.... 14 Beboerne har haft god indflydelse.... 15 3
Vi er sammen om at skabe sunde og fremtidssikrede boliger I 2015 står fremtidens rækkehuse i Albertslund Syd. Det er den fælles vision for alle os, der er sammen om at skabe moderne, sunde og fremtidssikrede boliger. Enhver byggeproces har mange facetter, og når der er tale om renovering og ikke bare nybyggeri, er der endnu flere sider af sagen, fordi det handler om folks hjem. Jer beboere er dybt involveret i projektet i kraft af de beboerrepræsentanter, I har valgt på beboermøder, samt de, der sidder i afdelingsbestyrelserne. Derudover er entreprenører, boligselskabet, som er mit ophav, samt kommunen blot et par af de kort, der er med til at få kabalen til at gå op, og få de 544 rækkehuse færdige. Byggeavisen, som du netop læser, er i første omgang et forsøg, der vil løbe indtil 2015. Den vil udkomme hver tredje måned. Vi håber med denne byggeavis at åbne op for de mange sider af renoveringsprojektet, der spiller ind, og du vil få fortalt en række historier, der udspiller sig på byggepladsen, i hjemmene og på tværs af renoveringsprojektet. God læselyst Tine Refsgaard Projektleder for renovering af rækkehusene, BO-VEST 4
Sådan ser en passage ud mellem to renoverede boligblokke i Hvalens Kvarter 5
Beboer i Elefantens Kvarter: Det er blevet godt Michael Hansen har boet syv år i Elefantens Kvarter. Da planerne om en forestående renovering af rækkehusene kom på tegnebrættet, byttede familien i sin tid bolig og flyttede til området. To flyttekasser tilbage Nu er boligen renoveret og indrettet. Der mangler kun to flyttekasser, så har familien Hansen pakket ud. Der dufter af nyt træ, og haverne er endnu ikke færdige. Men Michael Hansen er godt tilfreds med resultatet af sin nye bolig. Den er lys og luftig og i en helt anden kvalitet end før renoveringen. Masser lys og gode muligheder Familien har udnyttet det ekstra plads i stueetagen til et højbord ud mod glasfacaden og baghaven. Vi er meget glade for det ekstra stykke, fordi det åbner rummet, siger Michael Hansen og fortæller, at det gik glat, da familien skulle lave tilvalg. Vi var nede ved Berit (BO-VEST beboerkoordinator, red.), og der var heldigvis ingen problemer. Et moderne indtryk Indretningsmæssigt har familien valgt klinker i stueetagen, stor stue på førstesalen og fliser i hele baghaven. Det giver et super moderne indtryk, når man træder ind i boligen, og både Michael og hans hustru samt deres store hund føler sig godt tilpas. På vej op til stuen på første salen har Michael sat lysdiodoer under hvert trappetrin. Det giver et stemningsfyldt trapperum. Trappen bliver et gør-det-selv projekt Michael Hansen og hustru glædede sig til renoveringen, men processen har både taget tid og kræfter. Vi troede, det ville gå lynhurtigt med renoveringen, men der tog vi fejl siger Michael Hansen. Selvom der ikke har været specielt mange fejl og mangler, så har det føltes som en lang proces at blive genhuset. Nu mangler vi stadig at få afklaret om listen inde i stuen bliver fuget. Michael forklarer, at boligen er den sidste i blokken og muren er en ydrevæg, og derfor bliver listen i stuen i stueetagen tydelig. En anden skønhedsplet på boligen, nemlig resterne fra den gamle trappe, vil Michael selv lave pænere. Trappen, den laver jeg bare selv, siger han. 6
Et indblik i familien Hansens stue på førstesalen. Rummet er godt udnyttet som stort opholdsrum. Stueetagen er anvendt til spisestue med langbord samt højt bord ud mod glasfacaden. 7
Vi er flyttet tilbage og glade for boligen, men... Hakima bor i Krebsens Kvarter og er netop flyttet tilbage til sit rækkehus. Der er mudder foran hendes hoveddør, og baghaven er endnu ikke færdig. Hun står og pakker bilens baggerum på Fiskens parkeringsplads, mens kraner flytter boligfacader i baggrunden, og nedrivere har travlt på området lige ved siden af. Vi har fået en ny bolig, og den er bedre end den gamle, siger Hakima, da hun bliver bedt om at kommentere på den nye boligsituation. Den gamle var utæt, kold og meget slidt. Nu har vi i det mindste noget, der fungerer. Nogen steder, uddyber hun. Selvom der ikke længere er skimmelsvamp og utætte vinduer, mener Hakima, at der er flere ting ved den nye bolig, som hun synes skulle være anderledes. Varmen virker kun nogen gange. Selvom vi kan se på termometeret, at der eksempelvis er 20 grader i stuen, så er gulvet koldt. Der burde jo være gulvvarme. Det synes vi er underligt, siger hun. Hvordan gulvvarmen fungerer ved Karsten Mortensen. Han er seniorprojektchef i MT Højgaard og varetager renoveringen af rækkehusene for MT Højgaard. Til daglig er Karsten i skurbyen ved Fiskens Kvarter, hvor MT Højgaard har kontorpladser under byggesagen. Karsten har været med lige fra starten af projektet. Der er gulvvarme i alle de renoverede boliger, bekræfter han. Gulvvarme betyder, at temperaturen i stuen varmes op af rør, der ligger under gulvene. Gulvet er opdelt i seks selvstændige zoner med hver sin temperaturføler og varmer ikke op, når den rigtige temperatur i rummet er nået. Det regulerer sig selv, og kan mærkes varmest i den ene ende og koldere i den anden ende af stuen afhængigt af, hvad følerne måler indenfor hver zone. forklarer han. Det er derfor ikke en fejl, når gulvene ikke føles lige varme. Gulvvarmen føles også forskellig afhængig af hvilket gulv, beboeren har valgt. Det føles forskelligt, om man har trægulv eller flisegulve, kommenterer han. Vi synes, der skulle være et ekstra toilet Når man nu alligevel var ved at renovere hele huset, hvorfor så ikke lave et ekstra toilet? spørger Hakima. Hun synes det er oplagt at lave et lille toilet i det ekstra rum på førstesalen, som nu minder om en slags skab. Vi kunne i hvert fald godt have brugt et ekstra toilet deroppe, mener hun. Karsten Mortensen påpeger, at MT Højgaard bygger rækkehusene efter EUDP-projektet, som var forgangsprojekt for renoveringen. Her var et ekstra toilet ikke med i overvejelsen. Inden EUDP-projektet blev bygget, opførte man to prøvehuse i Bjørnens Kvarter. Da de stod færdige, havde beboerne mulighed for at komme med input til de nye rækkehuse. Det benyttede flere beboere sig af. Eksempelvis blev der bygget et trappetårn, der kan ses i prøvehusene i Bjørnens Kvarter 15D, som forsøg på at udvide boligarealet. Desværre kunne man ikke få tilskud fra Landsbyggefonden, og det blev vurderet at huslejen ville stige for meget med en sådan tilbygning. Derfor blev det ikke en del af projektet. Karsten Mortensen forklarer, at man ville være nødt til at omlægge det ene værelse til toilet, hvis ideen skulle være ført ud i livet. Det lille rum er for lille til et toilet. Udover det ville ideen have gjort projektet og husleje væsentligt dyrere. Det ville kræve, at afløbsrør og vandforsyninger blev omlagt. Mudder og jord En helt anden side af byggesagen er den megen mudder og regnvand, som samler sig. Det er til at få en depression af, alt det her mudder. Hvad skal man gøre ved de her sko? siger Hakima, der viser sine røde sko med mudder på. Mudderet kravler ind i huset, og det bliver ikke bedre af, at fliserne i min baghave ikke er lagt færdigt, siger hun. Karsten Mortensen erkender, at vådt vintervejr betyder, at der er rigtig meget mudder og vand, som blandt andet samler sig på parkeringspladserne. Desværre kan vi kun se frem til, at det er støv, der bliver problemet, når solen kommer frem til sommer, og vand og mudder tørrer, afslutter han. Til sommer kan vi til gengæld glædes over, at der er endnu kortere tid til, at rækkehusene står færdige, nye, moderne og sunde. 8
9
I arbejdstøjet Når du går på arbejde, i skole eller forlader din bopæl, kan du se håndværkere i rækkehusene. De mange forskellige håndværkere kommer fra flere virksomheder og arbejder enten sammen eller parallelt om at gøre rækkehusene færdige. MT Højgaard har det overordnede ansvar for byggepladsen. De har ansat mange mindre virksomheder med hvert sit speciale til at udføre dele af arbejdet. Flere af de mindre virksomheder har også ansat virksomheder eller enkeltpersoner med specialer. Derfor er der stor forskellighed på byggepladsen og mange arbejdere i gang på samme tid. En af de større virksomheder, der har folk ansat på byggepladsen er entreprenørvirksomheden Thoras. Danny Andersen er ansat i Maskinhuset og bliver indimellem hyret til at reparere Thoras entreprenørmaskiner som her, en minilæsser. Minilæsseren kan køre med jord og grus, og hvis der bliver sat pallegafler på, kan den flytte endnu større ting. Den er en vigtig maskine på byggepladsen. På byggepladsen kan man også møde Kaj Karlsskov, der ligesom Danny kommer fra Thoras. Han udskærer metalstivere og fundamenter til rækkehusene. Det kan være besværligt at finde strøm til sin maskine på byggepladsen, og led- 10
11
ningen er meget udsat, når den må ligge henover bunker og materialer. Mens han skærer metallet over, kører en personbil forbi og gasser op, da den kører forbi Kaj. Han bliver ikke vred, men er klar over, at håndværkernes tilstedeværelse er en stor belastning for beboerne. Et andet sted i rækkehusene står boligerne allerede færdige, og familierne er tilbage. I en bolig i Fiskens Kvarter har familien klaget over lugtgener. Derfor er to andre ansatte i Thoras forbi med et kloakkamera. For hver bolig, som MT Højgaard laver færdig, bliver kameraet sænket ned i kloaksystemet og alle kloakrør inspiceret. Det hedder en TV-inspektion. Det giver rigtig mange kilometers film hver uge. Normalt bliver to blokke undersøgt om dagen. Instrumentet har en skærm, hvor TV-inspektørerne kan følge med kameraets bevægelser rundt i rørene. Mandskabet fra Thoras konstaterer, at der ikke er fejl i kloakken, og luftgenerne må komme et andet sted fra. På spørgsmålet om hvorvidt de ofte finder fejl, ryster de to på hovedet. Ud af 250 boliger, som de to har undersøgt, har de kun fundet fejl i to boliger. Ved siden af de to TV-inspektører står deres chef Hans Birkkjær, der er formand for Thoras og for de 16 gutter, som Thoras har beskæftiget i rækkehusene. Det er Hans, der sørger for, at tingene kører, som de skal. Der er rigeligt at se til her i området, understreger Hans. Og det bliver der ved med at være indtil efteråret 2015, hvor rækkehusene står færdige. 12
Østeuropæiske facadepudsere med overenskomst På byggepladsen kan du møde østeuropæiske håndværkere, der er ansat af MT Højgaards underentreprenører. Heriblandt Hefa-Wallsystems. Virksomheden har ansat polske murere til at pudse facaderne på de renoverede rækkehuse. På byggepladsen i Albertslund Syd har vi to sjak ansat. Det vil sige 15 medarbejdere i alt, fortæller Anders Juul som er projektleder for Hefa. Vores ansatte har 3F overenskomst og omfattet af arbejdsbevis fra Dansk Byggeri. Deres arbejdsdag er på otte timer, og de får udbetalt feriepenge. Derfor har de også dansk CPR-nummer og får samme løn som danske murere, fortæller Anders Juul. Bosat i Ishøj Hver dag kører mandskabet til rækkehusene fra Ishøj, hvor de deler bopæl. De har tre biler til transport; én minibus med plads til ni personer og to mandskabsvogne. De har blandt andet en kæmpe folkevogn og benzinkort, og står selv for at køre til og fra byggepladsen, forklarer Anders Juul. Boligorganisationernes Landsforening (BL) hjemmeside har tillid til de almene boligorganisationer. På deres hjemmeside citeres BL s administrerende direktør Bent Madsen for følgende: Arbejdsklausulerne sikrer, at der arbejdes på danske overenskomster både hos hovedentreprenører og underentreprenører. Samtidig er det vigtigt, at bygherren også er parat til at følge op på arbejdsklausulerne, hvis der er mistanke om urent trav. Tilliden til den almene boligsektor bakkes også op af 3F, hvilket Jesper Rasmussen ser som en positiv og vigtig side af sagen. Vi har heller ikke haft grund til andet end at have fuld tillid til MT Højgaard, siger Jesper Rasmussen. Derfor kan du i dag se både polakker og andre nationaliteter på byggepladsen i rækkehusene. Hefas østeuropæiske medarbejdere er indkvarteret i et stort hus, som også har kontorfaciliteter. Hefa betaler huslejen, logi, TV og internet, og så har man hver et værelse eller deler to og to, siger Anders Juul. Derudover er mandskabet fælles om stue/opholdsrum, køkkener og badeværelser. Huset har før været lejet ud som bopæl for østeuropæisk arbejdskraft, hvor 3F har godkendt forholdene, fortæller Anders Juul. BL har tillid til de almene boligorganisationer BO-VESTs byggechef Jesper Rasmussen oplyser, at det er helt almindeligt, at entreprenører gør brug af udenlandske underentreprenører ved renoveringsopgaver i afdelingerne. Forholdet er reguleret i BO-VESTs kontrakt med entreprenøren. I kontrakten er det fastsat, at entreprenøren har ansvaret for, at alle beskæftigede på byggepladsen, herunder underentreprenører, er ansat på vilkår, der ikke er ringere end den gældende kollektive overenskomst for arbejde af samme art på den egn, hvor arbejdet udføres. Det er også et krav, at entreprenøren respekterer den internationale ILO-konvention 94 om arbejdstageres rettigheder. 13
AB Syd formand: Rækkehusene bliver meget lækre På Majbritt Branders blog kan man læse, at hun er politiker, skolelærer og livsnyder. Men for to år siden blev hun også valgt som beboerdemokrat i AB Syd. Det sidste år har hun været formand for afdelingen. Majbritt bor i et gårdhus i Faklens Kvarter, som ligger et stykke fra rækkehusene. Men hun er, som alle andre i Albertslund Syd, berørt af renoveringen i sin dagligdag. Inden for den næste årrække står gårdhusene for tur, og derfor også Majbritts bolig. Påvirker renoveringen i rækkehusene din hverdag som beboer? Selvom jeg bor langt væk fra rækkehusene, så er jeg berørt af renoveringen. Af og til ryger internetforbindelsen, tv-forbindelsen og huset ryster. Udenfor er der beskidt og pløret, og der er huller i vejene. Sådan har det været i rigtig mange år efterhånden. Før rækkehusene blev etagehusene ved kanalen renoveret. Men sådan er det, når der skal renoveres en hel bydel. Og der skal renoveres, for det er ved at falde fra hinanden. Gardinerne blafrer jo om vinteren Hvad får renoveringen i rækkehusene dig til at tænke, om den tid, som beboerne i gårdhusene skal igennem? Jeg håber, at processen bliver hurtigere, fordi vi har fået mere erfaring. Nu ved vi blandt andet, at det er vigtigt at fastsætte et niveau for huslejeomkostningerne, inden byggeriet går i gang. I bestyrelsen i AB Syd har vi fastsat et niveau for huslejestigninger. Den aftale forsøger vi i bestyrelsen at holde fast i. Hvad er de største udfordringer som gårdhusbeboer? Lige nu er det en udfordring, at vi i gårdhusene ikke har kendskab til, hvornår vi skal genhuses. Vi har jo alle haver, men vi ved eksempelvis ikke, hvornår forarbejdet skal gøres, så vi eventuelt kan få vores planter med til den nye bolig. Vi ved heller ikke hvordan haverne ser ud, når vi kommer tilbage. Jeg er også bekymret for, hvilket hegn, der sættes op. Når man nærmest altid har boet i et gårdhus, så synes man, at det skal blive ved med at være, som det er, fordi det kendetegner haven. Hvad drømmer du om, at renoveringen i Albertslund Syd vil medføre? Jeg håber, at det bliver et sundt og fornuftigt boligområde, der også tiltrækker en yngre generation, som vil være med i fællesskabet. Vores nuværende afdelingsbestyrelse gør et super godt stykke arbejde, det er der ingen tvivl om. Men når de på et tidspunkt vil videre, så har vi brug for friske kræfter til at tage over. Synes du, at vi bygger fremtidens rækkehuse i Albertslund syd? Det er klart, at rækkehusene bliver bedre boliger. De er mere åbne, og der er skabt flere muligheder. Jeg tror også, at de er blevet sundere. Og området er blevet meget lækrere. Hvad er den største beslutning, som du har været med til at træffe i AB Syd? Den største beslutning er, at vi er fælles om renoveringsprojektet. Afdelingsbestyrelsen tager ikke store beslutninger udenom beboerne. Det er den største og vigtigste beslutning, og det gør mig stolt at have den ramme om projektet. 14
Afdelingsbestyrelsesmedlem: Beboerne har haft god indflydelse Finn Stubtoft er til daglig ansat som vicepartisekretær for Socialdemokraterne. Men i rækkehusene er han afdelingsbestyrelsesmedlem for VA 4 Række og repræsenterer beboerne i byggesagen. Finn er blevet stillet tre spørgsmål til sin oplevelse af renoveringsprojektet. Han fortæller om sin oplevelse af at være både beboer og beboerdemokrat i rækkehusene i foråret 2014. Hvordan synes du processen for renoveringsprojektet har været? Jeg synes det er et fantastisk projekt, fordi vi selv har været med til at få det derhen, hvor det er nu. Det er blevet endnu bedre, end det var fra starten. Processen har været god og rigtig lang, hvor beboerne har haft god indflydelse og været meget involveret. Det gør, at der er et fælles ansvar for projektet. Hvad er du mest stolt af? Jeg er mest stolt af, at vi i det hele taget er kommet i gang og har truffet nogle beslutninger, som gør projektet bedre. Blandt andet har vi i VA selv besluttet, at bruge penge på trapperummet og førstesalen, hvor der kommer nye gulve. Jeg er også stolt på BO- VESTs vegne, fordi projektstyringen har været rigtig god. De har lavet en proces, der holder. Der er lavet en plan og plus-minus en uge eller to, så kører planen. Det betyder, at beboerne ved, hvad der skal ske, og det synes jeg er fantastisk. Hvad er den største udfordring for dig som beboer? Den største udfordring er at bo på en byggeplads, fordi man virkelig skal være tolerant. Og det skal de folk, der arbejder i området også. De skal have forståelse for os, der bor på en byggeplads og har en dagligdag, der skal fungere. Den største udfordring er at få de to ting til at mødes og forbedre samarbejdet, så vi ved hvad der inddrages til byggeplads og hvornår. Her er det vigtigste at få forståelse ind i mellemregningen. Der er brug for dels en forventningsafstemning og dels en forståelse for behov og krav. Det er så ganske afgjort den største udfordring. Der bliver bygget om ørene på os, og det gør der i lang tid endnu. Hvad er den største udfordring for dig som beboerdemokrat? Den største udfordring er at få involveret beboerne. Selvom rigtig mange heldigvis interesserer sig for renoveringsprojektet, er der også mange, som ikke gør. Som beboerdemokrat er min største udfordring at gøre det attraktivt for beboerne at engagere sig. Vi vil gerne have, at folk interesserer sig i at gøre det sted, hvor de bor attraktivt og påvirke både de fysiske omgivelser, og hvad der skal ske i afdelingen. Eksempelvis har vi et meget flot beboerhus, men hvordan bruges det, så der bliver skabt et bedre fællesskab for os, der bor i området? Det spørgsmål kan vi kun besvare, hvis beboerne er med. 15