Undervisningsbeskrivelse Termin 2017/2020 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Det Naturvidenskabelige Gymnasium, Hotel- og Restaurantskolen København HTX Dansk A Nikoline Holm Braüner og Christian Bertore-Andersen 3.uxy Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Introduktion til faget Noveller Eventyr Oldtiden & Den norrøne digtning Middelalder og folkeviser Lyrik Procesorienteret skrivning Romantikken Oplysningstid og pietisme Titel 10 Nordkraft socialrealisme Titel 11 Medieforløb: nyheder og kommunikationskulturer Titel 12 Rap, sprog og lyrik Titel 13 Det moderne gennembrud Titel 14 Digital dannelse Titel 15 Modernisme og realisme Titel 16 Nyere litteratur Side 1 af 16
Titel 1 Introduktion til faget Eleverne præsenteres for faget, formalia og bekendtgørelsen. Derudover skal eleverne introduceres for danskfagets tre søjler (litteratur, sprog, medier) og hvad disse indehol- der. Eleverne skal desuden have foretaget den første læsetest. Omfang Uge 33-41 Primær litteratur - HTX Bekendtgørelsen - Dansk A - Dansk A - Htx. Vejledning/Råd og vink - Larsen, Ole Schultz (2015); Håndbog i dansk, Systime (s. 8-17) (5 ns) - Langdahl, B. R. (2010); Krydsfelt Grundbog i Dansk, Gyldendal (s. 78-89) (8 ns) - Bødtcher-Hansen, Maja m.fl. (2012); Med tiden - en litteraturhistorisk gennemgang, Gyldendal (s. 344-354) (8 ns) Særlige fokuspunkter Overordnet mål med undervisningen I første omgang tages udgangspunkt i de metoder, begreber og forfattere eleverne ken- der fra folkeskolens undervisning. Der bruges tid på at udveksle elevernes erfaringer inden for området med henblik på at blive mere bevidst om egne kompetencer og fag- lig viden/ståsted. Ydermere foretages en forventningsafstemning samt gennemgang af den foreløbige læseplan for grundforløbet. Eleverne skal have deres første læsetest, som peger frem mod SO1 om studiemetoder. Kernestof: - dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturviden- skabeligt og teknologisk fagsprog Faglige mål: - demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder. Konkrete mål: - Kendskab til, hvad faget handler om og omfanget af samme ved gennemgang af bekendtgørelse, kernestof og faglige mål. - Forståelse for, hvordan faget fungerer og hvilke krav, der stilles til eleverne. - Anvendelse af selvevaluering til at konkretisere eget syn på fagligt niveau, ud- fordringer og målsætning dette følges op i slutningen af skoleåret med en ny selvevaluering og refleksionsskrivning. Klasseundervisning og læreroplæg Gruppearbejde og individuel arbejdsform Side 2 af 16
Titel 2 Noveller Forløbet skal introducere eleverne til novellegenren med særlig fokus på tekstanalysen. Vi arbejder deduktivt, hvor eleverne først præsenteres for teori, for derefter selv at for- søge sig i praksis. Eleverne møder under dette forløb deres anden læsetest og skal i den forbindelse reflektere over egen progression. Eleverne får en introduktion til metoder i dansk med fokus på den nykritiske metode, som er indgangsvinklen i dette forløb. Primær litteratur - Andersen, Vita (1978): Fejlen fra Hold kæft og vær smuk (16 ns) - Sørensen, Villy (1953): Blot en drengestreg fra Sære historier (7 ns) - Aidt, Naja Marie (2006): Slik fra Bavian (3 ns) - Jessen, Ida (1997): Ude på vandet fra Den anden side af havet (2 ns) Sekundær litteratur - Larsen, Ole Schultz (2015); Håndbog i dansk, Systime (s. 38-70 og 89-90) (25 ns) Omfang Uge 43-50 Særlige fokuspunkter Overordnet mål med undervisningen Eleverne skal kunne bruge den litterære metode til at åbne teksten og analysere denne. Det vil blive foretaget en nykritisk læsning af alle noveller, således eleverne læ- rer at forstå teksten som autonom, således teksten analyseres på dennes egne præmis- ser via detaljeret nærlæsning. Kernestof - danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder - litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder Faglige mål - udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt - analysere og fortolke fiktive tekster - demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder. Konkrete mål - Kendskab til novellegenrens karakteristika og elementer - Forståelse for genrens elementer og deres funktion i en analysemæssig kontekst - Anvendelse af sproglige færdigheder til at udarbejde en mundtlig og sproglig analyse. Klasseundervisning med læreroplæg Gruppearbejde og -fremlæggelse Evaluerings- og feedbackkulturen implementeres i undervisningen Individuelt skriftligt arbejde (summativ og formativ evaluering) Side 3 af 16
Titel 3 Eventyr Forløbet introduceres med en generel indføring til genren. Omfang Uge 51-3 - Andersen, H.C. (1844): De røde Skoe fra Nye eventyr - Tredje samling - Brødrene Grimm (1821): Tusindskind fra Brødrene Grimm Eventyr - anden samling - Kidde, Rune T. (2000): Klaskepot fra Søde Sally Sukkertop og andre ækle even- tyr (2000) Særlige fokuspunkter Overordnet mål med undervisningen At introducere eleverne for eventyrgenren henholdsvis kunst- og folkeeventyr, deres forskelle og ligheder. Eleverne introduceres desuden til psykoanalyse, som de skal gå i dybden med i et senere forløb (folkevise). Kernestof - mangfoldige litterære genrer - danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder - Kanonlitteratur: H.C. Andersen Faglige mål - analysere og fortolke fiktive tekster Konkrete mål - Kendskab til forskelle og ligheder mellem kunst- og folkeeventyr - Forståelse for elementer der typisk knytter sig til genren, herunder fortælleren, komposition, A.J. Greimas aktantmodel, eventyrtræk og tal, magi og det overnaturlige samt modsætningsforhold. - Anvendelse af analysemetoder der er hensigtsmæssige i forhold til eventyr- genren og den bedst tænkelige udlægning af teksten. - Kendskab til den psykoanalytiske tilgang til litteratur Læreroplæg og klasseundervisning Individuelt arbejde og gruppearbejde Side 4 af 16
Titel 4 Oldtiden & Den norrøne litteratur Forløb om de islandske sagaer, der har til formål at indføre eleverne i sagaen som lit- terær genre. Til dette læser eleverne deres første værk: Ravnkel Frøjgodes saga. Fokus vil blive lagt på sagaernes oprindelse og historie, oldtiden som samfund, samt sprog, miljøbeskrivelse og personkarakteristik i sagaerne. Derudover vil arbejdet med sagaen ligge op til et lille forløb om sproghistorie og dialektik. Eleverne skal stifte bekendtskab med tematikker i sagaerne: ære, slægt, hævn, kult og rite, og der vil blive trukket paralleller op til nutidige eksempler på disse begreber og i hvilken sammenhæng disse stadig har relevans. Omfang Uge 4- Ravnkel Frøjgodes saga - anonym forfatter Sekundært materiale: Johannes Fibiger: Litteraturens Veje Oldtiden i Norden, Gads Forlag (2000) Sproglig variation - Historisk variation - sproghistorie (kapitel 6) Maja Bødtcher-Hansen: Med tiden genrenoter sagaer, Gyldendal (2012) Film: Quentin Tarantino: Kill Bill vol. 1 (2003) Anvendte hjemmesider: http://litteratur.gyldendal.dk/indgange/perioder/oldtid.aspx www.kristeligt-dagblad.dk ( Jo, hvide mænd begår også æresdrab ) Øvrigt: Øvelse: Runesten og skrifttegn Særlige fokuspunkter Overordnet mål med undervisningen Gennem læsning af forskellige tekster med forskellige perspektiver på perioden samt tematikker i Ravnkels Saga skal eleverne opnå forståelse for genren, den norrøne digt- nings vigtighed for den europæiske litteraturarv samt sprogudvikling i Norden både nu og historisk set. Kernestof - dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvi- denskabeligt og teknologisk fagsprog - mangfoldige litterære genrer - billeder, film og øvrige multimodale tekster - sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig for- midling og erhvervsrelaterede tekster - litteratur-, sprog- og mediehistorie. Side 5 af 16
Faglige mål - analysere og fortolke fiktive tekster - perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kultu- relle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfag- lige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge - demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres for- bindelse til nutiden Konkrete mål - Kendskab til sprogets udvikling historisk set samt til perioden og dens præ- misser. Derudover tematikker tilhørende datidens samfund, herunder kult og rite, slægt over individ samt æt, ære og hævn. - Forståelse for den norrøne digtnings betydning i en litteraturhistorisk sam- menhæng. - Anvendelse af emnet til at forstå datiden, nutiden og sig selv, og til at for- holde sig til nutidige eksempler på ære og hævn Læreroplæg og klasseundervisning Individuelt arbejde og gruppearbejde med vidensdeling Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ) Skriftligt arbejde Side 6 af 16
Titel 5 Middelalder & folkeviser Forløbet introduceres med en generel indføring i perioden og genren. Eleverne skal ar- bejde med middelalderlitteratur - folkeviser. Eleverne skal lærer at forstå forskellen på den umiddelbare tolkning af folkevisen, den middelalderlige morale, og den psykologiske freudianske tolkning. - German Gladensvend (fælles analyse) - Agnete og havmanden (skriftlig aflevering) Tekster til gruppeoplæg: - Harpens kraft - Elverhøj - Elverskud - Valravnen - Stolt Elins Hævn - Ebbe Skammelsen Sekundær litteratur: - Bødtcher-Hansen, Maja; Carlsen, Mischa Sloth (2012); Med tiden en litteraturhi- storiske arbejdsbog, Gyldendal. (s. 43-53) - Larsen, Ole Schultz (2015); Psykoanalytisk metode fra Håndbog i dansk, Sy- stime. Omfang Særlige fokuspunker 15 lektioner Overordnet mål med undervisningen Eleverne skal lære at gå analytisk og psykoanalytisk til værks. Målet er at kunne afkode folkevisernes handling og formål, på trods af de indviklede og gammeldags sprog. For- løbet afsluttes med et projektarbejde, hvor eleverne arbejder med forskellige folkeviser med henblik på fremlæggelse. Eleverne skal dels give en analyse og fortolkning af tek- sten, dels formidle folkevisen kreativt. Kernestof - dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturviden- skabeligt og teknologisk fagsprog - mangfoldige litterære genrer - litteratur-, sprog- og mediehistorie. - Kanonlitteratur: Folkeviser Side 7 af 16
Faglige mål - analysere og fortolke fiktive tekster - perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge - demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden Konkrete mål - Kendskab til den litterære periode og værkets præmis. - Forståelse for psykoanalytisk læsning. - Anvendelse af analysemetoder der er hensigtsmæssige i forhold til folkeviser og den bedst tænkelige udlægning af teksten. Læreroplæg og klasseundervisning Gruppe- og projektarbejde (eksperimenterende arbejde) Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ) Individuelt skriftligt arbejde (summativ og formativ evaluering) Titel 6 Lyrik Forløbet har til formål at præsentere eleverne for lyrikgenren og forskellige former for digte både hvad angår form og indhold. Primær litteratur - Tom Kristensen (1920): Fribytter fra Fribytterdrømme - Tom Kristensen: Middag, 1920 fra Fribytterdrømme - H.C. Andersen: (1827): Det døende barn fra avisen Kjøbenhavnsposten - Michael Strunge: (1981): Natmaskinen fra Vi folder drømmens faner ud - Jens Sehested: Sonet, ca. 1670 - Michael Mühlebach-Christiansen, Sonet, 2014 - N.F.S. Grundtvig: Duggen, 1808 Sekundær litteratur - Bødtcher-Hansen, Maja; Carlsen, Mischa Sloth (2012); Med tiden en litteraturhistoriske arbejdsbog, Gyldendal, s. 311-313 - Larsen, Ole Schultz (2015); Litterær analyse af digte, Håndbog i dansk, Systime, s. 39-47, s. 266-267 Side 8 af 16
Omfang 8 lektioner uge 33-37 Særlige fokuspunkter Overordnet mål med undervisningen At introducere eleverne til lyrikgenren med særlig fokus på lyrikanalyse; det visuelle, det lydlige, digtets stemme, syntaks, samt ordklasser, sprog og stil. Kernestof - mangfoldige litterære genrer - danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder - litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder - Kanonlitteratur: Tom Kristensen og H.C. Andersen Faglige mål - udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt - demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi - demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge - analysere og fortolke fiktive tekster - demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger - Konkrete mål - Kendskab til lyrikgenrens karakteristika og elementer - Forståelse for opbygning, rimtyper, metaforer, virkemidler og sproglige forudsætninger - Anvendelse af analysemetoder til at udarbejde både en mundtlig og en skriftlig analyse af lyrik. Læreroplæg og klasseundervisning- Individuelt og gruppearbejde Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ) Side 9 af 16
Titel 7 Omfang Særlige fokuspunkter Procesorienteret skrivning skrivegenren Redegørelse og diskussion - Torben Sangild: Mænd og kvinder er forskellige på samme planet, kronik, Politiken, 22. februar 2013 - Lena Masri: I sproget er vi alle lige, artikel, Berlingske, 14. marts 2014 - Amalie Langballe: Her er alle bryster grå, kommentar, Information, 1. september 2015 Uge 37-42 (10 lektioner) Overordnet mål med undervisningen: Det er forløbets mål, at eleverne skal opnå indsigt i skrivegenren kronik, herunder at opnå forståelse for informationsgenren vs. opinionsgenren. Desuden skal eleverne blive fortrolige med anvendelse af en række danskfaglige begreber samt analysemodeller, herunder Toulmins argumentationsmodel, det retoriske pentagram, appelformerne samt Minervamodellen. Fokus i det udvalgte tekstmateriale er på køn og identitet i det senmoderne samfund. Kernestof: - Toulmins argumentationsmodeller (påstand, hjemmel, belæg, rygdækning, gendrivelse og styrkemarkør) - Det retoriske pentagram (afsender, modtager, emne, situation og sprog) - Minervamodellens fem segmenter - Appelformerne (etos, logos og patos) Faglige mål: - Anvende de danskfaglige begreber og analysemodeller til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af kronikker. Læreroplæg og klasseundervisning Individuelt skriftligt arbejde (elevfeedback og feedforward) Side 10 af 16
Titel 8 Omfang Særlige fokuspunkter Romantikken Forløb om romantikken og romantisme, hvor eleverne vil blive præsenteret for både lyrik, kunsteventyr og noveller. - Adam Oehlenschläger: af Sankt Hansaftenspil, 1802 - N.F.S. Grundtvig: Duggen, 1808 - St. St. Blicher: Sildig opvågnen, 1828 - H.C. Andersen: Nissen hos spækhøkeren, 1857 Sekundær litteratur: - Kjær-Hansen, Barbara mfl. (2014-2016); Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime. - Fibiger, Johannes mfl. (1994); Litteraturens Veje, Gads Forlag - www.systime.dk: Romantikken Uge 43-46 (11 lektioner) Overordnet mål med undervisningen: Forløbet har til formål at give eleverne en generel indføring til periodens tanker og tendenser, og livet på denne tid udtrykt i litteratur såvel som i kunsten. Kernestof: - Det danske sprog og sproglig variation. - Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv. - Kanonforfattere: H.C. Andersen, Adam Oehlenschlæger og N.F.S. Grundtvig, St. St. Blicher. Faglige mål: - Anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster. - Anlægge et historisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker. Konkrete mål: - Kendskab til perioden og dennes strømninger afspejlet i litteraturen såvel som i kunsten herunder et kendskab til henholdsvis national- og universal- romantik, biedermeierkulturen og romantisme/poetisk realisme. - Forståelse for dualismebegrebet, platonisme og panteisme. - Anvendelse af periodens tendenser til forståelsen af brud og kontinuitet i forbindelse med den foregående og den efterfølgende periode. - Forståelse for romantikken som spejling af historiske begivenheder, herunder enevælde, krigsnederlag og økonomisk tilbagegang. Klassediskussion og læreroplæg Side 11 af 16
Titel 9 Oplysningstid og pietisme ca. 1720-1790 I dette forløb arbejder eleverne med de sideløbende perioder: oplysningstid og pietismen. - Ludvig Holberg: Jeppe på bjerget, 1722 - H.A. Brorson: Kom hjerte! Tag dit regnebræt, 1739 Sekundær litteratur: - Kjær-Hansen, Barbara mfl. (2014-2016); Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime. - Fibiger, Johannes mfl. (1994); Litteraturens Veje, Gads Forlag - www.systime.dk: Perioden: Oplysningstid, herunder emnerne Livssyn, skrivestil og sprog Omfang Særlige fokuspunkter Uge 47-50 (12 lektioner) Overordnet mål med undervisningen: Forløbet har til formål at give eleverne en generel indføring til periodens tanker og tendenser, og livet på denne tid udtrykt i litteratur. Eleverne skal reflektere over denne periode i forhold til romantikken. Kernestof: - Det danske sprog og sproglig variation. - Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv. - Sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker. - Kanonforfattere: Ludvig Holberg Faglige mål: - Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype. - Anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster. - Anlægge et historisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker. - Give begrundede vurderinger af sprog og virkemidler. Konkrete mål: - Kendskab til perioden og dennes strømninger afspejlet i litteraturen. - Anvendelse af periodens tendenser til forståelsen af brud og kontinuitet i forbindelse med den foregående periode. Side 12 af 16
- Forståelse for oplysning og pietisme som spejling af historiske begivenheder, herunder enevælde, krigsnederlag og økonomisk tilbagegang. Læreroplæg og klasseundervisning Titel 10 Nordkraft socialrealisme Forløbets omdrejningspunkt bliver henholdsvis litterært i form af værklæsningen af Nordkraft og filmanalytisk i arbejdet med filmatiseringen. Fokus er at klarlægge de forskelle på de to værker i form og indhold, som har betydning for den måde, fortællingen udformes, opleves og forstås på. - Ejersbo, Jakob (2002); Nordkraft, Gyldendal Sekundær litteratur: - Søgaard, Søren (2005); Nordkraft - fra bog til film, Gyldendal - Krydsfelt Grundborg i dansk, filmiske virkemidler, s. 297-303, s. 310-318. Film: - Madsen, Ole Christian (2005); Nordkraft, Nimbus Film - Dokumentar om Jacob Ejersbo, Filmcentralen, 75 minutter. Omfang Særlige fokuspunkter Uge 2-6 (12 lektioner) Overordnet mål med undervisningen: Formålet med forløbet er at udvide elevernes analytiske blik for temaer, fortælleteknik og virkemidler. Derudover skal eleverne opnå en forståelse for henholdsvis romaners og films forskellige fortællemuligheder. Elevernes forståelse af romansprog kontra filmsprog vil blive opbygget løbende i forløbet og udmunde i en skriftlig aflevering, hvor eleverne skal kunne redegøre for forskelle på romaner og film og derudover diskutere styrker og svagheder ved de to værktyper. Derudover skal forløbet styrke elevernes læseevner og -hastighed. Kernestof: - Det danske sprog og sproglig variation. - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster. - Tale- og skriftkulturer over for digitale kulturformer. - Visuel information, herunder faste og levende billeder. - Digitale medier og forskellige teknikker til analyse og fortolkning af disse. Faglige mål: - Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategier i forhold til læseformål og teksttyper. Side 13 af 16
- Anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster. - Give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer. - Analysere, fortolke og perspektivere digitale medier og medieprodukter og sætte dem i relation til deres produktions- og receptionsvilkår. - Anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker. Konkrete mål: - Kendskab til socialrealismens udvikling og dens indflydelse og påvirkning på litteraturen i Danmark. - Forståelse for romaners og films forskellige fortællemuligheder og hvad der gør ved modtageren. - Anvendelse af analytiske redskaber til at åbne romaner såvel som film for at få en forståelse for temaer, fortæller og fortælleteknik. Læreroplæg og klasseundervisning Gruppe- og projektarbejde (eksperimenterende arbejde) Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ) Titel 11 Medieforløb: nyheder og kommunikationskulturer Forløbet omhandler nyhedsgenrer samt kommunikationskulturer i historisk kontekst. Eleverne arbejder med forskellige typer af nyheder samt historiske kommunikationsformer. Desuden arbejder eleverne med fakta- og fiktionskoder samt nyhedsformidling. Primært tekstmateriale (udvidet tekstbegreb) - Nyhedsudsendelse: DR1, kl. 18:30 - Nyhedsudsendelse: DR1, kl. 21:30 - Nyhedsudsendelse: DR2, deadline, kl. 22:30 - Nyhedsudsendelse: TV2, kl. 19:00 - Nyhedsudsendelse: TV2, kl. 21:30 (tidligere 22:00) Sekundær litteratur: - Langdal, Olsen og Quist: Krydsfelt grundbog i Dansk, Gyldendal, 2010. Heri: s. 269-275 Mediehistoriens 5 kommunikationskulturer, s. 286-303 fakta og fiktion, koder og kontrakter, avisens genrer, nyheder i aviser og på tv. Omfang Uge 8-15 (18 lektioner) Side 14 af 16
Særlige fokuspunkter Overordnet mål med undervisningen: Formålet med forløbet er at præsentere eleverne for forskellige nyhedsgenrer, herunder nyhedsartikel, opinionsjournalistisk, fortællende journalistik, reportage, baggrundsarti- kel, portræt og interview. Derudover at arbejde indgående med nyhedstekster ved at analysere, supplere, forbedre og genskrive disse. De fem nyhedskriterier og nyhedstre- kanten er en væsentlig del af dette arbejde. Kernestof: - Sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster. - Forskellige former for fiktionslitteratur og sagprosa, herunder blandingsformer. - Tekster og teksttyper, der har relevans for teknologisk dannelse, og som er ka- rakteristiske for uddannelsen som helhed. - Mediernes udvikling, form og indhold. Faglige mål: - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, del- tage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen. - Give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler. - Anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster. - Vurdere hvilken fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation. Konkrete mål: - Kendskab til forskellige typer nyhedsjournalistisk - Forståelse for artikel- og nyhedsgenrens virkemidler - Anvendelse af analysemetoder der er hensigtsmæssige i forhold til nyheder og artikler, og som giver den bedst tænkelige udlægning af teksten: De fem ny- hedskriterier, det retoriske pentagram og nyhedstrekanten. Læreroplæg, klasseundervisning, gruppearbejde (elevfeedback) samt gruppefremlæggelser. Side 15 af 16
Titel 12 Rap, sprog & lyrik Forløbet indledes med en generel forståelse af genren rapmusik og den historiske udvikling, nationalt såvel som internationalt. Der tages udgangspunkt i forskellige danske eksempler, som skal fungere som hinandens modpoler. - Bukdahl, Lars (2004): Poesi der - danske raptekster 1988-2004, Systime (s. 95-118) - Selvvalgte danske raptekster Sekundær litteratur: - Malk de Kojn Kosmisk Kaos (1998) - Natasja Gi mig Danmark tilbage (2007) - Kristelig Dagblad: Lyrikken lever - poesien finder nye veje (2010) - GL: Den ordseende hiphopper (2014) - DR2-program: Rejsende i ord - Per Vers og Niels Hausgaard (Poesien i vores pauser og Havde jeg nær sagt) - Öehlenschlager, Adam: Lær mig, O skov, at visne glad (1813) Omfang Særlige fokuspunkter Links: - http://soundvenue.com/musik/2016/03/her-er-10-nye-danske-rapperedu-skal-holde-oeje-med-189264 (Her er 10 nye danske rappere, du skal holde øje med) - www.rod-ord.dk (forløb om Døden - Oehlenschlager versus Per Vers) - https://litteraturenshuse.systime.dk/index.php?id=1087 (Lyriske tekster) Uge 33-37 (16 lektioner) Overordnet mål med undervisningen: I dette forløb skal eleverne arbejde med danske raptekster fra 1980 erne og frem til i dag ud fra et lyrisk perspektiv. Der skal analyseres raptekster ud fra lyrikanalysemodeller og derudover med afsæt i rappens 13 koder. Formålet er at arbejde med kontinuitet og brud, og derudover at skabe en forståelse af rapmusik som lyrik og digtekunst. Forløbet afsluttes med en komparativ analyse mellem Adam Öehlenschlager og Per Vers. I forlængelse af dette skal eleverne skrive deres egen rap baseret på deres nye viden om rappen som lyrik og med udgangspunkt i et selvvalgt digt. Kernestof: - dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog - sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster - danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder - litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder - litteratur-, sprog- og mediehistorie. - Kanonforfattere: Adam Öehlenschlager Faglige mål: udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt Side 16 af 16
demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere analysere og fortolke fiktive tekster perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden Konkrete mål: - Kendskab til danske raptekster fra 1988-2017 og rapmusikkens udviklingen i 3 (4) bølger. Derudover skal der opnås kendskab til rappens forskellige temaer og hvilke koder, der opereres med inden for de forskellige. - Forståelse for rapmusik som lyrik og digtekunst. - Anvendelse af lyrikanalytisk metode til at forstå danske raptekster. Læreroplæg Gruppearbejde Fælles klassediskussion Skriveproces med egen raptekst Side 17 af 16
Titel 13 Det Moderne Gennembrud - Pontoppidan, Henrik: Vandreren 1887, Bønder 1887. - Bang, Herman: Irene Holm 1890, Branden 1884 - Jacobsen, J.P: Et skud i Taagen, 1875 - Brandes, Georg: Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur, 1871 Bjørnson, Bjørnstjerne: En Hanske (uddrag), 1883 (originalsprog): https://archive.org/details/enhanskeskuespi00bjgoog - Nexø, Martin Andersen: En idyl i Lønningsdag, 1900. - Strindberg, August: Frk. Julie, Det Kgl. Teater Skuespilhuset 2017. Strindberg, August: Förord og Interview i Giftas, 1884 (originalsprog): https://litteraturbanken.se/forfattare/strindberga/titlar/giftas1884/ sida/27/faksimil Sekundær litteratur - Østergaard, Anders (red.): SKUD, Amandas Vidensbibliotek 2004 - Schultz Larsen, Erik: Litterære metoder i Håndbog til Dansk, Systime 2015 s. 87-100 - Larsen, Erik: Litterære metoder i Håndbog til Dansk, Systime 2015 s. 87-100 - Fibiger, Johannes: Litteraturens veje, Systime 2012, s. 178-110 Film: - DR Historie: 1800-tallet på Vrangen 6-8, http://www.dr.dk/undervisning/historie/1800-tallet-paa-vrangen - Film: Henrik Ibsen; Et Dukkehjem DR2 Bonanza, 1974 Omfang Særlige fokuspunkter Uge 38-48 (20 lektioner) Overordnet mål med undervisningen: I dette forløb skal eleverne arbejde med Det Moderne Gennembrud. Først introduceres eleverne til periodens strømninger inden for kunst og litteratur, såvel som politik og samfund. Dernæst arbejder eleverne med en række centrale forfattere og får derigennem kendskab til køns-, arbejder- og fattigdomsdebatten i perioden. Slutteligt skal eleverne arbejde med forskellige metodiske tilgange til analyse af J.P. Jacobsens Et Skud i Taagen. Kernestof: - dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog - oversatte tekster, der bidrager til at perspektivere dansksprogede tekster i en nordisk, europæisk eller global sammenhæng - svenske og norske tekster på originalsprog - litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder - litteratur-, sprog- og mediehistorie. - Kanonforfattere: Herman Bang og Henrik Pontoppiddan Faglige mål: - udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt Side 18 af 16
- perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge - analysere og fortolke fiktive tekster - demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden - demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger Konkrete mål: - Kendskab til periodens væsentligste kendetegn. - Forståelse for perioden som udtryk for modernitet. - Anvendelse af forskellige metoder til analyse. Klassearbejde. Gruppearbejde Fremlæggelser med PowerPoint Titel 14 Omfang Særlige fokuspunkter Digital dannelse - Linda Mostrup Pedersen, Anette Lind: Digital dannelse - nye teknologier medier, Systime 2017 - Emma Holten: SAMTYKKE, Friktion.dk, 1. september 2014: https://friktionmagasin.dk/samtykke-14841780be52 Medietekst: - Ti Stille Kvinde, afsnit 1:3, DR Dokumentar, https://www.youtube.com/watch?v=ydmonwfvjyo - Skam (Norsk tv-serie fra 2015 - DR) - Line fikser kroppen (Norsk dokumentarserie fra 2017 - DR) 8 lektioner Overordnet mål med undervisningen Eleverne skal i dette forløb dannes i de sociale medier og de kommunikative problematikker medierne kan afstedkomme. Målet er at eleverne kan begå sig på medierne med redskaber til at afkode de mekanismer, der gør sig gældende i kommunikation på sociale medier, og at de er sig disse mekanismer bevidst. Forløbet er funderet i debat og diskussion, som så vidt muligt skal være styret af eleverne selv og deres erfaringer på nettet. Forløbet afsluttes med en fælles udarbejdelse af et klassens digitale kodeks - retningslinjer for god takt og tone på nettet. Kernestof - dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog - sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster - digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier - svenske og norske tekster på originalsprog Side 19 af 16
- tekster med relevans for teknologisk dannelse Faglige mål - udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt - anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere - perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge - demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger Konkrete mål - Kendskab til forskellige sociale medier herunder Facebook, Instagram, Twitter, YouTube og Snapchat - Forståelse for de problematikker der knytter sig til online kommunikation, herunder hævnporno, trusler, forråelse af tonen i politisk debat og misbrug af persondata. - Anvendelse af denne viden til kritisk at vurdere egen og andres kommunikation på sociale platforme. Læreroplæg og klasseundervisning Debat og diskussion i grupper og plenum. Titel 15 Modernisme og realisme - Johannes V. Jensen Paa Mempis Station (1906) - Tom Kristensen: Fribytter (1920) - Hansen, Martin A: Agerhøne (1947) - Klaus Rifbjerg: Al den snak om skønhed - Vita Andersen: Jeg bliver inviteret ud - Per Højholdt: Frokost i det grønne - Michael Strunge: Natmaskinen Supplerende/sekundær litteratur: - Kjær-Hansen, Barbara mfl. (2014-2016); Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime. - Bødtcher-Hansen, Maja; Carlsen, Mischa Sloth (2012); Med tiden en litteraturhistoriske arbejdsbog, Gyldendal. Omfang Særlige fokuspunkter 15 lektioner Overordnet mål med undervisningen: Forløbet vil præsentere eleverne for en bred vifte af (kanon)forfattere op gennem det 20. århundrede. Gennem dette forløb vil fokus være på den litteraturhistoriske periode modernismen, herunder centrale begreber og -ismer for perioden såsom Side 20 af 16
Symbolisme, det folkelige gennembrud/socialrealisme, ekspressionisme, avantgarde, Heretica, eksistentialisme, konfrontationsmodernisme og nyrealisme. Eleverne vil derudover blive bekendt med relevante fagbegreber, kendetegn for perioden og billedkunsten. I løbet af forløbet skal eleverne selv producere systemdigtning efter at have stiftet bekendtskab til eksempler på dette. Kernestof: - Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster - Kanonlitteratur: Johannes V. Jensen, Tom Kristensen, Martin A. Hansen og Klaus Rifbjerg Faglige mål: - Anvendelse af tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering. - Anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker og analysere og perspektivere dem med henblik på indhold og format læse danske tekster i historisk og internationalt perspektiv. Konkrete mål: - Kendskab til den litteraturhistoriske udvikling op gennem det 20. århundrede herunder fremtrædende forfattere - Forståelse for brud og kontinuitet i hhv. den modernistiske og realistiske litteratur. Både i forhold til den pågældende litteraturhistoriske periode og de to imellem - Anvendelse af analytisk metode til at forstå teksten og på bagrund af denne analyse at kunne perspektivere teksten til sin samtid og hvorfor litteraturen er enten modernistisk eller realistisk. Læreroplæg Klassediskussion Mundtlig fremlæggelse (systemdigtning) Evaluering (formativ)og feedback Titel 16 Nyere litteratur - identitet - Sonnegaard, Jan: Sex fra Radiator (1997) - Klougart, Josefine: Uddrag fra Om mørke (2013) - Selvvalgt skønlitteratur fra 2000 og frem Supplerende/sekundær litteratur: - Kjær-Hansen, Barbara mfl. (2014-2016); Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime, s. 191-195 - https://litteratursiden.dk/analyser/klougart-josefine-om-morke - https://litteratursiden.dk/anmeldelser/om-morke-af-josefine-klougart Omfang 6 lektioner Side 21 af 16
Særlige fokuspunkter Overordnet mål med undervisningen: Kort præsentation af perioden og få udvalgte værker. Diskussion af eleverne som værende producenter i en elektronisk kultur herunder at alle kan være forfattere. Kernestof: - danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder - litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder - litteratur-, sprog- og mediehistorie. - demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger Faglige mål: - udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt - demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi - analysere og fortolke fiktive tekster - perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge - demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden Konkrete mål: - Kendskab til tendenser i den nyere, eksperimenterende litteratur - Forståelse for den nyere litteraturs brud med genre herunder de sociale mediers muligheder i et litterært perspektiv. - Anvendelse af analytisk metode med henblik på at kunne afkode hvorfor den valgte litteratur kan kategoriseres som eksperimenterende litteratur Læreroplæg Klassediskussioner Gruppearbejde Individuel mundtlig fremlæggelse (formativt) n Side 22 af 16