Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Termin 2015 /2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Dat Naturvidenskabelige Gymnasium på HRS HTX Dansk A Rune Veigert, Nikoline Holm Braüner og Trine Korp Skovgaard 1.-3.xy Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 0 Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Titel 12 Titel 13 Titel 14 Titel 15 Introduktion til faget Litterær analyse Eventyrgenren Oldtiden & Den norrøne digtning Middelalder og folkeviser Darwinisme til debat Sprog, samtale & retorik (Oplysningstiden) Nordkraft - socialrealisme Romantikken Nyhedsmedier Kronikken og Avisen Fortælleren Det moderne gennembrud Rap, sprog & lyrik Modernisme og realisme Nyere litteratur Side 1 af 23

2 Titel 16 Mod eksamen Titel 0 Introduktion til faget Eleverne præsenteres for faget, formalia og bekendtgørelsen Uge 33 Primær litteratur Eget materiale Overordnet mål med undervisningen Introduktion til faget og bekendtgørelsen. I første omgang tages udgangspunkt i de metoder, begreber og forfattere eleverne kender fra folkeskolens undervisning. Der bruges tid på at udveksle elevernes erfaringer inden for området med henblik på at blive mere bevidst om egne kompetencer og faglig viden/ståsted. Ydermere foretages en forventningsafstemning samt gennemgang af den foreløbige læseplan for grundforløbet. Konkrete mål - Kendskab til, hvad faget handler om og omfanget af samme ved gennemgang af bekendtgørelse, kernestof og faglige mål - Forståelse for, hvordan faget fungerer og hvilke krav der stilles til eleverne - Anvendelse af selvevaluering (superhelteøvelse) til at konkretisere eget syn på fagligt niveau, udfordringer og målsætning dette følges op i slutningen af skoleåret med en ny selvevaluering og refleksionsskrivning Klasseundervisning og læreroplæg Gruppe- og individuel arbejdsform Titel 1 Litterær analyse Forløbet indledes induktivt. Uden forudgående teoretisk indføring præsenteres eleverne for skønlitterære tekster, der analyseres i plenum. Primær litteratur - Andersen, H.C. (1850): I Danmark er jeg født - Jensen, Johannes V.: Ved Frokosten - Jacobsen, J.P. (1882) Et Skud i Taagen in Mogens og andre Noveller - Kristensen, Tom (1920) Landet Atlantis - Madsen, Svend Åge (1995): Skabt for hinanden Nielsen, Morten: (1944) Skæbne - Nielsen, Morten: (1945) Jeg ser nu i nat - Mouritzen, Peter: (2002) Jomfru Mudder - Ottesen, Johan (1890): Det haver så nyligen regnet - Sørensen, Villy: (1953) De to tvillinger Side 2 af 23

3 Uge Thomsen, Søren Ulrik (1996) Tilgiv at jeg ser dine knogler før kødet i Det skabtes vaklen Sekundær litteratur - Jørgensen, Keld Gall (2000); Litterær analyse prosa og lyrik, Nordisk Forlag A/S. Overordnet mål med undervisningen At introducere eleverne til novellegenren med særlig fokus på analyse hhv. den mundtlige og skriftlige version. Kernestof - Sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster - Det danske sprog og sproglig variation - Sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster. - Kanonlitteratur: Tom Kristensen, H.C. Andersen, Johannes V. Jensen. Faglige mål - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen. - Lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør. - Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype. - Fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation. - Give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer. Konkrete mål - Kendskab til novellegenrens karakteristika og elementer - Forståelse for genrens elementer og deres funktion i en analysemæssig kontekst - Anvendelse af sproglige færdigheder til at udarbejde en mundtlig og sproglig analyse af en given tekst. - Kendskab til lyrikgenrens karakteristika og elementer - Forståelse for opbygning, rimtyper, metaforer, virkemidler og sproglige forudsætninger - Anvendelse af analysemetoder til at udarbejde både en mundtlig og en skriftlig analyse af lyrik. Side 3 af 23

4 Klasseundervisning med læreroplæg Gruppearbejde og -fremlæggelse Individuelt skriftligt arbejde, herunder også procesorienteret skrivning Evaluerings- og feedbackkulturen implementeres i undervisningen Individuelt skriftligt arbejde (summativ og formativ evaluering) Titel 2 Eventyrgenren Forløbet introduceres med en generel indføring i genren (Læreroplæg med eget PowerPoint materiale) Uge Andersen. H.C. (1843); Den Grimme Ælling - Andersen. H.C. (1843); Nattergalen - Andersen. H.C. (1847); Skyggen - Kidde, Rune T (2000): Klaskepot Film: - Disney, Walt (1950); Askepot Sekundær litteratur: - Bødtcher-Hansen, Maja; Carlsen, Mischa Sloth (2012); Med tiden en litteraturhistoriske arbejdsbog, Gyldendal. At introducere eleverne for eventyrgenren henholdsvis kunst- og folkeeventyr, deres forskelle og ligheder. - Det danske sprog og sproglig variation - Sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker - Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster - Kanonlitteratur: H.C Andersen - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterende indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen. - Lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør. - Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype. Side 4 af 23

5 - Kendskab til forskelle og ligheder mellem kunst- og folkeeventyr og til den psykoanalytiske tilgang til litteratur. - Forståelse for elementer der typisk knytter sig til genren, herunder fortælleren, komposition, A.J. Greimas Aktantmodel, eventyrtræk og tal, magi og det overnaturlige samt modsætningsforhold. - Anvendelse af analysemetoder der er hensigtsmæssige i forhold til eventyrgenren og den bedst tænkelige udlægning af teksten. Læreroplæg og klasseundervisning Individuelt og gruppearbejde Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ) Titel 3 Oldtiden & Den norrøne litteratur Forløb om de islandske sagaer, der har til formål at indføre eleverne i sagaen som litterær genre. Til dette læser eleverne deres første værk: Ravnkel Frøjgodes saga. Fokus vil blive lagt på sagaernes oprindelse og historie, oldtiden som samfund, samt sprog, miljøbeskrivelse og personkarakteristik i sagaerne. Derudover vil arbejdet med sagaen ligge op til et lille forløb om sproghistorie og dialektik. Eleverne skal stifte bekendtskab med tematikker i sagaerne: ære, slægt, hævn, kult og rite, og der vil blive trukket paralleller op til nutidige eksempler på disse begreber og i hvilken sammenhæng disse stadig har relevans. - Ravnkel Frøjgodes saga - anonym forfatter Sekundært materiale: - Litteraturens Veje Oldtiden i Norden - Quentin Tarantinos film Kill Bill vol. 1 Anvendte hjemmesider: ( Hvorfor år gamle sagaer er meget moderne ) - ( Jo, hvide mænd begår også æresdrab ) - (Mænd der dræber kvinder 2:2) Øvrigt: Øv: Runesten og skrifttegn Uge 9-15 (20 lektioner) Side 5 af 23

6 Gennem læsning af forskellige tekster med forskellige perspektiver på perioden samt tematikker i Ravnkels Saga skal eleverne opnå forståelse for genren, den norrøne digtnings vigtighed for den europæiske litteraturarv samt sprogudvikling i norden både nu og historisk set. - Det danske sprog og sproglig variation - Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen. - Lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør. - Fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation. - Anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker. - Kendskab til sprogets udvikling historisk set samt til perioden og dens præmisser. Derudover tematikker tilhørende datidens samfund, herunder kult og rite, slægt over individ samt æt, ære og hævn. - Forståelse for den norrøne digtnings betydning i en litteraturhistorisk sammenhæng. - Anvendelse af emnet til at forstå datiden, nutiden og sig selv, og til at forholde sig til nutidige eksempler på ære og hævn. Læreroplæg og klasseundervisning Individuelt og gruppearbejde Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ) Side 6 af 23

7 Titel 4 Middelalder & folkeviser Forløbet introduceres med en generel indføring i perioden og genren. Eleverne skal arbejde med middelalderlitteratur, herunder en folkevise. Eleverne skal lærer at forstå både den umiddelbare fortolkning af folkevisen samt den mere psykologiske fortolkning. - Anonym forfatter: Jomfruen og dværgekongen Sekundær litteratur: - Bødtcher-Hansen, Maja; Carlsen, Mischa Sloth (2012); Med tiden en litteraturhistoriske arbejdsbog, Gyldendal. (s ) Andet materiale: Øvrigt: Øv. Omskrivning af folkevisen til en moderne rap/sang. Uge (13 lektioner) Eleverne skal lære at gå analytisk og psykoanalytisk til værks. Målet er at kunne afkode folkevisernes handling og formål, på trods af de indviklede og gammeldags sprog. Forløbet afsluttes med et projektarbejde, hvor eleverne arbejder med Jomfruen og dværgekongen og omfortolker teksten til en rap-version med ny tekst og lyd. - Det danske sprog og sproglig variation - Sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker - Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster - Kanonlitteratur: Folkevisen Jomfruen og dværgekongen - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen. - Lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør. - Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype. - Fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation. - Anlægge et historisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker. Side 7 af 23

8 - Kendskab til den litterære periode og værkets præmis. - Forståelse for psykoanalytisk læsning. - Anvendelse af analysemetoder der er hensigtsmæssige i forhold til folkeviser og den bedst tænkelige udlægning af teksten. Læreroplæg og klasseundervisning Gruppe- og projektarbejde (eksperimenterende arbejde) Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ) Individuelt skriftligt arbejde (summativ og formativ evaluering) Titel 5 Darwinisme til debat Formålet med forløbet er, at eleverne skal lære at bruge Toulmins to argumentationsmodeller (påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, gendrivelse og rygdækning) og appelformerne (etos, logos og patos). Derudover skal de lære grundlæggende semantik og kende til begreberne denotation, konnotation, plusord, minusord og sagord. Mundtlighed, taletyper og retorik indgår derudover også i forløbet og som forløber til det efterfølgende forløb og sprog, retorik og samtale. - Darwin, Charles (1869); On the Origin of Species by means of Natural Selection, 5. udgave. - Jacobsen, J.P. (1872); Charles Darwin. Om arternes oprindelse ved kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede formers sejr I kampen for tilværelsen, oversat fra 5. udgaven. - Madsen, Jørn (2009); Charles Darwin. Arternes oprindelse ved naturlig selektion eller bevarelse af de bedste tilpassede racer i kampen for tilværelsen. Sekundær litteratur: - Larsen, Ole Schultz (2015); Håndbog i dansk - litteratur, sprog og medier, Systime (afsnittene Retorik, Argumentation og Diskursanalyse ) Øvrigt materiale: - (findes også på svensk). (Side 720 og frem i Harun Yahyas Atlas of Creation, hvor Darwin og darwinisme kobles med fascisme, kommunisme, terrorisme og nazisme) (Traileren til dokumentarfilmen eller hele dokumentarfilmen: Expelled: No intelligence allowed.) (graf der viser, hvordan forskellige lande tror på darwinisme eller ej) - Side 8 af 23

9 - Uge (25 lektioner) Efter den generelle introduktion til forløbet introduceres eleverne for forskellige udgaver af arternes oprindelse, således de bliver opmærksomme på oversætterens frihed. Herefter gennemgås Toulmins to argumentationsmodeller indgående og appelformerne, hvilket eleverne skal foretage en argumentationsanalyse at det talte såvel som skrevne sprog. Eleverne skal bl.a. stifte bekendtskab med populærvidenskabelige artikler, der er pro-darwin, og antidarwinistisk materiale fra bl.a. kreationistiske hjemmesider. Sidstnævnte materiale skal eleverne derudover foretage en diskursanalyse af. Til slut i Darwin til debat skal eleverne lave et enig-/uenig-kontinum, hvor de i grupper skal argumentere for og imod darwinisme. Derudover skal de udfærdige en tale, hvor der argumenteres for eugeniske tiltag, og hvor der tages udgangspunkt Toulmins argumentationsmodel. - Dansk sprog i forhold til andre sprog, herunder engelsk i det danske sprogsamfund, og det nordiske fællesskab. - Det danske sprog og sproglig variation. - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster. - Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv. - Tekster og teksttyper, der har relevans for teknologisk dannelse, og som er karakteristiske for uddannelsen som helhed. - Teknologiske betingelser for kommunikationens indhold og form. - Digitale medier og forskellige teknikker til analyse og fortolkning af disse. - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen. - Lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør. - Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype. - Fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation. - Anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker. - Give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer. - Anvende it til kommunikation og informationssøgning og demonstrere bevidsthed om muligheder og begrænsninger. - Kendskab til Toulmins argumentationsmodel og appelformerne og hvordan Side 9 af 23

10 disse kan anvendes i forbindelse med det skrevne og det talte sprog. - Forståelse for sprogets magt og hvordan sproget kan styrkes og svækkes alt afhængig af argumentet og appelformen. Derudover skal forløbet bidrage med en forståelse af forskellen på propangamateriale og populærvidenskabelig litteratur. - Anvendelse af begreberne påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, rygdækning og gendrivelse og hvordan disse anvendes i en argumentationsanalyse. Derudover anvendelse af appelformerne på forskelligt tekstmateriale. Læreroplæg og klasseundervisning Gruppe- og projektarbejde (eksperimenterende arbejde) Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ) Individuelt skriftligt arbejde (summativ og formativ evaluering) Titel 6 Oplysningstiden Forløbet introduceres med en generel indføring i perioden. Med udgangspunkt i forløb 3 (Oldtiden og Den norrøne digtning) bygges der videre på sprogets udvikling i et historisk perspektiv; herunder Oplysningstiden, læsning af Ludvig Holbergs værk Erasmus Montanus samt filmatiseringen af samme. Eleverne arbejder videre med argumenters opbygning. - Holberg, Ludvig (1723): Erasmus Montanus (Nydansk version) Sekundær litteratur: - Henrik Poulsen: Litteraturhistorien kort fortalt - Oplysningstid, Lindhart og Ringhof (2016) - Maja Bødtcher-Hansen: Med tiden, Gyldendal (2013) s Teaterplakater fra Teater Lille Grønnegade - Det gotiske alfabet Film: - Rostrup, Kaspar (1973); Erasmus Montanus (15 timer) Side 10 af 23

11 Forløbet ligger progressionsmæssigt i forlængelse af et tidligere forløb og understøtter også gennemgået teori i SO-regi. Formålet er, at eleverne qua et litterært værk (Erasmus Montanus) opdager sprogets mekanismer, herunder argumentationsteori og retorik i bredeste forstand, men også gennemskuer, hvorledes periodens dannelsesperspektiv kommer til udtryk i samme. - Det danske sprog og sproglig variation. - Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv. - Tekster og teksttyper, der har relevans for teknologisk dannelse, og som er karakteristiske for uddannelsen som helhed. - Sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker. - Kanonforfattere: Ludvig Holberg - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen. - Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype. - Fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation. - Anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker. - Give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer. - Kendskab til hvordan sproget fungerer, herunder Ciceros pentagram (afsender, modtager, emne, situation og sprog) - Forståelse for sprogets historiske udvikling og periodens præmisser samt analytiske greb til at gennemskue fremkomsten af herskende samfundsmæssige problematikker og temaer i litteraturen. - Anvendelse af argumentationsanalyse og Toulmins model. Læreroplæg og klasseundervisning Gruppe- og projektarbejde Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ) Individuelt skriftligt arbejde (summativ og formativ evaluering) Side 11 af 23

12 Titel 7 Nordkraft - socialrealisme Forløbets omdrejningspunkt bliver henholdsvis litterært i form af værklæsningen af Nordkraft og filmanalytisk i arbejdet med filmatiseringen. Fokus er at klarlægge de forskelle på de to værker i form og indhold, som har betydning for den måde, fortællingen udformes, opleves og forstås på. - Ejersbo, Jakob (2002); Nordkraft, Gyldendal Sekundær litteratur: - Søgaard, Søren (2005); Nordkraft - fra bog til film, Gyldendal Film: - Madsen, Ole Christian (2005); Nordkraft, Nimbus Film Uge 1-6 (15-20 lektioner) Formålet med forløbet er at udvide elevernes analytiske blik for temaer, fortælleteknik og virkemidler. Derudover skal eleverne opnå en forståelse for henholdsvis romaners og films forskellige fortællemuligheder. Elevernes forståelse af romansprog kontra filmsprog vil blive opbygget løbende i forløbet og udmunde i en skriftlig aflevering, hvor eleverne skal kunne redegøre for forskelle på romaner og film og derudover diskutere styrker og svagheder ved de to værktyper. Derudover skal forløbet styrke elevernes læseevner og -hastighed. Forløbet vil ydermere give eleverne en viden om socialrealismens historie fra 1930 erne og frem til i dag. - Det danske sprog og sproglig variation. - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster. - Tale- og skriftkulturer over for digitale kulturformer. - Visuel information, herunder faste og levende billeder. - Digitale medier og forskellige teknikker til analyse og fortolkning af disse. - Læse hurtigt og sikker, og vælge læsestrategier i forhold til læseformål og teksttyper. - Give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer. - Analysere, fortolke og perspektivere digitale medier og medieprodukter og sætte dem i relation til deres produktions- og receptionsvilkår. - Anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker. Side 12 af 23

13 - Kendskab til socialrealismens udvikling og dens indflydelse og påvirkning på litteraturen i Danmark. - Forståelse for romaners og films forskellige fortællemuligheder og hvad der gør ved modtageren. - Anvendelse af analytiske redskaber til at åbne romaner såvel som film for at få en forståelse for temaer, fortæller og fortælleteknik. Læreroplæg og klasseundervisning Gruppe- og projektarbejde (eksperimenterende arbejde) Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ) Individuelt skriftligt arbejde (summativ og formativ evaluering) Titel 8 Romantikken Forløb om romantikken og romantisme, hvor eleverne vil blive præsenteret for både lyrik, kunsteventyr og noveller. Lyrik: - Staffeldt, Schack von (1804): Indvielsen - Oehlenschläger, Adam (1802); Guldhornene (uddrag) - Oehlenschläger, Adam (1823); Det er et yndigt land - Grundtvig, N.F.S. (1820); Langt højere bjerge (Danmarks Trøst) - Andersen, H.C. (1850); I Danmark er jeg født - Faber, Peter (1848): Den Tappre Landsoldat - Winther, Christian (1835): Flugten til Amerika Prosa: - Andersen, H.C. (1845); Klokken - Blicher (1828): Sildig Opvaagnen Billeder: - Eckersberg, C. W (1809): Udsigt til sommerspiret - Rørby, Martinus (1825): Udsigt fra kunstnerens vindue - Købke, Christen (1832): Portræt af landskabsmaleren Frederik Sødring - Købke, Christen (1838): Efterårsmorgen ved Sortedamssøen - Lundbye, J. Th (1847) Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde - Bærentzen, Emil (1829): Det Schramske familiebillede - Sødring, Frederik (1831): Sommerspiret på Møns Klint. Måneskin. Sekundær litteratur: - Kjær-Hansen, Barbara mfl. ( ); Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime. - Fibiger, Johannes mfl. (1994); Litteraturens Veje, Gads Forlag Side 13 af 23

14 Videoer: tallet på vrangen, DR2 2007, Afsnit 1 og 3 Uge 8-14 (18-20 lektioner) Forløbet har til formål at give eleverne en generel indføring til periodens tanker og tendenser, og livet på denne tid udtrykt i litteratur såvel som i kunsten. Eleverne skal reflektere over deres egen samtid ud fra romantikkens idealer. Blandt andet ved at skrive deres egne nationalsange med udgangspunkt i samtidens nationalfølelse. - Det danske sprog og sproglig variation. - Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv. - Visuel information, herunder faste og levende billeder - Kanonforfattere: H.C. Andersen, Adam Oehlenschlæger og N.F.S. Grundtvig, St. St. Blicher. - Anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker. - Kendskab til perioden og dennes strømninger afspejlet i litteraturen såvel som i kunsten herunder et kendskab til henholdsvis national- og universalromantik, biedermeierkulturen og romantisme/poetisk realisme. - Forståelse for dualismebegrebet og platonisme. - Anvendelse af periodens tendenser til forståelsen af brud og kontinuitet i forbindelse med den foregående og den efterfølgende periode. - Forståelse for romantikken som spejling af historiske begivenheder, herunder enevælde, krigsnederlag og økonomisk tilbagegang. Læreroplæg og klasseundervisning Gruppefremlæggelser Side 14 af 23

15 Titel 9 Nyhedsmedier Forløbet omhandler nyhedsgenrer. Eleverne arbejde med forskellige typer nyheder. Arbejdet består hovedsageligt af skriftlighed i form af mindre skriveøvelser, hvor eleverne skal forbedre, omformulere og/eller analysere forskellige nyhedsartikler. De skal have fokus på og reflektere over egen og andres formidling i dette arbejde. - Politiken: Han elsker at give koncert, Politiken 13. januar Ritzau: Portræt: Nørrebro-knægten, der gik fra vold til terror, Ritzau 17 februar DR: Politiet lukker motorvej med flygtninge til fods, DR 7. september BT: Undersøgelse: Pædagoger er alene med 17 børn, BT 20. maj Information: Skræmmekampagnen virker, 8. september Politiken: Endnu en bom går ned i Danmark, hvis HF dør, 14 april 2016 Sekundær litteratur: - Børsting, Janne Vigsø (2016); Til tasterne - skriftlighed i dansk, Lindhart og Ringhof, s. 8-16, Uge (10 lektioner) Formålet med forløbet er at præsentere eleverne for forskellige nyhedsgenrer, herunder nyhedsartikel, opinionsjournalistisk, fortællende journalistik, reportage, baggrundsartikel, portræt og interview. Derudover at arbejde indgående med nyhedstekster ved at analysere, supplere, forbedre og genskrive disse. De fem nyhedskriterier og nyhedstrekanten er en væsentlig del af dette arbejde. - Sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster. - Forskellige former for fiktionslitteratur og sagprosa, herunder blandingsformer. - Tekster og teksttyper, der har relevans for teknologisk dannelse, og som er karakteristiske for uddannelsen som helhed. - Mediernes udvikling, form og indhold. - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen. - Give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer. - Anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolk- Side 15 af 23

16 ning, - Fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation. - Kendskab til forskellige typer nyhedsjournalistisk - Forståelse for artikel- og nyhedsgenrens virkemidler - Anvendelse af analysemetoder der er hensigtsmæssige i forhold til nyheder og artikler, og som giver den bedst tænkelige udlægning af teksten: De fem nyhedskriterier, det retoriske pentagram og nyhedstrekanten. Individuelt skriftligt arbejde Gruppearbejde (elevfeedback) Titel 10 Kronikken og Avisen - De 3 hovedgenrer i Dansk A HTX (emu) - Den skriftlige eksamen i dansk A på htx, Beskrivelse af de tre hovedgenrer - HTX Dansk Kronik (emu) Sekundær litteratur: - Avisformater i Avisen i Undervisningen: - Uge (5 lektioner) Eleverne skal introduceres til den sidste skriftlige genre på HTX kronikken. Forløbet bygger videre på det forrige forløb om avisgenren. I dette forløb skal eleverne analysere og karakterisere forskellige store danske aviser og dagblade. De skal fremlægge om hver deres avis og aflevere et bidrag til et fælles aviskartotek. Kartoteket skal benyttes af eleverne til at foretage et kvalificeret og velbegrundet valg af udgivelsesmedie, når de afleverer kronikker. - Tale- og skriftkulturer over for digitale kulturformer. - Visuel information, herunder faste og levende billeder. - Digitale medier og forskellige teknikker til analyse og fortolkning af disse - Teknologiske betingelser for kommunikationens indhold og form. - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, - deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen - Give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug Side 16 af 23

17 af sprog og virkemidler og formulere alternativer. perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster - Anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker - Kendskab til forskellige aviser og dagblade samt deres særtræk - Forståelse for kronikken som skriftlig genre på HTX - Anvendelse af redskaber til udarbejdelse af en velovervejet og veldisponeret kronik Læreroplæg Gruppearbejde Gruppefremlæggelse Skriftligt arbejde Titel 11 Fortælleren - Martin A. Hansen (1950): Uddrag af Løgneren - Søren Kierkegaard (1843); Uddrag af Forførerens Dagbog - St. St. Blicher (1829): Præsten i Vejlby - Klaus Rifbjerg (1964): Frække Jensen Sekundær litteratur: - UVM: HF Dansk A 2010 (stilesæt) - Saxo og Co. (fortælleren) s PowerPoint: Eget materiale - Baggesen: Det blicherske grundmotiv Uge (10 lektioner) Eleverne skal have indgående kendskab til fortællerens rolle og forskellige fortællertyper. Der arbejdes med de forskellige narrativer og forløbet kobles også sammen med et udleveret stilehæfte med samme omdrejningspunkt tilknyttet forskellige tekster og genrer. - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster. - Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv. - Kanonforfattere: Martin A. Hansen, St. St. Blicher og Klaus Rifbjerg - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, Side 17 af 23

18 - deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen - Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster - Anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker - Kendskab til forskellige fortællertyper. - Forståelse for fortællerens centrale rolle i skønlitteraturen. - Anvendelse af teoretisk viden om fortælleren til nuanceret analyse. Læreroplæg Gruppearbejde Gruppefremlæggelse Skriftligt arbejde Titel 12 Det Moderne Gennembrud - Pontoppidan, Henrik: Vandreren 1887, Bønder Bang, Herman: Irene Holm 1890, Branden Jacobsen, J.P: Et skud i Taagen, Brandes, Georg: Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur, 1871 Bjørnson, Bjørnstjerne: En Hanske (uddrag), 1883 (originalsprog): - Nexø, Martin Andersen: En idyl i Lønningsdag, Strindberg, August: Frk. Julie, Det Kgl. Teater Skuespilhuset Strindberg, August: Förord og Interview i Giftas, 1884 (originalsprog): sida/27/faksimil Sekundær litteratur - Østergaard, Anders (red.): SKUD, Amandas Vidensbibliotek Schultz Larsen, Erik: Litterære metoder i Håndbog til Dansk, Systime 2015 s Larsen, Erik: Litterære metoder i Håndbog til Dansk, Systime 2015 s Fibiger, Johannes: Litteraturens veje, Systime 2012, s Film: - DR Historie: 1800-tallet på Vrangen 6-8, - Film: Henrik Ibsen; Et Dukkehjem DR2 Bonanza, 1974 Side 18 af 23

19 Uge I dette forløb skal eleverne arbejde med Det Moderne Gennembrud. Først introduceres eleverne til periodens strømninger inden for kunst og litteratur, såvel som politik og samfund. Dernæst arbejder eleverne med en række centrale forfattere og får derigennem kendskab til køns-, arbejder- og fattigdomsdebatten i perioden. Slutteligt skal eleverne arbejde med forskellige metodiske tilgange til analyse af J.P. Jacobsens Et Skud i Taagen. - Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv. - Kanonforfattere: Herman Bang, Henrik Pontoppidan - Norske og svenske tekster på originalsprog - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster - Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype - Anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker - Kendskab til periodens væsentligste kendetegn - Forståelse for perioden som udtryk for modernitet - Anvendelse af forskellige metoder til analyse Klassearbejde. Gruppearbejde Fremlæggelser med PowerPoint Side 19 af 23

20 Titel 13 Rap, sprog & lyrik Forløbet indledes med en generel forståelse af genren rapmusik og den historiske udvikling, nationalt såvel som internationalt. Der tages udgangspunkt i forskellige danske eksempler, som skal fungere som hinandens modpoler. - Bukdahl, Lars (2004): Poesi der - danske raptekster , Systime (s ) - Selvvalgte danske raptekster Sekundær litteratur: - Malk de Kojn Kosmisk Kaos (1998) - Natasja Gi mig Danmark tilbage (2007) - Kristelig Dagblad: Lyrikken lever - poesien finder nye veje (2010) - GL: Den ordseende hiphopper (2014) - DR2-program: Rejsende i ord - Per Vers og Niels Hausgaard (Poesien i vores pauser og Havde jeg nær sagt) - Öehlenschlager, Adam: Lær mig, O skov, at visne glad (1813) Links: - (Her er 10 nye danske rappere, du skal holde øje med) - (forløb om Døden - Oehlenschlager versus Per Vers) - (Lyriske tekster) Uge 2-4 (12 lektioner) I dette forløb skal eleverne arbejde med danske raptekster fra 1980 erne og frem til i dag ud fra et lyrisk perspektiv. Der skal analyseres raptekster ud fra lyrikanalysemodeller og derudover med afsæt i rappens 13 koder. Formålet er at arbejde med kontinuitet og brud, og derudover at skabe en forståelse af rapmusik som lyrik og digtekunst. Forløbet afsluttes med en komparativ analyse mellem Adam Öehlenschlager og Per Vers. I forlængelse af dette skal eleverne skrive deres egen rap baseret på deres nye viden om rappen som lyrik og med udgangspunkt i et selvvalgt digt. - Det danske sprog og sproglig variation - Sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster - Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv - Kanonforfattere: Öehlenschlager, Adam: Lær mig, O skov, at visne glad (1813) Side 20 af 23

21 - Lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør. - Anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker. - Give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer. - Kendskab til danske raptekster fra og rapmusikkens udviklingen i 3 (4) bølger. Derudover skal der opnås kendskab til rappens forskellige temaer og hvilke koder, der opereres med inden for de forskellige. - Forståelse for rapmusik som lyrik og digtekunst. - Anvendelse af lyrikanalytisk metode til at forstå danske raptekster. Læreroplæg Gruppearbejde Fælles klassediskussion Skriveproces med egen raptekst Titel 14 Modernisme og realisme - Johannes V. Jensen Paa Mempis Station (1906) - Tom Kristensen: Fribytter (1920) - Hansen, Martin A: Agerhøne (1947) - Klaus Rifbjerg: Al den snak om skønhed - Vita Andersen: Jeg bliver inviteret ud - Per Højholdt: Frokost i det grønne - Michael Strunge: Natmaskinen Supplerende/sekundær litteratur: - Kjær-Hansen, Barbara mfl. ( ); Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime. - Bødtcher-Hansen, Maja; Carlsen, Mischa Sloth (2012); Med tiden en litteraturhistoriske arbejdsbog, Gyldendal. Uge 9-15 (15 lektioner) Forløbet vil præsentere eleverne for en bred vifte af (kanon)forfattere op gennem det 20. århundrede. Gennem dette forløb vil fokus være på den litteraturhistoriske periode modernismen, herunder centrale begreber og -ismer for perioden såsom Symbolisme, det folkelige gennembrud/socialrealisme, ekspressionisme, avantgarde, Heretica, eksistentialisme, konfrontationsmodernisme og nyrealisme. Eleverne vil derudover blive bekendt med relevante fagbegreber, kendetegn for perioden og Side 21 af 23

22 billedkunsten. I løbet af forløbet skal eleverne selv producere systemdigtning efter at have stiftet bekendtskab til eksempler på dette. - Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster - Kanonlitteratur: Johannes V. Jensen, Tom Kristensen, Martin A. Hansen og Klaus Rifbjerg - Anvendelse af tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering. - Anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker og analysere og perspektivere dem med henblik på indhold og format læse danske tekster i historisk og internationalt perspektiv. - Kendskab til den litteraturhistoriske udvikling op gennem det 20. århundrede herunder fremtrædende forfattere - Forståelse for brud og kontinuitet i hhv. den modernistiske og realistiske litteratur. Både i forhold til den pågældende litteraturhistoriske periode og de to imellem - Anvendelse af analytisk metode til at forstå teksten og på bagrund af denne analyse at kunne perspektivere teksten til sin samtid og hvorfor litteraturen er enten modernistisk eller realistisk. Læreroplæg Klassediskussion Mundtlig fremlæggelse (systemdigtning) Evaluering (formativ)og feedback Titel 15 Nyere litteratur - identitet - Sonnegaard, Jan: Sex fra Radiator (1997) - Klougart, Josefine: Uddrag fra Om mørke (2013) Supplerende/sekundær litteratur: - Kjær-Hansen, Barbara mfl. ( ); Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime, s Uge (6 lektioner) Kort præsentation af perioden og få udvalgte værker. Diskussion af eleverne som værende producenter i en elektronisk kultur herunder at alle kan være forfattere. Side 22 af 23

23 - Tekster og teksttyper, der har relevans for teknologisk dannelse, og som er karakteristisk for uddannelsen som helhed - Tale- og skriftkulturer over for digitale kulturformer - Mediernes udvikling, form og indhold - Teknologiske betingelser for kommunikationens indhold og form perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster - Anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen - Lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør - Anvende IT til kommunikation og informationssøgning og demonstrere bevidsthed om muligheder og begrænsninger - Kendskab til tendenser i den nyere, eksperimenterende litteratur - Forståelse for den nyere litteraturs brud med genre herunder de sociale mediers muligheder i et litterært perspektiv. - Anvendelse af analytisk metode med henblik på at kunne afkode hvorfor den valgte litteratur kan kategoriseres som eksperimenterende litteratur Læreroplæg Klassediskussioner Gruppearbejde Individuel mundtlig fremlæggelse (formativt) Side 23 af 23