D AG SORDEN 2008 K K R S J Æ L L A N D Dato : 11-06-2008 Tidspunkt: 9:30 (med gruppemøder fra kl. 8.30) Sted: Holbæk Kommune, Strandstræde 5, Holbæk KL s mission Varetage demokratisk styrede kommuners fælles interesser og være center for indsamling, udvikling og spredning af viden om det danske kommunestyre KL s grundlæggende mål Bidrage til at kommunerne politisk og administrativt løser deres opgaver til fællesskabets og borgernes tilfredshed KL s tre grundlæggende værdier At være troværdig At vidensdele At vidensgenerere
1. Godkendelse af referat...3 1.1. Godkendelse af referat...3 2. Kommunal-/regionalpolitiske sager...4 2.1. Meddelelser...4 2.2. Tiden efter hensigtserklæringens udløb...4 2.3. Takstudviklingen på rammeaftalens område...9 2.4. Sjælland på vej Sjælland på banen et trafikudspil...11 2.5. Øget dimensionering af sosu- og pgu-uddannelserne jf. trepartsaftalen...11 2.6. Udmøntning af aftalen om vindmøller mellem KL og miljøministeren...14 2.7. Møde om landsplanredegørelsen den 18. juni med miljøministeren...16 2.8. Flygtningekvoter 2009...17 3. Udpegelsessager... 19 3.1. Udpegning af suppleant til det regionale beskæftigelsesråd...19 4. Kommunekontaktrådet... 20 4.1. KKR s mødeplan og mødesteder 2009...20 4.2. KKR seminar den 13. maj og status for KKR Sjællands regionalpolitiske strategiarbejde...20 5. Sager til orientering... 24 5.1. Status for den Regionale Udviklingsstrategi (RUS)...24 6. Eventuelt... 27 SIDE 2
1. Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat SAG NR.: 000182048 tnn Resume Referatet af møde i KKR Sjælland den 15. april 2008 blev udsendt til KKR-medlemmerne den 25. april 2008. Nyhedsbrev blev udsendt samme dato. Sagsfremstilling Det indstilles, at referatet af mødet i KKR Sjælland den 15. april 2008 godkendes. Beslutning SIDE 3
2. Kommunal-/regionalpolitiske sager 2.1. Meddelelser SAG NR.: 000182048 tnn Resume Herunder meddelelser om: Vækstforum Sjælland MOVIA University College Sjælland. Beslutning 2.2. Tiden efter hensigtserklæringens udløb SAG NR.: 000182048 adr Resume KKR Sjælland igangsatte i efteråret 2007 en proces, hvor kommunerne har drøftet samarbejdsprincipper på social og specialundervisningsområdet efter hensigtserklæringens udløb. Hensigtserklæringen udløber med udgangen af 2008. Samtlige kommuner i region Sjælland har i dag med inddragelse af relevante fagpolitikere, kommunalbestyrelsesmedlemmer m.v. politisk tilsluttet sig de syv overordnede principper for samarbejde, som KKR har udarbejdet. Principperne gælder både kan og skal området../. Principperne er vedlagt. KKR Sjælland har samtidig frem til maj 2008 bedt kommunerne om at konkretisere deres samarbejdsønsker, profil og satsningsområder på det sociale område og på specialundervisningsområdet. Der gøres nedenfor status for tilbagemeldingerne. Ligesom der peges på de første konkrete eksempler på mulige samarbejdsområder mellem de kommuner, der over for KKR Sjælland har udtrykt ønske herom. Tovholder for den kommunale styregruppe på social- og specialundervisningsområdet Omsorgs- og sundhedsdirektør Bruno Lind, Næstved Kommune deltager under punktet. Sagsfremstilling Baggrunden for KKR Sjællands initiativ er, at kommunerne med strukturreformen, som trådte i kraft den 1. januar 2007, overtog myndigheds- SIDE 4
ansvaret og i realiteten også forsyningsforpligtelsen på det sociale område og specialundervisningsområdet. Langt den overvejende del af de tidligere amtslige tilbud på handicap- og social og psykiatriområdet blev overtaget af kommunerne i region Sjælland. Kommunerne blev frem til maj 2008 bedt om at forholde sig til følgende spørgsmål: Hvilke tilbud vil kommunen tilvejebringe i eget regi? Hvilke ønsker har kommunen til køb af ydelser hos andre kommuner? Hvilke opgaver er så komplekse/specialiserede, at kommunen uanset om den er køber eller sælger er afhængig af et samarbejde på regional basis for at sikre tilstrækkelig faglighed og finansieringsgrundlag for tilbuddet? Kommunalbestyrelserne bedes således om at udpege eventuelle risikoområder/hotspots både som udbyder og efterspørger. Konkrete samarbejdsområder Ud fra kommunernes svar, samt en skelen til kommunernes redegørelser til Rammeaftalen 2009, er der fem områder, som udgør eksempler på væsentlige samarbejdsområder kommunerne imellem: 1. Autismeområdet 2. Senhjerneskadeområdet 3. Voksne udviklingshæmmede 4. Socialpsykiatrien 5. Døgntilbud til børn og unge med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse../. I vedlagte bilag Hvad skal der samarbejdes om er de nævnte eksempler på samarbejdsområder beskrevet nærmere ud fra kommunernes tilbagemeldinger. Der er variationer i detaljeringsgraden, hvormed kommunerne har besvaret KKR s spørgsmål. Derfor vil nogle kommuner mangle i eksemplerne på samarbejde. Som bilag er også./. vedlagt en sammenfattende oversigt over kommunernes samlede svar til KKR. Selv om eksemplerne peger mod konkrete kommuner og deres meldinger skal det understreges, at forslagene til samarbejde er åbne for alle kommuner, som ønsker at deltage. Det har derudover også været hensigten med eksemplerne at vise, at formen for samarbejde kan være meget forskellig alt afhængig af kommunernes behov. SIDE 5
Beskrivelsen af samarbejdsområder skal ses som det første spadestik til udviklingen af samarbejdet mellem kommunerne i region Sjælland. Det foreslås, at udbyderkommunerne påtager sig opgaven med at tage initiativ til at indkalde til en drøftelse for at afklare om og hvilke konkrete samarbejdsfelter, man ser. Generelt om kommunernes ønsker til samarbejde Alle kommunerne har i deres svar tilkendegivet, at selvom man i stigende grad ønsker at tilvejebringe tilbud i eget regi, vil der fortsat være behov for og et ønske om at købe pladser hos andre kommuner på grund af særlige faglige overvejelser, små målgrupper, mangel på pladser, tilknytningskrav eller på grund af økonomi og manglende bæredygtighed i egne tilbud. Det ønskes samtidigt, at man i videst muligt omfang gennem lokale løsninger fastholder nærhedsprincippet for at sikre bedst mulig sammenhæng i borgerens liv. Det betyder, at nogle kommuner planlægger at tilvejebringe nye tilbud i eget regi, hvor de før har købt pladser af andre kommuner. Det gælder dog ikke på de mest specialiserede områder. Der ønskes et fortsat eller øget samarbejde inden for specialundervisning, inden for særlige små handicapgrupper og for nogle kommuners vedkommende også mere udbredt inden for døgntilbud. Samarbejdet kan enten være mellemkommunalt, regionalt eller landsdækkende. Risikoområder, politiske udfordringer og udviklingsperspektiver Det er styregruppens opfattelse, at det er vigtigt at have fokus på risikoområder, politiske udfordringer og udviklingsperspektiver på de specialtilbud, hvor der findes fælleskommunale tilbud. Vurderingen af Risikoområderne både som sælger og som udbyder hænger sammen med stillingtagen til f.eks. nærhed, selvforsyning, specialisering osv. Hertil kommer et samspil af mange enkeltbeslutninger truffet af mange forskellige aktører i en kompleks beslutningsstruktur. De største politiske udfordringer synes derfor at være den enkelte kommunes afbalancering af dilemmaerne vedr. håndteringen af: Selvforsyningsprincippet - Kommunerne vil efter strukturreformen blive mere selvforsynende på flere områder, hvor man tidligere købte forsyningen i amterne. Omvendt vil en fuld håndhævelse af selvforsyningsprincippet kun være (næsten) mulig i de allerstørste kommuner. De kommuner, der SIDE 6
alligevel vælger at forsyne sig selv på de mest specialiserede områder, vil måske utilsigtet bidrage til at undergrave den specialiseringsgrad, som i dag findes på særlige tilbudsområder. Nærhedsprincippet må forventes at spille en stigende rolle i kommunernes brug af og etablering af specialtilbud. Borgerne må i stigende grad forventes at efterspørge specialtilbud i nærområdet. Omvendt skal man være opmærksom på, at de specialtilbud, der findes eller etableres, er fagligt og økonomisk bæredygtige. Det er derfor nødvendigt at operere med forskellige principper om nærhed afhængig af tilbudstypen og specialiseringens omfang og nødvendighed. Specialisering og udvikling - Formålet med specialisering er, at specialviden og specialtilbud er i stand til at give borgeren en kvalitativt bedre kompensation for en funktionsnedsættelse. Det specielle behov er det, der ikke kan dækkes i almensystemet eller det ekstreme behov: Ikke blot udviklingshæmmet, men svært udviklingshæmmet. Det består af en lille gruppe af mennesker med sjældne former for vanskeligheder det kan være adfærdsvanskeligheder eller det kan være en svær tilgængelighed, som kræver en særlig viden af de mennesker, man har omkring sig. Det kan være komplekst med flere vanskeligheder på én gang. Og/eller der kan være behov for behandling. Et specielt behov kan være alle eller enkelte af disse karakteristika. Kommunerne har efter strukturreformen påtaget sig at sikre kvaliteten i borgernes tilbud og den fortsatte forsyning af specialtilbud. Her må det forventes, at en videreudvikling af specialtilbuddene og/eller etablering af nye specialtilbud vil nødvendiggøre et samarbejde mellem flere (også flere store) kommuner. Der kan derfor være behov for, at der mellem flere kommuner i samarbejde oprettes videns- og/eller udviklingscentre for at løfte disse opgaver. I et fælles udviklingsperspektiv foreslår styregruppen derfor følgende indsatsområder: Sikring af forsyningsforpligtelsen: At man i Kommunekontaktrådets/rammeaftaleregi fortsætter bestræbelserne for at styrke det kommunale samarbejde om de meget specialiserede tilbud f.eks. i netværksgrupper på relevante områder, herunder at belyse specialiseringsbehov, nærhedsprincip og graden af selvforsyning i forhold til borgere med forskellige behov (målgrupper) Sikring af udviklingsforpligtelsen: At flere kommuner i samarbejde fremmer udviklingen på nærmere aftalte områder, eventuelt gennem etablering af fælles videns- og udviklingscentre SIDE 7
Forenkling af samarbejdsstrukturen: At der sker en rationalisering af Rammeaftalen, således at samarbejdet bevæger sig i retning af at fokusere på de tilbud, som kommunerne på sigt faktisk vil bruge hos hinanden, og således at rammeaftalen kan udvikles til et håndterligt planlægningsredskab Afbureaukratisering: At der bør ske en samordning af de oplysninger, der skal afgives til Rammeaftalen, Tilbudsportalen, Udviklingsrådet samt CIAS, således at kommunernes administration ikke drukner i afgivelse af stadig nye oplysninger på næsten, men også kun næsten, identiske områder Næste skridt i udviklingen af kommunernes samarbejde: At de ovennævnte kommuner (og andre kommuner, som kan se fordele i disse samarbejdsforslag) mødes til en fælles drøftelse af samarbejdets omfang, indhold og løsninger. Det foreslås, at udbyder-kommunerne tager initiativ til denne drøftelse. Samtidig anmodes netværksgrupperne om at bidrage til samarbejdsprocessen. principper Hvad skal der samarbejdes om? opsamling på alle svar Indstilling Det indstilles, at Kommunerne i region Sjælland fortsætter bestræbelserne med at styrke samarbejdet om de meget specialiserede tilbud på socialområdet og specialundervisningsområdet, blandt andet via netværksgrupperne i rammeaftaleregi Der arbejdes hen imod en rationalisering af rammeaftalen, således at fokus lægges på de tilbud, som kommunerne på sigt vil bruge hos hinanden Der arbejdes for en afbureaukratisering og samordning af indberetningerne på socialområdet og specialundervisningsområdet Kommunerne påbegynder en drøftelse af de nævnte eksempler på samarbejdsområder med udbyderkommunen som initiativtager, idet netværksgrupperne anmodes om at bidrage til samarbejdsprocessen. Beslutning SIDE 8
2.3. Takstudviklingen på rammeaftalens område SAG NR.: 000182048 adr Resume Som led i den årlige rammeaftale fastsætter kommunerne og regionen takster for de enkelte tilbud. Takstfastsættelsen sker dels med afsæt i lovgivningen og dels med afsæt i den fælles takstaftale, der indgås årligt som led i indgåelsen af rammeaftalen. Styregruppen for rammeaftalen har gennemført en række analyser af udviklingen i taksterne fra 2007 til 2008. Der redegøres for status herfor nedenfor. Som bilag er vedlagt de./. hidtidige analyser. Tovholder for den kommunale del af styregruppen Omsorgs- og sundhedsdirektør Bruno Lind, Næstved Kommune deltager under punktet. Sagsfremstilling Analysen fra budget 2007 til budget 2008 viser en gennemsnitlig takststigning på 5,8 pct. Der er forholdsvis store variationer kommunerne imellem. Den nedsatte økonomiarbejdsgruppe på det sociale område har peget på, at der er mange forklaringer på dette, hvoraf skal nævnes: Fejl som følge af manglende kendskab til overtagne institutioner Fejl som følge af manglende kendskab til selve takstberegningsmodellen Serviceglidning Genopretning af budgetter Korrektion af belægningsprocenter Budgetlægning af centrale puljer i overensstemmelse med reglerne i takstbestemmelserne. Økonomiarbejdsgruppen har ikke fundet anledning til at bede regionens kommuner om at genberegne taksterne, da de modtagne forklaringer og kommentarer fra kommunerne har været fyldestgørende i forhold til den konstaterede udvikling i taksterne. Forskellen mellem den generelle prisstigning på 3,6 pct. og den faktiske stigning på ca. 5,8 pct. udgør derfor ca. 2,2 pct., som vil indgå i en samlet realvækst på serviceudgifterne. Økonomiarbejdsgruppen er blevet bedt om at sammenligne budget 2007 med regnskabstaksterne for 2007 for at belyse området nærmere. For de kommuner, som økonomigruppen har modtaget regnskabstakster for 2007 fra, viser udviklingen i det samlede billede et mindre forbrug på ca. 2,5 %. (Der mangler oplysninger svarende til halvdelen af omsætningen). SIDE 9
Der er altså umiddelbart tale om, at regnskabstaksterne ligger lavere end budgettaksterne. Det må antages, at regnskabsresultaterne for 2007 gør det muligt at budgetlægge taksterne for 2009 med en større nøjagtighed ud fra kendskab til økonomi og belægningsprocent. På det landsdækkende plan har KL været fremme med oplysninger om, at kommunernes regnskabstal for 2007 viser en markant vækst i udgifterne på det sociale område (sårbare børn og unge samt for voksne handicappede). Nye tal viser således, at kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde i 2007 ligger 2,1 mia. kroner over budgettet. Der er fra budget 2007 til regnskab 2007 en vækst i udgifterne til udsatte børn og unge på 7 pct. svarende til 0.8 mia. kroner. De tilsvarende tal for væksten i støtten til voksne handicappede er 6 pct. svarende til 1,3 mia. kroner. I regi af styregruppen for rammeaftalen er udarbejdet et notat om realvækst i sociale udgifter før opgave- og strukturreformen dvs. fra 2004 til./. 2006. Notatet er vedlagt som bilag. Det fremgår, at især 2006 var et år med en forholdsvis stor stigning i forhold til 2004 og 2005. Der arbejdes for tiden i regi af styregruppen for rammeaftalen med at kvalificere materialet yderligere. Blandt andet i form af indhentning af regnskabsoplysninger for det samlede socialområde for alle kommuner i 2007. De foreløbige analyser viser også samme problemstilling. notat fra økonomiarbejdsgruppe realvækst 2004-06 Indstilling Det indstilles, At KKR tager styregruppens arbejde i forhold til takstudviklingen til orientering At styregruppen for rammeaftalen fortsat kvalificerer materialet med henblik på en drøftelse på næste møde i KKR. Beslutning SIDE 10
2.4. Sjælland på vej Sjælland på banen et trafikudspil SAG NR.: 000182048 tnn Resume Kommunerne og Region Sjælland er blevet enige om at udarbejde et revideret fælles oplæg om infrastruktur og trafik. Oplægget sendes til transportministeren medio juni. Sagen eftersendes. Beslutning 2.5. Øget dimensionering af sosu- og pgu-uddannelserne jf. trepartsaftalen SAG NR.: 000182048 hec Resume I trepartsaftalen er det aftalt, at den årlige dimensionering på social- og sundhedsuddannelserne (sosu) og den pædagogiske grunduddannelse (pgu) øges med henholdsvis 1100 og 1000 i perioden 2008-2015. Initiativet indfases dog gradvist fra 2. halvår 2008. Det har været KL s anbefaling til kommunerne og KKR i forhold til trepartsaftalen generelt, herunder også dette aftalepunkt, at kommunerne ikke skulle igangsætte konkrete implementeringsinitiativer i forbindelse med aftalen, før der foreligger en afklaring af finansieringsgrundlaget for aftalen. Der pågår nu DUT-realitetsdrøftelser med Finansministeriet, som synes indstillet på at imødekomme KL s krav om at yde kommunerne kompensation i forhold til denne delaftale. Kommunerne i regi af KKR skal på det grundlag forberede sig på at oprette det øgede antal praktikpladser i 2. halvår 2008. Det er i politisk henseende yderst vigtigt, at kommunerne på dette centrale punkt formår at honorere trepartsaftalen, så delaftalen om dimensionering implementeres rettidigt. Sagsfremstilling I forbindelse med DUT-forhandlingen af aftalepunktet har KL gjort gældende, at det øgede elevoptag vil blive rekrutteret blandt en svagere SIDE 11
elevgruppe, hvilket indebærer øgede kommunale udgifter til blandt andet øget vejledning, personaleledelse (løbende supervision) m.v. Med tilsagnet om at yde kommunerne økonomisk kompensation for de øgede følgeudgifter, bør delaftalen implementeres til trods for, at det endelige resultat af DUT-forhandlingerne ikke foreligger på nuværende tidspunkt. Indfasning af den øgede dimensionering Det er aftalt med FOA, at initiativet indfases mere gradvis, end det følger af aftalen, med henblik på at give kommunerne en bedre mulighed for at gennemføre initiativet. Således er FOA/LO indforstået med, at initiativet indfases mere gradvist, således at dimensioneringen på såvel sosu som pgu kun øges med 200 uddannelsespladser i 2. halvår 2008. I forhold til social- og sundhedsuddannelserne fordeles det øgede optag ligeligt med 100 pladser på hjælperuddannelsen og 100 pladser på assistentuddannelsen. De ekstra 100 pladser på assistentuddannelsen fordeles med 50 til kommunerne og 50 til regionerne. Det vil sige i alt 100 ekstra uddannelsespladser på hjælperuddannelsen og 50 ekstra uddannelsespladser på assistentuddannelsen i kommunerne i 2008. På sosu-uddannelserne vil der være behov for at oprette praktikpladser til besættelse i løbet af efteråret 2008 (det konkrete tidspunkt reguleres i de lokale studieordninger, hvorfor det konkrete tidspunkt vil kunne variere). I forhold til pgu-uddannelsen indfases denne ligeledes med 200 ekstra pladser i 2008, hvoraf den kommunale andel udgør langt hovedparten, jf. bilag neden for. Det skal i den forbindelse særligt bemærkes, at med virkning fra 2. halvår 2008 forandres pgu en til en ny uddannelse (kaldet pædagogisk assistent, PA) med langt større praktikindhold - to praktikker af 26 ugers varighed (tilsvarende den model som kendes fra pædagoguddannelsen). Den nye bekendtgørelse ventes udstedt snarest. Den nye uddannelse med den øgede praktik ventes at give kommunerne langt bedre mulighed for at lade eleverne indgå i institutionernes normering (i lighed med pædagogstuderende) - kommunerne forudsættes derfor at indregne denne elevarbejdskraft i institutionernes normering og foretage de nødvendige personalemæssige dispositioner som konsekvens heraf. Elever, der starter på den nye pædagogiske grunduddannelse, vil først skulle i praktik i 1. halvår 2009. SIDE 12
Fra 2009 og frem (til 2015) forudsættes trepartsaftalen implementeret med en ekstra årlig dimensionering på social- og sundhedsuddannelserne (sosu) og den pædagogiske grunduddannelse (pgu/pa) med en forøgelse på henholdsvis 1100 og 1000 studerende. Om den mere gradvise indfasningsprofil også kan gælde i 2009 drøftes p.t., men som udgangspunkt skal aftalen indfases med fuld effekt fra 2009. I årene fremover vil KKR således ikke skulle gennemføre en normal dimensioneringsproces, idet dimensioneringen med aftalen er fastlagt til 2007-niveauet + den øgede dimensionering. Det er naturligvis usikkert, hvorvidt der vil være et tilstrækkeligt antal egnede ansøgere til de ekstra uddannelsespladser. I forhold til sosu er det ud fra den nuværende søgning vurderingen, at de 1100 ekstra pladser ved fuld indfasning ikke umiddelbart kan forventes besat, hvorimod søgningen til pgu tidligere har ligget betydeligt over dimensioneringen, hvorfor pgu/pa-pladserne derimod kan forventes udnyttet. Ny bekendtgørelse vedr. merit Det er væsentligt at være opmærksom på, at en ny bekendtgørelse om adgangen til opnå merit træder i kraft fra sommeren 2008. Den nye bekendtgørelse udvider mulighederne for at opnå merit for praktisk erfaring og vil således kunne reducere kommunernes behov for at stille praktikpladser til rådighed. Konkret betyder bekendtgørelsen, at elever med relevant erhvervserfaring har krav på merit i nærmere bestemt omfang. Fordeling af uddannelsespladser på kommuner./. Det er forventningen, at den økonomiske kompensation fordeles via bloktilskuddet. Det betyder, at fordelingen af det øgede optag i forhold til dimensioneringen fra 2007 kan fordeles blandt KKR s kommuner efter samme fordelingsnøgle, jf. vedlagte bilag. Det kan dog overvejes/drøftes i de enkelte KKR, hvorvidt kommunerne inden for KKR, med baggrund i forskellige arbejdsmarkedsbehov, kan vælge at justere i denne fordeling, herunder aftale retningslinjer for en efterfølgende økonomisk udligning. sosu og pgu dim SIDE 13
Indstilling Det indstilles, at KKR snarest muligt sikrer, at aftalen om øget dimensionering implementeres med ankerkommunerne som fortsat ansvarlige for processen under hensyntagen til, at Fordelingen af de ekstra elevpladser i 2. halvår 2008 (jf. aftale med FOA ovenfor) følger fordelingen af bloktilskuddet At aftalen foreløbig forudsættes indfaset med fuld effekt fra den 1. januar 2009 Der sikres koordination med regionerne samt øvrige relevante parter. Beslutning 2.6. Udmøntning af aftalen om vindmøller mellem KL og miljøministeren SAG NR.: 000182048 tnn/cef Resume Energiforliget pålægger kommunerne at reservere arealer i kommuneplanen til nye vindmøller på i alt 150 MW i perioden frem til og med 2011. Aftalen mellem KL og miljøministeren omsætter dette nationale mål til delmål for kommunegrupper - med KKR som omdrejningspunkt. Sagsfremstilling./.. I forlængelse af aftalen mellem KL og miljøministeren er der udarbejdet et notat, der udstikker delmål for arealer til nye vindmøller for kommunegrupper. Fordelingen af det nationale mål på kommunegrupper afspejler fordelingen af potentielt egnede arealer. Disse arealer er defineret ud fra de lovgivningsmæssige kriterier, der på nuværende tidspunkt er knyttet til opstilling af møller på 150 meters højde på land. Der er ikke foretaget en konkret vurdering af de enkelte arealers faktiske egnethed til vindmøller dén øvelse er en del af den kommunale planlægning, som nu skal i gang. Forskellige veje for en proces Der er flere forskellige veje at gå i den kommende proces. Et første skridt kunne være, at kommunerne foretager en konkret kortlægning af egnede arealer til opstilling af møller (evt. med forskellig maksimal højde). Mange kommuner er allerede i gang med denne opgave. Baggrunden er bl.a., at det er et krav i Statslige interesser i kommune- SIDE 14
planlægningen 2009, at kommunerne udarbejder retningslinjer for opstilling af vindmøller, og at uudnyttede regionplanudpegninger til vindmøller optages i de kommende kommuneplaner. En samlet kortlægning sikrer en vindmølleplanlægning, der spiller sammen med andre planhensyn. Det fremgår af aftalen med miljøministeren, at kommuner, der ønsker at indarbejde arealudlæg til nye møller, allerede i kommuneplan 2009 kan søge om administrativ bistand til at fremme denne planlægning (KL afklarer i øjeblikket de nærmere rammer for bistanden). Alternativt vil nye udlæg skulle vedtages som tillæg til kommuneplanen i 2010/2011. Et samlet kommunalt overblik over egnede arealer vil være et godt oplæg til et kommunalt samarbejde om at sikre plangrundlag for Energiforligets mål. Hvis det viser sig vanskeligt at koordinere vindmølleplanlægningen på tværs af kommunegrænser, så kan en mulighed være at tage udgangspunkt i den fordelingsnøgle, som ligger til grund for beregningen af delmålene for kommunegrupper. Organiseringen af KKR s koordineringsarbejde KKR er ikke pålagt et ansvar for vindmølleplanlægningen. Snarere er det KKR s rolle at tilrettelægge en proces, der i sidste ende sikrer, at kommunerne når i mål. Selve organiseringen af arbejdet kan tage udgangspunkt i forskellige modeller, f.eks. at der nedsættes en arbejdsgruppe i regi af KKR, som drøfter kortlægning af egnede arealer, og som løbende følger op på de lokale processer. Hvis det vurderes nødvendigt at nedbryde delmålene yderligere, kunne det ligeledes være en opgave for arbejdsgruppen. En anden mulighed er, at der igangsættes samarbejde i flere kommunegrupper om opgaven, f.eks. med afsæt i allerede eksisterende kommunesamarbejder på planområdet. Uanset hvordan processen tilrettelægges, vil det være en fordel at aftale en løbende opfølgning på status for arealreservationerne i KKR-regi. Aftale mellem KL og miljøministeren.opl Notat om kommunale delmål.opl SIDE 15
Indstilling Det indstilles, at K17 anmodes om at fremlægge et forslag til, hvordan den videre proces i forhold til udmøntningen af aftalen mellem KL og miljøministeren om vindmøller kan tilrettelægges, til KKR Sjællands møde den 19. august 2008. Beslutning 2.7. Møde om landsplanredegørelsen den 18. juni med miljøministeren SAG NR.: 000182048 tnn Resume Miljøministeren holder møde med borgmestre og regionsrådsformand den 18. juni 2008 fra 12.00 til 14.30 den 18. juni i Sorø. Indbydelsen til./.. mødet vedlægges. Sagsfremstilling Efter aftale med KKR's formandskab vil de kommunale administrationer (ved teknisk direktør Ole Møller fra Roskilde Kommune) give borgmestrene et forslag til, hvordan der på mødet med ministeren kan ske en koordinering, således at den kommunale interessevaretagelse varetages bedst muligt. Indstilling Det indstilles, at kommunerne koordinerer interessevaretagelsen på møde om landsplanredegørelsen den 18. juni med miljøministeren. Uddybende invitation Indbydelse 8. april Beslutning SIDE 16
2.8. Flygtningekvoter 2009 SAG NR.: 000182048 adr Resume Udlændingeservice udsender hvert år meddelelse om det antal flygtninge, som påregnes at få opholdstilladelse det kommende år (landstallet). Landstallet for 2008 er fastsat til 1000 nye flygtninge. Udlændingeservice har efterfølgende med brev af 14. maj 2008 udmeldt regionstallet for kommunerne i region Sjælland til 190. Sagsfremstilling Udlændingeservice har 28. marts 2008 udmeldt landstallet for 2009. Kommunekontaktrådet for kommunerne i Hovedstadsregionen har over for Udlændingeservice oplyst, at man ikke kan indgå i en frivillig aftale om regionskvoterne for 2009. På den baggrund har det ikke været muligt at indgå en frivillig aftale om fastsættelse af regionskvoterne for 2009../. Udlændingeservice har derfor udmeldt disse med brev af 14. maj 2008. Regionskvoterne er herefter fastsat til følgende: 2009 Region Region Hovedstaden 114 Region Sjælland 190 Region Syddanmark 278 Region Midtjylland 246 Region Nordjylland 172 Total (landstal) 1000 Kommunalbestyrelserne inden for regionerne skal herefter søge at aftale, i hvilke kommuner det antal flygtninge, der er fastsat i regionskvoterne, skal boligplaceres i 2009. Aftalen skal meddeles Udlændingeservice inden den 10. september 2008, jf. integrationslovens 8, stk. 1. Såfremt kommunekontaktrådene inden for en region ikke inden den 10. september 2008 har givet Udlændingeservice meddelelse om indgåelse af en frivillig aftale om kommunekvoterne, fastsætter Udlændingeservice inden den 30. september 2008 for hver kommune i regionen det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte kommuner i 2009, jf. integrationslovens 8, stk. 3. SIDE 17
Hvis kommunerne i regionen ikke indgår en frivillig aftale, vil Udlændingeservice fordele regionskvoten mellem kommunerne efter den matematiske fordelingsmodel. Det må forventes, at der i så tilfælde vil blive fastsat følgende kommunekvoter: Region Sjælland 253 Greve 1 259 Køge 11 265 Roskilde 14 269 Solrød 8 306 Odsherred 13 316 Holbæk 8 320 Faxe 15 326 Kalundborg 13 329 Ringsted 1 330 Slagelse 8 336 Stevns 9 340 Sorø 11 350 Lejre 12 360 Lolland 10 370 Næstved 17 376 Guldborgsund 22 390 Vordingborg 17 Region Sjælland i alt 190 I modellen indgår faktorer som befolkningsgrundlag, antal familiesammenførte forrige år samt andel af flygtninge og indvandrere. brev fra udlændingeservice Indstilling Det indstilles, at KKR på vegne af kommunerne meddeler Udlændingeservice, at der er enighed om ovenstående fordeling. Beslutning SIDE 18
3. Udpegelsessager 3.1. Udpegning af suppleant til det regionale beskæftigelsesråd SAG NR.: 000182048 adr Sagsfremstilling Birgitte Steen Jørgensen (B), Vordingborg ønsker at fratræde som suppleant for Villum Christensen i det regionale beskæftigelsesråd. KKR skal dels tiltræde dette og udpege en ny suppleant. Der er efter det oplyste ikke ligestillingskrav ved udpegning af suppleanter. Indstilling Det indstilles, at der udpeges en ny suppleant for Birgitte Steen Jørgensen. Beslutning SIDE 19
4. Kommunekontaktrådet 4.1. KKR s mødeplan og mødesteder 2009 SAG NR.: 000182048 adr Resume KKR s mødedatoer og mødesteder i 2009 foreslås fastlagt som det fremgår nedenfor. Mødetidspunktet for møderne er fra kl. 9.30 til 12.00 med efterfølgende let frokost. Der er gruppemøder en time forinden. Sagsfremstilling Det indstilles, at KKR vedtager følgende mødeplan for 2009: Onsdag den 4. februar 2009 i Solrød Kommune Tirsdag den 21. april 2009 i Greve Kommune Tirsdag den 16. juni 2009 i Slagelse Kommune Tirsdag den 18. august 2009 i Vordingborg Kommune Tirsdag den 20. oktober 2009 i Næstved Kommune. Beslutning 4.2. KKR seminar den 13. maj og status for KKR Sjællands regionalpolitiske strategiarbejde SAG NR.: 000182048 adr/tnn Resume KKR afholdte den 13. maj 2008 en temadag for kommunalbestyrelsesmedlemmerne i region Sjælland. Der deltog lidt over 90 personer fra alle 17 kommuner. Formålet var at drøfte det tværregionale samarbejde mellem kommunalbestyrelsesmedlemmerne i de 17 kommuner. Via workshops blev der sat fokus på fire af de store samarbejdsområder: Sundhed, erhverv, trafik og beskæftigelse og de strategiske overvejelser i den forbindelse. I sagen redegøres kort for drøftelserne på seminariet, og der gives en status for KKR Sjællands regionalpolitiske strategiarbejde. SIDE 20
Sagsfremstilling Konferencen var et led i KKR s beslutning på Klarskovgaard-seminariet juni 2007 om involvering af kommunalbestyrelserne og om at arbejde frem mod en mere strategisk rolle på KKR s kerneområder: Sundhed, erhverv, infrastruktur og beskæftigelse. Det sociale område var ikke udtaget som tema til Sørup Herregaard, da KKR Sjælland har initieret en særskilt proces herom jf. anden sagsfremstilling. Trafikområdet behandles også i separat sagsfremstilling. Sundhed KKR Sjælland vedtog den 15. april 2008 KKR Sjællands sekspunktsplan på sundhedsområdet. Udover punkterne i planen var der på seminariet enighed om, at brugen af it mellem almen praksis, sygehuse og kommunerne er helt centralt for, at borgerne får den bedst mulige behandling. Der er i regi af sundhedsaftalen nedsat en speciel it-gruppe, der arbejder med implementeringen heraf. De kommunale repræsentanter i sundhedskoordinationsudvalget og den kommunale del af sundhedsstyregruppen på administrativt niveau er opmærksom på udfordringen og har bl.a. i marts måned 2008 fået en status for gruppens arbejde. Siden KKR s møde i april har sundhedskoordinationsudvalget godkendt forslag til ændringer af de gældende sundhedsaftaler, der skal godkendes i de enkelte kommunalbestyrelser senest i september 2008. Endelig har sundhedskoordinationsudvalget godkendt kommissorium for projektgruppe om almen praksis og kommunerne i region Sjælland jf../. punkt 4 i sekspunktsplanen. Kommissoriet vedlægges. Erhverv og Væksthus Sjælland KKR Sjælland drøftede i februar måned 2008 det tværkommunale erhvervsområde i KKR Sjælland. På seminariet var der opbakning til de vedtagne principper, der bl.a. betyder, at det fælles omdrejningspunkt for det tværkommunale samarbejde er Vækstforum Sjællands erhvervsudviklingsstrategi og de tilknyttede handlingsplaner. Endelig blev det vedtaget, at det tværkommunale samarbejde skal knyttes sammen med de fem erhvervsenheder i region Sjælland. På seminariet blev det også fremhævet, at rekruttering af arbejdskraft er en helt central udfordring for kommunerne. SIDE 21
I forbindelse med Vækstforum Sjællands handlingsplan for 2008 blev der etableret det såkaldte turistkonsortie. Der er den 19. juni 2008./. afslutningskonference for projektet. Program for konferencen vedlægges. KKR Sjælland opfordrer kommunerne til at deltage i konferencen. Udbyttet af projektet er, at arbejdsgruppen har formuleret ti spørgsmål, som de enkelte kommuner i region Sjælland kan bruge i forberedelsen af den fremtidige indsats til udvikling af turisme og oplevelser. Endelig giver projektet et overblik over de mange tilbud, der er på turist- og oplevelsesøkonomiområdet i regionen. Beskæftigelse Emnet var sat på dagsordenen på Sørup Herregaard med afsæt i, at KKR har fem repræsentanter i det regionale beskæftigelsesråd. På workshoppen blev drøftet de tværkommunale interesser i den forbindelse og udfordringerne på området. Man drøftede indsatsen i forhold til gruppen af unge, herunder hvordan det kan sikres, at alle unge får en ungdomsuddannelse. Nærhed i tilbuddene ctr. kvalitet var også til debat. For de allersvageste er der brug for helt særlige indsatser. Der skal på området fortsat være fokus på afbureaukratisering. Der blev peget på, at kommunerne bør sætte yderligere fokus på anvendelsen af flaskehalsmidler. Endelig drøftede man den fortsatte udfordring for kommunerne mht. at sikre sammenhæng mellem de forskellige sektorer i kommunen (social - beskæftigelse sundhed). Der er nedsat en administrativ baggrundsgruppe ift. forberedelse af sager i det regionale beskæftigelsesråd. Der er i regi heraf iværksat en proces med udredning af strategiske overvejelser i den forbindelse. Arbejdet foregår i samspil med KKR Hovedstaden. Der forventes forelagt en sag for KKR til august. Uddannelsesområdet KKR Sjælland drøftede i maj 2007 uddannelsesområdet. På baggrund heraf blev der i november 2008 besluttet en sammensætning af et tværkommunalt uddannelsesforum og et kommissorium for gruppens arbejde. Gruppen skal blandt andet: Drøfte, analysere og udpege de uddannelsestemaer, der har en særlig tværgående mellemkommunal interesse Sikre vidensdeling på tværs af de 17 kommuner i regionen på uddannelsesområdet Lægge op til samarbejde på tværs om udvikling og udviklingstemaer, hvor det er nødvendigt/hensigtsmæssigt SIDE 22
Medvirke til etablering af et grundlag for en mellemkommunal/regionalpolitisk interessevaretagelse på uddannelsesområdet Udbrede erfaringer fra de nationale partnerskabsprojekter på uddannelsesområdet mellem de 17 kommuner Drøfte og tage initiativer, der kan styrke de kommunalt udpegede repræsentanters arbejde i bestyrelser på selvejende uddannelsesinstitutioner Samt planlægge en konference, hvor der sættes fokus på, hvordan kommunerne i regionen sammen med uddannelsesinstitutionerne kan medvirke til målsætningen om, at 95 pct. af de unge i 2015 skal have en ungdomsuddannelses og 50 pct. en videregående uddannelse. Der sigtes mod at afholde konferencen tirsdag den 25. november 2007. Konference turisme Kom almen praksis Indstilling Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning SIDE 23
5. Sager til orientering 5.1. Status for den Regionale Udviklingsstrategi (RUS) SAG NR.: 000182048 tnn Resume Forslaget til Den Regionale Udviklingsstrategi (RUS) for Region Sjælland har været udsendt i offentlig høring med høringssvar senest den 28. april 2008. KKR Sjælland sendte fælles høringssvar til regionen den 22. februar efter drøftelse i KKR den 6. februar 2008. 14 ud af 17 kommuner har sendt høringssvar til RUS'en. Der gives i sagsfremstillingen status for arbejdet med RUS'en. Sagsfremstilling Region Sjællands forretningsudvalg har den 2. juni 2008 behandlet forslaget til den Regionale Udviklingsstrategi med endelig vedtagelse i regionsrådet den 12. juni 2008. Region Sjællands administration har på grundlag af en systematisk gennemgang af de indkomne høringssvar udarbejdet et notat, der resumerer og vurderer de væsentligste synspunkter i høringssvarene og indeholder administrationens anbefalinger til ændringer i Den Regionale Udviklingsstrategi. Notatet findes på Region Sjællands hjemmeside eller kan rekvireres i KKR s sekretariat. Notatet har været drøftet med den kommunale følgegruppe til RUS en den 19. maj 2008. De anbefalede ændringer til RUS'en vedrører især: By og land i en sammenhængende region, hvor relationen til hovedstadsområdet, herunder det sammenhængende bolig- og arbejdsmarked og den fælles pendlingsregion, er nærmere beskrevet Den sunde region, hvor regionens rolle er tydeliggjort, og der er sket en omformulering af visse mål, så der i højere grad lægges vægt på regionens rolle i forhold til specialiseret rådgivning, behandling og samarbejde omkring forskning i forhold til specielle målgrupper Den tilgængelige region, hvor de fælles kommunale og regionale budskaber i forhold til den statslige investeringsplan på infrastrukturområdet er indarbejdet Det internationale perspektiv, hvor Øresundsperspektivet og regionens internationale roller er uddybet Den bæredygtige region, hvor blandt andet klimaudfordringerne er uddybet. SIDE 24
Den Regionale Udviklingsstrategi skal omsættes til handlinger, og derfor foreslås følgende indsatsområder i opfølgningen på udviklingsstrategien: Sundhed - hvor mange høringssvar bl.a. fra kommunerne peger på, at sundhed er en central udfordring. Der er et ønske om øget lægefaglig og forskningsmæssig rådgivning samt samarbejde om bl.a. forskning på fedmeområdet med kommunerne. Derudover skal der sættes fokus på et sammenhængende sundhedsvæsen med sammenhængende patientforløb Klima - hvor der i regionen er særlig erhvervsmæssige og andre styrkepositioner inden for klima og energi. Kommunerne og regionen har i forvejen indledt et samarbejde om en regional klimastrategi, og klimatopmødet i København i 2009 vil være en anledning til en klimaindsats med et bredere perspektiv Infrastruktur og trafik - hvor høringssvarene afspejler stor interesse for området. Beslutninger på området er væsentlige forudsætninger for den regionale udvikling og livsvilkår generelt. Høringssvarene peger på, at regionen kan varetage en rolle som formidler og forener af meninger og holdninger mellem de mange interessenter på området. Der er etableret et samarbejde med kommunerne om fælles interessevaretagelse på området Parallelt hermed vil uddannelsesområdet fortsat have høj prioritet. Derudover anbefales mindre ændringer i Den Regionale Udviklingsstrategi om for eksempel samarbejdsrelationerne med de regionale aktører, der foreslås at skulle foregå i en "tillidsfuld dialog". Endelig nævnes det internationale område som et satsningsområde, der vil blive arbejdet med i efteråret 2008. De kommunale administrationer har henover foråret arbejdet sammen med regionens administration om at løse opgaverne i forhold til./. indsatsområderne. Der vedlægges notat, der beskriver indsatsområderne. På sundhedsområdet sker samarbejdet i den såkaldte styregruppe omkring sundhedsaftalerne, der bl.a. tager udgangspunkt i KKR Sjællands sekspunktsplan på sundhedsområdet. I forhold til klimaområdet er det aftalt, at Region Sjælland og de 17 kommuner nedsætter en arbejdsgruppe omkring udarbejdelse af en regional klimastrategi for Region Sjælland som geografi. De 17 kommuner er i arbejdsgruppen repræsenteret ved de tre KKR klimakommuner: Kalundborg, Roskilde og Lolland. SIDE 25
På infrastruktur- og trafikområdet er nedsat fælles arbejdsgruppe mellem regionen og kommunerne jf. separat dagsordenspunkt herom. Regionen har på kulturområdet en række udviklingsmidler til kulturformål. Der er nedsat en arbejdsgruppe mellem region Sjælland og kommunerne (hvori de tre kulturregioner er repræsenteret). Gruppen udarbejder et oplæg til en proces i forhold til det videre samarbejde på området. Afsættet for kommunerne er de tre kulturaftaler og tiltrædelsesaftalerne i forhold hertil. RUS indsatsområder Indstilling Det indstilles, at sagen tages til orientering. Beslutning SIDE 26
6. Eventuelt SIDE 27