BERETNING. i Skovdyrkerforeningen FYN 2014-2015. Skovdyrkerforeningen Fyn a.m.b.a. Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg Danmark CVR-nr.



Relaterede dokumenter
DILFs 53. generalforsamling DILF Vesterbrogade 149, København V. 27. april 2015 Referat

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Klædevænget

Diakonhøjskolens Diakonforbund Årsmøde d. 18. juni 2011.

Referat Generalforsamling Stribgårdens Grundejerforening Generalforsamling den 16. marts 2007

Generalforsamling i Grundejerforeningen Musvågevej


Referat af ordinær generalforsamling i CMO

Boligforeningen Give, afd Amager og Vestervænget.

Velkomst til generalforsamling i Nørresundby Fjernvarme A.m.b.A. den

Referat fra ordinær generalforsamling i European LifeCare Group A/S (tidligere Danske Lægers Vaccinations Service A/S)

Generalforsamling hos Red Orangutangen Torsdag den 26. marts 2015 kl.19.30

De Danske Skovdyrkerforeninger har opnået en status som. paraply-organisation under den skovcertificeringsordning, som hedder PEFC.

Vedtægter for Stubbesø Hjortelaug.

Referat generalforsamling i Grundejerforeningen Fursundparken lørdag d. 7. maj 2016 kl i Åsted Forsamlingshus Åstedet.

Emne: Referat fra ordinær generalforsamling for Grundejerforeningen Elgårdsminde Syd.

Referat fra GENERALFORSAMLING. Søndag den 3. maj 2015 kl. 9:30. på Restaurant SØMÆRKET DAGSORDEN

Generalforsamling Tirsdag d. 14. april 2015 kl. 19: Frivillighuset - Kontakt mellem Mennesker, Havnegade 3 a, 5700 Svendborg

Varsling af generalforsamling

UDLICITERING OG OVERDRAGELSE AF DEN GRØNNE DRIFT I ODENSE KOMMUNE

Grundejerforeningen Østergårdsparken

Ringsted Sportcenter Tværallé 8, 4100 Ringsted Tlf Ringsted, den 27. maj 2015

Referat af Generalforsamling februar 2013

Lundeborg Lystbådehavn på position:

Kommentarer: Der henstilles til kommende styregruppe, at man ikke godkender budgetter, der er større, end hvad vi har i kassen.

INDBYDELSE TIL GENERALFORSAMLING MED FRIESER-HESTEN MIDTJYLLAND

Referat fra Bjerringbro Atletik & Motions generalforsamling Bjerringbro Idrætscenter 23. marts 2006

Årsberetning 2015 for Club Danois

Til Landsdelsforeningerne. Der indkaldes til Årsmøde i Ø-Udvalget. Dato: 7. november 2010 kl. 10:30 Sted: Tapeten Magleparken Ballerup

Referat Generalforsamling Stribgårdens Grundejerforening

Hans Jørgen Boelt blev valgt. Generalforsamlingen er indvarslet lovligt og dermed beslutningsdygtig.

1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er BUILDINGCONTROL DANMARK, efterfølgende kaldet Foreningen.

Referat af ordinær generalforsamling Tirsdag den 23. april 2013 på Terslev Skole

VEDTÆGTER. Red Barnet. Save the Children Denmark

Referat. Afdelingsgeneralforsamling i Tikøb Golf

Vedtægter for den selvejende institution NØVLINGSKOV EFTERSKOLE.

Den danske Landinspektørforening - pr. 27. august 2014

Charlotte Holmershøj fra DS vores kontaktperson havde desværre måttet melde afbud pga hovedbestyrelsesmøde.

REFERAT AF GENERALFORSAMLING I DANSKE NATURISTER DEN 4. FEBRUAR 2007 I ÅRHUS. 2. Fremlæggelse af bestyrelsens beretning til godkendelse

VEDTÆGTER. for DEN SELVEJENDE INSTITUTION. GIERSINGS REALSKOLE Nonnebakken 7, 5000 Odense C CVR-NR

Referat af Generalforsamling torsdag den 22. Marts 2012 kl i Dalby Forsamlingshus lille sal.

Skovdyrkerne. Sikring af bæredygtige flisleverancer - implementering af brancheaftalen. Skovdyrkerne VidenCenter Flis - skovrider Michael Gehlert

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2014. Læs inde i bladet:

Generalforsamling i Dansk Hortonomforening. Lørdag den 19. september 2015 Kulsbjerg Skydeterræn Vordingborg

FORENINGEN AF KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER

Ordinær generalforsamling, Herringløse Vandværk I/S 27 marts 2014

Fremtidens Puls. i Skovdyrkerne Nord-Østjylland SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a.

Der søges forsat fonde og andre samarbejdspartnere for nye initiativer og tilskud til eksisterende

Grundejerforeningen Klintsø

Generalforsamling i Sønderborg Kajak Klub Afholdes Onsdag den 25. februar 2016 kl. 19,00 I klubbens lokaler ved verdens Ende

Varde Idrætsforening Lerpøtvej Varde

Referat af Generalforsamling DcH-Galten kl Valg af dirigent Peter Nielsen blev valgt

Det selvejende Boligselskab FOLKEBO

* Veje og stier Nr. 47 Bliver vejen fra rundkørslen belagt med sten med det samme? Hvis nej, kan man benytte Søvangsvej i stedet?

Formand Poul Erik Jakobsen bød velkommen til de fremmødte og gik derefter direkte over til dagsordenen.

Eksempel på foreningsvedtægter, der opfylder folkeoplysningslovens. Vedtægter for forening, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning

Medlemsblad for Strandby Jagtforening

Foreningsvedtægter for netværket FB Suppliers. Foreningens navn er FB Suppliers og dens hjemsted og adresse er

Vise-Vers-Nyt. Afs.: VV-Roskilde, Stenlandsvej 16, 4000 Roskilde

Generalforsamlingen Grundejerforeningen matrikel nr. 1 D.O. Baastrup

Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Taylor Hansen (KTH), Thomas Petersen (TP), Henrik Kruse, Mette Nyholm og Britt Espensen.

Sendt elektronisk den 29/ og omdelt i postkasser, hvor disse findes i sommerhusområdet.

Vedtægter for Rørvig Friskole

1 Navn. 2. Formål. 3. Virke

Boligorganisationen Lundebjerggård Administrator: Almenbo a.m.b.a.

Referat fra ordinær generalforsamling i. Eurasier Klub Danmark

har ordet... såning. En dejlig tid trods lugten ger et par sange, ligeledes

Velkommen til. Generalforsamling

Protokollat fra ordinær generalforsamling i Ejerlejlighedsforeningen V Huset

Referat fra generalforsamling den 19. maj 2016, afholdt i Rødding Centret.

Sæson 2015 Evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt

Referat fra Repræsentantskabsmøde den 31. marts 2016

V E D T Æ G T E R. for NEET

Referat af generalforsamling i BFC Lundegården 26. marts 2014

guide Her får du det bedste afkast Penge og pension sider Tag hånd om din pension Juni Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Eurasier Klub Danmark

Økonomihåndbog. Indholdsfortegnelse. 1.1 Lokalafdelingernes økonomiske råderum

Referat stiftende generalforsamling. Tirsdag d. 9. april kl

Hilsen fra kassereren

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN

Referat af DUNs generalforsamling søndag den 2. marts 2003 i København.

Vedtægter for Servicehundeforeningen

Båring Ege Grundejerforening. Referat af ordinær generalforsamling i Båring Forsamlingshus. Fredag den 3. juli 2009

VEDTÆGTER for AFDELINGER I KALAALLIT RØDE KORSIAT

Referat fra Generalforsamlingen i Hundige Boldklub

VEDTÆGTER. for Ungdommens Røde Kors

Generalforsamling i SAND Hovedstaden,

Generalforsamling d. 19. november 2009

Velkommen til den 6. ordinære generalforsamling i Den Selvejende Institution Tobaksgaarden.

Beslutningsreferat fra ekstraordinær generalforsamling afholdt. Poul gav følgende information:

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Trekroner Øst den 29/1 2014

DDGUs generalforsamling d. 14. marts 2015 kl blev afholdt på følgende adresse:

Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

S T R AT E G I

2. Bestyrelsens beretning Vi har i år valgt at dele beretningen ud til dem der har haft med de forskellige områder af gøre.

Referat af DGI Fyns årsmøde d. 11. marts 2016

Referat fra. Ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Stangkjær. Onsdag den 14. marts 2012 kl i Kulturhuset

Referat af generalforsamling i Grundejerforeningen Skovkrogen. Torsdag den 27. marts 2008.

Formanden Steen Seitner bød velkommen og herefter åbnede generalforsamlingen med:

Transkript:

BERETNING i Skovdyrkerforeningen FYN 2014-2015 Skovdyrkerforeningen Fyn a.m.b.a. Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg Danmark CVR-nr. 58 93 43 13 Tel. +45 62 62 47 47 Fax +45 65 93 09 86 fyn@skovdyrkerne.dk www.skovdyrkerne.dk/fyn

Beretning for Skovdyrkerforeningen Fyn 1/7 2014-30/6 2015 Et år med udfordringer og forandringer På flere områder har regnskabsåret 2014-2015 været et spændende og udfordrende år for Skovdyrkerforeningen Fyn. Både driftsmæssigt og organisatorisk har forandringens vinde blæst og medført behov for hurtig reaktion med opstilling af både læhegn og vindmøller. Resultatet er landet lidt under budget, hvilket isoleret set, er absolut godkendt og dækker over betydelige afvigelser på de enkelte budgetposter samt en ihærdig indsats fra alle medarbejdere. Personalet Der blev i årets løb taget afsked med tidligere Skovrider Frands Fraas Nielsen. Det var planen, at Frands efter intensiv behandling, i løbet af efteråret skulle varetage afgrænsede opgaver. Men kræftsygdommen holdt sit tag i Frands frem til hans pension ved nytår og slap ham ikke siden. Frands sov ind den 18. marts og blev bisat fra Haarby Kirke den 24. marts med deltagelse af flere hundrede mennesker. Herunder størstedelen af hans kollegaer og nære samarbejdspartnere ved Skovdyrkerne. Frands blev, som den første, nedsat på den just indviede skovkirkegård ved Haarby. En passende og ærefuld plads til en skovrider. Skovrider Frands Fraas Nielsen i sit rette element. Skovfoged Kenni Lunding Mikkelsen, ønskede i foråret at flytte familien tilbage til Sønderjylland. Heldigvis var der en åbning for en stilling til Kenni i Skovdyrkerforeningen Syd, som passede til ambitionerne og den udvikling, Kenni var udset til på Fyn. Kenni er nu ansat som skovfoged med egen skovpart og ansvar for pyntegrønt. Vi glæder os over det fortsatte samarbejde med Kenni på tværs af foreningsgrænsen. Sekretær Lisbeth Kongsted Pedersen er fratrådt pr. 30. juli 2015 som følge af nedlæggelse af stillingen. Vi retter en stor tak til både Kenni og Lisbeth, som var ansatte i Skovdyrkerforeningen Fyn i hhv. 5 og 8 år. Udleje af bogholder Bogholder Lis Krogh Thomsen har i perioden fra februar til juni været udlejet til Skovdyrkerforeningen Syd. Udlejen havde flere formål: Dels en udnyttelse af ressourcer mellem to foreninger, og dels som lærende og udviklende ophold for en medarbejder. Konklusionen er, at der er meget at lære ved hinanden, og at samarbejdet mellem foreningerne på de administrative områder med fordel kan intensiveres. Der rettes en stor tak til Lis Krogh Thomsen, som lagde bil til de ekstra km til kontoret i Jylland, og til kollegaerne i SYD for at tage godt imod Lis. Nye folk Christian Ladefoged er tiltrådt en fast stilling som skovfogedassistent efter et år i en midlertidig ansættelse. Mange medlemmer har allerede stiftet bekendtskab med Christian, som har sit primære virke i juletræsgruppen. Christian er uddannet jordbrugsteknolog og har flere års erfaring med juletræsdyrkning og skovdrift. Han ligger både krop og stemme til Skovdyrkernes instruktionsvideoer om juletræsdyrkning. Asbjørn Hellesøe Jensen er ligeledes blevet fastansat i en stilling som Vildtforvalter/handelsassistent. Asbjørns primære opgaver er drift og handel i forbindelse med www.skovdyrkershop.dk og rådgivning om natur og vildtpleje, herunder biotopplaner. Dertil har Asbjørn en række funktioner bl.a. i juletræsgruppen i forbindelse med afvikling af sæsonen. Asbjørn har suppleret sin uddannelse som jordbrugsteknolog med Vildtforvalteruddannelsen fra Kalø og en ud- 2 < Beretning i Skovdyrkerforeningen Fyn 2014/2015

dannelse som handelsassistent med læretid i Ringe Maskinforretning. Flytning af kontor Pr. 15. september 2014 flyttede foreningen adresse til Centrovice i Vissenbjerg. Flytningen er begrundet i en række strategiske og praktiske forhold og forløb uden problemer og med moderate omkostninger. Betjeningen af foreningens medlemmer i skovene er helt uforandret, da skovfogederne kører ud fra deres private boliger. Til gengæld nyder vi godt af en mere central beliggenhed i forhold til vores kollegaer fra hhv. Sjælland og Jylland. Dertil de gode faciliteter, mødelokaler og kantine samt IT-support som er tilgængelig i bygningen. Samt ikke mindst et større fagligt miljø inden for jordbrugsområdet og som en lokal refleksion af den fælles strategi omkring skovdyrkernes medlemskab af DLBR. Nyt regnskabssystem Implementeringen af et nyt regnskabssystem er foregået i flere tempi i to jyske foreninger. Processen er blevet forsinket og har budt på flere udfordringer end først antaget. Men måske ikke uventet i forhold til det drastiske indgreb det er for driften i en skovdyrkerforening. Det svarer til en hjertetransplantation. Vi er forventningsfulde og ser frem til at tage det nye system i brug og høste de rationaliseringer, som allerede har vist sig lever op til forventningerne i de foreninger, der er i gang med implementeringen. Men vi er også glade for, at Skovdyrkerforeningen Fyn, ikke er frontløber på den tunge proces. Vi håber, at kunne skrive i næste års beretning, at vi har haft succes med implementeringen og høstet fordelene. Samt at skiftet ikke har medført forstyrrelser i forhold til medlemmerne. Strategi og organisation I september 2014 var bestyrelse og medarbejdere samlet til 24-timers strategiseminar. Ud over at underbygge forståelsen mellem bestyrelsen og medarbejderne, havde strategiseminaret det klare mål at skabe grundlag for konkrete forslag til strategiske målsætninger. I årets løb er forretningsplaner for væsentlige driftsområder udarbejdet og godkendt af bestyrelsen. I løbet af 2015 vil der blive bundet sløjfe om strategien i sin helhed og den knyttes op på målsætninger i Skovdyrkernes fælles strategi. I tilgift er der i medarbejderstaben arbejdet med værdier, samarbejde og kommunikation. Dette har været en givende proces, og flere medarbejdere er blevet klogere på sig selv og hinanden, hvilke særligt har været formålstjenligt ved indfasning af nye medarbejdere. Strategiarbejdet har ikke medført store ændringer i foreningens organisation. Dog er Per Christensen indsat som souschef med det daglige ansvar for bogholderiet og Stefan Petersen har overtaget ansvaret for Plan og Natur. Øvrige personaleændringer i det fynske skovbrug Også uden for skovdyrkernes regi er der i det fynske skovbrug sket personaleændringer: Skovrider i Naturstyrelsen Fyn Søren Kirk Strandgaard annoncerede sin aftrædelse som skovrider. Hans afløser er endnu ikke offentliggjort pga. sammenlægning af miljøministeriet og fødevareministeriet efter valget. Vi vil takke Søren Strandgaard for et godt samarbejde igennem årene og håber meget, at Sørens pragmatiske og resultatorienterede tilgang til samarbejdet med det private skovbrug vil fortsætte under den nye ledelse. (se mere under afsnittet Rådgivning) Tidligere skovrider på Langeland Henrik Staun gik bort 28. juni i en alder af 92 år. Derved mistede Langeland, Fyn og hele Danmark en passioneret skovmand. Bestyrelsens beretning fra det interne regnskab Foreningens resultatopgørelse for perioden 1. juli 2014-30. juni 2015 udviser et overskud på kr. 174.000 kr. og foreningens balance pr. 30. juni 2015 udviser en egenkapital på kr. 11 mio. Årets omsætning i Skovdyrkerforeningen Fyn, som i afvigte år er ca. 118 mio. kr., svarer til et fald på ca. 4 % i forhold til 2013/14. Faldet i omsætningen skyldes primært lavere priser på juletræer. De lavere enhedspriser på juletræer, som ikke blev modsvaret af besparelser i køb og oparbejdning gør, at dækningsbidraget i 2014-15 blev langt mindre end forventet på både juletræer og grønt. Gennemførelse af besparelser og foreningens brede portefølje af forretningsområder har dog bevirket, at resultatet ikke afviger væsentligt fra budgettet. Beretning i Skovdyrkerforeningen Fyn 2014/2015 > 3

Bestyrelsen ser det som væsentligt, at foreningen er bredt funderet i mange driftsgrene med tilknytning til skovdrift og naturpleje - alt sammen for at kunne betjene medlemmerne optimalt. Skovdyrkerforeningen Fyn er fortsat blandt landets største skovdyrkerforeninger. Men på flere målepunkter er Skovdyrkerforeningen Midt nu landets største forening efter fusionen mellem det tidligere Skovdyrkerforeningen Østjylland og Skovdyrkerforeningen Midtjylland. Driftsområderne juletræer og flis er fortsat vigtige driftsgrene, som sammen med tilhørende entreprenørydelser og handel med hjælpestoffer bidrager mest til foreningens resultat. Bestyrelsen ser fortsat vækst i disse to områder, selvom begge er udsat for moderate prisfald. Bestyrelsen er samtidigt indstillet på, at de øvrige driftsgrene har fuld opmærksomhed. Bestyrelsen fastholder målsætningen om en egenkapital på ca. 10 % af omsætningen og fastholder derfor også målsætningen om et solidt overskud. Set i dette lys må årets resultat betragtes som mindre tilfredsstillende. Medlemmer Medlemsfordelingen følger støt og roligt strukturudviklingen i landbruget, hvor gennemsnitsstørrelsen stiger. Det betyder, at vi har faldende antal medlemmer, men generelt sigende areal. I år er arealet dog faldet en anelse oven på sidste års fremgang. Medlemsarrangementer Som vanligt har året budt på en række medlemsarrangementer og markvandringer. Det er med glæde, at vi til stadighed oplever stor opbakning til de fælles arrangementer som er med til at styrke sammenholdet og foreningsånden. Blandt Gerda Falk Rønne: Danmarks første kvinde som blev skovfogeduddannet. de arrangementer med størst deltagelse var generalforsamlingen i oktober, hvor Gerda Falk Rønne fortalte om sine udfordringer som kvindelig skovfogedelev. Som vanligt trak sommerudflugten flest deltagere, hvor knapt 200 medlemmer og familie var mødt op på Lundsgaard Gods, hvor dels en skovtur og dels en kostald ombygget til koncert- og udstillingsbygning var på programmet. Rådgivning Kerneserviceydelsen for medlemmerne i skovdyrkerforeningen er et årligt besøg fra Skovfogeden i skoven, hvor året aktiviteter planlægges. I mange skove kommer vi flere gange i løbet af året i forbindelse med handel og entrepriser. En analyse viser, at vi har registreret 64 % af de skovbesøg, vi har målsat. Det er faktisk ok, og vi mener, at vi nok på den ene eller på anden måde har haft 900 Medlemsudvikling Aktive medlemmer Areal 10600 850 10400 10200 10000 Medlemmer 800 750 700 9800 9600 9400 9200 9000 Areal, ha Medlemsudvikling i årene 2008-09 til 2014-15. 650 8800 8600 600 2008/09 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 Regnskabsår 8400 4 < Beretning i Skovdyrkerforeningen Fyn 2014/2015

Ombygget kostald med lysende trappe på Lundsgaard Gods. kontakt til de resterende medlemmer i løbet af året. I 2015-16 har vi gjort det muligt at registrere vores telefonopkald, så vi kan finde ud af om det passer. Derudover er medlemmerne naturligvis altid velkomne til at kontakte os, hvis et besøg ønskes. Manglende færdiggørelse af grønne driftsplaner udgør en negativ afvigelse i budgettet. Det er der flere gode forklaringer på. Dels har vi beskåret mandskabet som nævnt ovenfor. Dels viger kontorarbejdet ofte for nødvendigt arbejde med entrepriser, og vi påtog os bl.a. en plantningsopgave for Odense Kommune i foråret, som blev prioriteret. Men ikke mindst har vi, nødtvunget, også brugt en del tid på kontrol af gamle tilskudssager. Til frustration er en lang række sager taget op til ekstra kontrol. Både tilskud til skovrejsning og tidligere gennemførte grønne driftsplaner. Vi erkender gerne, at der er fundet fejl i nogle af de sager der igennem tiderne har løbet gennem vores kontor, men den nidkærhed og detaljeringsgrad som Naturstyrelsen har gået til værks med er nærmest utålelig. Og fremfor alt unødvendigt tidskrævende. Når vi samtidigt, fra samme Naturstyrelse, oplever fejl i vejledninger, forsinkelser og ubrugelige IT-systemer, når vi forsøger at ansøge om nye tilskud, danner det basis for en harsk kritik. Denne er afleveret ved den lokale afdeling af Naturstyrelsen, som har bragt det videre i systemet. SKAT Sagen om en skovejer som har fået underkendt sin skovdrift som erhvervsmæssig virksomhed pga. manglende indtægter, er i årets løb taget op af Dansk Skovforening. De har ydet god indsats for at få SKAT til at agere efter mere rationelle principper. Det er muligt via skovforeningen at gøre brug af en advokat med speciale på området. Vi rådgiver ikke om skat, men vi rådgiver gerne om potentialet i indtægter og udgifter på de driftsområder, vi arbejder inden for. Entreprenørarbejde Samarbejdet med skoventreprenørerne fungerer glimrende og er også af væsentlig vigtighed for både foreningen og medlemmerne. Vi har i årets løb gjort tiltag som forbedrer vores interne arbejdsprocesser. På den måde kan vi levere langt bedre og mere ensar- Beretning i Skovdyrkerforeningen Fyn 2014/2015 > 5

tede opgavebeskrivelser til de gode folk, som hjælper os med skovning, udkørsel og transport af råtræ og flis. Vi er enige med entreprenørerne om, at vi skal stille store gensidige krav til kvalitet hos hinanden, så medlemmerne får den bedste og billigste service. Dette betyder også, at vi råder over en moderne og effektiv maskinpark via de entreprenører, vi samarbejder med. Vi har i 2014-15 fortsat haft opgaver med pleje af grønne områder og diverse publikumstiltag som fx stier og broanlæg for offentlige ejere. Disse entrepriseopgaver står naturligvis også til rådighed for vores almindelige medlemmer, som skulle have brug for hjælp til anlægsopgaver eller pleje af store eller svært tilgængelige grønne områder. Råtræ Salget af nåletræ er øget som følge af stormfaldene i 2013 og en god afsætning. Der er fortsat afsætning gennem direkte eksport til udenlandske savværker, men den største mængde er solgt til danske værker. Afsætningen af løvtræ har været stabil, men med ujævn efterspørgsel på de forskellige produkter. Brændemarkedet har til gengæld været meget vanskeligt oven på stormene. Her er det godt, at vi har den store flis-forretning til at få ryddet op. Det er dog stadig muligt, under normale omstændigheder, at få en højere kubikmeterpris ved salg af brænde, og vi påtænker i kommende år at udvikle vores webshop og hjemmeside, så salget af medlemmernes brænde øges. Flis Høje vækstmål på flisproduktion har i en årrække været på vores agenda. Simpelthen fordi både efterspørgsel og udbud har fulgtes ad i stigende omfang. Men også fordi størrelse og forsyningssikkerhed er vigtige parametre i handlen med flis. Et flisprojekt strækker sig typisk over 6-18 måneder, og det kræver derfor forudseenhed og timing at få de rette mængder til levering. Vinteren 2014-15 var usædvanlig varm, hvilket betød et lavere forbrug på varmeværkerne, og samtidigt var der rigeligt flis på markedet efter stormene i 2013. Trods disse udfordringer er det lykkedes os at afsætte alt flis og endda øge mængden i forhold til budgettet. Flis og anden bioenergi er et varmt emne i den danske klimapolitik, og der er store udvidelser af værker, som skal fyre med biomasse i form af træpiller og flis. Meget af dette skal importeres. For at sikre at den importerede biomasse er produceret på bæredygtig vis, har de danske fjernvarmeværker indgået en brancheaftale om en såkaldt SBP-certificering (Sustainable Biomass Partnership). Det betyder, at der stilles krav til dokumentation for, at flis og andet biomasse er produceret bæredygtigt. Dette gælder naturligvis også de danske producenter, herunder os, og vi underlægger os i den forbindelse øgede krav til registreringer og beregninger af forbrug i processen. Vi arbejder i fællesskabet med en løsning, som bliver så let og billig som muligt. Salg af rundtræ og flis 100.000 Råtræ Flis Gens. pris råtræ Gens. pris flis 700 90.000 600 80.000 70.000 500 Mængde, kbm 60.000 50.000 40.000 30.000 400 300 200 Pris, kr/kbm Salg af rundtræ (savværkstræ) og flis fra regnskabsårene 2008-09 til 2014-15 20.000 10.000 100 0 08-09 09-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 Regnskabsår 0 6 < Beretning i Skovdyrkerforeningen Fyn 2014/2015

Markvandring i juletræer Juletræer Som ventet var sæsonen præget af forsigtighed fra opkøbernes side. Vores kunder lukkede handlerne sent eller købte kun delmængder for ikke at løbe for stor risiko for yderligere prisfald i løbet af oparbejdningssæsonen. I store træk blev sæsonen som i 2013 med et generelt lille prisfald på standard og ringere kvaliteter. Prisfaldet på gennemsnitsprisen skyldes en kombination af lille opstramning af kvalitetskrav på ringere træer og et stigende udbud i denne kvalitet pga. lange toppe på træerne i vækstsæson 2014. Dermed blev der solgt en større andel af mindre træer. Samlet set kom en mindre mængde træer end ventet ud og køre. Men desværre med mere arbejde med salgsindsats og (om)mærkning end tidligere. Vores anbefaling om at dyrke pæne og store træer, som vi har fremsat i flere år, gælder stadig og vi mærker heldigvis øget efterspørgsel på vores rådgivning. Vi råder over professionelle rådgivere, som året rundt yder en stor indsats for, at medlemmerne får mest muligt ud af deres kulturer. Der er god tilslutning til vore markvandringer, og vi er glade for, at der er optimisme i branchen trods de nuværende lave priser. 350.000 Salg af juletræer juletræer gens. Pris. 120,00 300.000 110,00 Solgte træer, stk. 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 100,00 90,00 80,00 70,00 60,00 50,00 Gens. afregningspris kr/træ Salg af juletræer i regnskabsårene fra 2008-09 til 2014-15. 0 08-09 09-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 Regnskabsår 40,00 Beretning i Skovdyrkerforeningen Fyn 2014/2015 > 7

900.000 800.000 Salg af pyntegrønt Alm grønt Selvklip Gens. pris selvklip Gens. pris alm grønt 7,00 6,00 Solgt pyntegrønt, Kg 700.000 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 Afregningspris kr. pr. kg Salg af pyntegrønt i regnskabsårene fra 2008-09 til 2014-15 0 08-09 09-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 Regnskabsår 0,00 Vi bliver ofte spurgt om, det er nu man skal øge plantningen af Nordmannsgran til juletræer? Det kræver naturligvis kendskab til ejers risikovillighed, økonomiske og strategiske forretningsforhold at svare på. Men det gamle mundheld holder nok endnu: Hvis man følger i andres fodspor, ender man samme sted. Global G.A.P. certificering af juletræer er stadig efterspurgt, og vi certificerer løbende ejendomme, så vi har træer nok til markedet. Til brug for certificering, den generelle rådgivning og dataopsamling har vi taget programmet Mark Online i brug, som udbydes af Seges. Via dette program er det muligt for ejer også at følge med i registreringerne. Klippegrønt I temperaturer på over 20 grader startede klippesæsonen op i starten af oktober, og de første leverancer blev kørt i kølebiler. Vores fokus på korrekt håndtering af de friske varer gjorde dog, at der ikke opstod problemer med leverancerne. Problemer gav til gengæld de mange kogleansatser, som nedsætter kvaliteten på pyntegrøntet. Det er ikke et ukendt problem og vi fik i løbet af sæsonen afstemt kvaliteten med vores aftagere. Det efterfølgende problem med de kogler som følger året efter, viser sig til gengæld her i 2015 at udgøre et væsentligt problem, som påvirker udbyttet i negativ retning. I 2014 faldt mængden af både selvklip, og det grønt medlemmerne selv oparbejder via vores entreprenører. Grundet koglesituationen er vi også forsigtige med de budgetterede mængder i 2015. Til gengæld håber vi, at markedssituationen vil afspejle sig i stigende priser for første gang i mange år. Handel med planter En rigtig god vækstsæson gav i foråret de mere end en million solgte planter (heraf over 600.000 nordmannsgran) gode chancer for en fornuftig etablering. Gentilplantning efter skovning er en vigtig del at bæredygtighedsprincipperne i skovdrift og mange planter bruges også til naturforbedringer i det åbne land. Salget af nobilisplanter er fortsat lavt og vil fremover bidrage til et faldende udbud af nobilis blandt medlemmerne. Frøblandinger til vildt og naturarealer Salg af frøblandinger og andre jagtrelaterede materialer har haft stort fokus i indeværende år. Vores salg gennem Skovdyrkershop.dk er mere end fordoblet, og vi vil fremover også fokusere på denne handelsform. Den tilhørende rådgivning udføres bl.a. via Facebook og vores hjemmeside. Men naturligvis er vi altid klar ved telefonen eller fremmøde, såfremt rådgivning om valg af produkter er ønsket. Handel med andre Materialer Følgematerialer til vores produktioner såsom juletræsnet, -paller, kemi, gødning mv. er fortsat et vig- 8 < Beretning i Skovdyrkerforeningen Fyn 2014/2015

tigt aktiv, og man er som medlem med til at bakke op om endnu brede tilbud ved at benytte foreningens handelstilbud. Tilknyttede virksomheder Skovdyrkerne Fyn Produktion ApS tilbyder forpagtning af juletræsarealer, der bliver salgsmodne inden for en kort årrække. Efter afdrift af kulturerne udløber forpagtningerne, og ejerne kan vælge selv at starte produktionen igen eller lade arealerne overgå til anden produktion. Ud over et tilbud til medlemmerne, er det en stor fordel i salgsøjemed, at vi har arealer, vi råder over helt og holdent. Selskabet udviste i 2014-15 et lille overskud, sådan som det skal være. I den givne markedssituation er strategien at udskyde høsten af nogle af kulturerne, således at der ikke bidrages til overudbuddet. Green Product (GP) er Skovdyrkernes fælles eksportselskab for juletræer og pyntegrønt. Denne organisation sikrer, at foreningerne har en koordineret og professionel tilgang til det europæiske marked. I løbet af 2015 har GP s juletræsaktiviteter været genstand for en omfattende strategisk proces. Resultatet af dette arbejde er en strategi med flere søjler. Først og fremmest drejer det sig om en vækststrategi for afsætningen og en optimeringsstrategi for det interne samarbejde. Næste år følger en tilsvarende proces for pyntegrøntsaktiviteterne. Danish Forestry Extension (DFE) er Skovdyrkernes fælles selskab for international rådgivning. DFE drives som en non-profit virksomhed (NGO) med systemeksport af skovdyrkerforeninger som kernekompetence. I kraft af DFE er der skovdyrkerforeninger så forskellige steder som i Mozambique og Nepal. DFE løser også andre opgaver f.eks. har vi haft en vestjysk flisskovfoged på mission i Irland for at introducere rationel flishåndtering for et skovbrug med et meget stort potentiale for flisproduktion, men ingen praktisk erfaring. Efterfølgende har en irsk delegation besøgt os i Danmark. Skovdyrkernes fællesskab Skovdyrkernes fællesskab omfatter efter fusionen af Skovdyrkerforeningerne Østjylland og Midtjylland: 6 lokale skovdyrkerforeninger Sekretariatet 2 datterselskaber (læs om GP og DFE herover) Fællesskabet har i gennem de senere år undergået en betydelig udvikling. Det er blevet mere forpligtigende og flere og flere vigtige opgaver løses i dag i fællesskab. Men den primære drift - betjeningen af Beretning i Skovdyrkerforeningen Fyn 2014/2015 > 9

skovejerne og løsning af driftsopgaverne - er, sammen med ledelseskraften og økonomien, altid et lokalt anliggende. For 20 år siden var der 15 lokale skovdyrkerforeninger - i dag er der 6 foreninger med tilsammen mere end 5.000 medlemmer med over 80.000 ha skov. Det samlede aktivitetsniveau i foreningerne er på 600 mio.kr. årligt. Sekretariatet Sekretariatet er omdrejningspunktet for det fælles arbejde. Det er en slank organisation med 3½ medarbejdere, der udover de opgaver, der løses i huset, også er tovholder for opgaver, der er outsourcet til eksterne partnere eller tilbage til en lokalforening, som så løser opgaver på alles vegne. Sekretariatet finansieres via et servicebidrag fra foreningerne. Sekretariatets opgaver er mangeartede, men har som fællestræk, at de løses enten bedre eller billigere nogle gange begge dele end hvis opgaven skulle løses hjemme i foreningerne. Et godt eksempel er PR og medlemsinformation via hjemmesiden og nyhedsmails samt ikke mindst medlemsbladet Skovdyrkeren, som læses med stor interesse i medlemskredsen og har en langt højere standard end de tidligere lokale udgivelser. Inspirationsture til Sverige Hovedbestyrelsens halvårsmøde blev i år afholdt i Sverige med deltagelse af bestyrelsesmedlemmer, skovridergruppen og sekretariatet. Vi besøgte den svenske skovbrugsorganisation Södra, som i mange henseender ligner vores Skovdyrkerforeninger, men hvor vi størrelsesmæssigt absolut er lillebror. Hovedbestyrelsen blev inspireret både angående organisering, politisk arbejde, følgeindustrien (som Södra ejer store dele af) og IT-redskaber. Det blev derfor besluttet, at medarbejderstaben og så skulle nyde godt af de dygtige svenskere, og derfor blev årets personalekursus afholdt med besøg på Trolleholm Gods, som godt nok drives af den danske Skovrider Esben Møller Madsen. Medlemstur? Efter grundige beskrivelser af de svenske fristelser i Skovdyrkeren er det blevet foreslået, at medlemmerne af Skovdyrkerforeningen Fyn også får muligheden for at blive inspireret af vores dygtige svenske kollegaer. Vi arbejder derfor på muligheden for en weekendtur for medlemmer til Sverige til foråret. Underholdning ved Stig Rossen Sanger, skovejer og medlem af Skovdyrkerforeningen Fyn Som optakt til årets generalforsamling underholder sanger og musicalstjerne Stig Rossen med sange og anekdoter. Siden Stig Rossen sprang ind på Melodi Grand prix-scenen i 1988 har han haft en lang karriere og har præsteret et stort repertoire. Stig Rossen er pt. aktuel med Four Jacks og har også haft succes med Bamses Venner. Foto: Kenneth Havgaard 10 < Beretning i Skovdyrkerforeningen Fyn 2014/2015

ORDINÆR GENERALFORSAMLING i Skovdyrkerforeningen Fyn Afholdes tirsdag, den 20. oktober 2015 kl. 19.00 på Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Generalforsamlingen indledes med underholdning ved Stig Rossen og herefter starter den ordinære generalforsamling ca. kl. 20.00. Inden generalforsamlingen serveres der brød med ost og pølse, øl/vand og kaffe med lidt til den søde tand. D A G S O R D E N 1. Valg af dirigent. 2. Ledelsens beretning. 3. Forelæggelse af den reviderede årsrapport til godkendelse. 4. Forelæggelse af budget. Godkendelse af kontingentsatser for det kommende år efter indstilling fra bestyrelsen. 5. Behandling af indkomne forslag. (ingen indkomne forslag). 6. Valg af bestyrelsens medlemmer samt suppleant(er). 7. Valg af revisor. 8. Eventuelt. Vissenbjerg den 3. oktober 2015 Formand Torben Bille Brahe / Skovrider Ulrik Nielsen Ad. 4 - Kontingent 2016/2017: Takster foreslås reguleret med ca. 3 %. Kontingent for passive medlemmer foreslås øget til 450,- kr. Medlemmer med træproduktion: 630 kr. + 60 kr./ha, mindst 895 kr./år. Medlemmer med pyntegrønt og juletræer, og kun det: 630 kr. + 195 kr./ha, mindst 1735 kr./år. Medlemmer med både træproduktion og produktion af pyntegrønt og juletræer: 630 kr. + 60 kr./ha (træproduktion ) + 195 kr./ha (pyntegrønt og juletræer), mindst 1735 kr./år. Passive medlemmer: 450 kr./år. Individuelt medlemskab: 2630 kr./år Ad. 6 - Valg til bestyrelsen. Følgende er på valg: Kurt Krog, Rudmevej 151, 5750 Ringe (Modtager ikke genvalg) Jens Hempel-Hansen, Vestergade 97-101, 5000 Odense C (Modtager genvalg) Rudolf Iuel, Lundsgaardvej 6, 5300 Kerteminde (Modtager genvalg) Som suppleant: Niels Skifter, Schelenborg Gods ApS, Fynshovedvej 417, 5390 Martofte (Modtager genvalg) Anders S. Nielsen, Vædehave 18, 5462 Morud. (modtager genvalg) Ad. 7 - Bestyrelsen foreslår valg af revisionsfirmaet Pricewaterhousecoopers (PwC). Regionalt medlemsmøde i De Danske Skovdyrkerforeninger Der afholdes regionsmøde for alle medlemmerne i Skovdyrkerforeningen Fyn Tirsdag den 20. oktober efter generalforsamlingen. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Valg af regionalt repræsentantskab og suppleant(er). 3. Eventuelt. Det valgte repræsentantskab vil efterfølgende udpege det regionale medlem til hovedbestyrelsen i De Danske Skovdyrkerforeninger. Beretning i Skovdyrkerforeningen Fyn 2014/2015 > 11