Specialeansøgning. Region Syddanmark Vedr. Børne- og ungdomspsykiatri. Dato: 29. maj 2009



Relaterede dokumenter
Specialeansøgning. Region Syddanmark Vedr. speciale: Psykiatri. Dato: 29. maj Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr.

Skabelon til opsamlende specialeansøgning Speciale: Psykiatri

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Børne- og ungdomspsykiatri

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Psykiatri

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Oto-rhino-laryngologi. Dato: 15. maj 2009

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Ortopædkirurgi Dato: 28. maj 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region: Region Syddanmark Vedr. speciale: Geriatri. Dato: MAJ Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr.

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Børne- og ungdomspsykiatri

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Diagnostisk radiologi. Dato: Maj 2009

# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi

Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Psykiatri

Dagbehandling i Børne og Ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Oftalmologi. Dato: Maj 2009

Specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri

UDDANNELSESPROGRAM FOR SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI VIDEREUDDANNELSESREGION SYD

af speciale og det aktuelle

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Bilag til Høringsgrundlag vedr. sundhedsplanlægning i Region Syddanmark, overordnet planlægning af fremtidens sygehuse

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark

Psykiatrien i Region Sjælland

Bilagshæfte. Fremtidens psykiatri. Februar Psykiatriplanen i Region Syddanmark

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Reumatologi. Dato: 12. juni 2009

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende Region Syddanmarks forslag til psykiatriplan

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Psykiatriens omstillingsramme Tvang, Fase 2

Bilagssamling til Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark

Psykiatriplan Præsentation ved borgermøde i Thisted 9. april 2015

Benchmarking af psykiatrien

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Neurologi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009

Specialevejledning for Børne- og ungdomspsykiatri

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S. Overliggernotat til Region Midtjyllands ansøgning om specialfunktioner

Psykiatri- og socialområdet

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Anæstesiologi. Dato: 12. juni 2009

Høringsgrundlag. Fremtidens psykiatri. regionsyddanmark.dk Psykiatriplanen i Region Syddanmark. Invitation til

18. juni På vej mod ny psykiatriplan Kapacitet og organisering

Der er selvstændige psykiatriske afdelinger, som alle allerede i dag varetager hovedfunktioner,

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Intern medicin: geriatri

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk immunologi. Dato: 12. juni 2009

27/11/2014. Psykiatriplan Psykiatrien i dag. Temadrøftelse Regionsrådet 26. november 2014

$ % Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser.

Sundheds- og Ældreudvalget (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S.

Forslag til fordeling af specialefunktioner i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri

Høringssvar

Sundhedsbrugerrådet 23. oktober 2008: Arbejdet med tilrettelæggelsen af fremtidens sygehuse i Region Syddanmark

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Arbejdsmedicin

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialeansøgning. Regionudbyder: Region Syddanmark. Speciale og sygehuse: Gynækologi og Obstetrik. Dato: Den 26. maj 2009

Konference d. 8. maj 2019

Fremtidens psykiatri år 2010

Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Tand-, mund- og kæbekirurgi

Tilstedeværelse af specialet patologisk anatomi og cytologi er imidlertid ikke påkrævet på matrikler med fælles akutmodtagelser.

Opsamlende specialeansøgning Speciale: Pædiatri

Psykiatriplan for Region Midtjylland Baggrundsnotater

SCENARIE 4: NÆST VED, ROSKILDE, HOLBÆK OG NYKØBING F.

Hus til ambulant psykiatri

HØRINGSVERSION. Psykiatriplan Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum

Temagruppernes rapporter danner det faglige grundlag for det videre arbejde med planlægningen af det fremtidige psykiatritilbud i Region Syddanmark.

5.4 Region Syddanmark

Der er vedlagt et skema med de krav, de private sygehuse og klinikker stilles over for.

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget B 68 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt

Studierejse til Norge for medlemmer af Regionsrådet.

SCENARIE 1: ROSKILDE, KØGE, SL AGELSE OG NYKØBING F.

Psykiatri- og Socialudvalget

Thisted Kommune har den 26. februar 2015 modtaget høringsversion af Plan for sygehus- og speciallægepraksis og Psykiatriplan

De aktuelle ventetider i Region Syddanmark, incl. sammenligning med de øvrige regioner ift. de diagnoser, der har de længste ventetider.

Baggrundsnotat om specialeplanlægningen

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Forslag til specialfunktioner udvalgt til detaljeret statusrapport 2013

8. Januar 2019 oplæg v. Charlotte Rosenkrantz Josefsen. På vej mod ny psykiatriplan hvad fortæller data og fakta os..

Den kommende sundhedsplan i et psykiatrisk perspektiv

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Geriatri. Dato: 12. juni 2009

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende Region Hovedstadens forslag til psykiatriplan

d. Ældre e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

Opfølgning budgetforlig 2009 for Psykiatri og Social. Opfølgning budgetforlig 2009 for Psykiatri og Social. 1. Indledning

Psykiatrisk afdeling. Organisation:

Alternativt forslag til Psykiatriplan vedr. udvikling af specialiserede sengepladser i N8, Thisted

AMBULANTE PATIENTER (VOKSEN)

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide

Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning)

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Kardiologi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Dermato-venerologi. Dato: 12. juni 2009

vurderer overordnet, at Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan

Indenrigs- og Sundhedsministeriets psykiatriaftalepulje Ansøgningsskema til pulje 1, 2 eller 3: 3

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Speciale: Intern medicin: endokrinologi Dato: Den 29.maj 2009

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013

Status på behandlingsretten september 2011

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Transkript:

Specialeansøgning Region Syddanmark Vedr. Børne- og ungdomspsykiatri Dato: 29. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. børne- og ungdomspsykiatri 1

1 Generelle overvejelser i forhold til specialet Med vedtagelsen af Region Syddanmarks psykiatriplan i slutningen af 2007 er det besluttet at inddele regionen i 4 områder, kaldet hovedfunktionsområder. (se vedlagte bilag kort over hovedfunktioner). Inden for hvert område skal der på hovedfunktionsniveau være både ambulant og døgnbehandling indenfor børne- og ungdomspsykiatri, almenpsykiatri og gerontopsykiatri. I hvert hovedfunktionsområde etableres en uvisiteret skadestuefunktion. Region Syddanmarks psykiatriplan har som målsætning, at gennemførelsen af planen skal medvirke til at skabe robuste og fagligt bæredygtige enheder, dette sker blandt andet gennem en samling af funktioner på færre matrikler. Aldersgrænsen for børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark er i psykiatriplanen fastlagt til og med det fyldte 19. år, men med en flydende overgang til psykiatrien. I Region Syddanmark skal den ambulante behandling være omdrejningspunktet for psykiatrien. Implementeringen af psykiatriplanen er påbegyndt med en organisatorisk samling af behandlingspsykiatrien i én driftsenhed (et sygehus) Psykiatrien i Region Syddanmark. Implementeringen af planens faglige anbefalinger er påbegyndt og forventes gennemført over en længere årrække frem mod 2015. 1.1 Generelle overvejelser over den planlagte organisering af akutområdet i forhold til specialet På nuværende tidspunkt afventer Region Syddanmark den endelige udmelding fra Sundhedsstyrelsen vedrørende tilrettelæggelsen af den akutte indsats. Afhængigt af denne vil der kunne ske ændringer i organiseringen af det akutte arbejde. Med den nuværende status planlægger Region Syddanmark at etablere fælles akutmodtagelser på akutsygehusene i Region Syddanmark. Psykiatrien vil indgå direkte i funktionen, der hvor psykiatrien placeres sammen med det somatiske sygehus, dvs. i Aabenraa og Odense. I Vejle og Esbjerg, hvor psykiatrien er adskilt fra akutsygehusene, vil der være et tæt samarbejde mellem somatikkens og psykiatriens akutmodtagelse. Der er derfor ikke planer om etablering af selvstændige børne- og ungdomspsykiatriske skadestuer. Indtil de planlagte ændringer og flytninger er gennemført fortsættes de nuværende akutte funktioner. I psykiatrien kan patienter modtages akut på alle sengeafdelinger. I Kolding, Esbjerg og Odense er der døgnåbne skadestuer i psykiatrien. Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. børne- og ungdomspsykiatri 2

1.2 Generel beskrivelse af og overvejelser over sammenhængen i specialet på tværs af funktionsniveauer Sammenhængen i specialet er tilrettelagt således, at det skal afbalancere fire væsentlige hensyn: - hensynet til at langvarige behandlingsforløb lægges så tæt på borgerne som muligt, - hensynet til den faglige kvalitet, der tilsiger samling af ekspertisen færre steder i regionen i specialiserede tilbud - hensynet til faglig bæredygtighed og - hensynet til ensartet serviceniveau i behandlingen. Denne sammenhæng sikres overordnet i de fire hovedfunktioner, som varetager 90 % af aktiviteten. For at sikre robusthed, den faglige kvalitet og bæredygtighed har Psykiatrien i Region Syddanmark valgt at samle mange af regionsfunktionerne og alle ansøgte højt specialiserede funktioner i universitetsfunktionen i Odense. Denne model er fraveget i de tilfælde, hvor de faglige kompetencer og patientvolumen i mindst ligeså høj grad har været udenfor universitetsfunktionen, og hvor det af hensyn til fortsat faglig udvikling decentralt er vurderet som hensigtsmæssigt. I hvert hovedfunktionsområde er der en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, som organisatorisk er en del af sygehuset Psykiatrien i Region Syddanmark. I det enkelte hovedfunktionsområde er den stationære og ambulante funktion som udgangspunkt samlet på samme matrikel. Dog vil der være mulighed for udgående funktioner. Alle 4 afdelinger varetager behandling på hovedfunktionsniveau. Der er etableret et tæt og koordineret samarbejde mellem de fire afdelinger. Der er ligeledes etableret et lægefagligt specialeråd for børne- og ungdomspsykiatrien med henblik på faglig udvikling og rådgivning. Internt i sygehuset er der etableret mødefora på tværs af de 4 afdelinger med det formål at udvikle samarbejdet mellem afdelingerne. Ved universitetsafdelingen i Odense placeres alle regions- og højt specialiserede funktioner, undtaget herfra er regionsfunktionen vedrørende døgnindlæggelse af børn under 13 år, som placeres i Kolding. Herudover placeres der udover i Odense også regionsfunktion for spiseforstyrrede med behov for døgnindlæggelse i Kolding. 1.3 Generel beskrivelse af og overvejelser over sammenhængen til andre specialer Psykiatrien, herunder børne- og ungdomspsykiatrien, har traditionelt et tæt samarbejde med de somatiske specialer, herunder specielt intern medicin, neurologi og pædiatri. Samarbejdet omfatter udover tilsynsvirksomhed på afdelingerne også mulighed for samarbejde om hele eller dele af patientforløb. Der er i psykiatriplanen med den fremtidige placering af de stationære funktioner lagt op til, at samarbejdet med somatikken kan udbygges yderligere ved en placering på samme matrikel som et somatisk sygehus. For funktionen i Esbjerg, Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. børne- og ungdomspsykiatri 3

som ligger fysisk på en anden matrikel end det somatiske sygehus, vil de eksisterende samarbejdsaftaler blive videreført. I de tilfælde hvor der er etableret samarbejde omkring hele eller dele af patientforløb systematiseres dette samarbejde i en formaliseret samarbejdsaftale. Herudover har børne- og ungdomspsykiatrien et tæt samarbejde med den kommunale sektor omkring patientgruppen. Samarbejdet med kommunerne udvikles og udbygges via Sundheds- og samarbejdsaftaler. 1.4 Implementering Implementeringen af specialeansøgningen for børne- og ungdomspsykiatrien sker i takt med implementeringen af regionens psykiatriplan. Det gælder dog, at hovedparten af de ansøgte funktioner allerede varetages i regionen i dag. Der vil dog ske enkelte tilpasninger. Maj-okt. 2009 December 2009 Plan for udbygning af kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark udarbejdes. Plan for tilpasning af aldersgrænser og optageområde er udarbejdet. 2010 Implementering af aldersgrænser og justerede optageområder. Udbygning af kapacitet gennemføres, herunder implementering og tilpasning af funktioner i henhold til specialeplanlægningen. 1.5 Udvikling og fremtidsplaner Med indførelsen af behandlingsgarantien i børne- og ungdomspsykiatrien er der kommet fokus på tilpasning af kapaciteten i specialet til efterspørgslen. Psykiatrien i Region Syddanmark har som målsætning at tilpasse kapaciteten i regionen, således at alle patienter kan tilbydes udredning og behandling inden for 2 måneder. Som led heri arbejdes der pt. med en model for en garantiordning, der indebærer, at en af regionens børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger er garantiafdeling i forhold til udredning og behandling af patienter inden for 2 måneder. Sideløbende hermed er igangsat en proces, som skal føre til, at kapaciteten i regionens børne- og ungdomspsykiatri udbygges, således at målsætningen om at tilbyde behandling til 1,5 % af populationen mellem 0 og 20 år kan opfyldes. En udfordring i denne sammenhæng er muligheden for at rekruttere og fastholde det fornødne personale til at etablere og udvikle funktionerne. Psykiatrien i Region Syddanmark tilslutter sig de foreliggende intentioner om, at der skal ske en øget specialisering i psykiatrien. Men givet den nuværende situation, som er præget af mangel på personale især speciallæger, kan det betyde, at intentionerne i en overgangsperiode ikke kan sikres. Psykiatrien arbejder derfor med opgaveglidning Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. børne- og ungdomspsykiatri 4

og andre tiltag herunder samling af funktioner, som skal sikre den fornødne specialisering fremadrettet. Som et led i gennemførelsen af regionens psykiatriplan forudsættes det, at der nybygges psykiatriske stationære afdelinger i Aabenraa, Vejle og Odense, herunder også afdelinger til børne- og ungdomspsykiatri. Det betyder, at de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Augustenborg og Kolding flyttes til henholdsvis Aabenraa og Vejle. Tidsperspektiverne for en flytning er ikke kendt pt. I Odense er et nyt universitetshospital under planlægning, børne- og ungdomspsykiatrien bliver en del heraf.. Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. børne- og ungdomspsykiatri 5

2 Specialets hovedfunktionsniveau 2.1 Generel beskrivelse af og overvejelser over den planlagte organisering af hovedfunktionerne i specialet I Region Syddanmark varetages børne- og ungdomspsykiatrisk behandling på hovedfunktionsniveau ved de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Augustenborg, Kolding, Esbjerg og Odense. 2.2 Generel beskrivelse og overvejelser over opfyldelsen af anbefalinger til varetagelsen af hovedfunktioner i specialet Alle børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Region Syddanmark lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om tilrettelæggelsen på hovedfunktionsniveau både i forhold til tilbud om forebyggelse, undersøgelse og behandling men også i forhold til fokus på risikovurdering. Ved alle afdelinger er der mulighed for ambulant behandling af børn og unge samt stationær behandling af unge over 13 år med mulighed for skærmning. Regionens psykiatriplan har hovedvægten på den ambulante psykiatri. Det betyder, at afdelingerne kontinuerligt arbejder på at tilpasse og udvikle den ambulante kapacitet og aktivitet med henblik på at tilbyde specialiserede behandlingstilbud på hovedfunktionsniveau. De stationære funktioner er bagland for den ambulante psykiatri og yder døgnbehandling, hvor det ambulante tilbud ikke rækker, eller hvor en indlæggelse kan skabe ro om patienten (mulighed for skærmning), som kan være nødvendig for det videre behandlingsforløb. Alle afdelinger har fælles vagtberedskab med de psykiatriske afdelinger, som ligger på samme matrikel. Der er alle steder mulighed for kontakt med børne- og ungdomspsykiatrisk speciallæge pr. telefon. Der er adgang til og samarbejde med somatikken omkring klinisk biokemi, intensiv, medicin inkl. neurologi, billeddiagnostik og kirurgi. Mulighed for akut assistance med fremmøde fra speciallæge i pædiatri, medicin og kirurgi er aftalt med de somatiske sygehuse i henholdsvis Sønderborg, Kolding, Esbjerg og Odense. Psykiatrien i Region Syddanmark arbejder på at få etableret et telemedicinsk net i regionens psykiatri. 2.3 Eventuelt vedr. hovedfunktioner i specialet Intet at bemærke. Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. børne- og ungdomspsykiatri 6

3. Specialets regionsfunktionsniveau 3.1. Overvejelser over den planlagte organisering af regionsfunktionerne i specialet For at sikre robusthed i funktionerne, det faglige miljø samt patientunderlaget har Region Syddanmark prioriteret primært at samle regionsfunktionerne ved universitetsafdelingen i Odense. Dog vil der for patienter med spiseforstyrrelse med behov for indlæggelse være regionsfunktion i både Odense og Kolding. Dette begrundes i hensynet til tilgængelighed for patienterne, idet det vurderes som uhensigtsmæssigt for samarbejdet med familien og det øvrige netværk, at indlæggelse kun kan ske et sted i regionen. Dertil kommer, at der ofte er tale om meget lange indlæggelsesforløb, hvorfor hensynet til tilgængeligheden også vægtes i forhold til hensynet til samling og specialisering af indsatsen. Regionsfunktionen for døgnindlæggelse af børn under 13 år placeres i Kolding. Afdelingen i Kolding er den eneste afdeling i regionen, som i dag har en specialiseret funktion på området og de dertil knyttede kompetencer. Jævnfør psykiatriplanen skal funktionen på sigt placeres ved universitetsafdelingen i Odense. Dette sker ved indflytningen i det nye universitetshospital om 8-10 år. 3.2. Befolkningsunderlag Med den ovenfor anførte organisering af regionsfunktionerne vil hver funktion, på nær regionsfunktionen for patienter med spiseforstyrrelser med behov for indlæggelse have hele Region Syddanmark som befolkningsunderlag. Af regionens 1,2 mio. borgere er 270.000 i alderen 0-17 år og 31.000 i alderen 18-19 år. Dermed er det samlede befolkningsunderlag for regionsfunktionerne, placeret ét sted 301.000 børn og unge. Regionsfunktionen vedrørende patienter med spiseforstyrrelser med behov for indlæggelse placeres i Kolding og Odense. Regionen opdeles således, at befolkningsunderlaget for funktionen i Odense bliver hele Fyn svarende til 39 % af regionens befolkning i aldersgruppen 0-20 år. Befolkningsunderlaget for funktionen i Kolding er hele den jyske del af Region Syddanmark. Det i skema 2b angivne patientvolumen for funktionerne er baseret på skøn over patientmassen og antal procedurer ud fra Sundhedsstyrelsens udmeldinger og afdelingernes skøn i forhold til det nuværende aktivitetsniveau på området. De angivne procedurer er i udgangspunktet et niveau for antal ambulante besøg relateret til en given funktion, dog undtaget funktionen for spiseforstyrrelser og døgnindlæggelser af børn under 13, hvor procedurer er opgivet som antal sengedage vel vidende, at der til funktionerne også vil være ambulant aktivitet. Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. børne- og ungdomspsykiatri 7

3.3. Overvejelser over opfyldelsen af krav til varetagelsen af regionsfunktioner i specialet 3.3.1. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Odense Afdelingen ansøger om varetagelse af regionsfunktioner for: Opsøgende virksomhed og tidlig intervention overfor unge Psykotiske tilstande med komorbide udviklingsforstyrrelser Komplekse diagnostiske tilstande indenfor affektive lidelser Patienter med spiseforstyrrelser med behov for indlæggelse Spæd- og småbørnspsykiatri Primær vurdering af surrogatfængslede Selvmordsforebyggelse hos børn og unge. Afdelingen har eget forvagtslag med fremmøde indenfor 30 minutter og et bagvagtslag organiseret som beredskabsvagt. Der planlægges med etablering af et forvagtslag i tilstedeværelse samt et bagvagtslag, der kan give fremmøde indenfor 30 minutter. Det nye vagtberedskab træder i kraft inden udgangen af 2010. Afdelingen har sengeafsnit på 8 senge til unge indtil 18 år. I forbindelse med gennemførelse af psykiatriplanen vil afdelingen blive udvidet med senge til de 18-19 årige. Sengeafsnittet er opbygget med mulighed for skærmning. Afdelingen samarbejder med de relevante somatiske specialer på Odense Universitetshospital. Afdelingen har adgang til det relevante udstyr og faciliteter i forhold til patientbehandlingen. Befolkningsunderlaget for regionsfunktionerne, bortset fra regionsfunktionen for spiseforstyrrelser, er hele Region Syddanmarks børn og unge som anført i afsnit 3.2. Med hele regionen som underlag vurderes det, at der vil være patientvolumen nok inden for hver funktion til, at afdelingen kan opretholde og videreudvikle ekspertisen og kvaliteten i behandlingen. I forhold til regionsfunktionen for spiseforstyrrelser med behov for indlæggelse vurderes det angivne patientunderlag at være tilstrækkeligt til at opretholde og videreudvikle den allerede eksisterende ekspertise og faglighed i Center for Spiseforstyrrelser. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Odense indberetter til eksisterende kliniske databaser. Afdelingen har udarbejdet eller er i gang med udarbejdelse af kliniske retningslinjer/instrukser for alle funktioner, som lever op til de gældende anbefalinger på området. Afdelingen har betydelige forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for alle funktionsområder. 3.3.1.1. Bemærkninger vedrørende enkelte regionsfunktioner Opsøgende virksomhed og tidlig intervention Psykiatrien i Region Syddanmark har organiseret den opsøgende virksomhed og tidlig intervention til unge som en del af almenpsykiatrien. Regionens eksisterende tidlige interventionsteam og opsøgende psykoseteam i almenpsykiatrien varetager i Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. børne- og ungdomspsykiatri 8

vid udstrækning behandlingen af unge med de relevante diagnoser på hovedfunktionsniveau. Ved afdelingen i Odense vil der blive opbygget en regionsfunktion til varetagelse af behandlingen af de unge, hvor det ikke vurderes som hensigtsmæssigt af alderseller udviklingsmæssige årsager, at den unge behandles i de opsøgende teams i almenpsykiatrien. De øvrige børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger indgår i dette. Psykotiske tilstande med komorbide udviklingsforstyrrelser Afdelingen har gennem en årrække haft udgående funktion til anbragte børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, mental retardering med alvorlige adfærdsforstyrrelser og alvorlige sindslidelser. Afdelingen samarbejder med de regionale institutioner og kommunale tilbud for målgruppen, herunder undervisning og deltagelse i forhold til institutionernes udviklingsplaner. Afdelingen har flere års erfaring med behandling af psykotiske tilstande. Afdelingen indgår i det nationale indikator projekt på skizofreniområdet. Afdelingen har rutine i psykofarmakologisk behandling og indgår i den nationale interessegruppe vedrørende behandling med antipsykotika. Afdelingen anvender forprøver og serum-monitorering rutinemæssigt. Komplekse diagnostiske tilstande indenfor affektive lidelser Afdelingen har gennem en årrække haft et specialteam vedrørende børneneuropsykiatriske tilstande og har en lang tradition for psykoedukation på området. Der er udviklet et samarbejde med øvrige børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i regionen om neuropsykiatriske patienter med afholdelse af fælles temadage. Patienter med spiseforstyrrelser med behov for indlæggelse Afdelingen er en del af Center for Spiseforstyrrelser på OUH Odense Universitetshospital. Centret er et funktionelt samarbejde mellem børne- og ungdomspsykiatrien, pædiatri, medicinsk endokrinologi og psykiatri. Centret blev etableret i 1993 og modtager ca. 150 henvisninger årligt. Ledelsen for centret varetages af overlæge fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling. Center for Spiseforstyrrelser samarbejder med de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Kolding, Augustenborg og Esbjerg om spiseforstyrrelser. Samarbejdet følger anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport fra 2005. De fire enheder afholder regelmæssigt tværfaglige temadage. De regionale afdelinger anvender den somatiske instruks udarbejdet i Ernæringsklinikken ved OUH Odense Universitetshospital, senest redigeret november 2008. Afdelingen har været med i initieringen af KOK, specialuddannelse i spiseforstyrrelser og er repræsenteret i såvel styregruppe som forretningsudvalg. Spæd- og småbørnspsykiatri På OUH Odense Universitetshospital findes en mor/barn psykiatrigruppe, som er et samarbejde mellem obstetrikken, pædiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien. Formålet med gruppen er tidlig opsporing og indsats overfor kvinder, der i graviditeten, under fødslen eller i tiden efter udviser alvorlige psykiske problemer eller afvigende reaktioner, der kan true mor/barn tilknytningen eller familiens funktions- og omsorgs evne. Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. børne- og ungdomspsykiatri 9

Til afklaring af ressourcer og vanskeligheder hos barnet samt hvorledes barnet og forældrene tilpasser sig hinanden anvendes ERA- The Parent-Child Early Relational Assessment Scale. På baggrund heraf tilrettelægges den kliniske behandling. Afdelingen deltager i Spæd- og småbørnspsykiatrisk Interessegruppe, som er en gruppe for læger og psykologer, der arbejder klinisk og forskningsmæssigt med psykiske helbredsproblemer hos 0-3 årige. Der deltager aktuelt repræsentanter fra de relevante afsnit i Glostrup, Bispebjerg, Århus og Odense. Primær vurdering af surrogatfængslede Afdelingen har et behandlerteam bestående af speciallæger og øvrigt relevant personale, som varetager udredning og behandling af denne patientgruppe. Afdelingen har siden 2005 modtaget unge surrogatfængslede. Siden 2008 er der etableret fast samarbejde med den sikrede institution Egely på Fyn omkring denne patientgruppe, hvor afdelingen varetager udredning og behandling af de unge på institutionen. Et projekt med screening for psykisk lidelse blandt de unge på Egely er under gennemførelse. Fra afdelingen udgår endvidere flere andre kvalitetsprojekter vedrørende unge anbragt i både åbne og lukkede institutioner Selvmordsforebyggelse hos børn og unge. Regionsfunktionen for selvmordsforebyggelse placeres ved afdelingen i Odense. Funktionen findes pt. i afdelingen, men kun omfattende børn og unge fra Fyn. Funktionen drives som en entreprenør model i f. t. de fynske kommuner, idet Psykiatrien i Region Syddanmark opfatter forebyggelse af selvmord som hovedsagelig primær forebyggelse og dermed et kommunalt anliggende. Det planlægges, at der i forhold til alle kommuner i Region Syddanmark etableres en lignende entreprenør model, hvor funktionen i Odense samarbejder med og fungerer som kompetencecenter for mindre funktioner på hovedfunktionsniveau i de øvrige børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. 3.3.2 Børne- og ungdomspsykiatrisk Afdeling Kolding Afdelingen ansøger om varetagelse af regionsfunktion for: Patienter med spiseforstyrrelse og behov for indlæggelse Børn under 13 år med behov for døgnindlæggelse Afdelingen lever op til Sundhedsstyrelsens krav, og har forvagtslag i tilstedeværelse organiseret som en fællesvagt dækkende Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling og Almenpsykiatrisk Afdeling Kolding. Afdelingen har et bagvagtslag organiseret som overlægevagt uden for tjenestestedet med mulighed for fremmøde inden for 30 minutter. Afdelingen har sengeafsnit med 14 senge til unge samt et 5 døgnsafsnit med 6 pladser til børn under 13 år. Sengeafsnittet er opbygget med mulighed for skærmning. Afdelingen samarbejder med de relevante somatiske specialer på Sygehus Lillebælt Kolding. Afdelingen har adgang til det relevante udstyr og faciliteter i forhold til patientbehandlingen. Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. børne- og ungdomspsykiatri 10

Befolkningsunderlaget for regionsfunktionen for spiseforstyrrelser med behov for indlæggelse er 61 % af regionens børn og unge under 20 år. Dette vurderes som tilstrækkeligt til at opretholde og udvikle ekspertisen på området. Regionsfunktionen for børn under 13 år med behov for døgnindlæggelse har alle Region Syddanmarks børn og unge under 13 år som patientunderlag. Med hele regionen som underlag vurderes det, at der vil være patientvolumen nok til, at afdelingen kan opretholde og videreudvikle ekspertisen og kvaliteten i behandlingen. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Kolding indberetter til eksisterende kliniske databaser. Afdelingen har udarbejdet eller er i gang med udarbejdelse af kliniske retningslinjer/instrukser for alle funktioner, som lever op til de gældende anbefalinger på området. Afdelingen har forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for de ansøgte funktionsområder. 3.3.2.1. Bemærkninger vedrørende enkelte regionsfunktioner Patienter med spiseforstyrrelser med behov for indlæggelse Behandling af spiseforstyrrelser er organiseret i et særskilt spiseforstyrrelsesteam, der igennem de sidste 5 år har fokuseret på at specialisere sig omkring optimal behandling af spiseforstyrrelser jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området. Afdelingen har udviklet en specifik fasebehandling som vejledende tilgang til behandling af anoreksiramte. En af afdelingens overlæger har spiseforstyrrelser som sit funktionsområde. Der er desuden backup fra to andre overlæger i afdelingen. Der er forventninger om, at der vil kunne rekrutteres en yderligere speciallæge til funktionen. Afdelingen fungerer som lægefaglige supervisorer for døgnbehandlingstilbuddet Pomonahuset i Vejle, hvor beboerne er 18 år og opefter med sværere spiseforstyrrelser og ofte af længerevarende karakter og komorbiditet. Spiseforstyrrelsesteamet har omfattende forsknings- og udviklingsaktiviteter relateret til funktionen. Der henvises til afsnit 3.3.1.1. for samarbejde. Børn under 13 år med behov for døgnindlæggelse Det børnepsykiatriske afsnit i Kolding er det eneste sted i Region Syddanmark, hvor der tilbydes døgnindlæggelse til børn under 13 år. Jf. regionens psykiatriplan forventes funktionen på sigt flyttet til universitetsafdelingen i Odense, når det nye universitetshospital i Odense står færdigbygget. Afsnittet er normeret til 6 5-døgnspladser, integreret med 9 dagpladser, med begrænset mulighed for indlæggelse i weekends og ferier på det ungdomspsykiatriske afsnit, dog med personale fra børneafsnittet tilknyttet. Afdelingen arbejder med at udvikle kliniske retningslinjer og instrukser for behandlingen. Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. børne- og ungdomspsykiatri 11

3.4. Formaliseret samarbejde I forhold til behandling af spiseforstyrrelser med behov for indlæggelse indgås en formaliseret samarbejdsaftale med de relevante afdelinger på OUH Odense Universitetshospital i Center for Spiseforstyrrelser. 3.5. Eventuelt vedr. regionsfunktioner i specialet Intet at bemærke. Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. børne- og ungdomspsykiatri 12

4. Specialets højt specialiserede niveau 4.1. Overvejelser over den planlagte organisering af højt specialiserede funktioner i specialet For at sikre robusthed i funktionerne, det faglige miljø samt patientunderlaget har Region Syddanmark prioriteret at samle alle højt specialiserede funktioner ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense. Afdelingen har tæt tilknytning til Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital. Samtidig varetager afdelingen den langt overvejende del af regionsfunktionerne inden for specialet. Dermed sikres det bedst mulige grundlag for at opbygge robuste funktioner. Den højt specialiserede funktion for ungdomsretspsykiatri vedr. mentalobservationer og dom til behandling under indlæggelse ansøges placeret ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense. Der etableres tæt samarbejde med de øvrige vestdanske regioner omkring funktionen. 4.2. Befolkningsunderlag Af regionens 1,2 mio. borgere er 270.000 i alderen 0-17 år og 31.000 i alderen 18-19 år. Dermed er det samlede patientunderlag for de højt specialiserede funktioner 301.000 børn og unge, hvis det forudsættes, at der på landsplan etableres 3 højt specialiserede funktioner inden for hvert område. Region Syddanmarks ansøgning tager udgangspunkt heri. For den højt specialiserede funktion for ungdomsretspsykiatri forventes som nævnt, at funktionen varetages for alle vestdanske regioner. 4.3. Overvejelser over opfyldelsen af krav til varetagelsen af højt specialiserede funktioner i specialet Region Syddanmark ansøger om varetagelse af højt specialiserede funktioner for: Behandlingsresistente psykotiske tilstande Komplekse tilstande inden for affektive lidelser Uafklarede komplicerede diagnostiske tilstande indenfor ADHD mv. Særligt komplicerede patienter med spiseforstyrrelser og komorbiditet Spæd- og småbørn med svære neuroregulatoriske forstyrrelser og spiseproblemer Ungdomsretspsykiatrisk funktion For beskrivelse af afdelingens vagtforhold, samarbejde med andre specialer samt adgang til faciliteter og udstyr henvises til afsnit 3.3.1. Vedrørende øvrige forhold henvises til nedenstående. Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. børne- og ungdomspsykiatri 13

Behandlingsresistente psykotiske tilstande Afdelingen varetager regionsfunktionen på området se afsnit 3.3.1.1. Der samarbejdes med Almenpsykiatrisk Afdeling Odense specifikt det specialiserede skizofreniafsnit og tidlig interventionsteam. Komplekse tilstande inden for affektive lidelser Afdelingen varetager regionsfunktion på området, se afsnit 3.3.1.1. Der samarbejdes med Almenpsykiatrisk Afdeling Odense, specifikt affektivt afsnit/team. Uafklarede komplicerede diagnostiske tilstande indenfor ADHD mv Afdelingen varetager regionsfunktion på området, se afsnit 3.3.1.1. Funktionen samarbejder med den neuropædiatriske funktion på OUH Odense Universitetshospital og MR-centret samme sted. Særligt komplicerede patienter med spiseforstyrrelser og komorbiditet Afdelingen varetager regionsfunktion på området, se afsnit 3.3.1.1. Spæd- og småbørn med svære neuroregulatoriske forstyrrelser og spiseproblemer Afdelingen varetager regionsfunktion på området, se afsnit 3.3.1.1. Ungdomsretspsykiatrisk funktion Afdelingen har ekspertise og kompetencer til varetagelse af funktionen. Afdelingen udarbejder i dag mentalobservationer på unge under 18 år i samarbejde med retspsykiatrisk afdeling i Middelfart. Herudover er der etableret samarbejde omkring unge med dom til ambulant behandling. Der er i afdelingen mulighed for tæt samarbejde med ADHD-klinikken, ligesom der kan søges rådgivning i neuropsykiatrisk klinik omkring unge retslige patienter med autismespektrum forstyrrelser. Der er for nuværende en speciallæge i afdelingen med særlige kompetencer på området. Hvis afdelingen tildeles funktionen, vil der søges rekrutteret flere speciallæger. Almenpsykiatrisk Afdeling Odense opretter i efteråret 2009 et retspsykiatrisk afsnit, hvorved der vil være mulighed for udbygget samarbejde og synergi. Afdelingen deltager i Samrådet vedr. unge, der har begået alvorlig kriminalitet. Samrådet er et tværsektorielt samarbejdsorgan med medlemmer fra Kriminalforsorgen, Region Syddanmark, Servicestyrelsen, kommuner m.v. 4.4. Formaliseret samarbejde Se afsnit 3.4. om formaliseret samarbejde i Center for Spiseforstyrrelser i Odense. Afhængigt af placering af den højt specialiserede funktion for ungdomsretspsykiatri vil der blive indgået formaliseret samarbejdsaftale med Region Nordjylland og Region Midtjylland. 4.5. Eventuelt vedr. højt specialiserede funktioner i specialet Intet at bemærke. Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. børne- og ungdomspsykiatri 14