Mød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge

Relaterede dokumenter
Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Familiesamtaler målrettet børn

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d

26. oktober Line Hjøllund Pedersen Projektleder

Stigma og Psykisk lidelse

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

10 bud til almen praksis

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

Kompetenceudvikling og uddannelse. Uddannelseskoncept for borgere med KOL

KRITERIER for INDDRAGELSE

Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse

Forebyggelse-rådgivning

Region Hovedstaden Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse PÅRØRENDE I BESLUTNINGS- RUMMET

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

EVALUERING AF HELBREDSPROFILEN.DK GØR DEN EN FORSKEL FOR BORGERNE?

Opskriften på det gode netværk

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Få mere livskvalitet med palliation

Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune

Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen. med særligt fokus på angst og depression

- Kom og bliv klogere på Hjerteforeningens forskning. v. Professor, overlæge Gunnar H. Gislason Forskningschef i Hjerteforeningen

Hvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom

At være pårørende til en kræftpatient

Introduktion til refleksionskort

FAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET

Introduktion til refleksionskort

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

Forebyggelsesafdelingen

HJERNETUMORFORENINGEN HJERNETUMORDAGEN 2013

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteambulatorium Y3

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen år og år for både mænd og kvinder 3.

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Morten Freil Direktør

Hvilke ønsker og ideer har mundhule- og strubekræftpatienter til rehabilitering. Et kvalitativt studie lavet i samarbejde mellem:

SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016

Mænds sundhed og sygdomme

Pårørende i den værdige ældrepleje

Social ulighed i sundhed

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

KRITERIER FOR INDDRAGELSE

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

ET GODT LIV. selv med prostatakræft. Kom med i PROPA.

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Lad os tale om døden

Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag

Slå et slag for hjertet!

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen

Sårbarhedsundersøgelse 2017

Resume af forløbsprogram for depression

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker. Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Undersøgelse af patienters holdning til sundhedsdata. April 2019

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Inspiration til samarbejde Regioner og kommuner

Patientforum Afdeling T til gavn for både patienter og medarbejdere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Undersøgelse blandt epilepsipatienter Rapport udarbejdet af Molecule Consultancy

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse

Demenspolitik. Lolland Kommune 2017

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan forår 2014

Hjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR SYGEPLEJERSKER

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Det manglende møde. Børn og unge som pårørende

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende

DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES

Den politiske rammesætning for sundheds- og hospitalsplan

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014

Information og samtykkeerklæring

Aftale på tværs af region og kommune dvs. hospitaler, kommuner og praksis. Gældende fra altså ind over valgperioderne

Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH

Systematik i rekruttering kan vi få alle med?

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Transkript:

Mød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge Nina Konstantin Nissen Forsker, sociolog, ph.d., DEFACTUM, Region Midtjylland www.defactum.dk 1

Baggrund Flere lever med hjertesygdom (tidligere opsporing, bedre behandling, flere ældre) Plads til at fokusere på det gode liv med hjertesygdom Generel stigende interesse for pårørende (flere undersøgelser, flere initiativer i sundhedsvæsenet, anbefalinger) Patienten i centrum/patientcenteret behandling/ brugerinddragelse etc. www.defactum.dk 2

Anbefalinger Sundhedsstyrelsen, 2012: Nationale anbefalinger for sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge Anbefales: Afklar hvem de pårørende er Vurdér deres behov for inddragelse og støtte Forventningsafstem Informér om sygdom, behandling og tilbud Informér om rettigheder og muligheder Mange eller få pårørende + se på deres ressourcer www.defactum.dk 3

Formål At tilvejebringe forskningsbaseret viden om pårørende til hjertesyge, som kan danne grundlag for Hjerteforeningens nationale pårørendeundersøgelse. Herunder: At belyse praktiske, psykiske og sociale problemstillinger, der knytter sig til at være pårørende til en hjertesyg At belyse hvordan pårørende til hjertesyge oplever mødet med sundhedsvæsnet, og hvilke behov for støtte de har www.defactum.dk 4

Metode Litteraturstudie Grundigt, men ikke fyldestgørende og systematisk Gennemgang af 25 udvalgte studier Kvalitativ undersøgelse Interview med fagprofessionelle 5 individuelle interview Fag: Sygeplejerske, læge, socialrådgiver, psykolog og forsker Regi: Kommune, hospital, hjerteforeningen og forskningsinstitution Rekrutteret via netværk Fokusgruppeinterview med pårørende 6 fokusgrupper, 35 deltagere Geografisk spredning og blandede grupper (køn, alder, relation, diagnose og sygdomsforløb) Rekrutteret i sundhedscentre og via Hjerteforeningen Afholdt i Hjerteforeningens rådgivningscentre www.defactum.dk 5

Fund fra den kvalitative undersøgelse Pårørende og fagprofessionelles perspektiver: Stor overensstemmelse få nuanceforskelle og uenigheder Forskelle og fællestræk www.defactum.dk 6

Forskelle i oplevelser og behov Forskellige diagnoser Forskellige faser Den akutte fase Hjemkomsten Det lange seje træk Forskellige baggrunde og ressourcer Forskellige oplevelser + forskellige ønsker til inddragelse og støtte... men fællestræk er dominerende! www.defactum.dk 7

Fællestræk i oplevelser og behov Nye opgaver og ændret hverdagsliv Ændrede relationer Psykisk belastning Mødet med sundhedsvæsenet www.defactum.dk 8

Fund Nye opgaver og ændret hverdagsliv Pleje af den syge Engagement i den syges behandlingsforløb* Overvågning, vurdering og tilpasning* Orientering af omgangskredsen En indsats for den sunde livsstil Gøremål i hjemmet* "Jeg har påtaget mig at være pusher. Én, der skubber. For det jo ikke På den ene side kun kan én "Jeg det gang, vil være sige, at det rigtig er svært at klare nødvendigt et fuldtidsjob at jeg vogter at som sige, over "Skal ham. pårørende ved du siden ikke Jeg af, lige ringer fordi til læge?" hele man tiden er så og psykisk påvirket og tjekker, tidsmæssigt om han har nu er i meget, man skal. live, og hvis han ikke lige "Jeg På den ville anden ønske, side at jeg synes tager havde telefonen, man en også, normal så det er jeg mand, kunne som være kunne rigtig gøre rart, helt normale ude hvis af den den. ting sidste "Hvad og være tid sammen den, der kunne gik ud sker blive og fældede der?", god. Det "Er nogle der træer med, eller at man tog bare græsslåmaskinen, tonser noget?", derudad "Nu har når og han det er nødvendigt. arbejder, og Men så har det været en må syg jeg så mand gøre, længe for væk" det har derhjemme... han ikke energi Den der til mere. lange Man bliver handy-kvinde, pensionstid kommer men det måske fylder ikke. på min Så energikonto" måske var det nu, man skulle leve! De pårørendes arbejdssituation* Familiens økonomiske situation www.defactum.dk 9

Fund Ændrede relationer "Noget af det mest markante har været, at rollerne blev byttet om. Førhen var det altid ham, der l havde styr på tingene og var den stærke - og så blev jeg pludselig sygeplejerske og mor, og "Har du nu husket at tage din medicin?". Det synes jeg har været virkelig underligt Relationen mellem patient og pårørende* Relationen til øvrig familie, venner og bekendte* "Jeg oplever, at der i mit bagland er kommet en ekstrem afstand. De tænker, nå ja, der var kludder i motoren, men nu er det jo opereret og fikset, og så er alt vel bare godt" www.defactum.dk 10

Fund Psykisk belastning* Ansvaret tynger Begrænset i egne og fælles aktiviteter "Jeg havde en nedsmeltning på et tidspunkt. Det hele kørte på overfladen, med medicinen og den slags - men min mand havde det ad h til, og vi havde det rædselsfuldt. Jeg havde det sådan, at hvis han fik hjertestop, så var det sgu ikke mig, der hentede hjertestarteren. Det var helt sikkert!" Bristede drømme Angsten for at miste den syge og sig selv Følelsen af at stå alene* "Man kan heller ikke få "Pludselig kunne jeg sig til at sige, at det er mærke spørgsmålet om, hårdt. Det er jo HAM, "Hvor er det lige jeg går det er hårdt for, så jeg hen og siger, at jeg er kan ikke tillade mig at bange for, at du dør. sige, at det er hårdt - Hvem skal hjælpe mig?" det er det jo ikke" www.defactum.dk 11

Fund Mødet med sundhedsvæsenet "Jeg er aldrig blevet spurgt. Ingen har spurgt, hvordan jeg har det, eller hvordan jeg oplever, at min mand har det" Uopfyldt behov for at give og modtage information* Begrænset interesse og empati Mangel på tid og ressourcer Der er ikke nogen tilbud!" Få erfaringer med tilbud målrettet hjertesyges pårørende* www.defactum.dk 12

Bud på indsatser målrettet hjertesyges pårørende Mere/bedre information om eksisterende tilbud Møde ligesindede Viden og information fra sundhedsprofessionelle Kontakt- og støtteperson Pårørendeambassadører Indsatser bør differentieres Rekruttere pårørende, der ikke selv beder om hjælp Eventuelt screene for angst og depression "Jeg er ikke overbevist om, at det er flere tilbud og indsatser, der skal til. Det er mere det at forstå de pårørende. Det er en anden kultur og opmærksomhed frem for nye tilbud, der er brug for." (Fagprofessionel) Kulturændring i sundhedsvæsenet (og i civilsamfundet)* www.defactum.dk 13

Konklusion og perspektiver Pårørende til hjertesyge påvirkes i høj grad af sygdommen De lægger en stor praktisk indsats, og de er belastede i deres relationer og oplever i det hele taget stor psykisk belastning. De oplever sig ikke mødt og efterspørger hjælp. I tråd med andre undersøgelser på området Pårørendes livskvalitet, heldbred og dødelighed er påvirket Forskellige grupper af pårørende har forskellige oplevelser og behov Der findes instrumenter til at måle pårørendes velbefindende, som kan danne grundlag for planlægning af indsatser Pårørende har behov for hjælp! Praktisk hjælp og rådgivning, dyadiske indsatser, hjælp til at håndtere den psykiske belastning, kulturændring www.defactum.dk 14

Videre arbejde Spørgeskemaundersøgelse blandt pårørende i forbindelse med barometerundersøgelsen Livet med hjertesygdom 2020 Hjerteforeningens film om at være pårørende Praksis: Nye initiativer i Hjerteforeningen og andre steder? Forskning: Nye projekter om hjertesyges pårørende fx Sammen om hjertesygdom et metodekombinerende projekt om social ulighed i sundhed blandt hjertesyge og deres pårørende www.defactum.dk 15

Nina Konstantin Nissen, niniss@rm.dk Rapporten Livet som pårørende til hjertesyge findes på Hjerteforeningen.dk og Defactum.dk www.defactum.dk 16