At gøre de magtfulde til Jesu efterfølgere

9 TIL SABBATTEN 1. MARTS 2014 At gøre de magtfulde til Jesu efterfølgere Ugens vers Introduktion Ugens tekster Guds ord havde fremgang, og tallet på disciple i Jerusalem blev større og større; også en stor gruppe præster blev lydige mod troen. (ApG 6,7). Disciplene var ikke udstyret med martyrernes mod og styrke, før dette var påkrævet. Men da blev Frelserens løfte også opfyldt. Da Peter og Johannes vidnede for Rådet, undrede de [folkets ledere] sig; de vidste, at de havde været sammen med Jesus (ApG 4,13). Det siges om Stefanus, at alle, der sad i Rådet, stirrede på ham, og for dem at se var hans ansigt som en engels ansigt (ApG 6,15). Rådets medlemmer kunne ikke modstå den visdom og ånd, som han talte med (ApG 6,10). Og Paulus siger om sit eget forhør i kejserens domstol: Under mit første forsvar kom ingen mig til hjælp. Alle svigtede mig... Men Herren stod mig bi og gav mig kraft til at fuldføre min forkyndelse af budskabet, så at alle folkeslagene kan få den at høre, og jeg blev udfriet af løvens gab (2 Tim 4,16-17). (Ellen White, The Desire of Ages, s. 354-355.) Rom 13,1-7 Mark 2,23-28 Matt 8,5-13; 26,57-68; 27,11-14 ApG 4,1-12 90

SØNDAG 23. FEBRUAR 2014 Respekt for myndighederne Ned igennem århundrederne har mennesker kæmpet med at forstå regeringers rolle og funktion, og hvordan borgere bør forholde sig til dem. Hvad giver herskere ret til at herske? Hvad er den bedste form for regering? Skal man altid adlyde sin regering? Hvis ikke, hvorfor ikke? Dette er kun nogle få af de mange spørgsmål, som vi stadig væk kæmper med. Rom 13,1-7 Hvilket vigtigt budskab indeholder disse vers for os? Hvordan kan disse vers og det budskab, de lærer, misbruges? Hvilke eksempler har vi fra historien? Hvordan kan vi som en kirke lære af disse fejl, både fra vores egen kirkes historie og fra den kristne kirke generelt? Undertrykkelse og brutalitet kendetegnede det romerske imperium på Jesu tid. Romerske legioner terroriserede og undertrykte civiliserede lande og tvang dem til at blive en del af imperiet. Hundredetusinder blev fordrevet, fængslet og slået ihjel. Marionetregeringer tilladt af Rom var måske værre end Rom selv. Men det er interessant, at Jesus aldrig støttede nogen form for oprør imod denne regering eller undladelse af skat (se Luk 20,25). Jesu eneste civile ulydighed, da han væltede pengevekslernes borde i templet, viste hans afsky over for præsternes magtmisbrug. Den var egentlig ikke rettet imod romerne. Guds folk vil anerkende menneskelige regeringer som en guddommeligt udpeget institution og vil lære, at lydighed imod den er en hellig pligt inden for dens lovlige rammer. Men når dens krav er i strid med Guds krav, må Guds ord anerkendes for at stå over al menneskelig lovgivning. Så siger Herren må ikke tilsidesættes for et så siger kirken eller staten. Kristi krone skal væves over alle jordiske herskeres diademer. (Ellen White, Testimonies for the Church, 6. bind, s. 402.) 91

MANDAG 24. FEBRUAR 2014 Har I ikke læst...? Desværre var nogle af de mest magtfulde og indflydelsesrige mennesker, som Jesus mødte, de religiøse ledere, hvoraf mange var åbenlyst fjendtlige over for ham. I sine møder med dem forsøgte Jesus altid at fremhæve frelsen. Han opsøgte ikke skænderier; han forsøgte at frelse alle mennesker, også de magtfulde og indflydelsesrige, som til sidst kom til at dømme ham til døden. Mark 2,23-28; 3,1-6 Matt 12,1-16 Hvordan forsøgte Jesus at nå disse mennesker, på trods af deres åbenlyse fjendtlighed? Hvad sagde og gjorde han, som burde have rørt ved deres hjerter, hvis de ikke havde været så lukkede over for ham? Det er interessant, at Jesus i sin omgang med disse mennesker henviste til Skriften og folkets historie. Dette burde have rørt de religiøse leder. Jesus apellerede til det, som burde have været fælles for dem. Han citerede fx Bibelen, da han talte om betydningen af barmhjertighed fremfor ritualer. Ved at gøre dette forsøgte han at give disse ledere en dybere forståelse af loven, som de med så stor iver og fromhed hævdede at værne om og overholde. I sin samtale om at trække et dyr op af en brønd om sabbatten apellerede Jesus til den mest grundlæggende opfattelse af anstændighed og venlighed, som alle burde have. Men problemet var, at de i deres bitterhed og had mod Jesus havde mistet selv en sådan omtanke. Endelig burde miraklerne have talt højt og tydeligt til disse indflydelsesrige ledere om det ekstraordinære menneske, som var iblandt dem. Til at tænke over Det er let for os i dag at se tilbage og undre os over disse mænds blindhed og hårdhed. Men hvordan kan vi sikre os, at vi ikke lukker af for mere lys fra Gud i vores anstrengelser for at beskytte noget, som vi ikke ønsker at give slip på? Hvorfor er det lettere at komme til at gøre dette, end vi tror? 92

TIRSDAG 25. FEBRUAR 2014 Officeren Mange af Jesu møder med magtfulde personer endte i vrede. Men der var også bemærkelsesværdige undtagelser som fx Nikodemus. Et andet positivt møde var med den romerske officer i Kapernaum. Matt 8,5-13 Luk 7,1-10 Hvad kan vi ud fra disse beretninger lære om at vidne for mennesker i magtfulde positioner? Da officeren fandt ud af, at Jesus var på vej, sendte han adskillige venner for at overtale Jesus til ikke at komme. I sin dybe respekt for jødernes gudstro og Jesu åndelige lederskab, følte han sig uværdig til at modtage Jesu personlige opmærksomhed. Lige før Jesus nåede frem, gik han til sidst selv ud for at møde ham. Han forklarede situationen og udtrykte sin tro på, at Jesu befaling ville være nok til at gøre hans tjener rask. Fra sin militære erfaring vidste han alt om autoritet. Han adlød sine overordnede; og hans underordnede adlød ham. Hvor er det fantastisk, at denne mand, som havde både magt og indflydelse, og som til og med var romer, kunne have en så dyb tillid, når mange med store åndelige fortrin afviste Jesus. Her er det gavnligt at foretage en selvransagelse. Vi må spørge os selv, om vi er blevet så selvtilfredse, at vi kun fremholder de rigtige doktriner i stedet for at have en levende troserfaring? Har nye medlemmer, som måske ikke endnu har så stor kundskab, udvist større tro end dem, som er vokset op inden for kirken? Har vores åndelige fordele ført til, at vi stoler på os selv? Har vi overset anledninger til åndelig vækst og vidnesbyrd? Hvis vi er nødt til at svare bekræftende på nogle af disse spørgsmål, er Kristus svaret. Alle kan have en erfaring som den romerske officers. Denne beretning bør opmuntre alle, som forsøger at forkynde evangeliet blandt mennesker i magtpositioner. Hvor mange romerske officerer findes der i vores århundrede? Måtte deres tro inspirere og styrke vores. Til at tænke over Der er en kraft i uselvisk og selvfornægtende tjeneste, som kan røre ved mennesker, uanset hvilken rang eller klasse de tilhører. Hvilke af disse karaktertræk viser sig i vores liv og vidnesbyrd? 93

ONSDAG 26. FEBRUAR 2014 Dommens dag Matt 26,57-68; 27,11-14 Luk 23,1-12 Joh 18,19-23. 31-40; 19,8-12 Hvad kan vi lære af Jesu vidnesbyrd til disse magtfulde mennesker? I disse sidste scener fra Jesu tid på jorden kan hans efterfølgere se glimt af den smertefulde pris, hans urokkelige trofasthed kostede. Fra arrestationen til korsfæstelsen aflagde Jesus vidnesbyrd over for landets mest magtfulde mennesker, både konge, statholder og præster. Jesus iagttager den ene efter den anden af disse mænd, som er berusede af verdslig magt. De har tilsyneladende kontrol over ham. Soldaterne sender Jesus frem og tilbage mellem deres forskellige retssale, deres rådsforsamlinger, deres paladser og deres domsstole uden at være klar over, at dette i sidste ende er hans verden. Den dom, de afsiger over Jesus er til syvende og sidst den dom, de fælder over sig selv. Jesus vidnede for at vinde disciple; men nogle gange var resultatet meget anderledes, end han kunne have ønsket. Hvor ville det have glædet Jesus, hvis Pilatus, Kajfas, Herodes og andre havde overgivet deres hjerte til ham og omvendt sig. Men i stædighed modsatte de sig hans appel og sagde hårdhjertet nej til deres sidste indbydelse til frelse. De, som i vore dage forsøger at få andre til at blive Jesu disciple bør også være klar over, at resultaterne af deres vidnesbyrd ofte ser ud til at blive meget anderledes end det, de har ønsket og bedt om. Det er ikke altid muligt at måle resultaterne af deres anstrengelser. Dette bør hverken gøre dem modløse eller få dem til at opgive deres arbejde for andre. En ægte discipel er ligesom Kristus selv tro indtil enden, ikke tro indtil skuffelse indtræffer. At opfordre lyttere til at tage en afgørelse vil skille hveden fra avnerne. Man glæder sig over hveden; sørger over avnerne; og indhøstningen fortsætter. På trods af Kristi tilsyneladende mangel på succes over for disse mægtige mænd skete der noget fantastisk. Ifølge ApG 6,7 voksede ikke alene antallet af disciple; men også en stor gruppe præster blev lydige mod troen. Kun Gud ved, hvor mange af disse præster, der havde været til stede og lyttet og set Jesus i de sidste timer af hans liv. 94

TORSDAG 27. FEBRUAR 2014 En tidlig eksplosion Jesu første disciple forkyndte ivrigt evangeliet over alt i datidens civiliserede verden. Huse, synagoger, offentlige stadions, retslokaler og kongelige paladser blev scener, hvor Guds rige blev forkyndt. Men Jesus havde forudsagt arrestationer, restforfølgelser og fjendtlige kongelige forsamlinger for disse første disciple (Matt 10,16-20). Desværre var de, som var gennemsyrede af verdslig magt, de sidste til at modtage Kristus. Tag tid til at læse så meget som muligt af ApG 4,1-12; 13,5-12.50; 23,1-6; 25,23-26,28. Vi kan få indtryk af, at mange straks blev omvendt, men det er imidlertid ikke tilfældet. Såtiden gik forud for høsten. Kristus havde trofast forkyndt evangeliet. Missionærer havde vidnet i hele Judæa. De første, som blev omvendt, var uden tvivl med til at bringe budskabet ud til andre. Da Kristus sejrede over døden og derved bekræftede sit budskab, tog tusinder, som havde været afventende, beslutningen om at følge ham. De havde fulgt ham i hemmelighed. Deres hjerte havde taget imod hans indbydelse. Men kulturelle faktorer, arbejdsmæssig sikkerhed og pres fra familiemedlemmer havde forsinket deres åbenlyse svar. Jesu opstandelse krævede, at de tog en beslutning. Og så kom apostlen Paulus selvfølgelig ind i billedet. Men hans vidnesbyrd var ikke lige populært alle steder. Af og til blev han forfulgt og bortvist af betydningsfulde mænd og kvinder. Han blev stenet, pisket, fængslet og på andre måder forfulgt, ofte foranlediget af magtfulde personer. Politiske motiver lå ofte til grund for deres anti-kristne holdninger. Statholderen Felix satte Paulus i fængsel for at neddysse den religiøse modstand imod Paulus. Hans efterfølger Festus var mere retfærdig, men manglede politisk viljestyrke til at frigive Paulus. Under et officielt besøg bad kong Agrippa og hans søster Berenike (som var af Herodes kongehus) om at høre Paulus. Desværre afviste de, ligesom andre af deres familiemedlemmer, indbydelsen til frelse. Jesu disciple i det 21. århundrede må være lige så udholdende, selv om de skulle møde lignende afvisning og forfølgelse. Til at tænke over Hvordan kan de, som forsøger at vinde verdslige og religiøse ledere for Kristus, undgå at blive skuffede pga. gentagne afvisninger? Hvem kan ellers blive påvirket af forkyndelsen af evangeliet, når Jesu efterfølgere forkynder for magtfulde personer? 95

FREDAG 28. FEBRUAR 2014 Læs Ellen White The Desire of Ages, Officeren i Kapernaum, s. 315-318; Jesus for jødernes domstol, s. 698-715; For Pilatus domstol, s. 723-740 The Ministry of Healing, Arbejde blandt de rige, s. 209-216; The Acts of the Apostles, Det er lige ved, at du overtaler mig, s. 433-438 Det er ikke ved en tilfældig, henkastet kontakt, at rige mennesker, som elsker og tilbeder verden, kan drages til Kristus. Dette er ofte de mest vanskelige mennesker at komme i kontakt med. Der må gøres en personlig indsats for disse af mænd og kvinder, som er fyldt med missionærånd, og som ikke svigter eller bliver modløse. Nogle er specielt egnede til at arbejde for de øverste samfundsklasser. (Ellen White, The Ministry of Healing, s. 213) Spørgsmål til drøftelse 1. Hver gang Jesus vidnede for magtfulde personer, lagde også andre mærke til det. Nogle havde høje stillinger, andre ikke. Ligesom Nikodemus og Josef fra Arimatæa kom mange blandt den uddannede præstestand langsomt til troen. Nogle af dem, som var vidner til Jesu sammenstød med de religiøse ledere, gjorde det samme. Vulkansk aktivitet ligger ofte skjult under overfladen. Det er umuligt med øjnene at måle den skjulte aktivitet. Det kræver specielle måleapparater at foretage nøjagtige målinger. På samme måde var den eksplosive mulighed i Jesu arbejde skjult under hans tid på jorden. Men efter hans opstandelse eksploderede hans rige, hvilket kunne ses i de mange omvendelser også blandt mennesker i indflydelsesrige stillinger. Det, som trofast var blevet sået, gav endelig en rig høst. Hvad bør disse kendsgerninger fortælle os om, hvor vigtigt det er, at vi ikke bliver modløse, når det ikke ser ud til, at vores forkyndelse er så effektiv, som vi ønsker, især blandt den magtfulde oveklasse? 2. I citatet ovenfor skrev Ellen White, at nogle er mere velegnede til at arbejde for at nå de magtfulde. Hvilke kvalifikationer kan hun have haft i tanke? Hvorfor må vi samtidigt passe på ikke at begrænse dem, som vi mener ikke er kvalificerede? 96

DIALOG TIL SABBATTEN 1. MARTS 2014 Aktiviteter og dialog Guds ord Uddybende spørgsmål Evangelierne er fulde af eksempler på Jesu barmhjertighed mod den gruppe, vi læser om i denne uge, mod mennesker med indflydelse. Kan du finde andre eksempler end de personer, som studiet omtaler? Del evt., hvad du finder, med din klasse. Vores samfund er indrettet meget anderledes end de samfund, den første kristne menighed stod over for. Hvem er de magtfulde i dagens danske samfund? Er der nogen forskel på rig og magtfuld? Hvilke grupper vil du regne blandt magtfulde eller indlydelsesrige grupper? Journalister, politiske nøglepersoner, fremtrædende medieskikkelser? Hvordan opnår vi indflydelse på de mennesker, der er med til at forme de offentlige samfundsværdier og synspunkter? Hvilke personer vil du regne for magtfulde eller indflydelsesrige på det religiøse område i Danmark i dag? Hvad kan vi gøre for at nå sådanne mennesker med vores budskab? Hvilken rolle mener du, at menighedens kommunikationsafdeling kan spille i at nå mennesker med lokal eller national indflydelse? Mødet med dagligdagen Inviter evt. en person til klassen, som har erfaring i samarbejde med offentlige myndigheder eller indflydelsesrige personer inden for et bestemt område, som fx ADRA og bed dem dele erfaringer med klassen. Magtfuld kan være et relativt begreb. Overvej, om du i din dagligdag af og til møder mennesker, som har et vist mål af indflydelse på større grupper af mennesker. Hvad kan du gøre for at aflægge et positivt vidnesbyrd? Personligt kristenliv Inkluder mennesker med indflydelse i din bedeliste, som Helligånden tilskynder dig til at bede for. 97

98 NOTER TIL SABBATTEN 1. MARTS 2014

MISSIONSBERETNING DEN VEST-CENTRALAFRIKANSKE DIVISION 1. MARTS 2014 FORBANDELSEN SOM FRELSTE EN FAMILIE Francois voksede op i en kristen familie i Benin; men religion betød meget lidt for ham. Han flyttede hjemmefra, blev gift, fik børn og fandt sin glæde i familien og i sit arbejde som lærer. Men en dag blev hans ældste datter alvorligt syg. De bragte hende til hospitalet; men intet hjalp. Til sidst sagde lægen, at han mente, at nogen havde lagt en forbandelse på hende. Han foreslog, at de skulle tage hende med til en heksedoktor; for hvis pigen var blevet forbandet, ville hun ikke blive rask, før forbandelsen blev fjernet. Francois og hans kone ønskede ikke at henvende sig til en heksedoktor. I stedet gik de til en afrikansk kristen kirke, som specialiserede sig i helbredelser og syner. Præsten fortalte, at han i et syn havde set, at pigen var under en forbandelse, og han fortalte Francois, hvad han skulle gøre for at fjerne den. Han fulgte instrukserne og udførte en ceremoni, og snart begyndte pigen at få det bedre. Francois begyndte at læse i Bibelen. Han gik til forskellige kirker og begyndte bibelstudier sammen med præsten i en af dem. De studerede især spørgsmålet om sabbatten; men præsten mente ikke, at det var nødvendigt at holde sabbatten. Men Francois blev ved med at studere Bibelen. En dag, mens Francois søgte på sin kortbølgeradio, opdagede han Adventist World Radio. Han besluttede sig for at skrive til dem for at få svar på de mange spørgsmål, han havde i forbindelse med sin læsning af Bibelen, bl.a. omkring sabbatten. Han fik tilsendt adskillige småhæfter og også noget kursusmateriale fra korrespondanceskolen. Han delte sin nye viden med nogle af medlemmerne i den kirke, han kom i. De besluttede sig for at danne en bibelstudiegruppe og begyndte at mødes hver sabbats morgen under et træ. De regnede sig som adventister, selv om ingen af dem formelt havde tilsluttet sig adventistkirken. Den nærmeste kirke var 50 km væk, og nogle af gruppens medlemmer kørte dertil på motorcykel og optog gudstjenesten. Bagefter delte de optagelsen med de andre medlemmer i gruppen. Efter nogen tid besluttede adskillige af dem sig for at blive døbt, deriblandt Francois og hans kone. Efter sin dåb fortsatte Francois med at dele det, han havde fundet i Bibelen, med sine kolleger og naboer. Han begyndte bibelstudier med en af sine kollegaer, som er meget interesseret i det, de læser sammen. Denne lærer er en af lederne i en anden afrikansk kirke og har stor indflydelse. Francois ønsker, at vi skal bede for denne kollega, så han kan finde de samme sandheder, som Francois har fundet. 99