KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND

Relaterede dokumenter
Mobilisering og Transport af Jordkolloider og Fosfor

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

De nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

UDPEGNING AF RISIKOOMRÅDER FOR FOSFORTAB TIL OVERFLADEVAND

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

Vandmiljøplaner Fosfor Jorderosion. Hans Estrup Andersen, Institut for Bioscience, AU

Hvordan kan P indekset anvendes af forvaltningen? Lisbeth Wiggers, Miljøcenter Århus

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Fosfortransport og risikovurdering

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Forslag til fosforlofter

A4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF

Zink og miljø. Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet

AARHUS UNIVERSITET. Til Miljøstyrelsen. Vedr. bestillingen: Notat om det nederlandske landbrugs fosforforbrug og fosfortab til overfladevand.

VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand

ConTerra Fosforoverskud i søoplande

A5: Driftsmæssige reguleringer

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Fosfor det er noget vi mangler

Hvor sker nitratudvaskning?

Jordens egne nanopartikler og fosformobilitet

Sammenfatning. Kvælstof

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Målinger af kvælstoftransport i vandløb med kendt teknik

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden

Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III

0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05. Opløst total-fosfor 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05. Opløst uorganisk fosfor

Fosforfiltre i. landskabet. Der er behov for nytænkning i forhold til en målrettet indsats for at reducere fosforbelastningen af vandmiljøet

Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning

Velkomst og introduktion til NiCA

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Notat vedrørende DJF s elektroniske kortmateriale på arealanvendelse og jordbund. Fødevareministeriet Departementet

Hvor opstår jorderosion og hvordan udpeger vi det?

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22.august 2016

Ophobning og tilgængelighed af fosfor i gødning fra ræv og mink sammenlignet med kvæggødning

Den forventede udvikling frem til 2015

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Departementet

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

B2: Arealændringer i risikoområder

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

REDEGØRELSE FOR UDVIKLING I LANDBRUGETS FOSFORFORBRUG, TAB OG PÅVIRKNING AF VANDMILJØET

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab

Følgegruppemøde Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model

Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering

Opgørelse af erhvervsomkostninger ved justeringer og endelige fosforlofter som angivet i den nye husdyrlov fra 2017 Jacobsen, Brian H.

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Redegørelse for en operationel anvendelse af P-risikoværktøjet til en sårbarhedsdifferentieret

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner Viborg Kommune. Skive Kommune

Undersøgelse af det danske P-indeks på baggrund af markdata fra to oplande

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

Fosfat i vandløb betydning af oplandsfaktorer

Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Vi ignorerer alarmklokkerne: Fosformangel er på vej op i det røde felt

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE

Dokumentation Søoplande

Velkomst og introduktion til TReNDS

Validering af fosformodellen

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Effekter på P-overskud, P-tab og naturindhold af yderligere N-virkemidler ud over Grøn Vækst

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Transkript:

KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND HANS ESTRUP ANDERSEN, ÅRHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE HANS ESTRUP ANDERSEN 4 JANUARY 2019 HEAD OF SECTION, SENIOR RESEARCHER

Fosforkortlægning af dyrkningsjord og vandområder i Danmark 2017-2019 Projekt bevilget af MFVM med 15.7 mio. kr. Projektpartnere Aarhus Universitet Aalborg Universitet DHI Københavns Universitet SEGES Wageningen Universitet

Formål Kortlægge marker med risiko for fosfortab Sammenholde med fosforfølsomme vandområder Kildeopsplitning af fosfortabet opdelt på vandplan-oplande Danne grundlag for en (måske kommende) målrettet regulering af fosfor

Fosforbinding i jord eksempel: pløjelaget i en dansk højbundsjord Langsom proces (m å) Hurtig proces (m-t-d-u) 0.01 0.1 kg/ha 10 100 kg/ha 1000 2000 kg/ha

kg P/ha Akkumuleret fosfor-balance for dansk landbrug 1900-2017 1600 Fosforakkumulering i dyrkningsjorden 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 1900 1920 1940 1960 1980 2000 2020 Data fra A. Kyllingsbæk: Landbrugets husholdning med næringsstoffer 1900-2005. DJF Markbrug nr. 18, aug. 2008 suppleret fra 2007-2017 af Landovervågningsoplande 2017. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi 2108

Den regionale fosfor-balance i dag Data fra GLR og gødningsregnskaber, 2013, opgjort på ID15

% af harmoniareal Betydning af fosforlofterne fosforbalancen opgjort for harmoniarealet opdelt på fosforbalance-klasser 25,0 20,0 15,0 10,0 Før Landbrugspakken 5,0 0,0 <-20-15 -10-5 0 5 10 15 20 25 30 35 40 >40 P-balance, kg P/ha Data fra Andersen & Rolighed 2016: Ændret husdyrregulering: Effekter af loft for tilførsel af fosfor med husdyrgødning Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi 2018

% af harmoniareal Betydning af fosforlofterne fosforbalancen opgjort for harmoniarealet opdelt på fosforbalance-klasser 25,0 20,0 15,0 10,0 Før Landbrugspakken P-loft 2020 5,0 0,0 <-20-15 -10-5 0 5 10 15 20 25 30 35 40 >40 P-balance, kg P/ha Data fra Andersen & Rolighed 2016: Ændret husdyrregulering: Effekter af loft for tilførsel af fosfor med husdyrgødning Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi 2018

Betydning af fosforlofterne De største tildelinger fjernes Arealet med undergødskning stiger, men fortsat ophobning på 60% af arealet Ingen målbar effekt på fosfortabet - men en langsommere stigning i risikoen for fosfortab

Målinger af fosforindholdet i jorden Data fra målinger på Kvadratnets-punkter: 228 landbrugsjorde og 32 skovjorde. Rubæk, G.H. m.fl. (2001) Drænrør i 1,10 m

Fosfor i danske vandløb Data fra det nationale overvågningsprogram NOVANA: 32 vandløb

Fosfor i danske vandløb Data fra det nationale overvågningsprogram NOVANA: 32 vandløb + 6 (19) vandløb

Tabsveje for fosfor

Jorderosion transport af partikler

Overflade-afstrømning (opløst fosfor)

Brinkerosion

Udvaskning af fosfor via dræn

Udvaskning af fosfor via makroporer Kolloid mobilisering Colloid mobilization water dispersibility exchange volume P P PP P P P Plough layer Plough pan Pløjelag P P Makropore transport Macropore transport earthworm burrows inter-aggregate pores P B- and C-horizons B- and C horisonter Regnormegange inter-aggregat porer Tile-drain P P P Tile drain Dræn /G. Rubæk/

Risikoområder Det er ofte en mindre del af arealet, der bidrager med uproportionalt høje fosfortab Måling af opløst fosfor i 45 dræn: Andersen et al., 2016: Leaching of dissolved phosphorus from tile-drained areas. Wat.Sci.Tech.

Tre eksempler fra kortlægningsprojektet: Erosion Udvaskning Brinkerosion

Erosionsområder modelleret landsdækkende i 10 x 10 m skala Erosions- og depositionsmønstre Sedimenttilførsel fra mark til vand G. Heckrath, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi

Udvaskning

Kortlægning af fosfor-bindingskapacitet Baseret på måling af oxalat-ekstraherbart (Fe + Al) i 50 75 cm s dybde i 338 punkter, Rubæk et al., 2009.

Yderligere +700 punkter udvalgt, repræsentativitet gennem støtte-parametre: Jordtype Lerindhold 0 30 cm Drænklasse GEUS jordartskort Landskabselementer

Brinkerosion

Tidligere studier af brinkerosion: Brinkhældning Hydraulisk regime Brinkvegetation Model til beregning af brinkerosion - Suppleret af målinger af fosfor i brinkmateriale

Indsamlet efter geomorfologisk landskabs type 190 steder med 4 dybder 200 steder med 1 dybde Blå: indsamlet Gul: mangler (kortet ikke fuldstændigt)

Foreløbige dataanalyser 185 brink-lokaliteter Dybde mg P / kg tørvægt 0-25 cm 650 25-50 cm 529 50-75 cm 547 75-100 cm 526

Foreløbige dataanalyser 185 brink-lokaliteter 277 Kvadratnetspunkter mg P / kg tørvægt Dybde mg P / kg tørvægt 0-25 cm 650 600 25-50 cm 529 413 50-75 cm 547 298 75-100 cm 526 279

1 7 13 19 25 31 37 43 49 55 61 67 73 79 85 91 97 103 109 115 121 127 133 139 145 151 157 163 169 175 181 Foreløbige dataanalyser 3500 Fosfor i brinker 0-25 cm (mg P/kg jord) 3000 2500 2000 1500 1000 500 0

Landsdækkende risikokort med vurdering af usikkerhed: Erosion Udvaskning Tab gennem makroporer Tab fra organiske lavbundsjorde Brinkerosion Kildeopsplitning af fosfortransporten i de 90 vandplanoplande

Skøn over fosfortab via transportveje på landsplan tons fosfor/år Erosion Vanderosion (++) 7-35 Brinkerosion (++) 275-645 Vinderosion (+) 5-15 Udvaskning via dræn Minerogene jorde (+++) 55-200 Organiske lavbundsjorde (+) 30-225 Øvre grundvand (++) <60 SUM 432-1180 plusser angiver kvalitet af datagrundlaget: 1(+) dur ikke, 5(+) højt Kilde: Poulsen, H.D. & Rubæk, G.H. 2005: Fosfor i dansk landbrug