0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05. Opløst total-fosfor 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05. Opløst uorganisk fosfor
|
|
- Marianne Bonde
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fosfat i drænvand Danske undersøgelser af udvaskning af fosfor (P) er få. Derfor er der bl.a. som led i vidensopsamlingen inden for NOVANA gennemført målinger af indholdet af opløst fosfor i dræn fordelt over hele landet. Der er meget stor variation i fosforindholdet mellem drænene. Hans Estrup Andersen Søren E. Larsen Brian Kronvang Kristina Møberg Hansen Anker Laubel Jørgen Windolf Kirsten Muus ler gennemført målinger af tabet af opløst fosfor fra drænrør fordelt over hele Danmark. Formålet med målingerne er dels at øge vores viden om tabsniveauet generelt, dels at undersøge om de observerede tab kan forklares ud fra jordbundens fysisk-kemiske egenskaber. Undersøgelsen er gennemført af Danmarks Miljøundersøgelser samt Vejle og Fyns amter i Måleprogrammet I alt 45 dræn fordelt over hele landet har indgået. Drænene er udvalgt, så de ligger på nuværende eller tidligere husdyrbrug. Undersøgelsen havde karakter af en screening, hvorfor der kun er udtaget vandprøver til analyse én gang om måneden i gennemsnit 9 prøver pr. dræn. Vandprøverne er filtreret gennem.45 µm filter, hvorefter der er analyseret for koncentration af uorganisk fosfor (ortofosfat) og totalfosfor. De to fosforformer er, siden de er målt på den filtrerede prøve, Vi har screenet dræn over hele landet for indholdet af opløst fosfor. I de fleste dræn er koncentrationen af opløst fosfor på eller under niveau med koncentrationen i vandløbene, men 1 2 % af drænene har meget høje koncentrationer. Det er ikke bare opløst uorganisk fosfor, der udledes til ferskvand via drænene. I mange dræn dominerer opløst organisk fosfor det samlede indhold af opløst fosfor. Baggrund Af den samlede tilførsel af fosfor til ferskvand på 183 tons i 24 udgør dyrkningsbidraget 81 tons. Resten består af baggrundstabet, tab fra spredt bebyggelse og fra spildevand udledt til ferskvand /1/. Dyrkningsbidraget er sammensat af en række tabsposter: jorderosion, tab med overfladisk afstrømmende vand, udvaskning via dræn og udvaskning via det øvre grundvand samt brinkerosion. Der er stor usikkerhed om betydningen af de enkelte tabsposter /2/. For at kunne udføre målrettede indgreb mod fosfortabet er det nødvendigt at vide hvor og hvordan tabene sker. Udvaskning af fosfor fra marker er en tabspost, vi ikke ved meget om fra danske undersøgelser (se Boks 1). Derfor er der indenfor NOVANA med støtte fra VMPIII-mid,45,4,35,3,25,2,15,1,5,45,4,35,3,25,2,15,1,5,45,4,35,3,25,2,15,1 Opløst total-fosfor Opløst uorganisk fosfor Opløst organisk fosfor Figur 1. Mediankoncentrationer af hhv. total opløst fosfor, opløst uorganisk fosfor og opløst organisk bundet fosfor i de undersøgte dræn. Errorbars viser de målte minimum- og maksimumværdier., Dræn-nummer 152 Vand & Jord
2 Fosfat i dræn Total-fosfor (mg kg-1) Dybde (cm) Figur 2. Indholdet af total-fosfor i jorden i de drænede marker opdelt i 25 cm s intervaller. Søjlerne repræsenterer middelværdier. Errorbars viser de målte minimum- og maksimumværdier. 7 Fosformætningsgrad (%) Koncentrationen af partikulært fosfor er tæt forbundet med kraftige nedbørshændelser og er derfor stærkt varierende. En meningsfuld undersøgelse af tabet af partikulært fosfor kræver derfor meget hyppigere prøvetagning end der har været foretaget i denne under søgelse. Teknikere fra Dansk Landbrugsrådgivning har udtaget jordprøver fra 31 af drænfelterne i 4 dybder: -25 cm, 25-5 cm, 5-75 cm og 751 cm. Danmarks JordbrugsForskning har analyseret jordprøverne for tekstur, organisk indhold, fosforstatus (= fosfortallet, Pt), vand ekstraherbart fosfor (Pw) og totalfosfor (TP). Indholdet af oxalatekstraherbart aluminium, jern og fosfor er blevet analyseret på det hol landske landbrugsuniversitet i Wageningen. Se Boks Dybde (cm) Figur 3. Jordenes fosformætningsgrad. Søjlerne repræsenterer middelværdier. Errorbars viser de målte minimum- og maksimumværdier. Fosforkoncentration i drænvand pr. definition opløste former. Differensen mellem opløst totalfosfor og opløst uorganisk fosfor i den filtrerede prøve antages at være opløst organisk fosfor. Hvorvidt det faktisk er tilfældet, eller om der (også) er tale om uorganisk fosfor bundet til partikler mindre end filterets porestørrelse (kolloider) er ikke undersøgt. Andre danske undersøgelser, f.eks. /13/, definerer og bestemmer opløst or ganisk fosfor, som det er gjort her. Indholdet af partikulært fosfor er ikke blevet undersøgt. Figur 1 viser mediankoncentrationerne af hhv. total opløst fosfor, opløst uorganisk fos for og opløst organisk bundet fosfor i de undersøgte dræn. Desuden er indsat de målte minimum- og maksimumværdier for at illustre re variationsbredden. Ni dræn har mediankoncentration af total opløst fosfor på eller højere end.1 mg P l-1. For de fleste undersøgte dræn er variationsbredden stor. Tabel 1 viser til sammenligning gennemsnits koncentrationen af total fosfor altså både opløst og partikulært bundet fosfor og inklu siv eventuelle bidrag fra spildevand i forskel lige danske vandløbstyper /5/. Generelt ud trykt og dækkende over store variationer er 4 % af fosfor i vandløbene på opløst form. Det er således langt fra alle de undersøgte dræn, der kan forventes at bidrage til en øget fosforkoncentration i det vandløb, de udmun der i. Der er imidlertid en mindre andel af drænene i størrelsesordenen 1 2 % - der bidrager med høje til meget høje kon centrationer af opløst fosfor. Mediankoncentrationen af opløst uorga nisk fosfor ligger over.5 mg P l-1 for 5 dræn. For en del af de øvrige dræn er mediankon centrationen endog meget lav. Dette svarer til andre danske målinger af koncentrationen af opløst uorganisk fosfor i dræn, hvor hoved parten har lave værdier omkring eller under En stor del af dyrkningsjorden i Danmark er afvandet med drænrør eller grøfter. Tabel 1. Gennemsnit af vandføringsvægtet årsmiddel-koncentration af total fosfor (partikulært bundet + opløst) i danske vandløbstyper /5/. Oplandstype Antal vandløb Total fosfor, mg P l-1 Natur 1.5 Landbrug uden punktkilder Landbrug med punktkilder mg P l-1 og med enkelte dræn med meget høje koncentrationer /2/. Mediankoncentrationen af opløst organisk fosfor ligger over.5 mg P l-1 for 17 dræn. For en stor del af drænene er opløst organisk fosfor det betydeligste bidrag. Dette gælder således for 13 ud af de 15 dræn med den højeste koncentration af total opløst fosfor. Dette bryder med de vante forestillinger om sammensætningen af dræn- og vandløbsvand. Normalt måles total fosfor på den ufiltrerede prøve (som altså indeholder partikler) og på den filtrerede prøve måles kun uorganisk fos for. Differencen mellem de to målinger an tages at være partikulært bundet fosfor. Her ved henregnes eventuelt opløst organisk fos for fejlagtigt til den partikulære fraktion. Som det er vist i denne undersøgelse kan bi draget af opløst organisk fosfor være bety de ligt. Tabel 2 viser resultater fra tre tidligere, danske undersøgelser. Bidraget fra opløst or ganisk fosfor rangerer fra at være af underord net betydning (2.7 % og 26.1 % af den sam lede transport af opløst fosfor i hhv. Gelbæk og Gjern Å /12/) til at dominere den opløste fraktion (88.1% af den totale transport af op løst fosfor i et vandløb, der afvander til Hor sens Fjord /6/). Betydningen af det organiske bidrag kan altså variere stærkt, som det også kan ses ved at sammenligne de enkelte dræn i denne un dersøgelse. Konsekvensen af at mistolke or ganisk opløst fosfor som partikulært fosfor er en forkert fokusering på transportvejene for fosfor: Opløst organisk fosfor mobiliseres ved mineralisering og transporteres til overfla de vand overvejende gennem makroporer eller gennem jordmatricen. Partikulært bundet fos for mobiliseres primært ved kraftige nedbørs hændelser og transporteres gennem makro 13. årgang nr. 4 december
3 Fosfor i dræn Boks 1 Fosfor kan udvaskes fra dyrkningsjorden til ferskvand dels direkte gennem drænrør, dels via det øvre grundvand. Fosfor kan udvaskes bundet til partikler og som opløst fosfor. Det er vist, at partikulært fosfor i dræn overvejende stammer fra topjorden og transporteres til drænene via makroporer /3/, /8/. Tab af partikulært fosfor er afhængigt af tilstedeværelse af makroporer, af vandstrømning gennem makroporerne og af mobilisering af partikulært bundet fosfor. Fosfortabet vil være proportionalt med indholdet af total-fosfor i det øverste jordlag. Opløst uorganisk fosfor kan transporteres fra topjorden til dræn gennem (1) makroporer og (2) gennem hele jordmatricen. For (1) er mængden af vandopløseligt fosfor (Pw) i topjorden en indikator for tabspotentialet. For (2) er det de fosforbindende egenskaber i hele jordmatricen fra jordoverfladen til drændybde, der er betydningsfulde. Opløst organisk materiale med indbygget fosfor produceres ved mikrobiel nedbrydning af især nyligt tilført organisk materiale (organisk gødning, plantemateriale, døde rødder). Nedbrydningen er styret af jordens temperatur, ilt- og vandindhold samt af kvaliteten af det organiske materiale. Opløst organisk materiale transporteres med nedsivende vand, men kan adsorberes til jorden humusfraktion og indgår i en ligevægt styret af koncentrationen i jordvæsken af opløst organisk materiale. Opløst organisk materiale kan desuden sorberes til jordens mineralske fraktion (lerpartikler) i binding med jern, aluminium og andre polyvalente kationer /11/. porer eller på jordoverfladen med afstrømmende vand eller som en del af eroderet materiale, herunder også eroderet brinkmateriale. Virkemidler mod fosfortab iværksættes oftest mod transportvejene /2/ og udbytte af virkemidlerne kræver selvfølgelig, at de målrettes mod de lokalt set mest betydningsfulde transportveje. Fosfor i jorden Figur 2 viser det gennemsnitlige indhold af total-fosfor i de drænede marker i mg P pr. kg jord for 25 cm s intervaller. Under inddragelse af jordens volumenvægte kan resultaterne omregnes til fosforindhold pr. ha. Da volumenvægt ikke er målt, er anvendt standardværdier afhængig af jordtype og dybde /7/. Gennemsnitligt indeholder de undersøgte jorde godt 55 kg P ha -1 i de øverste 75 cm. Antages indholdet i 75-1 cm at repræsentere jordens oprindelige fosforindhold kan det beregnes, at der gennemsnitligt er akkumuleret 17 kg P ha -1 i de øverste 75 cm. Fosforindholdet og akkumuleringen er i samme størrelsesorden, men lidt højere end i andre undersøgelser. I /2/ er fosforakkumuleringen gennem det 2. århundrede beregnet til 14 kg P ha -1 på landsniveau som forskellen mellem import af fosfor i mineralske gødninger og foderstoffer og eksport med landbrugsprodukter. Den gennemsnitlige fosformætningsgrad er vist i figur 3. Både i pløjelaget (-25 cm), hvortil fosfor tilføres, og i laget under er der mætningsgrader over 25 %. Det forhøjede fosforindhold i laget under pløjelaget tyder på, at der er sket en nedvaskning af fosfor. En del af stigningen kan dog også skyldes pløjning dybere end 25 cm. Figur 4 viser, at der er signifikant Vandopløseligt fosfor (mg kg -1 jord) cm cm 75-1 cm R 2 =,84 R 2 =,88 R 2 =, Fosformætningsgrad (%) Figur 4. Sammenhæng mellem vandopløseligt fosfor (Pw) og fosformætningsgrad for tre grupper af jorde: -25 cm, cm og 75-1cm. Korrelationskoefficienten (R2) er angivet for hver gruppe. De statistiske analyser er foretaget på log-log-transformerede data (naturlige logaritmer). En Pw-værdi mellem 2.5 og 7.5 mg P pr. kg jord svarer til en jordvæskekoncentration på mg P l-1. Vandopløseligt fosfor (mg kg -1 jord) cm cm 75-1 cm R 2 =,89 R 2 =,91 R 2 =, Fosfortal, Pt (mg P 1 g -1 ) Figur 5. Sammenhæng mellem vandopløseligt fosfor (Pw) og fosfortal (Pt) for tre grupper af jorde: -25 cm, cm og 75-1cm. Korrelationskoefficienten (R2) er angivet for hver gruppe. De statistiske analyser er foretaget på log-log-transformerede data.. En Pw-værdi mellem 2.5 og 7.5 mg P pr. kg jord svarer til en jordvæskekoncentration på mg P l Vand & Jord
4 Fosfat i dræn Tabel 2. Andelen af opløst fosfor af den totale fosfortransport, samt andelen af organisk fosfor i den opløste fraktion. Resultater fra tre danske undersøgelser. G1 og G2: dræn beliggende i oplandet til Gelbæk, ÅrhusAmt. L1 og L2: dræn beliggende i oplandet til Lillebæk, Fyns Amt. T Opløst fosfor, % af total transport Opløst organisk fosfor, % af opløst fosfor G1 /14/ G2 /14/ L1 /14/ L2 /14/ Gelbæk /12/ Gjern Å /12/ Gns Min Max vandløb til Horsens Fjord /6/ jordprøver fra pløjelaget. Pt er en indikator for mængden af plantetilgængeligt fosfor. Figur 5 viser, at der også er statistisk signifikant sam menhæng mellem vandopløseligt fosfor og Pt (P<.1). Der kan igen udledes tre signifi kante sammenhænge mellem Pt og jordene i hhv. -25 cm, cm og 75 1 cm. Fos fortal > ca. 2.5 giver anledning til kritiske Pwværdier for jordlagene i -75 cm ifølge boks 2. Dansk Landbrug anbefaler et fosfortal på mel lem 2 og 4 som passende for planteproduk tion /9/. Sammenhæng mellem fosformætningsgrad og fosforkoncentration i drænvand Det er vigtigt at være opmærksom på, at en kritisk mætningsgrad eller Pt-værdi i pløjelaget eller i laget under ikke i sig selv betyder, at der udvaskes fosfor til vandmiljøet. Mellem området med kritisk høj fosformætningsgrad eller fosfortal, hvorfra der altså kan mobilise res høje koncentrationer af opløst fosfor, og drændybde eller grundvandsspejlet, kan der findes en høj bindingskapacitet, der forhin drer udvaskning af fosfor. Dette er illustreret,16 Opløst uorganisk fosfor Opløst organisk fosfor,14 Koncentration (mg P l-1) (P<.1) sammenhæng mellem vandop lø seligt fosfor og fosformætningsgraden. Eller med andre ord: fosformætningsgraden ud trykker udvaskningspotentialet. Der er ikke fundet nogen effekt af jordtypen i materialet, der dog ikke omfatter egentlige sandjorde (jb1 og jb2). Derimod viser analysen, at sam menhængen er afhængig af jorddybden, så ledes at der kan udledes tre signifikant for skellige sammenhænge (signifikansniveau: minimum 5%). Pløjelaget (-25 cm) falder i en gruppe, jorden fra 25-5 cm og 5-75 cm i en anden gruppe, og jorden fra 75-1 cm s dybde falder i en tredje gruppe. Sammenhæn gen mellem vandopløseligt fosfor og fosfor mætningsgraden for det dybeste jordlag ad skiller sig markant fra jordlagene ovenover, idet der for en given mætningsgrad vil være langt mindre uorganisk fosfor i opløsning i det dybeste jordlag. Forklaringen er, at fosfor tilføres overjorden, og en større del af den samlede mængde fosfor vil her være yngre end længere nede i jorden, hvor det i højere grad vil være den oprindelige fosfor, der dominerer. Adsorberet fosfor bindes med tiden stærkere (absorberes) og bliver mere utilgængeligt. Ligevægten vil derfor forskub bes mod den bundne fase, og der vil være mindre fosfor i opløsning. Fosformætnings graden kan altså ikke bruges entydigt til at in dikere udvaskningspotentialet over dybden. Den kritiske fosformætningsgrad forstås som den mætningsgrad, der resulterer i en Pwvær di mellem 2.5 og 7.5 mg P pr. kg jord svarende til en jordvæskekoncentration på mg P l-1 (boks 2). Den kritiske mæt ningsgrad ses at variere med dybden. For jord lagene i -75 cm er der overensstem melse med udenlandske undersøgelser, der angiver den kritiske mætningsgrad til 25% /4/. Bestemmelse af fosformætningsgrad er in gen standardanalyse. Derimod udføres der hvert år mange tusinde fosfortalsanalyser på i figur 6, der viser koncentrationen af hhv. opløst uorganisk og opløst organisk fosfor plottet mod fosformætningsgraden i laget -25 cm. På alle de undersøgte lokaliteter har dette lag den højeste fosformætningsgrad. Mellem koncentrationen af uorganisk fosfor og fosformætningsgraden er der en lineær, men dårligt bestemt, sammenhæng (P =.3, R2 =.17). Som ventet er der ingen sammen hæng mellem fosformætningsgraden og kon centrationen af opløst organisk fosfor, idet sidstnævnte er styret at nedbrydningen af or ganisk stof (jf. boks 1). Forsøg på at inddrage hele jordprofilets egenskaber ved at betragte den gennemsnitlige fosformætningsgrad over -1 cm resulterer i en helt manglende sam menhæng mellem koncentration af opløst uorganisk fosfor og fosformætningsgraden. En tilsvarende mangel på sammenhæng fin des ved at sammenholde koncentrationen af opløst uorganisk fosfor med mætningsgraden i det dybeste lag (75-1 cm). Bindingskapaciteten i en jord er på den an den side ikke ubegrænset, og det er derfor vigtigt at nedbringe kritisk høje mætningsgra der eller Pt-værdier for at bremse en fremtidig stor udvaskning af fosfor. Som en illustration er der for to udvalgte jorde Gederenden på Fyn og Ellerup Bæk i Århus Amt - beregnet, hvor meget fosfor, der yderligere kan akkumu leres, før der i hele profilet fra overfladen til drændybde er en mætningsgrad på minimum 25 %. Det er antaget, at al fosfor tilføres som uorganisk fosfor og udelukkende adsorberes på Fe- og Al-forbindelser. I jorden fra Gede renden er der plads til yderligere 26 kg P ha-1, mens der i jorden fra Ellerup Bæk er plads til 39 kg P ha-1. Den fosfor, der ak ku mule res i jorden, er forskellen mellem tilført fosfor og høstet fosfor. Overskuddet vil af hænge af bedriftstype, jordbundsforhold og husdy r tæt hed. Det årlige fosforoverskud på,12,1,8,6,4, Fosformætningsgrad -25 cm (%) 8 Figur 6. Koncentration af opløst uorganisk og opløst organisk fosfor (medianværdier) plottet mod fosformætningsgraden i -25 cm. Den indlagte linje angiver sammenhængen mellem koncentration af opløst uorganisk fosfor og fosformætningsgraden (R2 =.17, P =.3). 13. årgang nr. 4 december
5 Fosfat i dræn Tabel 3. Indhold af fosforadsorbenter og fosformætningsgrad vist for 25 cm s dybdeintervaller for Gederenden i Fyns Amt og Ellerup Bæk i Århus Amt. Gederenden 1 Ellerup Bæk 3 Dybde Fe ox Al ox PSD Fe ox Al ox PSD cm mg kg -1 % mg kg -1 % markniveau var i gennemsnit for Danmark på 9.9 kg P ha -1 i 24 /1/. Tabel 3 viser de to jordes indhold af fosforadsorbenter og mætningsgrader fordelt over dybden. Den store forskel er det meget højere indhold af jern i jorden fra Ellerup Bæk. Konklusioner Koncentrationen af opløst fosfor er lav i hovedparten af de screenede dræn, men 1-2 % af drænene har meget høje koncentrationer. Opløst organisk fosfor spiller en større rolle end hidtil antaget. I mange dræn dominerer indholdet af opløst organisk fosfor det samlede indhold af opløst fosfor. Der er konstateret signifikant sammenhæng mellem jordens fosformætningsgrad og udvaskningspotentialet for fosfor. Sammenhængen afhænger imidlertid af dybden og dermed af alderen på den fosfor, der er bundet. Der er kun en meget svag sammenhæng mellem Boks 2 jordens fosformætningsgrad og den målte koncentration af opløst uorganisk fosfor i drænene. Det skyldes, at der endnu er ubrugt bindingskapacitet i jordlagene mellem den fosforberigede overjord og drænene. En kapacitet, som varierer meget fra mark til mark, og som derfor på sårbare marker hurtigt kan blive opbrugt. Referencer /1/ Andersen, J.M., Boutrup, S., Bijl, L. van der, Svendsen, L.M., Bøgestrand, J., Grant, R., Lauridsen, T.L., Ellermann, T., Ærtebjerg, G., Nielsen, K.E., Søgaard, B., Jørgensen, L.F. & Dahlgren, K. (25). Vandmiljø og Natur 24. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Danmarks Miljøundersøgelser. 132 s. - Faglig rapport fra DMU nr dmu.dk. /2/ Poulsen, H. D. & Rubæk, G. H. (eds.) (25). Fosfor i dansk landbrug. Omsætning, tab og virkemidler mod tab. DJF rapport Husdyrbrug nr. 68. Mængden af vandopløseligt fosfor, P w, er en indikation af, hvor meget uorganisk fosfor, der potentielt kan frigives til væskefasen i jorden. En P w -værdi mellem 2.5 og 7.5 mg P pr. kg jord svarer til en jordvæskekoncentration på mg P l -1 /4/. Denne fosforkoncentration er kritisk, hvis den når vandmiljøet. Faktisk foreslår DMU i forarbejdet til implementering af Vandrammedirektivet betydeligt lavere grænser for koncentrationen af fosfor i søer for opnåelse af en god økologisk kvalitet: <.5 mg P l -1 for lavvandede søer og <.25 mg P l -1 for dybe søer /1/. I jorden bindes (adsorberes) uorganisk fosfor helt overvejende til jern (Fe) og aluminium (Al). Adsorberet fosfor er i ligevægt med fosfor opløst i jordvæsken. En ligevægt, der er stærkt forskudt mod den adsorberede fase. Ved stigende mængde adsorberet fosfor (stigende mætningsgrad) stiger også mængden af fosfor opløst i jordvæsken. Fosformætningsgraden er her bestemt ved en metode udviklet i Holland for kalkfrie jorde. Fosformætningsgraden er bestemt som forholdet mellem den fosfor, der kan ekstraheres med oxalatmetoden og summen af Fe og Al, der kan ekstraheres med den samme metode: (1) Fosformætningsgraden = P ox / (.5*(Al ox + Fe ox )) (%) /3/ Laubel, A., Jacobsen, O. H., Kronvang, B., Grant, R. og Andersen, H. E. (1999). Surface drainage loss of particles and phosphorus from field plot experiments and a tile-drained catchment. Journal of Environmental Quality, 28 (2), /4/ Rubæk, G., Djurhuus, J., Heckrath, G., Olesen, S. E. og Østergaard, H. S. (21). Fosfor i dansk landbrugsjord. Grøn Viden, Markbrug nr /5/ Bøgestrand, J. (red.) (25). Vandløb 24. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser. 82 s. Faglig rapport fra DMU nr /6/ Stedmon, C. A., Markager, S., Søndergaard, M., Vang, T., Laubel, A., Borch, N. H. & Windelin, A. (26). Dissolved organic matter (DOM) export to a temperate estuary: seasonal variations and implications of land use. Estuaries and Coasts, 29 (2), /7/ Styczen, M., Hansen, S, Jensen, L. S., Svendsen, H., Abrahamsen, P., Børgesen, C. D.,Thirup, C. & Østergaard, H. S. (24). Standardopstillinger til Daisy-modellen. Vejledningog baggrund. Version 1.1, Marts 25. DHI Institut for Vand og Miljø. 6 pp. /8/ McDowell, R. W. & Wilcock, R. J. (24). Particulate phosphorus transport within stream flow of an agricultural catchment. Journal of Environmental Quality, 33, /9/ Knudsen, L. (red.). Pas på fosfor gør ikke et vigtigt næringsstof til et miljøproblem. Pjece udgivet af Ringkjøbing Amts Landboforeninger. /1/ Søndergaard, M., Jeppesen, E., Jensen, J. P. (red.), Bradshaw, Skovgaard, H. & Grünfeld, S. (23). Vandrammedirektivet og danske søer. Del 1: Søtyper, referencetilstand og økologiske kvalitetsklasser. Danmarks Miljøundersøgelser. 142 s. Faglig rapport fra DMU nr /11/ Gjetterman, B. (24). Modelling P dynamics in soil decomposition and sorption. Technical report, Concepts and user manual. 19 s. DHI Water and Environment. /12/ Kronvang, B. & Bruhn, A. (1996). Choice of sampling strategy and estimation method for calculating nitrogen and phosphorus transport in small lowland streams. Hydrological Processes, 1, /13/ Jensen, M. B., Olsen, T. B., Hansen, H. C. B., & Magid, J. (2). Dissolved and particulate phosphorus in leachate from structured soil amended with fresh cattle faeces. Nutrient cycling in agroecosystems, 56, Hans Estrup Andersen (kontaktperson, hea@dmu.dk) og Brian Kronvang er seniorforskere, Søren E. Larsen er seniorrådgiver, og Kristina Møberg Hansen er akademisk medarbejder. Alle er ansat ved DMU, Afdeling for Ferskvandsøkologi. Anker Laubel, Jørgen Windolf og Kirsten Muus er miljømedarbejdere i hhv. Vejle og Fyns amter. Udenlandske undersøgelser viser, at den kritiske grænse ligger ved en fosformætningsgrad på 25% - dvs., at jordvæskekoncentrationen for større mætningsgrad overstiger.1.15 mg P l -1 /4/. 156 Vand & Jord
Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden
Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience
Læs mereKORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND
KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND HANS ESTRUP ANDERSEN, ÅRHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE HANS ESTRUP ANDERSEN 4 JANUARY 2019 HEAD OF SECTION, SENIOR RESEARCHER
Læs mereJordens egne nanopartikler og fosformobilitet
Jordens egne nanopartikler og fosformobilitet Hans Christian Bruun Hansen Institut for Grundvidenskab og Miljø Dias 1 P ophobning i landbrugsjorde Fosfor-overskudet øges gennem 20. århundrede (toppen omkring
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereOphobning og tilgængelighed af fosfor i gødning fra ræv og mink sammenlignet med kvæggødning
Ophobning og tilgængelighed af fosfor i gødning fra ræv og mink sammenlignet med kvæggødning Undersøgelsen viste, at vandopløseligt fosfor i gødning fra mink og ræv kun udgør 26-28 pct. af indholdet af
Læs mereUDPEGNING AF RISIKOOMRÅDER FOR FOSFORTAB TIL OVERFLADEVAND
UDPEGNING AF RISIKOOMRÅDER FOR FOSFORTAB TIL OVERFLADEVAND Seniorforsker, ph.d. Hans Estrup Andersen Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet ATV MØDE PRINCIPPER FOR MILJØGODKENDELSER AF HUSDYRBRUG
Læs mereHVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?
Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Læs mereEFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres
Læs mereMiljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Læs mereA4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF Foto: DJF Indarbejdning eller direkte nedfældning, som alternativ til slangeudlægning på jordoverfl
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereMiljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb
Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet BKR@DMU.DK
Læs mereAnvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden
Grøn Viden Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden Jørgen F. Hansen, Svend Elsnab Olesen, Ilse Gräber, Jens Petersen, Hans S. Østergaard og Hanne Damgaard Poulsen Kobber
Læs mereProjektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III
Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III i henhold til Fødevareministeriets aktstykke166 af 17. maj 2004, tiltrådt af Finansudvalget den 26. maj 2004 1. Projektets titel Udpegning af risikoområder
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereUdvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereFastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark
Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereVurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model
Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben
Læs mereA5: Driftsmæssige reguleringer
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A5: Driftsmæssige reguleringer Risikoen for tab af fosfor reduceres, når man ikke tilfører fosfor via gødskning og undlader at mobilisere fosfor via
Læs mereMobilisering og Transport af Jordkolloider og Fosfor
Mobilisering og Transport af Jordkolloider og Fosfor L.W. de Jonge, G. Heckrath, M. Lamandé, B.V. Iversen, and M. Holmstrup A A R H U S U N I V E R S I T E T Faculty of Agricultural Sciences Formål Forudsige
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereHvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
Læs mereHvordan kan P indekset anvendes af forvaltningen? Lisbeth Wiggers, Miljøcenter Århus
Hvordan kan P indekset anvendes af forvaltningen? Lisbeth Wiggers, Miljøcenter Århus Henriette Bjerregaard Hvorfor interessere sig for P indeks? Miljøtilstanden i søer og i en række fjorde er primært styret
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mereFosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag
Læs mereKontrolstatistik dokumentation Vandkemi
Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi Version: 1 Sidst revideret: januar 2013 Emne: vandkemi (vandløb, sø, marin) Dato: Jan. 2013 Filer: Periode: Kørsel af program: Input data: Aggregeringsniveau: (Navn
Læs mereVMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand
VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3 Halvering af P-overskuddet 50.000 ha randzoner langs
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereFosfortransport og risikovurdering
Fosfortransport og risikovurdering Diplomuddannelse i arealforvaltning, marts 2009 Goswin Heckrath Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereZink og miljø. Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019
Zink og miljø Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019 Bregnet udskilt Zn/gris samt udbragt Zn/ha via husdyrgødning Udskilt zink, g pr. gris Zink udbragt pr. ha, g 2019 2022 2019 2022+ Smågrise
Læs mereN-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet
N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Departementet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Departementet RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR UDARBEJDELSE AF EN STRATEGI FOR NEDBRINGELSE AF LANDBRUGETS BELASTNING AF VANDMILJØET MED FOSFOR. DEL IV 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mereNy simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord
Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord En nyudviklet simuleringsmodel (Daisy2D) øger forståelsen for, hvordan kemiske bekæmpelsesmidler som glyfosat kan ende i vores vandløb og
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Miljøstyrelsen. Vedr. bestillingen: Notat om det nederlandske landbrugs fosforforbrug og fosfortab til overfladevand.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Miljøstyrelsen Vedr. bestillingen: Notat om det nederlandske landbrugs fosforforbrug og fosfortab til overfladevand. Miljøstyrelsen
Læs mereFigur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.
Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereKortlægning af sårbarhed for N udledning
Kortlægning af sårbarhed for N udledning 1. N-reduktion: Hele landet 2. Nationalt N retentionskort 3. N retention i ferskvand Vandløb, søer, oversvømmelse og vådområder 4. Dræning i sandjordsoplande 1.
Læs mereFosforfiltre i. landskabet. Der er behov for nytænkning i forhold til en målrettet indsats for at reducere fosforbelastningen af vandmiljøet
Dræn, der forbinder marker med en høj fosforstatus direkte med recipienten, øger risikoen for tab af fosfor. Foto: Charlotte Kjærgaard Fosforfiltre i landskabet Der er behov for nytænkning i forhold til
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereDrænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab
Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet, Videnskab og Teknologi, Institut for Agroøkologi SUPREME-TECH, Det Strategiske Forskningsråd,
Læs mereDRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE
DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.
Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.
Læs mereValidering af fosformodellen
Validering af fosformodellen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. november 2015 Søren E. Larsen, Jørgen Windolf & Brian Kronvang Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereKvælstofomsætning i mark og markkant
Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning
Læs mereB4: Arealændringer i risikoområder
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B4: Arealændringer i risikoområder Foto: Martin Søndergaard Foto: Sten Porse Søer er økosystemer, der naturligt tilbageholder næringsstoffer (fosfor
Læs mereRISIKOVURDERING AF FOSFORTAB FRA LAVBUNDSJORDE
RISIKOVURDERING AF FOSFORTAB FRA LAVBUNDSJORDE Seniorforsker, ph.d. Charlotte Kjærgaard Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Aarhus Universitet ATV MØDE PRINCIPPER
Læs mereUndersøgelse af det danske P-indeks på baggrund af markdata fra to oplande
Det danske P- indeks Markdata kontra registerdata Undersøgelse af det danske P-indeks på baggrund af markdata fra to oplande Følgende personer har bidraget til rapporten Rita Hørfarter og Leif Knudsen,
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs mereBassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU
Bassiner og effektiv fosforfjernelse Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU Hvorfor fokusere på bassiner og fosfor (P)? P er ofte begrænsende for algevæksten i søer og fjorde I forbindelse med sørestaurering
Læs mereSTYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET
AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,
Læs mereOm betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer
Om betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer Søren Hansen Per Abrahamsen Mikkel Mollerup Marie Habekost Carsten Petersen Grundvidenskab og Miljø Dias
Læs mereViborg Kommune Gørup Enge Vådområdeprojekt
Viborg Kommune Gørup Enge Vådområdeprojekt SUPPLERENDE FOSFORUNDERSØGELSE Viborg Kommune Gørup Enge Vådområdeprojekt SUPPLERENDE FOSFORUNDERSØGELSE Rekvirent Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg
Læs mereForespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser
Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center
Læs mereNOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet
NOTAT Projekt Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb Projektnummer 3621500256 Kundenavn Emne Til Fra Slagelse Kommune Vandløbs påvirkningsgrad og sårbarhed for organisk belastning Bo Gabe Jørgen
Læs mereInterkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017
Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 2019 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereFosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner
Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereUdvaskning af kvælstof og fosfor efter tilførsel af separeret gylle til vinterhvede
Grøn Viden Udvaskning af kvælstof og fosfor efter tilførsel af separeret gylle til vinterhvede Peter Sørensen og Gitte Holton Rubæk 2 På mange husdyrbrug tilføres jorden i dag et overskud af fosfor med
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereDen forventede udvikling frem til 2015
Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud
Læs mereKristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs mereP-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab
P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab MTM Geoinformatik, Rita Hørfarter Agenda Baggrund for udvikling af P-indeks Hvorfor er fosfor et problem? Hvad er et P-Indeks? Beregning
Læs mereGeologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018
Geologi Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018 Disposition Geologi- hvad betyder noget for grundvandsbeskyttelsen og indsatsplanlægning?
Læs mereErfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereUdvaskning af pesticider fra danske golfbaner
DGA-ugen 14. november 2018 Udvaskning af pesticider fra danske golfbaner Resultater fra PESTGOLF Annette E. Rosenbom, Nora Badawi, Sachin Karan og Anne Mette D. Jensen Formål PESTGOLF At estimere skæbne
Læs mereHelhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima
Bioscience AARHUS UNIVERSITET Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima Carl Christian Hoffmann, Institut for Bioscience Aarhus Universitet Vandløbs restaurering Retablering af vådområder
Læs mereSammenfatning. Kvælstof
Sammenfatning Denne rapport er lavet som led i forarbejdet til Vandmiljøplan III (VMP III). Rapporten er en fortsættelse af det arbejde, som den tekniske undergruppe, Miljømodelgruppen gennemførte i foråret
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereDe nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer
De nye fosforregler Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrregulering fra 1. august 2017 Baggrunden for den nye fosforregulering Ny husdyrregulering: arealer er ikke længere en del af miljøgodkendelsen
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereRisikovurdering vedrørende fosforudvaskning til Tystrup-Bavelse søerne
Risikovurdering vedrørende fosforudvaskning til Tystrup-Bavelse søerne Rapport Maj 2016 Dato : 10.05.2016 Sagsnr. : 2016-00458 Projektleder : Grete Mørch Sørensen Udarbejdet af : Eja Lund og Sarah Irving
Læs mereFosfor i åer og dale: Kilde eller filter?
Fosfor i åer og dale: Kilde eller filter? Fosfor fra brinkerosion, betydning af randzoner og vigtigheden af fosfor-ådale er emner som har været til diskussion i forbindelse med Vandmiljøplan III, Grøn
Læs mere0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder
Læs mereMakroporeforbindelser og pesticidudvaskning
Makroporeforbindelser og pesticidudvaskning Petersen, C.T., Nielsen, M.H., Hansen, S., Abrahamsen, P. og Koch C.B. En ny sporingsteknik afslører store porer, kaldet makroporer, som forbinder jordoverfladen
Læs mereForsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation
Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse
Læs mereResultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14
Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14 Kristoffer Piil Temadag om drænvandsundersøgelsen 28. August 2014 Måleprogram Prøver udtages af landmænd og konsulenter Prøvetagning i drænudløb, drænbrønde,
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereGødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning
Læs mereConTerra Fosforoverskud i søoplande
Fosforoverskud i søoplande Opgørelse af fosforoverskud Opgørelse af fosfortab (Wikivejledning) 1 Natur og Miljø 2013 Baggrund for værktøjet På linje med arealvurderinger mht. tab af kvælstof til overflade
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereBegrænsning af fosfortab fra husdyrbrug
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Begrænsning af fosfortab fra husdyrbrug Metoder til brug ved fremtidige miljøgodkendelser Faglig rapport fra DMU, nr. 566 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereFosfor det er noget vi mangler
Fosfor det er noget vi mangler Et makronæringsstof, der opfører sig som et mikronæringsstof Livsvigtig for alle levende organismer Fosforregler Fosforregulering har erstattet arealkrav til husdyr Fosforloftet
Læs mereTærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS
Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS ATV møde: Grundvand / overfladevand interaktion - Schäffergården, Gentofte, 27.1.2009 VRD og
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mere