Programudvikling: Århus-besøg gav nye programmer

N Y H E D S B R E V E T 1. F E B U A R 2 0 0 8 U G E 5 Programudvikling: Århus-besøg gav nye programmer Masser af energi Fire af de fem programmer, der blev udviklet eller videreudviklet i forbindelse med, at DR Programudvikling i oktober flyttede hele staben til Århus, er nu på vej ud til seere og lyttere, kan chefen for DR Programudvikling, Heidi Sivebæk, konstatere: Der var et enkelt forløb omkring formatteret reportage til regionalradioerne, som ikke bliver til et program i denne omgang. Men man må jo også sige, at der skal være plads til en vis fejlprocent, hvis der skal være mening med det, vi foretager os. Foruden nogle justeringer for tv-programmet Hvad er det værd? og udvikling af gør-det-selv programmmet Supernabo til DR 1, blev der arbejdet med udvikling af to nye børnenet-tv kanaler, som dukker op senere på året. Endelig var et af koncepterne radioserien om Coaching på P1, der sendes hver mandag. Det har nu været sendt i tre uger med Lene Juul som programvært og coachen Sofia Manning som fast fagperson for serien. Lene Juul er godt tilfreds med processen omkring udviklingen af det nye program: Vi havde på forhånd lavet fokusinterview med nogle faste P1-lyttere, og langt hen ad vejen var aftalerne for serien på plads. Men det var alligevel fedt, at Hanne Barslund fra DR Medier kom over for at tegne rammerne op og kunne være med i dele af processen, det er vi ikke forvænt med. Også Hanne Barslund synes, at det har været godt at komme tæt på dem, der skal arbejde med programmerne: Det var fantastisk at opleve den energi, der blev lagt i at skabe rammerne for programmet. Det var jo netop i de dage, hvor der var opbrud i hele organisationen, fordi m- chefernes fremtidige rolle skulle klares. Så der var meget andet i spil omkring ørerne på os alle sammen. Men der var et utroligt fokus og engagement i det her arbejde, siger hun. 1

Det skyldtes også de to konsulenter fra Programudvikling, Bjarne Hansen og Jacob Rosdahl, mener Lene Juul: De var rigtig gode til at drive arbejdet fremad. Man kan jo sagtens komme til at gøre sig mange store tanker, som bagefter viser sig at være umulige i forhold til virkeligheden. Men de var gode til at sikre, at forløbet udviklede sig rigtigt. Desværre gik der kuk i fremmødet fra den fokusgruppe af P1-lyttere, som skulle have deltaget i programudviklingen. Men Lene Juul har efterfølgende fundet en anden løsning for at få lytterreaktioner: Jeg har henvendt mig til de lyttere, som vi på forhånd havde talt ideen igennem med, for at høre hvad de synes om programmernes indhold, nu hvor de kan høre det i radioen. Vi vidste fra de indledende interviews, at forskellige dele af lytterne ville have meget forskellige forventninger til, hvilke emner vi ville tage op. Begrebet coaching vækker meget forskellige associationer hos forskellige grupper af lyttere - nogle ser det udelukkende i erhvervsmæssig sammenhæng, mens andre opfatter det bredere som et værktøj i relationerne mellem mennesker i alle sammenhænge. Så vi bevæger os et sted mellem de to yderpunkter. Det svarer også til de reaktioner, jeg har fået fra de lyttere, jeg har talt med. Lene Juul understreger dog, at man ikke kan nå det hele i hvert enkelt program, men skal se dem som en helhed, der tager hul på forskellige aspekter af coaching. kit Desværre, studiet er optaget Det er jo hul i hovedet! Det er producer og producent fra DR Musik Support Martin Rostbøls mening om den sag. Og sagen - den er, at han flere gange har måttet ud i byen og låne eller leje lokaler til tv- og radiooptagelser, fordi DR Byens studier var optaget - ikke af andre tv- og radioproduktioner, men af møder. Så sent som fredag i sidste uge måtte vi låne et lokale på Københavns Universitet på Amager, da vi skulle lave P3 Session til radio og tv. Studie 6 var optaget af et børne-tvseminar. I november måtte vi leje lokaler ude på Islands Brygge, da vi skulle lave en nytårsudgave af Hjerteflimmer - der var chefseminar i studierne. Det lagde vel ca. 25 procent oven i prisen på dén produktion. Og i næste uge, den 8. februar, må vi igen flytte til KUA for at lave P3 Session, for da er der kursus i Studie 6, siger Martin Rostbøll. Ressourcemanager Arne Scharnberg, Programdirektøren, der arbejder med den overordnede fordeling af produktionskapaciteten i DR, siger om de bookede studier: 2

Studier skal selvfølgelig først og fremmest bruges til radioog tv-produktion, og programprojekterne har også førsteret til at booke deres produktioner ind sæson for sæson. Men for at udnytte vores ressourcer bedst muligt, udnyttes de ledige dage også til andre aktiviteter, fx stormøder - og det kan selvfølgelig ind imellem føre til ærgerlige sammenstød. Når situationen opstår, foretages en konkret vurdering af konsekvenser og muligheder for de sammenfaldende aktiviteter. Martin Rostbøll efterlyser bedre disciplin omkring brugen af studierne: Det er simpelthen ikke holdbart, at der holdes møder i vores nybyggede multimillion studier, der betyder at vores kerneprodukt, radio og tv-produktioner må lægges ud af huset med øgede omkostninger til følge. Det er jo absurd at bygge et kæmpehus, og så er der ikke plads til at lave det, vi er her for. Selvfølgelig skal der holdes møder og udvikles, men det må foregå i mødelokaler. Hvis de ikke er store nok, er jeg gerne behjælpelig med kontakt til ITU og KUA, hvor der findes fine store auditorier, de gerne låner ud, siger Martin Rostbøll. bnc Mænd og maskiner på pension Det her er det sidste. Det er skævt, og magnet-belægningen sidder meget dårligt fast, faktisk drysser den af. Det kan vi meget nemt få problemer med. Svend-Åge Andersen holder nænsomt, næsten kærligt det gamle 1-tomme B-bånd fra april 1984 i sine hænder. Båndet, der ligner et overdimensioneret gammeldags båndoptager-spolebånd, er det sidste af en stak på 8.000, der venter på at blive digitaliseret, altså spillet over til et format, der passer til Mediearkivet. Det er gemt til sidst, fordi det er et problembarn, og forud for dette øjeblik, hvor Svend-Åge Andersen sætter det på den gamle BCN-båndmaskine fra 1979, er der gået en række omhyggelige forberedelser. F.eks. har båndet været bagt i en ovn ved 50 grader i et døgn i et forsøg på at få magnetbelægningen til at hænge bedre fast. Så meget bøvl har der heldigvis ikke været med de andre ca. 7999 1-tomme B-bånd, som Svend-Åge Andersen og hans kollega Ole Villumsen i Bånd og film har været hovedkræfterne bag at overspille til det digitale format. Hvert bånd indeholder i snit 40 minutters optagelser af gamle sportsudsendelser, TV-Aktuelt er og andet, der nu kan hentes frem fra Mediearkivet og bruges i nye udsendelser. De gamle tvbånd ryger ud, og det samme gør de sidste tre BCN- 3

båndmaskiner OG Svend-Åge Andersen og Ole Villumsen - de to sidste dog frivilligt. For os er det et naturligt punktum, siger Svend-Åge Andersen. For ham har det været en kæmpe fordel, at han har arbejdet med de gamle maskiner, dengang de var sidste skrig inden for tv-teknik. Der har været problemer med, at alderen har gnavet i de gamle printplader inde i maskinerne, så der opstod dårlige forbindelser. Men så har jeg kunnet hive den dårlige plade ud og vrikke lidt med komponenterne, til det virkede igen, fortæller Svend-Åge Andersen, der også har måttet have loddekolben frem i ny og næ. Og nu er turen altså kommet til det sidste bånd. Tidligere på dagen blev en Ugens gæst med Anker Jørgensen fra marts 1984 reddet fra glemselen - nu er det den tidligere tyske forbundskansler Willy Brandts tur til at blive lavet om til 0 er og 1-taller. Hvis det altså kan lade sig gøre. Vi må se, hvad der sker, siger Svend-Åge Andersen og trykker på afspil -knappen... bnc Nye rammer til DRs værter Det jeg har været allermest rystet over ved at blive vært, er hvor mutters alene man er. Jeg har aldrig haft et job, hvor jeg har været så eksponeret - og samtidig har jeg aldrig haft et job, hvor jeg har fået så lidt feedback. Sådan siger TV Avisens Mette Walsted Vestergaard - og dermed hun meget præcise ord på, hvordan mange af DRs værter har det. Men nu kommer der andre boller på værternes suppe. Et nyt projekt - værtsprojektet - skal sikre, at der fremover bliver taget langt bedre hånd om DRs værter. De skal nurses og coaches på alle fronter, fortæller mediedirektør Lars Grarup: Vores værter er dem, der møder vores brugere i tv og radio og repræsenterer DR udadtil. Og det gør de bedst, når de er glade og får anerkendelse, sparring og udviklingsmuligheder. Vi andre skal også gerne være glade, men vi må bare erkende, at værterne spiller en anden rolle end resten af os. Det er en meget speciel rolle, den har nogle omkostninger, og den kræver nogle specielle egenskaber. Derfor er der behov for en særlig indsats her, siger han. Målet med værtsprojektet er, at DR skal have ry for at være landets bedste værtsarbejdsplads, sådan at vi kan tiltrække og fastholde de bedste værter, siger Lars Grarup. Professionelle og profilerede værter er et af de vigtigste konkurrenceparametre for DR, så arbejdet vil hele tiden styre efter at øge værternes dygtighed og gennemslagskraft og at under- 4

støtte talentudviklingen bedre. I praksis kommer der fokus på tre områder: - Indsatsområderne, hvor man år for år udvælger enkelte værter og programmer med særlig strategisk betydning. Her får værterne den helt store tur med individuelle udviklingsplaner, træning, coaching, pressetræning og netværksarbejde. - Grundindsatsen, der gælder alle DR-værter med træning til såvel nye værter som erfarne værter, der skifter funktion. Dertil kommer temaarrangementer og gruppeundervisning for værter med fælles erfaringsnivaeu og/eller genre. - Talentudviklingen, hvor arbejdet med at spotte, teste og træne nye talenter skal sættes i system og udbygges. Der bliver kort fortalt spændt et sikkerhedsnet ud under værtskorpset, så alle får den grundtræning og de sparringsog udviklingsmuligheder, de har behov for, mens de stærkt profilerede værter efter tur får intensiv individuel træning og støtte - også i at begå sig i forhold til fx ugeblade og formiddagsaviser. Det er ikke fordi, det direkte har været forsømt. Mange chefer har gjort det, men det bliver meget mere organiseret og kontinuerligt, så vi sikrer, at værternes behov og DRs behov går op i en højere enhed. Værterne skal føle, at der er nogen, der er der for dem, og de skal have et netværk med hinanden, så når de havner på forsiden af alle aviserne - og ikke nødvendigvis for det gode - så har de ud over deres chef også deres værtskolleger at sparre med. Det er meget vigtigt, at vi knytter dem tæt sammen, siger Lars Grarup. Værterne skal vide hvad der er på spil Værtsprojektet er så alvorligt ment, at der bliver oprettet et helt lille team kun til det. DR Programudvikling skal til at ansætte en projektleder, der sammen med et par faste medarbejdere skal styre værtsarbejdet - i samarbejde med resten af huset og eksterne konsulenter. Og så skal de redaktionschefer, der har med værter at gøre, uddannes til det. De får tilbudt kursus i stjerneledelse for at lære at give kvalificeret feedback og at drage omsorg for værterne. Det er en helt speciel opgave at håndtere værter, både fagligt og personligt. Man skal forstå, præcis hvad der er på spil, når man sidder der i ruden og repræsenterer DR. Mange af lederne er supergode i dag, men der kommer også hele tiden nye chefer ind, som ikke har haft med værter at gøre før, og det skal de klædes på til. Det mener jeg også godt, at værterne kan forlange af os, siger Lars Grarup. 5

De værter, DRåben har talt med, er ovenud begejstret for ideen - og de giver også klart udtryk for, at det er noget, der virkelig har manglet i DR-regi. Abdel Aziz Mahmoud fra DR Update siger fx: Der kan jo være rigtig mange ting i vejen med mig som vært, som jeg aldrig rigtig hører om, så det er virkelig godt, hvis det bliver sat meget mere i system. Det er DR Programudvikling, der står bag værtsprojektet, og chef Heidi Sivebæk tager gerne imod spørgsmål og kommentarer. mjz Lokkedue fra P4 Fyn fik de gyldne laurbær på plads En meget insisterende studievært og en hurtigtflyvende reporter fra P4 Fyn spillede en altafgørende rolle, da forfatteren Jens Smærup Sørensen fik De Gyldne Laurbær onsdag i sidste uge. Redaktionen i Odense blev ringet op ved middagstid af kollega Adrian Hughes, vært på Smagsdommerne. Han sad sammen med De Gyldne Laurbærs priskomite, fordi han var ved at lave en reportage til sit program. Men komiteen var i krise, for Jens Smærup Sørensen befandt sig på Ærø og skulle videre til Assens - og hvordan skulle man så få overrakt laurbærrene? Adrian Hughes bad P4 Fyn om hjælp, og her tog studievært Amos Bendix over: Under påskud af at ville interviewe ham til regionalradioen ( kendt forfatter holder foredrag på Fyn ) prøvede hun først at lokke ham i studiet, men da hans tidsplan var for stram, og hun hverken kunne overtale ham til at tage en tidligere færge fra Ærø eller at køre fra færgelejet i Svendborg til Assens VIA Odense, endte det med, at reporter Andreas Munk måtte agere lokkedue for den københavnske priskomite. Han kørte babu-babu til Svendborg, hentede forfatteren fra Ærøfærgen kl. 16.30 og fulgte ham ind på det nærliggende Hotel Ærø, hvor Smærup Sørensen troede, at radiointerviewet skulle foregå. Men her blev han i stedet mødt af priskomiteen, der ventede med laurbær og champagne. Og så nåede han endda at lave et klip til Radioavisen kl. 17.00, ligesom TV Avisen samme aften fik gode billeder af den synligt overrumplede forfatter. I et hug blev der således overrakt laurbær, Adrian Hughes fik sin reportage, P4 Fyn fik et sprudlende indslag til morgenradioen, ligesom Radioavisen og TV Avisen også blev fodret. Andreas Munk nåede nemlig at klippe en bid til Radioavisen kl. 17.00, og TV Avisen kl. 21.00 fik de gode billeder af en komplet overrumplet Jens Smærup Sørensen. 6

Jobsamtaler på en ny måde Studievært Amos Bendix fortæller: Han blev helt mundlam, for han anede simpelthen ingenting. Han sagde bagefter, at hun (studieværten) var da også meget insisterende, men jeg vidste jo, at jeg på en eller anden måde skulle have gaflen i ham.... mjz Det sker en gang om året: Chef og medarbejder går i enrum. Ser hinanden i øjnene. Og får en alvorlig, men konstruktiv snak om, hvad i samarbejdet og i medarbejderens indsats, der fungerer godt - og hvad, der kunne blive bedre. Lægger en plan. Og skilles i gensidig respekt og forståelse... eller sådan BURDE det være. Desværre hører vi fra en del medarbejdere, at de opfatter den årlige jobsamtale som en slags rituel dans uden større betydning. Måske er budskabet bare, at det jo går fint. Eller medarbejderen oplever, at der ikke bliver fulgt op på det, der bliver talt om, siger Stig Paulsen, formand for KUV. Det er blandt andet for at få færre af den slags historier, at det skema, som chefer og medarbejdere kan støtte sig til før, under og efter samtalen, i år er lavet om. DR HR Udvikling har sammen med medarbejderrepræsentanter og chefer givet det gamle skema en overhaling. Sproget er blevet mere mundret, og der er lagt større vægt på, hvordan medarbejderen trives i DR. Men det er ikke det hele. Som noget nyt skal medarbejderen udarbejde en såkaldt kompetenceprofil og sende den til chefen inden samtalen: En oversigt over egen viden, erfaring og uddannelse. Det er også nyt, at chef og medarbejder nu sammen skal lave en detaljeret udviklingsplan, hvor det punkt for punkt beskrives, hvad medarbejderen skal gøre, og hvad chefen skal gøre for at nå de mål for medarbejderens udvikling, man er blevet enige om. Endelig skal chef og medarbejder lave en aftale om, hvordan der skal følges op på samtalen, så der kommer handling bag ordene. KUV-formand Stig Paulsen erkender, at nogle medarbejdere måske kan føle sig utrygge ved at skulle stille et regnskab over sine kompetencer op og diskutere udviklingsplan med chefen. Men det er bedre end at lade være, siger han: Vi har hørt om medarbejdere, der har oplevet, at chefen til jobsamtalen bare sad og roste og sagde, at alt gik fint - for så få måneder senere at blive fyret. Man bliver nødt til at forholde sig til, om éns kunnen er ajour - så der kan gøres noget, før det er for sent, siger Stig Paulsen. De nye job- 7

samtaleskemaer bliver sendt til DRs chefer på mail og bliver lagt på Inline mandag den 4. februar. bnc Debat: Nedladende undertekster Forståelsen er vigtigst Jesper Holm, DR Aktualitet, startede ved ugens begyndelse en længere debat med følgende indlæg: Svært for udenlandske læger at lære dansk, 21.00 DR1: Hvorfor var det lige, at man havde valgt at tekste de udenlandske læger i søndagens indslag? Det virker nedladende og latterligt at bede dem om at snakke dansk for efterfølgende at tekste dem. Hvis man da så bare også havde brugt lidt tid på at tekste de jyske patienter i indslaget - for dem forstod jeg ikke. Henrik Føhns, DR Perspektiv, fulgte op: Jesper Holm har ret! Jeg så ikke omtalte indslag, men ofte sidder min hustru og jeg måbende tillbage, når der har været folk med meget svære dialekter på skærmen. Ofte opstår der lange passager i indslagene, som overhovedet ikke giver mening, fordi interviewpersonens dialekt er komplet uforstålig. Det er langt mere påkrævet at få dem tekstet end mange nydanskere - men hvorfor gør man ikke det? Så kom sønderjyden Mikael Steensen, DR Aktualitet, på banen: Ja, det vi da væh moj glant, hvis man ku' lau ynnetekste hvis dæ æ naun dæ snakke et mærkle sproch... Jacob Kwon Henriksen, redaktør på 21 Søndag, hvor indslaget blev bragt, svarede at: Forståelsen af indslaget er det vigtigste, og det er derfor, at vi tekster folk, hvis vi vurderer, at det kan være svært at forstå deres udtale. Det duer ikke, at vi lader folk være uforståelige i et misforstået forsøg på ikke at støde dem. Skal vi også tekste danskere med dialekt? Ja, det kan man sagtens argumentere for, men der er altså truffet en beslutning i DR Nyheder om, at det gør vi ikke. TV Avisens chef Susanne Hegelund mente, at DR skal have kunden i centrum: I hine tider var politikken på TV Avisen, at folk med stærk dialekt ikke skulle tekstes - angiveligt for ikke at såre deres følelser. På baggrund af debatten i DRåben er det på sin plads at slå fast, at gamle dage er slut, hvad angår tekstning. Både danskere og indvandrere tekstes, hvis der er behov herfor - med mindre der ligefrem er en pointe med, at de ikke kan forstås. Kunden er i centrum, og et af TV Avisens nøgleord er lige præcis "forståelighed". Derfor tekstes al svær tale. 8

Og så blandede DRs nye programproduktionsdirektør, Mette Bock, sig i debatten: Det eneste, der kan siges med sikkerhed om den sag er, at den er følsom! Jeg kan se stormen rejse sig med orkanstyrke den dag, vi begynder konsekvent at tekste danske dialekter. Det skal nu ikke få os til at vige uden om diskussionen, og jeg vil blot henlede opmærksomheden på, at jeg som et af mine ansvarsområder skal udarbejde forslag til ny sprogpolitik for DR. Det glæder jeg mig til - og hvis der sidder nogen af jer, der brænder for dette vigtige område, hører jeg gerne fra jer. Jeg vil i løbet af kort tid melde ud, hvordan vi organiserer arbejdet. Grøntsager og grisehandlere Museumsgenstande Henrik Føhns, DR Perspektiv, slog endnu engang til lyd for, at mange seere har det svært med dialekterne: Emnet er superfølsomt, og tekstning af dialekter VIL rejse en storm, som vi måske helst vil undgå. Men faktum er jo, at vi lever i en globaliseret verden, hvor de fleste af os oftere møder accenter fra Yallahrup Færgeby end gamle danske dialekter. Derfor bliver det ofte nemmere at forstå den lokale grønthandler end en griseavler fra Sønderjylland. Og det siger jeg altså ikke, fordi jeg er en arrogant københavnersnude. Dialekter kan være både charmerende og eksotiske, men som 15-20 sekunders soundbites i TV-Avisen kan de være overordentligt svære at fange for det utrænede øre. Jeg tror, at det et faktum, som vi må forholde os til - storm eller ej. Line Friis Møller, DR Aktualitet, reagerede prompte: Som vestjyde - helt derudefra hvor mågerne vender - må jeg protestere! Det kan simpelthen ikke passe, at dialekter i et lille land som Danmark skal tekstes. Ikke fordi jeg er romantiker eller mener, at man SKAL holde fast i dialekter, men fordi det vil grave grøfterne dybere og klart give indtrykket af, at DR laver tv og radio I København FOR københavnere. Så kan der være nok så meget om snakken - det er sådan, det vil blive opfattet! Måske skulle man i stedet for gøre som i Norge, hvor der faktisk er krav om, at forskellige dialekter skal høres på public-servicekanalerne. Det kunne jo så involvere nydanskere, hvis vi faktisk er seriøse omkring, at vi gerne vil inddrage dem i den danske kultur! Også producent i DR Fiktion Christel Jakobsen havde en mening om dialekterne: 9

Dialekter er blevet sprogets museumsgenstande - man må for det meste gå på nettet, hvis man vil høre dem. I hele Europa forsvinder dialekterne, og i Danmark går det af en eller anden grund hurtigere end andre steder. En af grundene skal ifølge sprogforskerne findes i, at skolerne har gjort en stor og massiv indsats for at bekæmpe dialekterne (og dermed gøre os mere ensartede). I Danmark har vi stort set kun regionaldialekter tilbage - jysk, ødansk og østdansk - mindre farverigt og mindre originalt. Kun det trænede øre kan skelne mellem egnsdialekter. For mig at se ville det være en total falliterklæring at begynde på at tekste indslag, hvor folk taler dialekt. Det må være journalisternes opgave at sikre sig, at budskabet går ind, uanset hvor folk kommer fra. Dertil må seerne og lytterne vise lidt mere vilje til aktiv lytning. Hvor er det i øvrigt underligt, at det kun er sjællænderne, der klager - masser af jyder har lidt svært ved at forstå det, nogle ville kalde ærkekøbenhavnsk, men de gør en indsats for ikke at blive hægtet af og gjort til grin. Hvem er kunden i centrum? Kjeld Pedersen, DR Bornholm, mener, at undertekst-debatten er noget københavnersnak: Som et andet stormagasin har DR lært lektien: Kunden i centrum, det er TV Avisens ledestjerne, skriver Susanne Hegelund. Jeg spørger: Hvilken kunde? Hvem er kunden? Har TV Avisen et entydigt billede af denne kunde? Sig det dog lige ud: Københavneren, der ikke forstår fynboen, jyden eller bornholmeren, det er kunden. Det bliver morsomt, når man skal afgøre, hvad der skal undertekster på. Nå nej, det ved københavnerne, Susanne Hegelund og ikke mindst Kunden i Centrum. Konsulent Peter Genild, DR Programudvikling skrev, at dialekter demonstrerer bredde: Jeg synes som udgangspunkt, at danske dialekter - hvad enten de stammer fra Blågårdsgade eller Blåvandshuk - er en fin og vidunderligt hørbar demonstration af bredden i det danske samfund. Det danske sprog kan sagtens leve med at blive radbrækket til nærmest ukendelighed, hvad enten radbrækkeren er en 3G'er fra brokvartererne i København eller en stout fisker fra Harboøre Tange. Det der for mig er det centrale spørgsmål, er, om FLERTAL- LET af lyttere og seere kan forstå, hvad 3G'eren og fiskeren siger, når de møder dem i vores udsendelser. Hvis svaret er nej - så på med underteksterne. Jeg mener ikke, at løsningen på det her bør være et firkantet regelsæt. Hvad vi gør, 10

må bero på en vurdering i det enkelte tilfælde - og den tror jeg faktisk på, at vi er i stand til at udføre. DR Dokumentars Anders Agger er også imod at DR agerer sprogligt filter på virkeligheden: Gad vide, om DR kan søge egnsudviklingsstøtte til den her debat? Uanset hvad og uanset hvor velmenende og relevant debatten er på seernes vegne, så stiller jeg mig op i køen, der gerne vil være fri for tekster, hver gang en mærkelig mand med en pibe er inde i fjernsynet... Netop denne her fabrik, DR, skal afspejle og rumme diversitet. Også når det gælder dialekter. BBC er vist heller ikke begyndt at tekste hverken walisere eller skotter. Foruden: Skal der så sidde en mand i uniform ved siden af Jakob Mollerup, der skal afgøre, hvornår der skal tekstes? Ja, det kan ind imellem være besværligt at forstå en ophidset sønderjyde eller en deprimeret mand fra Holbæk. Men sådan er det også ude i virkeligheden. Hvorfor skal vi agere filter i det? Faret vild i forståeligheden Endelig søgte Per Dohm, DR Aktualitet, guddommelig vejledning i debatten: Jeg bekender. Jeg længes også af hele min sjæl efter forståelighed og klarhed, rene budskaber og sikker information. Men jo mere jeg søger, jo mere forvirret bliver jeg. Og det skete igen, da jeg forleden sad og vejede for og imod den standende debat om dialekter, forståelighed og kunden i centrum. Jeg fik så den ide at søge tilbage i bøgernes bog for at finde et svar. Her står der jo en hel del om uforståelighed, blandt andet: Herren steg ned for at se byen og tårnet, som menneskebørnene byggede, og Han sagde. "Se, de er eet folk, og har alle eet tungemål; og når de nu først er begyndt således, er intet som de sætter sig for, umuligt for dem; lad Os derfor stige ned og forvirre deres tungemål der, så de ikke forstår hverandres tungemål!" Da spredte Herren dem fra det sted ud over hele jorden, og de opgav at bygge byen. Gud ville ikke have dem for tæt på, forståeligt nok. Men saftsuseme, om han ikke fortrød. Han havde nemlig brug for meget mere forståelighed for at få flere kunder i butikken. Så senere i bogen, står der: Da lød med eet fra Himmelen en susen som af et vældigt åndepust, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og de blev alle fyldt med Helligånd, og de begyndte at tale i andre tungemål, efter hvad Ånden indgav dem at forkynde. (...) Jøder 11

og proselytter, kretere og arabere, vi hører dem tale om Guds store gerninger på vore egne tungemål?". Og de var alle ude af sig selv, vidste ikke hvad de skulle tænke, og sagde den ene til den anden: "Hvad kan dette være?" Igen sidder jeg tilbage forvirret og fortvivlet. Når Gud ikke engang kan beslutte sig for, om vi skal forstå hinanden eller ej, hvad skal jeg arme dødelige så gøre. Oversættelser eller ej. Det bringer mig ikke nærmere forståeligheden. Måske slutter jeg mig til de tvivlende, om hvem der står: Men andre sagde spottende: De er fulde af sød vin. What s on med teksterne? Kjeld Pedersen, Bornholms radio, skrev fredag: Så på Inline, at vi har fået en åndemanerchef, On Demand Chef. Jeg spørger: Whats On? Skal han sørge for et flow mellem X-Faktor og Task Force? Er det besluttet af Human Resource, får vi mere at vide på Update eller måske Deadline? Det kan tænkes, at eventkoordinatoren kan bruge ham, evt. til 360 grader Event. Måske skal åndemaneren ud at Webcaste og videre til DR Explorer og senere i Gepetto News. Åndemaneriet kan fortsætte på Inlines RSS-feeds, hvis du har en feedreader. Måske er det brug for lidt coaching, det har vi en Fact Box om og måske noget til Netvibes. Vi kan starte med en workshop, som kan broadcastes og bruges i innovationsmodellen med Need, Approach og Pitch, og går det helt ad h til, så kan vi vel møde op i Helpdesk. Jo, vi har brug for tekstning i DR. Når man kan rumme alt det der, så må det være svært at forstå en fynbo, der blot vil have lidt vi' vin. Skål. P.S: Selvfølgelig kan vi ikke bruge det danske. Tænk bare, hvordan det gik, da vi fik noget så smukt som en menneskechef... Debat: Lyddesign på P2 Søren Berg underskrev sig som tidligere P2-lytter efter at have lukket for P2 i bare irritation: Ind mellem flere musikstykker oplevede man uden som så meget som en åndedrætspause eller annoncering, at der blev indsat en ørebæ i form af en syg elektronlyd og en smækkende dør. Jeg læser nu på Inline, at det er for at skabe "en klar afsender". Kan man så ikke få en "Reklamer nej tak"-chip fra CR, så man kan komme til at holde ud at høre på sin radio igen? 12

X-Faktor: Man har et standpunkt til man tager et nyt Mindeord Søs Hoffman, DR Perspektiv, fulgte op på sidste uges debat om X-Faktor med følgende klip fra avis-arkiverne - og uden yderligere kommentarer: Kilde: Fyens Stifttidende, 20.10.05 DR har ingen intentioner i retning af du-er-stemt-hjemfjernsyn, og tv-direktør Lars Grarup er ikke begejstret for genren. Ja, det er lavkultur. I hvert fald i den form som de kommercielle kanaler viser det. DR vil ikke vise den slags, hvor man ydmyger folk. Vi vil ikke lave tv, der er baseret på et væmmelsesgrundlag, siger Lars Grarup. Forhenværende programchef i DRs B&U-afdeling Mogens Vemmer har skrevet mindeord over Finn Bentzen: Finn Bentzen er død, og dermed er det ældste, finurligste og klarest lysende fyrtårn i DR's hedengangne Børne og Ungdomsafdeling slukket. Men B&U's arkiver bugner af beviser på Finns kunst og særlige evne til at leve sig ind i vores mindste seeres fantasiverden. Han kom i 1964 sammen med sin kone Hanne Willumsen - begge fra Kunsthåndværkerskolen. Han tegnede dukker og hun syede, begge skrev de forunderlige historier, førte dukker og optrådte med dem: Katten Petra, Sørøver Sally og dukkejulekalendere som Vinterbyøster og Jullerup Færgeby. Finn var altid centrum i et team af venner, der sammen skabte de klassiske serier. Jesper Klein og Jørn Mathiasen var bare to af dem. I "Legestue" sad Finn og strikkede - og talte med Syvsoveren. På mit spisebord skabte han BAMSE på en serviet og sendte ham til planeten Joakim for at møde en Poul Nesgaard figur, Dobbeltdyret, og i årenes løb fulgte han sin Bamse og Kyllings vej til maskotstatus for DR. "Lav en helt ny slags TV, dobbelt så skæg til den halve pris!" sagde jeg til Finn, og han tryllede straks en evighedsserie ud af ærmet: Hvaffor en hånd?, hvor nye talenter som Casper Christensen og Signe Lindquist trådte deres småbørnssko. Og Sigurd Barret allierede han sig med - både i Bjørnetimen og med DR's symfoniorkester i stærkt samarbejde med sin højrehånd, Birgit Jensen. Finn kunne noget så gammeldags som at drage omsorg for sine medspillere. Derfor elskede de og vi ham, og derfor udfoldede de alle deres talenter foran en ny generation af DR-seere. Frihed til at skabe tog han - og gav den straks videre i talentrækken, helst med et par skæve ord eller tegninger hæftet på. Finn bliver husket. 13

Ved bisættelse sad et tre års barn på fars arm, mens døren bag i rustvognen lukkedes. Hun sagde tre sætninger, kun afbrudt af en tåres pause: "Jeg ved godt, hvorfor vi græder - det er fordi de har lagt Finn ind i bagagerummet!" "Kan bilen godt køre helt op i himlen?" - og endelig da vognen kørte bort: "Kan de åbne bagagerummet deroppe?" Overvejelserne var helt klart skrevet og instrueret af Finn. Tak Ledige stillinger Kære kolleger, venner og forretningsforbindelser. Tak for den overvældende deltagelse ved vores afskedsreception og tak for de mange flotte gaver. I gjorde det til en uforglemmelig dag for os begge. Med venlig hilsen Finn Vaabengaard og Ole Sørensen Student til DR Økonomicenter i DR Nyheder Kunne du tænke dig at mærke pulsen i Nyhedsstrømmen og samtidig indgå i et fagligt stærkt økonomiteam? Økonomistaben i DR Nyheder er en del af den samlede økonomifunktion i DR og med arbejdssted i Nyhederne, driver vi økonomistyringen på området. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte økonomileder Anders Kern Boje, 28 54 35 89. Der holdes ansættelsessamtaler mandag den 11. februar kl. 14-18. Skriv 37/2008 på ansøgningen og send den til DR HR Personale att. Charlotte Bagger, DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C eller på e-mail personale@dr.dk, så vi har den senest 7. februar 12. Se opslag: Internt opslag Konsulenter til DR Medier, Strategi og Projekt DR Medier, Strategi og Projekt søger to konsulenter til strategi, organisation og proces-styring. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Jakob Wickmann Hansen på 28 54 83 29 eller jawi@dr.dk. Skriv 38/2008 på ansøgningen og send den til DR HR Personale att. Charlotte Bagger, DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C eller på e-mail personale@dr.dk, så vi har den senest tirsdag den 5. februar kl. 12. Marker venligst tydeligt hvilken af stillingerne du ønsker at søge. Se opslag: 14

Internt opslag Er du DRs svar på Ulrik Wilbek? Har du lyst til at arbejde sammen med Danmarks bedste værter? Synes du, det er fantastisk at få andre til at vokse og blive endnu bedre? Så er det måske dig, der skal være projektleder på Værtsprojektet. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for DR Programudvikling, Heidi S. Sivebæk, e-mail: hsh@dr.dk / 21 65 93 13. Skriv 39/2008 på ansøgningen og send den til DR HR Personale att. Charlotte Bagger, DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C eller på e-mail personale@dr.dk, så vi har den senest mandag den 11. februar kl. 12. Internt opslag DR TES Reception og Omstilling i DR Byen Vi søger en medarbejder til DR TES Reception og Omstilling med tiltrædelse ca. pr. 15. april. Du vil blive en del af en travl hverdag, hvor to dage ikke er ens. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte kundechef Stella Høedt på tlf. 3530 eller mobil 28 54 35 30. Skriv 40/2008 på ansøgningen og send den til DR HR Personale att. Charlotte Bagger, DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C eller på e-mail personale@dr.dk, så vi har den senest mandag den 18. februar kl.12. Vært til nyt klimamagasin på P1 DR Jylland søger en vært og medtilrettelægger til nyt klimaog energipolitisk magasin på P1. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte redaktionschef Niels Haunstrup-Suzuki på 28 54 70 89, nhs@dr.dk eller projektchef Jens-Ole Winther på 28 54 08 92, jwa@dr.dk. Skriv 41/2008 på ansøgningen og send den til DR HR Personale att. Charlotte Bagger, DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C eller på e-mail personale@dr.dk, så vi har den senest mandag den 18. februar kl. 12. Se opslag: Internt opslag Journalistisk multitalent til P4 København P4 København leder efter en journalist blæksprutte, som brænder for at lave regionale nyheder og historier fra København og omegn (tjek www.dr.dk/kbh). Kom frisk og lad os lave en stemmetest. Mere info om stillingen får du af projektchef Helle Isted Ludvigsen, 26 22 98 00 eller redaktionschef Jens Linde, 23 23 86 72. Skriv 42/2008 på ansøgningen og send den til DR HR Personale 15

att. Charlotte Bagger, DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C eller på e-mail personale@dr.dk, så vi har den senest mandag den 18. februar kl. 12. Ansættelse hurtigst muligt. Internt opslag Medarbejder til DR TES Post og Distribution i DR Byen Vi søger en medarbejder til DR TES Post og Distribution med tiltrædelse pr. 1. marts. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til kundechef Stella Høedt på 3530 eller mobil 28 54 35 30. Skriv 43/2008 på ansøgningen og send den til DR HR Personale att. Charlotte Bagger, DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C eller på e-mail personale@dr.dk, så vi har den senest fredag den 8. februar kl. 12. Internt opslag DR Butikken søger personale Assistent til rundvisningskoordinator: Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Henriette Helweg-Larsen på 28 54 6 191. Timelønnet til Billet -og rundvisnings salg. Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Maria Christensen på 28 54 63 74. Skriv 44/2008 på ansøgningen og send den til DR HR Personale att. Charlotte Bagger, DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C eller på e-mail personale@dr.dk, så vi har den senest 8. februar kl. 12. Marker venligst tydeligt på ansøgningen, hvilket job du søger. Velskrivende webgeni søges til DR Kommunikation DR ønsker at styrke den interne kommunikation, og går i løbet af foråret i luften med ny forside på DRs intranet Inline. DR Kommunikation har brug for en medarbejder, der kan være med til at løfte dette arbejde. Det er vigtigt, at du har solid erfaring inden for nye medier, og er en pokkers dygtig skribent. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Inlineredaktør Kirsten Løffler Reich på 35 20 30 20 eller kilr@dr.dk Skriv 45/2008 på ansøgningen og send den til DR HR Personale att. Charlotte Bagger, DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C eller på e-mail personale@dr.dk, så vi har den senest fredag den 22. februar kl. 12. Se opslag: 16

DRåbens redaktion DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C. E-mail: draaben@dr.dk Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen 35 20 59 52, bnc@dr.dk Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg 35 20 30 38, kit@dr.dk Journalist Mia Jørgensen 35 20 41 91, mjz@dr.dk Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse 17