21 20. november 2009 63. årgang Dansk Psykolog Forening Til nærmeste udgang Fyringsrunder gør ondt. Ikke kun på den, der må finde udgangsdøren, men også på de ledere og medarbejdere, der bliver tilbage. Side 3
Leder Lille skridt i rigtig retning Efter adskillige års indsats for at skaffe en bedre økonomi til psykologuddannelsen på universiteterne begynder tingene omsider at rykke på sig. Der er indgået forlig på Christiansborg mellem regeringen og oppositionen, så vi i en treårig periode vil se en forøgelse af økonomien på den laveste taxametertakst. Også basismidlerne får et nøk opad. Både de studerendes repræsentanter og de universitetsansatte forskere og undervisere har peget på problemet med for små bevillinger til psykologstudiet. Glædeligt derfor, at folketingspolitikerne har lyttet. I forhold til psykologi er det bydende nødvendigt at fokusere på antallet af studerende på undervisningsholdene, så der skabes sammenhæng mellem faget og dets rammer. Vi ved også noget om at lære af egne erfaringer. Opgaveskrivningen er essentiel i en forskningsbaseret uddannelse, for det er her, man får tid til fordybelse. Her er der lagt alt for megen vægt på kontrol og alt for lidt på, at opgaveskrivningen er et glimrende udgangspunkt for den læring, der foregår gennem feedback. Hvis der ikke er tid nok, spilder man megen læring. Vi mødes med et forståeligt krav om evidens i mange sammenhænge. Men evidens er altså et videnskabeligt begreb, der har sine klare afgrænsninger og betyder, at vi videnskabeligt kan dokumentere noget. Evidens er uløseligt knyttet til forskning og videnskab. Derfor skal vores uddannelser indrettes derefter, og derfor kan skal man ikke løse et stort undervisningspres ved at maksimere på antallet af undervisere, der ikke får stillet tid til forskning til rådighed. Vi skal have ansat flere fastansatte underviserer for at forøge den forskningsbaserede undervisning. Finansieringen af vores grunduddannelse består af basismidler, taxametermidler, eksterne forskningsmidler og øvrige. Logikken omkring basismidlerne er, at der skal være et fast fundament at gå ud fra, som knytter sig til universitetsuddannelsers særkende: forskning. Taxametersystemet handler groft sagt om, hvor mange kandidater der bliver uddannet således at jo højere antal kandidater, des større indtægt. Gennem denne ordning skaber centraladministrationen sig en vis form for styring. Det er et vilkår. Det er ideelt set også fint, at vi på denne måde kan dokumentere, at vi bidrager til at løse en samfundsopgave. Problemet et, at man fra brede politiske kredse ikke vil værne om sin egen model og den filosofi, der ligger bag den. McKinsey-rapporten pegede tidligere dette år på, at der er behov for en stigning på den laveste taxametersats på godt 11.000 kr. pr. studerende pr. år. Forliget på Christiansborg indebærer imidlertid langt mere beskedne stigninger, således at man i 2012 når op på ca. 5.000 kr. Hertil kommer regulering af basismidlerne. Selv om systemet kan være godt nok, læderes det altså af underfinansiering. Det har betydet, at man har skullet hente de manglende penge fra basismidlerne, dvs. de penge, der skulle finansiere forsk ningen, over til undervisning eller kandidatproduktion. Det bliver lidt som at fodre hunden med sin egen hale, for ved at hente pengene på basismidlerne sætter man finansieringen af forskningen under pres. Altså nedprioriteres forskningen, hvad der selvfølgelig er uholdbart. Det er års pres og opmærksomhed, der nu fører til et lille skridt i den rigtige retning. Det skal vi selvfølgelig hilse velkommen, men samtidig holde fast i, at ønsker man at bryste sig af at have universiteter i verdensklasse, så kræver det om end ikke verdens økonomi, så dog et anstændigt fundament at uddanne kom mende psykologer på, så de kan leve op til kravet om kompetent kunnen. Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55. E-mail: dp@dp.dk www.danskpsykologforening.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55. E-mail: p-nyt@dp.dk Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07. Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Mille Madsen, journalist (vikar) Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: 0901-7089 Produceret af: Elbo Grafisk A/S, Fredericia Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 8.332 ex. Trykoplag: 8.800 ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Alle fotos: BAM/Scanpix Jobannoncer 2009 Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr. 11.570,- Kr. 9.985,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr. 6.665,- Kr. 5.835,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: www.danskpsykologforening.dk Farvetillæg (CmyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.400,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2009: 1.150 kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 23 30/11 18/12 1 4/1 22/1 2 18/1 5/2
Når kollegerne bliverfyret Arbejdsmarked Af Dorthe la Cour I kølvandet på den globale finanskrise er fyringsrunder blevet hverdagskost i virksomhederne. Det har ikke kun konsekvenser for de opsagte, men også for lederne og for de medarbejdere, der bliver tilbage. I går var du til møde med ham, hvor I sammen planlagde, hvordan projektet skulle køres. I dag er hans kontor tomt, hans navneskilt taget ned, og han findes ikke længere på firmaets mailingliste. Hans navn optræder heller ikke længere på organisationsplanen, og du har fået overdraget et par af hans arbejdsopgaver, som du nu skal løse. Science fiction? Nej, det er virkelighed for mange medar- bejdere i danske virksomheder, som har mærket den globale krise lufte godt og grundigt ud i medarbejderstaben. Svigtende efterspørgsel, økonomisk nedtur og ingen sikre fingerpeg om, hvornår tilstanden vender, gør det nødvendig for virksomhederne at stramme livremmen ind. Det gør ondt på de opsagte, som i kortere eller længere tid skal forholde sig til en arbejdsfri periode. Men det gør også Psykolog nyt 21 2009 3
ondt på de medarbejdere, der bliver tilbage i virksomheden. Og der opstår usikkerhed om, hvorvidt der kommer yderligere fyringsrunder og hvem, der i givet fald bliver ramt. Men mennesker reagerer forskelligt på disse situationer. - Som psykolog ser jeg mange flere nuancerede reaktioner, end jeg ser entydighed, fastslår erhvervspsykolog Kit Sanne Nielsen. - Det er faktisk først, når det kommer rigtig tæt på, at der kommer en egentlig reaktion. Hvis du sidder i en servicevirksomhed i København og hører om en produktionsvirksomhed, der har det svært i det nordjyske, så vil du nok have empati med virksomheden og dens ansatte, men det vil ikke betyde så meget for dig. Men når det rykker ind i din egen branche, bliver du bekymret, for her kan du identificere dig med det. Det kommer tættere på, og du kan spejle dig i situationen. Du bliver personligt påvirket, og du tænker: Mon dette også rammer mig? - Alle i en virksomhed bliver ramt af en opsigelsesrunde. Hvordan og hvor meget man rammes, afhænger af den enkeltes egen håndtering og indre billeder af konsekvenserne af opsigelserne. Desuden vil den måde, virksomheden gør det på, være medvirkende til, hvordan den enkelte tackler situationen. Der findes ingen perfekt opskrift på at sige farvel til medarbejdere, men der er en række dilemmaer, som både virksomhed og medarbejdere må håndtere i en sådan proces. For eksempel om opsigelsesprocessen skal gå hurtigt eller langsomt, og om og i hvor høj grad der skal ydes hjælp til de opsagte medarbejdere til at finde et nyt job. Lederens ansvar De fleste virksomheder vælger en hurtig opsigelsesproces af hensyn til både virksomheden og de medarbejdere, der bliver tilbage. Men selv om processen er hurtig, betyder det ikke, at det er hurtigt overstået: - Det er vigtigt at huske på, at topledelsen ofte har kendt til en opsigelsesrunde i længere tid. De har haft tid til at bearbejde den, og desuden har de en eller anden form for direkte indflydelse på beslutningerne. Sådan er det ikke nødvendigvis for de ledere, som skal føre beslutningen ud i livet, siger Kit Sanne Nielsen. Fra sin hverdag kender hun alt til det pres, lederne oplever, og til følgerne af det. - Lederen er ansat til blandt andet at føre opsigelser ud i livet, men det er rigtig ubehageligt for ham. Det er hårdt at 4 Psykolog nyt 21 2009
Fakta Psykologer og ledighed Trods tidernes ugunst oplever ikke mange psykologer at blive prikket ud. Læs om beskæftigelsessitua tionen for psykologer i artiklen side 24. skulle besegle en andens skæbne og fortælle den svære besked. Lederen skal fyre folk, som han måske selv har været fuldt tilfreds med, og det sker også, at lederen ikke er enig i beslutningen, der er truffet af topledelsen, men det kan han af loyalitets hensyn selvfølgelig ikke give udtryk for. - Nogle af de medarbejdere, der bliver tilbage i virksomheden, har dårlig samvittighed og føler måske endda skyld, når en kollega bliver sagt op. Nogle af de overvejelser, de gør sig, er, om de har bidraget til opsigelsen? Har de sagt et eller andet, som har været medvirkende til, at den pågældende kollega blev opsagt? Har de en andel i det? Kunne de have gjort noget for at hjælpe den kollega, som måske ikke var så dygtig? - Det er tid til selvransagelse. Medarbejderne bliver kede af det og føler utryghed opsigelsen kunne jo måske lige så godt have ramt dem selv. Og så synes de ofte, at det er synd for den opsagte. - Jeg har set det mange gange. Opsagte kolleger, som folk dybest set ønsker hen, hvor peberet gror, får alligevel sympati i det øjeblik, de bliver fyret. Som mennesker skaber vi bånd til andre, så selv om man godt kan se fornuften i en opsigelse, så bliver man alligevel vred og frustreret på kollegaens vegne. Båndene brydes, og det gør jo ondt. Medarbejdere kan altid finde et eller andet at udsætte på processen. For følelserne kommer naturligt nok i kog, og man ser så mest det negative i forløbet, siger Kit Sanne Nielsen. Nice to know Der findes ifølge erhvervspsykologen ikke en perfekt opskrift på at opsige medarbejdere og samle organisationen op igen. Hver virksomhed må tage udgangspunkt i dens egen kultur og værdisæt og derudfra fastlægge spillereglerne. Information er altid en vigtig ingrediens, men det er ikke mængden af information, det kommer an på. - I en opsigelsessituation er der tendens til, at medarbejderne ikke lytter primært med ørerne, men snarere med maven, og den hører man ikke særlig godt med. Virksomheden kan give en masse information og alligevel opleve en række misforståelser. Dybest set må virksomheden gøre op med sig selv, hvem den vil tage mest hensyn til. Baggrunden for opsigelserne skal ikke være offentligt kendt, for der er et hensyn at tage til den opsagte. Omvendt har de øvrige medarbejdere brug for at vide, hvad det overordnede udgangspunkt for opsigelserne har været. Kit Sanne Nielsen foreslår, at virksomhederne udarbejder en beredskabsplan, som man følger ved opsigelsesrunder. Det er afgørende, at virksomheden i overskrifter melder ud, hvilke hensyn der ligger til grund for opsigelserne, men samtidig skal den også oplyse om, hvordan processen er, og hvilke hensyn der bliver taget. For eksempel er det en god idé at understrege, at man af hensyn til de opsagte ikke går nærmere ind i de enkelte opsigelser. Den fælles historie Det er Kit Sanne Nielsen erfaring, at beslutningen om, hvem der skal opsiges, og hvem der skal blive i virksomheden, væsentligst sker ud fra overvejelser af to forskellige forhold. For det første markedsforholdene, dvs. hvilke funktioner virksomheden ikke længere har brug for. For det andet medarbejderkompetenceforholdene, dvs. hvordan den enkelte medarbejders faglige kompetence og samarbejdskompetence er og svarer til virksomhedens behov. - Den enkelte person vil på et eller andet plan opleve sig personligt ramt af en fyring. Også selv om han får en forklaring om, at det skyldes, at virksomhedens indtjening er faldende. Der kan sagtens også ligge nogle vurderinger af den enkeltes adfærd eller type bag en fyring, men at sige farvel, fordi markedet er i bund, rammer ikke i hjertekulen på samme måde som at få at vide, at man bliver fyret, fordi der er noget forkert ved én som menneske, anfører Kit Sanne nielsen. - Det er mere ordentligt af ledelsen at sige til omverdenen, at opsigelsen skyldes nedgangstider. På den måde kan det blive en bedre historie for den fyrede. For når man sidder ved sin næste ansættelsessamtale i en anden virksomhed, bliver man altid spurgt om, hvorfor man blev opsagt, og der bliver taget referencer så historien skal hænge sammen Det er ikke kun i relationen til den opsagte medarbejder, at der skal skabes en historie. Den ny virkelighed skal italesættes i hele virksomheden, men det kan ikke ske fra den ene dag til den anden. - Virksomhederne er blevet rigtig gode til at træffe beslutninger og føre dem ud i livet. Det kniber lidt mere med det efterfølgende forløb. Organisationen har brug for at slikke sine sår, sige farvel til de tidligere kolleger og sige god dag til Psykolog nyt 21 2009 5
I en opsigelsessituation er der tendens til, at medarbejderne ikke lytter primært med ørerne, men snarere med maven, og den hører man ikke særlig godt med. en ny virkelighed. Det er vigtigt at pleje medarbejderne ordentligt i denne fase det er ligesom med et fysisk sår, hvis du plejer såret ordentligt, går der ikke betændelse i det, og healingprocessen bliver god. Tidligere var det ikke usædvanligt, at der i kølvandet på opsigelser var en række medarbejdere, der selv valgte at forlade virksomheden. Det har krisen dog sat en midlertidig stopper for: - Folk bliver, hvor de er. Det er en helt naturlig menneskelig reaktion i en krisetid at holde fast i det, man har. Medarbejderne bliver meget disciplinerede, og man gør mindre vrøvl. Folk er mere nervøse for at fremstå som utilfredse. De løber ikke lige et lille ærinde i arbejdstiden de bliver på arbejdspladsen og er til rådighed af frygt for, at nogen skal mene, at de ikke passer deres arbejde eller er ineffektive. De passer deres job og arbejder for deres løn, og de er endda tilbage- holdende med at bruge de privilegier, som virksomheden måske giver dem. Reaktionsfasen Efterspillet oven på en opsigelsesrunde varer typisk fra et antal uger op til nogle måneder. Mange medarbejdere bliver mere tillukkede og stille i reaktionsfasen, mens andre brokker sig mere end ellers. Motivationen til at udføre sit arbejde kan falde, og utryghed, usikkerhed og angst er følelser, der dagligt kan melde sig. Kan det også ske for mig? er en almindelig tanke blandt medarbejderne. - Vi mennesker har forskellige reaktionsmønstre, nogle er mere tykhudede, mens andre er mere tyndhudede. Vi antager, at det ligger i folks temperament som en del af deres grundlæggende særtræk. De tykhudede har en mere flegmatisk tilgang og kan bevare hovedet mere klart. De har fordelen af at kunne se tiden an og være mere velovervejede, men de har også en risiko for at vente for længe. De tyndhudede reagerer hurtigere og bliver lettere påvirkede i situationen. - For begge typer gælder det, at de befinder sig i et copingspektrum, en slags handlingsrum, og hvis de kommer uden for det, sættes et ellers godt handleberedskab ud af kraft. Og i den tilstand er man ikke i samme grad i stand til at foretage hensigtsmæssige og fornuftige valg, fastslår Kit Sanne Nielsen. Uanset om opsigelsesprocessen er lang eller kort, så er der en separationsproces, som alle i virksomheden skal igennem. Mænd og kvinder tackler typisk en sådan situation forskelligt. En virksomhed med en overvejende maskulin kultur lægger op til en hurtig proces og klare udmeldinger. I andre virksomhedskulturer er processen mere dialogbaseret. Mænd vil gerne hurtigt videre, de vil handle, mens kvinder gerne vil forstå og kommunikere. Men det betyder ikke, at mændene ikke reagerer. Mænd kommunikerer bare ikke om de ting, de bekymrer sig om. De tager for eksempel et ekstra glas rødvin og sover dårligt om natten. Kønsopdragelsen slår også igennem her drenge skal klare det selv, mens pigerne kan bruge hinanden, men situationen er lige sårende og smertefuld for begge køn. Også her betyder det meget at have et socialt netværk at dele sine bekymringer med. Kvinder er bedre til relationer, også på arbejdspladsen, og det betyder, at de ofte klarer sig bedre. Dorthe la Cour, journalist 6 Psykolog nyt 21 2009
Noget nyt at klikke på Et besøg på www.danskpsykologforening.dk er et besøg på en hjemmeside, der har gennemgået en større skønhedsoperation, så den kan leve op til de stadigt stigende krav, udviklingen på internettet stiller til den gode hjemmeside. Besøg siden, kig på det nye design med topmenu og en masse kighuller ind til sidens indhold. Se den nye kalenderfunktion, som vil holde brugere opdateret om aktuelle aktiviteter i foreningen og glæd dig til, at siden løbende vil blive udbygget med flere forbedrede og nye funktioner. Webredaktionen
Rejsebrev Af Anders Kjærgaard ET BJØRNESPOR I LIVET 8 Psykolog nyt 21 2009
Privatfotos Vejen fra studiestart til eksamensbevis behøver ikke være snorlige. Da Anders Kjærgaard efter tre års psykologistudier trængte til en pause fra bøgerne, var det tid til at forfølge drømmen om at blive medlem af Siriuspatruljen. Det begyndte i september 2008 med optagelsesprøver. Ud af 50 ansøgere mellem 20 og 30 år, alle ugifte, blev 35 indkaldt til muskel-, løbe, svømme- & koordinationsprøver, helbredsundersøgelse samt en række interview med tidligere Siriusfolk. Herfra gik 15 videre til nye fysiske test, psykolog- og intelligensprøver, samarbejdsøvelser og interview med psykologer fra Forsvaret. I november 2008 begyndte syv af os på det såkaldte forskoleforløb, en 8 måneders uddannelse bestående af kurser, der skal forberede os til tjenesten i Grønland. Der var kurser i våben, symaskine, sanitet, rendegraver, dyrlæge, hundeskole, speedbåd, madlavning, vintertræning på Grønland, teknikskole m.fl. Undervejs blev der sorteret yderligere, og så var vi fem tilbage, der 16. juli 2009 blev sendt af sted til Grønland som nye medlemmer af Siriuspatruljen. Selve tjenesten ved Siriuspatruljen varer 26 måneder, kun afbrudt efter et år af en enkelt uges ophold på Island, hvor man skal til tandlægekontrol. Man kommer ikke til Danmark, medmindre man bliver alvorligt skadet eller mister et nærtstående familiemedlem, dvs. forældre eller søskende. Man skal derfor gøre sig grundige overvejelser over, om man er villig til at undvære familie og venner i mere end to år. Kærester er selvsagt en udfordring, men det er før set, at det holder. Dog nærmere undtagelsen end reglen. For mig var der ingen tvivl. Jeg har altid været fascineret af det arktiske miljø og fysiske og mentale udfordringer. Udsigten til og udfordringen i et ophold i verdens største nationalpark, hvor temperaturen kan nå ned på minus 55, og hvor man i selskab med elleve gode kammerater, 85 glade slædehunde, enestående rå og uspoleret natur skal få et minisamfund til at fungere, gjorde det til et nemt valg. Et år ved Sirius Siriuspatruljen er Danmarks militære tilstedeværelse i Nordøstgrønland og har hovedsæde på Daneborg, midt på østkysten af Grønland. De primære opgaver er suverænitetshåndhævelse og overvågning af operationsområdet, og der patruljeres ca. otte måneder om året. Enten med slæde, skib eller fly. Endvidere føres der som politimyndighed kontrol med Psykolog nyt 21 2009 9
ekspeditioner og fredningsbestemmelser samt ydes støtte til videnskabelige undersøgelser. Tjenesten ved Sirius foregår i en ganske bestemt årscyklus, hvor det meget af tiden er vind og vejr, der dikterer arbejdsopgaverne. Fra medio juni til ultimo august, er der stort set isfrit i fjordsystemerne syd for Danmarkshavn og snefrit på land, og det er her, den vigtige depotudlægning til slæderejserne foregår, især ved skib. Omkring 1. september lukker kysten, som det hedder på disse kanter, og så er vi kun tolv mand tilbage på Daneborg, der overvintrer indtil næste sommer. Tiden frem mod den første slæderejse bruges på forberedelse til denne, fod- og sejlpatruljer samt stationsarbejde på Daneborg. Der er seks slædehold ved Sirius, hver rådende over 14 hunde, som det enkelte hold har ansvaret for at træne, dressere, fodre og i øvrigt sørge for har det godt. Omkring 1. november begynder slædesæsonen og efterårsrejsen. Den varer indtil juleaften og varierer i længde fra ca. 700 til 1500 km. Den følgende halvanden måned bruges på at reparere, udbygge, tælle op og vedligeholde. Både hunde, mand og station. Fra omkring 20. januar begynder så den lange forårsrejse. Den varer indtil først i juni og varierer i længde fra ca. 1500 til 3500 km. Så starter sommeren og depotudlægningen igen, et nyt hold siriusfupper ankommer til kysten, et andet hold tager hjem, og så er cirklen fuldendt. Den første tid Sammen med fire andre fupper startede jeg ud med at åbne stationen Ella Ø, der danner base for sommerdepotudlægningen i sydområdet. Vores job bestod i at få tilkoblet strøm og klargjort bådene til sejlads samt udbedre de skader, der var kommet i løbet af vinteren. Vejret var i top, så vi kunne gå rundt i t-shirt og nyde den grønlandske sommer og midnatssolen. Sidstnævnte krævede noget tilvænning, da man glemmer, at man er træt, og kan have svært ved at falde i søvn. Det kom dog efterhånden helt naturligt efter en arbejdsdag på 14 timer. Vi fik også lejlighed til at sludre med de to ældre fupper, der havde kommandoen, og stille alle de dumme spørgsmål. Ét er, hvad vi havde øvet under hjemlige forhold. Nu var vi landet midt i vores nye tilværelse og skulle være skarpe. Det var interessant at lære dem nærmere at kende, og de virkede på trods af vildmandshår- & -skæg og vejrbidte ansigter meget afbalancerede, rolige og langt fra udbrændte, om end de erkendte, at de snart trængte til ny stimulering fra andre miljøer. Jeg kunne efterfølgende ikke lade være med at tænke over den udvikling, vi nye selv kommer til at gennemgå. 26 måneder i disse omgivelser gør noget ved folk, det er sikkert. Det er et generelt træk ved folk heroppe, at de er yderst dedikerede, føler stort ansvar for deres opgave og i det hele taget er meget til stede i nuet. Samtidig er der altid en hjælpende hånd, hvis man møder udfordringer større, end evnerne rækker, og altid er der nogen, der vil lytte, ikke bare høre efter. Tolerance er andet nøgleord. Vi er det meste af året kun tolv mand, der skal få det hele til at fungere, og alle er vi forskellige. Det skal der være plads til, også selv om det indebærer, at man skal sluge nogle kameler undervejs. Efter en uge gik turen med fly videre nordpå til Daneborg, mit nye hjem. Her får man som ny fup tildelt en række ansvarsområder, som man skal varetage, når man er på stationen. I alt er der ca. 20 større eller mindre ansvarsområder. Til hvert område er tilknyttet en ny og en gammel fup (yngste- og ældstemanden), så der i bed-
ste mesterlærestil sker en optimal overlevering i løbet af året. Heroppe er det erfaringen, der tæller. Selv skal jeg de næste to år have ansvaret for provianten (herunder daglig forsyning til køkkenet samt planlægning af depotudlægninger), VVS og vandforsyningen (som foregår via et osmoseanlæg, der omdanner saltvand til drikkevand) og endelig læge. Forudsætningerne for at bestride opgaverne kom mer dels fra forberedelseskurserne, dels den vigtige overlevering og endelig andetsteds erhvervede personlige kompetencer. En del af stationstjenesten foregår også i køkkenet. Er det i sommerperioden, hvor der er besøgende teknikere på stedet, kan der være over 30 mennesker, og så er der nok at se til. Jeg fik som velkomstgave kokketjansen dagen efter min ankomst, og den står på en uge ad gangen. Der er ganske bestemte regler for, hvor mange lune retter og friskbagte brød der skal være, så man skal stå tidligt op, hvis man skal nå det hele. Har man ikke lært at lave mad, før man kom herop, lærer man det helt naturligt, når man har køkkentjansen. Kokkens mad må i øvrigt aldrig kritiseres. Nøgleord: natur og samarbejde En typisk hverdag på stationen kan se således ud: 07.45: Kokken vækker stationen over radio. 08.00-08.30: Morgenmad. 08.30-11.30: Arbejde på de forskellige fagområder. 11.30-12.00: Rengøring af hundegård + petning (snakke med + kontrol af den enkelte hund). 12.00-12.30: Frokost. 12.30-16.30: Arbejde på de forskellige fagområder. 16.30-17.00: Fodring, rengøring af hundegård + petning. 17.00-17.30: Aftensmad. Efterfølgende er aftenen fri, som det hedder. I praksis har man dog aldrig fri. Er der en generator, der går i stykker, eller en pumpe, der ikke virker, kan det få fatale følger, så fejlen skal udbedres med det samme. Endvidere er der altid noget at lave på de forskellige ansvarsområder. Er man færdig med de presserende opgaver, kan man altid udbedre, forberede eller blive klogere på. Senere på sommeren kom jeg med på depotudlægningen for det nordligste område, som udelukkende foregår med fly. Det blev en enestående rejse gennem et måneagtigt og snedækket landskab med uendelige fjordsystemer og indlandsisens mægtige bræer, som majestætisk løber ud i ishavet. Helt specielt var det, da Hall Land-depot blev udlagt. Herfra kunne man se Canada, og så er man vist bogstavelig talt langt ude vestpå. Vejret var i hele perioden fint, og der var sol på, men kølige vinde varsler om den kommende vinter. Til hvert depot skal der udlægges proviant (til hund og mand), fuel, slædegrejer, og hytten skal repareres og vedligeholdes, såfremt der fx har været bjørnebesøg i løbet af vinteren. Bjørnene bruger nemlig ikke hoveddøren til at komme ind og tager heller ikke hensyn til, at der ikke er en bagdør! Efter hjemkosten var det videre mod nye oplevelser, idet jeg med fire andre skulle sejle to af vores både 150 km til et andet depot og gå et par fodpatruljer i området. Det gik fint, men hjemturen slog to ting fast: 1) Naturen bestemmer heroppe. 2) Samarbejde er et nøgleord. En sommerstorm på 50 knob fra nord havde ført en masse isskosser/-bjerge mod syd, og de var tilfældigvis havnet i det farvand, vi skulle sejle igennem på vej hjem. Det tvang os til en spændende sejlads mellem isskosser, hvor ældstemanden måtte stå i fronten af båden og forsøge at stage skosserne væk fra os, mens jeg forsøgte at styre igennem islabyrinten i meget lav fart. Det lød ikke rart, når isskosserne ramte det tynde glasfiberskrog, og det bekræftede de utrolige kræfter, der er på spil i isfuldt farvand. Det lykkedes os at komme igennem med fuld koncentration og kolde fingre, og efterfølgende kunne vi nikke samstemmende til, at det havde været en god samarbejdsøvelse. Klargøring til slæderejser Primo september, når depotudlægningen er overstået, bliver slædeholdene inddelt. Det sker ved, at man til en samtale med chefen prioriterer de andre fupper ud fra, hvem man helst vil køre sammen med. Det kan til tider være et puslespil at tilfredsstille alles ønsker, men som regel er alle glade. Ellers lærer man at blive det. Opgaven kommer altid i første række. Herefter begynder så en målrettet forberedelse mod slæderejserne, hvor alle slædegrejer (og der er en del) skal efterses og eventuelt fornys. Det foregår som oftest foran symaskinen, i tømmerværkstedet eller smedjen. Jeg kom til at indgå i Slædehold 5, og som en del af vores forberedelse skulle vi bygge en ny slæde. Slædebyg er noget, alle kommer igennem, enten som yngste- eller ældstemand. Der tildeles slædeholdet en uge til at bygge slæden, og samtidig er det for flere, i hvert fald mig, en fin måde at tilegne sig nye færdigheder på og overtrumfe de grydeskeer eller træskåle, der hidtil har været det ypperste, man har præsteret inden for træproduktion. Det skulle vise sig, at der ikke gik lang tid før slædens navn, Die Eisbären, levede op til forventningerne. En fredag i oktober blev der lige pludselig meldt bjørn i landbrækket over radioen, og der var den så. Langsomt luskede den rundt på Young Sund, mens den nysgerrigt snusede mod stationen. 14 dage senere kom en ny bjørn med to unger forbi, og scenariet udspillede sig lige foran mig, hvad der virkelig var en unik oplevelse. At se dette majestætiske dyr i sit rette miljø fik mig til at føle mig utrolig privilegeret. Et hundeliv Hundene udgør en stor del af vores hverdag heroppe. Det er dem, der skal trække slæden på slæderejserne, og derfor bruger man også meget tid på at træne dem, vedligeholde dem og i det hele taget bare være sammen med dem. Det er allerede nu meget interessant at se, hvor forskellige de enkelte hunde er, og hvordan deres respektive personlighed kommer til udtryk. Psykolog nyt 21 2009 11
Inden for spandet er der en evig kamp om hierarkiet, og er man ikke konsekvent over for dem, ryger de i flæsket på hinanden ved førstkommende lejlighed. Og så er de langt fra søde mere, men bidske og bider gerne på hunde, der ligger ned i forvejen. Tæverne er faktisk (uden at være politisk ukorrekt!) de værste. Vi har kun to i spandet, men de hader hinanden af et godt hjerte og er i konstant kamp om hannernes opmærksomhed, og når de først har fået fat i modparten, giver de ikke slip. Vi måtte således aflyse en af de første træningsture efter en seriøs kamp, hvor alle hunde var involveret. Det resulterede i, at vi måtte sy fire af dem. I løbet af efteråret har det heldigvis reguleret sig, men man skal til stadighed passe på, at der ikke går for meget kæledyr i den, for når alt kommer til alt, er de blot redskaber, selv om de selvfølgelig bliver behandlet ordentligt. De er trods alt livslinjen ude i nationalparken Alle hunde vurderes efter hver slæderejse ud fra flere kriterier, fx træklyst, disciplin, temperament, rolle i spandet, fysik, fuppegladhed osv., og med dette in mente selekteres de bedste fra til førerhunde (og avlshunde). Generelt kan man om disse sige, at de vælges ud fra flere kriterier, hvoraf de primære er, at de skal have lysten til at ville løbe fremad samt modet til at løbe foran de andre hunde. Det kan synes banalt, men det er faktisk langt fra alle, der kan honorere det sidste. I foråret måtte et slædehold gå foran deres hundespand hele 1000 km (!), fordi deres førerhund var psykisk træt og ikke ville trække forrest mere. Ja, det kan altså også ske. Refleksioner Den første tid har været et bombardement af storslåede naturindtryk, informationer og praktiske opgaver, og hver dag har været alsidig og givet ny viden og nye, brugbare erfaringer. Samtidig er forberedelserne til slæderejserne blevet intensiveret, og der sys og reppes på livet løs. Det er på disse, hvor det hele gerne skulle gå op i en højere enhed. Om vejret vil! Dagene er nu blevet mærkbart kortere, der er kommet masser af sne, som garanterer en hvid jul, temperaturen sniger sig ned under 25 frostgrader om natten, og havet er ved at blive godt stift. Særlig mørket er specielt. Det er en stor kontrast til midnatssolen i sommer, og inden oktober er forbi, har vi set solen for sidste gang i år, før den vender tilbage i februar. Selvfølgelig vil sneen reflektere en del lys, og Månen og stjernerne hjælper også med at finde vej, men hvis det først er overskyet, er der helt mørkt. Jeg glæder mig og er samtidig spændt på, hvordan det påvirker os ikke at se solens stråler i næsten fire måneder. Dette og andet kan samtidig mærkes på adfærden hos de forskellige. Hvor der i sommer herskede en mere afslappet stemning, virker alle nu meget fokuserede, fåmælte og tydeligvis koncentrerede om de forestående slæderejser. Selv har jeg kunnet mærke det ved, at jeg har sat kontakten til Danmark væsentligt i bero og er gledet ind i en rytme, hvor alting handler om nuet, dvs. grejer, slæderuter og hunde. Endelig er der noget med den fantastiske natur heroppe. Især stilheden er iørefaldende! Den gør noget ved én og forfører til at reflektere mere over tilværelsen, end man hidtil har gjort. Sanserne skærpes, hver dag står man op til fantastiske omgivelser, nye udfordringer og lærdom, og så kan det for tiden være lige meget, hvad der ellers sker rundt om i verden. Det føles, som om man forsvinder ind i en tidløs lomme, hvor man lever i et parallelt univers langt væk fra alting, nøjagtig som det sker fx på et skib. Når man er del af en isoleret gruppe mennesker så langt fra alting, opblødes ens individualitet og erstattes delvis af en fornemmelse af helheden, og det er en ret fantastisk følelse. Anders Kjærgaard, stud.psych., p.t. Daneborg, Grønland
I kort form Det mener jeg! Jeg synes, at den nye generalforsamlingsmodel skal være levende, reflekterende og perspektiverende, hvor alle medlemmer, der har lyst, engagement og gejst, kan deltage. Som det foregår i dag, kunne man lige så godt sidde hjemme i sin stue og afgive sin stemme, da der aldrig er tid til en ordentlig udredning alligevel. (Helgi Rasmussen) Hvorfor er vi fusioneret ind i DJØF inden 2015? Hvad betyder dette for vores organisering på kort og længe- Børnene fra Seest Mange menneskers huse gik op i røg og flammer efter den voldsomme ulykke på fyrværkerifabrikken i Seest ved Kolding i november 2004. En ny rapport har samlet erfaringerne fra arbejdet med at hjælpe familierne videre. Konklusionen er, at børnene ofte bliver overset, hvis forældrene også er traumatiserede. Der har været eksempler på PTSDsymptomer hos børn helt ned til 6-årsalderen. Det positive er, at det er muligt at bearbejde kroniske PTSDsymp tomer selv fire år efter en trau- Psykoterapi: Svarfrist rykket Op mod 1500 psykologer, der arbejder med psykoterapi, modtager i disse dage et spørgeskema med posten. Svarene skal danne materiale i en omfattende dataindsamling, som skal benyttes til international forsk- re sigt? Vil Psykologforeningen fremover primært være a) en underorganisering af de privatpraktiserende psykologer i DJØF og ramme for udvikling af den psykologiske faglighed? (Dan Rasmussen) Meningerne om Dansk Psykolog Forenings nuværende og kommende struktur er delte. Læs om Strukturarbejdsgruppens overvejelser på www. dp.dk Aktuelle temaer. Og skriv selv et debatindlæg på hjemmesiden med en tilkendegivelse af, hvor du står! jc matiserende begivenhed. Erfaringer viser nemlig, at det har stor effekt at behandle de traumatiserede børn, selv om ulykken er kommet på afstand. Professor Ask Elklit står bag undersøgelsen i samarbejde med Louise Hjort Nielsen, Charlotte Staal Dinesen og Maja Jacobsen. Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til Videnscenter for Psykotraumatologi, tlf. 65 50 27 82. Prisen er 50 kr. mim ning. Undersøgelsens indhold og mål var omtalt i en artikel i Psykolog Nyt 20/2009. Forfatterne gør efterfølgende opmærksom på, at svarfristen er rykket til 30. november 2009. jc Optaget på ny forskningsliste Det danske tidsskrift Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift er med på en ny liste, Den bibliometriske forskningsindikator, fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Redaktør Palle Johansen ser det som en blåstempling af bladets indhold og faglige niveau: Det er et stort løft for os at komme på autorisationslisten, og vi vil bruge anerkendelsen til at få endnu flere gode forskningsartikler udgivet inden for det skolepsykologiske felt. På listen over psykologiske tidsskrifter med internationalt format ligger også titler som Nordic Psychology, Matrix og Nordisk Sexologi. mim FAKTA Som en anden kanon har Forsknings- og Innovationsstyrelsen med hjælp fra en række fageksperter lavet en liste over anerkendte forskningstidsskrifter og -forlag. Listen skal bruges til at opmåle og udregne det, som styrelsen kalder den bibliometriske forskningsindikator. Hvem: 20.000 titler på tidsskrifter og forlag inddelt efter fag og forskningsområde. Hvorfor: Regeringen vil fremme offentliggørelsen af dansk forskning i internationale tidsskrifter. Det er planen, at opgørelsen skal danne grundlag for fordeling af basismidler til universiteterne. Læs mere om listen på www.fi.dk/forskning.!psykolog nyt 2 2009 13
I stedet for at fokusere på teoretisk og metodemæssig evidens appellere ny forskningen til, at psykologer kvalitetssikrer deres arbejde ved hele tiden at følge effekten af behandlingen NYE VEJE FOR EVIDENS Evidens Af Susanne Østervig Bargmann, Bruno Vinther, Mogens Holme I En kritik af evidenskravet i psykoterapi (Psykolog Nyt 8/2009) satte psykolog Peter Søndergaard fokus på den stigende optagethed af evidensbaseret viden i forhold til psykoterapeutisk praksis. Efterfølgende har der i Psykolog Nyt været en interessant debat om emnet, senest med Stefan Czartoryskis (2009) indlæg, der anbefaler, at vi som psykologer skal arbejde for at evidensbasere flere psykoterapeutiske metoder frem for at bruge evidensbegrebet til at fremhæve vores egen metode som mere virksom end andre metoder. Søndergaard (2009) fremsætter en kritik af den videnskabelige forskningsmodel, som ligger til grund for evidensbaseret viden (den medicinske forskningsmodel) og stiller spørgsmål ved, om denne model overhovedet egner sig til at beskrive psykoterapi. Han påpeger, at det ikke er meningsfuldt, at man forskningsmæssigt udskiller en metode uden også at kigge på terapeuten, som udfører metoden, fordi terapeuten og alliancen er så væsentlig i forhold til psykoterapeutisk effekt. Søndergaards kritik peger altså på problemet i at anvende et forskningsparadigme, når man studerer psykoterapi, som bygger på en medicinsk-naturvidenskabelig forståelse, og at dette paradigme ikke er velegnet, når man skal forske i psykoterapeutisk effekt. Denne kritik er Søndergaard ikke ene om. Bruce Wampold (2001) påpeger, at den medicinske-naturvidenskabelige forskningsmodel bygger på en idé om, at man ved at kunne fremsætte en præcis diagnose kan komme med en psykologisk forklaring på problemet/symptomet og på den baggrund udvikle en terapi, som har til formål at forandre problemet med en specifik terapeutisk tilgang (Wampold, 2001). Wam- pold fremhæver imidlertid, at der kan sås tvivl om, hvorvidt diagnoser (som er grundstenen i at forske ud fra en medicinsk model) rent faktisk er reliable og valide. Oftest er det reelle billede af klienten mere broget, dvs. klienten har ofte flere diagnoser eller passer ikke helt ind i nogen diagnostisk kategori, jf. også Pedersen & Katznelson (2009). Derudover anfører flere forskere (fx Lambert, 2002; Wampold, 2001), at diagnoser ikke har nogen prognostisk værdi, idet patientens diagnose kun forklarer 1 % af variansen ved psykoterapeutisk behandling. Et andet problem er, at den medicinske forskningsmodel foreskriver, at bestemte behandlinger burde være mere effektive end andre i forhold til specifikke diagnoser (fx at der fandtes én behandling som var mere effektiv til at behandle Anorexia Nervosa end nogen anden behandling). Dette er imidlertid ikke tilfældet: Siden 1936, hvor Saul Rosenzweig præsenterede os for The Dodo Bird Verdict: Alle har vundet, alle skal have en præmie, har man i psykoterapiforskningen fundet, at forskellige psykoterapeutiske metoder virker lige effektivt. (Miller et al., 1997, Hubble et al., 1999, Duncan et al., 2000). Senest har en række meta-analyser af behandling af fx PTSD, alkohol- og stofmisbrug, opmærksomhedsforstyrrelser, angst, depression hos børn og unge alle, at der ikke er én tilgang, som opnår bedre behandlingsmæssige resultater over for én problemstilling/diagnose, men at effekten af psykoterapi er den samme på tværs af metoder (Benish et al., 2007; Imel et al., 2008; Miller et al., 2008). Konklusionen bliver rent logisk, at det er nødvendigt at lede andre steder efter, hvad der skaber forandring i psyko- 14 Psykolog nyt 21 2009
BEGREBET Psykolog nyt 21 2009 15
terapeutisk behandling, end ved at se på den konkrete teoretiske/metodiske tilgang. Et godt bud på dette andet sted er de faktorer, som alle psykoterapier har til fælles, nemlig de nonspecifikke faktorer. Wampold fremhæver, at dette også har konsekvenser for psykoterapeutisk forskning, idet han foreslår et paradigmeskift, en ny videnskabelig forskningsmodel: Den kontekstuelle model. I stedet for at lede efter en generel evidens i en specifik metode til behandling af en specifik diagnose skal vi se på, hvad der virker i forhold til den enkelte klient, og hvordan vi som klinikere kan blive bedre til at tilpasse vores behandling til den enkelte klient og skærpe fx alliancen. Wampolds (2001) grundige analyse af psykoterapiforskningen viser, at den terapeutiske alliance er otte gange vigtigere for at skabe en effekt i et psykoterapeutisk forløb end den konkrete teknik eller metode. Vi ønsker her at bidrage til debatten ved at pege på en anden måde at tænke evidensbasering på. Czartoryski (2009) henviser til den definition af evidensbegrebet, man anvender i USA, på baggrund af American Psychological Associations anbefalinger (APA, 2006). Disse anbefalinger siger, at evidensbegrebet skal forstås mere nuanceret, end man hidtil har gjort, så at man ud over videnskabelig evidens også vægter klinikerens og klientens vurderinger og præferencer samt påpeger betydningen af, at terapeuten løbende monitorerer effekten af behandlingen med det formål at justere på behandlingen, hvis den ønskede effekt udebliver. Disse anbefalinger tegner en ny måde at tænke psykoterapeutisk evidens, som har sine rødder i forskningen omkring feedback. En ny form for evidensbasering? Nogle af de mest dedikerede fortalere for den kontekstuelle model er Scott Miller og Barry Duncan, som i bøger og artikler har beskæftiget sig med muligheden for at operationalisere og fremme de nonspecifikke faktorer i terapeutisk arbejde (Hubble et al. 1999). De har udviklet CDOI (Client Directed Outcome Informed = klientrettet effektinformeret), som er et forsøg på at anvende den viden, vi har om, hvad der øger effekten af psykoterapi. Første inspirationskilde til deres arbejde er forskningen i de nonspecifikke faktorer, hvor især alliancen mellem klient og terapeut har vist sig at være virksom til at skabe terapeutisk forandring. På baggrund af den eksisterende forskning i den terapeutiske alliance har de opstillet et enkelt allianceskema, SRS (Session Rating Scale), som gives til klienten i slutningen af hver session. Ved at sikre at sikre klienten mulighed for løbende at give terapeuten tilbagemelding på, hvordan han vurderer alliancen, får terapeuten en chance for at rette op på en alliance, som ikke er tilfredsstillende for klienten. Den anden inspirationskilde er Howard et al. s (1986) artikel om The dose effect response in psychotherapy, hvor det beskrives, at den største del af forandringen i psykoterapi sker tidligt i processen. Der er i dag solid empirisk evidens for, at tidlig bedring i klientens tilstand også er den tydeligste indikation for et succesfuldt terapeutisk forløb ved afslutningen af terapien. Miller og Duncan har derfor udviklet et enkelt skema, ORS (Outcome Rating Scale), til at måle klientens subjektive oplevelse af forpinthed. Skemaet giver terapeuten mulighed for at monitorere effekten af hver enkelt klients forløb. Klienten får dette skema i starten af hver session, og hermed foretages der en måling fra gang til gang for at se, om terapien har en effekt på klientens funktionsniveau. Terapeuten får mulighed for at gribe ind i forløb, hvor den forventede effekt af terapien ikke indtræder, og ændre behandlingsstrategi. Den tredje inspirationskilde til udviklingen af CDOI er den efterhånden overbevisende forskning i effekten af at give terapeuter løbende feedback fra deres klienter om effekten af behandlingen og klientens vurdering af alliancen. En af de største bidragydere til feedbackstudier er amerikaneren Michael Lambert. Lambert udviklede sine egne skemaer til at måle klienters oplevede effekt af terapi, og terapeuten administrerede dem til klienten i hver eneste session. På baggrund af en stor mængde data (og med udgangspunkt i dose-effect-modellen) udviklede Lambert en algoritme, som kunne forudsige, hvilke klienter der var i fare for et negativt forløb eller i fare for at droppe ud af behandlingen, og terapeuterne fik besked omkring denne feedback. Igennem adskillige studier (fx Hawkins et al. 2004; Lambert et al. 2001; Whipple et al. 2003) har Lambert kunne påvise, at anvendelsen af løbende feedback i terapi øger effekten af terapi betydeligt (effectsize omkring 0.4), reducerer antallet af drop-outs betydeligt og gør det muligt for terapeuter at identificere og stoppe de terapier, hvor klienten ikke profiterer i stedet for at klienten bliver i det samme ufrugtbare forløb i årevis. Hannan et al. (2005) designede et studie, hvor de sammenlignede terapeuters evne til at forudsige, hvilke klienter der fik det værre i behandlingen med et computerprograms forudsigelser (baseret på Lamberts algoritmer). Ud af 550 klienter var terapeuterne kun i stand til at forudsige 1 af de 40 klienter, som fik det værre i behandlingen. Til sammenligning kunne computerprogrammet identificere 36 ud af de 40 klienter, som fik det værre. Med andre ord fandt de, at vi som terapeuter er ret dårlige til at opdage, når vores klienter ikke profiterer af den behandling, vi tilbyder dem. Sådanne resultater understreger nødvendigheden af en mere formaliseret løbende feedback til terapeuter omkring deres klienter (Zimmerman 2008). 16 Psykolog nyt 21 2009
Miller et al. (2006) har med ORS og SRS lavet tilsvarende forskning, og påviser, at feedback øger effekten af psykoterapi med 65 %. Senest har en stor Randomized Clinical Trial vist lignende resultater (Anker et al. 2009). Undersøgelsen inkluderede 461 norske par, som blev randomiseret til to typer behandling: Sædvanlig behandling (dvs. parterapi uden feedback) eller parterapi med feedback (ved hjælp af ORS og SRS). Behandlingsgrupperne var identiske med hensyn til alder, køn, grad af problemer ved behandlingsstart. Resultaterne viser store forskelle på effekten af parterapi med og uden feedback, idet feedback-gruppen opnåede tre gange større effekt af parterapien (effekt size 0.5) og drop out rate blev halveret. Derudover var skilsmisseprocenter for feedback gruppen 18,4 % sammenlignet med 34.2 % i gruppen, der modtog terapi uden feedback. Praksisbaseret evidens Med udgangspunkt i ovenstående forskning kan man derfor spørge: Når vi taler om evidensbaseret praksis, hvilken form for evidens bør vi stræbe efter? Miller et al. (2004) skriver: Instead of empirically supported therapies, consumers would have access to empirically validated therapists. Rather than evidence-based practice, therapists would tailor their work to the individual client via practice-based evidence. De introducerer med andre ord begrebet praksisbaseret evidens som et alternativ til evidensbaseret praksis. Deres pointe er, at vi ikke kan evidensbasere en specifik teoretiskterapeutisk tilgang, men at vi i stedet kan evidensbasere os som terapeuter. En måde at gøre dette på er ved løbende at monitorere effekten af vores arbejde for dermed at dokumentere effekten af det arbejde, vi laver uanset tilgang og metode. Ved at benytte ORS og SRS er der mulighed for at omsætte sine data til kvantitative målinger af effekt. Hermed undgår vi at støde på de problemer, som K. Pedersen (2009) beskriver: at man ender med at begrænse psykologens valgfrihed med hensyn til metode, vurdering og dømmekraft i forhold til den enkelte klient, når man bliver for fokuseret på evidens i en snæver forstand. I stedet kvalitetssikrer vi vores arbejde ved at søge evidens for vores eget kliniske virke, hvad der stemmer overens med anbefalingerne fra American Psychological Association s anbefalinger: Evidence-based prac- Spar op og spar skat Du kan endnu nå at udnytte dine fradragsmuligheder i år ved at betale ekstra til din pension inden nytår. Betaler du selv ekstra til livrente eller ratepension, er det samlede fradragsloft i 2009 på 46.000 kr. For kapitalpension gælder et tilsvarende loft på 46.000 kr. Får du din arbejdsgiver til at forhøje indbetalingen til din pensionsordning, er der ingen øvre grænse på livrente og ratepension. Indbetaling til kapitalpension kan ske op til 50.000 kr. inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Beløbet skal kunne indeholdes i din løn. Fordelen ved at betale via arbejdsgiver er, at beløbet trækkes fra i din løn inden beskatning. Vær opmærksom på at overførsler mellem to forskellige banker kan tage mere end en dag. Indbetaler du med girokort, er sidste frist 23. december. Sådan gør du Læs mere om dine vilkår og indbetalingsmuligheder på www.mppension.dk/mpekstra. Du kan også ringe til os på 3915 0102 mandag til torsdag 9-16 og fredag 9-15. Vi holder åbent mellem jul og nytår. Frist for indbetaling Pengene skal overføres til pensionskassens konto senest 29. december, så de er til disposition 30. december (valørdato). Lyngbyvej 20. DK-2100 København Ø. telefon 3915 0102. post@unipension.dk. www.unipension.dk Psykolog nyt 21 2009 17
tice in psychology (EBPP) is the integration of the best available research with clinical expertise in the context of patient characteristics, culture and preferences. (APA, 2006, s. 273) Videre anbefaler APA, at kliniske beslutninger skal træffes i samarbejde med patienten og anbefaler løbende monitorering af effekten af behandlingen for patienten med det formål at kunne justere behandlingen, hvis den ikke virker: Clinical expertise also entails the monitoring of patient progress (and of changes in the patient s circumstances e.g. job loss, major illness) that may suggest the need to adjust the treatment (Lambert, Bergin, & Garfield, 2004). If progress is not proceeding adequately, the psychologist alters or addresses problematic aspects of the treatment (e.g., problems in the therapeutic relationship or in the implementation of the goals of the treatment) as appropriate. (ibid., s. 276-77) - - - Med udgangspunkt i den solide viden, der er om effekten af rutinemæssig monitorering af effekt og alliance, er det nærliggende at foreslå Dansk Psykolog Forening at lægge sig op ad APA s anbefalinger. I stedet for at fokusere på teoretisk og metodemæssig evidens peger forskningen i retning af at appellere til, at psykologer kvalitetssikrer deres arbejde ved hele tiden at følge effekten af behandlingen, ved at tilpasse sig klientens præferencer, kulturelle udgangspunkt mv. og konstant leve op til den etiske forpligtelse til at sikre den bedste behandling. Susanne Bargmann, privatpraktiserende psykolog, specialist i psykoterapi Bruno Vinther, aut. psykolog, Neurologisk Afdeling Glostrup Hospital Mogens Holme, privatpraktiserende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi 18 Psykolog nyt 21 2009