Særlig sensitive og Inklusion Sandra Karoline Åvang Klöcker 1310033 Ugeopgave, 2. semester d. 4 juni 2014 Den Frie Lærerskole Antal Anslag: 25.553 Vejleder: Lone Billeskov Jensen Underskrift: Sandra Karoline Åvang Klöcker
Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemformulering...2 Underspørgsmål.3 1.Hvad er HSP? (Høj sensitive personer.3 2. Hvad er inklusion?...6 3.Hvilken betydning har den nye inklusions lovgivning fra 2012?...7 4.Hvorfor er inklusion vigtigt for særlig sensitive i skolen?...7 5.Hvordan kan læreren inkludere sine elever med særlige behov?...9 o 5,1. Hvordan kan man indrette et klasse rum med særlig sensitive i fokus?...10 Konklusion.12 Perspektivering.13 Litteraturliste..13 Bilag 14 Sandra Karoline Åvang Klöcker Side 2
Indledning/problemformulering: I denne tid hvor der er så stor fokus på forskellige diagnoser, brug af medicin og inkludering i særdeleshed af urolige og adfærdsvanskelige børn, mener jeg, at det er lige så relevant og interessant, at undersøge denne udviklings modsætning: nemlig hvordan skolen kan hjælpe og udvikle særlig sensitive. Dette gælder ikke kun for grundskolen men for alle uddannelses steder. At være særlig sensitiv er ikke en diagnose, men et vilkår som er nedarvet igennem generationer. Det anslås at ca. 15-20 procent af befolkningen er særlig sensitiv i mindre eller højere grad. Igennem de sidste 10 år er interessen for at undersøge dette personligheds træk eksploderet. Hvad man førhen ville kalde indadvendt eller generthed har nu fået sit helt eget begreb HSP. At være særlig sensitiv. Jeg har valgt at skrive om netop dette emne fordi, jeg efter min uddannelses afslutning gerne vil beskæftige mig med mennesker, der i mere eller mindre grad er særlig sensitiv. Det skal foregå på sådan en måde, at det ikke er selve personerne med vilkåret jeg vil fokusere på, men på lærerpersoner, familier og andre sociale sammenhænge hvorpå man kan gøre vilkårene for særlig sensitive bedre. Oplysning og forståelse for HSP er et af de største problemer særlige sensitive slås med i dag og hvis ekspertisen på dette område kan fokuseres ud i kurser og seminarier til de folk der omgås dem, vil det gøres muligt at ændre samfundets syn på særlig senstive og hjælpe dem til at udvikle sig endnu mere. På baggrund af dette vil jeg gerne redegøre for særlig sensitivitet som et personlighedstræk med fokus på inklusion. Dette med henblik på, at diskutere hvilke problemer inklusion eller mangel på samme, kan skabe for særlig sensitive. Opgavens struktur er bygget op om fem underspørgsmål som kort præsenterer hvad det vil sige at være HSP og hvad inklusion er, samt hvilke konsekvenser den nye inklusionslov fra 2012 har for særlig sensitive. Sandra Karoline Åvang Klöcker Side 3
Underspørgsmål: 1. Hvad er HSP? (Høj sensitive personer): Ca. hvert femte menneske er født med et nervesystem, der er ekstra modtageligt for indre og ydre stimulation. Sensitiviteten er genetisk bestemt og den kan både give udfordringer og fordele. Blandt de dårlige oplevelser mennesker kan have med HSP er lavt selvværd, negative tanker og overstimulering mens nogen af de bedre kan være at man er bedre til at opfange signaler omkring en. Det kan være folks humør, stemninger, følelser og forbedret reaktions evner. HSP er ikke en diagnose, men et vilkår. Hvis der er en passende grad af stimulering, så giver sensitiviteten ikke problemer og derfor anses det ikke for en diagnose. Ni fordele ved at være særlig sensitiv: - Et rigt indre liv og en levende forestillings evne - God observations evne - Stor empati og et venligt væsen - Evnen til at få ideer og se muligheder hvor ingen andre kan se dem - Evnen til at kunne koncentrere sig dybt og fokusere, specielt uden forstyrrelser - En høj kvalitetssans - Evnen til at reflektere og at tænke og lærer af hændelser bedre end andre - Høj etik og en stor retfærdighedssands - Særlig sensitive er ofte ret visionære mennesker De største udfordringer en særlig sensitiv møder er, at nervesystemet arbejder på højtryk for at bearbejde ekstremt mange indtryk. Derfor risikerer de tit at nervesystemet bliver overbelastet og de bliver overstimuleret. Dette medfører til udmattelse, overgearet opførsel og irritabelt humør. Sensitive bliver oftest overvældet af lys, lyde, lugte, samt egne og andres tanker og følelser. Den mest kendte forsker på området Elaine Aron 1 har opstillet en fire-foldig fremgangsmåde hvorpå særlig sensitive mennesker bedst trives. De lyder som følgende: 1: Selverkendelse: Man er nød til at forstå hvad det vil sige at være særlig sensitiv. Man skal forholde sig til og erkende at man er det og sætte det i relation til ens andre karaktertræk. Derefter er man nød til at opnå en større forståelse for sin egen krop da det at være særlig sensitiv ikke er noget som sidder i hjernen, men er en del af dig som menneske. Man skal acceptere sig selv som en helhed. 1 Elaine Aron er forskningspsykolog, universitets professor og psykoterapeut, samt særlig sensitiv. Hun har skrevet flere forskellige bøger under emnet særlig sensitiv og har forsket i det i mange år. Sandra Karoline Åvang Klöcker Side 4
2: Omstrukturering: Når man er særlig sensitiv er man nød til at forholde sig anderledes i forhold til sin egen fortid. Særlig sensitive reagere anderledes på ting og bliver hurtigere såret og føler sig krænket. Derfor er det vigtigt at vende de negative oplevelser til positive. Mange af de nederlag særlig sensitive oplever, sker på baggrund af deres stærke reaktion sans overfor ting der sker omkring dem og derfor er disse nederlag simpelthen uundgåelige da de i disse situationer ikke kunne have reageret anderledes. 3: Helbredelse: Som særlig sensitiv er det vigtig at få bearbejder de oplevelser man har haft, uanset om de er sket for nylig eller ligger i fortiden. Dybe sår på sjælen kan forhindre særlig sensitive i at udvikle sin identitet. Oftest er særlig sensitive dårligere end andre til at bearbejde deres indre arbejde da det kan blive alt for overvældende og overstimulerende for dem. De er meget bedre til at tage sig af andres problemer end deres egne. 4: Hjælp til at føle sig godt tilpas, når man er ude i verden og at lære, hvornår man skal være mindre ude: Man kan være, bør være og har behov for at være engageret i verden omkring en. Den behøver særlig sensitive. Men som særlig sensitiv er du nød til at mærke efter hvornår du giver for meget af dig selv og hvornår man er nød til at trække sig tilbage til ens trygheds zone. Den vestlige kultur ser oftest særlig sensitive som generte eller indadvendte og derfor må man som særlig senstiv arbejde med ens kulturs værdier og normer. Disse fire råd er gode leveregler for særlig senstive da det giver dem en form for forholdsregler at tage med sig videre i livet. Der findes utallige af selvhjælps bøger til folk der mener de er særlig sensitive, men den bedste måde at finde ud af om man er særlig sensitiv på, er ved at opsøge en hypnoterapeut. Dette anbefaler Elaine Aron også og hun opfordrer særlig sensitive til at gå til hypnoterapi ofte i stedet for at blive medicineret med prozac 2 som de fleste særlig sensitive bliver for at dæmpe deres nervesystems reaktioner. Et særligt sensitivt menneske er som en orkidé. En orkidé er mere sart, og dens blomstring er afhængig af, at den får de helt rette vækstbetingelser. Er vækstbetingelserne gunstige, så blomstrer orkidéen til gengæld både overordentligt smukt og også mere vedvarende Delkonklusion: 2 Prozac er et antidepressiv. Det bliver oftest anvendt til behandling af svær depression, post-traumatisk stress, bulimi og panikangst. Sandra Karoline Åvang Klöcker Side 5
At være særlig sensitiv er ikke en diagnose, men et vilkår som man skal lærer at leve under og med. Nervesystemet er udviklet anderledes end hos andre mennesker og alle kroppens sanser er fordoblet. Det er ikke noget at være bange for eller at skamme sig over, man skal bare lærer at være mere bevidst om hvorfor man reagere som man gør og arbejde med det. 2. Hvad er inklusion? I 1994 blev der i Salamanca i Spanien underskrevet en erklæring om inklusion. Værdigrundlaget er at man erkender mangfoldighed i skolen. Et af de grundlæggende principper er, at alle børn så vidt som muligt skal gennemgå lærerprocessen sammen. Dette er uanset hvor forskellige børnene er og hvilke vanskeligheder de har at slås med. Skolen skal opfylde dette ved blandt andet at tilbyde forskellige undervisningsformer og udvikle strategier der kan inkludere alle børn i undervisningen. Inklusion handler ikke kun om at arbejde med det enkelte barn og få det inkluderet i både fællesskabet og undervisningen, men i lige så høj grad om at arbejde med det miljø og fællesskab der skal inkludere barnet. Det handler om at erkende at alle er forskellige og skal have lige mulighed for at deltage i skolens aktiviteter og sociale fællesskaber. Inklusion handler om at kunne inkludere alle børn i det danske skole system også børn i komplicerede lærings situationer. I 2012 skete der så et skred i denne aftale da det danske undervisnings ministerium gik ind og lavede en særskilt reform, kaldet inklusionsloven 2012 (Bilag 1), som satte restriktioner på hvornår et barn opfyldte kravene om at kunne modtage speciel undervisning og støtte i undervisningen. For eksempel gives der nu kun bistand til børn som kræver speciel undervisning mindst 9 timer om ugen ( 3,stk 2). Dette betyder at børn bliver taget ud af specielklasser og sat ind i normale klasser. Inklusion har været en stor del af den danske skole i mange år, men det er først nu der er kommet en lov på området. Delkonklusion: Inklusion er retten til at være en del af fællesskabet. Både som et individ, men også at tilpasse miljøet til at inklusion bliver en naturlighed. Inklusion har været en del af den danske skole i flere år men det er først i år 2012 der er blevet lavet en særskilt lov på området. Sandra Karoline Åvang Klöcker Side 6
3. Hvilken betydning har den nye inklusions lovgivning fra 2012?: Resumé af loven: Loven indfører en ny afgrænsning af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand omfatter kun støtte til børn i specialklasser og specialskoler samt støtte til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt. Med loven skal der ikke længere træffes en afgørelse om specialundervisning til den enkelte elev, når det drejer sig om en elev med behov for støtte i mindre end 9 undervisningstimer om ugen. Det giver kommunerne større fleksibilitet til at tilrettelægge og tilpasse støtten til elever med særlige behov. Og det frigør ressourcer hos bl.a. pædagogisk-psykologisk rådgivning. Loven præciserer desuden praksis i Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Loven træder i kraft fra skoleåret 2012/13, for de frie skoler dog først fra skoleåret 2013/14. Der spekuleres i om det er målet at alle børn skal inkluderes i den danske skole, men tilfældet er, at folkeskolen skal være for alle børn. Målet er derfor, at færre børn modtager specialundervisning, og flere børn inkluderes i den almindelige undervisning med de nødvendige støtteforanstaltninger. De børn, som har behov for specialundervisning i specialklasser og på specialskoler, skal fortsat have det tilbudt. Det anslås at i dag modtager 5,6% af alle børn i folkeskolen specialundervisning i specialklasser og på specialskoler. I 2015 er målet, at det er 4% af børnene. Det betyder, at 10.000 af de børn, der i dag går i specialklasser eller på specialskole, skal inkluderes i den almene folkeskole. Det svarer til ca. et barn i hver tredje klasse. Der vil således fortsat være børn, som modtager specialundervisning i specialklasser eller på specialskoler. Delkonklusion: Betydningen af loven er at flere børn skal blive en del af den almene skolegang i stedet for at være i specielklasser eller gå på specialskoler. Der skal mere fokus på elever med speciale behov. Dette stiller dog større krav til lærerpersoner og det miljø der undervises i. 4. Hvorfor er inklusion vigtigt for særlig sensitive i skolen? I første afsnit redegjorde jeg for, at særlig sensitiv er et personlighedstræk og at der er specielle forholdsregler der bør tages forbehold for i forbindelse med hvordan man lever sit liv. Derfor er det i allerhøjeste grad relevant at spørge sig selv om inklusionsloven fra 2012 vil have konsekvenser for særlig sensitive. Sandra Karoline Åvang Klöcker Side 7
Mennesker med HSP har en anderledes måde at forholde sig til verden på, i og med at alle deres sanser er skærpet. Dette gælder også deres måde at absorbere på. Alle børn lærer nye ting på forskellige måder. Nogle lærer bedst ved at se tingene, andre skal hører det eller rører ved tingene. Nogle har det bedst med at arbejde i grupper og med at arbejde alene. Som særlig sensitiv har du en utrolig stor empati følelse og med det også en tendens til at ville gøre alle tilfredse. Derfor kan det være en meget stor og uoverskuelig opgave at blive sat til at lave en gruppeopgave. Særlig sensitive er hverken generte eller indadvendte, men de giver plads til alle andre før sig selv for at undgå konflikter. Det særligt sensitive menneske har pga. sit stormaskede filter sværere ved, at filtrere alle de sanseindtryk, det møder i dagligdagen. Det er vigtigt, at fællesskabet er opmærksomt på disse faktorer for at en inklusion skal kunne lykkes. Deres sansebearbejdningsproces bliver betydelig mere dybdegående og nuanceret, og kan få en overvældende karakter. Denne proces indeholder tre faser, som en evt. læringsperson skal være opmærksom på. Den første fase ligger i personens modtagelighed, som i forhold til ikke særligt sensitive mennesker, vil fremstå større. Dette vil også kunne ses i det særligt sensitive menneskes reaktioner på den store mængde sanseindtryk. Denne modtagelighed kommer til udtryk i den anden fase, i form af en større grad af sensitivitet i forhold til bl.a. lyd, farver, temperaturer, lys og berøring. Den vel nok vigtigste og sidste fase for det særligt sensitive menneske, ligger i behovet og muligheden for tilbagetrækning. Den særlig sensitive har grundet sit overvældende indtag af sanseindtryk behov for at kunne trække sig tilbage for at bearbejde, kategorisere og sidenhen restituere, så det efterfølgende kan indtage nye indtryk. Det er derfor yderst vigtigt, at der gives plads til, at personen evt. kan forlade situationen, hvis det er det der er behov for. Samtidig med at der er kommet et større pres på lærernes arbejde hen imod en inklusion, hvor flere folk skal inkluderes på almenområdet, er man nødt til, for den særligt sensitives vedkommende, at have øje for dets Trivselszone. Når det så er sagt, så er det også vigtigt for særlig sensitive at komme ud i verden og inkludere sig i fællesskabet. Et stort problem e,r at mennesker med HSP har en tendens til at forskanse sig imod verden så de er fri for at forholde sig til noget som helst. Delkonklusion: Det har både sine fordele og sine ulemper med den nye inklusions lov i forhold til at være HSP. Som menneske med dette karaktertræk er man nu tvunget ud i at skulle være en del af et fællesskab og at skulle tænke på en helt ny måde. Det sunde er at man måske kan opleve at verden slet ikke er så slem som man gik og troede, mens en negativ ting kan være at man trækker sig ind i sin egen skal og ser verden passerer forbi og ikke udvikler sig som menneske. Personligt synes jeg inklusion er nødvendigt fordi det gør fællesskabet større og det giver en større mulighed for at få fokus på særlig sensitive i skolerne. Sandra Karoline Åvang Klöcker Side 8
5. Hvordan kan læreren inkludere sine elever med særlige behov?: En af grundene til at jeg valgte at blive lærer i de frie skoler, er fordi jeg selv er særlig sensitiv og at jeg har både en nevø og en niece der også er det. Jeg har gennemgået min egen skole gang og fulgt med i deres og fundet tydelige tegn på at en almen lærer ikke er rustet til at varetage børn med specielle behov. Derfor har jeg igennem min empiri selv konkluderet og fundet metoder og redskaber til lærere. Mit formål med at tage en uddannelse på den frie lærerskole er blandt andet, at specificere mig i mennesker med særlige behov, så som HSP, ADHD og Borderline. Jeg vil bruge lærerskolen som et trinbræt, så jeg har en baggrund der i forhold til min videre uddannelse vil være kvalificeret. Min plan er at opbygge en form for seminarium/kursus/foredrag for lærere og primære omsorgspersoner til børn/unge med disse diagnoser og vilkår. Hvis først læreren er rustet til at varetage elever med specielle behov, så tror jeg at den nye inklusionslov og dens formål har en rigtig god chance for at fungere. Dette kræver dog videre uddannelse af lærerpersoner og kurser samt større erfaring med mennesker der har disse behov. En rigtig fin lille ting jeg fandt igennem min læsning var mit bilag 2, barnets blomst. Det går i alt sin enkelthed ud på at barnet og læreren tegner en blomst og i blomstens blade, nedfælder de resurser og kvaliteter som barnet besidder. Dette kan dog gøres på mange forskellige måder og mit forslag vil være således: Trin 1: Forklar barnet hvad meningen med blomsten er og hvorfor det vil være en god ting at lave. Opmuntre barnet til at deltage aktivt. Trin 2: Få barnet til at fortælle om de ting som barnet selv mener det besidder af kvaliteter og skriv dem på et andet papir, og bliv enig med barnet, hvilke af disse det vil have skrevet i bladene. Trin 3: Sørg for at der er tomme blade ind i mellem de andre blade, så der er plads til nye egenskaber. Trin 4: Som barnet udvikler sig, tag blomsten frem engang i mellem og skriv nye egenskaber på som barnet er enig i at de har tillagt sig, eller har opdaget at de også har. Formålet med dette er at barnet selv kan følge sin udvikling og få mere selvværd og mod til at prøve nye ting. Der gør også behovet for at udvikle sig større. Delkonklusion: Det er svært at give konkrete eksempler på hvad læreren kan gøre for at inkludere særlig sensitive. Som lærerperson er man nød til at være bevidst om hvert enkelt individs behov og forsøge at opfylde de behov så godt som de formår. Sandra Karoline Åvang Klöcker Side 9
I forhold til særlig sensitive er de specielt nød til at være opmærksomme på det miljø der er omkring dem, stemninger samt lys og lyde. Det er svært for en der er sensitiv at arbejde, både faglige og personligt, hvis ikke de føler de er i trygge omgivelser. 5,1 Hvordan kan man indrette et klasse rum med særlig sensitiv i fokus?: I dette afsnit vil jeg give nogle eksempler på hvordan man kan indrette et klasse rum med en særlig sensitiv elev i fokus. Efter en kort præsentation af hver model, vil jeg redegøre for hvorfor jeg mener at netop denne model er en god ide. Model 1: Her kan man se at klasse rummet er indrettet ret traditionelt, dog med den lille ting at et af bordene er rykket lidt ud fra de andres. Som særlig sensitiv har man brug for at kunne trække sig væk og være i sit eget rum. Det er ikke ensbetydende med at man ikke har lyst til at følge med i undervisningen eller er passiv i forhold til de andre. Man har bare brug for at kunne trække sig lidt væk når man bliver overstimuleret. Sandra Karoline Åvang Klöcker Side 10
Som denne model viser, er eleven ikke lukket ude af fællesskabet, men har fået opfyldt sit behov for at have sit eget. Problemet med denne opstilling er dog at de elever som oftest er forstyrrende for undervisningen vil sætte sig på bagerste række og påvirke den særlig sensitive elev på en negativ måde med larm og postyr. Model 2: I denne model ser vi den klassiske hestesko formation. En model hvor læreren nemmere har fokus på alle elever og hurtigere kan komme hen til den enkelte. Fokus er rettet mod lærerens område og tavle/smartbord. Her er den særlig sensitive elev en del af hesteskoen, dog så tæt på læreren, som i skole sammenhæng er den primære omsorgsperson. Eleven kan her have frit udsyn til hele klasse rummet og sine kammerater. Den særlig sensitive er ikke ekskluderet fra fællesskabet, men sat i kontrol over situationen. Samtidig har eleven også mulighed for at kunne trække sig tilbage til sit personlige rum og trygheds zone. Sandra Karoline Åvang Klöcker Side 11
Af disse to modeller fortrækker jeg klart model nummer to. Jeg har afprøvet dem begge i praksis på egen krop og ved at for mig er det hesteskoen der giver mig det bedste undervisnings miljø. Dette kan dog variere da alle særlig sensitive er meget forskellige og man er nød til at prøve af hvad der fungere for den enkelte elev. Jeg har endvidere i min praktik oplevet en børnehaveklasse med to ADHD og en sensitiv elev der havde indrettet deres klasse helt anderledes. Klasse rummet var ret stort, så de havde valgt at dele det ind i to rum. Et undervisnings lokale med enkelte borde der vendte op mod en tavle og et legerum. På skillelinjen imellem de to rum var der inde i siden opstildt to legetelte med plads til to. Det vi andre vil kalde et festival telt. Når eleverne med et særligt behov havde brug for at komme lidt væk, og være sig selv eller blev overstimuleret, så havde de muligheden for at trække sig tilbage til et af disse telte og være safe. Det fungerede utrolig godt. Eleverne kunne selv mærke når de havde brug for at trække sig tilbage fra fællesskabet og hvornår de var parat til at deltage i det igen. På intet tidspunkt oplevede jeg at en elev brugte teltet i mere end 30 minutter og hvis læreren kom og bad dem deltage i noget fælles så var der ingen negativ stemning. Konklusion: På baggrund af dette vil jeg gerne redegøre for særlig sensitivitet som et personlighedstræk med fokus på inklusion. Dette med henblik på at diskutere hvilke problemer inklusion eller mangel på samme, kan skabe for særlig sensitive. At være særlig sensitiv er ikke en diagnose, men et vilkår som man skal lærer at leve under og med. Det er et personlighedstræk som er nedarvet igennem generationer og det er ikke noget man vælger at blive men nogen man er født som. Det forholder sig sådan at nervesystemet er udviklet anderledes end hos andre mennesker og alle kroppens sanser er skærpet. Ca. hver femte er født særlig sensitiv og det udgør 15-20 % af befolkningen. I forhold til inklusion betyder det at der er nød til at være større fokus på særlig senstive så de kan blive en lige så stor del af fællesskabet som alle andre. Inklusion er derfor retten til at være en del af fællesskabet. I og med at Inklusion har været en del af den danske skole i flere år men at det er først i år 2012 der er blevet lavet en særskilt lov på området er en klar fejl fra ministeriets side. Den lov skulle være kommet meget før. Betydningen af loven håbes på, at flere børn skal blive en del af den almene skolegang i stedet for at være i specielklasser eller gå på specialskoler. Der skal derfor automatisk mere fokus på elever med speciale behov. Dette kommer dog til at stille større krav til lærerpersoner og det miljø der undervises i. Derfor har det både sine fordele og sine ulemper med den nye inklusions lov i forhold til at være HSP. Der skal en del kurser og videreuddannelse til for at vores lærerteam er parate til at varetage den kæmpe opgave som inklusion i virkeligheden er. Specielt i forhold til de mål som ministeriet har sat sig. Sandra Karoline Åvang Klöcker Side 12
Som nævnt i en tidligere delkonklusion synes jeg personligt, at inklusion er nødvendig fordi det gør fællesskabet større og det giver en større mulighed for at få fokus på særlig sensitive i skolerne. Jeg vil slutte af med et citat af en der kun kan have ment med tanke på særlige sensitive. De smukkeste mennesker vi har kendt, er dem der har oplevet nederlag, lidelse, kampe, tab og har fundet deres vej ud af afgrunden. Disse personer har en påskønnelse, en følsomhed, en forståelse for livet, der fylder dem med medfølelse, blidhed og dyb kærlig bekymring. Smukke mennesker sker ikke bare af sig selv Elisabeth Kübler-Ross Perspektivering: I forhold til dette emne kunne jeg være kommet ind på mange flere ting så som: HSP hos børn vs. HSP hos voksne Anderledes lærings metoder Hvordan specielklasser og speciel undervisning i dag forgår ADHD Borderline Hvordan et liv som HSP er Men jeg har valgt netop at bruge inklusion i forhold til særlig sensitiv, da jeg selv er særlig sensitiv og at jeg, som lærerperson skal kunne hjælpe kommende elever med særlige behov på den måde der tjener dem bedst. Jeg synes det er et meget relevant emne, som først nu er begyndt at få den opmærksomhed det fortjener. Litteraturliste: Bøger: Aron, Elaine: Særligt sensitive mennesker. 1. udg. Borgen, 2011. (Bog) Andersen, Charlotte og Camilla Melskens: Alle Sammen, inkluderende læringsfælleskaber. 1. udg. Dafolo, 2013. (Bog) Artikel: Hansen, Ole og Lars Qvortrup: Inklusion i Danmark - Hvilke konsekvenser har begrebs definitioner for den pædagogiske praksis?. I: Paideia nr. 5, 05.2013, s. 8- Sandra Karoline Åvang Klöcker Side 13
19 (Artikel) Websider: Retsinformation: Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). Udgivet af undervisningsministeriet. Internetadresse: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=141611 - Besøgt d. 07.05.2014 (Internet) Bilag: Bilag 1: Inklusionsloven fra 2012: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=141611 Bilag 2: Barnets Blomst fra bogen Alle sammen Sandra Karoline Åvang Klöcker Side 14
Sandra Karoline Åvang Klöcker Side 15