Effektiv renovering Rationalisering i arbejdet med udskiftning af tage Projekt nr. 242-3 ERHVERVS- OG BOLIGSTYRELSEN
Effektiv renovering Rationalisering i arbejdet med udskiftning af tage Projekt nr. 242-3
Forord Projektets bærende idé har været at undersøge muligheden for rationalisering af arbejdet med udskiftning af tage med fokus på potentialet for at forbedre undertaget. Der er udviklet og afprøvet et multifunktionelt undertag med de primære egenskaber: At udgøre et trædefast underlag for håndværkerne. At muliggøre en nem og hurtig opretning af taget, uafhængigt af det eksisterende tags lægtning. At muliggøre gennemførelsen af en sektionsvis udskiftning af taget, hvor det nye undertag virker som afdækning mod vejrliget, så øvrig afdækning/ overdækning kan undgås. At muliggøre en enkel og logistisk baseret montage på byggepladsen. Undertaget er i pilotudgaven udviklet ved anvendelse af eksisterende produkter/ materialer. Undertaget består af korrugerede stålplader med lægter og opretningsprofiler af letmetalprofiler. Undertaget er afprøvet i et pilotprojekt i Aabenraa med Kolstrup Boligforening som bygherre.afprøvningen er foretaget på en boligejendom fra 1940 erne med traditionelt udført teglstenstag uden undertag, men med understrygning. Afprøvningen har vist, at det nye undertag omkostningsmæssigt er dyrere end den traditionelle løsning med at udføre et undertag af bløde banevarer, men billigere end løsningen hvor taget overdækkes. Det vurderes, at en egentlig industrielt baseret udvikling af undertaget vil kunne reducere omkostningerne yderligere, men ikke i et omfang så undertaget bliver konkurrencedygtigt med den traditionelle løsning uden overdækning af taget. Den erhvervsmæssige perspektivering har vist, at markedspotentialet for udskiftning af tegl- og cementstenstage er markant, og at det skønnes stort nok til at bære en industrialiseret satsning. Prisbarrieren vurderes som den væsentligste barriere for udbredelse af undertagsløsningen. Desuden vurderes undertagets manglende beskyttelse af håndværkerne imod vejrliget som en anden mulig barriere for udbredelsen. Før en eventuel videreudvikling af det nye undertag gennemføres, anbefales det at foretage en producentbaseret markedsanalyse af de nævnte barrierer set i forhold til produktfordelene. Erhvervs- og Boligstyrelsen Februar 2004 4
Forord Projektresumé Baggrund og formål Baggrund Formål Afgrænsning Faktuelle oplysninger Hvad? Hvor? Hvornår? Hvor meget? Hvem? Forsøgsprocessen Målsætning Resultater Produktet - prototypeundertaget Analysefasen Kravspecifikationfasen Udviklingsfasen Afprøvningsfasen Processen Økonomi Erhvervsmæssig perspektivering Vurdering af samlet markedspotentiale Vurdering af incitamenter og barrierer Konklusion Anbefalinger Bilag 1: Tidsplan Bilag 2: Detaljer undertag Bilag 3: Tidsregistreringsskemaer Bilag 4: Fordeling af totaltimetal på arbejdsoperationer Bilag 5: Markedsoversigt, tagtyper 4 7 Indhold 8 8 9 9 10 10 10 10 10 10 11 12 12 12 12 13 15 16 18 20 21 21 23 24 26 27 27 31 32 33 5
6 Afslutning af under-taget ved gavl, samt afslutning ved tagfod.
Projektresumé Projektets bærende idé har været via en analyse og afprøvning at undersøge muligheden for rationalisering af arbejdet med udskiftning af tage med fokus på potentialet for at forbedre undertaget. I projektet blev et multifunktionelt undertag udviklet og afprøvet i forbindelse med udskiftning af et traditionelt tegltag, og arbejdsprocesserne ved udskiftning af denne type tage blev analyseret med hensyn til tid og økonomi. Forsøget blev faseopdelt i analyse, kravspecificering, udvikling, afprøvning og formidling. Afprøvningen blev gennemført på en traditionel teglstensbelagt 1940 er ejendom i Aabenraa.Afprøvningen har givet mulighed for at foretage en sammenlignende analyse af traditionel tagudskiftning og tagudskiftning med det nye multifunktionelle undertag. Analysefasen viste, at der, afhængig af udførelsesmetoden, skønsmæssigt ville være et økonomisk spillerum for udviklingen af det nye undertag på mellem kr. 155,-/m 2 til kr. 850,-/m 2 tagflade ekskl. moms. Afprøvningen viste, at det nye undertag lå med meromkostninger i størrelsesorden kr. 335,-/m 2 tagflade ekskl. moms (altså med en samlet pris for det nye undertag på kr. 490,-/m 2 ), og at der ikke var væsentlige forskelle på procestidsforbruget på det nye undertag og det traditionelle undertag, men at der formentlig kan forventes en mindre reduktion i tidsforbruget ved at gennemføre en industrialisering af undertaget. Den erhvervsmæssige perspektivering har indikeret, at markedspotentialet for udskiftning af tegl- og cementstenstage er markant, og at det skønnes stort nok til at bære en industrialiseret satsning. Men forsøget har også vist, at det nye undertag selv med skønnede gevinster som følge af industrialisering og procesbesparelser ikke omkostningsmæssigt kan konkurrere med et traditionelt undertag af bløde banevarer, som de findes på markedet i dag. Disse resultater medfører, at tagudskiftningen med det nye undertag såvel pris- som udførelsesmæssigt lægger sig imellem de to traditionelle løsninger: 1. At gennemføre tagudskiftninger uden overdækning med undertag af bløde banevarer. 2. At gennemføre tagudskiftninger med total overdækning med undertag af bløde banevarer. Valget af metoden med det nye undertag vil derfor afhænge af, om det nye undertags merpris opvejes af dets fordele i form af: Forbedret mulighed for hurtigere og mere sikker afdækning mod vejrlig. Øget sikkerhed for håndværkerne ved etablering af et trædefast underlag i forbindelse med montagen. Øget sikkerhed for korrekt funktion af undertaget. I den forbindelse vurderes prisbarrieren, som den alvorligste hindring for udbredelse af undertagsløsningen. Desuden vurderes det faktum, at undertaget godt nok yder forbedret beskyttelse mod vejrligsskader på bygningen, men ikke yder forbedret vejrligsbeskyttelse for håndværkerne som en anden barriere for udbredelsen af undertagsløsningen. Sammenfattende er der således både plusser og minusser ved den nye undertagsløsning. Hvorvidt pris- og overdækningsbarriererne overstiger fordelene er vanskeligt at afgøre entydigt, men i markedsmæssigt perspektiv skønnes barrierne at være så alvorlige hindringer for en producentdrevet satsning på en industrialiseret udvikling af det nye undertag, at denne satsning ikke virker umiddelbar sandsynlig. Disse barrierer kan dog på sigt ændre sig, hvis eksempelvis: Kravene til udformning af undertage ændres for at tilgodese en forbedret udførelsessikkerhed. Kravene til arbejdsmiljøsikkerhed skærpes i retning af, at det trædefaste undertag favoriseres osv. Før det kan anbefales generelt at gå videre med udviklingen af det nye undertag, anbefales det; At foretage en producentbaseret markedsanalyse af de nævnte barrierer set i forhold til produktfordelene. Viser en sådan analyse, at der er basis for en fortsat udvikling og industrialisering af det nye undertag, anbefales det, at en sådan udvikling: Indkapsles hos en producent eller gruppe af producenter. 7
Baggrund og formål Baggrund Med udgangspunkt i de senere års interesse for og udvikling inden for rationaliseringen af byggeriet, hvor projektdeltagerne hver især har været stærkt engagerede, er et af de markante, omend måske oversete emneområder Tagudskiftninger taget op til fornyet overvejelse. Udviklingen inden for området, er i de seneste årtier hovedsagelig foregået ved efterisolering og påbygning af udnyttelige tagetager ovenpå de problemerklærede flade tage samt i mindre grad ved udvikling af nye/ændrede materialer/produkter. Dog er der dukket rationelle pladetyper som Decrataget m.fl. op, som alternativer til de traditionelle teglstenstage. Med de mange skader på særligt de flade tage/produkter har der været fokuseret på bygningsfysiske forhold primært i relation til fugttekniske problemer. Undertaget er introduceret som et fast element i en række tagløsninger. Set udefra har processen derimod ikke undergået væsentlige ændringer i de sidste 50 år.taglægningsprocesserne er og har traditionelt altid været baseret på løsninger med en høj grad af håndværk.teglstenstage som dette forsøg fokuserer på, har undergået en begrænset udvikling, men der er dog sket produktudvikling i form af større økonomitegl, bindere og anvendelsen af undertage i stedet for understrygning m.v. På den baggrund søger dette projekt at underkaste processen og produktet en nærmere undersøgelse samt om muligt at inddrage tekniske forhold, der, set i sammenhæng med procesrelaterede forhold, kan medvirke til at optimere og modernisere tagudskiftninger af teglstenstage samt give generel inspiration inden for andre tagtyper, hvor undertage er nødvendige. I forhold til nybyggeriet, hvor denne industrialiseringsproces er igangsat og længere fremme, foregår tagrenoveringer i byfornyelsen stadig på meget traditionel, håndværksmæssig facon. Der foreligger p.t. enkelte rapporter, der omhandler produktivitet og logistikforsøg både i nybyggeri og i renovering og byfornyelse. (Ref. Byggelogistik I og II fra Ullerødprojektet). En foreløbig undersøgelse viser, at 70-90% af samtlige byfornyelsessager indeholder en hel eller delvis fornyelse af taget. En fornyelse som enten kan være fremtvunget af nedslidning, råd og svamp eller et ønske om en nyere fremtoning sammen med den øvrige renovering. Uafhængig af årsagen kræver dette ofte, at dele af eller hele tagkonstruktionen nedrives og erstattes med en ny opbygning. Nye byggetekniske muligheder, ny byggeteknologi, informationssystemer, logistiksystemer m.v. peger på, at også tagrenoveringer i byfornyelsen bør udsættes for mere grundlæggende analyser og rationaliseringsforsøg. Tagudskiftningen kan overordnet opdeles i en analyse af forhold inden for hovedgrupperne: Form Funktion Fremstilling Hvor formen omhandler æstetik i bred forstand, herunder arkitektonisk udtryk, stoflighed, materialevalg osv. Funktionen omhandler teknik, anvendelighed og egenskaber. Og endelig fremstillingen som omhandler parametre som produktbearbejdning, procesanalyse, arbejdsmiljø og arbejdspladsforhold, metoder, værktøjer, transport osv.alt sammen med henblik på, at opnå en hurtigere, mere økonomisk og kvalitativt forbedret udskiftning af tage. I dette udviklingsprojekt er hovedvægten lagt på funktion og fremstilling, og ikke i samme grad på formen. Dette skete på baggrund af fokuseringen på undertagets rolle som det primære element i udviklingsprojektet. For en del af de typiske traditionelle metoder til tagudskiftning, hvor kravet til æstetisk udtryk er udskiftning af eksisterende belægning med samme type, er undertaget valgt som fællesnævner med en funktion, der i dag alene virker som sikring mod fugtindtrængning, men som kunne tænkes udstyret med flere kvaliteter såsom underlag for tagbelægning, transportmulighed for materialer og mandskab, afdækning af arbejdsplads og underliggende lokaliteter m.v. 8
Et samarbejde mellem projekterende, udførende og leverandører af tagmaterialer/undertage har resulteret i en afprøvning af mulighederne for at udvikle et multifunktionelt undertag tænkt og udført med rationalisering i bred forstand for øje. Formål At udvikle et nyt og rationelt koncept for tagudskiftning, der ud fra en bygge- og procesteknisk synsvinkel, tager de eksisterende problemer op for den nuværende og fremtidige byfornyelse mht. tagrenovering. Der fokuseres på undertaget som grundlag for at opnå rationaliseringsgevinster. Ved afprøvning af konceptudviklingen på tagkonstruktionen er vægten især lagt på følgende punkter: Ved gennemførelsen af forsøget på forsøgsejendommen i Aabenraa, er der foretaget registreringer af tidsforbrug til sammenlignende analyser af: Tidsforbruget ved en traditionel tegltagsudskiftning kontra en tegltagsudskiftning med anvendelse af det nye undertag. Afgrænsning Det har været nødvendigt og formålstjensligt at afgrænse projektet til mere præcist at omhandle potentialet ved at gennemføre traditionelle tegltagsudskiftninger med en nyudviklet type undertag. Denne type tagudskiftninger vil forudsat man fastholder teglstensmaterialet udgøre en markant andel af de fremtidige tagudskiftninger i Danmark. Høj grad af industrialisering og logistik i byggeprocessen Udvikling af undertag med mulighed for optagelse af tolerancer Udvikling af et multifunktionelt undertag der virker både som klimaskærm, underlag for oplægningsarbejderne m.v. 9
Faktuelle oplysninger Hvad? Projektet fokuserer på undertagets betydning for udviklingen af metoder/produkter til rationel tagudskiftning i forbindelse med udskiftning af teglstenstage. Der er gennemført en teknisk/økonomisk analyse af kravene til og omkostningerne ved at afprøve en ny type undertag, samt forbedringspotentialet ved at analysere procesrelaterede forhold og optimere disse. Afprøvningen af det nyudviklede undertag er gennemført på en typisk 40 er/50 er ejendom med sadeltag af tegl. Denne type ejendom er i erhvervsmæssigt perspektiv særdeles aktuel, da en stor del af den fremtidige vedligeholdelsesindsats relateret til tagudskiftninger må forventes at omfatte denne type ejendomme og tagkonstruktioner, forudsat der i forbindelse med tagudskiftningerne ikke skiftes tagtækningstype til en type der kan udføres uden etablering af undertag. Ejendommen er en trelænget boligblok i 3-5 etager med udnyttet tagetage og uudnyttet loft. Ejendommen er fra 1947 og opført med sadeltag af tegl med understrygning men uden undertag. Ejendommen er udført med en række kvistløsninger og taggennembrydninger i øvrigt. Hvor? Forsøgsejendommen tilhører Kolstrup Boligforening og er beliggende Løgumklostervej 31-43 og Toften 20-22 (forsøgsdelen), 6200 Aabenraa. Hvornår? Tagudskiftningerne blev gennemført i perioden april 1999 september 1999. Der er afholdt et-års gennemgang 28. august 2000 uden anmærkninger omkring undertagene. Hvor meget? Projektet har omfattet udskiftning af ca. 2090 m 2 tagflade. Heraf udgjorde forsøgsdelen med den nye type undertag ca. 570 m 2 tagflade, medens den resterende del af taget på 1.520 m 2 blev udskiftet traditionelt. Denne opdeling medførte flere fordele, herunder en mulighed for at gennemføre sammenlignende analyser/målinger af såvel produktbaserede som procesbaserede omkostningsparametre. Desuden afgrænsedes den forsøgsmæssige risiko i vid udstrækning. Hvem? Projektledelse: Byfornyelse Danmark s.m.b.a. H.C. Andersens Boulevard 40, 1554 København V, ved Ib Østerlund Madsen (Projektleder) og Freddy Avnby Forsøgsansvarlige: NIRAS, Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød, ved Anders Kirk Christoffersen og Mickael Hviid (forsøgsansvarlige) og Henning Mikkelsen (Byggeleder). Projektdeltagere i øvrigt: By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut Dr. Neergaardsvej 15, 2970 Hørsholm, ved Jesper Frøbert Jensen Domus arkitekter a/s, Gl. Lundtoftevej 1E, 2800 Lyngby, ved Jan Christiansen og Lars Lind Hoffmann A/S, Fabriksparken 66, 2600 Glostrup, ved Kurt Jensen 10
Forsøgsprocessen Projektdeltagerne har hver især varetaget de traditionelle roller med arkitekter og ingeniører som designere og entreprenøren som udførende. Sideløbende med disse traditionelle roller, er der foregået et tæt og mere utraditionelt samarbejde om udviklingen af det nye undertag, hvor der under et relativt stærkt tidspres er gennemført ugentlige møder omkring kravspecificering, materialevalg og muligheder samt design af detailløsninger. Efter valg af forsøgsprodukt blandt markedets i dag kendte muligheder, træ, stål, plast o.s.v., er der desuden gennemført besøg hos og samtaler med producentledet. I den forbindelse var Inter Profiles i Ebeltoft en uvurderlig hjælp i udviklingsarbejdet og afprøvningen af det endelige prototypeundertag baseret på korrugerede stålplader. Forsøgets hidtidige procesforløb kan kort beskrives med følgende faser: Analysefasen Kravspecificeringsfasen Udviklingsfasen Afprøvningsfasen hos de deltagende parter fra bygherre over projekterende til udførende og producenter. Et af de helt væsentlige hjørner har omhandlet den mere eller mindre uafdækkede risiko, der eksisterede ved gennemførelsen af et forsøg der ikke alene omhandler udviklingen af processer, men også udviklingen og prototypeafprøvning af et nyt produkt. I dette forsøg er det gået godt, men reelt bør der udvikles en risikohåndteringsmodel i sådanne tilfælde, så risikoen eksempelvis kan indkapsles hos en producent. Sidstnævnte model kræver formentlig, at man i sådanne tilfælde stopper udviklingsarbejdet med prototypeafprøvningen i laboratoriet, for derefter at overlade produktets videre liv til producenten og markedet. Andre modeller kan tænkes, det vigtige er blot, at risikoafdækningen håndteres. At der som i alle tilfælde hvor nye processer/produkter indføres er behov for at gøre de berørte parter forandringsvillige og pleje denne forandringsvillighed undervejs i forløbet for at få det fulde engagement og udbytte af forsøget. Dette lykkedes i vid udstrækning i dette forsøg, men et mere konsekvent og struktureret forandringsforløb ville formentlig have styrket forsøgsgennemførelsen yderligere. Formidlingsfasen Hvor faseforløbet indikerer en gradvis konkretisering og specificering fra idé til den forventede realisering og afsluttende formidling. Set i relation til den stramme tidsplan for projektudførelsen som helhed, er det skitserede procesforløb (eksklusiv afrapporteringen og formidlingen) gennemført stringent. Indholdet i faserne i relation til udviklingen af undertaget og processerne omkring udførelsen og montagen beskrives nærmere i efterfølgende kapitel. I forbindelse med forsøgsgennemførelsen og den samtidige prototypeudvikling af et nyt produkt og afprøvningen af samme i en konkret byggesag, har de væsentligste erfaringer omhandlet: At forsøgsprojektets intentioner og aktivitetsplan er blevet gennemført ved et stort engagement og vilje til at skære hjørner 11
Målsætning Målsætningen er uændret fra det oprindelig forsøgsprojekt at udvikle et nyt og rationelt koncept for tagudskitning, der ud fra en bygge- og procesteknisk synsvinkel, tager de eksisterende problemer op for den nuværende og fremtidige byfornyelse med hensyn til tagrenovering. Der fokuseres særligt på undertaget som grundlag for at opnå rationaliseringsgevinster. Typisk loftsrum over tagboliger med understrygning af sten og diverse gennembrydninger. Resultater Projektets resultater er opdelt i fire hovedafsnit: Produktet (udviklingen af undertaget) Processen (analyse af forhold omkring levering, montage og byggepladsforhold) Økonomi (analyse af produkt- og procesøkonomi sammenlignet med traditionel tagudskiftning) Erfaringer og forbedringspotentiale Produktet - prototypeundertaget Projektet har resulteret i udvikling og afprøvning af en ny type undertag af korrugerede stålplader. Neden for beskrives de overvejelser der har ligget til grund for udviklingen. Analysefasen Analysearbejdet i relation til produktet har bestået i en vurdering af problemerne med eksisterende undertagsløsninger omkring: Manglende styrke og stivhed til at virke som montageunderlag. Problemer med hængende duge og posedannelser ved tagfodsafslutninger. Problemer ved tagfodsafslutninger. Problemer med brandmodstand. Problemer med manglende udluftning som følge af forkert montage. Problemer med hurtig afdækning mod vejrlig på grund af opretningsarbejder m.v. Montageforhold og sikkerhed. 12
Desuden er der i analysefasen foretaget en vurdering af eksisterende byggematerialers/-produkters egnethed til at fungere som basismateriale/-produkt i det nye undertag. Krydsfinér, stål og plast har været overvejet som mulige emner. Efter flere overvejelser omkring: Statiske egenskaber Fugt-/kondensforhold Temperaturforhold Støj Toleranceoptagelse Afvanding Gennembrydninger Håndtérbarhed Afdækningsforhold/multifunktionalitet Brand Levetid Økonomi blev korrugerede stålplader suppleret med tyndpladeprofiler til lægtning og opretning valgt som den foretrukne løsning. Analysefasen har desuden resulteret i en vurdering af mulighederne for helt at undgå undertaget og lade tagtækningsmaterialet udgøre den eneste beskyttelse mod vejrliget. Det er oplagt, at en sådan løsning i økonomisk forstand klart vil være at foretrække, men i relation til de mange teglstenstage i Danmark og ønsket om at bevare disse med hensyn til arkitektonisk udtryk, stoflighed m.v., er det vurderet, at relevansen af at arbejde videre med udviklingen af det nye undertag fortsat er relevant. Kravspecifikationfasen I kravspecificeringsfasen har ovennævnte forhold været gennemgået og specificeringen udarbejdet: Der er gennemført statiske beregninger af plader, underlagsprofiler m.v. Fugt- og kondensforhold har været vurderet og den anvendte profilløsning med udluftning i stålpladernes bølger er beregnet som værende tilstrækkelig til både at afvande og fjerne eventuel kondens på undersiden af pladerne. Pladerne kan desuden leveres med antikondensbelægning ved behov. I den forbindelse har bl.a. følgende materiale dannet grundlag for analysearbjedet og kravspecificeringen: TOP-publikationerne Uventilerede undertage opbygning, Ventilerede undertage opbygning, Undertage Typiske Beskrivelsesafsnit, Undertage Begreber og egenskaber. SBI-Rapport 292, Undersøgelse af uventilerede undertage, 1998. BYG-ERFA-bladene: Undertage oplysning, materialer og projektering nr. 971124. Undertage udførelse og detaljer nr. 971125, Kondensrisiko ved aftrækshætter og kanaler nr. 971215, Fugtgennemslag i skalmurede skorstenspiber på konsol nr. 910215, Utætte metalinddækninger mellem tag og mur nr. 830316 Diverse leverandørforskrifter Udvidelser og bevægelsesmuligheder ved temperaturvariationer har været vurderet. Toleranceoptagelsen i den samlede løsning har været et afgørende element at få løst tilfredsstillende.tolerancer ved opretningen af tagfladen elimineres ved at anvende hatprofiler/trælægter som tagspærsopretning, blot profilerne er en andelse højere end de eksisterende lægter, og disse kan efterlades urørte. Optagelse af tolerancerne ved pladeoplægning kræver en nøjagtig flugt af pladerne. Øvrige tolerancer optages ved montagen af stållægternes Z-profiler. Ved gennembrydninger og tagfodsafslutninger optages tolerancer via alu-profilplader/duge. Forsøgstaget har indeholdt stort set alle former for gennembrydninger, hvilket har medført udarbejdelse af en række detailløsninger jf. projekttegningerne vedlagt i bilag 2. 13
Detalje ved kip Detalje af tagfod 14
Detalje af murkrave Detalje ved vindue Udviklingsfasen Udviklingen af prototypen af undertaget er gennemført med bistand og miniafprøvning hos Inter Profiles i Ebeltoft. Inter Profiles har bl.a. gennemført produktudviklingstiltag i forbindelse med udformning og bukning af tyndpladeprofillægter. Undertaget er i princippet sammensat af eksisterende profiltyper, så bortset fra eksperimenter med at bukke de rigtige lægteprofiler og forsøg med at aflede vand fra disse profiler, så viste miniafprøvningen hos Inter Profiles, at undertaget som projekteret kunne leve op til kravene omkring styrke og stivhed samt montage. Ved inddækninger, taggennembrydninger og tagfodsløsninger blev foreskrevet bukkede aluinddækninger. I forbindelse med procestænkningen valgtes pladestørrelser, så de kunne håndteres fra byggepladsen til montagen på taget af to mand. Der blev afholdt en række udviklingsmøder mellem de projekterende, udførende og producenterne undervejs i udviklingsfasen. Udvalgte detailløsninger vises ovenfor. For flere detaljer henvises til bilag 2. 15
Et oversigtsbillede af det nye undertag færdigmonteret før udlægning af teglsten. Afprøvningsfasen Første etape af forsøgstaget blev gennemført på den del af taget, hvor der var det største antal kviste og gennembrydninger. Dette indebar, at håndværkerne allerede tidligt i tagrenoveringsforløbet inden de var blevet fortrolige med såvel de nye undertagsprocesser som ejendommen i det hele taget blev kastet ud i den vanskeligste del af projektet til ugunst for forsøget. I anden etape af renoveringen af forsøgsdelen blev der rettet op på dette forhold, og erfaringerne fra første etape blev indarbejdet i processen. Anden etape forløb væsentligt bedre end første, delvist som følge af færre gennembrydninger og kviste, men også fordi håndværkerne efter eget udsagn var blevet mere fortrolige med løsningerne. Udlægning af tegl ovenpå det nye undertag ved ovenlysvindue under udførelse. I første etape lykkedes det ikke at fastholde intentionen om at anvende det nye undertag som midlertidig afdækning mod vejrliget. I stedet gjorde man som sædvanlig og fjernede indledningsvis en stor del af tagstenene, for derefter at afdække med presenninger og successivt etablere undertaget. Dette betød bl.a., at der forekom en 16
Afslutning af undertaget ved gavl. mindre vandskade i et par af de underliggende boliger, ligesom den planlagte logistikproces, med materialeleverancer just in time i afmålte mængder hejst op, der hvor de skulle anvendes, ikke fungerende. Disse forhold blev ændret til anden etape af forsøgstaget. En række af de projekterede inddækningsdetaljer blev i første etape ændret på byggepladsen, fordi man havde svært ved at arbejde med det nye materiale i form af de korrugerede stålplader, ligesom man fandt det enklere at udføre en række inddækninger med gummidug i stedet for aluinddækninger bl.a. fordi det i første etape var svært at opfylde tolerancekravene rundt om gennembrydninger og kviste ved oplægning af afdækningspladerne. I anden etape var disse udførelsesvanskeligheder overstået, og projekt- og udførelsesintentionerne kunne efterleves. Montage af undertaget i gang ved ovenlysvinduer, medens dele af det eksisterende tag fortsat er uberørte af arbejdet. 17
Processen Processen har primært været koncentreret om forhold som: Leverancer Byggepladslogistik Montage Reduktion/sammenlægning af arbejdsprocesser Produktdesignet har taget højde for just-intime-leveranceprincippet, hvor materialer først ankommer til byggepladsen, når de skal indbygges. Dette princip er anvendt og udviklet i en række forsøgsprojekter og medvirker bl.a. til en effektiv montageproces samt et minimalt spild som følge af svind og brækage. Som tidligere nævnt, blev leveranceprincipperne ikke overholdt i første etape af forsøgsdelen, men i anden etape hvor lærdommen fra første etape blev indarbejdet. Undertagselementernes størrelse og vægt blev designet, således at disse kunne oplægges og håndteres enkelt på taget, samtidig med at de kunne virke som afdækning for regn og andet vejrlig indtil den endelige tagbelægning etableredes. For processen betød dette, at arbejdsoperationen med afdækning kunne spares, ligesom undertagets konstruktion indebar, at arbejdsoperationerne lægtning og opretning kunne reduceres. For at skabe et sammenligningsgrundlag i forbindelse med vurderingen af arbejdsprocesserne ved at gennemføre såvel forsøgsrenoveringen som den traditionelle renovering, blev der gennemført en timeregistrering fordelt på arbejdsoperationer for de to renoveringsmetoder. Eksempler på registreringsskemaer fremgår af bilag 3. Arbejdet har været opdelt i tømrer- og murerarbejder samt i VVS-arbejder. Derfor blev der udarbejdet i alt fire registreringsskemaer som følger: Del A: Del A: Del B: Del B: Traditionel tagudskiftning, tømrer- og murerarbejder Traditionel tagudskiftning, VVS-arbejder Forsøgstaget, tømrerog murerarbejder Forsøgstaget,VVS-arbejder Registreringsskemaerne blev udfyldt dagligt af håndværkerne, og for den traditionelle tagudskiftningsdel udfyldt pr. opgang, så der har kunnet gennemføres en arealopgørelse/-afgrænsning af den traditionelle del ved sammenligningen med forsøgsdelen. I forbindelse med registreringen skal det betones, at den ikke er 100% nøjagtig, og at de fremkomne resultater hvor præcise de end må fremstå i behandlingen skal tages med forbehold for fejlregistreringer. Resultaterne vurderes dog nøjagtige nok til at danne grundlag for skøn over procesforholdene, og til at kunne anvendes som indikatorer på eventuelle procesforskelle og -gevinster. Registreringen viste, at det samlede tidsforbrug pr. m 2 tagflade til de to løsninger fordelte sig som vist i nedenstående skema. Renoveringsmetode Tagareal m 2 Totalt timetal tømrer og murer Timetal pr. m 2 Totalt timetal VVS Timetal pr. m 2 Timetal i alt m 2 Traditionel metode 1520 2467,5 1,62 676 0,45 2,07 Ny metode 570 1069 1,88 138 0,24 2,12 18
Arbejdsdiagram 120,00% 100,00% 80,00% 60,00% 40,00% 20,00% 0,00% 1 3 5 7 9 11 %-vis fordeling 13 15 17 19 Aktiviteter Forsøg Traditionelt Altså med næsten ens timeforbrug totalt set for alle arbejder, men med et merforbrug på tømrer-/murertimer pr. m 2 for forsøgstaget på ca. 16% i forhold til det traditionelt skiftede tag. Denne forskel vurderes at skyldes de væsentligt mere komplicerede forhold med inddækning af kviste m.v. på forsøgstaget sammen med det faktum, at forsøgets første etape tog længere tid, fordi håndværkerne ikke var fortrolige med det nye undertag mht. udførelsesmetode og detaljer. Forsøg på at skelne imellem forsøgstagets første etape og anden etape (østfacade med kviste og vestfacade uden kviste) indikerede en forskel i timeforbrug pr. m 2 på ca. 0,40 timer/m 2. Tages denne reduktion i regning til gunst for forsøgstaget vil timeforbruget til den traditionelle tagudskiftning ligge ca. 0,14 timer/m 2 eller ca. 10% over forbruget til forsøgstaget. Vurderet på baggrund af disse registreringer skønnes totaltimetallet/m 2 for de to metoder at være nogenlunde ligeværdige. Dette passer fint med de subjektive udsagn fra håndværkerne, der ligeledes vurderede de to metoder ligeværdige på tidsforbruget på processiden. Fordelingen af timer og den %-vise fordeling imellem de forskellige arbejdsoperationer for de to tagudskiftningsmetoder fremgår af bilag 4. Optegnes den %-vise færdiggørelsestakt fordelt på 18 arbejdsoperationer ses ingen signifikant forskel på færdiggørelsestakten imellem de to metoder. 19
Økonomi I forbindelse med vurderingen og sammenligningen af hhv. den traditionelle metodes økonomi og den nye metodes ditto, skal det pointeres, at udgifterne til materialedelen alene giver en indikation af det fremtidige niveau, da den anvendte løsning ikke er et resultat af en industriel proces, men alene er baseret på anvendelsen af allerede kendte produkter på markedet i en enkelt sag. I projektoplægget opereredes med et samlet økonomisk spillerum pr. m 2 tagflade for udviklingen af undertaget på ca. kr. 155,- ekskl. moms fremkommet som en andel på ca. kr. 75,- ekskl. moms for procesdelen og ca. kr. 80,- ekskl. moms for materialedelen. Den rene m 2 -pris for en traditionel udskiftning af et tegltag udgjorde ca. kr. 500,- ekskl. moms. Under udviklingsforløbet er det blevet fremhævet, at der til forsøgets gunst rettelig burde lægges ca. kr. 700,- kr. ekskl. moms/m 2 i sparede udgifter til fast overdækning af taget under udskiftningen i forbindelse med en traditionel gennemførelse.altså et samlet spillerum på ca. kr. 850,-/m 2 for udvikling af det nye undertag. Licitationen gav til resultat, at den traditionelle tagudskiftning kostede ca. 1.300 kr./m2 ekskl. moms og af forsøgstaget kostede ca. 1.635 kr./m 2 ekskl. moms. Baseret på licitationsresultatet, udgør merprisen for forsøgsdelens tagudskiftning ca. kr. 335,-/m 2 ekskl. moms. Sammenholdes denne merudgift med spillerummet for den rene tagudskiftning ekskl. overdækning på kr. 155,-/m 2 opnås en samlet udgift på ca. kr. 490,-/m 2 ekskl. moms til undertaget, som sammenholdt med det oprindelige spillerum for udviklingen af det nye undertag ligger væsentligt over dette, men som sammenholdt med løsningen med overdækning af taget ligger væsentligt under de 850 kr./m 2 ekskl. moms. Procesanalysen har indikeret, at merprisen på forsøgstaget alene udgøres af forskelle i materialepriserne, og at den ikke er et resultat af forskelle i timeforbrug. Det skal understreges, at en industrialisering af produktet samt de procesrelaterede gevinster skabt ved erfaringer fra anvendelsen af produktet givet vil reducere omkostningerne til undertaget væsentligt. Det kan dog ikke påregnes, at størrelsen af de samlede produkt- og procesbesparelser når et niveau, hvor de kan konkurrere økonomisk med et traditionelt undertag. Sammenlignes med tagudskiftninger, hvor der etableres fast overdækning som beskyttelse mod vejrliget og af hensyn til sæsonudjævning, udgør metoden dog et økonomisk attraktivt alternativ til de traditionelle metoder, men den vil ikke give nær samme indendørs arbejdsbetingelser, som den overdækkede arbejdsplads. Oversigtsbillede af forsøgstaget. 20