Er du introvert? Betydningen af at være introvert og en historie om Caroline



Relaterede dokumenter
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med drengene

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

BLIV VEN MED DIG SELV

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

MGP i Sussis klasse.

Interview med Thomas B

Du er klog som en bog, Sofie!

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.

Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"

Børnehave i Changzhou, Kina

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Inklusion og Eksklusion

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Søndag d.24.jan Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr.10.15).

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

På den rette hylde. Hvis du vandt den store lottogevinst lørdag aften - ville du så møde på arbejde igen mandag morgen?

EN E-BOG FRA MIG TIL DIG

Klatretræets værdier som SMTTE

Information Tinnitus

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

Bilag 10. Side 1 af 8

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Arbejdsark i Du bestemmer

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Resultater i antal og procent

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

Guide til lønforhandling

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

KOMMENTARRAPPORT. Farsø Efterskole, Eftersk. ved Risgårde Bredning Vesthimmerlands Kommune (Privatskoler) Termometeret

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Broen, Gladsaxevej

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

3 trin til at håndtere den indre kritik

Bilag nr. 8: Interview med Lars

HVAD & HVOR HOLDER DU DIG TILBAGE?

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Min Livshistorie. Skriv eventuelt livshistorien sammen med dine pårørende, det giver ofte en god oplevelse. God fornøjelse. Navn:.

Præsentations øvelser frem til forumsnak.

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

Et godt valg -2. Daniel hører fra Gud

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren

Otte typiske egenskaber for introverte og ekstroverte

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

Det autentiske liv 15. marts 2007.

Dagbog fra Ramadan 2005

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Aggression eller Misforståelser?

Forord. Julen Hej med jer!

GUIDE. til ugens vigtigste møde. Mødet med dig selv som eneste deltager.

Mini guides til eksamen

MALTE: Er det ikke på tide, at du snart får dame på? FREDERIK: Øhhh.. Det har jeg da allerede... MALTE:

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

SAMMEN. Lad os gøre det

Min morfar Min supermand

Hvor er det dog en overvældende følelse, at stå her med eksamensbeviserne i. hænderne, huerne på hovedet - og formentligt en gang god sprit i blodet!

GOD KLINISK PRAKSIS PLEJE AF BEBOER MED DELIR (NONFARMAKOLOGISK)

Teamsamarbejde om målstyret læring

Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22, tekstrække

Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Transkript:

Er du introvert? Betydningen af at være introvert og en historie om Caroline Af erhvervspsykolog Marianne Løwe ejer af Løwe Consulting, marts 2015 Caroline egen fortælling om at være introvert: Jeg er sådan én, der går til fest og gemmer mig på badeværelset. Sådan en der går tidligt i seng når jeg deltager i sociale arrangementer med overnatning. Sådan en der godt kan lide at gå en tur for mig selv i spisepausen. Jeg er ikke genert, og jeg har ingen sociale fobier. Jeg er introvert, jeg lader op alene, og det er okay. Jeg ved, at det var i bedste mening, da min gamle studiekammerat for år tilbage med begejstring informerede mig om:..ved du man kan få handicaptillæg til sin SU, når man lider af social fobi eller angst?.men det var jo ikke ligefrem smigrende at høre for mig. Og heller ikke aktuelt. Lad mig understrege en gang for alle, at introversion ikke er det samme som social angst. Introversion er ikke en diagnose, der skal afhjælpes, det er en måde at være på, som er helt normal og kompetent. Jeg foretrækker at få energi i eget selskab og uden det er et udtryk for ikke at ville være social eller have lyst til at være sammen med andre jeg ønsker det blot i lidt mindre doser. Jeg er også sådan en, der elsker en ro og fordybelse, en god bog, nærvær med veninderne eller en weekendtur med kærestetid på et lille hotelværelse. Jeg er ikke asocial, bare fordi jeg har brug for at trække mig lidt mere indimellem. Og jeg er ikke alene. Ca. en tredjedel af befolkningen er introverte. Alligevel oplever jeg ofte, at introversion negligeres som generthed eller decideret uvillighed til at være en del af flokken. Et nej tak til fredagsbaren efter arbejdstid bliver ofte mødt med et hvad skal du da? og erfaringen siger mig, at ingenting aldrig er det svar, der bliver efterspurgt. Det kan jeg på sin vis godt forstå. Det bryder jo med vores sociale konventioner. Menneskeligt samvær er mere velansat acceptabelt end ikke-menneskeligt samvær, så hvordan forklarer jeg, at det ikke er noget den anden skal tage personligt? Det er ikke dig, det er mig. Jeg vil rigtig gerne være en del af flokken jeg vil bare rigtig gerne være det på en måde, som jeg også har lyst til at være det på. Hvis du, som jeg, er introvert, har du garanteret også smidt en lille hvid løgn for at undgå ovenstående. Måske har du, som jeg, også oplevet at blive kaldt kedelig, og måske synes du som jeg heller ikke, at det er en særlig flatterende beskrivelse. Så er det nemmere at stikke en lille, hvid løgn og sige, at man har et møde tidligt næste morgen, skal til familiefødselsdag, skal forberede en arbejdsopgave, hente kæresten i lufthavnen eller har lovet sig væk til kaffe og småkager hos bedstemor ja, der er faktisk ingen grænser for, hvor mange undskyldninger, der er mere socialt acceptable end jeg har bare ikke lyst i dag. De fleste arbejdspladser er i meget høj grad præget af at være indrettet til en ekstrovert verden og således på de ekstrovertes præmisser. Vi bliver bombarderet med indtryk og henvendelser 24 / 7 som gør det svært for os, der er introverte at

vise, vi reelt ønsker at være en del af flokken, fordi vi aldrig når at være hurtige nok og på forkant. Vi er konstant tilgængelige og PÅ, vi sidder i åbne kontorlandskaber, har stående tavlemøder, cafeborde på gangene og dynamiske brain-stormmøder. Jeg drømmer som introvert om et fællesskab, hvor der også er plads til os, der foretrækker lidt mere dybe samtaler over en kold øl frem for kædedans på bordene og shots til en tier. I en kultur hvor vi både er berømte og berygtede for mange festlige sociale arrangementer såvel privat som på uddannelsesstedet eller arbejdspladsen. Jeg er træt af at blive sat ved siden af en sjov udadvendt glad fætter til familiefesten i håb om at han kan peppe mig lidt op! Dybest set er det også synd for ham, at få mig til bords, der foretrækker lidt mere ro på konversationen. For de fleste introverte betyder længere varende sociale arrangementer, navnlig hvis man også skal overnatte og bo tæt sammen såsom: Dage med teambuilding, seminarer, internatkurser, forældre hytteture, fester o.l. at man får klamme håndflader og søvnløse nætter, længe inden vi overhovedet har fundet ud af, om vi vil deltage hvis vi overhovedet har et valg. Og nogen gange kan du ikke tillade dig at melde fra, når arbejdet f.eks. holder 2 dages seminar med social teambuilding for at knytte afdelingen bedre sammen. Jeg selv skulle praktisk talt skubbes ud af døren til et sådant arrangement, og var mest af alt klar til at tage hjem samme dag, som vi tog af sted. Det skyldes bestemt ikke uvillighed til at være en del af flokken. Det handler heller ikke om, at jeg ikke er interesseret i at lære mine kolleger at kende, eller at jeg er for genert til at starte en samtale. Det handler om energi. Ekstroverte får energi af at være i selskab med andre. Introverte får energi af at være mere alene. Dermed ikke sagt, at introverte ikke bryder sig om selskab eller for så vidt ekstroverte ikke også har brug for ro og alene tid. For min part som introvert, vidste jeg godt på forhånd, at et 2 dages tæt samvær, smalltalk og social teambuilding ville æde min energi op hurtigere end jeg kunne nå at genoplade. Også selvom hensigten fra min lederes side var rigtig velment og helt forståelig. Jeg tog af sted med intentioner om at finde mit bedste ekstroverte jeg frem, og ikke sidde for meget for mig selv og 'lade op'. Jeg tog ikke hjem. Jeg har gennem lang tid arbejdet med coaching og selvudvikling, og det ville derfor være for stort et nederlag at give op så hurtigt på noget så vigtigt, som jeg desuden havde mødepligt til. Ja, faktisk så vigtigt, at du er nødt til at stå det igennem, hvis du vil gøre dig forhåbninger om at få et godt kollegialt forhold til de andre. Men hvorfor skal det være enten eller? Hvorfor skal jeg enten give op eller 'stå det igennem'?' Det er en kæmpe udfordring at skabe nye relationer under forhold, der ikke tilnærmelsesvis understøtter min måde at være på, og det virker paradoksalt at et så langt socialt arrangement både er stedet, hvor jeg føler mig allermest utilpas og stedet, hvor jeg skal skabe grobund for mine allervigtigste relationer. Jeg er ofte blevet mødt af folk, der synes, at introversion og ekstroversion er noget nymodens psykologi og en dårlig undskyldning for at være genert. Men teorien er hverken synderligt ny eller tilnærmelsesvis usagligt underbygget. Den er fremsat af den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung i 1921 som bl.a. beskriver de to

arketypiske måder at være på som henholdsvis introvert og ekstrovert. Dette arbejde er videreudviklet af Meyers Briggs type indikator analyse også kaldet MBTI og JTI. Grundlæggende karakteriseres den introverte ved at samle energi ved at være mere alene eller i mindre forsamlinger i modsætning til den ekstroverte, der samler energi gennem ydre påvirkninger og sociale sammenhænge. Den introverte er mere tøvende, eftertænksom og værdsætter tid til fordybelse, hvorimod den ekstroverte trives med handling og afveksling. Den introverte er særligt god til arbejdsopgaver, der kræver stor koncentration og fokus, og den ekstroverte er særligt god til at arbejde i grupper og være opsøgende. Vi vil ofte opleve, at vi både har introverte og ekstroverte behov og sider. Det er de for de færreste et enten-eller om man lader op i den indre eller ydre verden. De fleste af os foretrækker dele fra begge præferencer dog er denne ene præference mere dominant end den anden. Nogle er overvejende introverte og andre er overvejende ekstroverte. Det er derfor meget vigtigt at understrege: At ekstroverte personer også har brug for at være alene og have ro på, ligesom introverte personer også har brug for selskabelighed og udadvendthed. Og i forhold til vores adfærd kan f.eks. introverte mennesker sagtens være både højtråbende og selskabelige forskellen er, at de er det mest omkring folk de kender godt og ikke lige så længe ad gangen. Eller du kan opleve en ekstrovert person udvise en stille reflekteret adfærd. Præferencer udtrykker det du mest foretrækker og har behov for og ikke nødvendigvis den adfærd du udviser. Adfærden er bestemt af det der er brug for i den aktuelle kontekst. Oversigten viser forskellene på om du overvejende henter din energi i den indre eller ydre verden: Er du overvejende ekstrovert eller introvert? Hvordan får du energi? Hvilken beskrivelse kommer tættest på den måde du genkender dig selv i forhold til hvad du foretrækker når du lader op? Ekstrovert: Præference for at få energi fra omgivelserne, gennem handling, deltagelse i begivenheder i den ydre verden og kontakt med andre. - Opmærksomhed rettet mod den ydre verden - Foretrækker at tale om problemerne - Lærer bedst gennem handling eller diskussion - Går i bredden med interesser - Tilbøjelig til at tale og derefter tænke Introvert: Præference for at få energi fra egen indre verden gennem stille eftertanke, fokus på din egen verden af tanker og ideer. - Opmærksomhed rettet mod indre overvejelser - Foretrækker at tænke over problemerne - Lærer bedst gennem refleksion og mental træning - Går i dybden med interesser - Tilbøjelig til at sætte tanke før handling eller tale

Hvilke af de to beskrivelser er overvejende din ynglingsverden, når du henter energi? Men kan jeg som introvert så ikke bare lære at være lidt mere ekstrovert? Jo, det kan jeg. Jeg kan godt lære at blive bedre til at være opsøgende, blive bedre til at være mere udadvendt overfor andre, tage til fest og måske ikke gemme mig på badeværelset, og det er noget jeg træner. Hver dag. Det er blot vigtigt at anerkende, at man ikke holder op med at være introvert og foretrække mere egentid, selvom du er tillært ekstrovert adfærd. En præference ændrer sig ikke så meget gennem livet. Ofte er indstillingen dog, at introversion er noget, man kan arbejde sig ud af ved hjælp af selvudvikling og træning. Jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange jeg er blevet opfordret til at være spontant social og gå med i byen for at 'komme lidt ud af min comfort zone'. Hvorfor går det aldrig den anden vej? Hvorfor er der aldrig nogen, der opfordrer festaberne til at lægge sig lidt hjem på sofaen for at komme ud af deres comfort zone? Problemet er, at vi som introverte i mangel på at have modet til at sige fra, eller tro mere på os selv, er tilbøjelige til i stedet at undskylde os for meget og underkende de behov vi har som introvert. Vi smider om os med små, hvide løgne i stedet for at stå ved os selv og være sociale på vores måde. Når nu op mod en tredjedel af Danmarks befolkning er introverte hvor gemmer I jer så? Hold op med at undskylde jer, hold op med at snige jer ud af bagdøren. I er ikke alene, og I er ikke forkerte. Lad os drikke et glas rødvin sammen, læse i stilhed sammen og dyrke det sociale sammen på en måde der også tilgodeser vores behov. Lad os være modige og melde os ind i festudvalget sammen og lad os udvide rammerne for, hvordan vi er sociale sammen. Lad os selv gå forrest og skabe det fællesskab, hvor der tilgodeses begge typers behov. Så kan vi også på en god måde være en del af flokken. Vi er nemlig ikke asociale! 5 konkrete anbefalinger og redskaber til dig som introvert: 1: Accepter dig selv som du er Du er introvert, og det er meget okay. Introvertes personlige egenskaber er bl.a.: At være gode til at lytte, vise tillid og nærvær, fremstå rolige og tålmodige, giver andre mennesker plads. Tænker før de taler og kan lide at fordybe sig og arbejde fokuseret. 2: Vælg nogen at betro dig til Du behøver ikke sige jeg er introvert, men vær åben over for andre, måske bare et par stykker i flokken, om at du ikke har lyst til for meget social udadvendthed. Og arbejd med det er ok ind imellem at sige fra og `nej tak`, så du respekterer dine egne behov i en meget udadvendt social verden. 3: Øv dig og få feedback fra en kollega Meld dig til at stå for et fagligt oplæg på et møde, deltag i et udvalg eller i den gruppe der skal planlægge næste teamdag på kontoret. Det viser at du gerne vil være en del af flokken og aktiv deltagelse frem for at gemme sig for meget. Det kan for nogle

være godt at alliere sig med kollega der f.eks. kan give dig feedback på et indlæg du har præsenteret, eller feedback på at du øver dig på at få sagt noget på et møde. 4: Lav holdbare aftaler med dig selv Så du får brudt dine mønstre f.eks. ikke altid at være for stille på møder så andre tror du er uengageret fordi du ikke siger noget vis i stedet at du lytter og vær med. At det er ok at takke nej til sociale arrangementer uden dårlige undskyldninger eller skyldfølelse sig blot at det er sådan du har det og på ingen måde handler om den anden part eller at du ikke vil ses. Det er ok at beslutte at gå tidligt hjem uden at føle sig forkert. 5: Lad dig inspirere af litteraturen F.eks. Anna Skyggebjergs bog Introvert stå ved dig selv og Susan Cains bog Ro. Begge bøger giver en god indsigt i at være introvert og har gode ideer til redskaber for dig selv. Anna Skyggebjerg udtaler om styrkerne ved at være introvert: Introverte er naturligt stille. Vi tænker, før vi taler. Vi lytter mere end vi taler. Vi er gode til at arbejde selvstændigt og koncentreret, at være nærværende og tænke kreative og originale tanker. Vi er gode ledere, fordi vi lytter og giver plads til, at andre kan gøre det, de er bedst til. Og så er vi gode venner, kolleger og kærester. Måske ikke, når der skal festes, men når der skal lyttes og observeres, udtænkes nye veje og siddes hos. Og generelt når tempoet trænger til at komme ned. Festerne? Dem vil vi i reglen gerne hjem fra, længe før de ekstroverte. Også selvom vi har det sjovt. Vi går nemlig ikke hjem, fordi vi keder os eller er arrogante og synes, de andre er under vores niveau. Vi går hjem, fordi vi er introverte: Fordi vi bliver tappet for energi af at være sammen med mange mennesker i lang tid. Det er derfor, vi er nødt til at snuppe en pause ind imellem ude på altanen eller på badeværelset. Og sidst på aftenen, når de ekstrovertes hjerner er kommet helt op at køre og kan blive ved natten lang, ja så trænger vores introverte hjerner til at komme hjem og gøre det, de gør bedst: Bearbejde input og genoplade. Ud af pailletterne og ind i en pyjamas, tak. Introverte er selvfølgelig indbyrdes forskellige. Vi er trods alt ikke alene defineret ved at være introverte. Det betyder, at en introvert kan være... nå ja, en virkelig dum og ufølsom skid. Jeg synes bare, jeg er nødt til at nævne dette kedelige faktum. Måske især af hensyn til ekstroverte læsere, som synes, jeg tilskriver os introverte alle de positive karakteristika og efterlader de ekstroverte med alle de negative. Det gør jeg ikke. Men malet med den brede pensel, er introverte tænkende mennesker. Vi er stille, lyttende, nærværende, kreative og gode til at give andre mennesker plads. Og i grunden ret okay. Kilde: Interview i Alt for Damerne, 2014