Fra: Susanne Voss, tidligere formand for Haveforeningen Rønhøjgård Til: Medlemmer af Haveforeningen Rønhøjgård Hvis du har læst referatet fra den ekstraordinære generalforsamling med indlæggene fra Anna-Grethe Jensen, Berit Zimling Eriksson og Betty Kirstein, kan jeg godt forstå, hvis du sidder tilbage med følelsen af, at det var på tide, at formanden blev udstillet for hele foreningen. Jeg vil bede dig læse dette brev og bagefter tænke over, om det nu også er hele sandheden, som de 3 tidligere medlemmer af bestyrelsen er fremkommet med? Det vil jeg gerne have, at du skal tænke over, når du læser det følgende, jeg som afgået formand gerne vil dele med dig, og som jeg synes, jeg skylder at fortælle foreningens medlemmer, nu de selv har lettet på låget Gerd, Frank og Annette har 100 % støttet mit formandskab også selv om vi ikke altid har været enige. Vi 4 har haft heftige diskussioner i forbindelse med bestyrelsesarbejdet, men altid med respekt for hinandens kompetencer og forskelligheder. Det er det, der har været vores styrke som bestyrelse i en meget svær tid, og fortsat er det i den situation, den ekstraordinære generalforsamling har sat os og foreningen i. Lidt om baggrunden for den nuværende situation: I oktober 2012 modtog jeg en opringning fra den daværende konstituerede formand Berit Zimling Eriksson, som på vegne af daværende bestyrelse var bemyndiget til at spørge, om jeg havde lyst til at indtræde som formand i foreningen på generalforsamlingen marts 2013 med mindre, der var stemmeflertal imod mig. I den følgende tid havde jeg nogle telefonsamtaler med Berit, hvor jeg fortalte, at det mit hjerte bankede mest for var at være med til at skabe forandring og at få mulighed for at arbejde med en stærkt tiltrængt opgradering af foreningens kommunikation til medlemmerne (herunder en ny hjemmeside og en officiel facebookgruppe, men jeg ville også gerne være med til at sætte mit præg på foreningsbladet). Desuden gav jeg en ærlig udmelding om, hvordan jeg er som person. Jeg siger, hvad jeg mener, og jeg står ved mine ord. Jeg er klar over, at jeg fylder meget og ikke er en person, som falder i et med tapetet. Svaret fra den daværende bestyrelse var, at foreningen trængte til en stærk formand, der kunne skære igennem. Efterfølgende blev jeg indbudt til et møde med daværende bestyrelse, hvor jeg fik lejlighed til at præsentere mig og fortælle, hvem jeg er. Jeg pointerede, hvordan min stærke personlighed kan virke, og hvilke forventninger jeg som formand ville have til bestyrelsesmedlemmerne.
Jeg forventer, at man kommer velforberedt til bestyrelsesmøderne, at bestyrelsesmøderne kan afvikles inden for et rimeligt tidsrum. Udvalgsformændene agerer selvfølgeligt som sådan og tager sig af de opgaver og beslutninger, der hører under udvalget. Sidst men ikke mindst forventer jeg, at alle ville være loyale over for de øvrige medlemmer af bestyrelsen og de beslutninger, bestyrelsen træffer også selv om man personligt havde stemt imod et forslag, der af bestyrelsen blev vedtaget. Det vil sige, at man støtter op om disse beslutninger over for dem, man taler med i foreningen, det være sig naboen, en på stien, på containergården eller andre. Der er ingen indsigelser til dette, hvorfor jeg vælger at stille op til posten som formand i den tro, at vi alle er enige om at arbejde for foreningens bedste. Til generalforsamlingen i marts 2013 fortsatte det meste af den siddende bestyrelse kun suppleret med to nye medlemmer, som aldrig havde arbejdet med eller været tæt på bestyrelsen i Rønhøjgård før, nemlig Helle Pedersen og mig. Resten af bestyrelsen bestod af medlemmer, som også i 2012 var i bestyrelsen. Der ud over blev der valgt en ny suppleant, som heller aldrig havde været tæt på bestyrelsen før. Det kan være vigtigt at huske denne konstellation, når der fremkommer beskyldninger mod mig om manipulation, egenrådighed mv. I min tid som formand har bestyrelsen til enhver tid kunnet stille et mistillidsvotum begrundet i fx samarbejdsvanskeligheder, hvis der blandt bestyrelsesmedlemmerne var opbakning til det. Det mistillidsvotum har jeg aldrig fået, og nu undrer det mig, at Anna- Grethe og Berit først uden for bestyrelsen fik mandat til at vælte bestyrelsen med mig som formand. Jeg håber, at det også undrer jer i foreningen? Hvad er der sket i foreningen, mens jeg har været formand? Under mit formandskab har foreningen fået en helt ny hjemmeside. Der er stadig plads til ændringer, men en hjemmeside er netop et dynamisk medie, hvor der altid vil forekomme opdateringer og ændringer. Vi har i dag en hjemmeside, hvor alle udvalgsformænd nemt og uden specialviden kan slå deres nyheder op på udvalgets sider og derigennem være i nærkontakt med medlemmerne hurtigt og effektivt, hvis der er nyheder, de vil have ud. Her ud over har alle udvalg fået deres egne e-mailadresser, så medlemmer kan skrive direkte til den person/udvalg, som skal løse deres problem eller spørges til råds. Derud over har foreningen i dag en officiel facebookgruppe, som rigtig mange af foreningens medlemmer følger, og som vi har haft stor glæde af at bruge til statusopdateringer under forskellige arrangementer i foreningen. Vi modtager også henvendelser her, som vi besvarer. Facebookgruppen er også et forum, hvor foreningens medlemmer kan komme i kontakt med hinanden, hvis de mangler hjælp til et projekt eller gerne vil dele deres erfaringer med andre.
Vi har fået nye og flere telefoner, så alle udvalgsformænd nu har et direkte telefonnummer under haveforeningen. Det betyder, at medlemmerne hver torsdag kan komme direkte i telefonisk i kontakt med det bestyrelsesmedlem/udvalgsformand, som de skal tale med. Tidligere ringede man tilfældigt til enten formanden, næstformanden eller kassereren, også selv om man skulle tale med byggeudvalgsformanden. Vi arbejdet på at få Drop-box op at køre, så bestyrelsen har et virtuelt rum, hvor alle dokumenter/korrespondancer gemmes for eftertidens bestyrelser og ikke, som det hidtil har været, gemt på det enkelte bestyrelsesmedlems egen computer og aldrig overleveret. Projektet med Drop-Box blev desværre ikke helt gennemført, inden bestyrelsen blev stemt hjem til den ekstraordinære generalforsamling i oktober 2013. Under mit formandskab har jeg også være foregangskvinde for, at der ikke længere opbevares kontanter i foreningshuset, og at alle betalinger i forbindelse med salg kun kan ske via netbank. Tidligere fungerede det sådan, at efter et salg gik kassereren hjem med mange tusinde kroner og måtte opbevare dem, indtil hun kunne komme i banken næste formiddag. Dette er blot et udpluk af de opgaver, der er løst under mit formandskab. Hvis jeg har været i tvivl om en arbejdsgang, har jeg spurgt; hvorfor gør vi sådan?. Det har virket voldsomt for nogle bestyrelsesmedlemmer, at der kom to nye medlemmer i bestyrelsen, som spurgte ind til tingene og havde en anderledes tilgang til tingene. Men jeg har følt, at det var nødvendigt at ryste posen, så vores forening blev drevet mere tidssvarende. Jeg er bevidst om, at der var medlemmer i bestyrelsen, som var utrygge ved disse ændringer, men nogle af dem har siden erkendt, at ændringerne har været en hjælp i den daglige drift. Jeg vil også gerne gøre opmærksom på, at jeg har indkaldt rettidigt til bestyrelsesmøder, først med en foreløbig dagsorden sammen med en mail, hvori jeg efterlyste forslag eller punkter til den endelige dagsordenen. Herefter er den ordinære indkaldelse fremsendt rettidigt med indkomne forslag fra bestyrelsesmedlemmerne. Derfor mener jeg, at det ikke har noget på sig, når jeg bliver beskyldt for ikke at tage gamle sager op på bestyrelsesmøder. Det har til enhver tid været muligt for medlemmerne i den tidligere bestyrelse at bede om, at vi fortsatte sagsbehandling af uafsluttede sager, og fra den dag, hvor det blev mig bekendt, at vi manglede nogle punkter, så var de med på bestyrelsesmøderne.
Svar på Anna-Grethe Jensens indlæg Jeg synes, at Anna-Grethe kommer med nogle endog meget grove beskyldninger mod mig i sit indlæg. Jeg tror, at de bunder i følgende 3 sager fra hendes tid i bestyrelsen. 1) Anna-Grethe sendte et foreningsblad til tryk uden endelig godkendelse fra ansvarshavende redaktør (mig). 2) Anna-Grethe var ansvarlig for arbejdsgruppen, da foreningens Vedtægter og ordensregler skulle revideres. Både første og andet tryk var behæftet med fejl. 3) Anna-Grethe havde været primus motor, da det blev besluttet at udlægge sten i de grønne områder på Brombær Allé også selv om det strider imod foreningens vedtægter, at man deltager i sager, man har personlig interesse i (henholdsvis 4.1 i ordensreglerne og 10.6 i vedtægterne). Ad 1 Anna-Grethe fortæller, at hun modtog rigtig mange rettelser til bladet, og det er sandt. Rettelserne kom fra 2 medlemmer i Medieudvalget. Bl.a. fra mig, der står som ansvarshavende redaktør for bladet. Jeg bad om at få fremsendt den Publisher-fil, som bladet blev sat i, så jeg selv kunne indføre mine rettelser. Dette ønske blev ikke imødekommet, selv om jeg har flere års erfaring i programmet Publisher. Den anden korrekturlæser i Medieudvalget, Helle, som er forlagsredaktør, fremsendte også mange rettelser. Da vi modtog det trykte blad, oplevede vi, at mange af vores rettelser ikke var implementeret, og at det endelige blad er fyldt med både sproglige og redaktionelle fejl. Jeg mener ikke, at Anna-Grethe har ret, når hun siger, at der var et flertal i korrekturudvalget, og at jeg som ansvarshavende redaktør ikke kunne få min vilje. Helle ringede meget oprørt til mig, efter at have modtaget det trykte blad. Anna-Grethe har tilsidesat al almindelig procedure i forbindelse med sats og distribution af bladet uden endelig godkendelse af den ansvarshavende redaktør. Hvis du er i tvivl om rigtigheden af dette, kan du læse det seneste blad igen, og få syn for sagen. Det skal medgives, at vi var 2 nye medlemmer i Medieudvalget, som brugte helt nye metoder i vores korrekturarbejde. Vi arbejder begge med tekster til hverdag og har rutine i korrekturlæsning med tilhørende elektroniske værktøjer, som vi helt naturligt også bruger, når vi laver frivilligt arbejde. Anna-Grethe efterlyser dialog med mig, men en dialog går begge veje, og hun kunne til enhver tid kontakte mig. Det skete ikke.
Ad 2 Når man citerer, så skal man huske at citere alt. Forud for at jeg skriver, at Anna-Grethe læner sig tilbage, så er det fordi, hun i en mail peger på dem, der havde læst korrektur og giver dem skyld for fejlen i opsætningen af Vedtægter og ordensregler. Grunden til, at jeg reagerede som formand for Medieudvalget var, at det var faldet Helle (forlagsredaktør) for brystet, at hun blev stillet til ansvar for fejlene. Ad 3 Sagen om stenene på Brombær Allé har nok været den værste sag i min tid som formand for foreningen. Sagen blev første gang rejst af have 161 på generalforsamlingen marts 2013, hvor medlemmet fremførte, at udlægningen af sten på Brombær Allé stred mod vores vedtægter. Efter generalforsamlingen modtog bestyrelsen en skriftlig klage, hvor have 161 bad bestyrelsen om at fjerne stenene. Medlemmet skrev også til kredsformanden og Kolonihaveforbundet. Da kredsformanden modtog klagen, skrev hun til mig og bad mig få ordnet den sag. På bestyrelsesmødet, hvor vi behandlede den første skriftlige klage, blev jeg informeret om, at alt var, som det skulle være. Jeg stolede på informationen og gravede ikke yderligere i sagen på det tidspunkt. Da jeg fik klagen gennem kredsformanden, opsøgte jeg medlemmet i have 161, og vi fik en snak om forløbet om udlægningen af stenene. Her gik det op for mig, at det primært havde været Anna-Grethe, som havde henvendt sig til de berørte medlemmer og været primus motor i sagen om udlægning af sten. Det strider imod vores vedtægter, at man er involveret i sager, der påvirker en selv. Derfor måtte jeg, i første omgang, give medlemmet ret og herefter rejse sagen på førstkommende bestyrelsesmøde. Jeg havde skriftligt forberedt bestyrelsen om, at der var begået en overtrædelse af foreningens vedtægter og ordensregler. Inden sagen blev taget op på bestyrelsesmødet, blev Anna-Grethe bedt om at forlade lokalet og vente på kontoret, mens resten af bestyrelsen behandlede sagen. (I følge vores vedtægter 10.6 kan man ikke deltage i behandling af en sag, hvor man er personlig involveret). Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg igennem ca. 1 time måtte kæmpe stærkt for at give medlemmet i have 161 oprejsning og retfærdighed, idet 10.6 i vores vedtægter var blevet overtrådt og 4.1 i ordensreglerne. Jeg er klar over, at diskussionen, kunne høres af Anna-Grethe i lokalet ved siden af. Det kan ikke have været sjovt at lægge øre til, og ej var det som formand behageligt at måtte forklare, at man ikke heller ikke selv om man sidder i bestyrelsen kan forvalte vedtæger efter forgodtbefindende. Den aften havde bestyrelsen ét af de værst tænkelige bestyrelsesmøder, men det var en diskussion, der måtte tages og en sag, jeg som formand også skulle vinde. Ikke vinde personligt, men fordi en formand nu en gang er juridisk er forpligtet til at sørge for, at vedtægter og ordensregler bliver overholdt.
Til orientering havde jeg inden bestyrelsesmødet besluttet mig for, at hvis bestyrelsen nægtede at fjerne stenene fra Brombær Allé, ville jeg forlade min post som formand. Det blev, som I ved, ikke formanden, der forlod bestyrelsen, men Anna-Grethe der forlod bestyrelsen. Næste morgen kontaktede jeg Gravmand og bad dem påbegynde fjernelse af stenene. De sidste sten bliver flyttet i forbindelse med sidste del af kloakprojektet. Svar på Berit Zimling Erikssons indlæg Det er ingen hemmelighed, at vores kemi ikke passer sammen. I min korte tid i bestyrelsen oplevede jeg en næstformand, der to gange truede med at trække sig fra bestyrelsen. Jeg har senere fået at vide, at det har været kutyme fra hendes side stort set i alle de år, hun har været i bestyrelsen. Jeg skal blankt indrømme, at disse informationer ikke gav mig den store tillid til næstformanden. I skrivende stund husker jeg ikke, hvorfor hun ville trække sig første gang under mit formandskab. Men anden gang var begrundelsen, at hun var raget uklar med en nabo, som skriftligt havde klaget over, at hun som næstformand og medlem af driftsudvalget og dermed en af dem, der påtaler over for andre havelejere, hvordan man overholder ordensregler ikke selv havde overholdt ordensreglerne. Dette indrømmede Berit, da bestyrelsen skulle behandle den klage, der var kommet fra naboen. Der er flere årsager til, at jeg kun nødtvunget har henvendt mig meget til næstformanden. Jeg følte ikke, at jeg kunne stole på hende, og at hun ikke havde svært ved at falde sit forretningsudvalg i ryggen. Det oplevede jeg, da forretningsudvalget (Gerd, Berit og jeg), efter pålæg fra bestyrelsen, skulle bede Aktivitetsudvalget om at give bestyrelsen adgang til deres regnskaber to gange årligt. På mødet med Aktivitetsudvalget afveg Berit fra vores direktiver og talte imod bestyrelsens beslutning. Til orientering hører Aktivitetsudvalget under Forretningsudvalget, da udvalget ikke har et bestyrelsesmedlem i udvalget og har adgang til penge, som tilhører foreningen. På vej hjem fra mødet fulgtes jeg med Gerd, og jeg spurgte hende, om jeg var den eneste, der syntes, at det var uhørt at falde sit forretningsudvalg sådan i ryggen. Jeg fik at vide, at det ikke var atypisk for næstformanden. Herefter valgte jeg, at henvende mig til Gerd, som både bestred posten som kasserer og medlem i forretningsudvalget, når jeg manglede informationer om foreningen eller manglede en at sparre med. Jeg mener, at Gerd er et af de mest kompetente bestyrelsesmedlemmer, vi har haft i den tid, jeg har siddet i bestyrelsen. Det er ikke for at forklejne hverken Annette eller Frank, men Gerd har haft en enestående flid og et fremragende engagement, som i alle henseender er kommet vores forening så meget til gode.
Første gang næstformanden og jeg krydsede klinger var på det stiftende bestyrelsesmøde, hvor hun ønskede at få to betydningsfulde udvalgsposter, nemlig formandskabet for både vurderingsudvalget og salgsudvalget. Det nedlagde jeg veto mod. Man kan ikke sidde på begge formandsposter hvem skal så kontrollere, om der sker fejl i salgs- og købsproceduren, når samme person både skriver vurderinger og salgskontrakter? I første omgang fortalte Berit mig, at hun skulle have disse to poster, fordi det stod i vores vedtægter. Det gør det ikke. Det var og er stadig i min optik, som at være den lovgivende og udøvende magt på en gang, hvis man sidder som formand på begge poster. Det har aldrig været god skik. Set ude fra har vores næstformand har haft mange kasketter på. En som næstformand og medlem af forretningsudvalget, en som formand for vurderingsudvalget, en som vurderingsmand, en som medlem af driftsudvalget og desuden som ansat af foreningen til at gøre rent i foreningshuset. Derfor kan jeg godt forstå, hvis det til tider har været svært for Berit at finde ud af, hvilken kasket hun bar, når hun fik kritik for et ikketilfredsstillende stykke arbejde. Jeg har givet udtryk for, at jeg ikke syntes, at det er en god ide, at vurdere huse sammen med sin mand og det gælder for alle ægtepar i vurderingsudvalget. Objektiviteten i forbindelse med vurderinger kan nemt drages i tvivl af medlemmerne, og det kan en bestyrelse ikke have siddende på sig. Desuden mener jeg heller ikke, at man kan gå drift i det område, hvor man selv bor. Det er svært at bevare objektiviteten, når man vurderer sine nærmeste naboer. Denne betragtning faldt ikke i god jord hos næstformanden, da jeg frembragte den på et bestyrelsesmøde. Men kort tid efter fik vi bevis for denne antagelse, da en nabo klagede over, at næstformanden/driftudvalgsmedlemmet ikke selv overholder foreningens vedtægter. Jeg har også måttet påtale den mangelfulde rengøring, som er blevet udført i vores foreningshus til 153 kr. i timen. Det kom mig for øje en lørdag, hvor 2 medlemmer havde lejet foreningshuset, og hvor Annette og jeg tilfældigt forestod et salg samme dag på kontoret. Medlemmerne bad os komme ind og se på rengøringsstandarden, fordi de troede, at de betalte for leje af et rent foreningshus inkl. rent service og bestik. Vi måtte konstatere, at det ikke var ny-skidt, der lå i foreningshuset. For at redde situationen over for medlemmerne, blev vi enige med dem om, at når de selv var nødt til at gøre rent både før og efter deres fest, ville vi eftergive dem deres leje af huset. På det førstkommende bestyrelsesmøde var rengøring af foreningshuset et punkt på dagsordenen, og jeg mener stadig, at selv om det er et foreningsmedlem/og/eller hendes mand, der står for rengøringen af huset, så er vi som bestyrelse nødt til at få kvalitet for vores penge. Det samme gælder også for de medlemmer, der bliver honoreret med kr. 153 kr. i timen for at sørge for, at vores containergård holdes i orden.
Og du som er medlem af foreningen har ret til at forlange, at bestyrelsen drager omsorg for en fornuftig forvaltning af foreningens midler. Jeg har ikke lyst til at komme med flere kommentarer til Berits indlæg. Svar på Betty Kirstein indlæg Jeg var klar over Bettys holdning til at lade medlemmet af have 237 køre en retssag mod foreningen, og at vi blot skulle lade det ske. Men med den viden, jeg havde om sagen, da jeg bad Gerd fra forretningsudvalget om opbakning til, at vi fjernede den omtalte væg, kunne vi ikke løbe den risiko på foreningens vegne. Jeg kan godt forstå, at Betty kan blive pikeret over at høre om sagen gennem andre medlemmer i foreningen, og ikke først fra forretningsudvalget, og det var det indrømmer jeg, og sagde også på bestyrelsesmødet en dårlig beslutning at vente med at tage det under emnet Nyt fra udvalgene. På bestyrelsesmødet fortalte jeg, at alt var gået galt i den sag, og bad Betty læse filen, så hun kunne være lige så godt informeret som os, der traf beslutningen. Det undrer mig stadig, at Betty ikke tog sig de minutter, der skulle til for, at blive fuldstændig opdateret på sagen. Alt gik galt i den sag om have 237. I 2004 var haven blevet solgt til ågerpris (en dårlig vurdering), og da det nye medlem fandt ud af, at prisen var flere hundrede tusind for høj, anlagde det nye medlem civilt søgsmål mod daværende sælger og vandt sagen. Have 237 kunne i forbindelse med sit salg også bevise, at den vurderings- og salgsformand, der havde håndteret sagen i 2004, ikke havde draget omsorg for, at sælger skulle rive en væg ned i udestuen før salg. Det kunne bevises ved fotos og en salgsopstilling med billeder fra 2004. Have 237 havde altså været i god tro, da hun købte huset i 2004 om at huset skulle være i lovlig stand. I forbindelse med vurderingen af have 237 i 2013 får medlemmet at vide, at der skal rives en væg ned. Medlemmet nægter og truer med en retssag. Her skal man vide, at flere i bestyrelsen, inkl. forretningsudvalget sad inde med viden om, at de sager, der tidligere havde været ført mod kolonihaver om salg af ulovlige huse, alle var blevet tabt, og fra Kolonihaveforbundets side frarådede man haveforeningerne i at gå ind i retssager, hvis det kunne undgås. Det blev i øvrigt også bekræftet af vores kredsformand på den ekstraordinære generalforsamling, hvor hun syntes, det var en meget pragmatisk løsning, forretningsudvalget havde fundet. Have 237 henvender sig en søndag i kontortiden og skælder ud over, at det er fuldstændig umuligt at forklare interesserede købere, at sælger skal rive væggen ned til brystværn, og køber skal rive resten ned.
Det får Annette og jeg, som har kontovagten, til at lave en aftale om at komme forbi haven efter endt kontortid. Medlemmet viser os vurderingen og fortæller, at der er flere ting, som er uklare, bl.a. mangler visse nagelfaste ting i vurderingen mv. Annette, som også er vurderingsmand, kigger sagen igennem og må konstatere, at vurderingen er mangelfuld. Det viser sig, at de vurderingsfolk, som har lavet vurderingen, har skrevet alt ned i deres papirer, men vurderingsformanden har ikke taget det med i det endelige dokument. Desuden har vurderingsformanden pålagt sælger at rive den omtalte væg ned til brystværn (hvilket er i uoverensstemmelse med de byggeregler, der gælder i Ballerup kommune, og som vi er underlagt). Resten skulle køber efter købet stå for. Det var indskrevet i aftalen, selv om vurderingsfolkene havde påpeget, at det ikke er lovligt. Der var flere andre ting i den sag, som var blevet håndteret dårligt, og vi stod som forening lige så svagt som i 2004 med en stor risiko for, at medlemmet ville trække os gennem et dyrt søgsmål. Det var efter min bedste overbevisning den bedste løsning at få foretaget en nedrivning af væggen hurtigst muligt, så huset kunne sælges, og vi kunne få lukket sagen. I min argumentation over for Gerd sagde jeg, at foreningens advokat koster 1200 kr. i timen og en tømrer 300-400 kr. i timen. Der kunne max være 3 timers arbejde i denne nedrivning. Den samlede regning blev på 1400 kr. altså lidt mere end én advokattime. Hvis vi skulle igennem et søgsmål, kunne advokatregningen løbe op i rigtig mange tusinde kroner. Det var mit valg at kontakte forretningsudvalget (den tilbageværende, der ikke holdt ferie, nemlig Gerd, som også var kasserer) og med de nye oplysninger om, at vurderingspapirerne var mangelfulde og hvilken økonomisk risiko, vi kunne forvente at løbe ved ikke at gøre noget, tiltrådte Gerd forslaget. Gerd og jeg mener, at vi traf den for foreningen bedste beslutning. Om der havde været flertal mod beslutningen på bestyrelsesmødet, det finder vi aldrig ud af, da det jo er en tænkt situation. Jeg skal for god ordens skyld informere om, at det er fuldt lovligt, at et forretningsudvalg træffer beslutninger af denne karakter uden først at have bedt om bestyrelsens godkendelse. Susanne Voss 28-10-2013