VALSETORVET FREDERIKSVÆRK Revideret Dispositionsforslag Juni 2015 SLETH A/S ERIK BRANDT DAM Arkitekter
INDHOLD Beskrivelse Opgaven Analyse Projekt Materialer
BESKRIVELSE Set fra oven er Frederiksværk en grøn og blå by, med handelsgaden placeret i midten. På den ene side af Nørregade rejser stejle skovklædte kystskrænter sig. På den anden side ligger kanalen, der førhen forsynede byens værker med vandkraft. Valsetorvet ligger i krydsfeltet mellem to vigtige og centrale akser i Frederiksværk. Aksen med handelsstrøget gennem Nørregade fra Nordtorvet og ned til Mølledammen og aksen fra gymnasiet i det grønne hjerte af byen over Valseværkspladsen, Allégade, kanalen og Nørregade til skoven oppe på Classens Bakke. Frederiksværk blev skabt som et industrielt værk, ikke som en by, og byen rummer derfor en helt unik fortælling om 250 års uafbrudt fabriks- og industrihistorie, men historien træder ikke tydeligt frem i det moderne bybillede. Med tilblivelsen af Valsetorvet vil Frederiksværk tage det første store skridt i retning mod at formidle sin egen stålsatte historie gennem aktive, moderne byrum. Byens rum skal være et aktiv for alle borgere og på Valsetorvet stilles der særligt skarpt på de mindste Frederiksværkere. Børn skal kunne udfolde sig her, være aktive og lege og via legen kunne erfare den store fortælling om deres egen kulturarv. Vi vil med udformningen af Valsetorvet skabe et smukt og enkelt byrum med god kontakt til både Nørregade og Kanalen. Pladsen skal fungere som en moderne plads for leg og læring med motoriske udfordringer og stimulering af alle sanserne. Fortællingen om Frederiksværk skal leges ind.
Nørregade Nørregade Rekreativ forbindelse Plandiagram - Krydset mellem de to akser Skjoldborgpalæet Valseværkspladsen Allégade Alléen Kanalen Valsetorvet Nørregade Skoven Classens Bakke Snitdiagram - Den rekreative forbindelse
OPGAVEN Valsetorvet er opstået ved nedrivning af en bygning i Nørregade som følge af brand. Der er derfor i historisk forstand heller ikke tale om et torv men en tomte. Bygningen der lå her var uden historisk betydning og uden bevaringsværdig interesse. Pladsen eller torvet er derfor kendetegnet ved at være et ubeskrevet blad i en by med en ellers veldokumenteret historie. En god plads skal rumme almene funktioner for de mennesker, der opholder sig der, og som passerer igennem. Den skal indeholde gode opholdsmuligheder i solen, der skal være plads til at indtage rummet med særlige events og man skal kunne passere nemt og bekvemt fra det ene sted til det andet. Derudover skal der på denne plads gives unikke muligheder for de mindste. Man skal kunne tage med sit barn hertil og plaske med vand, klatre, rutsje, spille musik og opleve stålet og historien. Måske imens resten af familien gør de sidste indkøb i Nørregade. Stedet skal formidle historien om en stålsat by en fortælling om stålet som materiale og om den forarbejdning af materialet, der har fundet sted i byen. Historien skal fortælles i øjenhøjde med børnene via leg og læring. Stålet skal kunne ses, føles og høres og man skal kunne mærke det på egen krop når man kravler op på det. Herved søger projektet med sin udformning og programmering af formidle Frederiksværks fantastiske historie for børn igennem leg og derved direkte understøtte kommunens særlige fokus på børn, leg og læring.
Wincklers kort over Frederiksværk 1767 Valsetorvet Stålsat By
ANALYSE Med forslagets udformning tages der højde for tre væsentlige forudsætninger i den eksisterende situation: Højdeforskelle Nørregade ligger knap 3 meter over vandspejlet i kanalen. Det er ikke til at se idag, fordi torvet afsluttes mod vest med en brystningsmur. Denne højdeforskel rummer en ny mulighed for at trappe ned til vandet og derved skabe en attraktiv opholdsmulighed langs kanalen. Ligesådan giver højdeforskellen mulighed for at indarbejde et vandelementet til leg i pladsen og styre vandet på tværs ned mod kanalen. Endeligt skal udformningen af pladsen sikre at man kan komme nemt, bekvemt og niveaufrit oppe fra Nørregade og ned til broen, ligesom der skal tages hensyn til adgangen for nabogrundene og hensyn til de træer og klatreplanter, der bevares på torvet. Kantzoner Pladsens kanter har hver sin særegne karakter. De tilstødende situationer: handelsgaden, vandet, passagen og den grønne mur, skal så at sige sættes i spil på pladsen så bylivet styrkes og gøres endnu mere atrraktivt. Mod Nørregade vil der naturligt kunne gives plads til aktiviteter der understøtter handelslivet, så som shoppingevents og opstilling af markedsboder. Sydsiden er den naturlige passage mellem Nørreallé og broen over Kanalen. Endelig rummer pladsens vestlige side en mulighed for en langt bedre visuel og fysisk kontakt til kanalen og vandet end tilfældet er i dag. Op af den grønne mur, midt på torvet er der plads med god solorientering og læ. Her kan der indsættes elementer der understøtter legen og læringen. Legeredskaber, instrumenter, vandleg og siddemulighed for de voksne. Færdsel I Nørregade passerer mange gående hver dag for at handle og ose. Der er også en del gående der passerer pladsens sydlige side for at komme over kanalbroen til Allégade og videre helt ned til gymnasiet. Mindre synligt, men ikke mindre interessant fører en sti via en smøge fra Valsetorvet op til skoven på Classens Bakke til sundhedssporet og skovlegepladsen. På den måde er Valsetorvet et kryds mellem handelsstrøget og den rekreative forbindelse i midtbyen og vil på den måde kunne bidrage både til en styrkelse af handelslivet og det aktive liv i byen.
Højdeforskelle Kantzoner Færdsel
PROJEKT Valsetorvet er den første nye plads i Stålsat By, placeret omkring den kanal, der er hele grundlaget for byens opståen. Indretningen af pladsen er en central del af den historiefortælling, og den kan opleves og erfares gennem leg og aktivitet. Udformningen kan beskrives på tre niveauer: Pladsen Valsetorvets er i sin nuværende udformning et sted der giver mulighed for ophold. Men pladsen er opdelt og vender så at sige ryggen til kanalen ligesom der ikke er mulighed for at færdes på tværs. På det nye Valsetorv etableres der lange syd-vestvendte siddetrin i torvets fulde bredde, direkte ned til kanalen. Med projektets homogene belægning i chaussésten, sikres det at pladsen fremstår som en del af byens helhed. Valsetorvet bliver til én samlet plads, der funktionelt fobinder sine omgivelser med hinanden, giver optimale opholds- og legemuligheder og som visuelt fremstår som et samlet hele. Indretningen Torvet indrettes sådan at det overordnede mål om leg og læring for de mindste understøttes og forløses. Centralt på torvet og udspændt på langs af pladsen etableres en tegning og skalamodel af kanalen. Vandet pumpes op ved en vandpost længst oppe mod Nørregade og løber herfra i et bugtet forløb gennem det lave kanalløb, i små vandfald ud over siddetrapperne for endeligt at falde ned i kanalen. Præcis som vandet i den virkelige kanal løber fra Arresø til fjorden. Undervejs er der broer over kanalen og der er skot som kan opstuve vandet med og lede det af andre veje. Skottene er placeret der hvor man i den virkelige kanal opstuvede vandet for at udnytte dens kraft. Foran den sydvendte grønne mur placeres to massive stykker heltømmer, der både fungerer som plinte til forældrene og legeredskab til børnene. Der opstilles chimes -eller klokker - i form af store rør man kan spille musik på, som med sin dybe metalliske klang refererer til fabriksklokkerne i det historiske Frederiksværk. Endeligt opstilles der en sphere, der rummer motorisk udfordring i legen. Der kan klatres, rutsjes, balanceres og dyrkes parkour på den. Elementerne kan indeholdes direkte i projektet, men kan også blive finansieret via donationer. Det grønne Den eksisterende beplantning skaber små intime rum på pladsen. Ved at udvælge i beplantningen og fjerne bestemte træer og buske kan det grønne komme til at understrege pladsens funktion. De espalierede klatreplanter markerer klart pladsens udstrækning og danner en væg der er med til at definere pladsen som et særligt rum. De fire lindetræer på pladsen formidler på fineste vis de to retninger som krydser hinanden på torvet. Ved at fjerne de højere træer og skabe luft og ved at opstamme lindetræerne en smule får den bevarede beplantning ny kvalitet og bliver rumdannende på en ny og bedre måde.
Pladsen Indretningen Pladsen
SITUATIONSPLAN 25m
ILLUSTRERET PLAN 5m
SNIT 1: 400
SNIT 1: 400
MATERIALER Materialerne, der er anvendt på pladsen, bærer en stor del af kulturarvsformidlingen. Der fortælles en ligefrem historie om stål og forarbejdningen heraf på en måde der kan forstås og erfares af alle - også de mindste. Chaussestenene i belægningen danner torvets gulv. Disse er af svensk gnejsgranit, der med sine tydelige flammer af jernoxid giver klare mindelser om jernmalmen, der udvindes af jorden og anvendes til fremstilling af stål. Belægningen kantes og opdeles med plader af ubehandlet stål, der skal give mindelser om den rå og simple forarbejdning. Legeelementerne, der er placeret centralt på pladsen er udført i rustfrit stål og viser dermed den mere raffinerede forarbejdning af materialet. Siddemøblet er et stort stykke heltømmer, som peger på det tømmer der dannede sider og bund i kanalen. Vandet er til stede på pladsen og refererer direkte til den kanal der skabe fundamentet for byens opståen. Det er en simpel symbolladning, der er på færde, og dermed også en ligefrem formidling, der kan forstås i lav øjenhøjde.
Vandflade Heltømmer Ubehandlet Stål Chaussésten af Gnejsgranit Rustfrit Stål Espalierede klatreplanter
SLETH A/S AARHUS OFFICE JÆGERGÅRDSGADE 152, 03E DK - 8000 AARHUS C T: (+45) 3211 1001 WWW.SLETH.DK EBD ARKITEKTER APS STRUENSEGADE 15A, 2 2200 KØBENHAVN N T: (+45) 32965700 WWW.EBD.DK