Introduktion til materialet --------------------------- 2. Materialet består af ----------------------------------- 3

Indhold Introduktion til materialet --------------------------- 2 Materialet består af ----------------------------------- 3 Analyse og oplevelse ---------------------------------- 4 Elevark: Spørgsmål til teateroplevelsen og virkemidlerne 5 Elevark: Uddrag af scene 2 ----------------------------------- 8 Elevark: Spørgsmål til scene 2 ----------------------------- 13 Kreative øvelser -------------------------------------- 16 Skrive- og tegneøvelser i forlængelse af scene 2 -------- 17 Elevark: ramme til tegneserie ------------------------------ 18 Øvelse: meddigtning ---------------------------------------- 19 Dramaøvelser ----------------------------------------- 20 Dramaøvelse: Jeg vil gerne have en is -------------------- 21 Elevark: Kort uddrag af scene 2---------------------------- 22 Dramaøvelse: scene 2 med følelser ----------------------- 23 Tema: familie ----------------------------------------- 24 Til læreren om familie-temaet ----------------------------- 25 Elevark: Citater ---------------------------------------------- 26 Elevark: Spørgsmål og øvelser til familie-tema ---------- 27 Teateroplevelsen ------------------------------------- 29 Teateroplevelsen (til og med 4. Klasse) ------------------ 30 Teateroplevelsen (fra 5. klasse) --------------------------- 31 Elevark: Edderkoppediagram ------------------------------- 33 1

Introduktion til materialet Forestillingen Ingen Kære Mor er inspireret af de mange erfaringer, som børn og voksne har med at skabe nye familiekonstruktioner. Helt konkret har indlæg på hjemmesiden bornsvilkar.dk givet meget stof til forestillingen og givet anledning til spørgsmål som: Hvad gør man som barn, når man dybest set ønsker sin far og mor sammen igen? Er det muligt at trives i en familie, der ikke ligner den gode gamle? Er kernefamilien den eneste rigtige? Dette undervisningsmateriale giver mulighed for, at børnene kan reflektere over forestillingens temaer, over teatrets virkemidler og over deres egen komplekse teateroplevelse. Både dramaøvelserne, de kreative øvelser og analyseøvelserne retter fokus på, hvordan man kan sige ét og mene noget andet. Bag de ord vi siger til hinanden er der modsatrettede følelser, mål og magtkampe på spil. I materialet er der elevark, som kan printes til eleverne - og ark som kun er til læreren. Materialet egner sig til at blive brugt til undervisning i dansk og drama. Familie-temaet har desuden en samfundsfaglig vinkel. Øvelser egner sig til en bred aldersgruppe, og ved de fleste opgaver er det op til læreren at vurdere om det passer til klassen. En kommentar skal dog knyttes til uddraget af scene 2 og de efterfølgende øvelser. Selve læsningen af tekstuddraget er for de ældre klasser, men for ikke at gå glip af de øvelser som hører til, kan læreren i stedet læse uddraget op og vælge øvelser ud, der passer til klassens niveau. God fornøjelse Vild Kammerat 2

Materialet består af Analyse og oplevelse Analytiske spørgsmål omkring forestillingen og dens virkemidler. Spørgsmålene er udformet så de tager udgangspunkt i en subjektiv oplevelse af virkemidlerne. Kreative øvelser Tegne og skriveøvelser i forlængelse af analysearbejdet. Dramaøvelser Øvelserne fokuserer på at arbejde med følelser og hvordan man kan sige ét og mene noget andet. Man behøver ikke at have arbejdet med analyse og tegne/skriveøvelserne inden dramaøvelserne. Tema: familie Spørgsmål og øvelser i forbindelse med temaet familie. Teateroplevelser Til sidst gengives øvelserne Teateroplevelser. De er udelukkende placeret til sidst, fordi de ikke er udviklet i forbindelse med Ingen Kære Mor. De egner sig dog til at blive brugt i umiddelbar forlængelse af teateroplevelsen. I Teateroplevelser går eleverne i dybden med deres egen subjektive oplevelse af Ingen Kære Mor. Øvelserne kan både kaste lys over det dramatiske indhold - og over teateroplevelsen som en social, følelsesmæssig og sanselig begivenhed. Øvelserne er delt op i to udgaver en til de mindre børn under 5. klasse og en til de større. Øvelserne er hentet fra Scenenets brochure Teateroplevelser - dog forkortet og omformuleret en smule. Teateroplevelser er udviklet af udviklet af postdoc. Ph.d Louise Ejegod Hansen, Aarhus Universitet. Trine Eibye, souschef/dramapædagog, Randers Egnsteater, og Pernille Welent Sørensen, konsulent, Teatercentrum, samt studentermedhjælp Marie Gorm Konradsen. 3

Analyse og oplevelse 4

Elevark Spørgsmål til teateroplevelsen og virkemidlerne SCENOGRAFI Beskriv hvordan et teaterrum normalt ser ud? (Tænk f.eks. på scene og stole). Beskriv hvordan rummet i Ingen kære mor så ud? Hvor kunne du bedst lide at være i rummet? Hvorfor kunne du lide at være netop der? Hvor kunne du mindst lide at være i rummet? Hvorfor kunne du ikke lide at være der? Hvordan føltes det at kunne være så tæt på skuespillerne: Spændende, fordi Uhyggeligt, fordi Sjovt, fordi Udfordrende, fordi Ubehageligt, fordi Xxxx, fordi (udfyld selv) 5

Elevark LYS Skriv de lyskilder ned fra forestillingen, som du kan huske (f.eks. lampe med 6 arme eller lys fra kogeplade). Husk tilbage på et tidspunkt i forestillingen, hvor lyset skiftede. Beskriv hvad der skete der i handlingen, da lyset skiftede? Hvilket stemningsskift gav det, at lyset skiftede? Sæt ring om de ord du synes passer stemningerne og find dine egne ord. Brug to forskellige farver tusch til før og efter skiftet. Uhyggeligt Uroligt Varmt Mildt Skarpt Nat Koldt Roligt Dag Kaotisk Hårdt Syret Vildt Trygt Hyggeligt Utrygt 6

Elevark LYD Husk tilbage på et tidspunkt i forestillingen, hvor der var musik. Beskriv hvad der skete der i handlingen på det tidspunkt. Hvilke følelser gav musikken dig på det tidspunkt? Sæt ring om de ord du synes passer på dine følelser og find dine egne ord. Rolig Afslappet Engageret Utryg Sitrende Sur Vild Kriblende Vred Ked af det Glad Mild Spændt Fik lyst til at danse Bange 7

Elevark Uddrag af scene 2 ( er taget hjem til sin far, som hun besøger hver anden weekend. Da han ikke kommer hjem, inviterer hun skovalferne (publikum) indenfor i farens hus og viser dem sin udstilling om sin stedmor, Barbara. kommer hjem og skælder ud over at hele huset er et kaos. skælder far ud over, at han kommer så sent. går ind på sit værelse.) (råber)? Kommer du og hjælper mig med at lave mad? ( sidder på værelset). Hvad laver du?? ( trisser ud i køkkenet og stiller sig ved siden af far. tager hende ind til sig) Rodehoved! (overmodig, mens hun tæsker ham hårdt i ryggen) Åh, hvad med dig selv og dit skrivebord hva! Fuld af øh gamle papirer, fuglebøger, øh fuglekikkert, briller, nøgler, sådan en dimmelimmer til at åbne breve, øh støv og klips og øh gamle småkager du har bidt af. Av! Stop!! Hjælp mig nu i stedet for! (dunker ham en sidste gang i ryggen) Nå dit lortehoved!! Så kan du lære det!!, lad vær med at tale så grimt hele tiden. (overmodig) Okay, lortehoved! 8

Elevark Så! Kom nu og hjælp mig med at tømme det sidste. Fik jeg mon det hele? Persillerod, løg, gulerødder, jeps. (går i gang med at hakke urter) Hvad, har du lektier for? (Nu følger en dialog hvor og hendes far snakker løst og fast om lektier, computer, cykel og mad. De sidder i køkkenet og tager nu en krukke med enebær og kigger på den) Det ligner gedelorte (tager det ud af hendes hænder) Hold nu op med det lokums sprog. Det er enebær. (tager 2 pakker i brunt papir op af posen) Vupti! 2 unge duer, fuglelever. Hvad skal vi ha? (læser fra en opskrift) serede duer med lever, spinat og courgettetomattian. Ad. Vi kan sgu da ikke æde spagetti og kødsovs hver gang du kommer! Du er da også god til fiskepinde. Jo tak, men i dag skal det fand me være godt. Waayyy! (far bakser med maden, kigger på) Har mor det godt? 9

Elevark Hun har det fint. Har du spurgt hende, om hun kan tage til forældresamtale i næste uge? Nej. Jamen det bliver du nødt til, for jeg kan ikke nå det, jeg kommer fra Jylland den dag ( dækker op til 3, ser det) Ej! Hvad er der? Det ku du godt ha sagt! Hvad? Nå ja! Barbara spiser med! (parodi) Ej hvor lækkert og hyggeligt. (slikker tallerken) jeg tror lige jeg spiser s mad NU STOPPER DU! Jeg nægter, at du skal spille den scene, hver eneste gang hun kommer! Så var det derfor, vi skulle ha fin mad, hva? Først kommer du timer for sent hjem, og så skal hun komme! Hvorfor? Hvorfor kan hun ikke bare komme i den uge, jeg ikke er her? Det forstår jeg bare ikke! Hun har da også lyst til at se dig. 10

Elevark HUN HADER MIG! HUN GIDER SLET IKKE Det passer ikke. Ved du hvad, hun sagde i går? At hun håbede på, at I ville få det godt sammen, for du var nok den sejeste pige hun nogensinde havde mødt. : Sagde hun det? : Og at hun glædede sig til at komme i dag, netop fordi du er her. : Nå : Ja og Shit! Courgetter. Jeg har glemt courgetter. Hvad gør jeg jeg? Årh, løber du ikke lige ned på Amagerbrogade og køber 3 courgetter? ( rækker en indkøbspose).. Skal jeg? : Kom nu, det er hurtigt gjort. Og husk, det skal være de små, ikke de store, de er for vandede. ( taler nu i telefon med Barbara. kommer hurtigt tilbage, fordi hun ikke har fået penge med. Uden at far ved det, lytter til telefonsamtalen, og hører blandt andet far sige: Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg, det er bedst, at den deleordning bliver lavet om, så hun kun bor hos sin mor. kommer tilbage til køkkenet efter telefonsamtalen). Hej skat! Fik du courgetterne? ( svarer ikke og lægger den tomme pose på bordet)? (kigger på far) Ej hvad fanden sker der?? Hvis det er fordi du er sur over, at jeg beder dig hente. 11

Elevark Det er ok., jeg skal ikke have noget aftensmad. Jeg har bare brug for at være alene. Jeg spiser bare en kiks. (tager en rulle kiks med sig, signalerer til publikum). Kom vi går ind på mit værelse. ( går ind på sit værelse med publikum) Ej! Hvad er der nu? Så kan det fand me også være ligemeget! (smider mad og køkkengrej fra sig) Jeg gør sgu, hvad jeg kan for at få tingene til at hænge sammen, men hvis du hele tiden er i mod, så har jeg jo ikke en chance! Jeg gider ikke det her! Vi går ud og spiser! vel! ( går, døren smækker efter ham.) Lortehoved!! 12

Elevark Spørgsmål til scene 2 Læs teksten højt i klassen eller i grupper af 3. Én læser, én læser far og én læser regi-bemærkninger, som er al den tekst, der ikke er replikker. Hvilke følelser udtrykker? Marker de steder i teksten, hvor s følelser skifter, og skriv ned hvilke følelser det skifter fra og til. Hvilke følelser udtrykker faren? Marker de steder i teksten, hvor farens følelser skifter, og skriv ned hvilke følelser det skifter fra og til. Hvorfor slår sin far hårdt i ryggen? Hvorfor tror du, at far ikke har sagt noget om, at Barbara skal spise med? 13

Elevark Find steder i teksten, der fortæller noget om, hvordan Barbara og har det sammen. Led efter steder, hvor måske ændrer holdning til Barbara. Find tegn i teksten på at holder af sin far og at faren holder af. Læs dette lille uddrag af teksten igen: Har mor det godt? Hun har det fint. Har du spurgt hende, om hun kan tage til forældresamtale i næste uge? Nej. Jamen det bliver du nødt til, for jeg kan ikke nå det, jeg kommer fra Jylland den dag Hvordan tror du, at har det under denne lille dialog? Og hvorfor? Hvad fortæller dialogen om, hvordan og hendes far og mor taler sammen? 14

Elevark Kig igen på det lange uddrag af scene 2 og svar på de følgende spørgsmål: Hvad vil gerne opnå? VIGGA Hvad gør hun for at opnå sine mål? Opnår hun dem? Gør hun noget, der modarbejder, at hun opnår sine mål? Hvad vil faderen gerne opnå? FAR Hvad gør han for at opnå sine mål? Opnår han dem? Gør han noget der modarbejder, at han opnår sine mål? Hvad skulle de hver især gøre, hvis de skulle opnå deres mål? Som skuespiller arbejder man ofte med at have et mål, der styrer den måde man spiller teksten. Den person som man spiller, kan have ét overordnet mål og flere mål, der knytter der sig til det overordnede mål. Personen kan være bevidst om sine mål eller handle mere ubevidst. Man kan f.eks. have et mål om at blive ven med en klassekammerat. Et delmål kan så være at sørge for at følges med personen hjem fra skole eller at begynde til karate ligesom klassekammeraten. 15

Kreative øvelser 16

Skrive- og tegneøvelser i forlængelse af scene 2 Skriveøvelse om at gøre noget man fortryder(fra 5.klasse): Forestil dig en situation, hvor du gør noget andet, end du egentlig ville, eller hvor du gør noget, som du fortryder bagefter. Det kan være en situation fra dit eget liv eller en situation, som du finder på. Skriv situationen ned og lad der indgå replikker i teksten. Under replikkerne skriver du, hvad personerne egentlig gerne ville have sagt. Variation: Øvelsen kan også foregå i grupper på 3-4 personer, som skriver to tekster, der er båret af replikker. Teksterne øves nu som små rollespil - ét hvor personerne siger det de fortryder og et andet, hvor de siger det, som de egentlig gerne ville sige. Spillene opføres for resten af klassen. Tegneøvelse om at gøre noget man fortryder (2.-4. Klasse) Forestil dig en situation, hvor du gør noget andet end du egentlig ville eller noget du fortryder bagefter. Det kan være en situation fra dit eget liv eller en situation, som du finder på. Tegn en tegneserie der viser en person, der gør noget, som han eller hun fortryder. Tegn en tegneserie, der viser, hvad personen egentlig gerne ville have gjort. Fremlæg tegneserierne og hæng dem op i klassen. På den følgende side er en ramme, der kan bruges til tegneserierne. 17

Elevark 18

Øvelse: meddigtning Genopfrisk i klassen, hvordan forestillingen slutter. Hvad sker der for og hendes far efter at forestillingen er slut? Forestil dig hvad der sker - og: - skriv det som en historie eller - tegn det som en tegneserie eller - skriv det som dramatik med replikker. Fremlæg dit værk for klassen. 19

Dramaøvelser 20

Dramaøvelse: Jeg vil gerne have en is Den følgende øvelser handler om at udtrykke mere og andet, end de sagte ord umiddelbart udtrykker. Øvelsen foregår i par. Det er en god idé at lave en kort fysisk opvarmning først ryst kroppen, stræk, hop, vær parat Og det er en god idé at opfordre til at eleverne bruger deres krop ekspressivt under øvelserne. Læreren introducerer 4 grundlæggende følelser: Glæde Sorg Vrede Frygt - Stil jer overfor hinanden - Vælg hver især en af de 4 følelser. Sig ikke til hinanden hvilken følelse, I har valgt. - Sig sætningen Jeg vil gerne have en is skiftevis til hinanden og med den valgte følelse som fundament for, hvordan det bliver sagt. Det er essentielt i øvelsen, at der ikke ændres i ordlyden: Jeg vil gerne have en is. - Nu skal i på et minut lade følelsen stige fra minimum intensitet til absolut maximum. Læreren styrer tiden 1 minut. - Skift partner og gør det samme. - Nu vælger hver person 2 følelser. I bestemmer selv, hvornår I vil skifte følelsen indenfor et minut (planlæg det ikke). - Nogle par kan vise den lille sekvens for resten af klassen. - Tal om hvordan det var, og hvordan I bliver påvirket af hinandens følelser. Øvelsen kan også laves af hele klassen i en cirkel, hvor én følelse stiger og falder i intensitet. 21

Elevark Kort uddrag af scene 2 Hvad, har du fået cyklen med denne her gang? Næ. Ej! Nu igen! Jamen den var flad. Den kan da lappes! Det kan du jo ikke finde ud af! (har taget krukken med enebær op og studerer dem i glasset) Det ligner gedelorte Hold nu op med det lokums sprog. Det er enebær. Vupti! 2 unge duer, fuglelever. Hvad skal vi ha? serede duer med lever, spinat og courgette-tomattian. Ad. 22

Dramaøvelse: scene 2 med følelser Læs det korte uddrag af scene 2 højt i klassen og sæt forskellige følelser på, når I læser. Gå i par og lær teksten udenad en skal spille far og en skal spille. Brug teksten og spil små scener for hinanden, hvor I bruger følelser og skift i følelser. Det skal være meget tydeligt for publikum, hvilke følelser I har, og hvornår de skifter. Arbejd med kontraster det vil sige, at følelserne er nogle helt andre end det, som ordene udtrykker. Tænk på hvordan man kan sige en ting og mene noget andet. 23

Tema: familie 24

Til læreren I rapporten Familieformer og skilsmisse fra Børnerådet i 2011 har man interviewet en gruppe børn omkring deres syn på forskellige familiekonstruktioner. Til trods for at mange børn i dag lever i familier, der ikke er konstrueret som den traditionelle kernefamilie, viser undersøgelsen, at børnene anser kernefamilien som den eneste rigtige form: Ud over storfamilien er der ikke rigtig nogen af de opstillede familieformer, som hovedparten af børnene anerkender. Dette er overraskende, idet mange af disse familieformer som allerede nævnt er ganske udbredte, særligt sammenbragte familier og familier med kun én voksen. Kilde: FAMILIEFORMER OG SKILSMISSE - en undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel. De følgende citater og spørgsmål tager fat på, hvordan man opfatter familien som konstruktion. I de yngre klasser kan udvalgte citater fra elevarket læses op af læreren i stedet for at blive printet til eleverne. 25

Elevark Citater Børnerådet har interviewet en gruppe børn om, hvad de mener, at en familie er. Her er tre citater fra nogle af børnene: Jeg synes måske, min familie er anderledes, fordi den er så rodet. Altså indviklet. Det der med halv- og rigtige og helsøskende. Når man skal forklare andre folk, om vi egentlig er rigtige søskende, eller om vi ikke er. Jeg synes, en rigtig familie er én med to forældre, der bor sammen. Man skal have et godt familiesammenhold, og så skal man selvfølgelig have nogle børn. Og måske også et kæledyr. De kan godt skændes, men holder stadig sammen. Familier kan også godt skilles, men så er det så ikke en rigtig familie, synes jeg ikke. Jeg tænker far, mor og børn, der holder sammen og elsker hinanden. Nogle af børnene fortæller, hvordan de oplever, at deres familie er anderledes end andre familier: Fordi jeg har tre fædre og måske en hel masse søskende, som jeg ikke kender, og så holder jeg heller ikke kontakten med min papfar mere. Fordi vi kommer for et andet land og har en anden hudfarve og andre traditioner. Min mor er kæreste med en kvinde. Fordi at alle de andre i min klasse ser begge sine forældre, jeg ser kun min mor. Fordi min mor ikke elsker mig på en eller anden måde, og så er min far og mor skilt, og så behandler min mor heller ikke min far ordentligt. Fordi de er skilt men bor sammen igen. Fordi de har en anden mening, end andre familier har. Fordi de gider noget, andre familier ikke gider 26

Elevark Spørgsmål og øvelser til familie Læs citaterne Hvilke forskellige former for familier kender du? (F.eks. mor og to børn eller bedstemor, far, mor og tre børn ). Hvilke gode ting kan der være ved en familie, som ikke er den traditionelle med far og mor og børn, som bor sammen? Hvilke svære ting kan der være ved en familie, som ikke er den traditionelle med far og mor og børn? Er der noget som er specielt eller anderledes ved din familie?. Hvad synes du er en god familie? 27

Elevark Tegn et stamtræ over din familie på en planche. Du kan skrive - og tegne eller bruge fotografier. Skriv årstal for fødsel og eventuelt årstal for død. Hæng det op i klassen. 28

Teateroplevelser 29

Teateroplevelsen (til og med ca. 4. klasse) I den følgende aktivitet går eleven i dybden med sin individuelle oplevelse af forestillingen. Det grundlæggende spørgsmål i øvelsen er: hvad var vigtigt for dig i teatret. Det kan være, at det vigtige var oplevelser omkring lyset og mørket i salen, en scene der særligt berørte eleven, de bløde stole, sidemanden der hostede, madpakken bagefter eller fællesskabet omkring at klappe. Ved at fokusere på netop elevenes oplevelse er det formålet at beskæftige sig med mere end handlingen i forestillingen. Fordi teater ud over sit dramatiske indhold også er en social, følelsesmæssig og sanselig begivenhed, der spiller op af den enkelte tilskuers egne erfaringer. Redskaber til øvelsen: Gode tusser eller farver. Papir. Afslappende musik. Øvelsen tager cirka 45 minutter. 1. Introduktion Det vi skal nu, er at huske tilbage på forestillingen og på, hvad vi har oplevet i teatret. Det er nemlig sådan, at I hver især husker noget lidt forskelligt. 2. Fysisk opvarmning Vi starter med at lave lidt opvarmning. 3. Tegning i stilhed Nu skal du tænke på forestillingen og på, hvad du oplevede var vigtigt. Du skal vælge det, der gjorde indtryk på dig. Den oplevelse tegner du. Og de næste ti minutter tegner I alle sammen i stilhed. I må gerne tegne mere end en tegning. Der afspilles afslapningsmusik under denne øvelse, fordi det virker rigtig godt til at skabe koncentration. 4. Tegning og samtale Nu har I koncentreret jer og været stille længe. Nu må I godt begynde at tale lidt sammen. I tegner bare videre, og imens vil jeg også gå lidt rundt og se på jeres tegninger. 5. Afrunding og værdsættelse Eleverne færdiggør i deres eget tempo tegningerne og bliver bedt om at vælge den, de selv synes bedst fortæller om deres teateroplevelse. Tegningerne hænges op i klassen, og eleverne får tid til at se på hinandens tegninger. Læreren runder af med hele klassen. 30

Teateroplevelsen (fra 5. klasse) 1. Introduktion Formålet med denne workshop er, at I lader teateroplevelsen rodfæste sig. Det vil altid være sådan, at publikum husker noget forskelligt efter en forestilling og det vil være forskelligt, hvad man synes var vigtigst for en. I workshoppen får I mulighed for at tænke over, hvordan jeres egen oplevelse var og også at finde ud af, hvad de andre synes er vigtigt. Derfor skal I også huske, at andre kan have en anden teateroplevelse end den, I selv har haft. 2. Fysisk opvarmning 3. Erindringsøvelse 1 Sid på en stol med lukkede øjne og forestil dig, at du går ind i teatret/hen til det sted, hvor forestillingen spiller. Du kommer ind i lokalet, finder din plads, og forestillingen går i gang. Tænk så langt hen i forestillingen, som du når på de otte minutter (3 minutter), øvelsen varer. Gør dig umage med at huske så mange detaljer som muligt: Hvad så du? Hvad hørte du? Hvad gjorde du og de andre i rummet? 4. Erindringsøvelse 2 Nu har I hver især husket så præcist som muligt, hvad I selv oplevede på vej ind i og i teatret. Nu skal I berette for hinanden. I bliver inddelt i par, som gentager gåturen hen til stolen. Undervejs fortæller den ene, hvad han/hun oplevede. Den anden er interviewer og spørger om forskellige detaljer. Husk, at den, der spørger, skal være nysgerrig efter, hvad den anden husker. (Det er ikke sikkert at I oplevede det samme). I bytter bagefter, så hvis du husker noget andet eller noget mere, så kan du fortælle det, når det bliver din tur. 5. Hvad oplevede du? Klassen inddeles i grupper (4-5 personer). Grupperne forholder sig til 4 stk. A3 ark med overskrifterne: Hvad følte du? Hvad hørte du? Hvad så du? Hvad synes du? 31

Alle skriver eller tegner mindst en - gerne flere - ting på hvert ark. Læreren cirkulerer mellem bordene og hjælper eleverne videre samt støtter dem i en anerkendende tilgang til, hvad hver enkelt har oplevet. 6. Den vigtigste/stærkeste oplevelse Edderkoppediagrammerne uddeles til alle elever. De bliver bedt om at vælge en vigtig/stærk oplevelse i forbindelse med teaterforestillingen, som de skriver i den store boble i midten. Herefter udfyldes de små bobler med detaljer, der beskriver den udvalgte oplevelse: Hvad synes du? Hvad skete der? Hvordan var lyset? Hvad gjorde skuespillerne? osv. Det er ens egen personlige oplevelse, der er vigtig. Derfor er der heller ingen oplevelse, der er bedre eller mere rigtig end andre. 7. Præsentation Tag en runde i hver gruppe, hvor I fortæller, hvad I har skrevet i edderkoppediagrammet. Bagefter kan I tale videre om jeres forskellige oplevelser. Igen støtter læreren den anerkendende og nysgerrige tilgang. 8. Afrunding og værdsættelse I plenum afrunder læreren og giver eleverne mulighed for at reflektere over, hvordan det har været at lave workshoppen, hvad de har erfaret. 32

Kilde: http://www.scenet.dk/ 33