Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk
En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes og de pårørendes situation. Et sundhedssystem der er organiseret ud fra princippet om at hjælpe patienterne med at blive aktive partnere i bestræbelsen på at opnå mest mulig sundhed. Patient involvement. Aggregate Report 2012. Conducted by TNS Qual+ at the request of the European Commission, Directorate-General for health and Consumers Muckford et al. The impact of patient and public involvement on UK NHS health care: a systematic review. Int J Qual Health Care (2012) 24 (1): 28-38.
Patientegenskaber Motivation Muligheder Evner Sundhedsprofessionelles adfærd Holdning til patienter og deres pårørende Samspil med patienter og pårørende Sundhedssystemet Kapacitet Egnethed
Vi sundhedsprofessionelle vil gerne inddrage patienterne men har vidt forskellige opfattelse af, hvad inddragelse går ud på, og hvordan man griber det an. Læger og sygeplejersker er ikke bange for at miste autoritet hvis patienterne bidrager med viden de ser det som en udfordring, der giver mulighed for at styrke fagidentiteten. Der er behov for klare definitioner og konkrete redskaber at arbejde med. Det er afgørende, at ledelsen har klart og tydeligt fokus på inddragelse af patienterne i behandlingen. Videncenter for Brugerinddragelse. En undersøgelse af sundhedsprofessionelles forståelse af og opfattelser af vilkår for patientinddragelse. 2012.
Mine analyser viser overordnet, at det er patienterne, der indretter sig efter hospitalet som institution, og ikke omvendt. De professionelle er bundet op på krav om effektivitet, standardisering, evidensbasering, ensrettethed osv. Man kan derfor spørge om kravet om et patientcentreret hospitalsvæsen mest af alt er en god idé, som ikke lader sig realisere alene ved hjælp af individualiserede løsninger som mere uddannelse eller holdningsskift blandt de professionelle.
Krav om effektivitet, standardisering, ensrettethed Krav om at tage udgangspunkt i den enkelte patients ressourcer involvere patienten udvikle patientens handlekompetence Hvordan imødekommer vi dette i hospitalsregi?
Klinisk praksis Depression er overset Manglende informationer i journalen Fysisk - Psykisk Livskvalitet Adherence Overlevelse
Depression PERSON Psyke Kroniske sygdomme Misbrug Køn Stress Coping HIV Udvikling af sygdommen Demens Nedsatte cognitive funktioner Depression
Vedvarende nedtrykthed Søvnproblemer Følelser af skyld og værdiløshed Nedsat energi Koncentrationsproblemer Appetit eller ændringer i vægt Selvmordstanker
Depression blandt HIV-positive personer (26 % moderat/svær risiko) Under-diagnostceret Under-behandlet Sammenhæng med Vanskelig økonomisk situation Lav adherence Usikker sex og Hiv-relateret stress (åbenhed om HIV-status) Sammenhæng mellem grad af coping og risiko for depression Regelmæssig screening for depression
Aarhus og Odense 501 hiv-smittede Forekomst af depression Andre psykiske sygdomme 8 spørgsmål Hvilket screeningsinstrument afprøve forskellige Accepted for publication in HIV Medicine
Hvordan screene for depression i klinisk praksis? Arroll B, Khin N, Kerse N. Screening for depression in primary care with two verbally asked questions: cross sectional study.bmj 2003;327:1144-46.
BDI N=501 % Ingen (0-13) Mild (14-19) Moderat (20-28) Svær (29-63) 334 67 56 11 62 12 49 10
Hvordan vil du vurdere dit helbred? BDI 20 Meget dårligt/dårligt Nogenlunde Godt/Meget godt OR 38.5 (10.3-144.2) p<0.001 OR 3.5 (1.5-8.1) p=0.004 1 (reference) Er du glad for dit liv lige nu? BDI 20BDI 20 Ja Nej For det meste Tilfreds med dit seksualliv Ja Nej 1 (reference) OR 40.8 (13.1-127) p<0.001 OR 3.0 (1.03-8.4) p=0.004 BDI 20BDI 1 (reference9 OR 9.5 (3.8-23.8) p<0.001
Undersøgelse år 2013 111 Risiko for moderat til svær depression 65 Tilsyn ved psykiater 46 Anden psykisk lidelse end depression
Regelmæssig screening for depression Minimum af spørgsmål til at klarlægge hvilke? Hvis risiko actionplan Psykiatrisk anamnese Styrke tværfagligt team Øge patientens coping self-efficacy til at mestre livet med hiv og hiv relateret stress Få gang i personens egne ressourcer - handlekompetence
Yoichi & Vedhara (2009) Meta-analyse (36 artikler,33.252 deltagere) Robust sammenhæng melllem psykosociale faktorer og progression af HIV Personlighedstyper/Coping mestring: oplevelse af egne evner til at mestre stressorer - mere end stressoren i sig selv
Stress er ikke en sygdom, men individets reaktion på en belastning Om belastningen får helbredsmæssige konsekvenser afhænger af mange faktorer, der indbyrdes påvirker hinanden Stress kan øge risiko for depression
En af de største udfordringer Ikke en statisk beslutning - dynamisk Målet er ikke at være åben med sin hiv-status Individuel ved alle nye hiv-smittede Træffe et bevidst valg balance Betydning hvordan man mestrer daglige udfordringer Ens følelse af selvværd Redskaber til at tackle der som stresser
Projekt Q4U 2006 Værdisæt - kulturændring Kommunikation og personlig udvikling Hvordan involverer vi patienten i egen behandling, øger patientens handlekompetence og skaber forudsætningerne for dette rum? Hvordan tackle forandringer? Hawk of the Yellow Wind Livets Cirkel kærlighed, kommunikation og grænser Hjerne, hjerte, krop, sjæl Eje mit liv, min sygdom, min sundhed Så kommer der en handlekompetencen indefra! Lotte Ø. Rodkjær 2014
Holistisk behandlingsforløb Fokus på det fysiske og psykiske Resultater Har det bedre med sig selv Nedsat risiko for depression Øget coping strategier Øget selvvurderet helbred Lever bedre med sin sygdom Lotte Ø. Rodkjær 2014
KRIGER Tager ansvar Hvad kan jeg gøre for at ændre min situation til det bedre OFFER Fralægger ansvar Det er de andres skyld jeg har ikke mulighed for at ændre min situation Vi er begge dele Lotte Ø. Rodkjær 2014
Livets cirkel HANDLING FORNÆGTELSE ACCEPT REAKTION KRIGER BEVIDSTHED OFFER
General Stressor Specific Stressor Aspekter Ændres Aspekter Ikke ændres Folkman, S Problem fokuserede Strategier Løse stress-skabende problemer Udvide handlemuligheder Kommunikation Følelsesmæssige fokuserede strategier Mestre egne følelser under en stress situation Fysisk aktivitet, humor, mindfullness, afslapning etc Lotte Ø. Rodkjær 2014
Patienten tager mere ansvar for sin egen sygdom Forholder sig til egen diagnose Der er stor forskel på i hvor høj grad der er en oplevet effekt var afklaret i forvejen er blevet mere bevidst om reaktionsmåder i forskellige situationer klarer sig uden antidepressiv medicin andre giver udtryk for at personen har forandret sig Alle deltagere hilser et holistisk tiltag velkommen, ellers havde de ikke meldt sig De fleste deltagerne giver udtryk for at de er stolte af at være en del af pilotprojektet Det kunne godt komme i Den Store Lægebog Lotte Ø. Rodkjær 2014
Hiv har været det fælles afsæt Hiv har ikke været et tema der har fyldt særlig meget De fleste har fået et bedre liv, hvor hiv er en del af det
Det kan kun gennemføres som gruppeforløb Gruppeforløb betyder at man kan bringe sig selv i spil, når man er klar til det Man lærer rigtig meget af at høre andres historier og hvordan andre arbejder med øvelserne og hvad de får ud af det Det er muligt at være på forskellige fordybelsesniveauer og alligevel være i den samme gruppe Gruppen er et trygt og tillidsfuldt fællesskab, hvor man er fælles om at være deltagere og at arbejde med sig selv
Dokumentar film