Esvagt Don og Esvagt Capella fik ros efter storm Rigtig hårdt vejr i Grønland fik ikke ESVAGT til at løbe af pladsen. Det er der kommet ros for.

Esvagt Don og Esvagt Capella fik ros efter storm Rigtig hårdt vejr i Grønland fik ikke ESVAGT til at løbe af pladsen. Det er der kommet ros for. Beaufort-skalaen er en international målestok, som omregner blæst til betegnelser, alle kan forstå et antal sekundmeter vind får en betegnelse og en virkning. Skalaen går fra stille, som er 0 til 0,2 meter pr. sekund, og hvor virkningen betegnes som røg stiger lige op til orkan, hvor det blæser mere end 32,7 meter pr. sekund, og virkningen kaldes voldsomme ødelæggelser. Fortsættes side 6 Med 35 meter i sekundet vippede det en del for Esvagt Don og Esvagt Capella i Grønlandshavet, men havet omkring Grønland kan dog også vise sig fra sin pæne side. Ubefarne skibsassistenter skal sætte sig nye sikkerhedsmål Tre dage med karriere og sikkerhed som fokuspunkter skal gøre ESVAGTs ubefarne mere opmærksomme på sikkerhed. Uanset hvor mange sikkerhedstiltag, man måtte gribe til, vil risikoen for en skade på grund af en menneskelig fejl aldrig helt kunne elimineres. Den menneskelige faktor har været et indsatsområde på tre frivillige uddannelsesog sikkerhedsdage, som ESVAGT har tilbudt rederiets ubefarne skibsassistenter. I alt valgte 50 ud af 80 ubefarne at deltage. - Vi er glade for at så mange af de ubefarne valgte at bruge tid på det, og vi havde nogle gode dage med mange gode input, siger Steffen Rudbech Nielsen, HSEQ Manager i ESVAGT. Efter en formiddag, hvor ESVAGTs administrerende direktør Søren Nørgaard Thomsen fortalte om rederiets udvikling og forventninger til de ubefarne, var der først fokus på uddannelse og siden på sikkerhed. Fortsættes side 3

Leder Så kom vi i gang med et nyt år 2012. Først og fremmest rigtigt godt nytår til alle. Desværre er året startet med en trist nyhed om, at vor tidligere administrerende direktør, Ovin H. Carlsson, fredag den 27. januar døde i en al for tidlig alder af bare 63 år. Alle vore tanker går til Lonnie og den øvrige familie i denne svære tid. De af os, der havde mulighed for at besøge Ovin, efter at det var klart, hvor det bar hen, oplevede en Ovin, der som altid var yderst interesseret i og fokuseret på forretningen. Jeg vil derfor også i Ovins ånd bruge resten af min spalteplads på at snakke forretning. 2011 blev et år, hvor vi generelt så et godt aktivitetsniveau - et år, hvor markedet var i en rimelig god balance mellem udbud og efterspørgsel. Som følge heraf så vi et jævnt rateniveau uden de store udsving - hverken i opad eller nedgående retning. For ESVAGT udmærkede året sig ved, at vi tog levering af vor første X-bow, Esvagt Bergen, og det specielle design lever til fulde op til vore forventninger om fart og sødygtighed. 2011 var også året, hvor vi fik vist flaget med to skibe i Egypten, og samtidig fik vi for andet år i træk bygget videre på vore erfaringer indenfor de arktiske områder ved igen at have to skibe beskæftiget på Grønland. Endelig blev 2011 året, hvor vi fik vist, at vor løsning med bådoverførsel til offshore vindmøller virker sikkert og effektivt. Kigger vi fremad i 2012 så forventer vi et år, hvor aktivitetsniveauet fortsat er fornuftigt og måske lidt stærkere i forhold til 2011. Og så er det året, hvor vi ser frem til at tage levering af yderligere to X-bow nybygninger. Endnu en gang rigtigt godt nytår til alle. Søren Nørgaard Thomsen "Esvagt Echo" 20 år uden arbejdsulykker Esvagt Echo rundede den 6. februar 20 år uden arbejdsulykker, og der skal i den anledning sendes de største lykønskninger, fra os alle i land. Når vi kigger tilbage, så har Esvagt Echo over de sidste 3 år været meget aktive på rapporteringen. Som tidligere nævnt, så ligger skibet placeret i top 10 på den proaktive rapportering i hele SVITZER- gruppen - dette vel at bemærke uden learning cards. At opnå 20 år uden ulykker kræver konstant fokus, og dette er specielt krævende, når der sejles med externt personale. Som vi alle husker, havde vi en hændelse med en extern person i 2011 og i den anledning blev der lavet en effektiv opfølgning. Det er utrolig vigtigt at, vi tager den fulde læring af sådanne hændelser således, at gentagelser ikke forekommer. Steffen Rudbech Nielsen 45 år uden ulykker fejret Fire besætninger blev behørigt fejret, hvor milepæle for sikkerhed blev markeret for hjemmebesætninger med ægtefæller. Esvagt Protector og Esvagt Bravo kunne hver fejre 15 år uden ulykker; Esvagt Alpha rundede 10 år uden ulykker og Esvagt Capella 5 år. Det blev markeret med taler og gode bidrag til skibsklubben fra både ledelse og ejerkreds Ole Andersen repræsenterede sidstnævnte ved festen og takkede i sin tale besætningerne for den flotte præstation. Takken gik også den anden vej. Kaptajn Viggo Hvidberg fra Esvagt Alpha roste først sine folk for at være gode til at fastholde kursen på sikkert arbejde, og han roste desuden operationerne i land for at være med til at sætte fokus på arbejdsmiljøet. 2

Ubefarne skibsassistenter skal... Fortsat fra side 1 - Som ubefaren skibsassistent er man i en situation, hvor man har mange muligheder for at præge, hvordan man vil være en del af fremtidens ESVAGT, siger Nick Vejlgaard Ørskov, HR Manager. - Man har muligheder for bevæge sig i mange retninger. Man kan vælge uddannelse indenfor maskindelen eller navigatørdelen, eller man kan vælge at blive skibsassistent. Vi havde fokus på de muligheder, der er, og vil gerne lave karriereplanlægning og uddannelsesaftaler med de ubefarne skibsassistenter. Alle må spørge Om eftermiddagen var der sikkerhed på programmet. De ubefarne gennemgik aktuelle hændelser, og der blev brugt tid på at afstemme forventningerne til sikkert arbejdsmiljø. - For mig var det opløftende, at de alle brugte de termer og ord, som vi gerne vil have dem til, siger HSEQ Manager Steffen Rudbech Nielsen: - De ved altså godt, at de skal tage sikkerhed alvorligt og arbejde med termer som eksempelvis risikovurdering. Det har de styr på, siger han. På mødet var der flere af de ubefarne skibsassistenter, der gav udtryk for, at de føler sig presset eller tidspresset til at vælge den nemme måde at gøre tingene på. Det dur ikke: - Flere sagde, at de som nye føler sig placeret nederst i hierarkiet, og at de derfor ikke tør sige deres mening til en af de befarne eller en skibsfører. Det var en kantsten, som ifølge nogle af de ubefarne skibsassistenter var svær at komme over. Det er et tegn på, at vi ikke bruger den åbne dialog, som vi skal. Måden, vi siger ting på, er vigtig. Ingen skal føle, de ikke må rejse et spørgsmål om sikkerhed, fastslår Steffen Rudbech Nielsen. De ubefarne skibsassistenter fik under sikkerhedsdagen en opgave - nemlig at sætte sig to mål, hvormed man ville understøtte god sikkerhed. FAKTA: Som tidligere beskrevet i ESVAGT Nyt er maskinmestre og ubefarne skibsassistenter blandt de arbejdsgrupper, som oftest skal have førstehjælpskassen frem. Derfor har ESVAGT sat ind med øget sikkerhedsopmærksomhed på netop de to grupper af medarbejdere. De her nævnte tiltag udspringer af det. ESVAGT er det rederi i Danmark, der ansætter flest ubefarne skibsassistenter - 80-90 om året. Med sig hjem fik de ubefarne skibsassistenter også et godt skudsmål fra HSEQ: - Det er nogle gode folk, og den melding har vi givet videre til skibene allerede, siger Steffen Rudbech Nielsen. Fin evaluering De ubefarne havde også lejlighed til at komme med deres indspark til, hvad der skal til for at være en del af fremtidens medarbejdere i ESVAGT, lige som der var tid til at socialisere og snakke med hinanden lidt mere, end der er i hverdage. Den del af arrangementet værdsætter HR-afdelingen højt: Og fik de ubefarne skibsassistenter flotte ord med på vejen hjem til skibene, så var der samme rosende tone i skudsmålet retur: - Jeg tror, det er væsentligt, at man har mulighed for at gå i dialog med hinanden og sætter tid af til at sætte navn og ansigt på hinanden. Man ser nogle gange i virksomheder, at det bliver så stort, at man ikke kan identificere sig med hinanden. Vi bekymrer os om hinanden og kender hinanden. Og at dømme efter de tilbagemeldinger, vi fik fra de ubefarne skibsassistenter på den del af arrangementet, så var det noget, der blev sat pris på, siger Nick Vejlgaard Ørskov. Maskinen melder om mere Maskinmestrene var den gruppe af medarbejdere, der oftest skulle have førstehjælpskassen frem og samtidig dem, der skrabede bunden m.h.t. indrapporteringer af tæt på. Kampagne har rettet op på det. En integreret del af ESVAGT s sikkerhedskultur er at rapportere, når noget var lige ved at gå galt. For selv om det gik godt, så skal der altid drages en læring af hændelsen, så man ikke en anden gang kommer tæt på en ulykke. Den kultur havde bare ikke ret godt rodfæste blandt ansatte i maskinen. - Når jeg ser på indrapporteringerne om hændelser i 2010, så var der ikke en eneste near-miss fra maskinen, siger Steffen Rudbech Nielsen, HSEQ Manager i ESVAGT: - Samtidig viser vores uheldsstatistikker, at maskinmestrene er overrepræsenteret i forbindelse med skader og ulykker. Det fik mig til at konkludere, at der blandt denne medarbejdergruppe er for lidt fokus på at tage ved lære af tæt-på hændelser. Maskinen meldte først, når de blødte, siger han. Det virker Derfor blev der i efteråret stillet krav til maskinfolkene om flere rapporteringer af near-miss eller RUH (rapport om uønsket hændelse). Der skulle indrapporteres mindst en hændelse fra hvert skib pr. måned. - Vi manglede den proaktive indrapportering fra de rum, maskinfolk færdes i. Maskinrum, pumperum og andre steder skulle optræde oftere i tæt på-rapporteringerne. Vi har den filosofi, at der før skader er nogle varslinger, man kan lære af. De læringsmuligheder blev forpasset, siger Steffen Rudbech Nielsen. Men nu er maskinen kommet på tavlen med indberetninger. Alene i kampagnens første måned kom der 25 indrapporteringer, og i perioden fra september til januar er der kommet mere end 70 rapporter - og ingen rapporter om uheld. - Vi plejer at få et par håndfulde rapporter på et år, så det er virkelig fremskridt. Det er bevis på, at der støttes op om kampagnen, og at maskinen har grebet bolden og byder ind, siger Steffen Rudbech Nielsen. 3

Nye kontrakter til fire ESVAGT-skibe Kontraktforlængelser og nye aftaler med samarbejdspartnere i Nordsøen. Flere af ESVAGTs skibe har fået nye opgaver for den kommende tid. Esvagt Sigma har arbejdet for olieselskabet EnQuest i britisk sektor ud for Aberdeen i godt et år, og det skal Esvagt Sigma blive ved med en rum tid endnu. Kontrakten er blevet forlænget med 450 dage fra januar. Opgaven er stand by, og arbejdsstedet er tættere på dansk sektor. ESVAGT har fået tildelt nye langttidskontrakter for 2 standby skibe (gruppe-3). Det betyder, at vi indtil den 31. juli 2013 nu har 4 standby skibe på langtidskontrakter til Mærsk Olie og Gas. Derudover er "Esvagt Preserver" på charter som serviceskib - den kontrakt løber til den 31. juli 2012 med yderligere 1 års option. PA Ressources efterforsker olie- og gasforekomster med to boringer på dansk sektor. Det er boreriggen Ensco 70, der har foretaget boringerne, der har de eventyrlige navne: Little John og Brother Tuck. Esvagt Preventer lå ved riggen som standby. Noreco har i februar planlagt efterforskningsboringer i dansk sektor, og ESVAGT er hyret ind til at levere vagtskib imens. Det bliver Esvagt Echo der varetager opgaven. Esvagt Promotor har fra begyndelsen af december haft job på hollandsk sektor, hvor Glomar Shipmanagement havde brug for assistance. Esvagt Promotor var hyret ind for fire uger og var derfor certificeret til hollandsk standby. Den Helder var havn for besætningsskift. Stor aktivitet på Alvheim Esvagt Contender er med på norsk felt med stigende aktivitet. Det norske Alvheim felt ud for Stavanger er et område præget af stigende aktivitet, og ESVAGT er en del af det. Esvagt Contender er for ti måneder hyret ind af Marathon - et olieselskab med et stort engagement i Alvheim feltet, hvor aktiviteten siden opstarten i 2004 har været støt stigende og ligeledes ventes at være det de kommende år med Marathon Petroleum Norge som operatør i området med i alt 65 procent af rettighederne. - Kontrakten er den første mellem ESVAGT og Marathon uden for spotmarkedet, og vi er glade for den mulighed, det er at kunne vise, hvad vi kan, siger Thomas Fauerby, Chartering Assistant Manager, ESVAGT. Esvagt Contender blev frigivet fra kontrakten med Total E&P Norge før tid, og da Esvagt Contender samtidig har det ønskede FIFI-beredskab, passede opgaven med Marathon helt perfekt. Arbejdet består i standby ved Alvheim FPSO. FPSO (Floating Production Storage and Offloading (Vessel)) er i realiteten en flydende olieproduktion, der benyttes på steder, hvor havdybden eller andre forhold gør, at man ikke kan etablere en fast platform. 4

ENI-skibet er godt på vej ESVAGTs seneste nybygning er også den største i rederiets historie. Passende, at ENI-skibet allerede nu er en filmstjerne. Med 87 meter i længden er det noget af en matrone, ESVAGT er ved at få bygget på Zamakona-værftet i den spanske by Bilbao. Syv meter længere end X-bovskibene Esvagt Bergen og H-160 er C703 eller ENI-skibet, som det endnu ikke døbte skib også kaldes, det største skib, ESVAGT har bygget. Men også på andre måder er skibet en stor opgave: - Det er større, en del mere kompliceret og dyrere end noget andet, vi har bygget indtil nu, siger Kristian Ole Jakobsen, Chief Technical Officer (CTO). C703 er chartret ind til Barentshavet for ENI på Goliatfeltet, hvor det skal leveres i august 2012. Fakta: C703 er ikke ESVAGTs første nybygning fra Zamakona skibsværft. Både Esvagt Corona og Esvagt Capella er bygget i Bilbao tilbage i 2004. Vinterklar fra dag et Vejret i Barentshavet kan være en udfordring. Derfor er der nogle særlige forhold, man skal tage højde for, hvis man vil arbejde i området. Blandt andet skal der et omfattende vinterudstyr til. - Vi er oppe i det nordligste Norge, hvor der er risiko for overisning. Derfor skal vi være vinterklar for at kunne operere der. Det betyder mere stål om boven for at imødegå grødis og opvarmning af alle flugtveje, så man ikke glider. Master skal være opvarmet, så de ikke bliver udsat for overisning, og agterdækket skal kunne spules med varmt vand, så der ikke er is her. Over cargodækket udspændes automatisk en kraftig specialpresenning, så sne glider ud over rælingen, og alle lejdere m.v. er opvarmede, så de er sikre at færdes på, siger Kristian Ole Jakobsen. Fremdrivning er dieselelektrisk C703 er ikke kun speciel i kraft af sit vinterudstyr men også med brandbekæmpelsesudstyr. Her er plads til 40 mand mod 31 på Esvagt Bergen - og oliespildsopsamlingstanken har større kapacitet. C703's motorkoncept adskiller sig fra de øvrige ESVAGT-skibe i gruppe 1, for selv om den på overfladen ligner de to X-bovskibe Esvagt Bergen og H-160, så er der under vand og i maskinen store forskelle: - Skibet er dieselelektrisk i stedet for dieselmekanisk, og den forskel er mærkbar. I stedet for relativt store konventionelle hovedmaskiner, er C703 udrustet med ikke færre en seks dieselgensets af to forskellige størrelser, som forsyner de to fremdrivningsazimuther (fremdrivningssystem). Herved opnås de fordele, som kendetegner et diesel elektrisk fremdrivningskoncept - eksempelvis forøget redundans, fuel efficiency, reduceret emission, fleksibilitet, optimeret manøvreegenskaber med videre, siger Kristian Ole Jakobsen. Skibet skal ligge på Goliatfeltet, der er et nyt norsk felt. Nordmændene har ønsket at lave en dokumentarfilm om, hvordan man skaber et felt til indvinding af råstoffer til søs. Derfor skal alle elementer af den proces filmes, og Animation Film Team er derfor hyppige gæster i Bilbao, når der sker større fremskridt eller ændringer på C703. 5

Fortsat fra side 1 Fik ros efter storm... - Som altid er vi taknemmelige for jeres dedikation, professionalisme og service, skriver han. Rosen er man stolt af i charteringafdelingen i ESVAGT: - Det kan blæse meget kraftigt i Grønland på denne årstid, og det er nogle meget voldsomme storme at være til søs i. Det er den type vejr, hvor man ofte ser riggene evakueret. Det har været rigtig barskt at være ude i, og folkene på Esvagt Don og Esvagt Capella fortjener roserne for arbejdet, siger Thomas Fauerby, Chartering Assistant Manager. Det siger derfor sig selv, at 35-40 meter pr. sekund er et blæsevejr, der er til at tage og føle på. Og når det tilmed finder sted i så barske egne som Grønlandshavet, er det ikke en sjov oplevelse. Men for Esvagt Don og Esvagt Capella betød det ikke, at man rendte af pladsen. Tværtimod blev begge skibe på plads, da orkanen rasede gennem området, og det har Capricorn Greenland Limited, som ESVAGT arbejder for i området, nu kvitteret for med en rosende mail og billeder af uvejret. Fakta: Vindstyrke m/s Betegnelse 12 >32,6 Orkan 11 28,5-32,6 Stærk storm 10 24,5-28,4 Storm 9 20,8-24,4 Stormende kuling 8 17,2-20,7 Hård kuling 7 13,9-17,1 Stiv kuling 6 10,8-13,8 Hård vind 5 8,0-10,7 Frisk vind 4 5,5-7,9 Jævn vind 3 3,4-5,4 Let vind 2 1,6-3,3 Svag vind 1 0,3-1,5 Næsten stille 0 0,0-0,2 Stille - Mange tak fordi I blev ved riggene henover weekenden. Jeg ved, det er jeres arbejde og ekspertise men vi er helt klar over, at vejret var exceptionelt dårligt, skriver Tom Campbell, Logistikkonsulent ved Cairn Energy. Fortjent ros Tom Campbell spørger videre til besætningens og skibenes status oven på orkanen og efterspørger fotos eller video af stormen sammen med et par ord om, hvordan det var at stå igennem og slutter af med stor ros: Sådan ser et 55-meter langt skib ud, når det rigtig blæser. Der blev målt 35-40 sekundmeter vind (orkanstyrke), da Esvagt Don og Esvagt Capella arbejdede i Grønlandshavet. Foto: Cairn Energy 6

ESVAGT i samarbejde med Søværnet Søværnet og ESVAGT har samarbejdet på flere opgaver. Senest blev ESVAGTs bådkoncept demonstreret. - Vi fortalte om rederiets filosofi og udvikling af både, og vi gennemgik vores nyeste FRB ere og hele vores bådkoncept, siger Chief Operations Officer Ole Ditlev Nielsen: - Særligt vores søsætnings- og optagningsmetoder samt vores luftindtagningssystem var noget, der fangede gæsterne, siger han. ESVAGT har ved flere lejligheder samarbejdet med Søværnet - både som gensidig inspiration og som hinandens øvelsespartnere. - Det er et samarbejde, vi er meget glade for. Det er jo langt fra alle vores ting, vi skal vise frem, men samtidig vil vi jo gerne sparre med nogen, der ved, hvad opgaverne går ud på. Derfor er Søværnet en interessant partner at være i dialog med, siger Ole Ditlev Nielsen. Han fremhæver, at ESVAGT eksempelvis har lært meget af Søværnet om at arbejde i arktiske egne: - Vi har lært meget af Søværnet, som vi kan bruge på vores opgaver ved Grønland, eksempelvis. Det er fint at kunne erfaringsudveksle. Det er med til at gøre samarbejdet godt. 10 personer fra alle grene af Søværnet var med, da ESVAGT og Søværnet havde fælles kontaktdag vest for Fanø om bord på Esvagt Beta. Her viste ESVAGT sin kunnen, og flere af virksomhedens kompetencer vakte interesse hos Søværnet: Ny basket med plads til otte personer En stigende efterspørgsel på baskets til flere personer har fået ESVAGT til at konstruere en ny. Siden foråret har ESVAGT arbejdet på at udbygge linjen af baskets til også at omfatte en basket til transfer af otte personer. Den nye basket med større kapacitet er nu færdigudviklet, og det har flere kunder set frem til: - Vi har konstrueret den på baggrund af konkrete efterspørgsler fra kunder, som har søgt en større kapacitet, siger Bjarne Mikkelsen, Service Manager i ESVAGT. Den større kapacitet er kommet takket været bedre udnyttelse af pladsen. Således er basket til otte personer i omkreds identisk med basket til fire personer, og der kræves således ikke ændringer eller modifikationer i løftegrej for at kunne håndtere den større basket. ESVAGT har siden midten af 1980 erne haft salg af baskets på programmet. Den oprindelige fire-personers basket er udviklet af Ole Andersen i samarbejde med Mærsk Olie og Gas daværende sikkerhedschef John Douglas Pedersen. Ole Andersen har også bidraget til udviklingen af den nye basket. 7

En tur på land giver søfolk nyt perspektiv Styrmand Asger Sørensen har været i land for at lære mere om livet til søs. Det kan være godt at få lidt afstand til sin vante arbejdssituation, mener han. Det kan som bekendt være svært at se skoven for træer. I ESVAGTs tilfælde kan det passende omskrives til, at man ikke kan se flåden for skibe. Nogle gange skal der afstand til, før man ser tingene i det rette perspektiv, og den afstand har styrmand Asger Sørensen fået det seneste halve år. Her har han haft anderledes fast grund under fødderne med en turnusstilling i operationsafdelingen på kontoret. Både for at blive klogere på arbejdet i operationsafdelingen, men også for at blive klogere på sit eget job som ESVAGT-mand til søs: - Det giver et helt andet perspektiv på arbejdet ude, når man har set det fra den operationelle side. Selv om jeg arbejder på et skib til daglig, kan der være mange detaljer, jeg går glip af, fordi jeg ser det fra det ene skib og ikke flåden som helhed, siger Asger Sørensen. Han tog jobbet i land for at dygtiggøre sig og lære mere om rederiet: - Det er en fordel for mig at have set flere sider. Min forståelse for rederiet er bredere, og det har været rigtig godt at få indblik i den funktion som bindeled, operationen er mellem skibene, kunderne og afdelingerne i huset. Det indblik kan jeg også bruge, når jeg nu skal sejle igen, siger Asger Sørensen, som er vendt tilbage til søen som styrmand på Esvagt Observer efter 4 en halv måned i land. Særlig ånd Den 28-årige styrmand er uddannet dual skibsofficer fra SIMAC i Svendborg i 2010 og har været i ESVAGT siden. Her har han sejlet som styrmand på fire skibe - Esvagt Charlie, Esvagt Delta, Esvagt Carpathia og Esvagt Kappa. Esvagt Carpatia har været den primære arbejdsplads og en anderledes hverdag end den, Asger Sørensen havde som aspirant i A.P. Møller-Mærsk: - ESVAGTs skibe er små med mindre besætninger. Det giver en særlig ånd om bord. Stemningen er god, og man har det hyggeligt, fordi folk er indstillet på at være tolerante. Man skal ikke være sart omkring at møde sine kolleger iført badesandaler og håndklæde, for sådan er det. Vi har en fladere struktur, end den man ellers ser til søs. Det giver selvfølgelig nogle udfordringer, hvor vi det ene øjeblik sidder og ser Hvem vil være millionær sammen og det næste er på arbejde med klart definerede roller. Det kræver stærke personlige egenskaber for alle besætningsmedlemmer, når organisationen er så flad, som den er hos os. Jeg synes, vi i ESVAGT er gode til at finde den balance, og det er med til at gøre det til en god arbejdsplads, siger Asger Sørensen. Jobbet trækker Han stammer oprindeligt fra Gilleleje, hvor han fra sit værelse kunne se skibe sejle gennem Øresund mod fjerne mål. Men det var nu ikke langfartdrømme eller forestillinger om eksotiske destinationer, der trak Asger Sørensen til søs. - Helt grundlæggende er det jobbet, jeg holder af. Det er hverken udlængsel eller en drøm om at se verden, der trækker det kan man jo nemt komme til i dag uden at tage hyre på et skib. Det er jobbets indhold, der tiltaler mig, og derfor er jeg rigtig glad for at kunne arbejde med det her og stadig være ret tæt på Danmark. Og det kan jeg i ESVAGT, siger han. Asger Sørensen bor i Svendborg med hustruen Signe, der er ingeniør, og sin to-årige søn Theodor. 8

I den alder sker der mange ting, som man som far til søs går glip af men til gengæld er der også lange perioder, hvor afsavn byttes ud med nærvær: - Jeg er glad for at kunne nøjes med at pendle på arbejde en gang hver fjerde uge, og jeg er glad for at have en lang periode, hvor jeg er på og knokler med udfordringer, og en lang periode, hvor jeg har fri. Det passer rigtig fint ind i familielivet, siger Asger Sørensen. Mit og dit! ESVAGT er en arbejdsplads, hvor mange mennesker med forskellig baggrund og uddannelse har deres dagligdag. Men ved vi alle sammen, hvad vi hver især egentligt arbejder med? Og hvordan vi er nået dertil? ESVAGT Nyt vil gerne give nogle muligheder for at hilse lidt grundigere på hinanden. Med serien Mit ESVAGT vil vi portrættere dine kolleger og måske også dig! Seminar for maskinchefer og førstemestre fint modtaget ESVAGTs maskinchefer og førstemestre har deltaget engageret i et seminar om blandt andet teknisk drift, organisation og kommunikation. Seminarerne skal bedre forståelsen mellem sø og land. Skibsførerseminaret var en succes, da det blev introduceret som et forum, hvor ESVAGTs landbaserede folk og skibsførerne fik formaliseret noget tid sammen. Her blev samarbejdet drøftet. Man fik en opdatering på rederiets udvikling og andre emner, man ikke når i en travl hverdag og det var et populært initiativ. Derfor har ESVAGT valgt at kopiere konceptet til maskincheferne og førstemestre, og skibsledelsen har taget godt imod initiativet, siger Bjørn Viig, Fleet Group Manager: - Vi vil gerne tage andre medarbejdergrupper ind på seminar om rederidrift og ESVAGTs udvikling, og maskinchefer og førstemestre var oplagte som en pendant til skibsførerseminaret, siger han. Der blev i efteråret gennemført et tredages kursus ad tre omgange hvor i alt 65 kursister deltog. Indholdet har været meget i stil med de temaer, der blev drøftet på skibsførerseminaret - dog med en mere teknisk side den første dag. - Temaerne var blandt andet en generel information om teknisk drift, oplysninger om organisationen, kommunikation og fokuspunkter for den tekniske drift. Vi gennemgik også økonomi for rederiet, herunder blandt andet tekniske budgetter. Det er denne medarbejdergruppes opgave at varetage skibenes tekniske vedligehold, hvorfor en indsigt i også den økonomiske side af ESVAGT og i særdeleshed teknisk vedligehold er yderst relevant. Desuden havde vi en gæst fra Danfoss til at fortælle om water mist-systemer, som findes på nybygningerne, og som vi overvejer at implementere på flere eksisterende skibe. Dokningsprocessen og vores vedligeholdelsesprogram AMOS blev også gennemgået, siger Bjørn Viig. Tid til dialog Efter en dag med teknik var det Siegfried Andersen, der overtog kursisterne. Han har haft skibsførerne til ledelseskurserne, og han satte fokus på indsatser som at tage ledelse og vise engagement. Alt sammen blev godt modtaget af kursisterne: - De var meget engagerede og aktive i processerne og debatterne. De fulgte temaerne tæt og engagerede sig i det, vi foreslog. CTO Kristian Ole Jakobsen havde tilrettelagt kursusforløbet, og de enkelte medarbejdere i teknisk afdeling bød ind hvilket fik meget positive tilbagemeldinger. Det var noget, alle kunne bruge i hverdagen, siger han. Den positive respons giver mod på mere. - Vi håber da at gennemføre et lignende set up senere. Vi vil gerne have en tættere kommunikation med medarbejderne. Det kan vi på seminarer, hvor vi sidder sammen ansigt til ansigt og vender konkrete problemstillinger. Målet er at styrke forholdet mellem sø og land, så begge parter lærer noget. Og det har vi bestemt gjort, siger Bjørn Viig. 9

Nekrolog Ovin Håkon Carlsson, tidligere direktør i ESVAGT, er død. Han blev 63 år. Flagene gik på halv på alle ESVAGTs skibe og ved kontoret på Esbjerg Havn, da vi modtog den triste meddelelse om, at ESVAGTs tidligere direktør, kaptajn Ovin H. Carlsson, Nordby, var død i en alder af 63 år. Ovin kom fra Suderø på Færøerne. Som 16-årig tog han ud at fiske, hvilket blev begyndelsen til en stor karriere indenfor det maritime erhverv. Ovin kom til A.P. Møller-koncernen via skoleskibet Danmark, hvor han først var aspirant senere kvartermester. Da han gik i land i begyndelsen af 1980 erne, arbejdede han bl.a. nogle år i Mærsk-hovedkvarteret på Esplanaden, ligesom han også løste opgaver for Britline og Norfolk Line som terminal- og operationschef i både England og i Holland. Ovin bestred adskillige direktørstillinger altid inden for A.P. Møller-koncernen, hvor han arbejdede i mere end 45 år. Han var et menneske, som var synonym med A.P. Møllers værdier - pligtopfyldende, reel, loyal og hårdtarbejdende. I 1997 tiltrådte Ovin som direktør i ESVAGT. Dengang rådede ESVAGT over ti skibe og beskæftigede 120 mand. Under Ovins ledelse blev ESVAGT den næstestørste aktør inden for sit felt i Europa og ESVAGT beskæftiger i dag 640 mand og råder over en flåde på 32 skibe, og i august 2010 kom der andre udfordringer indenfor gruppen. Ovin havde sin familiebase på Fanø. Han kom til øen i slutningen af 1960 erne, hvor han uddannede sig til navigatør, og her mødte han Lonnie, som han til marts ville have kunnet fejre 40 års bryllupsdag med. De fik børnene Kim, Lillian og Michael, der gav Ovin og Lonnie deres fem højtelskede børnebørn. Han var et stort familiemenneske, og selvom han arbejdede meget, var han altid nærværende og parat til at hjælpe sine børn. I fritiden fyldte hans interesse for jagt også meget, og til det sidste forblev han formand for den lokale jagtforening på Fanø. Grønlandske kolleger fastansat ESVAGT har fået meget ros af kunden for at hyre lokalt personel til arbejde i Grønland. Nu er to af de grønlandske kolleger tilbudt fast arbejde i rederiet, selv om der ikke aktuelt er udsigt til mere arbejde i Grønland. Da ESVAGT begyndte at arbejde i Grønland, søgte man lokalt personel til ansættelse på skibene. Det førte til seks lokale ansættelser på Esvagt Don og Esvagt Capella, og det har ESVAGT ifølge Helle Vind Sørensen, Recruitment & Project Officer, været godt tilfreds med: - Vi har haft de grønlandske kolleger hos os godt et halvt år, og det har været med rigtig gode tilbagemeldinger fra alle involverede. De er dygtige, passer deres arbejde og fungerer fint i fællesskabet og sprogmæssigt er der ingen problemer, siger hun. ESVAGT har netop fastansat to af de seks skibsassistenter, selv om Grønlandsarbejdet er lukket ned for nu. - Nogle af de seks er gået i gang med at læse og en af dem er vendt tilbage til en tidligere arbejdsplads. Vi er glade for, at to af dem valgte at fortsætte hos os, siger Helle Vind Sørensen. De to Karl Arne Broberg (46 år) og John Biilmann (33) - er begge ansat som skibsassistenter i gruppe-2 skibe. - Vi kan jo håbe, vi kommer i gang i Grønland igen, men det er ikke derfor, de er fastansat. De er gode folk, vi gerne vil have, siger Helle Sørensen. Både Karl Arne Broberg og John Biilmann bliver boende på Grønland. ESVAGTs kunde på Grønlands-projektet Cairn Energy har i øvrigt rost ESVAGT meget for at tage lokalt personel om bord, og Helle Vind Sørensen vil bestemt ikke afvise, at det vil ske igen på andre opgaver ude i verden. - Vi har kun positive erfaringer med det, så det er ikke utænkeligt, siger Helle Vind Sørensen. 10

Volvos motorer fungerer storartet Volvos nye 140 hk-motor har været i drift et år på Esvagt Supporter. En fornøjelse at arbejde med, lyder den foreløbige melding. Siden efteråret 2010 har ESVAGT benyttet en ny generation af Volvos D3-motorer på FRB erne, da produktionen af den hidtidige model D3 blev indstillet. På Esvagt Supporter har to FRB ere nu været i drift med de nye 140 hk-motorer et år, men med et aktivitetsniveau svarende til tre års normaldrift er der rigeligt med erfaringer i brugen af den nye motor. Og de er positive, understreger Ole Andersen, seniorkonsulent i ESVAGT: - Generelt er vi rigtig godt tilfredse med den nye generation af motorer. Der har været meget kraftig drift på motorerne i det første år, men det har ikke medført tekniske problemer. Det er imponerende, siger han. ESVAGT har været i dialog med Volvo om, hvad man fra rederiets side gerne så forbedret i motorgenerationsskiftet, og mange af ændringerne er implementeret med positiv effekt: - Vi har givet input til Volvo om de problemer, vi har haft med 130 hk-udgaven, og det har Volvo tilsyneladende taget ad notam. Der er kommet en række ændringer, som vi oplever som forbedringer. Før var der eksempelvis kun én rem på forkanten, hvor alt træk lå på nu er der to, så vi kan fordele trækket bedre. Et andet element er, at håndpumpen er skiftet ud med en lavtrykspumpe, så vi ikke har så mange brændstofalarmer, som vi ellers har været vant til. Det er positive ændringer, siger Ole Andersen. Nemmere at servicere De nye D3-motrer er også mere servicevenlige, siger Johnny Jensen, mekaniker i ESVAGT s værksted: - Eksempelvis er VNT-ventilen til turboladeren flyttet, så vi ikke selv skal flytte den. Søfilter og alle relæer er placeret i toppen, hvilket gør dem nemmere at rense og udskifte, og armen til waste gate-ventilen er nemmere at komme til. Det er godt, da den skal smøres og motioneres ugentligt, siger han. Ole Andersen glæder sig også over, at motorerne er mere brændstoføkonomiske, og at der stort set ikke har været tekniske forstyrrelser, som man ikke har fremprovokeret selv i øvelsesøjemed. Det er ligeledes meget positivt, at de nye motorer lever op til de skrappeste NOx-krav i verden. Her er det Ole Sørensen fra West Marine, der er i gang med at gøre FRB 67 klar. Siden generationsskiftet fra FRB 15B til FRB 15C har i alt 17 FRB ere fået installeret Volvos D3 130 hk-motorer. Foreløbigt har fire FRB er fået den nye D3 med 140 hk installeret - og det med gode resultater. 11

Seks skibe opgraderes Seks af ESVAGTs gruppe-3 skibe skal gøres mere moderne og tidssvarende. Første skib forhåbentligt klar i foråret. Selv om det er en arbejdsplads, hvor det praktiske og nytteværdien har førsteprioritet, så gør det ikke noget, at et skib også er indrettet bare nogenlunde moderne. Derfor får seks af ESVAGTs skibe i gruppe-3 kategorien nu en overhaling. For man kan sige meget om indretningen af Esvagt Bravo, Esvagt Promotor, Esvagt Preventer, Esvagt Preserver, Esvagt Protector og Esvagt Echo - men topmoderne vil ikke ligge lige for. - De er indrettet med farver og møbler, der var moderne dengang de blev bygget, siger Kim Roesdahl Petersen, Fleet Manager i ESVAGT: - Esvagt Bravo er 50 år gammel, og Esvagt Promotor er 45 år gammel. Det kan man også godt se på den stil, der er, siger han. Et af de seks af ESVAGTs skibe i gruppe -3 kategorien, der nu står til en overhaling, er Esvagt Bravo. Første skibe er klar i løbet af 2012 De seks skibe er udvalgt til en opgradering, som skal bevirke en mere tidssvarende indretning til besætningen men også teknisk, hvor det skønnes nødvendigt. Primært vil fokus være på møbler og farvevalg: - Skibene lever alle fuldt ud op til tekniske og sikkerhedsmæssige krav, men nogle lysere farver og et mere moderne udtryk vil ikke skade. Det skal stadig være et rart sted at arbejde, og vi regner jo med, at skibene skal sejle for os en rum tid fremover, siger Kim Roesdahl Petersen. Der er nedsat en lille arbejdsgruppe, som skal se nærmere på de forslag, rederiet modtager fra eksterne firmaer. Det er Kim Roesdahl Petersens håb, at man kan have det første af de seks skibe opgraderet i løbet af 2012. Sådan kunne en kahyt se ud - før og nu. ESVAGT-NYT UDGIVES AF: ESVAGT A/S Adgangsvejen 1 DK-6700 Esbjerg Tlf.: +45 33 98 77 00 Fax: +45 33 98 77 05 E-mail: mail@esvagt.dk Website: www.esvagt.dk ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Anette Sørensen TEKST: Sune Falther LAYOUT: N. S. Publications TRYK: Tarm Bogtryk A/S 12