RÅDET FOR DE EUROPÆISKE U IO Bruxelles, den 12. marts 2012 (16.03) (OR. en) 7514/12 E V 198 DEVGE 62 RELEX 211 O U 32 ECOFI 240 ORIE TERE DE OTE fra: generalsekretariatet til: delegationerne Vedr.: Rio+20: Veje til en bæredygtig fremtid - Rådets konklusioner I bilaget følger til delegationerne ovennævnte konklusioner, som Rådet (miljø) vedtog den 9. marts 2012. 7514/12 aan/ams/gm/pfw/pj/hsm 1
Rio+20: Veje til en bæredygtig fremtid - Rådets konklusioner - BILAG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, DER ER OVERBEVIST OM, at FN-konferencen om bæredygtig udvikling (Rio+20) er en enestående mulighed for at sikre et fornyet politisk tilsagn med henblik på at komme videre med dagsordenen for bæredygtig udvikling på en vidtspændende måde, der også respekterer tidligere forpligtelser og bygger på Rioprincipperne, Agenda 21 og Johannesburggennemførelsesplanen, og SOM MENER, at Rio+20 bør give betydelig fremdrift til den globale og retfærdige overgang til en grøn økonomi i forbindelse med bæredygtig udvikling og udryddelse af fattigdom, DER UNDERSTREGER, at verden står over for flere kriser og udfordringer, der er indbyrdes forbundet, og at Rio+20 i denne bredere sammenhæng er en enestående mulighed for at tage den nuværende opfattelse af vækst og forbrug, inklusion og den måde, vi bruger vores begrænsede ressourcer på, op til fornyet overvejelse og dermed beskytte fremtidige generationers behov, DER FREMHÆVER, at en nøgle til løsning af disse kriser og udfordringer er øget ressourceeffektivitet som et centralt element i overgangen til en inklusiv grøn økonomi som led i en betydelig bedre institutionel ramme for bæredygtig udvikling, som fører til øget miljøbeskyttelse, bæredygtig energi for alle og en lav-co2-overgang, forhøjet og bæredygtig produktivitet, grønne og anstændige arbejdspladser og udryddelse af fattigdom til gavn for menneskers sundhed og trivsel, miljøet og den økonomiske udvikling, DER UNDERSTREGER, at bæredygtig udvikling ikke kan opnås uden respekt for og fremme af demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincippet, god regeringsførelse, uddannelse og den rolle, som unge og ligestilling mellem kønnene spiller, DER HILSER nulversionen af slutdokumentet "The Future We Want" VELKOMMEN som et godt grundlag for de videre forhandlinger og UNDERSTREGER, at vi er fast besluttet på at arbejde for en fokuseret og fremsynet politisk erklæring fra konferencen, der bør opstille en fælles vision for forandring samt mål og tiltag på internationalt plan, der skal gennemføres inden for aftalte tidsrammer, 7514/12 aan/ams/gm/pfw/pj/hsm 2
DER MINDER OM Rådets konklusioner af 10. oktober 2011 om Rio+20 1, Rådets konklusioner af 15. december 2011 om en køreplan for et ressourceeffektivt Europa 2, det fælles bidrag fra EU og dets medlemsstater, som blev fremsendt til UNDESA den 1. november 2011 3 og Det Europæiske Råds konklusioner af 1.-2. marts 2012 4, DER UNDERSTREGER den overordnede udfordring med hensyn til klimaændringer og MINDER OM Rådets konklusioner af 9. marts 2012 om opfølgning af 17. samling i partskonferencen (COP17) under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og 7. samling i den partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP7) (den 28. november til 9. december 2011 i Durban, Sydafrika) 5, 1. BERÆFTER Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters tilsagn om at spille en aktiv og konstruktiv rolle i de igangværende forhandlinger med henblik på at bidrage til et ambitiøst resultat af konferencen, herunder konkrete og rettidige opfølgningstiltag, og VIL FORTSAT være dybt engageret i de videre forhandlinger i tiden op til Rio+20-konferencen i juni 2012 og på denne baggrund videreudvikle sine synspunkter efter behov, 2. BEKRÆFTER sin støtte til en åben og inklusiv proces, der giver alle relevante interessenter mulighed for fuld og aktiv deltagelse under forhandlingerne og på selve konferencen, og UNDERSTREGER betydningen af kraftig inddragelse af lokalforvaltninger, den private sektor, fagforeninger og civilsamfundet som helhed i forbindelse med opfølgningen af Rio+20 og gennemførelsen af de indgåede forpligtelser, 1 2 3 4 5 Dok. 15388/11. Dok. 18346/11. Dok. 15841/11. Dok. EUCO 4/12. Dok. 7517/12. 7514/12 aan/ams/gm/pfw/pj/hsm 3
3. ANERKENDER, at befolkningsdynamik er tæt og uadskilligt forbundet med vores bestræbelser på at fremme bæredygtig udvikling og beskytte miljøet samt på yderligere at forbedre menneskers trivsel, mindske fattigdom og sult, fremme anstændig beskæftigelse og sikre fødevare-, vand- og energisikkerheden, hvilket kræver bedre økonomiske resultater, og LÆGGER VÆGT PÅ, at befolkningsdynamik skal tackles ved hjælp af menneskerettighedsbaserede politikker, 4. UNDERSTREGER betydningen af ligestilling mellem mænd og kvinder og den afgørende rolle, som kvinders lige deltagelse i det økonomiske og politiske liv spiller for opnåelsen af bæredygtig udvikling, og LÆGGER VÆGT PÅ, at uddannelse er afgørende for at opbygge færdigheder og kompetencer, 5. ERKENDER den alarmerende tendens til naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer og de skadelige konsekvenser for bæredygtig udvikling og FREMHÆVER behovet for at tackle alle stadier af katastrofehåndtering på en integreret måde, 6. HILSER rapporten fra FN's generalsekretærs højniveaupanel om global bæredygtighed samt FN's generalsekretærs initiativ vedrørende bæredygtig energi for alle VELKOMMEN som værdifulde bidrag til resultatet af Rio+20, 7. BETRAGTER en række vigtige møder, der finder sted i forskellige fora forud for Rio+20, f.eks. sjette internationale vandforum, som nyttige bidrag til resultatet af konferencen; 7514/12 aan/ams/gm/pfw/pj/hsm 4
Grøn økonomi i forbindelse med bæredygtig udvikling og fattigdomsudryddelse 8. BETRAGTER en inklusiv grøn økonomi som et middel til at opnå bæredygtig udvikling på globalt plan, UNDERSTREGER, at en grønnere økonomi er afgørende for at fremme langsigtet retfærdig vækst, grønne og anstændige arbejdspladser, ressourceeffektivitet og bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion samt menneskers sundhed og trivsel og dermed udrydde fattigdom, hvilket er til fordel for alle borgere og rummer win-winmuligheder for alle lande uanset deres økonomiske struktur og udviklingsniveau, FREMHÆVER, at en inklusiv grøn økonomi giver mulighed for at skabe en positiv, inspirerende, ny global vækstmodel, der ikke kun vender den negative miljøudvikling, men også er en driver for fremtidig udvikling og jobskabelse, og ERKENDER i denne forbindelse behovet for at overveje konceptet "blå økonomi", der udvider den grønne økonomis principper til bl.a. at gælde for bevarelse og bæredygtig udnyttelse af de marine ressourcer, 9. GENTAGER, at et af de vigtigste operationelle resultater af Rio+20 bør være vedtagelsen af en køreplan for grøn økonomi med tidsplaner for specifikke mål og tiltag på internationalt plan som et vigtigt bidrag til bæredygtig udvikling med vægt på udryddelse af fattigdom, 10. STØTTER oprettelsen af en kapacitetsudviklingsordning, herunder en international platform for vidensdeling, der bygger på og gør bedre brug af eksisterende initiativer, såsom "Green Growth Knowledge Platform", med henblik på at lette og yde landespecifik og eventuelt regions- og sektorspecifik rådgivning til alle interesserede lande, når det gælder overgangen til en grøn økonomi med udgangspunkt i princippet om ejerskab og nationale forskelle, 7514/12 aan/ams/gm/pfw/pj/hsm 5
11. ERKENDER, at klimaændringer, tab af biodiversitet og jordforringelse samt vandknaphed udgør alvorlige trusler for menneskelige samfund, økosystemer samt fred og stabilitet og SER derfor MED TILFFREDSHED PÅ resultatet af de globale klimaforhandlinger på Durbankonferencen, som det haster med at følge op på for at gøre målet om at holde sig under 2 C. operationelt gennem en beslutning om en tidsramme for, hvornår de globale emissioner skal være toppet, og et globalt emissionsreduktionsmål resultaterne vedrørende biodiversitet fra Nagoyakonferencen, herunder den aftalte strategiplan for biodiversitet for perioden 2011-2020, de tilhørende mål og protokollen om adgang og deling af fordele resultaterne vedrørende ørkendannelse fra Changwonkonferencen, som sikrer en global politik- og overvågningsramme og fremmer partnerskaber for beskyttelse af jordbundsressourcer, 12. UNDERSTREGER, at selv om disse forhandlinger fortsat udgør separate processer, bør Rio+20 bygge på og fremme potentielle synergier med disse supplerende og indbyrdes forstærkende processer, 13. NOTERER SIG, at den stigende efterspørgsel efter naturressourcer betyder, at bestræbelserne på at afkoble ressourceanvendelse fra økonomisk vækst samt innovation udgør centrale elementer for at opnå en mere bæredygtig global grøn økonomi, og UNDERSTREGER betydningen af at fremme værdiansættelse af biodiversitet og økosystemtjenester og integration af disse værdiansættelser i politikker, beslutningsprocesser og økonomiske processer, 14. MINDER OM, at bruttonationalproduktet (BNP) primært er en produktionsmålestok og ikke afspejler spørgsmål som miljømæssig bæredygtighed, brugen af naturkapital og menneskelig kapital, ressourceeffektivitet og social inklusion, og UNDERSTREGER behovet for at anvende og om nødvendigt udvikle og nå til enighed om indikatorer, der supplerer BNP og bidrager til et mere retvisende billede af den indbyrdes sammenhæng mellem de miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter af rigdom, velfærd og trivsel, 7514/12 aan/ams/gm/pfw/pj/hsm 6
15. OPFORDRER TIL på Rio+20-konferencen at vedtage den tiårige ramme for programmer for bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion som udarbejdet på nittende møde i Kommissionen for Bæredygtig Udvikling (CSD), Ramme for handling og opfølgning 16. UNDERSTREGER, at grøn økonomi i forbindelse med bæredygtig udvikling og fattigdomsudryddelse og køreplanen for grøn økonomi hænger tæt sammen med de prioriterede spørgsmål i rammen for handling og opfølgning i nulversionen for så vidt angår fremme og videreudvikling af konkrete tiltag i specifikke sektorer, UDTRYKKER TILFREDSHED MED de fremskridt, der er gjort i forbindelse med de initiativer, der er beskrevet i nulversionen, som byggesten for beslutninger på Rio+20-konferencen, og OPFORDRER til politikker og tiltag på internationalt plan såvel som på nationalt, regionalt og lokalt plan, der er mere ambitiøse end dem, der i øjeblikket er afspejlet i nulversionen, 17. OPFORDRER Kommissionen TIL på grundlag af konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 1.-2. marts 2012 hurtigst muligt at forelægge forslag til klare operationelle mål og konkrete tiltag med aftalte tidsrammer på områder, der er direkte knyttet til overgangen til en inklusiv grøn økonomi i forbindelse med bæredygtig udvikling og udryddelse af fattigdom såsom bæredygtig energi, vand, bæredygtig arealforvaltning og økosystemer, have og ressourceeffektivitet, navnlig affald, som EU og dets medlemsstater skal foreslå under Rioforhandlingerne med henblik på et ambitiøst og fokuseret resultat, 18. ER FORPLIGTET PÅ at forhandle med internationale partnere for at sikre et ambitiøst, handlingsorienteret resultat af konferencen med hensyn til alle de spørgsmål vedrørende rammen for handling og opfølgning, der kan udledes af EU's og dets medlemsstaters oplæg til UNDESA den 1. november 2011, herunder ovennævnte områder samt fødevarer, ernæring, bæredygtigt landbrug, fiskeri, skovbrug, bæredygtige byer og kemikalier, samt på områder med tilknytning til bæredygtig forvaltning og genoprettelse af naturressourcer, 7514/12 aan/ams/gm/pfw/pj/hsm 7
Institutionel ramme for bæredygtig udvikling 19. UNDERSTREGER, at der er behov for, at den institutionelle ramme for bæredygtig udvikling i alle den bæredygtige udviklings tre dimensioner bliver reformeret, styrket, bedre koordineret og gjort mere sammenhængende på globalt, regionalt, nationalt, subnationalt og lokalt plan, og ERKENDER, at de nuværende ordninger for den institutionelle ramme for bæredygtig udvikling ikke lever effektivt op til de udfordringer, vi står over for, 20. OPFORDRER TIL indførelse af en institutionel arkitektur, der opfylder den centrale målsætning om at etablere en stærk global styringsstruktur for bæredygtig udvikling, der også tager fat på manglerne i det nuværende system, og UNDERSTREGER, at en styrket institutionel ramme for bæredygtig udvikling skal tilføre politisk lederskab, også på højeste niveau, sammenhæng og koordinering, et styrket samspil mellem videnskab og politik, effektivitet i forbindelse med gennemførelse, overvågning og vurdering af fremskridt, gennemsigtighed, ansvarliggørelse samt bredere inddragelse og effektivt samarbejde med centrale grupper og ikkestatslige aktører, allerede under reformprocessen, 21. MENER, at reformer af den institutionelle ramme for bæredygtig udvikling bør vedtages på grundlag af en klar identificering af de specifikke funktioner, der er påkrævede, og bør tage hensyn til finansielle, strukturelle og juridiske aspekter, UNDERSTREGER, at reformer bør fremme synergier mellem eksisterende processer, forsøge at undgå dobbeltarbejde, fjerne unødvendige overlapninger, maksimere den effektive anvendelse af finansielle ressourcer, reducere de administrative byrder og bygge videre på eksisterende ordninger og BEKRÆFTER, at det er rede til at indlede drøftelser om mulighederne for betydelige strukturreformer, 22. GENTAGER, at det er fast besluttet på at styrke den miljømæssige dimension af den institutionelle ramme for bæredygtig udvikling og i den henseende opgradere UNEP til en FNsærorganisation for miljø med base i Nairobi og med et ajourført og styrket mandat og universelt medlemskab, der støtter sig på stabile, passende og forudsigelige finansielle bidrag og fungerer på lige fod med FN's øvrige særorganisationer, OPFORDRER Rio+20 TIL at træffe beslutning om gennemførelsesprocessen for den aftalte reformmulighed, herunder tidsrammerne, og UNDERSTREGER behovet for yderligere bestræbelser for at styrke synergierne mellem de multilaterale miljøaftaler, 7514/12 aan/ams/gm/pfw/pj/hsm 8
23. BESLUTTER at fremme bedre adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, herunder ved at overveje juridisk bindende rammer på det mest hensigtsmæssige niveau, Mål for bæredygtig udvikling 24. UDTRYKKER TILFREDSHED MED forslagene til mål for en bæredygtig udvikling som et værdifuldt bidrag til Rio+20, der kan medvirke til en mere fokuseret og sammenhængende indsats for bæredygtig udvikling, UNDERSTREGER, at målene for bæredygtig udvikling samt en inklusiv grøn økonomi i forbindelse med bæredygtig udvikling og fattigdomsudryddelse og en styrket institutionel ramme for bæredygtig udvikling kan være væsentlige elementer for fremskridt; sammenlagt vil de omfatte både mål og midler og dermed øge potentialet for reelt at ændre vejen hen imod bæredygtig udvikling, 25. MENER, at sådanne mål til fulde bør omfatte alle tre dimensioner af bæredygtig udvikling på en afbalanceret og synergistisk måde, være universelle, samtidig med at der tages hensyn til behovet for forskellige tilgange i forskellige lande i bestræbelserne på at nå disse mål, begrænses, hvad angår antallet, hænge sammen med mulige konkrete mål og indikatorer og være lette at formidle, og BEKRÆFTER, at EU og dets medlemsstater er rede til at indlede drøftelser om sådanne mål, 26. MENER, at arbejdet med målene for bæredygtig udvikling bør koordineres og være i overensstemmelse med gennemgangsprocessen for årtusindudviklingsmålene (MDG-målene) uden at afvige fra bestræbelserne på at opnå MDG-målene senest i 2015; MENER yderligere, at det er vigtigt at have en overordnet ramme for perioden efter 2015, der omfatter de tre dimensioner af bæredygtig udvikling, med mål, der tager fat på de centrale udfordringer på en holistisk og sammenhængende måde for at sikre en optimal sammensætning af foranstaltninger til opnåelse af varige løsninger, 7514/12 aan/ams/gm/pfw/pj/hsm 9
Midler til gennemførelse 27. UNDERSTREGER betydningen af passende midler til gennemførelse af de mål og tiltag, der skal vedtages på Rio+20, og FREMHÆVER, at finansieringen til gennemførelsen af politikkerne og tiltagene med hensyn til bæredygtig udvikling nødvendigvis vil skulle komme fra en række kilder, såvel offentlige som private, 28. OPFORDRER TIL mere effektiv udnyttelse af de eksisterende ressourcer og til mobilisering af tilgængelige finansieringskilder og indkredsning af innovative kilder, FREMHÆVER på baggrund af den økonomiske situation, at mobilisering af finansiering skal ske på en måde, der er i overensstemmelse med målene for et globalt økonomisk opsving, og UNDERSTREGER yderligere de internationale finansielle institutioners og Den Globale Miljøfacilitets vigtige rolle som betydelige kilder til finansiering, rådgivning og kapacitetsopbygning, når det gælder bæredygtig udvikling, 29. BEMÆRKER, at en række nye vækstøkonomier er ved at blive vigtige partnere for udviklingslandene, og ANERKENDER syd-syd-samarbejdets og trepartssamarbejdets rolle som understreget i slutdokumentet fra det fjerde højniveauforum om bistandseffektivitet i Busan, 30. FREMHÆVER betydningen af den private sektor og af partnerskaber mellem den private og den offentlige sektor med hensyn til at fremme investeringer, handel og innovation, herunder levere en global grøn økonomi i forbindelse med bæredygtig udvikling og fattigdomsudryddelse, BEKRÆFTER nødvendigheden af at gennemføre sund virksomhedsledelse globalt samt internationale principper og standarder for virksomhedernes sociale ansvar, UNDERSTREGER, at regeringerne bør gøre bedre brug af virksomhedssektorens ekspertise, ressourcer og innovationsevne, og BESLUTTER aktivt at fjerne større barrierer, der er til hinder for investeringer og markedspotentiale i forbindelse med overgangen til en grøn økonomi, 7514/12 aan/ams/gm/pfw/pj/hsm 10
31. UNDERSTREGER, at det i en grøn økonomi er vigtigt, at priserne afspejler de faktiske miljømæssige og sociale omkostninger, og at miljøskadelige tilskud, der er uforenelige med en bæredygtig udvikling, gradvis fjernes, og MENER, at en gradvis afskaffelse af disse tilskud vil hjælpe med til. at markedspriserne i større grad afspejler disse omkostninger og bidrager til et mere åbent og ikkediskriminerende handelssystem, 32. UNDERSTREGER behovet for bedre adgang til, lavere omkostninger i forbindelse med og styrket deltagelse i grøn handel ved at lette handelen med miljøvenlige varer, teknologier og tjenesteydelser gennem en reduktion eller afskaffelse af told og bestræbelser på at fjerne eller overvinde ikketoldmæssige hindringer og ved at øge udviklingslandendes aktive deltagelse i internationale standardiseringsprocesser, bl.a. gennem kapacitetsopbygning og teknisk bistand, 33. UNDERSTREGER betydningen af samarbejde om teknologi, forskning og innovation og uddannelsesprogrammer og FREMHÆVER nødvendigheden af at forbedre mekanismerne for internationalt forskningssamarbejde og for udvikling af informations- og kommunikationsteknologi i forbindelse med de store udfordringer, som den bæredygtige udvikling står over for, 34. UNDERSTREGER også betydningen af lovgivning som en del af værktøjskassen for et miljø, der virker befordrende for grønne investeringer samt for bæredygtige offentlige indkøb og for at hindre produktionsmetoder, der er ressourceineffektive og skadelige for miljøet og menneskers sundhed, og således også fremme anstændige og grønne job, 35. ANERKENDER, at den officielle udviklingsbistand (O) fortsat spiller en rolle som en vigtig finansieringskilde for udvikling, navnlig i de mindst udviklede lande (LDC-landene), og som katalysator for tilvejebringelse af midler fra andre kilder, herunder gennem trepartssamarbejde, BEKRÆFTER PÅ NY EU's og dets medlemsstaters tilsagn om at nå deres kollektive bistandsmål senest i 2015, OPFORDRER alle andre traditionelle og nye donorer TIL at bidrage til de globale udviklingsbestræbelser i overensstemmelse med de skiftende realiteter og UNDERSTREGER behovet for yderligere at forbedre bistands- og udviklingseffektiviteten i overensstemmelse med principperne og forpligtelserne i Rom-Paris- Accra-Busan-dagsordenen. 7514/12 aan/ams/gm/pfw/pj/hsm 11