Hovedopgave HD Regnskab Foråret 2004 Handelshøjskolen i Aarhus GENERATIONSSKIFTE- MODELLER

Hovedopgave HD Regnskab Foråret 2004 Handelshøjskolen i Aarhus GENERATIONSSKIFTE- MODELLER Vejleder: Lars Henriksen Forfatter: Britt Søndergaard Larsen Aflevering: 3. maj 2004

Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Problemformulering 7 1.2 Definitioner 8 1.3 Afgrænsning 9 1.4 Metode 10 2. Generationsskifte af personlig ejet virksomhed 11 2.1 Begrebsdefinition 11 2.2 Skattemæssige konsekvenser/anskaffelsessum 11 2.3 Betingelser for anvendelse 12 2.4 Vederlag 13 2.5 Modellens anvendelighed 14 3. Skattefri virksomhedsomdannelse 16 3.1 Begrebsdefinition 16 3.2 Skattemæssige konsekvenser/anskaffelsessum 17 3.3 Betingelser for anvendelse 18 3.4 Vederlag 19 3.5 Modellens anvendelighed 20 4. Generationsskifte af selskaber 21 4.1 Begrebsdefinition 21 4.2 Skattemæssige konsekvenser/anskaffelsessum 21 4.3 Betingelser for anvendelse 21 4.4 Eksempel på aktiesuccession ved gave 22 4.5 Værdiansættelse af unoterede aktier 23 4.6 Modellens anvendelighed 26 5. Skattefri aktieombytning 27 5.1 Begrebsdefinition 27 5.2 Skattemæssige konsekvenser/anskaffelsessum 28 5.3 Betingelser for anvendelse 28 5.3.1 Flertalsombytning 29 5.3.2 Helejerskabsombytning 30 5.3.3 Forretningsmæssig begrundelse 31 Britt Søndergaard Larsen Side 1 af 73

5.3.4 Væsentlig ændrede forhold 34 5.4 Vederlag 35 5.5 Eksempel 35 5.6 Modellens anvendelighed 38 6. Tilførsel af aktiver 40 6.1 Begrebsdefinition 40 6.2 Skattemæssige konsekvenser/anskaffelsessum 40 6.3 Betingelser for anvendelse 41 6.3.1 Tilførsel af en samlet eller en gren af en virksomhed 41 6.3.2 100 % aktie/anpartsvederlæggelse 45 6.3.3 Forretningsmæssig begrundelse 48 6.3.4 Ej skatteunddragelse/-undgåelse 48 6.4 Vederlag 49 6.5 Eksempel 49 6.6 Modellens anvendelighed 51 7. Spaltning 53 7.1 Begrebsdefinition 53 7.2 Skattemæssige konsekvenser/anskaffelsessum 54 7.3 Betingelser for anvendelse 55 7.3.1 Ophørsspaltning 56 7.3.2 Grenspaltning 56 7.3.3 Forretningsmæssig begrundelse 56 7.4 Vederlag 57 7.5 Modellens anvendelighed 58 8. Tilbagesalg til udstedende selskab 60 8.1 Begrebsdefinition 60 8.2 Skattemæssige konsekvenser 60 8.3 Betingelser for anvendelse 62 8.4 Modellens anvendelighed 62 9. Eksempel på generationsskiftemodel 64 10. Konklusion 66 11. Anvendte forkortelser 69 12. Litteraturliste 70 13. Bilag 71 Britt Søndergaard Larsen Side 2 af 73

1. Indledning Inden for det næste årti står en betydelig del af de danske virksomheder overfor at skulle generationskiftes. Forberedelse og planlægning af et sådant generationsskifte er af stor vigtighed for virksomhedens fremtid og indehaverens alderdom. I de personligt ejede virksomheder og mindre selskaber bliver problematikken omkring ejerens tilbagetrækning ofte underprioriteret, hvilket kan skyldes flere forskellige aspekter. Ejeren er måske ikke helt parat til at erkende overfor sig selv, at tiden nærmer sig hvor han skal nyde sin alderdom, mange har en hektisk hverdag og mener, at varetagelse af de daglige opgaver i virksomheden er vigtigere end forberedelse af et kommende generationsskifte det kan man jo altid ordne. Undskyldninger er der nok af, men faktum er, at et dårligt forberedt generationsskifte kan få fatale følger for såvel ejeren som virksomheden fremtidige overlevelse. Fra politisk side er der blevet lavet diverse tiltag, som skal forsøge at lette generationsskiftet, hvilket er en meget positiv ting. Det er alt andet lige nemmere at overtage en etableret virksomhed og tilpasse den til nye markedsforhold, end at starte helt fra bunden. Der findes nogle ressourcer i de bestående virksomheder, som man bør bevare og bygge videre på. Det vil kunne få store samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis der er alt for store hindringer for gennemførelse af et effektivt generationsskifte af rentable virksomheder. Forberedelse af et generationsskifte Et generationsskifte bør opfattes som en længerevarende proces, som skal planlægges og gennemføres i god tid. Der er en lang række ting som skal koordineres mellem den nuværende og den kommende ejer. Der kan være stor forskel på den erhvervsaktives forventning til videreførelsen og den afgåede virksomhedsejers erfaringer. Forberedelse af et generationsskifte kan opdeles i to elementer strategi og teknik. Der skal lægges en strategi, som skal bringe virksomheden smertefrit igennem generationsskiftet. Dette indebærer en analyse af virksomhedens muligheder for videreførelse, ledelsesmæssige overvejelser, klarlæggelse af den fremtidige ejerstruktur 1 etc. Det tekniske element, dvs. det juridiske aspekt, skatteplanlægning, finansiering, økonomien efter generationsskiftets gennemførelse mv. skal også 1 Her tænkes på om det er familie, nærtstående medarbejdere eller helt udefrakommende personer som skal overtage virksomheden Britt Søndergaard Larsen Side 3 af 73

være på plads. Nøgleordene i forbindelse med håndtering af et generationsskifte er planlægning, timing og sund fornuft, hvilket, som tidligere nævnt, bør være en længerevarende proces, hvor alle alternativer og muligheder vendes, således at man vælger den løsning som passer bedst til lige netop den virksomhed som skal generationsskiftes. Jeg har i nedenstående tabel forsøgt at vise grundmodellerne, som er velegnede ved et generationsskifte. Grundmodellerne kan anvendes alene, men vil typisk blive mere effektive ved kombination imellem dem. Dette vil jeg komme ind på senere i opgaven. Tabel 1.1 Generationsskiftemodeller Personlig ejet virksomhed A/S eller ApS Skattefri virksomhedsomdannelse Skattefri aktieombytning Tilførsel af aktiver Spaltning Tilpasning af generationsskiftemodel til den enkelte virksomhed er af stor vigtighed, idet ingen virksomheder er ens, hvorfor den optimale generationsskiftemodel vil variere. Generationsskiftemodellen skal tilgodese de involverede parters personlige forhold og ønsker, den konkrete virksomheds fremtidsudsigter og potentielle risiko, indtjeningsevne og værdien af aktiver og passiver ud fra skattemæssige og finansieringsmæssige alternativer 2. 2 Serup s. 623 Britt Søndergaard Larsen Side 4 af 73

Det skatteretlige udgangspunkt må være, at en generationsskifteløsning ud fra rent skattemæssige overvejelser skal sikre - minimering af den nye ejers finansieringsbyrde - provenu til den nuværende ejer - fuld skatteudskydelse Generelt omkring værdiansættelse Udgangspunktet ved værdiansættelse af aktiver eller aktier, der overdrages som led i et generationsskifte, er at disse skal værdiansættes til handelsværdierne. Værdiansættelse ved handel mellem interesseforbundne parter er dog et grundlæggende problem i forbindelse med generationsskifte. Dette skyldes, at der er tale om parter, som typisk ikke vil have modstridende interesser. Endvidere vil det ofte være svært at fastlægge markedsværdien på en personlig ejet virksomhed eller en unoteret aktie, idet disse ofte ikke er underlagt sammenlignelige salg. Da der er tale om interesseforbundne parter er skattemyndighederne meget opmærksomme på, om parternes værdiansættelse, samt handlens vilkår i øvrigt, svarer til den pris og de vilkår, som ville have været aftalt, hvis der havde været tale om uafhængige parter. Er dette ikke tilfældet, opfyldes kravene om almindelige markedsmæssige vilkår ikke, og skattemyndighederne har her mulighed for at korrigere parternes værdiansættelse og vilkårene i øvrigt 3. Det er endvidere ikke nok, at værdiansættelse og vilkår i øvrigt i forbindelse med overdragelsen, kun på papiret opfylder betingelserne om markedsmæssige vilkår. Skattemyndighederne har også korrektionsadgang i forhold til pro forma-dispositioner. Det vil sige en disposition, hvor der ikke er overensstemmelse mellem dispositionens ydre og formelle fremtræden, og dens indre reelle indhold 4. Man taler om en realitetsgrundsætning. Dette vil sige, at en disposition som udgangspunkt skal være forbundet med en økonomisk, juridisk, retligt forpligtende og begunstigende realitet, svarende til den formelle fremtrædelsesform for at opnå skatteretlig anerkendelse i overensstemmelse med formen 5. 3 Søren Halling-Overgaard mf. s. 4 4 Serup s. 204. 5 Serup s. 204. Britt Søndergaard Larsen Side 5 af 73

Som hjælp ved værdiansættelse mellem interesseforbundne parter, har skattemyndighederne udarbejdet diverse cirkulærer, som udstikker nogle retningslinjer for værdiansættelsen. Disse cirkulærer vil jeg komme nærmere ind på senere i opgaven. Det er vigtigt at være opmærksom på, at disse cirkulærer skal opfattes som vejledende. Det betyder, at de involverede parter altid skal foretage en selvstændig vurdering af, hvad de pågældende aktiver/passiver eller aktier kan indbringe ved salg til 3-mand. Skattemyndighederne kan ikke foretage korrektion af værdiansættelsen udelukkende på grund af, at de fastsatte værdier afviger fra de omtalte cirkulærer. Det er dog de involverede parter som skal sandsynliggøre, at den foretagne værdiansættelse eller eventuelle usædvanlige vilkår er forretningsmæssig begrundede, og ikke skyldes interessefællesskabet. Valg af generationsskiftemodel Problemet omkring valg af generationsskiftemodel, og dermed løsningen på dette, er forskellig fra situation til situation. Det er de menneskelige og de økonomiske forudsætninger hos den enkelte familie og den tilknyttede virksomhed, som er afgørende for hvilken generationsskiftemodel, som er den mest hensigtsmæssige, og som dækker de involverede parters behov. Valg af generationsskiftemodel vil afhænge af mange ting. Er virksomheden personlig ejet eller drives den i selskabsform, virksomhedens økonomiske forhold, tidsdimensionen, forventninger til fremtiden, junior og seniors finansieringsmuligheder, aktivsammensætning og likviditet i virksomheden, skattemæssige forhold og virksomhedens afhængighed af den tidligere ejer 6. For at kunne sammensætte lige netop den model, som passer bedst til virksomheden, kan det ofte være nødvendigt at foretage nogle strukturændringer. Det kan fx være, at en virksomhed med en høj indtjening bliver nød til at blive spaltet eller tilføre aktiver, for at generationsskiftet økonomisk kan gennemføres på en fornuftig måde. Mulighederne er utallige. Den lige umiddelbart mest åbenlyse måde at generationsskifte på, må være ved gennemførelse af en almindelig skattepligtig overdragelse. Dette må være udgangspunktet. Alligevel omhandler ingen af de efterfølgende generationsskiftemodeller denne mulighed. Dette skyldes, at en almindelig skattepligtig overdragelse typisk vil medføre en stor finansieringsbyrde for køber, som er barn eller 6 Betænkning nr. 1374/august 1999 s. 26. Britt Søndergaard Larsen Side 6 af 73

medarbejder. Virksomhedsejeren vil endvidere skulle betale en stor skat ved afhændelsen. Dette bevirker, at en skattepligtig overdragelse typisk ikke vil være en god idé ved generationsskifte til børn eller nære medarbejdere. Drives virksomheden i selskabsform vil det være muligt at anvende reglerne om fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og aktieombytning. Dette er ikke direkte muligt for personligt ejede virksomheder. Den personlig ejede virksomhed kan dog vælge at blive omdannet til selskab fx ved anvendelse af reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse. I de følgende afsnit vil grundmodellerne blive beskrevet. Modellerne vil dog ofte være mere effektive ved at kombinere dem. Jeg vil endvidere gennemgå enkelte kombinationsmuligheder, som jeg mener i mange situationer er velegnede i forbindelse med generationsskifte under visse forudsætninger. Det skal dog pointeres, at sammensætningen af de forskellige grundmodeller afhænger af den konkrete virksomheds forhold. Beskrivelsen af de enkelte modeller tager udgangspunkt i generationsskifte indenfor familie eller medarbejdere, jf. definitioner. Overdragelser til andre end disse er ikke beskrevet i opgaven, idet sådanne overdragelser falder uden for generationsskiftebegrebet, sådan som defineret i min opgave. I den følgende redegørelse for de forskellige generationsskiftemodeller, er tilgangsvinklen til virksomhedsejerens (senior) og virksomhedskøberens (junior) krav til modellen, at der sker en minimering, hvis ikke eliminering, af de omkostninger og likviditetsmæssige belastninger, herunder i særdeleshed skatter, som generationsskiftet af virksomheden kan udløse. 1.1 Problemformulering Jeg vil med denne opgave redegøre for og diskutere forskellige generationsskiftemodellers fordele og ulemper, herunder de skatte- og likviditetsmæssige konsekvenser af de enkelte modeller. De skatte- og likviditetsmæssige konsekvenser vurderes for såvel overdrageren som erhververen. Endvidere foretages der en gennemgang af de forudsætninger, som skal være opfyldt ved valg af model. Britt Søndergaard Larsen Side 7 af 73

Opgaven vil endvidere redegøre for problematikken omkring værdiansættelse af aktiver ved handel mellem interesseforbundne parter. Desuden skal der ved anvendelse af omstruktureringsmodellerne opnås tilladelse fra Ligningsrådet. Inddragelse af Ligningsrådets praksis til dato prioriteres højt i opgaven. Dette gøres ved inddragelse og kommentering af relevante domme. Opgaven skal forsøge at belyse følgende: - Hvilke omstruktureringsmuligheder er der i forbindelse med et generationsskifte af en virksomhed - Hvilke skattemæssige og likviditetsmæssige konsekvenser har de forskellige omstruktureringsmodeller - Kan det betale sig at foretage omstruktureringer med henblik på et nærtstående generationsskifte - Hvordan undgår man skattemyndighedernes tilsidesættelse af den aftalte pris mellem interesseforbundne parter 1.2 Definitioner Generationsskifte: Ved begrebet generationsskifte forstås enhver situation, hvor en virksomhed pga. ejerens alder eller ønske om at trække sig tilbage, skal overdrages til børn eller nære medarbejdere. Junior: Betegnelse junior anvendes for nemheds skyld om såvel overdragelse til barn som til nær medarbejder. Reglerne vil som udgangspunkt være ens, blot med forskellige paragrafhenvisninger. Jeg vil ved væsentlige afvigelser redegøre for dette i forbindelse med gennemgangen. Senior: Senior anvendes om virksomhedsejeren/aktionæren, som nu ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet ved overdragelse af virksomheden til junior. Britt Søndergaard Larsen Side 8 af 73

1.3 Afgrænsning Emnet generationsskiftemodeller indeholder mange interessante problemstillinger. Jeg har derfor på grund af den begrænsede plads til rådighed, været nød til at afgrænse mig fra en række ting, som også er vigtige i forbindelse med forberedelse af et generationsskifte. Opgavens udgangspunkt er den skattemæssige optimering ved et generationsskifte, hvorfor opgaven ikke indeholder problemstillingen omkring de strategiske dispositioner, som også er af stor vigtighed ved et generationsskifte. Jeg har i opgaven valgt at fokusere på omstrukturering og generationsskifte i overdragerens levende live. Jeg vælger dermed at afgrænse mig fra at behandle omstrukturering og generationsskift ved overdragerens død. Jeg forudsætter i opgaven, at der ved selskab er tale om et aktieselskab og ikke et anpartsselskab. At jeg tager udgangspunkt i at der er tale om et aktieselskab, er simpelthen for ikke at gøre opgaven for rodet, med flere forskellige paragrafhenvisninger. Der vil være enkelte forskelle på generationsskifte af et aktieselskab og et anpartsselskab. Hvor der er væsentlige forskelle vil jeg forsøge at redegøre for disse. Generelt må man dog sige, at der ikke længere er de store forskelle på om der vælges den ene eller anden selskabsform i forbindelse med anvendelse af generationsskiftemodellerne. Opgaven vil omhandle danske aktieselskaber, som ikke er børsnoterede. Dette betyder, at der er tale om overdragelse af unoterede aktier. Årsagen til denne afgrænsning er, at Danmark jo er kendetegnende ved mindre til mellemstore virksomheder. Desuden er det hovedsageligt hos de unoterede selskaber, at problematikken omkring generationsskifte er størst. At der er tale om danske aktieselskaber skal endvidere opfattes på den måde, at begge parter er ubegrænset skattepligtige til Danmark. Opgaven vil ikke gennemgå de formelle krav ved omdannelsen dvs. proceduren ved ansøgning om tilladelse, ansøgningsfrister mv. Opgaven vil udelukkende fokusere på mulighederne ved anvendelse af generationsskiftemodellerne, med henblik på en optimering af et forestående generationsskifte. Britt Søndergaard Larsen Side 9 af 73

Ved gennemgangen af de forskellige generationsskiftemodeller, vil jeg se bort fra de modeller, som kun anvendes ved få af de generationsskifter, som gennemføres indenfor familie og nære medarbejdere. Det drejer sig bl.a. om fusion, omdannelse til fond, børsnotering mv. 1.4 Metode Denne opgave tager udgangspunkt i den teoretiske litteratur om generationsskiftemodeller. Jeg vil gennemgå de forskellige generationsskiftemodeller, herunder inddragelse af relevante domme, for at vise praksis på området. Samtidig vil jeg kommentere de enkelte generationsskiftemodellers anvendelighed i forbindelse med et generationsskifte. Jeg vil endvidere inddrage relevante eksempler i forbindelse med gennemgangen af de forskellige omstruktureringsmodeller, i det omfang jeg har fundet dette nødvendigt. Rapporten er baseret på offentlig tilgængelig litteratur i form af bøger, artikler, domme samt anden litteratur. Britt Søndergaard Larsen Side 10 af 73

2. Generationsskifte af personlig ejet virksomhed 2.1 Begrebsdefinition Ved overdragelse af en personlig ejet virksomhed til barn eller nærtstående medarbejder, er der mulighed for anvendelse af successionsreglerne. Baggrunden for successionsreglerne generelt er hensynet til, at kunne videreføre en erhvervsmæssig virksomhed til næste generation i levende live. Såvel børn som nære medarbejdere 7 kan anvende successionsreglerne, jf. KSL 33 C, stk. 1 og KSL 33 C, stk. 12. 2.2 Skattemæssige konsekvenser/anskaffelsessum Ved succession overtager erhververen i princippet overdragerens skattemæssige stilling. Det vil sige, at beskatningstidspunktet ved realisation udskydes til det tidspunkt, hvor erhververen realiserer aktiverne. Erhververen succederer i såvel anskaffelsestidspunkt, anskaffelsessum, skattemæssige af- og nedskrivninger samt anskaffelseshensigt for aktiverne, jf. KSL 33 C, stk. 2. Ironisk nok indtræder erhververen ikke i overdragerens ejertid på ejendom i forbindelse med problematikken omkring vedligeholdelse >< forbedring, jf. TfS 2002 392 LSR. Jeg kan ikke helt se at argumentet for dommen holder, nemlig at KSL 33 C, stk. 2, skal forstås således, at der kun succederes i overdragerens anskaffelsestidspunkt i relation til avanceopgørelsen og skattemæssige afskrivninger 8. Jeg kan ikke følge dommens tankegang, og jeg mener ikke at dommen er korrekt, hvis erhververen succederer i såvel avance som genvundne afskrivninger. Successionen tilgodeser overdrageren ved at der sker fuld skatteudskydelse. Det vil sige, at overdrageren ikke realisationsbeskattes ved overdragelsen. Imidlertid har successionen den ulempe for erhververen, at der indtrædes fuldt i den skattemæssige forpligtelse, som hviler på virksomhedens aktiver 9. Dette betyder rent faktisk, at erhververen betaler mere for virksomheden end den reelt er værd, idet der ikke må tages højde for den latente skattebyrde i overdragelsesprisen 7 Definitionen på en nær medarbejder er en medarbejder, som indenfor de seneste fire indkomstår i sammenlagt mindst tre år har været fuldtidsbeskæftiget og tillige på overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget i virksomheden, jf. KSL 33 C, stk. 12. 8 Søren Halling-Overgaard mf. s. 24 9 Søren Halling-Overgaard mf. s. 10-11 Britt Søndergaard Larsen Side 11 af 73

uden at det betragtes som gave. Paradoksalt nok er betingelsen for fradrag for den latente skattebyrde, at virksomhedsoverdragelsen ydes ved hel eller delvis gave. 2.3 Betingelser for anvendelse Successionsreglerne omfatter overdragelse af en virksomhed eller en andel heraf, jf. KSL 33 C, stk. 1. Det betyder at der ikke kan succederes ved enkeltoverdragelse af aktiver 10, men spørgsmålet er hvordan man definerer en virksomhed, eller en andel heraf. En måde at definere begrebet på, er ved hjælp af FUSL 15c, stk. 2, som siger, at ved en gren af en virksomhed forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af en virksomhed, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler. Hovedpointen må være, at man ved vurdering af om der er tale om overdragelse af en virksomhed, må se på om de aktiver og passiver som er indeholdt i virksomheden, også er nødvendige, for at virksomheden kan fungere. Ikke nok med at der bliver set på hvilke aktiver og passiver, som er nødvendige for at virksomheden kan fungere, så bliver der også set på, hvorvidt aktiver bør være i den overdragne virksomhed. I TfS 2004 66, blev den foretagende skattepligtige virksomhedsomdannelse gjort skattepligtig, idet en obligations- og likvid beholdning blev holdt udenfor omdannelsen. Argumentet var at pengene var optjent i virksomheden i den foregående årrække. Jeg synes måske nok, at dommen virker lidt hård, idet virksomhedsejeren jo bare kunne have købt en ejendom for pengene, og på den måde indirekte have holdt pengene udenfor selskabet. Det har dog nok haft en vis indflydelse, at der var tale om beholdninger på omkring kr. 3.500.000. Som lige nævnt er det en forudsætning for successionsadgang, at der er tale om overdragelse af en virksomhed. Det er dog ingen forudsætning, at erhververen succederer i samtlige aktiver som overdrages. Overdrageren og erhververen kan fra skatteobjekt til skatteobjekt vælge, om erhververen skal bruge successionsreglerne eller om der skal udløses beskatning 11. Aktiver som afskrives samlet i henhold til afskrivningsloven betragtes som ét skatteobjekt, men ellers må der blive tale om en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om ét samlet aktiv eller ej 12. Ikke nok med at overdrager og erhverver kan vælge fra aktiv til aktiv om der skal succederes, så kan de også for så vidt angår fast ejendom vælge, hvorvidt der skal ske succession både for så vidt angår en avance 10 lærebog om indkomstskat, s. 582. 11 Lærebog om indkomstskat, s. 583. 12 Søren Halling-Overgaard mf. s. 21. Britt Søndergaard Larsen Side 12 af 73

i henhold til ejendomsavancebeskatningsloven og i henhold til afskrivningsloven 13. Det vil sige valgfrihed omkring succession af ejendomsavance og genvundne afskrivninger. Dette forudsætter dog, at der ville have været en fortjeneste på ejendomssalget, jf. KSL 33 C, stk. 1. Erhververen kan også succedere i overdragerens opsparede overskud, jf. KSL 33 c, stk. 5. Som tidligere nævnt skal man være meget omhyggelig ved fastsættelsen af handelsværdierne, når der er tale om handel mellem interesseforbundne parter, idet skattemyndighederne har korrektionsadgang. Hvis skattemyndighederne går ind og korrigerer overdragelsesværdierne, skal man dog lige være opmærksom på KSL 33 C, stk. 5. Denne paragraf siger, at hvis skattemyndighederne går ind og ændrer den aftalte værdiansættelser, kan parterne træffe ny beslutning om, hvorvidt erhververen alligevel vil succedere i overdragerens stilling. Det vil sige, at man kan ændre beslutning, hvis skattemyndighedernes ændring af værdiansættelsen betyder, at man ikke længere ønsker at succedere. 2.4 Vederlag Successionen har den klare fordel for overdrageren, at der ikke udløses beskatning hos ham, da beskatningen jo er overdraget til erhververen. Dette gør et generationsskifte mellem senior og junior langt mere attraktivt. Det kunne tænkes, at senior har nok penge til alderdommen fx i form af pensionsordninger mv., hvorfor han godt kunne tænke sig at give junior virksomheden, dvs. som gave. Da han jo derved ikke får nogle penge ud af salget, men skulle have betalt skatten ved realisation ved en skattepligtig afståelse, kunne dette godt tænkes at blive lidt for likviditetskrævende. Successionen bevirker, at overdragelsen til sønnen ikke er likviditetskrævende grundet en eventuel fortjeneste ved overdragelsen, idet denne jo videreføres til sønnen. Det skattemæssige resultat for erhververen ved overdragelse af virksomheden ved gave (forudsat far og søn) er 15 % gaveafgift, jf. BAL 23, af det beløb som ligger udover kr. 51.500 i 2004, jf. BAL 22, stk.1. Hvis virksomheden overdrages som hel eller delvis gave, må man fratrække en 13 Søren Halling-Overgaard mf. s. 21. Britt Søndergaard Larsen Side 13 af 73

passivpost, jf. KSL 33 D, stk. 1, beregnet som 30 % af den lavest mulige skattepligtige fortjeneste 14, som ville være fremkommet ved et almindeligt salg, jf. KSL 33 D, stk. 2 og 3. Man kunne også forestille sig at sønnen skal betale fuldt vederlag for virksomheden, men hvor faderen ikke står her og nu med et stort likviditetsbehov. Der kan således oprettes et gældsbrev mellem far og søn. Hvis gældsbrevet oprettes som et anfordringsgældsbrev vil det forhold at lånet ikke forrentes, som udgangspunkt ikke resultere i indkomstskattepligt eller gaveafgiftspligt for erhververen 15. Man kunne dernæst tænke sig at sønnen hvert år får det maksimale skattefri gaveafgiftsbeløb af faderen, i form af en nedskrivning af gælden. 2.5 Modellens anvendelighed Modellen har den fordel, frem for ved afståelse, at der ikke umiddelbart udløses beskatning i forbindelse med overdragelsen, idet junior succederer i seniors fortjeneste. Det er først når junior afstår virksomheden, at der sker beskatning. Idet junior rent faktisk betaler mere for virksomheden end den reelt er værd, grundet den udskudte skat, reduceres gaveafgiften med den udskudte skat ved overdragelse ved gave med succession. Hvis virksomheden ikke overdrages ved gave, vil junior selv skulle betale den latente skatteforpligtelse. Et eventuel underskud på driften af virksomheden vil ved en personlig ejet virksomhed modregnes i juniors øvrige indtægter. Dette kan være en væsentlig argumentation for i de første år, at vælge at drive virksomheden som personlig ejet, hvis man forventer et opstartsunderskud. Junior får ved anvendelse af denne model et lavere skattemæssigt afskrivningsgrundlag, hvilket vil være en ulempe. Hans skattemæssige afskrivningsgrundlag er lig med seniors afskrivningsgrundlag. Hvis han havde købt virksomheden uden succession, havde det skattemæssige afskrivningsgrundlag svaret til handelsværdien. Han kan endvidere ved overdragelse med succession ikke afskrive på 14 Ved lavest mulige skattepligtige fortjeneste skal forstås, at de steder hvor man har forskellige valgmuligheder for opgørelse af anskaffelsessummer skal man vælge den, som giver den lavest mulige anskaffelsessum. Det kunne fx være opgørelse af anskaffelsessum for ejendommen købt inden den 19. maj 1993. 15 Ligningsvejledningen punkt A.B.7.1.7. Britt Søndergaard Larsen Side 14 af 73

eventuel goodwill, hvilket også øger hans skattepligtige indkomst i forhold til ved en skattepligtig overdragelse. Passivposten ved succession udgør endvidere kun ca. halvdelen af skattebyrden, hvorfor det vil være en dyr løsning for junior at anvende denne model, hvis der sker et videresalg af virksomheden indenfor en kortere periode. Gaveafgiften på 15 % kræver også en vis likviditet i forbindelse med generationsskiftet. Til sidst må også risikomomentet spille en væsentlig rolle for anvendelse af denne model. Når der er tale om overdragelse af en personlig ejet virksomhed, kommer erhververen til at hæfte personligt. Man skal derfor vurdere virksomhedsrisikoen. Er der i virksomheden en stor risiko f.eks. med hensyn til konjunkturpåvirkninger, store erstatningskrav eller lignende, så vil det måske være en bedre idé at omdanne virksomheden til et selskab. Vurderes denne risiko imidlertid som værende lille vil dette ikke kunne tale imod fortsættelse som personlig ejet virksomhed. Så vil nogle af de andre ovenstående faktorer dog kunne spille ind. Britt Søndergaard Larsen Side 15 af 73

3. Skattefri virksomhedsomdannelse Der kan som nævnt være ting som bevirker, at en personlig ejet virksomhedsform ikke er den optimale løsning. Det kan være en bedre løsning, at den personlig ejede virksomhed inden det forestående generationsskifte bliver omdannet til selskab. Dette skyldes at drift af en virksomhed i selskabsform, vil give flere muligheder for, at gennemføre generationsskiftet på en optimal måde. Inden jeg går videre med reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse, skal det dog lige pointeres, at der ved omdannelse af en personlig ejet virksomhed til selskab ikke er tale om nogen form for generationsskifte. Omdannelsen skal efterfølges af generationsskiftedispositioner. For at skattefri virksomhedsomdannelse, hvor baggrunden jo er opnåelse af en skatteudskydelse, skal have noget formål, skal de efterfølgende generationsskiftedispositioner fortsat sikre denne skatteudskydelse. Det betyder at skattefri virksomhedsomdannelse skal efterfølges af enten skattefri aktieombytning, tilførsel af aktiver eller spaltning, i forbindelse med et generationsskifte 16. Omdannelse til selskab er dermed kun første trin i det videre forløb med henblik på den mest optimale generationsskifteløsning. 3.1 Begrebsdefinition Omdannelse af en personlig ejet virksomhed til selskab kan ske ved enten en skattepligtig eller skattefri virksomhedsomdannelse. Hvis der gennemføres en skattepligtig virksomhedsomdannelse, vil omdannelsen til selskab udløse beskatning hos indehaveren. Dette vil ofte resultere i en betydelig likviditetsbyrde. Da indehaveren som regel ikke vil have den fornødne kapital til selv at betale skatten, medmindre midlerne trækkes ud af virksomheden med yderligere beskatning til følge og samtidig et tyndt fremtidigt kapitalgrundlag i virksomheden, vil dette være en afgørende hindring for, at der kan gennemføres en forretningsmæssig begrundet virksomhedsomdannelse 17. Dette har resulteret i lov om skattefri virksomhedsomdannelse, som vil blive behandlet i det følgende. 16 Serup s. 650 17 Søren Halling-Overgaard mf. s. 69. Britt Søndergaard Larsen Side 16 af 73

3.2 Skattemæssige konsekvenser/anskaffelsessum Lov om skattefri virksomhedsomdannelse har medført, at en virksomhedsejer kan omdanne sin personlig ejede virksomhed til selskab uden at dette udløser beskatning i forbindelse med overdragelsen. Han vil i stedet blive vederlagt fuldt ud med aktier i selskabet, og det er først når han afstår disse, eller selskabet opløses, at han vil blive beskattet. Lov om skattefri virksomhedsomdannelse er baseret på successionsprincippet, hvorfor selskabet indtræder i virksomhedsejerens skattemæssige stilling vedrørende de aktiver som overdrages. Selskabet indtræder i såvel anskaffelsessum, anskaffelsestidspunkt og anskaffelseshensigt. Der er ingen regler i lov om skattefri virksomhedsomdannelse, som forbyder opsplitning af låneprovenu og gældsforpligtelse i forbindelse med omdannelsen. Situationen kunne tænkes at være den, at virksomhedsejeren kort tid inden omdannelsen optager et lån, hvorefter gældsforpligtelsen medtages i omdannelsen, mens provenuet holdes udenfor omdannelsen. Virksomhedsejeren låner derefter virksomheden et beløb svarende til provenuet, og har indirekte opnået et stiftertilgodehavende, som jo ikke længere er tilladt. For at forhindre denne omgåelse af reglerne, er VOL 2, stk. 1 nr. 5 blevet indført. Denne lovbestemmelse har den konsekvens for de virksomhedsejere, som har anvendt virksomhedsskatteordningen i året forud for omdannelsen, at ejerens indskudskonto ikke må være negativ inden virksomhedsomdannelsen. En negativ indskudskonto betyder, at virksomhedsejeren har lånt midler i virksomheden. Ved at stille krav om, at der ikke må være en negativ indskudskonto, forhindres de situationer hvor virksomhedsejeren låner midler i virksomheden 18. I eksemplet ovenfor i form af låneprovenuet. Der er derimod ikke til hinder for en omdannelse, at aktierne får en negativ anskaffelsessum. Dette forekommer idet aktiernes anskaffelsessum nedsættes med den skattepligtige fortjeneste, som ville have været konstateret ved et skattepligtigt salg. Hvis der derfor hviler en stor skattepligtig fortjeneste på aktiverne, vil aktierne kunne få en negativ anskaffelsessum. 18 Søren Halling-Overgaard mf. s. 87. Britt Søndergaard Larsen Side 17 af 73

Man skal lige være opmærksom på, at hvis der opstår en negativ anskaffelsessum på aktierne i forbindelse med omdannelsen, vil en eventuel senere konkurs af selskabet medføre, at aktionæren bliver skattepligtig af den del af anskaffelsessummen, som er negativ. 3.3 Betingelser for anvendelse For at kunne anvende reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse, er der nogle betingelser som skal være opfyldt. Der skal ikke søges om tilladelse til skattefri virksomhedsomdannelse, men såfremt en eller flere af betingelserne ikke er opfyldt kan det få den konsekvens, at den skattefrie omdannelse i stedet betragtes som en skattepligtig omdannelse. Man skal derfor være meget påpasselig med opfyldelse af betingelserne i forbindelse med omdannelsen. 1. Personlig drevet virksomhed 2. Omdannelse skal ske til nystiftet selskab eller skuffeselskab Ad 1 - personlig drevet virksomhed Der skal som det første være tale om en personlig drevet virksomhed, jf. VOL 1, stk. 1 og 2, stk. 1. At virksomheden skal være personlig drevet bør ikke udløse store tvivlsspørgsmål. Ved ordet virksomhed skal forstås en erhvervsmæssig, samlet virksomhed. Det er ikke nærmere defineret hvorledes virksomhedsbegrebet skal forstås, men det afgørende er nok, at den pågældende aktivitet som ønskes indskudt i et selskab, har et sådant omfang, at den med rette kan betegnes som en virksomhed 19, hvilket jeg også har været inde på tidligere i opgaven. Ad 2 omdannelse skal ske til nystiftet selskab eller skuffeselskab Det er en betingelse for anvendelse af reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse, at omdannelse sker til et selskab, hvor der ikke tidligere har været nogen form for aktivitet. Hvis der anvendes et skuffeselskab, vil omdannelsen gennemføres ved, at virksomheden overdrages til selskabet. Der skal ikke udstedes aktier til virksomhedsejeren (aktionæren), idet vederlaget for virksomheden anses for ydet ved, at aktierne i det allerede eksisterende skuffeselskab stiger i værdi, jf. VOL 2, stk. 1 nr. 3. 19 Søren Halling-Overgaard mf. s. 74. Britt Søndergaard Larsen Side 18 af 73

Når man vælger at benytte et skuffeselskab er der et par krav som skal være opfyldt i den forbindelse. - selskabet skal være stiftet senest på omdannelsesdatoen - skuffeselskabet må ikke have drevet erhvervsmæssig virksomhed i tiden indtil omdannelsestidspunktet. Ellers vil forudsætningen om at der ikke tidligere har været nogen aktivitet i selskabet jo ikke være opfyldt. - selskabets egenkapital skal i tidsrummet mellem stiftelse og omdannelse have stået på en bankkonto. Dette krav er for at sikre, at selskabets egenkapital ikke har været udsat for risiko af nogen art før omdannelsestidspunktet. - Virksomhedsejeren skal på overdragelsestidspunktet eje hele aktiekapitalen i skuffeselskabet. Virksomhedsejerens anskaffelsestidspunkt for aktierne ved anvendelse af et skuffeselskab, vil være tidspunktet for overdragelsen af virksomheden til selskabet. Det vil således ikke være tidspunktet for erhvervelsen af aktierne i skuffeselskabet, jf. VOL 4, stk. 3. 3.4 Vederlag Hele vederlaget for virksomheden skal ydes i form af aktier (ved nystiftet selskab) eller ved at værdien af aktierne i et bestående selskab forøges (ved skuffeselskab) som følge af omdannelsen, jf. VOL 2 stk. 1 nr. 3. VOL 2 stk. 1 nr. 4 siger endvidere, at den pålydende værdi af de aktier eller anparter, der ydes som vederlag for virksomheden, skal svare til den samlede aktie- eller anpartskapital. Det vil altså sige, at virksomhedsejeren ikke i forbindelse med omdannelsen kan bringe en person ind som ejer af en del af selskabet, når denne ikke tidligere har været medejer af den personligt drevne virksomhed. Hvis senior ønsker, at junior skal indtræde i ejerkredsen, kan dette efter omdannelsen til selskab ske ved enten en kapitalforhøjelse i selskabet, eller ved at senior sælger en del af sine aktier til junior. Idet junior tilhører familie- eller medarbejderkredsen, vil det være uden betydning, hvilken af de to metoder som vælges ved indtræden. Dette skyldes, at et salg af aktier ikke vil udløse beskatning, såfremt betingelserne for succession i ABL 11, 11A og KSL 26 B stk. 2, er opfyldt. Britt Søndergaard Larsen Side 19 af 73

Vil der derimod være tale om inddragelse af 3-mand vil kapitalforhøjelsen nok være den bedste løsning, idet det andet alternativ, salg af aktier, vil udløse en forholdsmæssig del af den ved omdannelsen udskudte skat 20. 3.5 Modellens anvendelighed Det vil ofte kunne være hensigtsmæssigt, at omdanne en personlig ejet virksomhed til selskab inden generationsskiftet. Dette vil typisk være tilfældet, hvis junior ikke vil acceptere den personlige og ubegrænsede hæftelse, som der jo er ved en personlig ejet virksomhed. Det vil i sådan et tilfælde ikke være smart at gennemføre generationsskiftet ved skattemæssig succession. Man kan i stedet vælge at gennemføre en skattefri virksomhedsomdannelse inden generationsskiftet, sådan at det egentlige generationsskifte kommer til at angå virksomheden i selskabsform med den begrænsede hæftelse til følge 21. Man har endvidere flere omstruktureringsmuligheder ved et selskab. Disse omstruktureringsmuligheder vil jeg komme nærmere ind på senere i opgaven, men det kunne eventuelt være optimalt at anvende disse, for at øge afskrivningsgrundlaget mv. Det er endvidere lettere at overdrage aktier eller anparter frem for overdragelse af en personlig ejet virksomhed. Overdragelse af en personlig ejet virksomhed kommer til at påvirke selve virksomheden, mens en overdragelse af aktier ikke påvirker selve selskabet, men kun ejerforholdet. 20 Søren Halling-Overgaard mf. s. 85. 21 Serup s. 646. Britt Søndergaard Larsen Side 20 af 73

4. Generationsskifte af selskaber 4.1 Begrebsdefinition Normalt vil et salg eller en overdragelse af unoterede aktier udløse avancebeskatning hos overdrageren uanset ejertid, jf. ABL 2, stk. 1 og 4, stk. 1. Samtidig stiller det visse finansieringskrav til erhververen. Der må derfor være to væsentlige skattemæssige hensyn at tage, ved tilrettelæggelsen af et generationsskifte; hensynet til lettelse af finansieringen af generationsskiftet samt hensynet til lempelse af aktieavancebeskatningen af overdrageren 22. Der er dog også andre ting, som er værd at tage med i betragtningerne, når et forestående generationsskifte skal planlægges. Det kan være hensynet til den hidtidige og fremtidige driftsrisiko, tidshorisont, tempo etc. Dette har medført, at man også ved generationsskifte af et selskaber kan succedere. ABL 11 åbner op for muligheden for overdragelse af et selskab til familiekredsen eller nære medarbejdere, uden at skattemæssige forhold blokerer for dette. 4.2 Skattemæssige konsekvenser/anskaffelsessum Successionen har, som ved succession af en personlig ejet virksomhed, den fordel for overdrageren, at der ikke udløses beskatning ved salget/overdragelsen. Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, jf. ABL 11, stk. 5. Dette betyder, at erhververen anses for at have erhvervet de overdragne aktier på de samme tidspunkter, til de samme anskaffelsessummer samt med samme anskaffelseshensigt som overdrageren. Erhververen indtræder dermed også fuldt ud i den latente skat, som påhviler aktierne. 4.3 Betingelser for anvendelse Aktieavancebeskatningslovens successionsmulighed gælder kun under forudsætning af, at ABL 11, stk. 1 og 11 A er opfyldt. 22 Serup s. 653. Britt Søndergaard Larsen Side 21 af 73

- overdragelse til børn o. lign. samt nære medarbejdere - der skal være tale om overdragelse af hovedaktionæraktier 23 - den enkelte overdragelse af aktier skal som minimum udgøre 15 % af stemmeværdien 24 - selskabets drift skal have erhvervsmæssig karakter, dvs. at driften ikke i overvejende grad må bestå af udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter mv. 4.4 Eksempel på aktiesuccession ved gave Det kan være at senior ønsker at overdrage virksomheden til junior som gave. De skattemæssige konsekvenser af dette vil jeg gennemgå i nedenstående. Beregningerne bygger på forudsætningerne i bilag 1. Tabel 4.4.1 Aktiesuccession ved gave Skat ved skattepligtig afståelse 2.066.811 Succession - skattebetaling erstattet af gave: Handelsværdi 7.500.000 - nedslag gave -2.066.811 Købesum 5.433.189 Gave 2.066.811 - passivpost (20 % af kr. 4.836.120) -967.224 1.099.587 - bundfradrag 2004-51.500 Gaveafgiftsgrundlag 1.048.087 Gaveafgift 15 % 157.213 Man kan af eksemplet se, at ved en aktieoverdragelse ved skattemæssig succession, og som samtidig gives ved gave, således at junior ikke selv skal finansiere overdragelsen, så vil de skattemæssige konsekvenser være en gaveafgift på kr. 157.213 i forbindelse med overdragelsen. Skatten på kr. 2.066.811 succederer junior i, hvorefter det først er ved en senere afståelse, at dette beløb kommer til beskatning. 23 Hovedaktionæraktier defineres, jf. ABL 11, stk. 2, som aktier, hvor besidderen ejer, eller indenfor de seneste 5 år har ejet, minimum 25 % af aktiekapitalen, eller mere end 50 % af stemmeværdien i selskabet. 24 Det skal præciseres, at det er andelen af stemmeværdien som er afgørende for, om overdragelsen opfylder kravet, og ikke andelen af aktiekapitalen. Man skal endvidere huske på, at ægtefæller ved gaveoverdragelse til børn i medfør af ABL 11 anses som værende to selvstændige gavegivere. Britt Søndergaard Larsen Side 22 af 73

Man kan se, at det hovedsagligt er fordi man må fratrække den udskudte skat på kr. 967.224, at gaveafgiften bliver så relativ lille. Samtidig bliver der modregnet det skattefrie gavebeløb på kr. 51.500 i 2004. Til beregning af passivposten bruges 20 % af fortjenesten, idet der er tale om aktieindkomst. Hvis fortjenesten havde vedrørt overdragelse af en personlig ejet virksomhed, dvs. hvor fortjenesten ikke ville have været aktieindkomst, skal der anvendes 30 % til beregning af passivposten. Eksemplet bygger på en række forudsætninger. Det indeholder bl.a. den forudsætning, at kursværdien på virksomhedens unoterede aktier er 1.326 på tidspunktet for overdragelsen. Denne kursværdi kan være svær at komme frem til, idet der typisk er tale om virksomheder, hvor aktierne ikke har været solgt før. Følgende afsnit vil derfor omhandle problematikken omkring værdiansættelse af unoterede aktier. 4.5 Værdiansættelse af unoterede aktier Værdiansættelsen af aktierne ved overdragelse skal også, som ved den personlig ejede virksomhed ske til handelsværdi. Men hvad er handelsværdien for unoterede aktier i en familiedrevet virksomhed, hvor aktierne aldrig tidligere har været handlet, og hvor parterne ved overdragelsen ikke har modstående interesser? Det er et meget vanskeligt, men også meget vigtigt, spørgsmål, idet skattemyndighederne vil være meget opmærksomme på den værdiansættelse som finder sted, da de har en formodning om, at parternes værdiansættelse kan være motiveret af et ønske om at undgå eller minimere en eventuel gaveafgift 25. Skattemyndighederne har derfor udstedt to værdiansættelsescirkulærer, som viser nogle retningslinier for værdiansættelse af aktier og anparter ved overdragelse mellem interesseforbundne parter, cirkulære nr. 185 af 17/11 1982 og cirkulære nr. 9 af 28/3 2000. De to værdiansættelsescirkulærer bygger på to meget forskellige opgørelsesmetoder. Helt generelt gælder cirkulære af 1982 ved overdragelse fra forældre til børn, mens cirkulære af 2000 gælder ved overdragelse mellem søskende eller til søskendes børn. Det er dermed kun cirkulære af 1982, som er relevant, hvorfor jeg ikke vil komme nærmere ind på cirkulære af 2000 i opgaven. 25 Søren Halling-Overgaard mf. s. 44. Britt Søndergaard Larsen Side 23 af 73

Værdiansættelsescirkulære nr. 185 af 17/11 1982 siger, at de aktiver som omfattes af skatte- og afgiftsberegningen skal ansættes til de beløb, som de vil kunne indbringe ved et salg i det åbne marked. Cirkulæret fortsætter endvidere med at fastslå, at såfremt der ikke er sammenlignelige salg, skal der tages udgangspunkt i de af ligningsrådet fastsatte retningslinier for beregning af formueskattekursen. Da formueskatten ikke længere eksisterer, og Told- og Skattestyrelsen derfor ikke længere udarbejder kurslister for unoterede aktie- og anpartsselskaber, har ligningsrådet vedtaget en række kapitaliseringsfaktorer til brug for værdiansættelsen af unoterede aktier og anparter TSM 2001 717, jf. bilag 2. Man skal ved beregning af kursværdien på unoterede aktier anvende de i bilag 2 fastsatte kapitaliseringsfaktorer, og værdiansættelsen skal som udgangspunkt beregnes på grundlag af den seneste afsluttede årsrapport, medmindre overdragelsen finder sted mindre end en måned før nyt regnskabsårs udløb, jf. TfS 2000 685 LSR. Kursværdien på 1.326 i ovennævnte eksempel er fremkommet således; 20x1 20x0 19x9 Årets resultat 900.000 1.000.000 1.300.000 Aktiekapital 500.000 500.000 500.000 Overført overskud 6.128.000 5.400.000 5.000.000 Egenkapital i alt 6.628.000 5.900.000 5.500.000 Indre værdi (6.128.000/500.000) 1.326 Indtjeningsevne 20x1(900.000/500.000) 180 Indtjeningsevne 20x0 (1.000.000/500.000) 200 Indtjeningsevne 19x9 (1.300.000/500.000) 260 Gennemsnit indtjeningsevne over 3 år 213 I første omgang ses der bort fra anvendelse af nedslaget i indtjeningsevnen som følge af den modificerede regel. Endvidere vil udbytte ikke indgå i beregningen af skattekursen, idet der er tale om hovedaktionæraktier. Indtjeningsevne: 213 * 7,50 1.598 Indre værdi: 80 % af 1.326 1.061 2.659 Halvdelen heraf 1.329 Britt Søndergaard Larsen Side 24 af 73

Den beregnede skattekurs er dermed kr. 1.329, men idet denne værdi er større end den indre værdi på kr. 1.326, er det nødvendigt at anvende den modificerede regel. Den modificerede regel betyder, at den del af indtjeningsevnen som overstiger 10 % kapitaliseres med en faktor på 3,75 i stedet for en faktor på 7,50. Indtjeningsevne: 10 * 7,50 75 Indtjeningsevne: 203 * 3,75 761 Indre værdi: 80 % af 1.326 1061 1897 Halvdelen heraf 949 Da den modificerede skattekurs på 949 er mindre end den indre værdi på 1.326, er det den indre værdi, som skal anvendes som skattekurs. Hvis den modificerede skattekurs derimod havde været større end den indre værdi, var det den modificerede værdi, som skulle have været anvendt som skattekurs. Umiddelbart virker denne værdiansættelsesmodel forholdsvis simpel, men den har en lang række svagheder som gør, at jeg sådan set ikke mener, at modellen giver et tilnærmelsesvist fingerpeg om virksomhedens handelsværdi. Jeg mener sådan set, at det er mere held end forstand, hvis anvendelsen af modellen, som jo er nødvendigt for opfyldelse af skattemyndighedernes krav, afspejler virksomhedens handelsværdi. Af væsentlige svagheder ved modellen er bl.a. at den udelukkende er bagudrettet. Der tages kun hensyn til faktisk opnåede resultater, hvorimod der ikke tages hensyn til udviklingstendenser eller lignende. Man må vel sige, at fremtidsmulighederne for en virksomhed har en større betydning for handelsværdien end historiske tal ved en almindelig værdiansættelse. Endvidere er der ved anvendelse af modellen et samspil mellem skattekursen og den indre værdi, som bevirker, at det typisk vil være den indre værdi, som skal anvendes som skattekurs. Det vil sige, at virksomhedens forventede handelsværdi fremkommer på baggrund af bogførte værdier, som jo kan afvige væsentligt fra markedsværdi. Man må dog sige, at denne svaghed er blevet mindre med indførelsen af den nye årsregnskabslov, som jo er mere markedsværdi-orienteret end den foregående årsregnskabslov. Britt Søndergaard Larsen Side 25 af 73

4.6 Modellens anvendelighed Der udløses umiddelbart ikke beskatning hos senior, idet overdragelsen af aktierne til junior sker ved succession. Der kan endvidere foretages et nedslag svarende til den udskudte skat ved gaveafgiftsberegningen. Hvorvidt denne model er anvendelig afhænger af den pågældende situation, men generelt må man dog sige, at jo større egenkapital og indtjeningsevne, jo større finansieringsbyrde vil dette pålægge junior, og jo mindre anvendelig bliver denne model også. Junior skal finansiere hele den gennem årene oparbejdede egenkapital. Som ved successionsoverdragelse af en personlig ejet virksomhed, vil der ved aktiesuccession også være den ulempe, at juniors skattemæssige afskrivningsgrundlag typisk vil være meget lavt i forhold til ved f.eks. en skattepligtig overdragelse. Dette vil medføre en højere skattepligtig indkomst og dermed en større likviditetsbyrde ved betaling af den ekstra skat. Jeg vil på den baggrund mene, at det i mange tilfælde vil være bedst, at foretage nogle omstruktureringer inden generationsskiftet. De mulige omstruktureringsmodeller vil blive gennemgået i følgende afsnit. Britt Søndergaard Larsen Side 26 af 73

5. Skattefri aktieombytning 5.1 Begrebsdefinition Begrebet aktieombytning dækker over enhver form for afståelse af aktier, hvor vederlaget for aktierne erlægges i aktier eller andre ejerandele, eller kontant vederlæggelse. Det vil sige, at et selskab erhverver en andel af et andet selskabs aktiekapital, i den følgende gennemgang omtalt som det erhvervende selskab, med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, i den følgende gennemgang omtalt som det erhvervede selskab. Det erhvervende selskab tildeler, til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionæren i det erhvervede selskab, aktier eller anparter i det erhvervende selskab, og eventuelt en kontant udligningssum, jf. ABL 13, stk. 2. Det betyder, at der bliver indskudt et selskab imellem aktionæren og hans hidtidige selskab. Der er dermed blevet dannet en holding-struktur 26. Man taler også om at der er sket en ugentlig fusion, idet der er sket en overdragelse af kontrollen af det erhvervede selskab til det erhvervende selskab, men uden at der sker en egentlig sammensmeltning af disse, jf. FUSL 1, stk. 3. Skattefri aktieombytning kræver tilladelse fra Told- og Skatteregionen. Der er nu i princippet intet i vejen for at foretage skattefri aktieombytning, og så efterfølgende indhente tilladelsen til aktieombytningen. Tilladelsen kan indhentes efterfølgende ved anmeldelse af den gennemførte ombytning med samtidig meddelelse om, at der ønskes tilladelse til, at denne skal være skattefri. Man løber dog en væsentlig risiko ved denne fremgangsmåde. Hvis skattemyndighederne ikke er enige i, at betingelserne for anvendelse af reglerne om skattefri aktieombytning er til stede, vil den manglende forhåndstilladelse medføre, at aktieombytningen bliver skattepligtig. Det vil under ingen omstændigheder medføre, at aktieombytningen bortfalder. Den skattefri aktieombytning skal være gennemført senest 6 måneder efter, at der er givet tilladelse til ombytningen. Den kan ikke gennemføres med tilbagevirkende kraft. 26 Serup s. 479. Britt Søndergaard Larsen Side 27 af 73