Musikpædagogisk forskning på Universiteterne 1995-2000 Lars Ole Bonde, lektor, Aalborg Universitet, Institut for Musik og Musikterapi Den svenske musikprofessor Folke Bohlin blev i 1994 inviteret til Statens Humanistiske Forskningsråd seminar om "Dansk Musikforskning frem mod år 2000". I seminarrapporten er hans indlæg trykt under titlen "Dansk musikforskning och forskarutbildning - från Sverige set." (Bohlin 1996). Det i denne sammenhæng påfaldende er, at musikpædagogik ikke nævnes med et ord - set fra Sverige har denne dimension i dansk musikforskning ganske enkelt ikke været synlig. I rapporten omtales musikpædagogisk forskning og kunstnerisk udviklings arbejde kun i et af de 7 indlæg, nemlig i Orla Vinthers indlæg om "Forskningen med musikkonservatorierne" (Vinther 1996). Jeg kan ikke sige, at det egentlig overraskede mig dengang - det bekræftede snarere min fornemmelse af, at det stod skidt til med dette forskningsområde i universitetsregi, bortset fra de mange specialer med pædagogiske emner, som jeg vidste blev skrevet ved alle tre musikinsitutter. I forbindelse med denne konference besluttede jeg mig for, at jeg undersøge sagen nærmere. Jeg vidste at Sven-Erik Holgersen ville præsentere den nye database med de projekter som landets forskere, herunder universiteternes fastansatte lærere (de såkaldte VIP'er - hvilket ikke står for meget betydningsfulde personer, selvom nogle af dem uden tvivl er det, men blot "Fastansat videnskabeligt personale", altså professorer, lektorer, adjunkter og ph.d.studerende. Jeg vidste også at alle VIP'er dermed havde fået muligheden for at melde ind med deres projekter og skriftlige arbejder. - Det jeg derfor satte mig for at undersøge var: Hvilke oplysninger om den musikpædagogiske forskning ved universiteternes 3 musikinstitutter er (mere eller mindre let) tilgængelige for offentligheden? Jeg søgte oplysninger om: - VIPers forskningsprojekter - VIPers publikationer - Specialer - Andet Datamaterialet søgte jeg i første omgang ved søgninger i alment tilgængelige databaser, fagbibliografier og hjemmesider, nemlig: DANDOK, som er en database hvortil universitetsforskere indberetter forskningsprojekter og videnskabelige udgivelser, RILM, som er musikvidenskabens hæderkronede fagbibliografi, og som efter en periode med lettere hensygnen har fået ny livskraft ved at overgå til elektronisk format (den er nu nået frem til 1997!), Institutternes Årsberetninger (i nogle tilfælde tilgængelige via internettet) og VIP'ernes personlige hjemmesider (som er formatteret til også at give oplysninger om forskning og publikationer). Da jeg imidlertid godt ved, at VIP er travle mennesker, som ikke altid får indleveret deres rapporteringer til tiden eller opdateret deres hjemmesider supplerede jeg med de trykte årbøger: 54
Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Cæcilia, som er Århus-instituttets årbog (ikke udkommet siden 1997) og Musik&Forskning, Kbh.-instituttets årbog (seneste udgave 1999-2000 er netop udkommet). Begge årbøger indeholder specialefortegnelser, men da Århus-instituttets specialer kun er tilgængelige indtil 1997, har jeg suppleret på dette punkt ved at indhente oplysninger om specialer fra de seneste 3 år indleveret dér - og på den tværfaglige overbygningsuddannelse Æstetik og Kultur, hvor der også af og til indleveres musikspecialer. Et stort problem ved specialefortegnelserne er, at de ikke indeholder abstracts eller andre beskrivelser af specialernes indhold. Blandt de "udvalgte specialer", som omtales nærmere i de to årbøger, findes der - egentlig ret bemærkelsesværdigt - ingen musikpædagogiske. (Abstract-problemet bør kunne løses ret let fra 1999, hvor en ny eksamensbekendtgørelse indfører kravet om abstracts af specialer). Desuden har jeg gennemgået de seneste 5 årgange af Dansk Årbog for Musikforskning, som jo - med sin omfattende fagbibliografi - må anses for det mest 'autoritative' bud på hvad der forskes i på universiteternes musikinstitutter. Årbogen er - efter min mening - blevet mere og mere interessant læsning gennem 1990erne. Men med hensyn til musikpædagogisk forskning var resultatet af gennemgangen meget nedslående: Der var ikke én musikpædagogisk forskningsartikel, og ikke ét arbejde anført i bibliografien, forfattet af en medarbejder ved et af de musikvidenskabelige institutter. Her kommer resultatet af min undersøgelse, universitet for universitet. Aalborg Universitet VIPers forskningsprojekter (Ph.d.projekt: Lene Westenholz: Musikalsk frasering - emotiv kode i klassisk dramatisk sang. Sat i parentes, fordi der er tale om musikpsykologisk forskning med musikpædagogiske relevante aspekter). (Doktorafhandlingsprojekt: Peder Kaj Pedersen: Bernhard Christensen - en musik- og kulturhistorisk afhandling. Sat i parentes, fordi BCs musikpædagogiske arbejde ikke er hovedemnet for afhandlingen, der er et langt bredere musikkulturhistorisk studie). VIPers publikationer Lars Ole Bonde: Man skal høre meget - 10 år efter NNMPF Årbok 2,1998. Peder Kaj Pedersen: Faser og temaer i Bernhard Christensens musikpædagogik. NNMPF Årbok 3,1999. Specialer I Fortegnelsen over specialeafhandlinger i faget Musik anføres i alt 15 specialer i musikpædagogik (ud af i alt 132) i perioden 1983-2000. 1996: Mette Marie Harbo Andersen: Kordirigenten i fokus. En undersøgelse af tre kordirigenters prøvearbejde via videooptagelser og konfrontationsinterviews. 55
Mette Allesøe Rasmussen: Forælder-roller og musikundervisning. Et eksplorativt studium af Suzuki-metoden i Danmark med fokus på forældrenes rolle i undervisningen. Heidi Brandt og Tina Hansen : Klaver Kontra Bas. En didaktisk analyse af udvalgte lærebogssystemer i klaver- og kontrabasspil. 1998: Kamilla Bang Carstensen: Sammenspil og Samspil. En teoretisk og empirisk undersøgelse af sammenspil i gymnaisets obligatoriske 1.g. 1999: Martin Lutz: Den frit skabende improvisatoriske proces i en gruppe belyst ud fra forskellige vinkler. 2000: Bjørn Danneboe: El-guitar og formidling - En analyse af muligheden for læring via to interaktive selvstudiematerialer. Meike Nielsky: Musik og bevægelse for førskolebøn. Kristian Melchior: Korledelse og dannelse. Det skal bemærkes at hovedparten af de nævnte specialer er skrevet af studerende på specialiseringsgrenen i musikpædagogik, som kun findes ved Aalborg Universitet. Århus Universitet VIPers forskningsprojekter Karen Jul-Olsen angiver "Universitetspædagogik" som forskningsområde, ellers ingen relevante stikord på hjemmesiderne. (Nogle VIP'er mangler at angive oplysninger om deres forskning, men fotografierne er pæne). VIPers publikationer Ingen publikationer anført. Specialer I Bo Marschners "Bibliografi over specialeafhandlinger i faget Musik" (1992) anføres i alt 28 specialer i musikpædagogik i perioden 1974-1990. Musikinstituttets Årbog Cæcilia er foreløbig ikke nået længere end til 1997, så oplysninger fra de sidste 3 år stammer fra institutsekretær Anne Birgitte Nielsen. 1994: Lone Wolsing Mølle: Musikpædagogikken i den danske folkeskole med særligt henblik på perioden 1980-93. Aase Collin Sloth Petersen: Sangteknik og -pædagogik. En redegørelse for en undervisningsmetodik, som tilgodeser stemmebrugen i rytmisk musik. 1995: Maria Gabriele Christensen og Charlotte Ganes Mikkelsen: En afsøgning af de menneskelige aspekters betydning i undervisning generelt, samt af de muligheder der ligger i inddragelse af det personlige i faget musik. Pia Haunstrup Jensen: En gennemgang og vurdering af af musikkens betydning og rolle i pædagoguddannelserne og det pædagogiske praksisfelt i 1970'-90'erne. 56
Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Elsebeth Kirk: Musikken i det pædagogiske arbejde - en beskrivelse og vurdering af musikkens rolle og betydning i pædagoguddannelserne og det pædagogiske praksisfelt specielt med heblik på 1970'-1990'erne. 1996: Birte Nygaard Pedersen: Kunstblues som korsang. Et pædagogisk tilrettelagt materiale - indeholdende historiske og stilistiske kommentarer samt et forslag til kreativt blueskorarbejde - til brug for arbejde med Bessie Smith's blues i en rytmisk amatørkorsammenhæng. Erik Axel Wessberg: Undervisning i arrangement. Med udgangspunkt i egne undervisningserfaringer diskuteres forskellige indfaldsvinkler til den praksis-orienterede disciplin arrangement. Nicholas Adonis Manis: En analyse af kunstarternes placering i det engelske undervisningssystem belyst gennem musikundervisningen i teori og praksis. Endvidere en diskussion af hvorledes denne pædagogiske model kan overføres til musikundervisningen på det obligatoriske niveau i gymnasiet. 1999: Aase Rønø: Musik i gymnaiset. En redegørelse for musik i gymnaiset på obligatorisk niveau set i historisk og pædagogisk perspektiv. Endvidere en gennemgang af Klafkis dannelsesteori samt nyere pædagogiske læringsprincipper sat i relation til et praktisk undervisningsforløb. Andet Elsebeth Kirk (red): Musik og pædagogik. Århus: Modtryk. Denne meget læste antologi er baseret på Elsebeth Kirks speciale, men rummer derudover bidrag af mange andre forfattere, alle uden for universitetsmiljøet. 1998: Klaus Nørgaard Nielsen: Musical Apprenticeship. Learning at the Academy of Music as socially situated. Ph.d.-afhandling. Psykologisk Institut, Århus Universitet 1999, 252 s. (KNN er nu ansat ved Aalborg Universitet, Psykologi-uddannelsen) Klaus Nørgaard Nielsen: Den musikalske psykolog? Professionslæring i musik og psykologi. Psyke & Logos 19/2 (1998): 509-26. Klaus Nørgaard Nielsen: Kroppen i musikken NNMPF Årbok 2, 1998. Syddansk (Odense) Universitet Fra 1999: Ph.D. projekt: Jesper Thøis Madsen: Undersøgelse af undervisningen i populærmusik i gymnasiet og på HF i Danmark. Projektet udføres på det nye Institut for Gymnasiepædagogik. Københavns Universitet VIPers forskningsprojekter Ingen angivet. 57
VIPers publikationer Ingen angivet. Specialer 1993: Claus Hartvig Olsen: Ny teknologi i gymnasiernes musikundervisning. 1994: Rikke Schou Hammerum: Fulvio Rusticuccis musikpædagogiske metode. Niels Erik Versterby: Lendvais Axis-system. Annemarie Krarup: Sanglinier: Kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder i analysen af to sangelevers undervisningsforløb. 1995: Gitte Møller: Musikalitet set i lyset af kognitiv og emotionel udvikling. Vibeke Pedersen-Bjerggaard: Ian Adam - En beskrivelse af pædagogikken, teknikken og æstetikken i sangpædagogen Ian Admas arbejde. Connie Wilhjelm: Musikken tilhører alle. Et speciale om Tonica sol-fa metoden, der blev til Kodály-konceptionen. 1996: Jytte Koch Littau: Manuel Garcia - hans liv, pædagogik og sangteorier. Erik Berg Olsen: Hvad Suzuki ikke vidste om Suzuki-metoden. Anja Stryhn Radmer: Musikpædagogikken i Rudolf Steiner børnehaven. Helle Sune Jensen: Sanglige vaner: Magt eller afmagt. En undersøgelse af hvordan kroppens vaner indvirker på stemmebrug før og efter et undervisningsforløb i Alexander Teknik. 1998: Dea Diemar & Line Rosted Skov: Fra oplevelse til oplevelsesanalyse. En undersøgelse af musikperception - med et pædagogisk perspektiv. 1999: Liselotte Rønne Koch: Musik, rytme, bevægelse og børn - med udgangspunkt i Dalcroze-rytmikken. 2000: Sune Hørsted Jensen og Rasmus Krogh Jensen: Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau - en empirisk og teoretisk funderet diskussion. Andet 2000: Frederik Pio: Foucault mellem musikalitet og musikvidenskab. - Træk af det musikalske menneskes genealogi. Musik & Forskning 1999-2000. Andre/Andet DÅFM 1995-1999: Ingen publikationer fra de musikvidenskabelige institutter under Pædagogik (men en del under musikterapi, som er samme "område"). 58
Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Resultater af undersøgelsen - i kort form ad a) VIP'ernes forskningsprojekter: Ingen "rene" musikpædagogiske forskningsprojekter er i perioden gennemført eller i gang på de tre musikinstitutter. ad b) VIP'ers publikationer: Der er tale om ganske få og spredte publikationer. ad c) Specialer: Der er tale om en stabil tilgang af musikpædagogiske specialer på alle tre musikinstitutter - inden for en bred emnekreds. ad d) Andet: Der udføres musikpædagogisk forskning på andre universitetsinstitutter (Psykologisk Institut, AU) - og universiteter (Syddansk Universitet, Odense). Hertil kommer DPU (tidligere DLH), som ikke er medtaget i registreringen. Nogle konstateringer og hypoteser Med mindre der findes en "skjult forskning", som ikke er registreret i de nævnte kilder, må jeg konstatere at: Det fastansatte personale på universiteternes musikvidenskabelige institutter bidrager ikke til den musikpædagogiske forskning i Danmark. Mine hypoteser om årsagen til dette forhold er følgende: Musikpædagogisk forskning er et lavstatus-område, som hverken tiltrækker erfarne eller nye unge forskere. Dette skyldes en (muligvis ubevidst) nedvurdering af anvendt musikforskning og forskningsbaseret musikpædagogisk udviklingsarbejde. Hovedparten af forskningen/forskningsbaseret musikpædagogisk arbejde i universitetsregi udføres af speciale-studerende og (enkelte) universitetsforskere uden tilknytning til de musikvidenskabelige miljøer. De specialestuderende vejledes af VIP'er som ikke selv udfører og (for manges vedkommende) ikke har udført musikpædagogisk forskning. Der undervises (stort set) ikke i musikpædagogik på universiteterne. Der undervises ikke i de relevante kvantitative og kvalitative forskningsmetoder. Musikpsykologi (perceptionspsykologi, kognitiv psykologi mm.) findes ikke som studieemner eller fagområder på universiteternes musikuddannelser, bortset fra musikterapiuddannelsen ved AAU. 59
Her vil jeg anføre en mere positivt formuleret hypotese: Musikuddannelserne og musikvidenskaben vil kunne få gavn af en opprioritering af det musikpædagogiske felt: De studerende ville skrive bedre specialer, blive hurtigere færdige og være bedre rustet til den praktiske gerning som gymnasiemusiklærere. Sammenfattende Den musikpædagogiske forskning er helt på vej ud af universitetssystemet - hvor den i øvrigt aldrig har haft noget sikkert fundament. (Jvf. Frede V. Nielsens indlæg på 13. Nordiske Musikforskerkongres i Århus, august 2000). 60