Danmarks Optikerforening september 2013. Optikeren REVOLUTION. der er til at få øje på. På ALLE synsafstande får dine kunder:

Danmarks Optikerforening september 2013 05 Optikeren R REVOLUTION der er til at få øje på På ALLE synsafstande får dine kunder:

Innovative teknologier udviklet til at give enestående komfort, synskvalitet og sundhed Tynd zone under øjenlåget Fugtgivende ingredienser Gradvis stigning Optisk zone UV-blokering Stabiliseringspunkter Vand Gradvis stigning Tynd zone under øjenlåget Linse Ilt UVA UVB Synligt lys UV-blokering Tynd zone under øjenlåget Gradvis stigning Optisk zone Stabiliseringspunkter Gradvis stigning Tynd zone under øjenlåget NO Hos Johnson & Johnson bestræber vi os på at levere kontaktlinser, der ikke kun byder på fremragende komfort og synsegenskaber, men som også understøtter sundt linsebrug. Alle ACUVUE -kontaktlinser er unikt designet med innovative fugtbevarende og UV-blokerende teknologier, som er en permanent del af hver linse. Også for skjeve hornhinner DK Also Også available for for bygningsfejl astigmats SE Även för astigmatiker Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at besøge www.jnjvisioncare.dk INNOVATION FOR HEALTHY VISION Alle ACUVUE kontaktlinser har UV-beskyttelse klasse 1 eller klasse 2, som hjælper til at beskytte mod overførsel af skadelig UV-stråling til hornhinden og ind i øjet. UV-absorberende kontaktlinser erstatter IKKE UV-absorberende øjenbeskyttelse såsom UV-absorberende beskyttelsesbriller eller solbriller, da de ikke dækker hele øjetog området omkring øjet. UV-stråling målt med en -1,00 D-linse. 1. Morgan PB, Maldonado-Codina C, Chamberlain P, Moody K. Ocularphysiology and comfort in neophyte subjects fi tted with daily disposable silicone hydrogel contact lenses. Contact Lens and Anterior Eye 2013; 36: 118-125. 2. Data on fi le JJVC 2012; survey with wearers of ACUVUE OASYS (n=1207) and ACUVUE OASYS for ASTIGMATISM (n=316), aged 18-64; in UK, Russia, Germany, Italy, France and Poland; conducted 2012. 3. Morgan P, Brennan N, et al. Central and Peripheral Oxygen Transmissibility Thresholds to Avoid Corneal Swelling During Open Eye Soft Contact Lens Wear. Appl Biomater 92B:361-365, 2010. 4. Walsh K. UV radiation and the eye. Optician 2009; 237 (6204): 26-33. 5. Chamberlain P et al. Fluctuation In Visual Acuity During Soft Toric Contact Lens Wear. OVS 2011; 88: E534-538. 6. McIlraith R et al. Toric lens orientation and visual acuity in non-standard conditions. CLAE 2010; 33:23-26. ACUVUE, INNOVATION FOR HEALTHY VISION TM, ACUVUE OASYS, 1-DAY ACUVUE MOIST, 1-DAY ACUVUE TruEye, LACREON og HYDRACLEAR er registrerede varemærker tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. JJVC 2013.

SPORT HD HIGH DEFINITION SPORT- & FASHION LENSES Brilleglas: PRO SPORT HD Poly 159 Polar Energy med Flash Silver Spejlbehandling. BESØG OS PÅ SILMO MESSEN HALL 5 STAND J 033 OPFYLDER DE HØJESTE OPTISKE KRAV High Definition kurvede enkeltstyrke og progressive glas til sport og mode Kunde Support Danmark T +45 89 88 88 88 F +41(0)61 337 16 29 info@optiswiss.ch www.osshop.dk

indhold flotte besvarelser i årets Optimus Priser 18 5 6 14 18 20 24 30 34 38 40 Leder Synsfejl og samsynsanomalier blandt danske skolebørn Et langsigtet partnerskab med fokus på faglighed og en styrket markedsposition Flotte besvarelser i årets Optimus-opgaver Funktionsevne hos AMD-patienter Skønne farver til efteråret og vinteren Er der klinisk signifikant forskel på afstands fixationsdisparitets-målingen foretaget med henholdsvis én central fusionslås og én central + fire perifere fusionslåse? Allergi og kontaktlinser - hvad kontaktlinsebrugere brænder efter at få at vide Dansk Optometri- og Kontaktlinsekonference 2013 Orthokeratologi kontaktlinsens effekt. som myopikontrol hos børn i alderen 6-16 år 24 Skønne farver til efteråret og vinteren Optikeren REDAKTION: Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Tlf. 88 51 03 18 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk ANNONCEBESTILLING: Morten Gammelmark Sales Manager Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf.: +45 25 33 39 52 mg@optikerforeningen.dk ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: Morten Gammelmark Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf.: +45 25 33 39 52 mg@optikerforeningen.dk LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: Datagraf Communications St. Kongensgade 72, 1264 København K. Tlf. 3313 7383 www.datagraf.dk 4

42 49 55 Bløde toriske linser: Første valg til dine astigmatiske patienter Læserdebat Butiksindtryk fra San Fransisco 38 5 GODE GRUNDE til at DU skal deltage i Dansk Optometri- og Kontaktlinsekonference 56 57 59 60 61 62 Klumme Nyt fra branchen Nyt om produkter Nyt om uddannelse Kurser Kursuskalender Hvis man skal styrke sig på det danske marked så er man nødt til af differentiere sig FORSIDEN Rodenstock See better. Look perfect. SE MERE HER: 16 WWW.RODENSTOCK. DK Nyt Syn På ALLE synsafstande får dine kunder: Skarpere kontraster Større synsfelter Mere naturlige synsindtryk Bedre nattesyn Leder Samsynstræning Det er godt med debat om vores fag, og samsynstræning har altid været genstand for meningsudvekslinger i fagkredse. Der var derfor også en del, der reagerede på Ivan Nisted s artikel i sidste nummer om myter og evidens. Man kan sige meget om evidens, og det kan være svært at sætte sig imod den etablerede videnskab, der med deres store krav til videnskabelige beviser kan drukne ethvert forsøg på nytænkning. Vi kender alle myten om Humlebien, der ifølge videnskaben slet ikke kunne flyve, men gjorde det alligevel, også langt tid før videnskaben beviste, den ikke kunne. Historien opstår i 30 erne, hvor en Ingeniør i aerodynamik beregner sig frem til, at humlebien slet ikke kan flyve, fordi den, i forhold til de kendte modeller, ikke har vingeareal nok til at løfte sin egen vægt. Men i begyndelsen af 70 erne finder en anden forsker ud af, at der er andre mekanismer end blot vingearealet, der hjælper til bæreevnen, og kommer derved frem til det selvfølgelige resultat, at humlebien kan flyve. Hvad har det så med optometri at gøre? Vi ved ud fra klinisk erfaring, at synstræning i en eller anden form hjælper rigtig mange patienter. Det skal faget selvfølgelig blive ved med at gøre, også selvom der på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkelig evidens.man kunne forestille sig, at de modeller man i dag bruger til at beregne behandlingseffektivitet, ikke er korrekte, og at man derfor om 10-15 år har fundet modeller, som beviser, at de forskellige former for synstræning alligevel har en endog meget gavnlig effekt. Vi lever i nuet og skal fortsætte med det, vi erfaringsmæssig ved virker. Det vigtigste er hele tiden, ikke at gøre det, fordi nogle andre har gjort det, men at gøre det fordi vi ser forbedringer hos patienterne. Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening 5

FAGLIGT Siden 2008 har Optikerhøjskolen i Randers i samarbejde med Synoptik Fonden foretaget årlige synsundersøgelser på skolebørn fra Hobrovejens skole i Randers. Det primære formål er dels at identificere børn med behov for optometrisk behandling, dels indsamling af data til forskningsprojektet Børns syn og læsning. Baggrunden for forskningsprojektet er manglende viden om børns synsudvikling, læseudvikling og relevante optometriske behandlingsmuligheder. Denne viden er vigtig for at sikre, at skolebørn får den bedst mulige synspleje. AfMArIANNE LEDET MAAgAArD cand.scient I BIOLOgI Og IVAN NISTED, OpTOMETrIST, MpH Synsfejl og samsynsanomalier blandt danske skolebørn Introduktion Danske skolebørn får tilbud om synsundersøgelse på 0., 6. og 7. klassetrin. Undersøgelsen afdækker kun problemer med at se på afstand, hvilket medfører at myope børn bliver opdaget langt hyppigere end hyperope børn. Skolebørn med op til 2.12D hyperopi vil typisk have visus 1.0 eller bedre, mens blot -0.37D myopi vil nedsætte afstandsvisus til 0.8. Disse tal kommer fra en undersøgelse af 2452 børn i alderen 5-15 år. 1 Som det fremgår af visus-tabellen, er afstandsvisus særdeles velegnet til at opdage selv meget lav grad af myopi, mens astigmatisme og især hyperopi kun reducerer visus, 6 VISUS OG UKORRIGERET SYNSFEJL hvis synsfejlene er forholdsvis store. Langt de fleste samsynsanomalier vil heller ikke blive opdaget ved undersøgelse af afstandsvisus. Da sundhedsplejersken og børnelægen oftest anvender visuel inspektion, vil kun åbenlys skelen blive opdaget. Nedenfor ses grænseværdierne for, hvornår skelen opdages med visuel inspektion. 2 Mens hovedparten af børn med skelen ikke har symptomer ved skolearbejde, så har børn med samsynsproblemer som konvergensinsufficiens og akkommodationsinsufficiens markant flere og alvorligere symptomer. 3-5 De rapporterede symptomer er fx træthed, tabt koncentration, nedsat læsehastighed, HVORNÅR KAN SKELEN OBSERVERES genlæsning af samme linje, problemer med at fastholde læsested samt astenopi ved læsning og andet nærarbejde. Det er dermed velundersøgt, at fx konvergensinsufficiens giver symptomer ved læsning og andet nærarbejde, men hvorvidt skolebørns læseinteresse, læseeffektivitet og læseforståelse rent faktisk nedsættes af konvergensinsufficiens er ukendt. Tilsvarende viser enkelte undersøgelser, at moderat stor ukorrigeret hyperopi nedsætter børns læseinteresse 6, mens det er ukendt, om læseeffektivitet og -forståelse også nedsættes. Vi savner desuden grænseværdier for, hvilken størrelse af hyperopi, der kan forventes at give anledning til samsynsproblemer og/ eller symptomer ved læsning. Undersøgelser viser dog, at ukorrigeret hyperopi større end 1.00D og især mod-regel-astigmatisme ses sammen med samsynsproblemer, og at korrektion af hyperopi og astigmatisme i over halvdelen af tilfældene er tilstrækkelig til at afhjælpe symptomer og samsynsproblemer. 7 Figur 1 viser hvilke sammenhænge mellem syn, symptomer og læsning, der er velundersøgte,»

Trilogy Feinschmecker kampagne 2013/2014 Passion er første del af Trilogy kampagnen, som er udviklet i samarbejde med bureauet Openminded og Fashion fotograf Henrik Adamsen. Kampagnen kan følges i de kommende måneder i vores butikker og på feinschmeckeroptik.dk. Kontakt os evt. for at høre nærmere om Danmark s mest attraktive netværk for individuelle optikere. Scan og se trilogiens første film Passion

FAGLIGT SynSfejL og SaMSynSanoMaLier blandt danske SkoLebørn og hvilke vi reelt ikke kan udtale os om i dag. Som det fremgår af figur 1, er der en del forhold, der er uafklarede. Der er derfor i første omgang behov for at få kortlagt problemernes omfang hos en gruppe skolebørn, der er repræsentative for danske skolebørn. I vores forskningsprojekts første fase er formålet dels at kortlægge forekomsten af behandlede og ubehandlede synsfejl og samsynsanomalier blandt skolebørn, dels at undersøge sammenhængen mellem ukorrigeret synsfejl og samsynsproblemer. Metode Ved projektets start (baseline) deltog 466 børn fra 2., 4. og 6. klasse fra fire folkeskoler i randers, som kan regnes for repræsentative for danske folkeskoler. Alle tilstedeværende børn blev undersøgt, da ingen forældre takkede nej til, at deres børn deltog i undersøgelsen. 8 børn blev efterfølgende ekskluderet fra de statistiske analyser på grund af skelen (Figur 2). Undersøgelsen foregik på børnenes skoler inden for normal skoletid, og blev udført af studerende fra Optikerhøjskolen med erfaring fra klinisk praksis. Børnene blev guidet rundt i tilfældig rækkefølge mellem en række stationer, hvor der hvert sted kun blev udført én måling. Hver af målingerne blev foretaget af de samme 2-3 studerende. Hele undersøgelsen varede ca. 1 time for hvert barn. Den samlede undersøgelse bestod af målinger af visus, refraktion, binokulært syn, motilitet og symptomer ved nærarbejde (se tabel med målinger nedenfor). FIGUR 1 SYNSANOMALI, SYMPTOMER OG L ÆSNING. HVAD VED VI I DAG? MÅLINGER OG METODER FIGUR 2 DELTAGERE I BASELINEUNDERSØGELSEN Undersøgelsesmetoderne blev valgt ud fra tre kriterier: 1. Metoderne skulle egne sig til aldersgruppen, dvs. være baserede på enkle psykofysiske principper, så de ikke var for svære at forstå eller tog for lang tid, så børnene blev ukoncentrerede. 2. Metoderne skulle være reproducerbare, både hvad angår intra- og interbedømmerreproducerbarhed. 3. De nødvendige instrumenter skulle være transportable. Med henblik på at reducere fejl blev det indsamlede datamateriale indtastet to gange i Microsoft Excel og valideret ved, at de to regneark blev trukket fra hinanden. Hvor der 8

FOTO 1 UNIL ATERAL COVERTEST FOTO 2 INSTRUKTION TIL UDMÅLING AF FUSIONSRESERVE Unilateral covertest udføres for at afdække skelen. Instruktion inden udmåling af fusionsreserve. prismestaven muliggør, at optikeren ikke kun er afhængig af barnet respons. Hvis øjet drejer mod basis, registreres dette som objektivt break var forskel på indtastningerne, kiggede vi efter i journalen, og eventuelle tastefejl blev rettet. Hvis der var tvivl om, hvad der var noteret i journalen, blev datapunktet ikke anvendt i de statiske analyser. Efterfølgende blev datasættet eksporteret til statistikprogrammet Stata 11, som blev anvendt til alle statistiske analyser. Resultater Figur 3 viser forekomsten af synsfejl blandt de 8-13-årige skolebørn. Mens søjlerne viser de præcise forekomster i vores undersøgelser, angiver de sorte klammer den forventede forekomst blandt danske skolebørn (95% sikkerhedsinterval på forekomsten). på den baggrund anslås forekomsten af moderat hyperopi større end 2.00D blandt 8-13-årige danske skolebørn til at være mellem 2.6 og 6.4%. FIGUR 3 FOREKOMST AF FRAKTIONSGRUPPER Da sundhedsplejersken og børnelægen oftest anvender visuel inspektion, vil kun åbenlys skelen blive opdaget. Nedenfor ses grænseværdierne for, hvornår skelen opdages med visuel inspektion [2]. ca. halvdelen af både de moderat hyperope og de myope børn var ukorrigerede. Vi fandt som forventet et statistisk signifikant fald i forekomst af mild hyperopi og stigning i forekomst af myopi med alderen, mens andelen af moderat hyperopi var uforandret.» 9

FAGLIGT SynSfejL og SaMSynSanoMaLier blandt danske SkoLebørn FIGUR 4 FOREKOMST AF SAMSYNSANOMALIER FIGUR 6 TILRETTEL ÆGGELSE AF UNDERSØGELSE OG BEHANDLING Figur 4 viser forekomsten af samsynsanomalier. Blandt 8-13-årige danske skolebørn anslås forekomsten til at være 3.0 til 7.0% for konvergensinsufficiens, 1.5 til 4.5% for akkommodationsinsufficiens og 0.5 til 2.5% for konvergensexcess. Disse forekomster varierede ikke med alderen. 10 FIGUR 5 FOREKOMST AF SAMSYNS-ANOMALIER FORDELT PÅ REFRAKTIONS- GRUPPER Figur 5 viser, at samsynsanomalier forekommer dobbelt så ofte hos børn med mild og moderat hyperopi som hos emmetrope og myope børn. Det er dog vigtigt at bemærke, at 84% af børnene med samsynsanomalier er mildt hyperope eller emmetrope, hvor afstandsvisus ikke er nedsat. Diskussion Vores undersøgelse indikerer, at en del skolebørn har klinisk signifikante ukorrigerede synsfejl og uopdagede samsynsproblemer, hvilket understreger, at afstandsvisus ikke kan stå alene som synscreeningsmetode. Idet vi har anvendt autorefraktion, kan forekomsten af moderat hyperopi være højere end vores data indikerer på grund af instrument-myopi. 8 Tilsvarende viser vores resultater, at vi som optometrister foruden visus og refraktion bør foretage supplerende undersøgelser for at afdække symptomgivende samsynsanomalier. Vi bør foretage covertest og måle akkommodationsbredde og konvergensnærpunkt på alle skolebørn, der oplever gener ved læsning eller nærarbejde. Figur 6 er en anbefaling til, hvordan synsundersøgelse og behandling kan forløbe. Som det fremgår af figur 6, inddeles børn med symptomer i to grupper: Med og uden klinisk signifikant synsfejl. Når der ikke er behov for korrektion, undersøger vi, om barnet lider af en samsynsanomali. Hvis barnet hverken har behov for korrektion eller en samsynsanomali, er årsagen til barnets symptomer sandsynligvis ikke visuelt betingede, og vi må henvise til praktiserende læge. Behandlingen af samsynsanomalier afhænger af lidelsen. Der er solid evidens for, at konvergensinsufficiens behandles mest succesfuldt med konventionel visuel træning inden for 3-4 måneder. 9-10 men ved manglende motivation for visuel træning hos børn eller forældre bør effekt af basisind-prismekorrektion undersøges. Akkommodationsinsufficiens og konvergensexcess behandles med høj succes med plusadditon til nærarbejde. 11 Mens der er god evidens for, at akkommodationsinsufficiens kan behandles succesfuldt med konventionel visuel træning inden for 3-4 måneder 12 er evidensen for behandling af konvergensexcess med visuel træning forholdsvis begrænset, og træningsforløbene er typisk af længere varighed. 13»

Vi præsenterer: Endagslinser i avanceret silikonehydrogel materiale til samme pris som hydrogellinser VERDENS FØRSTE silikonehydrogel endagslinse, udelukkende tilgængelig for optikere VERDENS FØRSTE toriske silikonehydrogel endagslinse VERDENS FØRSTE silikonehydrogel multifokale endagslinse Uanset om dine kunder har behov for sfæriske, toriske eller multifokale kontaktlinser, kan clariti endagslinse familien opfylde behovet - enkelt og til kundevenlige priser. Udelukkende tilgængelige for optikere Affordable innovation KUN FOR OPTIKERE SIDEN 1985 For mere information og prøvelinser, kontakt Sauflon Nordic AB på: 89 88 03 02 eller info@sauflon.dk www.sauflon.dk» 11

FAGLIGT SynSfejL og SaMSynSanoMaLier blandt danske SkoLebørn Vi bør foretage covertest og måle akkommodationsbredde og konvergensnærpunkt på alle skolebørn, der oplever gener ved læsning eller nærarbejde. Hvis skolebarnet både har klinisk signifikant ukorrigeret synsfejl og samsynsproblemer, skal synsfejlen korrigeres først; efter 4-6 ugers brug af korrektionen foretages en opfølgningsundersøgelse. I mange tilfælde vil vi ikke længere finde en samsynsanomali, hvorfor behandlingen er afsluttet. 7 Har barnet stadig har samsynsanomali, behandles denne som beskrevet ovenfor. Når vi undersøger børn, er der en række forhold, vi bør være opmærksomme på. En del børn er latent hyperope, hvorfor vi ikke afdækker den fulde hyperopi ved almindelig refraktion. Den fulde hyperopi afdækkes ved en cykloplægisk refraktion hos øjenlægen, men vi kan typisk afdække latent hyperopi på skolebørn ved at måle negativ relativ akkommodation (NrA/#21) efter udmåling af subjektiv refraktion (#7a). Overstiger NrA +2.75, er det et klart tegn på, at plusstyrken skal forøges. Her kan vi med fordel lade resultatet fra NrA sidde i phoroptoren og langsomt reducere plusstyrken binokulært, mens barnet ser på 1.0-linjen på afstandstavlen. Alternativt kan vi retinoskopere efter subjektiv refraktion, hvor en med-bevægelse, der ikke neutraliseres med +2.00D, når vi sidder 50 cm foran barnet, er tegn på, at al hyperopi ikke er afdækket. 12 Vi bør også være opmærksomme på, at manglende koncentration let kan forveksles med et egentligt synsproblem. Ved anomale måleresultater bør vi gentage undersøgelsen for at sikre, at barnet er koncentreret og har forstået, hvad der forventes, han skal gøre. Vi kan i dag informere skolebørn og forældre om, at samsynsproblemer og moderat ukorrigeret hyperopi ofte giver anledning til symptomer ved læsning og nærarbejde, men vi kan endnu ikke udtale os om, hvilken betydning det har for børns læseeffektivitet. Derfor har Optikerhøjskolen med økonomisk støtte fra Synoptik Fonden sat sig for at følge en gruppe skolebørn med det formål at besvare følgende spørgsmål: 1. Hvilken alder skal børn have, før en sikker samsynsanomali kan diagnosticeres? 2. Er samsynsanomalier stabile over tid, eller vokser nogle børn fra dem? 3. Nedsætter ubehandlede samsynsanomalier og hyperopi børns læseudvikling? 4. Har korrektion af hyperopi og behandling af samsynsanomalier effekt på læseudvikling? Sidst nævnte undersøges kun, såfremt en sammenhæng mellem læseudvikling og hyperopi og/eller samsynsanomalier kan dokumenteres. Referencer 1. Peters, H.B., The relationship between refractive error and visual acuity at three age levels. American journal of optometry and archives of American Academy of Optometry, 1961. 38: p. 194. 2. Rutstein, R.P., et al., Anomalies of binocular vision: diagnosis & management. 1998: Mosby St Louis. 3. Daum, K., Accommodative insufficiency. American journal of optometry and physiological optics, 1983. 60(5): p. 352-359. 4. Daum, K., Convergence insufficiency. American journal of optometry and physiological optics, 1984. 61(1): p. 16-22. 5. Rouse, M., et al., Validity of the convergence insufficiency symptom survey: a confirmatory study. Optometry and vision science: official publication of the American Academy of Optometry, 2009. 86(4): p. 357. 6. Williams, W., et al., Hyperopia and educational attainment in a primary school cohort. Archives of disease in childhood, 2005. 90(2): p. 150. 7. Dwyer, P. and B. Wick, The influence of refractive correction upon disorders of vergence and accommodation. Optometry & Vision Science, 1995. 72(4): p. 224-232. 8. Williams, C., et al., The use of non-cycloplegic autorefraction data in general studies of children s development. British journal of ophthalmology, 2008. 92(5): p. 723-724. 9. Grisham, J., Visual therapy results for convergence insufficiency: a literature review. American journal of optometry and physiological optics, 1988. 65(6): p. 448. 10. CITT., Randomized Clinical Trial of Treatments for Symptomatic Convergence Insufficiency in Children. Archives of Ophthalmology, 2008. 126(10): p. 1336. 11. Scheiman, M. and B. Wick, Clinical management of binocular vision: heterophoric, accommodative, and eye movement disorders. 2008: Lippincott Williams & Wilkins. 12. Scheiman, M., et al., Treatment of Accommodative Dysfunction in Children: Results from a Randomized Clinical Trial. Optometry & Vision Science, 2011. 88(11): p. 1343. 13. Gallaway M, Scheiman M. The efficacy of vision therapy for convergence excess. J Am Optom Assoc. 1997 Feb;68(2):81-6.

MESSE Copenhagen Specs 2014 Vi glæder os til at se dig d. 8. 9. marts 2014. Skandinaviens nye messe for smukt og nyskabende brilledesign. KØBENHAVN D. 8.- 9. MARTS 2014 læs mere på copenhagenspecs.dk Marts 2014 slår København dørene op til en ny skandinavisk messe for high-end brilledesign med deltagelse af branchens mest kreative og inspirerende kræfter. København har for alvor slået sig fast som modeby inden for tøjindustrien og nu er turen kommet til briller. Dansk brilledesign har længe været (aner)kendt på den internationale scene for dets unikke teknologiske løsninger, gode kvalitet og enkle design. Derfor er det på tide at genskabe en platform for inspiration, nyeste trends og forretning på dansk grund, som kan profilere dansk brilledesign og ikke mindst vise, hvad dets kreative DNA består af. copenhagen Specs omfavner originalitet, kvalitet og smukt design dansk såvel som udenlandsk - og det afspejler sig i listen over udstillere, der blandt andre tæller trendsættere som LIND- BErg, Ørgreen, rolf Spectacles, Theo Eyewear og MOScOT. København er det naturlige geografiske knudepunkt i Skandinavien, derfor har copenhagen Specs potentiale til at blive et internationalt samlingspunkt for smukt og nyskabende brilledesign. National Museet, der ligger i et af Københavns ældste og mest charmerende kvarterer med små, smalle stræder og skæve huse, danner en fantastisk ramme om copenhagen Specs og giver masser af mulighed for kreativ udfoldelse. Bemærk at copenhagen Specs er en business to business handelsmesse, der kun er åben for branchen. Sæt kryds i kalenderen Hvad enten du er optiker/optometrist, optometristuderende, leverandør eller på anden vis beskæftiger dig inden for branchen så garanterer vi, at copenhagen Specs vil være spækket med inspiration samt det nyeste, smukkeste og mest innovative inden for brilledesign i hyggelige og autentiske omgivelser. 13

REPORTAGE Et langsigtet partnerskab med fokus på faglighed og en styrket markeds position Zeiss Nyt Syn vil der fremover stå på alle NYT SYN-facader rundt om i landet. Optikbranchens sidste frivilligprofilerede kæde og glasmastodonten ZEISS har netop indgået et banebrydende samarbejde, der vil gøre op med branchens fokus på rabatter og i stedet slå et slag for fagligheden. Hvad dette mere konkret indebærer, og hvad det kommer til at betyde for NYT SYN som frivillig kæde, har Optikeren taget en snak med manden, der er drivkraften bag projektet, Tom Skovbon, om. Af MALENE ØSTErBY DDet er oppe i tiden med co-branding, hvor virksomheder går sammen for at øge værdien af deres brand og forbedre konkurrenceevnen. Se blot på lokalbanken, der anbefaler Nykredit, AUDI der samarbejder med SMc eller TDc, der omsætter indkøb i Netto til taletid. Nu er tiden kommet til optikbranchen. Samarbejdet mellem ZEISS og NYT SYN er det første af sin slags, og foreløbigt har de to parter givet hinanden håndslag på 5+5 år. partnerskabet vil være synligt i alt fra butiksindretning og teknologi til kundeservice og markedsføringsaktiviteter, og hos NYT SYN er man ikke i tvivl om, at det vil give et løft rent fagligt og være med til at styrke kædens position på markedet. Hvis man skal styrke sig på et marked, der er så konkurrencepræget som det danske marked for optik, så er man nødt til at differentiere sig og finde nye samarbejdsformer. rigtig mange har fokus på pris og opfindsomme rabatter, men vi ønsker at cementere vores position som den faglige stærke high end kæde ved netop at investere i teknologi og uddannelse, og derfor er vi stolte af at have fået ZEISS som strategisk partner, lyder det fra administrerende direktør i NYT SYN, Tom Skovbon, der samtidig ikke lægger skjul på, at samarbejdet også gerne skulle medføre vækst i både medlemmer og omsætning. ZEISS på hylderne partnerskabet med ZEISS er en naturlig forlængelse af NYT SYN s strategi gennem flere år om at satse på faglighed. I 2012 tog kæden en beslutning om at differentiere sig ved at investere i ZEISS i.profiler til samtlige butikker, og sidste år kunne kæden præsentere sit bedst regnskab til dato. Den helt store forskel på dengang og nu er dog, at de to partnere har indgået et formaliseret samarbejde omkring udvikling af teknologi og faglighed, og at ZEISS fra 1. september 2013 vil være den eneste glasleverandør på hylderne hos NYT SYN-kæden. Kollegaer i branchen har allerede været ude og problematisere dette ægteskab set ud fra et konkurrencemæssigt synspunkt, men Tom Skovbon er overbevist om, at kunden får både den bedste rådgivning og de bedste betingelser med denne aftale. Når du koncentrerer dig om ét produkt, så får du en dybere faglig forståelse og viden om dette så kan du rådgive kunden bedre. Og det bliver vi jo endnu skarpere til med dette samarbejde, fordi vi får en større integration og mere uddannelse. Jeg mener, det er naivt at tro, at man, blot ved at have flere leverandører, kan presse dem mere i pris. Markedet er så transparent, at man kender priserne, og i det lange seje træk tror jeg, man kan få mere ud af et strategisk samarbejde både økonomisk og kompetencemæssigt. Tom Skovbon frygter ikke, at partnerskabet vil isolere NYT SYN på den måde, at kunderne foretrækker en optiker, hvor de har muligheden for selv at vælge glas. Kunderne er meget loyale over for de råd og den vejledning, vores optikere giver. Desuden er ZEISS den glasproducent, der har den klart højeste brandposition på det danske marked efterfulgt af rodenstock. Der findes derfor ikke noget stærkere brand end ZEISS, og jeg er overbevist om, at vi får nye kundegrupper ind på grund af dette samarbejde, lyder det fra kædedirektøren. Krav til NYT SYN-medlemmer For at opnå den faglighed, NYT SYN slår sig op på, stilles der krav til medlemmerne om løbende uddannelse og kompetenceudvikling. Kunderejsen hedder ét af de mange faglige koncepter, ZEISS og NYT SYN i fællesskab har udviklet. Kunderejsen er defineret ved 30 forskellige situationer, hvor optikeren møder kunden - så som synsprøven - og bygger på, at kunden, når han forlader butikken, skal 14

ZEISS og NYT SYN har udviklet en række butikskoncepter, som medlemmerne kan lade sig helt eller delvist inspirere af. Koncepterne integrerer det personlige og faglige fra NYT SYN-butikkerne med ZEISS professionelle og minimalistiske udtryk. være tryg, glad og klogere på sit syn. Tom Skovbon forklarer: Vi ved eksempelvis, at mange kunder, når de skal have foretaget en synsprøve, er meget usikre på, hvad der skal foregå, og om de rent faktisk kommer til at svare forkert. Det er derfor vigtigt, at vi sætter os i kundens sted og forklarer, hvad der rent faktisk skal foregå. Det skaber tryghed og gør kunden glad. Et andet vigtigt element i styrkelse af NYT SYN s faglighed er en såkaldt ZEISS-certificering. I samarbejde med ZEISS har kæden udviklet en særlig certificering af den optiske faglighed, der skal være med til at synliggøre, at NYT SYN kan tilbyde noget andet end den øvrige branche. For at en butik kan blive certificeret af ZEISS, stilles der særlige krav til teknologi, uddannelse samt gennemførelse af kundetilfredshedsmålinger. Alle i butikken skal for eksempel bestå en eksamen i forlængelse af et uddannelsesforløb, og der er årlige krav om vedligeholdelse af kompetencerne. Vi håber, vi på den måde kan synliggøre vores faglighed og sikre tilfredse kunder og flere ambassadører, fortæller Tom Skovbon. NYT SYN i Slagelse (Tofte Optik) efter den nye facade-makeover.» 15

REPORTAGE Tom Skovbon tog en beslutning om at investere i ZEISS teknologi, da en best practice-test viste, at butikker med en i.profiler havde en omsætning, der var 17% højere end hos butikker uden i.profiler. Om samarbejdet samarbejdet mellem NYT SYN og ZEISS blev taget allerede i 2011, hvor NYT SYN lancerede konceptet Fra optiker til forretningsmand. over en periode på fem år med mulighed for forlængelse på yderligere fem år. 1. september nyt logo og ny facade uden beregning for den enkelte butik, lige som der gives støtte til at friske butiksindretningen op. SYN-medlemmer får særlig adgang til ny teknologi, kompetencer og nye produkter. satsningen på faglighed er kunderejsen og den såkaldte ZEISS certificering. Kim fra Svendborg bestemmer stadig Frivillighed har altid været en af hjørnestenene i NYT SYN, som Tom Skovbon selv udtaler: Det eneste, vi rigtig har til fælles, er, at vi er forskellige. Og man kan derfor ikke lade være at spekulere i, om kæden med dette partnerskab er ved at sælge ud af sit koncept, og om man overhovedet vil kunne genkende NYT SYN i samarbejdet. Det var selvfølgelig med i overvejelserne, om vi nu også kunne tillade os at tage den beslutning som frivillig kæde, og der er jo altid den risiko, at nogen vælger at springe fra. Men beslutningen var utrolig nem, både fordi det strategisk føltes rigtigt, og fordi der var 100 procent opbakning til samarbejdet blandt medlemmerne siger kædedirektøren og forsikrer, at NYT SYN fortsat kan manøvrere frit med ZEISS ombord. ZEISS ejer jo hverken den enkelte butik eller kæden, og det er rigtig vigtigt, fordi vi netop ønsker, at det er Kim Wichmann i Svendborg, der er den lokale verdensmester. Samarbejdet med ZEISS sikrer en faglighed, nogle kompetencer og produkter, der kan gøre kunden tryg. Det tror jeg er et fantastisk miks mellem det multinationale og ultralokale. I samme ombæring påpeger han: Kædens medlemmer har stadig en stor grad af frihed både i forhold til stelsortiment og lokale markedsføringsaktiviteter. Og så betyder samarbejdet med ZEISS jo ikke, at vi er 100% låst. Hvis man skal styrke sig på et marked, der er så konkurrencepræget som det danske marked for optik, så er man nødt til at differentiere sig og finde nye samarbejdsformer. Hvis en kunde ønsker et rodenstockglas, jamen så får kunden det. Vi er til for kundens skyld, ikke for ZEISS. Men omvendt er det jo også soleklart, at når der står ZEISS på facaden, så forventer kunden, at vi sælger ZEISS. Så selvfølgelig tager vi udgangspunkt i ZEISS produkter. Tom Skovbon spår, at den slags strategiske samarbejdsaftaler, som NYT SYN og ZEISS netop har indgået, er en tendens, man vil se mere til i detailbranchen. Men om der er grobund for en lignende alliance inden for optikbranchen, tør han ikke gætte på. 16

Se alting skarpt med én og samme kontaktlinse Og her Og her Se skarpt her Og her Nr. 1 i verden 1 AIR OPTIX AQUA Multifocal Optikernes foretrukne kontaktlinser til kunder med presbyopi 2,3 Procent (%) optikere 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 80,5% 0,0% 0 AIR OPTIX AQUA Multifocal kontaktlinser 34,5% 8,5% PureVision Multi-Focal kontaktlinser 29,5% Proclear Multifocal kontaktlinser ACUVUE OASYS for PRESBYOPIA kontaktlinser INDEN kundetilpasning af AIR OPTIX AQUA Multifocal kontaktlinser EFTER kundetilpasning af AIR OPTIX AQUA Multifocal kontaktlinser 13,0% 12,0% 5,0% 5,5% 3,0% 0,5% 2,5% 0,0% 3,0% 0,0% 2,5% SofLens Multifocal kontaktlinser Mest foretrukne linse FREQUENCY 55 BIOMEDICS EP Multifocal kontaktlinser kontaktlinser Andre kontaktlinser I en klinisk undersøgelse, hvor 221 optikere hver tilpassede AIR OPTIX AQUA Multifocal kontaktlinser til ca. 10 kunder med en præference (p<0,001). De samlede resultater overstiger 100 procent på grund af afrunding. nær afstand mellem AIR OPTIX AQUA Multifocal kontaktlinser med unikt Precision Profile Design, for et skarpt og klart syn på alle afstande ** Få mere information på airoptix.com og seethedetails.dk CV/HW/AOMF/PA/12052013/DK 91014694 *AIR OPTIX AQUA Multifocal (lotrafilcon B) kontaktlinser: Dk/t = 138 til -3,00 D. **Hos personer med begyndende presbyopi. ^Varemærker tilhører deres respektive ejere. Vigtige oplysninger om AIR OPTIX AQUA Multifocal (lotrafilcon B) kontaktlinser: Til daglig brug eller forlænget brug op til 6 nætter til nær/langsynethed og/eller presbyopi. Risiko for alvorlige øjenproblemer (dvs. sår på hornhinden) er større ved forlænget brug. I sjældne tilfælde kan der ske tab af synet. Der kan forekomme bivirkninger som ubehag, en mild brændende fornemmelse eller svie. Referencer: 1. Based on third-party industry report, 12 months ending May 2012; Alcon data on file. 2. Rappon J, Bergenske P. AIR OPTIX AQUA Multifocal contact lenses in practice. Contact Lens Spectrum. 2010;25(3):S7-S9. 3. In a survey of 221 eye care professionals in the U.S. who fit over 2000 customers with AIR OPTIX AQUA Multifocal contact lenses; significance demonstrated at the 0.05 level; Alcon data on file, 2009. Se produktanvisninger for komplet brug, pleje og sikkerhedsoplysninger. 2013 Novartis AG. 2012-295-06536. CIBA VISION er nu en del af Alcon, en afdeling af Novartis AG.

REPORTAGE Flotte besvarelser i årets Optimus-opgaver Vinderholdene af årets Optimus Priser præsenterer en ny testmetode og ser ud over fagets traditionelle rammer. Af BJArNE HANSEN foto Kim Agersten O ptimus prisen har udviklet sig til at være en institution i den danske optikerbranche. Der er sket meget på uddannelsesfronten fra 1986, siden idéen til påskønnelse af dygtige elever blev udviklet af daværende direktør for Essilor Danmark, Alex ruus, og til i dag, hvor uddannelsen er blevet en mellemlang videregående uddannelse. Optimus har gennem hele denne periode stået på en hædersplads på en af fagets skoler og motiveret studerende til at yde en ekstra indsats med den afsluttende opgave. Sideløbende med ændringerne i optikeruddannelsen er kvaliteten i besvarelserne blevet bedre og bedre. Og ved årets prisuddeling i Tivoli i København kunne Martin Yde poulsen, professional Service Manager i Essilor, konstatere, at årets besvarelser fulgte den tradition. Martin lovede ved samme lejlighed, at Essilor vil fortsætte med Optimus-traditionen, blandt andet Optimus på sin hædersplads på Optikerhøjskolen. Her føler den sig ifølge Svend-Erik runberg godt hjemme. fordi den er helt i tråd med Essilors generelle ønske om at stå for udvikling og kvalitet. Nye indfaldsvinkler i besvarelserne Dommerpanelet havde udpeget Ivan Nisted, underviser på Optikerhøjskolen, til at motivere de enkelte priser. Ivan, der selv var en af de første vindere, indledte med at konstatere, at kvaliteten af Optimus-besvarelserne gennem alle årerne har været støt stigende. Det vidner om et fag i udvikling, og det svarer helt til intentionen hos Alex ruus og Essilor, da prisen blev indstiftet, sagde han og fortsatte: Kvaliteten af årets besvarelser har været fin. Der har i år været mange besvarelser i høj kvalitet, så det er ekstra flot at være på podiet i år. Ud over kvaliteten af årets opgaver er det også nogle nye og anderledes indfaldsvinkler til faget, der kommer til udtryk i vinderbesvarelserne. Effekten af Orthokeratologi Mette Østergaard og christina Søndergaard fra TEc vandt 3. prisen for en besvarelse om Orthokeratologi-kontaktlinsers mulige effekt på myopiprogressionen blandt 6-16-årige. For Mette Østergaard, den ene af 3. prisvinderne, har arbejdet med opgaven nærmest været en hobby. Mette har siden 2010 interesseret sig meget for at bremse myopiudviklingen ved hjælp af Orthokeratologi. Mette og christinas besvarelse er et litteraturstudie. Og de fik meget ros for et flot arbejde med at have vurderet relevant litteratur sagligt og kritisk. Udviklet ny målemetode Karin Louise Mikkelsen, Line Krogh Lauridsen og pernille Skov Hansen, Optikerhøjskolen, vandt 2. prisen for deres besvarelse: Er der klinisk signifikant forskel på afstands fixationsdisparitets-målingen foretaget med henholdsvis én central fusionslås og én central + fire perifere fusionslåse? Baggrunden for deres opgave var en fælles iagttagelse om, at der ikke altid er en sammenhæng mellem målinger og patienters oplevelse af synsproblemer eller rettere mangel på samme. Faktisk oplevede de, at patienter ved rutinekontroller udtrykte tilfredshed med brillerne på trods af, at enkelte målinger tydede på et dårligt samsyn. Holdet har med stor opfindsomhed konstrueret to fiksationsdisparitetstavler til seks meter, hvor forskellen er, at den ene også har fire perifere fusionslåse. Måleresultaterne med de nye aftaler giver en bedre sammenhæng mellem objektive mål og patientens oplevelse af synsproblemer. Jeres forsøg er udført efter alle kunstens regler og I demonstrerer, at jeres nye tavle, der i højere grad tilnærmer sig vores hverdagssyn, giver færre og mindre udslag. projektet yder et væsentligt bidrag til at forbedre vores daglige kliniske arbejde, og kommende læsere har noget at se frem til. Tak for det, sluttede Ivan Nisted sin tale til 2. pris-vinderne. Fokus på funktionsevne og det sociale liv 1. prisen gik Anne-Mette rosenlund Jesper- 18

Mød optimusprisvinderne på Dansk Optometriog Kontaktlinsekonference i København 9.-10. november 2013 3 1 2 OPTIMUSPRISEN 2013 Vinder af 1. Prisen Fra venstre: Anne-Mette rosenlund Jespersen, Johny Haslund Madsen og Anne-Katrine Østergaard. Vinder af 3. Prisen Fra venstre: christina Søndergaard og Mette Østergaard. Vinder af 2. Prisen Fra Venstre: Karin Louise Mikkelsen, Line Krogh Lauridsen og pernille Skov Hansen. sen, Johny Haslund Madsen og Anne-Katrine Østergaard, Optikerhøjskolen, for deres besvarelse: Funktionsevne hos AMD-patienter. Holdet har undersøgt, hvordan diagnosen AMD påvirker patienternes funktionsevne og sociale liv. Fokus er flyttet fra den optiskbiomedicinske tankegang, hvor sygdom og visustab er slutningen på historien, til vigtigheden af information og social kontakt, når sygdommen skal håndteres. Ivan Nisted roste vinderholdet og sagde: I formår at give læseren en unik indsigt i, hvad det vil sige at leve med AMD, hvilke krisereaktioner patienten gennemløber og hvilken rolle, vi som optometrister bør spille i de forskellige krisestadier. Hele holdet Vinderne er i front og i bageste række ses fra venstre: Jacob rønnenfelt, Essilor, Martin Yde poulsen, Essilor, Anette ristorp Olesen, dommer, Ivan Nisted, dommer, Torben Helstrup og Alex ruus initiativtager til Optimus prisen.» 19

AFGANGSPROJEKT 3 1 2 OPTIMUSPRISEN 2013 Funktionsevne hos AMD-patienter et kvalitativt multiple-casestudie Hvordan går AMD-patienter egentlig og har det? Her startede vores nysgerrighed. Vi havde på forhånd en forestilling om, at AMD-patienter ville begrænses i deres hverdag i takt med progressionen af sygdommen både på det fysiske og psykiske niveau. Af ANNE-METTE rosenlund JESpErSEN, JOHNY HASLUND MADSEN Og ANNE-KATrINE ØSTErgAArD Baggrund Aldersrelateret macula degeneration (AMD) er langt den vigtigste årsag til tab af læsesyn i den vestlige verden. Derfor fandt vi det relevant at sætte fokus på AMD-patienters funktionsevne, da tab af centralsyn kan have store følger for patienternes hverdag i mange tilfælde. Funktionsevne er et udtryk for en persons fysiske, psykiske og sociale muligheder for at opretholde og deltage i det daglige liv, men også et udtryk for konsekvenser af livets hidtidige påvirkninger, sygdomme og uundgåelige aldringsforandringer. Vores formål med undersøgelsen var at belyse og fortolke AMD-patienters funktionsevne og dermed få en forståelse af patienternes hverdag. Vi ønskede at undersøge i hvilke hverdagssituationer den nedsatte funktionsevne gav begrænsninger, og hvorledes patienterne forholdte sig til det. Desuden ønskede vi at finde ud af, om optikere kunne anvende optimerede strategier til at håndtere figur 1 Flowdiagram over patientudvælgelse 20 Samtale og udlevering af spørgeskemaer til 40 AMD-patienter Tilbagemelding på spørgeskemaer 1 patient udvalgt til pilotinterview 3 patienter udvalgt til endelige interview patienterne og evt. give dem vejledning, som kan bedre deres hverdag. Metode Vi valgte at benytte et kvalitativt forskningsdesign, da det var velegnet til at få en dybere forståelse for patienternes oplevelser og erfaringer. Vi gennemførte interviews med tre AMD-patienter (p1, p2 og p3), som vi strategisk udvalgte for at belyse forskellige grader af AMD s hæmmende faktorer. Udvælgelsen forgik over tid, da vi ville sikre os, at de udvalgte patienter var de mest informative, troværdige og menneskeligt tilgængelige (se figur 1). Resultater Vores resultater dannede baggrund for vores fortolkning af de gennemførte interviews, og disse gav os mulighed for at sammenligne patienterne ud fra valgte temaer (se figur 2). Vores resultater viste, at de tre patienter har haft et godt liv inden sygdomsudbrud. Efter figur 2 TEMAER Fortid Sygdom og syn Socialt liv Hverdagen Informationer, behandling og hjælpemidler Fremtidsudsigter figur 3 Krisereaktionens fire faser CHOKFASEN Oprevethed og fortvivelse REAKTIONSFASEN Sorg og erkendlese af tab BEARBEJDNINGSFASEN Konstruktive og realistiske tanker NYORIENTERINGSFASEN Sorg dominerer ikke længere hverdagen udbrud adskiller patienterne sig fra hinanden på adfærd. De befinder sig i forskellige AMDprogressionsstadier, og de er ikke begrænset i samme omfang. Begrænsningen starter med små fysiske ting, som med tiden udvikler sig til mere markante begrænsninger både socialt og i praktiske gøremål. Vi vurderede, at patienterne kunne befinde sig i en traumatisk krise, hvor den kriseramte kunne opleve et eller flere vigtige behov som truet, og deres opfattelse af sig selv kunne i nogen grad være sammenstyrtende. Traumet består af tab af synet og dermed tab af selvstændighed i hverdagen. Sådan krise kan defineres ud fra forskellige reaktioner (se figur 3). Sammenligning af patienterne Ud fra vores fortolkning af p1 afledte vi, at han ikke befandt sig i en krisetilstand, da han»

INSPIRERENDE DYNAMISK INNOVATIV ffekten

AFGANGSPROJEKT» Vinder af 1. PriSen ikke kunne placeres i nogle af faserne. Han kan på et senere tidspunkt rammes af en sådan, hvis hans AMD udvikler sig. Vi karakteriserede ham som værende let ramt af AMD, og funktionsevnen var let nedsat i hverdagen. Ud fra vores fortolkning af p2, kunne det derimod ses, at hun var midt i en krise. Hun befandt sig i reaktionsfasen, hvor hun havde erkendt tab af synet men udviste mismod over AMD ens konsekvenser. Dog kunne vi se tegn på, at hun var på vej ind i bearbejdningsfasen, idet hun viste små aktive handlinger til selvhjælp. Vi vurderede hende som værende betydelig ramt af AMD, og funktionsevnen var betydelig nedsat. Ud fra fortolkningen af p3 fandt vi, at han havde gennemgået de første tre krisefaser, og at han på daværende tidspunkt befandt sig i nyorienteringsfasen. Han havde været gennem en depression, men han accepterede med tiden sit tab og lod ikke længere sorg dominere sin hverdag. Han karakteriseredes som hårdt ramt af AMD, og funktionsevnen var betydelig nedsat. Vi vurderer på baggrund af vores fortolkning, at samliv med ægtefælle er en væsentlig faktor i optimering af patienternes funktionsevne. Her tænker vi ikke kun den fysiske hjælp men også den mentale støtte, der kan være brug for. Her fandt vi, at det kunne være sværere for p2 at skabe de trygge rammer, vi fandt hos p1 og p3. Vi kunne dermed se en sammenhæng mellem nedsat funktionsevne og isoleret socialt liv. Det er vores vurdering, at det er grundlæggende for patienternes forståelse af sygdommen, herunder prognose, at de har været igennem et godt informations- og behandlingsforløb hos øjenlæger. p2 skilte sig også her ud, da hun gav udtryk for at have været igennem et forvirrende forløb med modstridende informationer. Vi vurderede på baggrund af p1 og p3, at det kan være nemmere for patienterne at forholde sig til fremtidsudsigterne, hvis de får en klar udmelding om, hvad de kan forvente. Vi mener desuden, at der påhviler patienterne et ansvar for at få tvivlsspørgsmål udredt. Der fandtes ingen utilfredshed hos patienterne angående informationer fra deres optiker. Men idet både p1 og p2 ikke fik mange informationer derfra, tolkede vi, at patienterne P1 Let ramt af AMD Kun AMD på et øje Hverdagen Hjælpemidler Krisereaktion LEt NEDSAt funktionsevne ikke gik ud fra, at optikeren havde ansvaret for at give dem oplysninger. Deres tilfredshed kom dermed på baggrund af manglende forventninger. Derimod forudsatte vi, at p3 s tilfredshed kom på baggrund af fyldestgørende orientering fra hans optiker. Denne havde den faglige viden til at kunne videregive reelle nyttige oplysninger og fungerede dermed som optimal støtte i p3 s bearbejdningsfase under den opståede krise. Perspektivering Ægtefælle Lader ikke AMD styre hverdagen god Øjenlægeinformation rejser figur 4 Oversigt over komparation af patienter AMD er som nævnt den hyppigste årsag til tab af centralsyn i den vestlige verden, og på den baggrund synes vi, det er væsentligt, at optikere har kendskab til sygdommen, herunder sygdomsudvikling, patienternes reaktioner herpå samt deres funktionsevne ift. progressionsstadie af AMD. Dette giver størst mulighed Information fra optiker AMD lupper P3 Hårdt ramt af AMD Visus < 0,1 Hverdagen sætter i opvaskemaskine Hjælpemidler Krisereaktion BEtYDELIG NEDSAt funktionsevne Intet kørekort P2 Betydelig ramt af AMD Visus > 0,1 Hverdagen Hjælpemidler Information Krisereaktion BEtYDELIG funktionsevne for at vejlede patienterne bedst muligt. Hvis optikere ikke har den fornødne faglige viden til at informere patienterne om sygdomsudviklingen, ser vi det som en pligt at få dette opdateret. Da der ikke er mange undersøgelser, der viser noget om AMD-patienters funktionsevnenedsættelse og disses reaktioner herpå, håber vi, at vi ved at formidle vores resultater kan give optikere forståelse for, hvordan nogle patienter lever med AMD, og hvilke begrænsninger sygdommen kan give. Vi ønsker at vise optikere, at patienterne har behov for støtte. Vi mener, at støtten bør bestå af en samtale, hvor optikere udviser empati og identificerer patienternes forståelse for deres sygdom. Her bør de være opmærksomme på, at patienterne kan befinde sig i en traumatisk krise. De bør forhøre sig om patienternes viden om prognose, følgevirkninger, ægtefælle, 22

VINDER AF 1. PRISEN I ÅRETS OPTIMUS PRIS 3 1 2 OPTIMUSPRISEN 2013 andre familiære og sociale relationer, foreninger og hjælpemidler. Jo mere patienterne fortæller, jo nemmere er det at definere, om eller hvor de befinder sig i en krisereaktionsfase. Optikere skal gennem placeringen af patienterne i krisereaktionsfaserne vurdere ud fra en menneskelig betragtning, hvad de forskellige begreber dækker over og dermed vurdere hvilken informationsstrategi, der skal lægges i vejledningen. Fx skal en patient i reaktionsfasen håndteres med større mental støtte end en patient i nyorienteringsfasen. Med denne vurdering kan det være nemmere at give patienterne redskaber til at lette deres hverdag. patienternes behov kan bl.a. bestå i at få en klar prognose, som kan være med til at skabe bedre indsigt i deres fremtid. Hvis de ikke har ægtefælle og nære sociale relationer, der er vigtige i den mentale støtte, kan disse patienter have behov for støtte andre steder. Dette kan bl.a. findes i diverse foreninger. Vi mener, at optikere er forpligtede til at være velinformerede om, hvilke muligheder der findes for svagsynede og blinde både i lokalområdet og på landsplan. Vi ønsker at understrege, at der hviler et ansvar på optikere for at fastholde en sundhedsfaglig kompetence, der ser ud over detailhandel. Derfor er optikere forpligtede til at kunne formidle sin faglige viden og tilmed fungere som vejledere i sundhedsmæssigt øjemed og dermed gøre patienterne opmærksomme på disse kompetencer. DANISH DESIGN Konklusion patienterne begrænses i deres hverdag i takt med progressionen af sygdommen. Dermed er patienternes funktionsevne også nedsat i forskellig grad i takt med udviklingen af AMD. Vi fandt sammenhæng mellem nedsat funktionsevne og isoleret socialt liv. patienterne sætter pris på reelle informationer fra øjenlæger og optikere, hvilket giver dem en bedre forståelse for sygdommen. på baggrund af vores resultater betragter vi tab af synet som en traumatisk krise. Vores patienter kan placeres forskellige steder i krisereaktionsfasen, og de forholder sig derfor forskelligt til sygdommen. Optikere bør tage ansvar for at yde støtte til AMD-patienter i form af faglig viden og vejledning efter patienternes behov. Hvis optikere ikke er velinformerede på området, er de forpligtede til at indhente den fornødne viden. IF 8356 SINCE 1987» 23

MODE Et tyndt metalstel i en smuk orangegul nuance fra cogan/alivestyle. cathy i orangegul fra carlottas Village Den orangegule er helt ny i moden både på tøj- og brillefronten. Også solbriller fås i den nye nuance. Fra rodenstock. Orangegult fra rodenstocks Baldessarini-kollektion SKØNNE FARVER til efteråret og vinteren Optimismen spirer, forbrugertilliden øges langsomt og der ses atter en lyst til at købe. Det ses straks i modebilledet, i tøjmoden og helt klart også i brillemoden, hvor farver igen spiller en rolle i efteråret. Af pia FINNE Det gælder de kraftige nuancer som blå, grøn, vinrød og orangegul. Det gælder de blidere pasteller, og det gælder jordnuancerne. Der spilles på alle tonerne i moden til efteråret og vinteren, og brillemoden følger fint med. Stilen er en fin leg med det maskuline og det feminine det rå og det blide, og individualiteten sættes i højsædet. Det handler om personlighed, og det handler om at udtrykke sit image. Efter flere sæsoner i sort og gråt, trækker kvinderne for alvor i farver til efteråret. Blå og grønne toner ses der masser af. Fra de dæmpede nuancer til de kraftige dueblå og græsgrønne, der sætter et flot spil i trenden. Vinrød eller bordeaux er også en ny nuance, der for alvor kommer til sin ret i efteråret og vinteren, og det samme er den orangegule, der skaber god harmoni med de traditionelt mørkere efterårsfarver. Men vinteren er også lys. Fra de beige og sandfarvede toner til de pastelblide sarte lyserøde, lysegrønne og lyseblå. Mændene er heller ikke grå og kedelige i efteråret og vinteren. For de mænd, der 24