Uddannelsesresultater og - mønstre for børn og unge med handicap Årgang 1990

Uddannelsesresultater og - mønstre for børn og unge med handicap Årgang 1990 19. november 2014

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 2. SAMMENFATNING... 7 2.1 GRUNDSKOLEN... 7 2.2 UNGDOMSUDDANNELSERNE... 9 2.3 PÅBEGYNDT VIDEREGÅENDE UDDANNELSER... 11 3. BØRN OG UNGE MED HANDICAP... 12 3.1 UNDERSØGELSENS HANDICAPBEGREB... 12 3.1.1 Kort om kildeovervejelser... 13 3.2 RESULTATER AF PPR-JOURNALGENNEMGANG... 14 3.2.1 Om registreringerne og kategoriseringerne... 15 3.2.2 Om handicappenes omfang... 17 3.2.3 Analytiske konsekvenser af forskelle i handicappenes omfang... 17 3.3 FREMGANGSMÅDE OG METODE... 18 3.3.1 I forhold til rapporten fra 2009... 18 3.3.2 Grupper i analysen... 19 3.3.3 Læseguide til rapportens tabeller og figurer... 20 4. GRUNDSKOLEN... 21 4.1 GENNEMFØRT 9. KLASSE... 21 4.2 BETYDNINGEN AF KØN ETNICITET OG SOCIAL BAGGRUND... 24 4.2.1 Betydningen af køn og etnicitet... 24 4.2.2 Betydningen af social baggrund... 27 5. FSA PRØVEFREKVENS OG KARAKTERER... 32 5.1 PRØVEFREKVENS... 34 5.1.1 Aflægges der prøve i dansk, matematik og engelsk?... 34 5.2 KARAKTERER I KERNEFAG... 34 5.3 BETYDNINGEN AF KØN ETNICITET OG SOCIAL BAGGRUND... 36 5.3.1 Betydningen af køn og etnicitet... 36 5.3.2 Betydningen af social baggrund... 37 6. UNGDOMSUDDANNELSE... 43 6.1 BETYDNINGEN AF KØN ETNICITET OG SOCIAL BAGGRUND... 46 6.1.1 Betydningen af køn og etnicitet... 46 6.1.2 Betydningen af social baggrund... 48 7. GENNEMFØRELSE OG KARAKTERER PÅ UNGDOMSUDDANNELSEN... 54 7.1 ÅRSTAL FOR GENNEMFØRSEL OG FRAFALD... 55 7.2 TYPE AF GENNEMFØRT UNGDOMSUDDANNELSE... 58 7.3 BETYDNINGEN AF KØN ETNICITET OG SOCIAL BAGGRUND... 59 7.3.1 Betydningen af køn og etnicitet... 59 7.3.2 Betydningen af social baggrund... 61 8. START PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSE... 67 2

8.1 TYPE AF VIDEREGÅENDE UDDANNELSE... 68 8.2 BETYDNINGEN AF KØN ETNICITET OG SOCIAL BAGGRUND... 71 8.2.1 Betydningen af køn og etnicitet... 71 8.2.2 Betydningen af social baggrund... 73 9. METODE... 79 9.1 ETABLERING AF STIKPRØVEN... 79 9.1.1 Pilotprojekt i Århus Kommune... 79 9.1.2 Repræsentativt udvalgte kommuner... 80 9.1.3 Systematisk gennemgang af PPR-journaler... 81 9.2 METODE OG DATA... 84 9.2.1 Datagrundlag... 85 10. APPENDIKS... 87 10.1 GENNEMFØRT 9. KLASSE... 87 10.2 TAGET FSA... 88 10.3 PÅBEGYNDT UNGDOMSUDDANNELSE... 88 10.4 GENNEMFØRT UNGDOMSUDDANNELSE... 89 10.5 PÅBEGYNDT VIDEREGÅENDE UDDANNELSE... 89 3

1. Indledning Formål Samlet overblik over de unges valg og præstationer fra grundskole til starten på de videregående uddannelser Denne rapport er en opdatering og udbygning af rapporten Uddannelsesresultater og mønstre for børn og unge med handicap udarbejdet i 2009 af det daværende Capacent Epinion, nu Epinion, for Undervisningsministeriet. Formålet med rapporten er at kortlægge, hvordan unge med handicap fra årgang 1990 klarer sig i uddannelsessystemet sammenlignet med deres jævnaldrende, som ikke har et handicap. Rapporten fra 2009 beskrev uddannelsesmønstret for de unge til og med indgangen på ungdomsuddannelserne. Denne rapport giver et samlet overblik over årgangens valg og præstationer fra grundskolen, gennem ungdomsuddannelserne og videre ind på de videregående uddannelser, når de ses i forhold til deres jævnaldrende. Rapporten etablerer dermed et opdateret vidensgrundlag for aktørerne på området og tilvejebringer information om, hvordan børn og unge med handicap klarer sig i forhold til deres jævnaldrende uden handicap. Modsat rapporten fra 2009 bygger denne rapports analyser kun på registerdata fra Danmarks statistik fra 2012. Rapportens fokus er derfor de unges valg af uddannelse, hvordan de klarer sig samt, hvilken betydning sociale baggrundsfaktorer har i den forbindelse. Rapportens opbygning Udgangspunkt i samme gruppe af unge med handicap som i 2009 Rapporten indledes med et beskrivende kapitel, hvor rapportens handicapdefinition præsenteres. Her redegøres også for arbejdet med at etablere en repræsentativ stikprøve af børn og unge med handicap i årgang 1990. Denne del er ikke ændret i forhold til rapporten fra 2009, hvorfor den i høj grad vil være en gentagelse af rapporten fra dengang. I den forbindelse redegøres der også for nærværende rapports videre fremgangsmåde samt metode. Herefter følger de substantielle analyser. Rækkefølgen af disse er den samme som den vej en elev vil tage gennem uddannelsessystemet, og hvert kapitel skal ses som en fase i uddannelsesforløbet, som har sine egne udfordringer og udgør en barriere, som skal forceres, hvis man vil videre. Fem faser i uddannelsesforløbet Overordnet beskæftiger analysen sig med fem faser: Gennemført grundskolen til og med niende klasse Taget folkeskolens afgangsprøve (FSA) 4

Påbegyndt en ungdomsuddannelse Gennemført en ungdomsuddannelse Påbegyndt en videregående uddannelse Inddelingen i faser er illustreret i Figur 1.1. Cirklerne indikerer, hvilke delpopulationer, der ses på i analyserne i de fem faser. Den øverste cirkel illustrerer, at der ud af den samlede årgang 1990 er en delmængde, der gennemfører grundskolen til og med niende klasse. Af de elever, der gennemfører grundskolens niende klasse, tager mange, men ikke alle tager folkeskolens afgangsprøve (FSA). Og nogle af dem, der tager FSA, vil gøre det med prøvemangler. Den anden cirkel illustrerer, at der af gruppen af elever, der gennemfører grundskolen, er en delmængde, der påbegynder en ungdomsuddannelse. Og ud af denne gruppe gennemfører nogle også en ungdomsuddannelse. Endelig er der i gruppen, der gennemfører en ungdomsuddannelse, en delmængde, der påbegynder en videregående uddannelse. Figur 1.1 Barrierer i et uddannelsesforløb Samlet population Gennemført 9. klasse Taget FSA Taget FSA uden prøvemangler Påbegyndt ungdomsuddannelse Gennemført ungdomsuddannelse Påbegyndt videregående uddannelse 5

Naturlig progression i analysen Rapportens analyser bevæger sig oppe fra og ned i figuren og sammenligner, inden for hver fase, gruppen af unge med handicap med resten af årgangen. Inden for hver fase ses der således som udgangspunkt kun på den delmænge af unge, der har gennemført den forrige fase. Således analyseres først hele årgangen, mens der eksempelvis i analysen af andelen af unge, der har taget FSA, kun ses på den gruppe, der har gennemført niende klasse. Dette giver en naturlig progression i analyserne, hvor delpopulationerne bliver mindre og mindre i takt med, at nogle unge - af vidt forskellige årsager - ikke længere befinder sig i uddannelsessystemet. Dette betyder også, at sammenligningen mellem gruppen med handicap og sammenligningsgruppen sker på baggrund af relevante grupper, og at det kan belyses, hvordan gruppen af unge med handicap klarer sig i forhold til sammenligningsgruppen på et givent stadie i uddannelsessystemet. Læsevejledning Kapitel 4 til kapitel 8 præsenterer de substantielle analyser Kapitel 2 giver et resume af rapportens vigtigste resultater inden for hver fase i uddannelsesforløbet. I Kapitel 3 beskrives rapportens datagrundlag og metode, og hvordan det har betydning for tolkningen af de resultater, der præsenteres i de følgende kapitler. Kapitel 4 til Kapitel 8 præsenterer analyserne af uddannelsesresultater og mønstre for de unge med handicap sammenlignet med den øvrige årgang i hver af de fem faser beskrevet ovenfor. Og der ses i alle kapitler på, hvordan sociale baggrundsvariable har betydning for, hvordan de unge klarer sig. Kapitel 4 ser på, hvordan gruppen af unge med handicap klarer sig med hensyn til at gennemføre grundskolens niende klasse i forhold til sammenligningsgruppen. Kapitel 5 går et skridt videre og beskæftiger sig med spørgsmålet om, hvordan de to grupper klarer sig til folkeskolens afgangsprøve. I dette kapitel ses også på, hvor mange prøver de unge, der tager FSA, går op til, og hvilke karakterer de får. I Kapitel 6 ses der på de unges valg af ungdomsuddannelse, og i Kapitel 7 ses der på, hvor stor en andel, der gennemfører en ordinær ungdomsuddannelse, og hvordan de klarer sig til eksamenerne. Endelig ser Kapitel 8 på, i hvilket omfang de to grupper søger ind på de videregående uddannelser. I rapportens Kapitel 9 redegøres der i detaljer for rapportens fremgangsmåde og metode samt datagrundlaget. I appendikset findes dokumentation for de regressionsmodeller, der er anvendt i analyserne. 6

2. Sammenfatning Denne rapport følger en udvalgt gruppe unge med handicap fra årgang 1990 på deres vej gennem uddannelsessystemet. Undervejs sammenlignes deres valg og præstationer med deres jævnaldrende i resten af befolkningen. Undersøgelsens handicapdefinition bygger på det miljørelaterede handicapbegreb: "For at tale om et handicap eller en handicappet person må der kunne konstateres en fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som afføder et kompensationsbehov for, at den pågældende kan fungere på lige fod med andre borgere." Ud fra dette er en person med et handicap altså defineret som en, der har et handicap i et sådant omfang, at det udløser en kompensation. Et yderligere kriterium for inklusion i handicapgruppen er, at der ikke er tale om et betydeligt kognitivt handicap. Disse kriterier for udvælgelse betyder, at der i undersøgelsen ses på to helt sammenlignelige grupper, og forskellene i deres uddannelsesmønstre kan derfor med rimelig tilskrives tilstedeværelsen af deres handicap. Og dermed undersøges det også i hvilket omfang uddannelsessystemet har været i stand til at kompensere for tilstedeværelsen af et handicap. Gruppen af unge med handicap er fundet efter en omfattende gennemgang, klarificering og validering af samtlige PPR journaler i 12 repræsentativt udvalgte kommuner, og ud fra dette er der identificeret i alt 1190 nulevende og herboende personer, som er inkluderet i undersøgelsens handicapgruppe. En oversigt over, hvordan de unge med handicap har klaret sig igennem uddannelsessystemet per år 2012 er illustreret i nedenstående figur. I de følgende afsnit ridses fundene fra analyserne af de fem stadier ganske kort op. 2.1 GRUNDSKOLEN Andelen af unge med handicap, der gennemfører 9. klasse, er 9 sammenlignet med 96% i gruppen af unge uden handicap. Det er særligt unge med epilepsi og tale-, sprog- og læsehandicap der klarer sig godt, hvorimod unge med udviklingsforstyrrelse og flerhandicap klarer sig relativt dårligt. Gruppen af unge med handicap er desuden en smule langsommere end sammenligningsgruppen, når det kommer til at gennemføre 9. 7

klasse, men årgangen er nu så gammel, at der ikke er noget der tyder på, at de unge med handicap vil hente yderligere ind på sammenligningsgruppen. Når det kommer til gennemførelse af 9. klasse, er der en tendens til, at det at være kvinde har en positiv betydning for, om en elev med handicap gennemfører 9. klasse. Men tilstedeværelsen af handicap har en hæmmende effekt i forhold til, hvor hurtigt det sker. Desuden er der på dette stadie en positiv effekt af forældrenes uddannelse samt deres indkomst. 8

Folkeskolens afgangsprøve Også når der ses på andelene, der tager folkeskolens afgangsprøve, er elever med handicap bagefter elever uden handicap. Således har 93% af eleverne uden handicap taget FSA, mens den tilsvarende andel for elever med handicap er 73%. Af disse har nogle taget alle prøver i kernefagene dansk, matematik og engelsk, mens nogle kun har taget nogle af prøverne. Således er andelen af alle elever, der har taget FSA uden prøvemangler i de to grupper, henholdsvis 86% og 62%. Elever med handicap klarer sig desuden markant dårligere end gruppen uden handicap ved folkeskolens afgangsprøve. Således er forskellen mellem de to gruppers gennemsnitlige karakter 0,9 karakterpoint på 7-skalaen. Igen er det forældrenes indkomst, men også i mindre grad deres beskæftigelse og om de bor i en større by, som er de sociale baggrundsfaktorer, der har størst betydning for, om en elev tager folkeskolens afgangsprøve. 2.2 UNGDOMSUDDANNELSERNE Næsten otte ud af ti af alle unge med handicap påbegynder en ungdomsuddannelse. 73% af alle i gruppen af unge med handicap har påbegyndt enten en almengymnasial uddannelse, en erhvervsgymnasial uddannelse eller en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse mod 92% i gruppen uden handicap. Der er en tendens til, at de unge med handicap påbegynder deres ungdomsuddannelse ca. et år senere. Ligesom det var tilfældet med 9. klasse, er det også her gruppen med udviklingsforstyrrelse og gruppen med flerhandicap, der i mindst omfang søger ind på en ungdomsuddannelse. Og igen klarer elever med epilepsi, Tale-, sprog- og læsehandicap samt hørehandicap sig relativt godt. Der er også forskel mellem de unge med handicap og den øvrige årgang, når der ses på, hvilken type af ungdomsuddannelse de to grupper vælger. De unge med handicap søger således i lidt højere grad end sammenligningsgruppen mod de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser. Derimod søger en mindre andel af de unge med handicap ind på de almengymnasiale ungdomsuddannelser og de erhvervsgymnasiale ungdomsuddannelser. Det ser dermed ud til, at de unge med handicap i mindre grad søger de ungdomsuddannelser, hvor kravene til elevernes boglige evner er størst. 9

Og igen findes det, at det særligt er indkomsten hos forældrene til de unge med handicap, der har en effekt i forhold til påbegyndelse af en ungdomsuddannelse. Men også forældrenes beskæftigelse og deres civilstand har tilsyneladende en betydning. Gennemført ungdomsuddannelse Også når det kommer til andelen, der har gennemført en ungdomsuddannelse senest i 2012 (hvor data slutter), er de unge med handicap bagefter sammenligningsgruppen. Af hele gruppen af unge med handicap har 4 gennemført en ungdomsuddannelse mod 66% i sammenligningsgruppen. Afstanden mellem de to grupper øges altså, hvilket særligt skyldes, at de unge med handicap har en tendens til at være længere om at komme gennem uddannelsessystemet. Der er ikke noget, der tyder på, at gruppen af unge med handicap i specielt stort omfang falder fra ungdomsuddannelserne sammenlignet med de unge uden handicap. Ses der på typen af gennemført ungdomsuddannelse, så er tendensen den samme som for påbegyndt ungdomsuddannelse. Andelen, der har gennemført en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, er lidt større i gruppen af unge med handicap end i gruppen af unge uden handicap, hvilket betyder, at gruppen af unge med handicap har overhalet gruppen af unge med handicap på denne type af ungdomsuddannelse. For de almengymnasiale uddannelser og de erhvervsgymnasiale uddannelser er andelen uden handicap, der har gennemført, noget større end gruppen med handicap. Til gengæld klarer de unge med handicap sig lige så godt som de unge uden handicap til eksamen på de almengymnasiale uddannelser. Her er karaktergennemsnittet for de to grupper ens. På de erhvervsgymnasiale uddannelser får de unge med handicap 0,2 karakterpoint lavere end sammenligningsgruppen, og på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser får de 0,7 karakterpoint lavere. På dette tidspunkt i uddannelsessystemet begynder effekten af forældrenes uddannelse for alvor at slå igennem. Både dette samt forældrenes uddannelse og indkomst bringer den velstillede del af gruppen med handicap op på niveau med, eller over, den dårligst stillede gruppe uden handicap. Den sociale baggrund har altså stor betydning for, om en elev med handicap forcerer den barriere, det er, at skulle gennemføre en ungdomsuddannelse. Og kønsforskellene sætter ind på dette tidspunkt, da noget flere kvinder end mænd har gennemført en ungdomsuddannelse på nuværende tidspunkt. 10

2.3 PÅBEGYNDT VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Endelig ses der på andelen af elever, der påbegynder en videregående uddannelse. Også på dette stadie i uddannelsessystemet er de unge med handicap bagefter deres jævnaldrene uden handicap. Ses der på hele årgangen, har 44% af de unge uden handicap påbegyndt en videregående uddannelse på dette tidspunkt mod af de unge med handicap. Til gengæld tyder det på, at hvis der ses isoleret på den del af de unge, der har gennemført en ungdomsuddannelse, så er de unge med handicap relativt tæt på at opføre sig på samme måde som gruppen af unge uden handicap. Der er således 61% af de unge med handicap, der har påbegyndt en videregående uddannelse, hvis de har gennemført en ungdomsuddannelse, mod 67% i sammenligningsgruppen. Og når der ses på typen af påbegyndt videregående uddannelse, er der også relativt små forskelle. Tendensen er dog stadig, at de unge med handicap begynder et år senere. Også på dette stadie har de unges sociale baggrund stor betydning for, om de får påbegyndt en videregående uddannelse. Særligt forældrenes uddannelse og om de bor i en større by har betydning, men sociale baggrundsvariable slår også igennem. Og der er også her tendens til, at kvinderne klarer sig markant bedre end mændene. 11

3. Børn og unge med handicap Kapitlet er i store træk en gengivelse af det tilsvarende kapitel fra 2009 I dette kapitel præsenteres først undersøgelsens handicapbegreb og herefter de kriterier, hvormed gruppen af unge med handicap, der tages udgangspunkt i gennem resten af undersøgelsen, er udvalgt. Da både handicapbegrebet og gruppen af unge med handicap fra årgang 1990 er nøjagtig det samme som i 2009, er denne del af kapitlet i store træk blot en gengivelse af de overvejelser og valg, der blev truffet i forbindelse med tilblivelsen af den første rapport. I forhold til nærværende undersøgelse er der dog sket en lille justering idet der i denne rapport ses bort fra unge med handicap, der i 2012 enten er døde eller udvandrede. På den måde ses der på de samme personer hele vejen gennem analysen. Konsekvensen af dette i forhold til sammenligneligheden med rapporten fra 2009 er minimal. For en mere fyldestgørende redegørelse for metoden, der er brugt i denne rapport, henvises til kapitel 9. 3.1 UNDERSØGELSENS HANDICAPBEGREB 1 Denne undersøgelse opererer med det miljørelaterede handicapbegreb: Det miljørelaterede handicapbegreb Kriterium 1: Kompensationsudløsende handicap "For at tale om et handicap eller en handicappet person må der kunne konstateres en fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som afføder et kompensationsbehov for, at den pågældende kan fungere på lige fod med andre borgere." (Kilde: Det Centrale Handicapråd, 2005: Dansk handicappolitiks grundprincipper). Hovedinteressen for Undervisningsministeriet var i forbindelse med undersøgelsen i 2009 at identificere og etablere en repræsentativ stikprøve af i første omgang to årgange af børn og unge med handicap, hvis uddannelsesmønstre kunne følges og sammenlignes med børn og unge uden handicap. Et udvælgelseskriterium var, jf. 1 Dette afsnit er en gentagelse af det tilsvarende afsnit fra 2009 12

ovenstående definition, at et kompensationsudløsende handicap skulle være på tale. I uddannelsessammenhæng kunne det eksempelvis være særlig støtte, vejledning, behandling, hjælpemidler eller lignende som tilkendes en elev som konsekvens af et handicap. Kriterium 2: Ikke betydeligt kognitivt handicap Det blev desuden prioriteret at etablere en stikprøve, hvor individer med betydelige kognitive handicap ikke skulle indgå. Altså en stikprøve af individer, hvor det identificerede handicap er det "betydningsfulde" handicap, og at individerne i stikprøven således med hensyn til gennemsnitlige kognitive færdigheder kan ligestilles med den samlede population af årgang 1990 eksklusiv stikprøven. Det er indlysende, at disse grænser hverken i teori eller praksis er entydige, og at de kan problematiseres. Men dette var det nødvendige valg for at kunne etablere overhovedet et første repræsentativt statistisk sammenlignende blik på gruppen af børn og unge med handicap. Etableringen af stikprøven måtte således bero på løbende vurderinger på baggrund af de foreliggende kilder, diagnoser, udredninger med videre. Kriterium 3: Aktualitetskriterier Et tredje overordnet udvælgelseskriterium var, at de udvalgte årgange skulle være så aktuelle som muligt med hensyn til analyse af overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og med hensyn til overgang fra ungdomsuddannelse til videre forløb. En problemstilling var dog, at aktualitet med hensyn til analyser af overgang til ungdomsuddannelse ikke optimalt kunne kombineres med aktualitet med hensyn til årgange, der har gennemført grundskolen efter ændringer i forbindelse med kommunalreformen og indførelsen af obligatoriske afgangsprøver. Beslutningen blev, at sidstnævnte aktualitetskriterium måtte vige for førstnævnte. 3.1.1 Kort om kildeovervejelser Årgang 1990 udvalgt Efter en række pilotundersøgelser om foreliggende datamuligheder blev det besluttet at etablere en repræsentativ stikprøve for årgangen født i 1990. PPR-journalerne var og er eneste farbare vej, hvis de ovennævnte kriterier skal tilgodeses. Andre kilder viste sig mangelfulde med hensyn til repræsentativitet, variation eller lignende. Efter en række interview og konsultationer med PPR-centre m.fl. kunne det konstateres, at generel praksis på dette område er, at hvis et kompensationsudløsende handicap på et eller andet tidspunkt i en elevs skoleforløb har været på tale, så bør det fremgå af journalen. Med hensyn til aktualitetskriteriet blev undersøgelsen ramt af det forhold, at langt hovedparten af kommunerne makulerer journalerne ved det fyldte 18. år. Ganske vist beholdes visse journaler efter 13

samtykke i længere tid, men det er et fåtal og ikke repræsentativt for populationen. Årgang 1990 var dermed senest mulige årgang at etablere stikprøve af. PPR-gennemgang i 12 repræsentativt udvalgte kommuner Som konsekvens heraf blev 12 repræsentativt udvalgte kommuner 2 nu kontaktet og anmodet om adgang til gennemgang af deres PPRjournaler. Journalerne blev således gennemgået én for én med henblik på at identificere handicap eller andet forhold på tale. En mere detaljeret redegørelse for metoden og overvejelser herom kan findes i Kapitel 9. 3.2 RESULTATER AF PPR- JOURNALGENNEMGANG 3 Et meget solidt og repræsentativt datasæt Af dette afsnit fremgår en oversigt over resultatet af PPRjournalgennemgangen (herunder også tale-/høresager) og registrering af årgang 1990 i de 12 repræsentativt udvalgte kommuner, som blev foretaget i 2009. Alle sager fra årgang 1990 (såvel arkiverede som aktive og såvel papir- som it-journaler) i det repræsentative kommunesample blev gennemgået og registreret, hvorfor der med andre ord er tale om et meget solidt og repræsentativt datasæt. Dette gælder for såvel individer i grundskolen som for dem, der i kort eller længere tid er blevet undervist og behandlet på specialskoler/institutioner med videre. Vi kan således have stor tiltro til, at vi med denne identifikationspraksis i 2009 har registreret stort set alle relevante tilfælde i den udvalgte årgang i de 12 kommuner. Bortfald og mangler må desuden antages at være repræsentativt. Hver fjerde ung i årgang 1990 havde en PPR-journal (25,4%). Af disse har 7,6% et handicap, jævnfør ovenstående handicapbegreb, ca. 14% har registreret indlæringsvanskeligheder og ca. 11% har adfærds-, kontakteller trivselsproblemer (AKT). Der blev i alt gennemgået tale-/høresager og/eller PPR-sager på 6.124 individer altså svarende til, at hver tredje elev på et eller andet tidspunkt i kommunale institutionskarriere har fået oprettet en sag. 2 Se Kapitel 9 for en detaljeret gennemgang af de 12 kommuner 3 Dette afsnit er i store træk (men ikke udelukkende) en gentagelse af det tilsvarende afsnit fra 2009 14

Jævnfør beskrivelsen af bagatelgrænser i metodeafsnittet blev der på den baggrund foretaget 4.613 registreringer af handicap, indlæringsvanskeligheder eller AKT-problemstillinger 4 svarende til 25,4% af en årgang, hvoraf i alt 1.228 5 personer falder inden for målgruppen for nærværende undersøgelse. Fordeling på handicap for de 1.228 personer i stikprøven er opgjort i tabellen nedenfor. Ni handicapkategorier Unge med handicap er undervejs i registreringen og i de videre analyser blevet opdelt i ni hovedkategorier: Motorisk handicap Senhjerneskade Udviklingsforstyrrelse Synshandicap Hørehandicap Tale-, sprog- og læsehandicap Epilepsi Andet Flerhandicap 3.2.1 Om registreringerne og kategoriseringerne Underopdeling af handicap, hvor det giver mening Inden for hovedkategorierne blev der, som det fremgår af tabellen, foretaget underkategoriseringer som f.eks. ADHD, Tourettes syndrom eller stammen, tale- og sproghandicap, dysleksi. Disse underkategoriseringer blev foretaget, hvor et større eller mindre antal registreringer af et relativt veldefineret handicap var til stede. Det fremgår også af oversigtstabellen, at denne underopdeling i kategorier ikke meningsfuldt lod sig gøre for alle inden for hver hovedkategori. 4 Sagerne karakteriseret som minimum ved udredning og iværksættelse af større eller mindre indsats. I de resterende 1.511 PPR-sager var der tale om sager under bagatelgrænsen, der typisk ikke resulterer i kompensationsudløsende foranstaltninger eller videre tiltag, og/eller sager uden relevans for nærværende undersøgelse. 5 Oprindeligt blev 1.375 personer identificeret, men CPR-numrene for i alt 51 personer har ikke kunnet valideres efterfølgende og indgår derfor ikke i datasættet. Desuden blev yderligere 96 personer med udviklingsforstyrrelser inden for kategorier "Downs syndrom" og "Psykisk udviklingshæmmet" udeladt fra videre analyse, da disse ikke meningsfuldt kan sammenlignes med populationen. 15

Handicapkategori Antal handicap Procent af alle med handicap Antal kun med dette handicap Motorisk handicap 131 10,7% 71 Heraf: Cerebral parese (spastisk lammelse) 21 1,7% Skoliose (skæv ryg) 6 0,5% Senhjerneskadede 14 1,1% 7 Udviklingsforstyrrelse 285 23,2% 228 Heraf: ADHD 89 7, Tourettes syndrom 10 0,8% Gennemgribende udviklingsforstyrrelse (autisme) 82 6,7% Personlighedsforstyrrelse 27 2,2% Synshandicap 47 3,8% 30 Heraf: Blind 4 0,3% Nedsat syn 28 2,3% Hørehandicap 100 8,1% 81 Heraf: Døv 4 0,3% Nedsat hørelse 89 7,2% Tale-, sprog- og læsehandicap 663 54, 604 Heraf: Stammen 99 8,1% Tale- og sproghandicap 263 21,4% Dysleksi (ordblindhed) 104 8,5% Epilepsi 50 4,1% 24 Andet 90 7,3% 64 Flerhandicap 119 Unge med handicap i alt (personer) 1.228 Handicap i alt 1.380 Indlæringsvanskeligheder 2.469 Heraf Generelle 409 Specifikke 1061 AKT 2017 REGISTREREDE I ALT 4.613 SAMLEDE ANTAL GENNEMGÅEDE SAGER 6.124 16

Klassificering efter primære handicap, hvor det ikke er muligt er eleven registreret under flerhandicap Hovedårsagen hertil er den relativt brede variation af identificerede handicap inden for hver hovedkategori og i nogle tilfælde uklare beskrivelse i journalerne af det mere præcise handicap, som er på tale. Variationen af handicap inden for hovedkategorierne fremgår af metodekapitlet (se afsnit 9). For nogle børn og unge med handicap er der desuden tale om, at der er flere forskellige handicap på tale. Disse blev naturligvis registreret og efter aftale med opdragsgiver kodet med henblik på, så vidt muligt, at klassificere personerne på det primære eller mest betydningsfulde handicap. Hvor dette ikke skønnedes muligt, blev registreringen kategoriseret under "flerhandicap". 3.2.2 Om handicappenes omfang Intuitivt siger det sig selv, at der er stor forskel på, hvordan - og i hvilket omfang - de forskellige handicap virker handicappende på dagligdag og læring. Ser man på tabellen i metodekapitlet, hvor de registrerede handicap er oplistet mere udførligt, fremgår det desuden tydeligt, hvor relativ stor variation der er tale om også inden for nogle af hovedkategorierne. Der ses ikke på omfanget af et handicap En anden variation er, at selv om handicappet har samme diagnostiske karakter, så kan der fra individ til individ også være tale om relativt stor variation i handicappets omfang. F.eks. omfanget af den spastiske lammelse, omfanget af ADHD, graden af dysleksi osv. Undersøgelsen har ikke haft som ambition, ej heller mulighed for, at gøre disse variationer målbare, herunder den resulterende individuelle betydning for mulighed for læring og uddannelse. 3.2.3 Analytiske konsekvenser af forskelle i handicappenes omfang Handicappets omfang korrelerer Som det fremgår, er der foretaget solid og god identifikation af handicappets kategori. Derimod har denne undersøgelse, som nævnt lige oven for, ikke forsøgt at registrere, graduere eller beskrive de enkelte handicaps grader eller omfang. Det betyder helt overordnet, at det kan være vanskeligt at fastslå betydning af uddannelsesmæssige resultater for de faktorer, som samtidig er korreleret med omfanget/tyngden af handicappet, idet tyngden af handicappet må antages også at være korreleret med de uddannelsesmæssige resultater. Faren er således, at der fremkommer spuriøse sammenhænge, hvor handicappets omfang/tyngde er den bagvedliggende forklarende faktor. 17

3.3 FREMGANGSMÅDE OG METODE Kun registerbaseret undersøgelse Mens undersøgelsen fra 2009 benyttede en flerhed af metoder, både kvalitative og kvantitative, benyttes der i denne rapport kun data fra Danmarks Statistiks forskeradgang. Metode og data, der benyttes her, er altså noget mindre komplekst, og i dette afsnit redegøres der ganske kort for metoden i det omfang, det har betydning for fortolkningen af resultaterne i de følgende kapitler. Kapitel 9 i nærværende rapport fremlægger undersøgelsens fremgangsmåde og metode i detaljer. Hvert af Kapitlerne 4-8 starter med et overblik, hvor der ses på den samlede population. Herefter zoomes ind på de relevante grupper, og deres præstationer på det pågældende trin præsenteres. Fremgår der ikke andet, er de viste forskelle ikke kontrollerede for baggrundsfaktorer. Til slut i hvert kapitel analyser betydningen af de unges køn, etniske oprindelse og sociale baggrund. 3.3.1 I forhold til rapporten fra 2009 Sammenligner man resultaterne her med rapporten fra 2009, som dækkede grundskolen og starten på ungdomsuddannelser, vil der findes forskelle. Det er i kapitel 4-6 søgt nævnt, når disse forskelle er relevante, og her skal det blot pointeres, at fundne forskelle kan skyldes flere ting. Flere har overvundet en given forhindring Forældrenes status har ændret sig Den første årsag til forskelle er naturligvis, at flere kan komme gennem et uddannelsestrin (eller forcere en barriere). Dermed ændrer det ikke bare resultatet i den del af analysen, hvor de nu har klaret sig igennem, men de indgår også som en del af basen for den følgende analyse. Dette betyder, at de fundne andele sammenholdt med 2009 både kan være højere og lavere end dengang. Det er derfor vigtigt, hvis man sammenligner med rapporten fra dengang, at se de procentvise og de numeriske udviklinger sammen. Et andet forhold henholder sig til børnenes sociale baggrund, altså data der vedkommer forældrene. Dette data er som regel fra 2012 eller 2013, hvilket betyder, at eksempelvis ægteskabelig status, indkomst eller forældrenes uddannelsesniveau har ændret sig siden rapporten i 2009. Det er derfor vigtigt at have dette in mente samt den ændrede basisgruppe (se afsnit 3.3.2), når der drages sammenligninger mellem rapporten fra 2009 og denne. Det skal bestemt ikke frarådes at lave sammenligninger mellem de to rapporter, men de er altså ikke 10 pålidelige som dokumentation for udviklingen over tid. 18

3.3.2 Grupper i analysen To primære grupper der analyseres på Der ses bort fra døde og udvandrede Tabel 3.1 Stikprøven, efter at der er taget højde for døde og udvandrede De to primære grupper i analysen er gruppen med identificerede handicap og den øvrige årgang 1990 6. I forhold til den gruppe med handicap, bestående af 1228 personer, der blev fundet via gennemgangen af PPR journaler, og som dannede basen for undersøgelsen i 2009, er der sket en mindre ændring i denne rapport. Her er døde og udvandrere fjernet, hvorfor basen for gruppen med handicap er 1190 personer. Der ses altså bort fra 38 personer (svarende til 3% af gruppen med identificeret handicap), som enten er døde eller udvandrede. På den måde ses der på de samme personer hele vejen gennem analysen, og ændringer i takt med, at uddannelsesforløbet skrider frem skyldes således ikke, at nogle individer falder ud af stikprøven, fordi de enten dør eller flytter til udlandet. Det samme gør sig gældende for gruppen uden handicap. Fundet i PPR Døde eller udvandrede Total Motorisk handicap 71 2 69 Senhjerneskadede 7 0 7 Udviklingsforstyrrelse 228 7 221 Synshandicap 30 1 29 Hørehandicap 81 0 81 Tale-, sprog- og læsehandicap 604 14 590 Epilepsi 24 0 24 Andet 64 4 60 Flerhandicap 119 10 109 I alt 1.228 38 1190 6 Dette betyder, at der i gruppen af øvrige også vil være unge med handicap, som bor i en af de øvrige 86 kommuner, der ikke blev undersøgt i forbindelse med identifikationen af de unge med handicap. Dette betyder, at resultaterne for sammenligningsgruppen bliver trukket en smule mod handicapgruppens, og at den reelle forskel i uddannelsesmønstrene mellem unge med handicap og unge uden handicap er større. Der er således tale om en konservativ test. Det vurderes dog, at effekterne af denne fremgangsmåde er ubetydelig. 19

3.3.3 Læseguide til rapportens tabeller og figurer Nogle grupper er meget små og forskelle skal derfor fortolkes forsigtigt Det er tilstræbt over alt at angive antallet af respondenter i de enkelte grupper. Dette er særligt relevant i de tilfælde, hvor der er gennemført analyser af de forskellige typer handicap. Her er det vigtigt at bemærke, at enkelte af disse grupper tæller ganske få personer. Dette gør naturligvis ikke disse grupper mindre interessante, men betyder blot, at fordelinger baseret på ganske få respondenter må tolkes varsomt, da de i særlig grad er følsomme over for tilfældig variation. I forlængelse af dette skal det bemærkes, at når der er tale om mindre grupper kan forskelle se store ud, men stadig være insignifikante. I analyserne af effekten af baggrundsvariablerne, er der gennemført test af den statistiske signifikans ved fundne forskelle. Disse er rapporteret i fodnoter. Desuden er det vigtigt at holde sig for øje præcis hvilke grupper, der ses på. Det er tilstræbt at gøre det klart i enten teksten eller i forklaringen til figuren, hvilke grupper der sammenlignes, og hvad procenterne er andele af. 20

4. Grundskolen Dette kapitel er det første af de fem kapitler, der skal belyse vejen gennem uddannelsessystemet for gruppen af unge med handicap. Her vil der blive set på, hvor stor en andel af gruppen med handicap, der gennemfører grundskolens 9. klasse 7 sammenlignet med den øvrige årgang 1990. Spørgsmålet om, hvordan de unge klarer sig til folkeskolens afgangsprøve belyses i kapitel 5. Kapitler beskæftiger sig desuden med, hvornår eleverne gennemfører 9. klasse, og til sidst ses der på, hvilke individspecifikke karakteristika samt hvilke sociale baggrundsfaktorer, der har betydning for, om en elev gennemfører 9. klasse. Udgangspunktet i kapitler er hele årgang 1990, med mindre andet fremgår. 4.1 GENNEMFØRT 9. KLASSE Unge med handicap er halet en smule ind på sammenligningsgruppen siden 2009 Figur 4.1 viser andelen af elever, der gennemfører 9. klasse, for gruppen af unge med handicap og sammenligningsgruppen. Som det fremgår, er der færre i gruppen med handicap, 9, der har gennemført 9. klasse senest i år 2011, sammenholdt med den øvrige del af årgangen. For gruppen uden handicap er andelen 96%. Forskellen på 6 procentpoint er dog noget mindre end den forskel på 13 procentpoint, der blev fundet i 2009. Her havde kun 81% af de unge med handicap gennemført 9. klasse mod 94% i sammenligningsgruppen. Den mindskede forskel mellem gruppen med handicap og sammenligningsgruppen skyldes dog til dels eksklusionen af døde og udvandrede. Nærværende undersøgelse finder således, at godt 85% af eleverne med handicap havde gennemført 9. klasse i 2007 og altså en forskel i 2009 på 9 procentpoint. Lægges tallene fra nærværende rapport til grund har gruppen med handicap formået at hente cirka 3 procentpoint ind på gruppen uden handicap efter 2007. 7 Gennemførelse af 9. klasse er fundet ved variablen AUDD (Afsluttende uddannelseskode) i Komprimeret Elevregister 1 (KOET) 21

Figur 4.1 Andel der havde gennemført 9. klasse i 2012 10 4% 1 96% 9 (n=65082) Gennemført grundskolen (n=1190) Ikke gennemført grundskolen Elever med handicap bruger lidt længere tid på at komme igennem 9. klasse Tabel 4.1 viser, hvilket år eleverne fra årgang 1990 gennemfører 9. klasse. Som det fremgår, tager langt de fleste i sammenligningsgruppen, 82%, 9. klasse i år 2006, og yderligere 14% gennemfører 9. klasse året efter. For gruppen med handicap er de tilsvarende tal 62% og 3. Der er altså en lavere andel i gruppen med handicap, der tager 9. klasse i 2006, men en større andel der tager 9. klasse året efter. Dette indikerer, at de elever med handicap, der rent faktisk gennemfører 9. klasse, gør det med en smule forsinkelse i forhold til resten af årgangen. Et handicap er således både hæmmende for, om man tager 9. klasse eller ej, og det virker også som en faktor til forsinkelse for den gruppe af elever, der ender med at tage 9. klasse. Ud fra Tabel 4.1 ses det også, at der kun er 3% i gruppen af unge med handicap, der tager 9. klasse i 2008, mens under 0,5% gennemfører 9. klasse i 2009 eller senere. Det lader således til, at kun en forsvindende lille del af elever med handicap, der ikke har gennemført 9. klasse efter, at de er fyldt 18 år, kommer til at gennemføre 9. klasse senere. Der er således ikke grund til at tro, at andelen af elever med handicap, der gennemfører 9. klasse, med tiden skulle komme helt op på samme niveau som sammenligningsgruppen. Tabel 4.1 Årstal for gennemførelse af 9. klasse N (med handicap): 1.048 N (uden handicap): 61.388 2005 eller før 3% 5% 2006 82% 62% 2007 14% 3 2008 1% 3% 2009 eller senere Total 10 10 22

9 i gruppen med handicap har taget 9. klasse senest i 2012. Det tilsvarende tal for sammenligningsgruppen er 96%. De unge med handicap tager også 9. klasse en smule senere, men det tyder ikke på, at de med tiden vil komme på niveau med sammenligningsgruppen. Splittes gruppen af unge med handicap op på de otte typer af handicap samt andet, viser det sig, at der inden for de enkelte handicapgrupper også er forskel på, i hvor stort omfang elever med de forskellige typer af handicap tager 9. klasse. Som det fremgår af Figur 4.2 klarer elever med tale, sprog og læsehandicap samt elever med epilepsi sig bedst. Begge grupper er stort set på højde med sammenligningsgruppen, når det kommer til at gennemføre 9. klasse. Mindre opløftende set det ud for elever med udviklingsforstyrrelse samt elever med flerhandicap, hvor 83% i begge grupper har gennemført 9. klasse. Det er dog værd at huske på, at over otte ud af ti stadig gennemfører 9. klasse i de handicapgrupper, der klarer sig dårligst. Figur 4.2 Andel inden for hver handicapgruppe, der har taget 9. klasse 10 12% 14% 17% 14% 1 6% 4% 8% 88% 86% 83% 86% 9 94% 96% 92% 17% 83% Gennemført grundskole Ikke gennemført grundskolen Ud over at være de to grupper, der klarer sig henholdsvis næstbedst og dårligst, er handicapgrupperne tale, sprog og læsehandicap og udviklingsforstyrrelse også numerisk de to største grupper. Figur 4.3 viser således, hvordan børn inden for fire undergrupper under disse to handicaps klarer sig. Ses der først på tre undergrupper inden for udviklingsforstyrrelse, nemlig ADHD/DAMP, Tourette og Autisme, viser der sig ret markante forskellige i andelene inden for grupperne, der gennemfører 9. klasse. For elever med Tourette gennemfører ni ud af ti 9. klasse, hvilket er det samme som i 2009. For elever med ADHD/DAMP er det kun tre ud af fire, der gennemfører 9. klasse, 23

Dette er dog en lille forbedring i forhold til de 69%, som rapporten i 2009 fandt havde gennemført 9. klasse. Samme udvikling ses for grupperne med autisme og med dysleksi. I førstnævnte er andelen, der gennemfører 9. klasse, 8, hvilket er en forbedring på 13 procentpoint siden undersøgelsen fra 2009. Og i gruppen med dysleksi, som er en handicapgruppe under tale, sprog og læsehandicap, er der sket en lille forbedring siden undersøgelsen i 2009. På nuværende tidspunkt har 86% gennemført 9. klasse mod 79% dengang. Figur 4.3 Andel inden for hver undergruppe, der har gennemført 9. klasse 10 24% 1 2 14% 76% 9 8 86% ADHD/DAMP (n=87) Tourette (n=10) Autisme (n=82) Dysleksi (n=103) Gennemført grundskole Ikke gennemført grundskolen 4.2 BETYDNINGEN AF KØN ETNICITET OG SOCIAL BAGGRUND I det følgende afsnit ses på betydningen af elevens køn, etnicitet samt sociale baggrund for gennemførelsen af 9. klasse. Det bliver undersøgt, hvordan effekterne af disse faktorer gør sig gældende i forhold til gennemførelse af niende klasse for grupperne med og uden handicap. Igennem hele afsnittet er de viste andele procenter af hele årgangen. 4.2.1 Betydningen af køn og etnicitet Først belyses betydningen af to faktorer knyttet til den unge selv. Figur 4.4 illustrerer effekten af elevens køn for, om vedkommende gennemfører 9. klasse. For gruppen uden handicap ses der en ganske 24

lille og substantiel ubetydelig forskel mellem drenge og piger. I gruppen med handicap ses dog en lille positiv effekt af at være pige. Der er således 3 procentpoint flere piger end drenge, der formår at tage 9. klasse 8. Figur 4.4 Betydningen af køn for om en elev tager 9. klasse, opdelt på handicap eller ej 10 4% 3% 96% 97% 11% 8% 89% 92% mand (n=33212) kvinde (n=31741) mand (n=804) kvinde (n=386) Gennemført grundskole Ikke gennemført grundskolen Blandt unge med handicap har kønnet en lille betydning for, om en elev gennemfører 9. klasse, men det betyder ikke noget for, hvilket år det sker Ses der i stedet på kønnets betydning for, hvor hurtigt en elev gennemfører 9. klasse, er billedet dog, at fordelen ved at være kvinde viser sig for sammenligningsgruppen, mens den ikke er til stede for gruppen med handicap. Af Figur 4.5 fremgår det således, at 89% af kvinderne uden handicap har gennemført 9. klasse senest i 2006, mens den tilsvarende andel for mændene er 81%. For gruppen med handicap er der til gengæld ingen forskel i det år, mænd og kvinder gennemfører 9. klasse. Det tyder derfor på, at den lille fordel kvinderne har, vedrører andelene, der gennemfører 9. klasse. Når der se på, hvilket år det sker, er der ingen effekt af kønnet. 8 Forskellen er insignifikant ved bivariat analyse og kontrolleret for øvrige baggrundsvariable er signifikansniveauet 0,052 (se afsnit 10.1) 25

Figur 4.5 Årstallet mænd og kvinder gennemfører 9. klasse opdelt på handicap 10 1% 1% 19% 1 3% 2% 3 3 79% mand (n=31131) 85% 62% 63% 2% 4% 4% 6% kvinde mand (n=696) (n=30256) 2005 eller før 2006 2007 2008 eller senere kvinde (n=352) Tilstedeværelsen af et handicap undertrykker betydningen af de individspecifikke faktorer køn og etnisk oprindelse Nu vendes blikket mod elevens etniske oprindelse. Som det fremgår af Figur 4.6 er der en negativ effekt af at have en ikke-vestlig baggrund i sammenligningsgruppen, mens der inden for handicapgruppen ikke er forskelle baseret på etnisk oprindelse 9. Ligesom ved analysen af køn tyder det altså på, at tilstedeværelsen af handicap undertrykker betydningen af individspecifikke faktorer. Figur 4.6 Betydningen af etnisk oprindelse for om en elev tager 9. klasse, opdelt på handicap eller ej 10 3% 7% 1 9% 97% 93% 9 91% vestlig oprindelse (n=59507) ikke-vestlig oprindelse (n=5237) vestlig oprindelse (n=1070) ikke-vestlig oprindelse (n=117) Gennemført grundskole Ikke gennemført grundskolen 9 Forskellene for handicapgruppen er insignifikante ved både bivariat og multivariat analyse 26

4.2.2 Betydningen af social baggrund I dette afsnit ses på effekten af elevens sociale baggrund for, om vedkommende gennemfører 9. klasse. De faktorer, der ses på, er forældrenes uddannelse, beskæftigelse og indkomst, om forældrene er gift, og om forældrene bor i byen eller på landet. Først ses på effekten af at have mindst en forælder med en videregående uddannelse. Som det fremgår af Figur 4.7 har forældrenes uddannelse særligt en effekt for elever med handicap. Blandt elever med handicap, der ikke har nogen forældre med en videregående uddannelse, tager 88% 9. klasse, mens 94% af eleverne med handicap, der har mindst en forælder med en videregående uddannelse, tager 9. klasse 10. Og med en andel på 94%, der tager 9. klasse, er unge med handicap med mindst en forælder med en videregående uddannelse altså næsten på højde med grupperne uden handicap 11. Figur 4.7 Betydningen af forældres uddannelse for om en elev tager 9. klasse, opdelt på handicap eller ej 10 4% 2% 96% 98% 12% 6% 88% 94% ingen forælder med VU (n=31344) mindst en forælder med VU (n=26492) ingen forælder med VU (n=567) mindst en forælder med VU (n=447) Gennemført grundskole Ikke gennemført grundskolen Også effekterne af forældrenes indkomst og deres beskæftigelsessituation har betydning for, om en elev med handicap tager 9. klasse. Som det ses i Figur 4.8 og Figur 4.9 er der en større 10 Forskellene er signifikante på 0,001 niveau ved bivariat analyse. Når de øvrige baggrundsvariable inddrages (se afsnit 10.1) er signifikansniveauet 0,060 11 Forskellen i forhold til gruppen uden handicap, hvor ingen forælder har en videregående uddannelse er insignifikant (p=0,063) 27

andel af elever, hvis forældre er beskæftigede, der gennemfører 9. klasse og ligeså, hvis forældrenes indkomst ligger over medianindkomsten. Ses først på forældrenes beskæftigelsessituation, så gennemfører 92% af de unge med handicap 9. klasse, hvis begge deres forældre er beskæftiget, mens det samme gør sig gældende for 87% af de unge, hvor mindst en forælder er arbejdsløs 12. For gruppen med handicap, hvor begge forældre er beskæftiget, er der dermed kun 1 procentpoints forskel på dem og gruppen uden handicap, men hvor mindst en forælder er arbejdsløs. 13 De har dog stadig 6 procentpoint op til gruppen, hvor begge forældre er i beskæftigelse. Figur 4.8 Betydningen af forældres beskæftigelsessituation for om en elev tager 9. klasse, opdelt på handicap eller ej 10 7% 2% 93% 98% 13% 8% 87% 92% mindst en forælder ikke beskæftiget (n=16757) begge forældre beskæftiget (n=43562) mindst en forælder ikke beskæftiget (n=402) begge forældre beskæftiget (n=685) Gennemført grundskole Ikke gennemført grundskolen Samme mønster findes, når der ses på forældrenes indkomst. Unge med handicap, hvis forældre tjener under medianindkomsten, ligger 7 procentpoint efter gruppen af unge med handicap, hvis forældre tjener mere end medianindkomsten 14. Andelen af sidstnævnte, der gennemfører 9. klasse, er 94%, hvilket stort set er på højde med gruppen uden handicap 15, hvis forældre tjener mindre end medianindkomsten, og 4 procentpoint mindre end gruppen uden handicap, hvis forældre tjener mere end medianindkomsten. Intellektuelle og økonomiske ressourcer i hjemmet mindsker gabet mellem unge med handicap og unge uden handicap 12 Ved bivariat analyse er effekten af beskæftigelse signifikant på 0,01 niveau for unge med handicap. Dette genfindes dog ikke i den multiple analyse (se afsnit 10.1) hvilket skyldes, at dens effekt overtages af indkomstvariablen 13 Forskellen er insignifikant 14 Effekten af forældrenes indkomst er signifikant på 0,001 niveau ved bivariat analyse og signifikant på 0,01 niveau ved multivariat (se afsnit 10.1) 15 Forskellen er insignifikant 28

Det tyder altså på, at intellektuelle og økonomiske ressourcer hos forældrene samt deres beskæftigelsessituation virker til at begrænse forskellene i uddannelsesmønstret mellem de unge med handicap og den øvrige årgang. Det er dog ikke helt nok til at udligne forskellene. Figur 4.9 Betydningen af forældres indkomst for om en elev tager 9. klasse, opdelt på handicap eller ej 10 5% 2% 95% 98% 13% 6% 87% 94% indkomst under median (n=32518) indkomst over median (n=32020) indkomst under median (n=687) indkomst over median (n=485) Gennemført grundskole Ikke gennemført grundskolen Figur 4.10 viser effekten af, om begge forældre er gift eller ej. Som det fremgår, så er der en positiv effekt af at have gifte forældre på gennemførelsen af 9. klasse. Og igen ses det, at gruppen med handicap, hvor begge forældre er gift, klarer sig bedre end gruppen af unge med handicap, hvor forældrene ikke er gift 16. Med kun 2 procentpoints forskel mellem gruppen med handicap, hvis forældre er gift, og gruppen uden handicap, hvis forældre ikke er gift, er der tilsyneladende en kompenserende effekt af forældrenes civilstatus 17. 16 Den bivariate effekt er signifikant på 0,01 niveau, men effekten er insignifikant ved kontrol for andre baggrundsfaktorer (se afsnit 10.1). 17 Forskellen mellem de to grupper er insignifikant (p=0,060) 29

Figur 4.10 Betydningen af om forældrene er gift for om en elev tager 9. klasse, opdelt på handicap eller ej 10 5% 2% 95% 98% 12% 7% 88% 93% forældre ikke gift (n=27417) begge forældre gift (n=34696) forældre ikke gift (n=577) begge forældre gift (n=549) Gennemført grundskole Ikke gennemført grundskolen Endelig ses der på effekten af, at forældre bor i en større by eller i en lille landsby. Figur 4.11 og Figur 4.12 viser, at det i praksis ikke har nogen betydning, om forældrene bor i hverken en lille by med under 500 indbyggere, eller af at de bor i en by med over 100.000 indbyggere. I begge tilfælde er de fundne effekter relativt små, 1 og 2 procentpoint, og der er derfor ingen grund til at tro, at forældrenes bopæl skulle have nævneværdig betydning 18. Figur 4.11 Betydningen af om forældrene bor i en større by for om en elev tager 9. klasse, opdelt på handicap eller ej 10 3% 3% 1 9% 97% 97% 9 91% under 100.000 indbyggere (n=51629) over 100.000 indbyggere (n=9774) under 100.000 indbyggere (n=694) over 100.000 indbyggere (n=358) Gennemført grundskole Ikke gennemført grundskolen 18 Effekterne er dog også i alle tilfælde insignifikante, både bivariat og med inddragelse af øvrige baggrundsfaktorer 30

Figur 4.12 Betydningen af om forældrene bor på landet for om en elev tager 9. klasse, opdelt på handicap eller ej 10 4% 2% 1 8% 96% 98% 9 92% by (n=52595) landområde med under 500 indbyggere (n=9508) by (n=1027) landområde med under 500 indbyggere (n=102) Gennemført grundskole Ikke gennemført grundskolen Det tyder på, at forældrenes beskæftigelsessituation samt økonomiske og intellektuelle ressourcer til dels kan kompensere for tilstedeværelsen af et handicap. Ligeså har gifte forældre en positiv effekt på, om den unge med handicap gennemfører 9. klasse. 31

5. FSA Prøvefrekvens og karakterer Dette kapitel undersøger, hvordan de unge fra årgang 1990 med og uden handicap klarer sig ved folkeskolens afgangsprøve. Dels vil det blive belyst, i hvilket omfang eleverne tager FSA, altså om de går til prøve i alle syv kernefag (dansk, matematik og engelsk), eller om de ikke får en karakter i et eller flere af fagene. Desuden ses der på, hvordan elever med handicap, der tager prøven i et fag, klarer sig karaktermæssigt i forhold til sammenligningsgruppen. Færre elever med handicap tog 9. klasse. Dette tages der højde for ved at fokusere på elever, der har gennemført 9. klasse Udgangspunktet for sammenligninger af resultaterne ved FSA for elever med handicap og elever uden handicap er gruppen af elever, der har taget 9. klasse. Som det blev konstateret i kapitel 4, så er der færre (96% mod 9) af eleverne med handicap, der har gennemført 9. klasse, og sammenligningerne mellem grupperne skal altså fortolkes som, hvordan de unge med handicap klarer sig ved folkeskolens afgangsprøve i forhold til sammenligningsgruppen givet, at de har gennemført 9. klasse. Dette kapitel vil dog først se på, hvor stor en andel af den samlede årgang, der tager folkeskolens afgangsprøve. Figur 5.1 viser andelen af grupperne med og uden handicap, der har modtaget mindst en karakter i et kernefag ved folkeskolens afgangsprøve. Som det fremgår, har 93% af eleverne i sammenligningsgruppen taget FSA, mens det kun gør sig gældende for 73% i gruppen med handicap. Figur 5.1 Andel af årgang 1990, der har taget FSA 10 7% 27% 93% 73% (n=65082) (n=1190) Taget FSA Ikke taget FSA Figur 5.1 kan brydes ned i mindre dele, der kan belyse, hvor stor en andel af de unge, der tager FSA, gør det med og uden prøvemangler, og hvor stor en andel af de elever, der ikke tager FSA, der har 32

gennemført 9. klasse. Dette sker i Figur 5.2. For gruppen med handicap har 62% af den samlede årgang har taget FSA uden prøvemangler. Det tilsvarende tal for sammenligningsgruppen er 86%. Der er altså sket en lille stigning i andelen uden prøvemangler sammenlignet med 2009. Af figuren kan det også ses, at den stigning der har været i andelen, der har gennemført 9. klasse har øget størrelsen af grupperne, der kun har 9. klasse og eller taget FSA med prøvemangler en lille smule sammenlignet med andelene i 2009. Figur 5.2 Andel af årgang 1990, der har taget FSA med og uden prøvemangler 10 3% 4% 1 6% 17% 12% 86% 62% (n=65082) (n=1190) Taget FSA uden prøvemangler Taget 9. klasse men ikke FSA Taget FSA med prøvemangler Ikke taget 9. klasse Elever med handicap, der har gennemført 9. klasse tager i mindre omfang FSA sammenlignet med gruppen uden handicap Tabel 5.1 Andele der har taget FSA opdelt på om 9. klasse er gennemført Nu rettes fokus mod gruppen, der har gennemført 9. klasse. Tabel 5.1 viser andelen, der har taget 9. klasse, og hvor mange af disse, der har taget FSA. For gruppen med handicap har 81% af dem, der har taget 9. klasse, også taget folkeskolens afgangsprøve. Det er dog stadig et godt stykke under sammenligningsgruppen, hvor 97% af eleverne, der har gennemført 9. klasse, også har taget FSA. Gruppen af unge med handicap gennemfører altså i mindre grad 9. klasse, og i gruppen, der gennemfører 9. klasse, tager færre FSA sammenlignet med gruppen uden handicap. Elever med handicap har altså sværere ved at overvinde begge barrierer, og andelen, der falder fra ved hver, er større for handicapgruppen, hvilket øger forskellen mellem de gruppen af de unge med handicap og gruppen uden handicap. Taget 9. klasse FSA Gennemført Ikke gennemført Gennemført Ikke gennemført Ja 97% (60.464) (0) 81% (873) Nej 3% (2.087) 10 (2.531) 19% (199) 10 (118) Total 10 (62.551) 10 (2.531) 10 (1.072) 10 (118) 33

5.1 PRØVEFREKVENS I det følgende ses der på, i hvor stort et omfang eleverne med og uden handicap aflægger prøve i dansk, matematik og engelsk. Fokus er som nævnt ovenfor snævret ind til gruppen af elever, der har gennemført 9. klasse. 5.1.1 Aflægges der prøve i dansk, matematik og engelsk? Som det fremgår af Figur 5.3 er der mellem 9 og 93% i gruppen uden handicap, der har taget 9. klasse, som også tager en af de syv prøver i kernefagene. Der er en tendens til, at lidt færre tager prøven i matematik, og lidt færre igen tager prøven i engelsk, sammenlignet med andelen, der tager prøven i dansk. Samme mønster ses for gruppen med handicap. De ligger blot på et niveau, der er noget lavere. Således tager 68% prøven i dansk, 67% prøven i matematik, mens 63% tager prøven i engelsk. Figur 5.3 Andel af dem, der har gennemført 9. klasse, som aflægger prøve i kernefagene N (med handicap): 1.072 N (uden handicap): 62.551 10 92% 93% 93% 93% 91% 92% 9 67% 68% 68% 68% 67% 67% 63% Dansk mundtlig Dansk skriftlig Dansk orden Dansk Matematik Matematik retstavning mundtlig skriftlig Engelsk mundtlig 5.2 KARAKTERER I KERNEFAG I dette afsnit belyses, hvordan elever, der tager prøven i kernefagene, klarer sig ved disse 19. Gruppen, der her ses på, er altså de elever, der 19 Selvom størstedelen af eleverne har modtaget en karakter på 13-skalen, rapporteres karakteren på 12-skalaen her. Dette skyldes, at data fra Danmarks Statistik indeholdt en variable, hvor alle elevers karakterer var 34

har gennemført 9. klasse og som har modtaget en karakter i det pågældende fag. Og tendensen er entydig. Som illustreret i Figur 5.4 får elever med handicap lavere karakter end sammenligningsgruppen i alle syv kernefag. Størst er forskellen i dansk retskrivning, hvor sammenligningsgruppen i gennemsnit får 5,5, mens gruppen af elever med handicap i gennemsnit får 4,3 i karakter. Den mindste forskel findes i dansk orden, hvor forskellen mellem de to grupper er 0,4 karakterpoint. I de øvrige fag ligger forskellene på mellem 0,6 og 0,9 karakterpoint. Forskellene i gennemsnitskaraktererne er da også på 0,9 karakterpoint. De fundne resultater adskiller sig ikke substantielt fra resultaterne fra 2009, hvor karaktererne blev målt på 13-skalaen. Det interessante er forskellen på karaktererne, ikke de absolutte karakterniveauer (også jævnfør fodnote 19). Figur 5.4 Gennemsnitlig karakter ved folkeskolens afgangsprøve N (med handicap): 56.028-58.000 N (uden handicap): 671-731 8 7 6 5 4 3 2 1 0 6,8 6,2 6,0 6,0 5,6 5,1 5,5 4,3 6,1 5,4 5,8 5,0 6,6 5,8 6,1 5,2 Unge med handicap, der har gennemført 9. klasse, tager i mindre grad folkeskolens afgangsprøve, en større andel gør det med prøvemangler, og gruppen af unge med handicap får i gennemsnit lavere karakterer end gruppen uden handicap. omregnet til 12-skalaen. Dette betyder dog også, at der skal tages forbehold for de præcise karakterniveauer. Sammenligningen mellem grupperne med og uden handicap skulle dog ikke lide herunder. 35

5.3 BETYDNINGEN AF KØN ETNICITET OG SOCIAL BAGGRUND Det interessante er, hvilken betydning social baggrund og individspecifikke faktorer har for, om unge med handicap tager FSA I det følgende ses på betydningen af elevens køn, etnicitet og sociale baggrund for, om eleven tager folkeskolens afgangsprøve. Grupperne, der ses på, er som nævnt indskrænket til de elever, der har taget 9. klasse. Som det blev fundet i Tabel 5.1 er der forskel i andelene af unge med og uden handicap, der tager FSA, selv når der ses isoleret på gruppen af elever, der har taget 9. klasse. I det følgende vil der således være systematisk forskelle mellem grupperne med og uden handicap. Det interessante er således dels, hvor stor effekten af en faktor er inden for de to grupper og dels, om effekten af en faktor er så høj, at den kan bringe nogle af de unge med handicap op på niveau med gruppen uden handicap. 5.3.1 Betydningen af køn og etnicitet Figur 5.5 ser på effekten af køn for, om en elev tager folkeskolens afgangsprøve. For gruppen af unge uden handicap er der i praksis ingen effekt, idet 96% af mændene, der gennemfører 9. klasse, også tager FSA, mens det tilsvarende tal for kvinderne er 97%. For gruppen af unge med handicap er forskellen på 2 procentpoint til mændenes fordel, og andelen, der tager FSA, må betragtes som ens 20. Der er altså ikke noget der tyder på, at barnets køn har betydning for, om det tager folkeskolens afgangsprøve. 20 Forskellen mellem mænd og kvinder med handicap er da også insignifikant ved både bivariat og multivariat (se afsnit 10.2) 36

Figur 5.5 Betydningen af køn for om en elev tager FSA, opdelt på handicap eller ej 10 4% 3% 96% 97% 18% 2 82% 8 mand (n=31759) kvinde (n=30791) mand (n=717) kvinde (n=355) Taget FSA Ikke taget FSA Ses der på betydningen af elevens etniske baggrund, er der, som det fremgår af Figur 5.6, en lille negativ effekt af at have udenlandsk baggrund. Denne effekt er nominelt lidt større for gruppen med handicap, men grundet den forholdsvis lille gruppe med ikke-vestlig bagrund skal forskellen tolkes varsomt 21. Det tyder dog på, at det at have en vestlig baggrund øger sandsynligheden for at tage FSA. Figur 5.6 Betydningen af etnisk oprindelse for om en elev tager FSA, opdelt på handicap eller ej 10 3% 6% 97% 94% 18% 82% vestlig oprindelse (n=57587) ikke-vestlig oprindelse (n=4893) vestlig oprindelse (n=963) ikke-vestlig oprindelse (n=107) Taget FSA Ikke taget FSA 5.3.2 Betydningen af social baggrund I det følgende ses på betydningen af elevens sociale baggrund for, om denne tager folkeskolens afgangsprøve. Figur 5.7 viser effekten af at 21 Forskellen er insignifikante både bivariat og multivariat (se afsnit 10.2) 37

have mindst en forælder med en videregående uddannelse. Som det fremgår, er der en effekt på 2 procentpoint for gruppen af unge uden handicap, men i gruppen af unge med handicap er betydningen af at have mindst en forælder med en videregående uddannelse 4 procentpoint. Hvor 86% af eleverne med handicap, som har med mindst en forælder med en videregående uddannelse, tager FSA, er den tilsvarende andel for elever med handicap, men uden en forælder med en videregående uddannelse, 82% 22. Det er en forskel, der dog ikke skal lægges for meget i. Figur 5.7 Betydningen af forældrenes uddannelse for om en elev tager FSA, opdelt på handicap eller ej 10 4% 2% 96% 98% 18% 14% 82% 86% ingen forælder med VU (n=30172) mindst en forælder med VU (n=25982) ingen forælder med VU (n=498) mindst en forælder med VU (n=421) Taget FSA Ikke taget FSA Samme mønster tegner sig, når der ses på forældrenes beskæftigelsessituation og deres indkomst. Vendes blikket først mod betydningen af, at begge forældre er beskæftiget, ses det i Figur 5.8, at forældrenes beskæftigelsessituation har relativt stor betydning både blandt elever med handicap og i sammenligningsgruppen. For gruppen uden handicap er forskellene i andelene, der tager FSA, 5% mellem gruppen, hvor begge elevens forældre er beskæftiget sammenlignet med gruppen, hvor mindst en af forældrene er arbejdsløse. For gruppen af unge med handicap tager 86% af elever, hvor begge forældre er beskæftigede, FSA, mens 74% af eleverne, hvor en eller begge af forældrene er uden for arbejdsmarkedet, tager FSA 23. 22 Forskellen er insignifikant ved både bivariat analyse og efter kontrol for øvrige baggrundsvariable (kapitel 10.2) 23 Forskellen for handicapgruppen er signifikant ved bivariat analyse men bliver insignifikant ved kontrol for øvrige variable (kapitel 10.2) 38

Figur 5.8 Betydningen af om forældrene er i beskæftigelse for om en elev tager FSA, opdelt på handicap eller ej 10 7% 2% 93% 98% 26% 74% 14% 86% mindst en forælder ikke beskæftiget (n=15656) begge forældre beskæftiget (n=42660) mindst en forælder ikke beskæftiget (n=349) begge forældre beskæftiget (n=629) Taget FSA Ikke taget FSA Og effekten af indkomst er endnu større blandt elever med handicap. Som det ses i Figur 5.9 er gruppen af elever, hvis forældre tjener mere end medianindkomsten, i højere grad tilbøjelige til også at tage folkeskolens afgangsprøve. I gruppen af unge med handicap er andelen 89% mod 77% blandt elever med handicap og hvis forældre tjener mindre end medianindkomsten. Det er en forskel på i alt 12 procentpoint og en forskel, der er noget større end den, der ses i sammenligningsgruppen 24. Den markante betydning af forældrenes indkomst for, om en elev med handicap, der har taget 9. klasse, også tager folkeskolens afgangsprøve er dog ikke nok til at bringe gruppen med handicap, hvis forældre tjener mere en medianindkomsten, op på niveau med gruppen af elever, der ikke har et handicap. Der tyder på, at intellektuelle ressourcer i hjemmet ikke er nok til at kompensere for tilstedeværelsen af et handicap Der er altså tegn på, at det mere er forældrenes beskæftigelsessituation og deres økonomiske situation end de intellektuelle ressourcer i hjemmet, der har betydning blandt elever med handicap, når det kommer til at tage folkeskolens afgangsprøve. 24 Forskellen er signifikant på 0,001 niveau ved bivariat analyse og signifikant på 0,01 niveau ved multivariat analyse (kapitel 10.2) 39

Figur 5.9 Betydningen af forældrenes indkomst for om en elev tager FSA, opdelt på handicap eller ej 10 5% 1% 95% 99% 23% 77% 11% 89% indkomst under median (n=30733) indkomst over median (n=31321) indkomst under median (n=599) indkomst over median (n=456) Taget FSA Ikke taget FSA Vendes blikket mod betydningen af, om forældrene er gift eller ej, findes en mindre positiv effekt af, at begge forældre er gift i både sammenligningsgruppen og gruppen med handicap. Som det ses i Figur 5.10 tager 8 af eleverne med handicap, hvis forældre ikke er gift, FSA, mens det tilsvarende tal er 85% for elever, hvis forældre er gift 25. Igen ses der altså en lille effekt, men stadig en, der skal tolkes med forbehold. Figur 5.10 Betydningen af, at forældrene er gift for om en elev tager FSA, opdelt på handicap eller ej 10 5% 2% 95% 98% 2 15% 8 85% forældre ikke gift (n=26041) begge forældre gift (n=33984) forældre ikke gift (n=505) begge forældre gift (n=510) Taget FSA Ikke taget FSA Til slut undersøges effekten af, at forældrene bor i en større by eller i et landområde. Der lader ikke til at være nogen effekt af at bo i et 25 Forskellen er signifikant på 0,05 niveau ved bivariat analyse men bliver insignifikant når øvrige kontrolvariable inddrages (kapitel 10.2) 40

mindre samfund 26 (Figur 5.12), men der er til gengæld en effekt på 7 procentpoint af at bo i en større by for gruppen med handicap. Gruppen med handicap, der bor i en af de store byer, tager i 87% af tilfældene FSA, mens det for gruppen med handicap, der ikke bor i en by med over 100.000 indbyggere, sker i 8 af tilfældene 27. Denne effekt ses ikke for gruppen uden handicap. At bo i en større by lader altså til at kompensere for tilstedeværelsen af et handicap, men forældrenes bopæl har ingen betydning, hvis eleven ikke har et handicap. Figur 5.11 Betydningen af om forældrene bor i en større by for om en elev tager FSA, opdelt på handicap eller ej 10 3% 3% 97% 97% 2 13% 8 87% under 100.000 indbyggere (n=49868) over 100.000 indbyggere (n=9524) under 100.000 indbyggere (n=622) over 100.000 indbyggere (n=327) Taget FSA Ikke taget FSA Figur 5.12 Betydningen af om forældrene bor på landet for om en elev tager FSA, opdelt på handicap eller ej 10 3% 2% 97% 98% 17% 19% 83% 81% by (n=50723) landområde med under 500 indbyggere (n=9285) by (n=924) landområde med under 500 indbyggere (n=94) Taget FSA Ikke taget FSA 26 Forskellene for gruppen med handicap er insignifikant ved både bivariat analyse og ved inddragelse af kontrolvariable 27 Effekten er signifikant på 0,01 niveau ved bivariat analyse og på 0,05 niveau ved multivariat analyse (se afsnit 10.2) 41

Forældrenes beskæftigelse, indkomst, og om de bor i en større by har en relativt stor positiv effekt for, om en ung med handicap tager FSA. Disse tre faktorer kan dermed til dels kompensere for, at den unge har et handicap, da faktorerne øger sandsynligheden for, at den unge tager FSA. Modsat ved analysen af gennemførsel af 9. klasse er der her ikke fundet nogen effekt af forældrenes uddannelsesbaggrund. 42

6. Ungdomsuddannelse Vi bevæger os nu over på ungdomsuddannelserne 28. I dette kapitel ses der på, i hvilket omfang unge med handicap søger ind på ungdomsuddannelserne sammenlignet med den øvrige årgang. Der vil desuden blive set på, hvilken type af ungdomsuddannelse de unge med handicap vælger, og, ligesom i de foregående kapitler, sluttes der af med at se på effekten af individspecifikke faktorer og elevens sociale baggrund. Udgangspunktet for analyserne er den gruppe af unge, der har gennemført 9. klasse I det følgende zoomes ind på gruppen af elever, der har gennemført 9. klasse. Først er det dog relevant at se på, i hvilket omfang hele populationen har påbegyndt en ungdomsuddannelse. Som det ses af Figur 6.1 har 92% af hele årgangen påbegyndt en form for ungdomsuddannelse. Det tilsvarende tal for gruppen af unge med handicap er noget lavere, nemlig 73%. Forskellen mellem gruppen af unge med handicap og gruppen uden handicap er altså udvidet sammenlignet med den forskel, der blev fundet i andelene, der tager 9. klasse. Det tyder altså på, at påbegyndelse af en ungdomsuddannelse er en barriere, der er sværere at forcere for unge med handicap end for sammenligningsgruppen. Figur 6.1 Andel af hele populationen, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse 10 8% 27% 92% 73% (n=65082) (n=1190) Påbegynd ungdomsuddannelse Ikke påbegyndt ungdomsuddannelse 28 En ungdomsuddannelse er her en almengymnasial uddannelse, en erhvervsgymnasial uddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse 43

Selvom der ses på gruppen der har taget 9. klasse søger en lavere andel med handicap videre ind på ungdomsuddannelserne Vi vender os nu mod gruppen, der har gennemført 9. klasse. Figur 6.2 viser, hvor stor en andel i denne undergruppe, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse. Som det ses er forskellen mellem de to grupper 15 procentpoint. Der er altså stadig markant færre af de unge med handicap, der påbegynder en ungdomsuddannelse, sammenlignet med gruppen uden handicap. Dog er det stadig otte ud af ti unge med handicap, der påbegynder en ungdomsuddannelse, hvis de kan gennemføre 9. klasse. Figur 6.2 Andel der har gennemført 9. klasse, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse 10 4% 19% 96% 81% (n=62551) (n=1072) Påbegyndt ungdomsuddannelse Ikke påbegyndt ungdomsuddannelse Vendes blikket mod, hvornår de to grupper påbegynder en ungdomsuddannelse, halter gruppen med handicap også efter. Som det fremgår af Tabel 6.1 starter gruppen uden handicap oftere tidligere end gruppen med handicap. Mens førstnævnte hovedsageligt (83%) påbegynder en ungdomsuddannelse i 2006 eller 2007, begynder kun 62% i gruppen med handicap en ungdomsuddannelse i et af de to år. Til gengæld begynder 38% i gruppen med handicap deres ungdomsuddannelse i 2008 eller senere, hvor det tilsvarende tal er 16% for gruppen uden handicap. Billedet fra analysen af 9.klasse, hvor gruppen med handicap også var forsinket, fortsætter altså ind på ungdomsuddannelserne. Tabel 6.1 Årstal for start på ungdomsuddannelse N (med handicap): 939 N (uden handicap): 61.404 2005 eller før 1% 1% 2006 37% 22% 2007 46% 4 2008 11% 23% 2009 eller senere 5% 15% Total 10 10 Figur 6.3 viser andelene med de forskellige type af handicap, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse. Det er vigtigt at huske på, at nogle 44

af grupperne er meget små, og de viste andele er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Tendensen fra analysen af 9. klasse går dog også her igen, da det er grupperne med udviklingsforstyrrelse og særligt gruppen med flerhandicap, der klarer sig dårligst. I førstnævnte gruppe er det 63%, der påbegynder en ungdomsuddannelse, og i gruppen med flerhandicap er det kun 46%, der påbegynder en ungdomsuddannelse. I den modsatte ende findes grupperne med hørehandicap og med synshandicap, hvor henholdsvis 93% og 92% påbegynder en ungdomsuddannelse. Disse to grupper er, sammen med gruppen med tale, sprog og læsehandicap, næsten på niveau med gruppen uden handicap. Figur 6.3 10 Andel der har påbegyndt en ungdomsuddannelse opdelt på type af handicap 23% 77% 33% 37% 67% 63% 24% 76% 7% 8% 9% 18% 93% 92% 91% 82% 54% 46% Påbegyndt ungdomsuddannelse Ikke påbegyndt ungdomsuddannelse Endelig kan der ses på typen af ungdomsuddannelse som de unge med handicap vælger. Som det fremgår af Figur 6.4, er de unge med handicap i noget mindre omfang tilbøjelige til at vælge de gymnasiale ungdomsuddannelser. På både det almene gymnasium og erhvervsgymnasierne er andelen med handicap, der påbegynder en sådan, lavere end for gruppen uden handicap. Særligt på de almene gymnasier er forskellen stor. Hvor 47% af gruppen af unge uden handicap påbegynder en sådan, gør det sig kun gældende for 27% af de unge med handicap. De unge med handicap søger ind højere grad ind på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser De unge med handicap søger i stedet ind på de erhvervsfaglige uddannelser. Andelen, der søger ind her, er lidt større blandt unge med handicap end uden handicap. 53% af de unge med handicap påbegynder denne type ungdomsuddannelse, mens 48% af de unge uden handicap vælger at starte på en erhvervsfaglig uddannelse. Det tyder således på, at de unge med handicap undgår de ungdomsuddannelser, hvor kravene til deres boglige færdigheder er størst. 45

Figur 6.4 Type af ungdomsuddannelse der påbegyndes, opdelt på handicap N (med handicap): 1.072 N (uden handicap): 62.551 6 4 3 2 1 47% 27% 2 12% 48% 53% Almene gymnasium Erhvervsgymnasium Erhvervsfaglig uddannelse Unge med handicap påbegynder i mindre omfang en ungdomsuddannelse, og de, der gør, starter senere end gruppen uden handicap. Der er en tendens til, at unge med handicap fravælger gymnasiale ungdomsuddannelser og i stedet søger mod de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser 6.1 BETYDNINGEN AF KØN ETNICITET OG SOCIAL BAGGRUND Også i forbindelse med søgning til ungdomsuddannelserne vil der blive set på betydningen af individspecifikke faktorer og de unges sociale baggrund. I dette afsnit ses der først på effekten af køn og etnicitet, og efterfølgende på, hvilken betydning karakteristika ved forældrene har. I afsnittet ses på andelen af de elever, der har gennemført 9. klasse. 6.1.1 Betydningen af køn og etnicitet Figur 6.5 viser andelene af mænd og kvinder, der påbegynder en ungdomsuddannelse, opdelt på handicap eller ej. For gruppen uden handicap ses der ikke nogen forskel, men for gruppen med handicap er der lidt flere mænd end kvinder, der påbegynder en ungdomsuddannelse. Blandt mændene er det således 82%, der 46

påbegynder en ungdomsuddannelse, givet, at de har taget 9. klasse, mens det for kvinderne er 79% 29. At det er mændene, der i lidt større omfang søger videre, er modsat billedet i grundskolen, hvor kvinderne klarede sig lidt bedre end mændene. At mændene klarer sig bedst videre fra 9. klasse blev dog også fundet i undersøgelsen i 2009. Figur 6.5 Betydningen af elevens køn for, om en elev påbegynder en ungdomsuddannelse, opdelt på handicap eller ej 10 4% 4% 96% 96% 18% 21% 82% 79% mand (n=31759) kvinde (n=30791) mand (n=717) kvinde (n=355) Påbegyndt ungdomsuddannelse Ikke påbegyndt ungdomsuddannelse Når der ses på den unges etniske herkomst, findes der heller ikke specielt store forskelle. For både sammenligningsgruppen og gruppen med handicap søger unge med vestlig oprindelse lidt hyppigere ind på ungdomsuddannelserne. For sammenligningsgruppen findes en lille forskel på 2 procentpoint mellem de to grupper, og i gruppen med handicap er forskellen 6 procentpoint 30. Det kunne altså se ud som om, at den ulempe, det er, at have ikke-vestlig baggrund, muligvis slår igennem for gruppen med handicap tidligere i uddannelsesforløbet end for de unge med ikke-vestlig baggrund, der ikke har et handicap. Dog er gruppen af unge med handicap med ikke-vestlig baggrund ret lille, og forskellene derfor skal tolkes forsigtigt. Når der ses på påbegyndelse af ungdomsuddannelse, ser det altså ud til, at individspecifikke faktorer ikke har nogen specielt stor betydning, hverken for gruppen med handicap eller hos sammenligningsgruppen. 29 Test af forskellene for handicapgruppen viser, at forskellen er insignifikant både ved bivariat kontrol efter kontrol for social baggrund (se afsnit 10.3) 30 Forskellene er dog ikke signifikante 47

Figur 6.6 Betydningen af etnisk oprindelse for, om en elev påbegynder en ungdomsuddannelse, opdelt på handicap eller ej 10 4% 6% 96% 94% 18% 24% 82% 76% vestlig oprindelse (n=58343) ikke-vestlig oprindelse (n=4893) vestlig oprindelse (n=963) ikke-vestlig oprindelse (n=107) Påbegyndt ungdomsuddannelse Ikke påbegyndt ungdomsuddannelse 6.1.2 Betydningen af social baggrund Vi vender os nu mod betydningen af den unges sociale baggrund og ser på karakteristika ved forældrene. Først ses på forældrenes uddannelsesniveau. Som illustreret i Figur 6.7 er der en positiv effekt af at have mindst en forælder med en videregående uddannelse for både gruppen af unge med handicap og gruppen af unge uden handicap. I begge tilfælde er forskellen dog relativt lille, og gruppen med handicap ligger stadig noget under gruppen uden handicap 31. Forældrenes uddannelsesniveau virker altså tilsyneladende ikke kompenserende for tilstedeværelsen af et handicap, når der ses på start på ungdomsuddannelserne. 31 Effekten af at have mindst en forælder med en videregående uddannelse er for gruppen med handicap signifikant på 0,05 niveau ved bivariat test, men bliver insignifikant ved multivariat test (se afsnit 10.3) 48

Figur 6.7 Betydningen af forældrenes uddannelse for, om en elev påbegynder en ungdomsuddannelse, opdelt på handicap eller ej 10 5% 2% 95% 98% 17% 15% 83% 85% ingen forælder med VU (n=30172) mindst en forælder med VU (n=25982) ingen forælder med VU (n=498) mindst en forælder med VU (n=421) Påbegyndt ungdomsuddannelse Ikke påbegyndt ungdomsuddannelse En større effekt findes dog, hvis der ses på forældrenes beskæftigelsessituation. For sammenligningsgruppen påbegynder kun 92% af dem, der har mindst en forælder uden arbejde, en videregående uddannelse, mod 97% af dem, hvor begge forældre er beskæftiget. Det samme mønster findes for gruppen med handicap. Her har 73% i gruppen med mindst en forælder påbegyndt en ungdomsuddannelse mod 86% i gruppen, hvor begge forældre er beskæftiget 32. At have begge forældre beskæftiget kompenserer altså i høj grad for at have et handicap og gruppen med handicap. Det er dog ikke helt nok til at bringe gruppen med handicap, hvor mindst en forælder er beskæftiget, op på siden af gruppen uden handicap, hvor mindst en forælder ikke er beskæftiget. 32 Forskellene er signifikante på 0,001 niveau ved bivariat test men bliver insignifikant ved multivariat kontrol (se afsnit 10.3) 49

Figur 6.8 Betydningen af forældrenes beskæftigelsessituation for, om en elev påbegynder en ungdomsuddannelse, opdelt på handicap eller ej 10 8% 3% 92% 97% 27% 73% 14% 86% mindst en forælder ikke beskæftiget (n=15656) begge forældre beskæftiget (n=42660) mindst en forælder ikke beskæftiget (n=349) begge forældre beskæftiget (n=629) Påbegyndt ungdomsuddannelse Ikke påbegyndt ungdomsuddannelse Endelig kan der ses på forældrenes indkomst. Effekten af dette for gruppen af unge uden handicap er mindre end ved beskæftigelse, men gruppen, hvis forældre tjener mere end medianindkomsten, er stadig 4 procentpoint mere tilbøjelig til at påbegynde en ungdomsuddannelse. For gruppen med handicap er forskellen derimod større. Her påbegynder 87% af de unge, hvis forældre tjener mere end medianindkomsten, en ungdomsuddannelse mod 77% i gruppen, hvis forældre tjener mindre 33. Effekten af forældrenes indkomst er dog heller ikke i dette tilfælde nok til at kompensere for tilstedeværelsen af et handicap. Forældrenes indkomst og beskæftigelsessituation kan og ved påbegyndelse af en ungdomsuddannelse kompensere for et handicap Det ses altså, at økonomiske ressourcer i hjemmet samt forældrenes beskæftigelsessituation kan kompensere for tilstedeværelsen af et handicap og øger sandsynligheden for, at en elev fortsætter videre i uddannelsessystemet. Effekterne er dog ikke nok til, at den unge med handicap, som er fordelagtigt stillet, kommer op på niveau med elever uden handicap. 33 Forskellene er signifikante på 0,001 niveau ved både bivariat og multivariat kontrol (se afsnit 10.3) 50

Figur 6.9 Betydningen af forældrenes indkomst for, om en elev påbegynder en ungdomsuddannelse, opdelt på handicap eller ej 10 6% 2% 94% 98% 23% 77% 13% 87% indkomst under median (n=30733) indkomst over median (n=31321) indkomst under median (n=599) indkomst over median (n=456) Påbegyndt ungdomsuddannelse Ikke påbegyndt ungdomsuddannelse Også det forhold, at forældrene er gift har relativt stor betydning for gruppen med handicap. Mens gruppen med handicap, der ikke har gifte forældre, kun påbegynder en ungdomsuddannelse i 79% af tilfældene, gælder dette for 85% i gruppen med gifte forældre 34, en forskel på 6 procentpoint. Gruppen med handicap, hvor forældrene er gift, kommer dog ikke op i nærheden af at være på samme niveau som gruppen uden handicap, hvor forældrene ikke er gift. Figur 6.10 Betydningen af om forældrene er gift for, om en elev påbegynder en ungdomsuddannelse, opdelt på handicap eller ej 10 6% 3% 94% 97% 21% 15% 79% 85% forældre ikke gift (n=26041) begge forældre gift (n=33984) forældre ikke gift (n=505) begge forældre gift (n=510) Påbegyndt ungdomsuddannelse Ikke påbegyndt ungdomsuddannelse Endelig kan blikket vendes mod forældrenes bopæl. Som det fremgår af Figur 6.11 og Figur 6.12 findes der ikke markante effekter. Ses der 34 Effekten er signifikant på 0,01 niveau ved både bivariat analyse men bliver insignifikant ved multivariat kontrol (se afsnit 10.3) 51

først på effekten af at bo i en større by, er der ikke nogen nævneværdig effekt for hverken gruppen med handicap eller gruppen uden handicap. For gruppen med handicap er forskellen således 3 procentpoint 35. Ses der på effekten af at bo i et landområde, er der for gruppen uden handicap i praksis ingen forskel. For gruppen med handicap er der igen en mindre effekt på 3 procentpoint 36 til fordel for at bo i et landområde. Der er altså ikke noget, der tyder på, at forældrenes bopæl har betydning for, i hvilket omfang de unge med handicap søger ind på ungdomsuddannelserne. Figur 6.11 Betydningen af om forældrene bor i en større by for, om en elev påbegynder en ungdomsuddannelse, opdelt på handicap eller ej 10 4% 4% 96% 96% 18% 15% 82% 85% under 100.000 indbyggere (n=49868) over 100.000 indbyggere (n=9524) under 100.000 indbyggere (n=622) over 100.000 indbyggere (n=327) Påbegyndt ungdomsuddannelse Ikke påbegyndt ungdomsuddannelse 35 Forskellen for gruppen med handicap er insignifikant ved både bivariat og multivariat analyse (se afsnit 10.3) 36 Forskellen for de unge med handicap er insignifikant ved både bivariat analyse og ved kontrol for øvrige baggrundsvariable (se afsnit 10.3) 52

Figur 6.12 Betydningen af om forældrene bor i et landområde for, om en elev påbegynder en ungdomsuddannelse, opdelt på handicap eller ej 10 4% 3% 96% 97% 18% 15% 82% 85% by (n=50723) landområde med under 500 indbyggere (n=9285) by (n=924) landområde med under 500 indbyggere (n=94) Påbegyndt ungdomsuddannelse Ikke påbegyndt ungdomsuddannelse Tendensen fra analysen af gennemført 9. klasse genfindes altså delvist. I undersøgelsen af gennemførslen af 9. klasse blev det også fundet, at forældrenes beskæftigelsessituation og økonomiske ressourcer havde betydning. Til gengæld er der ikke noget, der tyder på, modsat ved gennemførsel af 9. klasse, at forældrenes uddannelse samt deres civilstand har betydning for påbegyndelse af ungdomsuddannelse. Men det ses altså, at den sociale baggrund for en elev med handicap har en betydning også på det trin i uddannelsen. der handler om påbegyndelse af en ungdomsuddannelse, men at betydningen tilsyneladende især er for forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet og den deraf følgende indkomst. Igen er der en tendens til, at forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet og den deraf følgende indkomst betydning for, om den unge med handicap påbegynder en ungdomsuddannelse. Ingen af disse faktorer er dog nok til at bringe de unge med handicap op på niveau med gruppen uden handicap. 53

7. Gennemførelse og karakterer på ungdomsuddannelsen Udgangspunktet for analyserne er elever, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse Vi er nu kommet til afslutningen af ungdomsuddannelserne. Kapitlet vil se på, hvor stor en del af grupperne med og uden handicap, der gennemfører en ungdomsuddannelse senest i 2012 37. Kapitlet omhandler desuden to årsager til, hvorfor der er forskel mellem grupperne med og uden handicap: Forsinkelse og frafald. For elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse, bliver der desuden set på, hvilken type ungdomsuddannelse de tager, og hvilken gennemsnitskarakter de får. Ligesom i de øvrige kapitler slutter også dette kapitel med at se på individspecifikke faktorer samt social baggrunds betydning for, om en elev gennemfører en ungdomsuddannelse. Udgangspunktet for analyserne i kapitlet vil være gruppen, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse. Det vil dog igen være naturligt at starte med et overblik over, hvordan hele årgangen har klaret sig. Figur 7.1 viser dog andelen af hele årgang 1990, der har gennemført en ungdomsuddannelse. Som det fremgår, er der 66% i gruppen uden handicap, der har gennemført en ungdomsuddannelse, mens det tilsvarende tal for gruppen med handicap er 4. Forskellen på 26 procentpoint er altså 11 procentpoint større end forskellen mellem de to grupper, da der blev set på andelen, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse. 37 Data for gennemført uddannelse har kun været opdateret for udgangen af 2011. Det har været forsøgt at estimere, hvem der har gennemført deres ungdomsuddannelse ved at se på, om de har påbegyndt en videregående uddannelse. Andelen, der har gennemført en ungdomsuddannelse, er derfor formegentlig en smule for lavt. Det forhold, at de fleste dog på dette tidspunkt har gennemført en almengymnasial eller en erhvervsgymnasial uddannelse betyder dog, at forbeholdet for disse grupper er mindre end det forbehold, der skal tages for gruppen, der har afsluttet en erhvervsfaglig uddannelse. 54

Figur 7.1 Andel af alle der gennemfører en ungdomsuddannelse 10 34% 6 66% 4 (n=65082) (n=1190) Gennemført ungdomsuddannelse Ikke gennemført ungdomsuddannelse En forklaring på den øgede forskel kan findes ved at zoome ind på gruppen, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse. Som det fremgår af Figur 7.2, har færre i gruppen af unge med handicap en ungdomsuddannelse sammenlignet med gruppen af unge uden handicap. Hvor 7 i gruppen af unge uden handicap har gennemført en ungdomsuddannelse, er det tilsvarende tal for gruppen af unge med handicap 51%. Der er altså en forskel på 19 procentpoint mellem grupperne, når der ses udelukkende på dem, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse. Det tyder altså på, at gruppen med handicap enten er længere tid om at komme igennem ungdomsuddannelserne, i højere grad falder fra ungdomsuddannelserne, eller begge dele. Figur 7.2 Andel af alle, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse, der har gennemført en sådan 10 3 49% 7 51% (n=61757) (n=947) Gennemført ungdomsuddannelse Ikke gennemført ungdomsuddannelse 7.1 ÅRSTAL FOR GENNEMFØRSEL OG FRAFALD Forskellen i andelen der gennemfører kan enten skyldes forsinkelse eller frafald Årsagerne til forskellen i gennemførsel undersøges i dette afsnit. Først ses der på, hvilket år de unge gennemfører deres ungdomsuddannelse. 55

Herefter ser der på, i hvor høj grad de falder fra på ungdomsuddannelserne. Tabel 7.1 til Tabel 7.3 viser, hvilket år gruppen med og uden handicap gennemførte deres ungdomsuddannelse. Ses der først på de almengymnasiale uddannelser, ses det, at de unge uden handicap er lidt hurtigere til at afslutte deres uddannelse sammenlignet med gruppen med handicap. Således har 48% i gruppen uden handicap afsluttet deres almengymnasiale uddannelse i 2009, mens det tilsvarende tal for gruppen med handicap er 38%. Tabel 7.1 Årstal for gennemførsel af en almengymnasial uddannelse N (med handicap): 247 N (uden handicap): 25.566 2009 eller tidligere 48% 38% 2010 41% 44% 2011 eller senere 11% 18% Total 10 10 Samme mønster gør sig gældende, når der ses på de erhvervsgymnasiale uddannelser. Også her afslutter de unge med handicap deres uddannelse senere end deres jævnaldrende. Dog er andelene behæftet med en vis usikkerhed grundet den lille gruppe af unge med handicap. Tabel 7.2 Årstal for gennemførsel af en erhvervsgymnasial uddannelse N (med handicap): 91 N (uden handicap): 9.505 Tabel 7.3 Årstal for gennemførsel af en erhvervsfaglig uddannelse N (med handicap): 151 N (uden handicap): 10.897 2009 eller tidligere 36% 19% 2010 51% 2011 eller senere 14% 31% Total 10 10 Omvendt ser det dog ud, når der ses på, hvornår unge med og uden handicap gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse. Som det fremgår af Tabel 7.3 gennemfører en større del af gruppen med handicap tidligere. Hvor 84% af de unge med handicap har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse ved udgangen af 2011, er det tilsvarende tal 7 for gruppen uden handicap. Igen skal der dog tages forbehold for de angivne andele, da gruppen af unge med handicap ikke er specielt stor. 2009 eller tidligere 9% 11% 2010 23% 33% 2011 38% 4 2012 3 16% Total 10 10 56

Det tyder således på, at selvom der ses på unge med handicap, der er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse, er gruppen med handicap længere om at gennemføre, i hvert fald på det almene gymnasium, sammenlignet med gruppen uden handicap. På den anden boglige ungdomsuddannelse, erhvervsgymnasiet, er de også langsommere, men den lille gruppe af handicappede gør resultatet usikkert. Anderledes er resultatet for de erhvervsfaglige uddannelser, hvor tendensen er, at gruppen med handicap er en smule hurtigere til at gennemføre. En anden årsag til den fundne forskel i andelen der har gennemført kunne som nævnt være, at frafaldet blandt de unge med handicap er større end blandt de unge uden handicap. Som det fremgår af Figur 7.3 er forskellen i andelen, der falder fra ungdomsuddannelserne dog ikke særlig stor mellem de to grupper. På de almengymnasiale uddannelser, og på de erhvervsfaglige uddannelser er der ingen forskel på gruppen med handicap, og sammenligningsgruppen, mens der på de erhvervsgymnasiale uddannelser, er en større andel med handicap, der falder fra. Her falder 21% i gruppen uden handicap fra, mens 29% af de unge med handicap, som påbegynder en sådan uddannelse, falder fra. Figur 7.3 Andel af alle, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse, der har gennemført en sådan 4 3 2 1 12% 12% 21% 29% 45% 46% Almene gymnasium Erhvervsgymnasium Erhvervsfaglig uddannelse Det lader altså til, at et øget frafald blandt gruppen med handicap kun er en mindre årsag til den fundne forskel, og at årsagen til, at gruppen med handicap i mindre grad har gennemført en ungdomsuddannelse på nuværende tidspunkt, er, at de unge med handicap er langsommere om at komme igennem ungdomsuddannelserne. 57

Færre med handicap har gennemført en ungdomsuddannelse, hvis der ses isoleret på den gruppe af unge, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse. Dette skyldes tilsyneladende, at gruppen med handicap er langsommere til at gennemføre en ungdomsuddannelse og i mindre grad et lidt højere frafald blandt de unge med handicap. 7.2 TYPE AF GENNEMFØRT UNGDOMSUDDANNELSE Ser vi på, hvilken type af ungdomsuddannelse de unge med og uden handicap gennemfører, er billedet meget lig det, der blev fundet for påbegyndt ungdomsuddannelse. Flere unge uden handicap har gennemført en almengymnasial eller en erhvervsgymnasial uddannelse, mens de unge med handicap næsten er på niveau med sammenligningsgruppen, når der ses på andelen, der har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse. Igen er grupperne altså især forskellige, når der ses på de boglige ungdomsuddannelser. Figur 7.4 Type af gennemført ungdomsuddannelse efter handicap 4 3 42% 26% 2 1 15% 1 18% 16% Almene gymnasium Erhvervsgymnasium Erhvervsfaglig uddannelse Vendes blikket mod, hvordan de unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, klarer sig ved eksamen, er de unge med handicap, ligesom ved folkeskolens afgangsprøve, også en smule efter gruppen uden handicap. Forskellene er dog mindsket noget, og som det fremgår af Figur 7.5 er forskellen også afhængig af, hvilken ungdomsuddannelse, der ses på. Således får gruppen med handicap 0,7 karakterpoint lavere på de erhvervsfaglige uddannelser og 0,2 karakterpoint lavere på de erhvervsgymnasiale uddannelser. På det almene gymnasium er der ikke fundet nogen forskel, her får begge grupper i gennemsnit 6,7 i karakter. 58

Figur 7.5 Karakter på ungdomsuddannelsen efter handicap N (med handicap): 24-228 N (uden handicap): 3.575-24.543 8 7 6 5 4 3 2 1 0 6,7 6,7 6,2 Almene gymnasium Erhvervsgymnasium Erhvervsfaglig uddannelse 6,0 5,7 5,0 7.3 BETYDNINGEN AF KØN ETNICITET OG SOCIAL BAGGRUND Det undersøges i det følgende, hvilken betydning individspecifikke karakteristika samt social baggrund har for, om en elev har gennemført en ungdomsuddannelse på nuværende tidspunkt. De grupper, der ses på, er de unge med og uden handicap, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse. 7.3.1 Betydningen af køn og etnicitet Kvindernes fordel i uddannelsessystemet begynder nu at gøre sig gældende, hvilket kan ses i Figur 7.6 og Figur 7.7. Som det fremgår af førstnævnte figur, har af kvinderne i sammenligningsgruppen gennemført en ungdomsuddannelse mod 65% af mændene. For gruppen med handicap er forskellene lige så store. Her har 58% af kvinderne gennemført en ungdomsuddannelse, mens det tilsvarende tal for mændene er 47% 38. Billedet er altså det omvendte af, hvad der blev fundet ved påbegyndelse af ungdomsuddannelse. Hvor mænd med handicap i lidt højere grad end kvinder med handicap påbegyndte en ungdomsuddannelse, gennemfører kvinder i højere grad end mænd ungdomsuddannelsen. 38 Effekten af køn for gruppen af unge med handicap er signifikant på 0,05 niveau ved bivariat analyse og 0,001 niveau ved multivariat analyse (se afsnit 10.4) 59

Figur 7.6 Betydningen af elevens køn for, om en elev gennemfører en ungdomsuddannelse, opdelt på handicap eller ej 10 35% 65% 53% 47% 42% 58% mand (n=31545) kvinde (n=30210) mand (n=644) kvinde (n=303) Afsluttet ungdomsuddannelse Ikke afsluttet ungdomsuddannelse Det tyder på, at kvinder med handicap gennemfører lige så hurtigere som mænd uden handicap Figur 7.7 viser, hvilket år mænd og kvinder gennemfører deres ungdomsuddannelse. Ses der først på gruppen uden handicap, ses det også her, at kvinderne klarer sig markant bedre og kommer hurtigere gennem uddannelsessystemet. Hvor 8 af kvinderne har gennemført senest i 2010, har 7 af mændene gennemført en ungdomsuddannelse senest samme år. Samme mønster findes for gruppen med handicap. Også her gennemfører kvinder hurtigere end mændene. Interessant er det også at bemærke, at af kvinderne med handicap har gennemført en ungdomsuddannelse senest i 2010, hvilket er en lille smule større end andelen af mænd uden handicap. At være kvinde er altså tilsyneladende kompenserende for at have et handicap, når der ses på, hvornår man gennemfører en ungdomsuddannelse. Gruppen af kvinder med handicap er dog forholdsvis lille, og de præcise andele skal derfor tolkes med en vis forsigtighed. Figur 7.7 Årstal for gennemførsel af ungdomsuddannelse efter køn og handicap 10 8% 9% 9% 5% 22% 11% 26% 2 39% mand (n=20054) 38% 43% 4 29% 4 21% 32% 1% 2% 1% 3% kvinde mand (n=297) (n=22202) 2008 eller tidligere 2009 2010 2011 2012 kvinde (n=167) 60

Figur 7.8 illustrerer betydningen af elevens etniske oprindelse. Som det fremgår, er forskellen blandt unge uden handicap 14 procentpoint, mens den i gruppen med handicap er mere beskeden, 6 procentpoint. Grundet den lille gruppe med handicap fra ikke-vestlige lande er forskellen behæftet med en vis usikkerhed 39, men det kunne tyde på, at tilstedeværelsen af handicap formindsker effekten af et barns etniske afstamning. Figur 7.8 Betydningen af etnisk oprindelse for, om en elev gennemfører en ungdomsuddannelse, opdelt på handicap eller ej 10 29% 71% 43% 49% 55% 57% 51% 45% vestlig oprindelse (n=52445) ikke-vestlig oprindelse (n=4846) vestlig oprindelse (n=858) ikke-vestlig oprindelse (n=89) Afsluttet ungdomsuddannelse Ikke afsluttet ungdomsuddannelse 7.3.2 Betydningen af social baggrund I det følgende vendes blikket mod betydningen af elevens sociale baggrund. Vi ser først på Figur 7.9, der illustrerer betydningen af forældrenes uddannelse. For gruppen med handicap ses en relativt stor forskel, hvor 68% af de unge med handicap, der har mindst en forælder med en videregående uddannelse, også har gennemført en ungdomsuddannelse mod kun 39 % af de unge med handicap, der ikke har nogen forælder med en videregående uddannelse 40. Tendensen fra tidligere, hvor intellektuelle ressourcer i hjemmet har betydning, gør sig altså for alvor gældende her. Faktisk klarer er gruppen med handicap, der har mindst en forælder med en videregående uddannelse, sig bedre end gruppen uden handicap, der ikke har nogen forælder med en videregående uddannelse 41. Det ser altså ud til, at 39 Forskellen er insignifikant både ved bivariat og multivariat kontrol 40 Forskellen er signifikant på 0,001 niveau ved både bivariat analyse og ved kontrol for øvrige variable (se afsnit 10.4) 41 Forskellen er lige præcis signifikant (p=0,049) 61

forældrenes uddannelse i meget høj grad kan kompensere for tilstedeværelsen af et handicap, når det handler om at gennemføre en ungdomsuddannelse. Figur 7.9 Betydningen af forældrenes uddannelse for, om en elev gennemfører en ungdomsuddannelse, opdelt på handicap eller ej 10 37% 63% 18% 82% 61% 39% 32% 68% ingen forælder med VU (n=29574) mindst en forælder med VU (n=25805) ingen forælder med VU (n=456) mindst en forælder med VU (n=376) Afsluttet ungdomsuddannelse Ikke afsluttet ungdomsuddannelse Effekten af forældrenes beskæftigelse for, om en elev har gennemført en ungdomsuddannelse er også til stede, men i handicapgruppen er effekten af en mindre styrke end for uddannelse. Som det fremgår af Figur 7.10 er forskellen inden for handicapgruppen afhængig af, om begge forældre er i beskæftigelse eller ej, 12 procentpoint 42. For gruppen uden handicap er forskellen derimod 22 procentpoint, hvilket kunne tyde på, at tilstedeværelsen af handicap undertrykker effekten af, at begge forældre er beskæftigede. Ikke desto mindre er andelen, der har gennemført en ungdomsuddannelse, i gruppen med handicap, hvor begge forældre er beskæftigede, reelt den samme som for gruppen uden handicap, hvor mindst en af forældrene ikke er beskæftiget 43. Forældrenes beskæftigelsessituation har altså også en stor kompenserende effekt i forhold til tilstedeværelsen af et handicap. 42 Forskellene er signifikant på 0,001 niveau ved bivariat analyse men insignifikant når øvrige baggrundsvariable inddrages (se afsnit 10.4) 43 Forskellen er insignifikant 62

Figur 7.10 Betydningen af forældrenes beskæftigelsessituation for, om en elev gennemfører en ungdomsuddannelse, opdelt på handicap eller ej 10 46% 54% 24% 76% 56% 44% 44% 56% mindst en forælder ikke beskæftiget (n=15176) begge forældre beskæftiget (n=42266) mindst en forælder ikke beskæftiget (n=288) begge forældre beskæftiget (n=582) Afsluttet ungdomsuddannelse Ikke afsluttet ungdomsuddannelse Betydningen af forældrenes indkomst for, om en elev gennemfører en ungdomsuddannelse er også betydelig. Dette er uanset, om eleven har et handicap eller ej. Således er der 25 procentpoint flere i gruppen med handicap, der gennemfører en ungdomsuddannelse, hvis deres forældre har en indkomst over medianindkomsten, sammenholdt med gruppen af unge med handicap, hvis forældre tjener under medianindkomsten 44. For gruppen uden handicap er forskellen 21 procentpoint. Igen er det værd at bemærke, at gruppen af de unge med handicap, hvis forældre tjener over medianindkomsten, i højere grad gennemfører en ungdomsuddannelse end den gruppe uden handicap, hvis forældre tjener mindre end medianindkomsten 45. Den kompenserende effekt af forældrenes uddannelse, indkomst og beskæftigelsessituation er så stor, at velstillede unge med handicap klarer sig bedre end dårligstillede unge uden handicap Ligesom i de foregående analyser findes der altså, at forældrenes, beskæftigelsessituation og deres økonomiske ressourcer har en betydning. Men også deres uddannelse har en betydelig effekt. Alle tre kan i dette tilfælde, hvor der ses på gennemførelse af en ungdomsuddannelse, tilsyneladende kompensere for tilstedeværelsen af et handicap i et sådant omfang, at den bedst stillede gruppe med handicap kommer op på niveau med den dårligst stillede gruppe uden handicap. 44 Forskellen er signifikant på 0,001 niveau ved både bivariat og multivariat analyse (se afsnit 10.4) 45 Forskellen er signifikant (p=0,017) 63

Figur 7.11 Betydningen af forældrenes indkomst for, om en elev gennemfører en ungdomsuddannelse, opdelt på handicap eller ej 10 41% 59% indkomst under median (n=30132) 2 8 indkomst over median (n=31140) 6 4 indkomst under median (n=522) 35% 65% indkomst over median (n=416) Afsluttet ungdomsuddannelse Ikke afsluttet ungdomsuddannelse Også forældrenes civilstand har en betydning for, om en elev har gennemført en ungdomsuddannelse. Som det ses i Figur 7.12 gennemfører 15 procentpoint flere med gifte forældre end med ugifte forældre blandt elever med handicap 46. Dette er stort set det samme niveau som for gruppen uden handicap. I dette tilfælde kommer gruppen af elever med handicap, hvis forældre er gift, dog ikke helt op på niveau med gruppen af elever uden handicap, hvis forældre ikke er gift. Den kompenserende effekt af forældrenes civilstatus er derfor tilsyneladende ikke lige så stor som ved beskæftigelse, økonomi eller uddannelse 47. 46 Forskellen er signifikant på 0,001 niveau ved bivariat analyse og signifikant på 0,05 niveau ved kontrol for øvrige baggrundsvariable (se afsnit 10.4) 47 Forskellen mellem gruppen af unge med handicap, hvis forældre er gift, og gruppen uden handicap, hvis forældre ikke er gift er insignifikant 64

Figur 7.12 Betydningen af om forældrene er gift for, om en elev gennemfører en ungdomsuddannelse, opdelt på handicap eller ej 10 39% 61% 23% 77% 57% 43% 42% 58% forældre ikke gift (n=25477) begge forældre gift (n=33643) forældre ikke gift (n=444) begge forældre gift (n=464) Afsluttet ungdomsuddannelse Ikke afsluttet ungdomsuddannelse Endelig ses der i Figur 7.13 og Figur 7.14 på effekten af, hvor forældrene bor. Som det fremgår, er der både en positiv effekt af at bo i en større by og af at ens forældre bor i et landområde. I begge tilfælde er effekten 10 procentpoint for gruppen med handicap 48. I tilfældet af unge med handicap, der bor på landet, er gruppen dog ret lille, og andelene skal derfor tolkes forsigtigt 49. Effekterne af bopæl for gruppen uden handicap er også til stede, men de er noget mindre. Men der ser altså ud til, at forældrenes bopæl har en mindre betydning, og i ingen af tilfældene er det nok til at bringe gruppen med handicap op i nærheden af gruppen uden handicap. Effekterne af social baggrund og individspecifikke faktorer er altså noget højere end fundet i de tidligere stadier i uddannelsessystemet. Dette kan også ses i regressionstabellen i afsnit 10.4, hvor Nagelkerkes R 2, som er et mål for hvor stor betydning faktorerne har for at gennemføre en ungdomsuddannelse, har en værdi på 0,194. Dette indikerer, at social baggrund og individspecifikke faktorer har større betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse end de har for gennemførelse af de foregående stadier i skolesystemet. 48 Effekten af forældrene bor i en større by er signifikant på 0,01 niveau ved bivariat analyse men insignifikant ved kontrol for social baggrund 49 Forskellen er insignifikant 65

Figur 7.13 Betydningen af om forældrene bor i en større by for, om en elev gennemfører en ungdomsuddannelse, opdelt på handicap eller ej 10 3 26% 7 74% 52% 48% 42% 58% under 100.000 indbyggere (n=49199) over 100.000 indbyggere (n=9317) under 100.000 indbyggere (n=551) over 100.000 indbyggere (n=302) Afsluttet ungdomsuddannelse Ikke afsluttet ungdomsuddannelse Figur 7.14 Betydningen af om forældrene bor i et landområde for, om en elev gennemfører en ungdomsuddannelse, opdelt på handicap eller ej 10 31% 69% by (n=49939) landområde med under 500 indbyggere (n=9185) by (n=825) 4 6 landområde med under 500 indbyggere (n=85) Afsluttet ungdomsuddannelse Ikke afsluttet ungdomsuddannelse Når der ses på gennemførelse af ungdomsuddannelserne er det særligt forældrenes uddannelse, deres økonomi og deres beskæftigelsessituation, der har en kompenserende effekt for tilstedeværelsen af et handicap. Men også barnets køn har relativt stor betydning 66

8. Start på videregående uddannelse Resultaterne er foreløbige, da langt fra alle, der ender med at søge ind på en videregående uddannelse har gjort det Kortlægningen af årgang 1990s uddannelsesmønster slutter i denne omgang ved påbegyndelsen af de videregående uddannelser. Da data for påbegyndt uddannelse går til 2012, er årgangen således 22 år, og en ikke-ubetydelig andel vil være begyndt at søge ind på de videregående uddannelser. Det er dog sikkert, at det ikke er alle fra årgang 1990, der vil søge ind på en videregående uddannelse, som også har gjort det på nuværende tidspunkt, og analyserne i dette afsnit er derfor, i højere grad end de forudgående afsnit, et øjebliksbillede af, hvordan uddannelsesmønstrene er nu. Andelene blandt både unge med handicap og unge uden handicap, der tager en videregående uddannelse, vil med sikkerhed stige i løbet af de næste år. Andelen af hele årgangen, der søger ind på de videregående uddannelser, er vist i Figur 8.1. Som det ses, har 44% i gruppen uden handicap søgt ind på en videregående uddannelse, hvad enten det er en kort, en mellemlang eller en lang videregående uddannelse, eller bachelordelen på en lang videregående uddannelse. Gruppen af unge med handicap er stadig et stykke efter, og har påbegyndt en videregående uddannelse. Figur 8.1 Andel af hele årgang 1990, der har påbegyndt en videregående uddannelse 10 56% 44% (n=65082) (n=1190) Påbegyndt videregående uddannelse Ikke påbegyndt videregående uddannelse Figur 8.2 illustrerer, hvor mange af dem, der har gennemført en ungdomsuddannelse, som også har påbegyndt en videregående uddannelse. Forskellen mellem gruppen med handicap og gruppen uden handicap er på dette stadie i uddannelsessystemet altså på kun 6 67

procentpoint, hvilket kan indikere, at unge med handicap, som har formået at tage en ungdomsuddannelse, ikke er særligt langt efter deres jævnaldrende uden handicap. Figur 8.2 Andel med gennemført ungdomsuddannelse, der har påbegyndt en videregående uddannelse 10 33% 39% 67% 61% (n=43103) Påbegyndt videregående uddannelse (n=481) Ikke påbegyndt videregående uddannelse 8.1 TYPE AF VIDEREGÅENDE UDDANNELSE Deles de videregående uddannelser op på type 50, er der heller ikke markante forskelle i valget af videregående uddannelse mellem gruppen med handicap og gruppen uden handicap. Som det fremgår af Tabel 8.1 er andelen, der vælger en kort videregående uddannelse, stort set den samme for gruppen med handicap, som den er for sammenligningsgruppen. Også andelen, der vælger en mellemlang videregående uddannelse, er stort set den samme for gruppen med handicap, som den er for sammenligningsgruppen. Kun i forhold til at påbegynde en bacheloruddannelse er der en lille smule forskel på grupperne, idet 29% i gruppen uden handicap har påbegyndt en bacheloruddannelse, mens i gruppen med handicap har påbegyndt en sådan. Tendensen fra analysen af valg af ungdomsuddannelse, hvor der var relativt store forskelle mellem gruppen med handicap og gruppen uden handicap i deres valg af type af ungdomsuddannelse, findes altså ikke her. 50 Andelen, der har påbegyndt en lang videregående uddannelse er så lille, at den ikke alle steder vil være rapporteret, når der ses på de enkelte typer af videregående uddannelse 68

Tabel 8.1 Type af påbegyndt videregående uddannelse, opdelt på handicap N (med handicap): 469 N (uden handicap): 42.556 Kort videregående 1 1 Mellemlang videregående 22% Bachelor 38% 36% Lang videregående 2% 1% Tendensen til, at unge med handicap begynder senere på deres uddannelse findes også, når der ses på videregående uddannelser. Som det er illustreret i Figur 8.3 til Figur 8.5, begynder en større del af gruppen uden handicap en videregående uddannelse senest i 2010 end tilfældet er for gruppen med handicap. Forskellene mellem grupperne med og uden handicap er dog generelt små. Ses der først på, hvornår de to grupper påbegynder en kort videregående uddannelse, ses det i Figur 8.3, at gruppen af unge med handicap henter en smule ind på gruppen af unge uden handicap i 2011, og starttidspunktet for gruppen med handicap er stort set identisk med gruppen uden handicap. Dog er det vigtigt at huske på, at gruppen med handicap, der har påbegyndt en kort videregående uddannelse, er meget lille, og de viste andele derfor er behæftet med stor usikkerhed. Figur 8.3 År for påbegyndt kort videregående uddannelse 10 32% 33% 35% 4 21% 9% 6% (n=4251) (n=48) 2009 eller før 2010 2011 2012 For de mellemlange videregående uddannelser (Figur 8.4), og for bacheloruddannelserne (Figur 8.5) er forskellene i startår også små. Ses der på andelen, der har påbegyndt en videregående uddannelse senest i 2011, er forskellene henholdsvis 3 og 4 procentpoint på de mellemlange videregående uddannelser og på bacheloruddannelserne. 69

De unge med handicap begynder at ligne de unge uden handicap De unge med handicap, der har klaret sig gennem en ungdomsuddannelse, kommer altså næsten lige så hurtigt ind på de videregående uddannelser, som deres jævnaldrende uden handicap. Dette kunne være en indikator på, at de unge med handicap, der har klaret sig igennem til dette stadie i uddannelsessystemet, begynder at ligne gruppen uden handicap mere end tidligere. Dette kunne indikere, at deres handicap, af ukendte årsager, har relativt lille betydning for deres præstationer i skolesystemet, eller at de er i stand til at kompensere for tilstedeværelsen af deres handicap i et sådant omfang, at de kan klare sig på lige fod med unge uden handicap. Igen er det dog vigtigt at huske på, at datamaterialet kun strækker sig til 2012, og at billedet derfor kan ændre sig, hvis der ses på mønstre i ansøgningerne til de videregående uddannelser om nogle år. Figur 8.4 År for påbegyndt mellemlang videregående uddannelse 10 36% 39% 35% 37% 22% 2 7% 4% (n=10518) (n=103) 2009 eller før 2010 2011 2012 Figur 8.5 År for påbegyndt bacheloruddannelse 10 24% 28% 38% 4 3 27% 9% 5% (n=16066) (n=166) 2009 eller før 2010 2011 2012 70

Lidt færre unge med handicap har påbegyndt en videregående uddannelse, og de starter også en smule senere. Forskellene er dog ikke så store, som der er set på andre stadier i uddannelsessystemet. 8.2 BETYDNINGEN AF KØN ETNICITET OG SOCIAL BAGGRUND Igen vendes blikket til slut i kapitlet mod betydningen af de unges køn, etnicitet samt sociale baggrund. I det følgende ses kun på gruppen, der har gennemført en ungdomsuddannelse, og det er således betydningen af individkarakteristika og social baggrund for, om den unge tager skridtet fra ungdomsuddannelsen og ind på en videregående uddannelse, der illustreres i det følgende. 8.2.1 Betydningen af køn og etnicitet Ligesom det blev fundet ved analysen af afsluttet ungdomsuddannelse, er kvinderne foran mændene, når det drejer sig om at søge ind på de videregående uddannelser. Særligt for gruppen uden handicap, hvor 16 procentpoint flere kvinder end mænd har søgt ind på en videregående uddannelse. For gruppen med handicap er også en effekt, om end den er lidt mindre 51. Så selvom det kunne tyde på, at gruppen med handicap begynder at ligne gruppen uden handicap, er der altså stadig forskelle, og det kunne tyde på, at tilstedeværelsen af et handicap neutraliserer effekten af køn. Det skal også bemærkes, at andelen med handicap, hvad enten det er mænd eller kvinder, der påbegynder en videregående uddannelse, er på niveau med andelen af mænd uden handicap, der påbegynder en videregående uddannelse. Dette er ikke umiddelbart, hvad man ville forvente, og resultat kan være en effekt af tidspunktet for analysen. 51 Effekten er insignifikant ved både bivariat analyse men signifikant på 0,05 niveau ved kontrol for tredjevariable (se afsnit 10.5) 71

Figur 8.6 Betydningen af køn for, om en elev påbegynder en videregående uddannelse, opdelt på handicap eller ej 10 42% 26% 41% 36% 58% 74% 59% 64% mand (n=20351) kvinde (n=22752) mand (n=304) kvinde (n=177) Påbegyndt videregående uddannelse Ikke påbegyndt videregående uddannelse Effekten af elevens etniske oprindelse gør sig også gældende for både gruppen med handicap og gruppen uden handicap. Dog er det gruppen med ikke-vestlig oprindelse, der i størst omfang har søgt ind på de videregående uddannelser. For gruppen uden handicap er forskellen således 11 procentpoint. I gruppen med handicap er forskellen 16 procentpoint. Gruppen af unge med handicap med ikkevestlig oprindelse er dog meget lille, og den viste andel skal altså tages med et forbehold 52. Figur 8.7 Betydningen af etnisk oprindelse for, om en elev påbegynder en videregående uddannelse, opdelt på handicap eller ej 10 34% 66% 23% 77% 41% 59% vestlig oprindelse (n=39682) ikke-vestlig oprindelse (n=2767) vestlig oprindelse (n=441) ikke-vestlig oprindelse (n=40) Påbegyndt videregående uddannelse Ikke påbegyndt videregående uddannelse 52 Forskellen er dog signifikant på 0,05 niveau ved bivariat analyse, men bliver insignifikant ved multivariat analyse (se afsnit 10.5) 72

8.2.2 Betydningen af social baggrund I det følgende vendes blikket mod elevens sociale baggrund, og vi ser på, hvilken betydning karakteristika ved forældrene har for, om eleven søger videre ind på en videregående uddannelse. Som det tidligere er fundet, er der en relativt stor effekt af forældrenes uddannelsesniveau på, hvor langt den unge kommer i uddannelsessystemet. Som det fremgår af Figur 8.8 er betydninge af forældrenes uddannelsesniveau også betydelig i forhold til søgningen til de videregående uddannelser. Forskellen mellem gruppen med handicap, som har mindst en forælder med en videregående uddannelse, og gruppen med handicap, der ikke har nogen forældre med en videregående uddannelse, er hele 31 procentpoint 53. 73% i gruppen med handicap, som har mindst en forælder med en videregående uddannelse, er også selv søgt ind på en videregående uddannelse, hvilket også er noget højere end gruppen uden handicap, som ikke har en forælder med en videregående uddannelse, og faktisk på niveau med gruppen uden handicap, som har mindst en forælder med en videregående uddannelse 54. Det kan altså se ud som om, at forældrenes uddannelse næsten fuldt ud kompenserer for det at have et handicap. Figur 8.8 Betydningen af forældrenes uddannelse for, om en elev påbegynder en videregående uddannelse, opdelt på handicap eller ej 10 44% 56% 23% 77% 58% 42% 27% 73% ingen forælder med VU (n=18555) mindst en forælder med VU (n=21166) ingen forælder med VU (n=178) mindst en forælder med VU (n=254) Påbegyndt videregående uddannelse Ikke påbegyndt videregående uddannelse Til gengæld ser der ikke ud til at være nogen nævneværdig effekt af forældrenes beskæftigelsessituation. Både for gruppen af unge med 53 Forskellen er signifikant på 0,001 niveau ved både bivariat og multivariat kontrol (se afsnit 10.5) 54 Forskellen mellem de to grupper er insignifikant 73

handicap og for sammenligningsgruppen, er andelen, der har påbegyndt en videregående uddannelse, stort set den samme inden for de to grupper. Der er således ikke noget, der for alvor tyder på, at forældrenes beskæftigelsessituation virker kompenserende for at have et handicap, når det handler om søgning til de videregående uddannelser 55. Den effekt, der blev fundet, af forældrenes beskæftigelsessituation i analyserne af andre stadier i uddannelsessystemet genfindes altså i noget mindre omfang i dette tilfælde. Figur 8.9 Betydningen af forældrenes beskæftigelsessituation for, om en elev påbegynder en videregående uddannelse, opdelt på handicap eller ej 10 38% 32% 37% 41% 62% 68% 63% 59% mindst en forælder ikke beskæftiget (n=8198) begge forældre beskæftiget (n=32233) mindst en forælder ikke beskæftiget (n=126) begge forældre beskæftiget (n=324) Påbegyndt videregående uddannelse Ikke påbegyndt videregående uddannelse Der er ikke nær så stor effekt af forældrenes beskæftigelse og indkomst som fundet på tidligere stadier Heller ikke forældrenes indkomst ser ud til at have så større betydning for gruppen med handicap, som der tidligere er fundet. For sammenligningsgruppen ses der i Figur 8.10 en forskel mellem grupperne, hvis forældre har en indkomst henholdsvis over eller under medianindkomsten på 12 procentpoint, men for gruppen med handicap findes en tilsvarende forskel på 8 procentpoint. Og en så lille forskel skal tolkes forsigtigt 56. Ligesom med beskæftigelse, som beskrevet lige ovenfor, er effekten for indkomst altså også noget mindre her, end den, der blev fundet, på tidligere uddannelsesstadier. 55 Effekten er insignifikant ved bivariat analyse, men bliver signifikant på 0,05 niveau ved multivariat kontrol (se kapitel 10.5) 56 Effekten er signifikant på 0,10 niveau ved bivariat analyse og insignifikant efter kontrol for øvrige baggrundsvariable (se kapitel 10.5) 74

Figur 8.10 Betydningen af forældrenes indkomst for, om en elev påbegynder en videregående uddannelse, opdelt på handicap eller ej 10 4 6 28% 72% 44% 56% 36% 64% indkomst under median (n=17849) indkomst over median (n=24967) indkomst under median (n=207) indkomst over median (n=270) Påbegyndt videregående uddannelse Ikke påbegyndt videregående uddannelse Figur 8.11 viser effekten af, om forældrene er gift for, om den unge har søgt ind på en videregående uddannelse. Som det fremgår, findes der en effekt for både sammenligningsgruppen og for gruppen med handicap. For gruppen med handicap har 64% af dem, hvis forældre er gift, søgt ind på en videregående uddannelse mod kun af dem, hvis forældre ikke er gift. Forskellen på 14 procentpoint 57 bringer dermed næsten gruppen med handicap, hvis forældre er gift, op på niveau med gruppen uden handicap, hvis forældre er gift 58, og et stabilt hjem virker altså til, modsat økonomiske ressourcer i hjemmet, at være kompenserende for tilstedeværelsen af et handicap, når det handler om at påbegynde en videregående uddannelse. 57 Forskellen mellem de to handicapgrupper er signifikant på 0,10 niveau ved bivariat analyse og signifikant på 0,05 niveau ved kontrol for øvrige baggrundsvariable 58 Forskellen mellem de unge med handicap, hvis forældre er gift, og gruppen uden handicap, hvis forældre er gift er insignifikant (p=0,095) 75

Figur 8.11 Betydningen af om forældrene er gift for, om en elev påbegynder en videregående uddannelse, opdelt på handicap eller ej 10 37% 31% 45% 36% 63% 69% 55% 64% forældre ikke gift (n=15496) begge forældre gift (n=26028) forældre ikke gift (n=191) begge forældre gift (n=269) Påbegyndt videregående uddannelse Ikke påbegyndt videregående uddannelse Til slut analyseres betydningen af, hvor forældrene bor. Ses er først på, om forældrene bor i en større by, er der en lille positiv effekt på 5 procentpoint for gruppen uden handicap af, at forældrene bor i en større by. For gruppen med handicap er betydningen noget større. Som det fremgår af Figur 8.12, har 53% i gruppen med handicap, hvis forældre ikke bor i en større by, påbegyndt en videregående uddannelse mod 71% med handicap, hvis forældre bor i en større by 59. Det kunne derfor tyde på, at det at være tæt på de videregående uddannelser kan være medvirkende til at gøre det lettere for unge med handicap at påbegynde en videregående uddannelse. Et andet forhold kan være den fordel, der er forbundet med at have ens forældre til at bo forholdsvis tæt på en selv, hvis den unge med handicap er flyttet i egen bolig. Værd at bemærke er det, at gruppen af unge med handicap, hvis forældre bor i en større by, påbegynder en videregående uddannelse i praktisk taget samme omfang som gruppen af unge uden handicap, hvis forældre bor i en større by. Igen kan det dog ikke udelukkes, at dette er en effekt af tidspunktet for undersøgelsen, og at flere unge med handicap, der skal flytte for at starte på en videregående uddannelse, vil gøre dette, når de er blevet en smule ældre. Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at effekten af forældrenes bopæl bringer gruppen med handicap, hvis 59 Forskellen er signifikant på 0,001 niveau ved bivariat analyse og signifikant på 0,01 niveau efter kontrol for baggrundsvariable (se kapitel 10.5) 76

Den geografiske afstand til de videregående uddannelser kan have betydning for søgningen blandt unge med handicap forældre bor i en større by, op på niveau med gruppen uden handicap, hvis forældre bor i en større by 60. Ses der omvendt på effekten af, at forældrene bor i et landområde, findes en lille negativ effekt. Således har 3 procentpoint færre i gruppen uden handicap påbegyndt en videregående uddannelse, hvis deres forældre bor på landet. For gruppen med handicap er det tilsvarende tal 15 procentpoint, hvilket dog skal tolkes med et stort forbehold 61. De fundne andele her kan altså igen tages som et udtryk for, at afstanden til de videregående uddannelser måske har en betydning for, om de unge søger ind på dem. Der sociale baggrund har altså relativt stor betydning, hvilket også kan ses i regressionstabellen i kapitel 10.5. Her ses det, at Nagelkerkes R 2 er 0,190, og dermed er forklaringskraften af sociale baggrundsfaktorer og individspecifikke faktorer på højde med den for afsluttet ungdomsuddannelse og noget højere end de øvrige stadier i uddannelsessystemet. Figur 8.12 Betydningen af om forældrene bor i en større by for, om en elev påbegynder en videregående uddannelse, opdelt på handicap eller ej 10 34% 29% 66% 71% 47% 53% 29% 71% under 100.000 indbyggere (n=34253) over 100.000 indbyggere (n=6922) under 100.000 indbyggere (n=266) over 100.000 indbyggere (n=174) Påbegyndt videregående uddannelse Ikke påbegyndt videregående uddannelse 60 Forskellen er insignifikant 61 Forskellen er insignifikant 77

Figur 8.13 Betydningen af om forældrene bor i et landområde for, om en elev påbegynder en videregående uddannelse, opdelt på handicap eller ej 10 33% 36% 38% 67% 64% 62% 53% 47% by (n=34601) landområde med under 500 indbyggere (n=6931) by (n=412) landområde med under 500 indbyggere (n=51) Påbegyndt videregående uddannelse Ikke påbegyndt videregående uddannelse Det er særligt forældrenes uddannelsesniveau, og om de bor i en større by, der har betydning for, om de unge med handicap søger ind på en videregående uddannelse. At mindst en forælder har en videregående uddannelse kan bringe gruppen med handicap op på næsten samme niveau som den gruppe uden handicap, som har mindst en forælder med en videregående uddannelse. Og der er ikke forskel på andelen med og uden handicap, når der ses på grupper, hvis forældre bor i en større by. 78

9. Metode I dette hovedkapitel redegøres i detaljer for undersøgelsens fremgangsmåde og metode. Det første delafsnit behandler det omfattende arbejde med at etablere en repræsentativ stikprøve af unge med handicap, som blev gennemført i 2009. Da denne proces, som nævnt i indledningen, ikke har ændret sig siden 2009, vil dette afsnit være en gentagelse af afsnittet fra den gang. I det andet afsnit præsenteres 2014-undersøgelsens datagrundlag og metode. 9.1 ETABLERING AF STIKPRØVEN Der findes i Danmark ingen fyldestgørende central registrering af personer med funktionsnedsættelse. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i de enkelte kommuner registrerer i de enkelte tilfælde eventuelle konstaterede funktionsnedsættelser i den enkeltes PPR-journal. Det er således nødvendigt at gennemgå hver enkelt journal for at fastlægge eventuelle funktionsnedsættelser. For at muliggøre en sådan gennemgang blev det i samarbejde med opdragsgiver fastlagt at afgrænse gennemgangen til børn født i 1990. Denne årgang er den senest mulige årgang, som kan følges gennem uddannelsessystemet indtil ungdomsuddannelsesniveau, og hvor journalerne endnu findes i kommunen. De følgende delafsnit beskriver processen fra det gennemførte pilotprojekt i Århus Kommune til journalgennemgangen i 12 repræsentativt udvalgte kommuner og redegør i detaljer for fremgangsmåden i forhold til den systematiske gennemgang af PPR-journalerne. 9.1.1 Pilotprojekt i Århus Kommune For at afprøve den praktiske gennemførelse af journalgennemgangen samt sikre fastlæggelsen af en metodisk sikker fremgangsmåde herfor blev der i første omgang iværksat et pilotprojekt i Århus Kommune. Registreringen i Århus Kommune foregik i to trin. Først modtog Capacent en elektronisk liste med alle børn fra årgang 1990, der på et tidspunkt havde været i berøring med PPR i Århus Kommune. Listen bestod af 1.404 navne og CPR-numre. Med hjælp fra UU-vejleder Torkil Würtz blev de børn, der har gået i specialskole eller specialklasse, kategoriseret med typen af funktionsnedsættelse. På denne måde blev 112 børn kategoriseret. Tilbage var primært de enkeltintegrerede børn. For at registrere og kategorisere dem var det nødvendigt at gennemgå samtlige 1.180 79

Kommune sagsmapper med oplysninger om de børn, der på et tidspunkt i deres skoleforløb havde været i berøring med PPR. Årsagen til, at 1.404 børn er registreret elektronisk, mens der "kun" findes sagsmapper på 1.180 børn, er ifølge Århus Kommune formentlig, at der ikke findes sagsmapper på de børn, der kun har været i berøring med PPR i forbindelse med kollektiv "behandling" og rådgivning i klassen, f.eks. efter et dødsfald, en trafikulykke eller lignende. Forskellen skønnes derfor ikke at have betydning for validiteten af de indsamlede data. Kategoriseringen blev foretaget af fem medarbejdere fra det daværende Capacent, som både på forhånd og undervejs drøftede de enkelte kategorier. Ud over at "krydse af", om personerne faldt inden for en eller flere af de typer af funktionsnedsættelse, som er inkluderet i undersøgelsen, er der i langt de fleste tilfælde noteret supplerende oplysninger fra journalen/sagsmappen, som uddyber typen og graden af handicap (f.eks. om en motorisk med et motorisk handicap har spastisk lammelse eller "blot" motorisk underudviklet). 9.1.2 Repræsentativt udvalgte kommuner For at tilvejebringe et solidt og repræsentativt datagrundlag blev 12 kommuner i Danmark udvalgt med henblik på gennemgangen af PPRjournaler for årgang 1990. De 12 kommuner blev udvalgt med henblik på at sikre så stor variation som muligt på udvalgte kommunale baggrundskarakteristika såsom størrelse, urbanisering og geografi. Denne fremgangsmåde blev valgt, da et sådant design er ideelt til vise, hvad der på individniveau har betydning for uddannelsesresultater og - mønstre uagtet hvilken kommune den enkelte er bosiddende i. Tabellen herunder viser resultatet af gennemgangen i kommunerne: Antal indbyggere født i 1990* Antal personer med handicap i pct. af antal indbyggere født i 1990 Antal registrerede i pct. af antal indbyggere født i 1990 Frederikssund 577 8,3% 29,1% Gentofte 850 5,8% 12,1% Guldborgsund 828 8,2% 33,3% Hjørring 934 7,8% 25,3% Ikast-Brande 553 5,8% 23,7% København 3.662 10, 30,3% Næstved 1.012 7,8% 27,5% Odense 2.123 6,7% 19,1% Silkeborg 1.165 7,6% 31,6% Aabenraa 893 6,6% 35,2% Aalborg 2.244 2,2% 6,8% Århus 3.337 9,6% 32,1% I ALT 18.178 7,6% 25,4% 80

I de 12 kommuner blev der i alt gennemgået 6.124 sager (tale- høre eller/og PPR-sager) således svarende til hver tredje elev i en årgang og der blev på den baggrund foretaget 4.613 registreringer af handicap, indlæringsvanskeligheder eller AKT-problemstillinger, svarende til 25,4% af en årgang. De ca. 1.500 sager, som er gennemgået uden efterfølgende registrering ud over sagen skyldes de "bagatelgrænser", som blev anlagt fra begyndelsen (f.eks. bekymrede forældres henvendelser, indstillinger og udredninger, som ikke fører til kompensationer/støtte; udtaleproblemer, som afhjælpes i førskolealderen; krisehjælp til en hel klasse; problemstillinger, som løses hurtigt, og sagen lukkes osv.). 9.1.3 Systematisk gennemgang af PPR-journaler I forbindelse med journalgennemgangen er målgruppen afgrænset på følgende måde: Personen er født i 1990. Personen har en funktionsnedsættelse, der har medført et behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i skoletiden, f.eks. motorisk træning, taleundervisning, specialpædagogisk rådgivning, personlig assistance, særlige undervisningsmaterialer eller tekniske hjælpemidler. Den pågældendes funktionsnedsættelse er dokumenteret i form af en medicinsk diagnose, pædagogisk-psykologisk vurdering eller lignende. Afgrænsning af målgruppen og definition af forskellige typer af funktionsnedsættelser er drøftet og afklaret i samarbejde med en række aktører, herunder Undervisningsministeriet, Janne Lindelof (CVU Syd), repræsentanter for PPR, UU og Børn og Ungelægeordningen i Århus Kommune samt PPR i Silkeborg Kommune. Der skelnes i undersøgelsen mellem følgende otte typer af funktionsnedsættelser: Motorisk handicap Senhjerneskadede Udviklingsforstyrrelse Synshandicap Hørehandicap Tale-, sprog- og læsehandicap Epilepsi Andet. 81

Tabellen nedenfor viser i detaljer, hvilke funktionsnedsættelser, der er kategoriseret i de forskellige overordnede kategorier. Motorisk handicap Cerebral Parese Skoliose Øvrige Øvrige (fortsat) Cerebral Parese Spastisk * lammelse/ spasticitet Skoliose Skæv ryg Logg Calve Perthes sygdom (nedbrydning af hofte) Neurofibromatosis von Recklinghausen (arvelig genfejl) Noonan syndrom Slidgigt Leddegigt Hofteskred Hypermobilitet Ataksi Benytter kørestol Benytter rolator Har protese Blød muskulatur Svære balanceproblemer Motoriske vanskeligheder (f.eks. finmotoriske, grovmotoriske, sansemotoriske, visuomotoriske, psykomotoriske vanskeligheder osv.) Rygmarvsbrok Manglende førlighed Fod-/hånddefekt Cri du Chat syndrom Lammelse i dele af kroppen Tuberøs sclerose Williams syndrom Dværgvækst Osteoporose Klumpfødder Dysdiadokokinese Manglende/inaktiv arm Motorisk handicap, uspecificeret Senhjerneskadede Kranietraumer (f.eks. trafikofre) Svulst på lillehjernen Hjerneskade forårsaget af epilepsi Hjerneblødning (apopleksi) Erhvervet hjerneskade Udviklingsforstyrrelse ADHD ADHD DAMP MBD Hyperaktivitet på organisk grundlag Hyperkinetisk syndrom Under Ritalinbehandling Tourettes syndrom Gennemgribende udviklingsforstyrrelse Autisme Spektrum Forstyrrelse / autisme Aspergers Infantil autisme Atypisk autisme Gennemgribende udviklingsforstyrrelse Personlighedsforstyrrelse Borderline Dyssocial personlighedsforstyrrelse OCD / tvangstanker Narcissistisk personlighedsforstyrrelse Skizofreni Psykose / paranoid psykose Dysthymi Øvrige Udviklingsforstyrrelse, uspecificeret Psykisk handicappet Wilsons sygdom Neurofibromatosis von Recklinghausen (se også motorisk handicap) Noonan syndrom (se også motorisk handicap) Synshandicap 82

Blind Blind Blind (kan skelne lys og mørke) Retinitis Pigmentosa (RP) Lebers kongenitale amaurose, medfødt cortical blindhed Nedsat syn (synsrest på 6/18 eller derunder) Svagtsynet Cortical synsnedsættelse Synsvanskeligheder Blind på det ene øje Kikkertsyn Øvrige Øjensygdom Lysfølsomhed Kraftig skelen Retinoblastom Dårlig øjenmotorik Synshandicap, uspecificeret Hørehandicap Døv Nedsat hørelse Døv Nedsat hørelse / hørehæmmet Tunghør Konduktivt høretab Perceptivt høretab Bruger høreapparat / teleslynge Døv på det ene øre Tale-, sprog- og læsehandicap Stammen Tale- og sproghandicap Specifikke sproglige indlæringsvanskeligheder Udtalevanskeligheder / fonologiske vanskeligheder (svære) Dysfasi Snøvl Talepædagog (længerevarende) Ganespalte(-opereret) Sproglig retardering Hæs stemme Kæbe-, tunge- og halsspændinger Tavse dage Dysleksi Dysleksi Ordblindhed Øvrige Tale-, sprog- og læsehandicap, uspecificeret Epilepsi Andet Trafikoffer (multihandicappet) PTSD Encoprese (afføringsinkontinens) / inkontinens Føllings sygdom Knoglesygdom Længerevarende indlæggelse (f.eks. pga. leversygdom/- transplantation, hjertefejl, kræft) Dravet syndrom Alkoholskadet Myksødem Svær astma og allergi Kromosomanormali i 47-xyy Medfødt fordøjelsesproblem Prurigo nodularis Hyde Cohen syndrom Psykisk lammelse Blødersygdom Schønlein Hennoch Purpura Immunforsvarsdefekt Meningitis Cystisk Fibrose Udefineret kronisk sygdom 83

Hertil kommer yderligere to kategorier, der er medtaget som "kontrolgrupper", nemlig unge med faglige/indlæringsmæssige vanskeligheder og unge med problemer i forhold til adfærd, kontakt og trivsel (AKT). Unge, der alene er inkluderet i disse kategorier, regnes i undersøgelsen ikke som en del af gruppen af unge med handicap, men de indgår af følgende grunde i den samlede stikprøve: Kategoriseringen er baseret på et skøn i forhold til hver eneste journal. Især i forhold til personer med tale-, sprog- og læsevanskeligheder, synsvanskeligheder og hørevanskeligheder er det nødvendigt i hvert enkelt tilfælde at vurdere, om funktionsnedsættelsen er af en sådan karakter, at der er tale om et handicap. Kategoriseringen er således baseret på et dobbelt skøn. Først har en professionel (f.eks. psykolog, læge eller talepædagog) vurderet det enkelte barn og skrevet en diagnose, pædagogisk-psykologisk vurdering eller lignende. Herefter har medarbejderne fra det daværende Capacent foretaget en kategorisering på baggrund af de skriftlige kilder. Dette dobbelte skøn er naturligvis en kilde til "måleusikkerhed". Der kompenseres imidlertid for usikkerheden, dels via ensartet kategoriseringspraksis i kommunerne (personbåret af en lille kreds), dels ved en efterfølgende gennemgang, vurdering og validering af de registrerede databeskrivelser. Efter aftale med opdragsgiver er datasættet efterfølgende genkodet med henblik på i videst muligt omfang at klassificere de unge med handicap efter primært handicap. De resterende, der ikke med rimelighed kan placeres i en enkelt kategori, er herefter kodet i kategorien "Flerhandicap" således, at der opnås en gensidigt udelukkende opdeling mellem handicapgrupperne. Desuden er personer med alvorlige kognitive handicap (psykisk udviklingshæmmede og Downs syndrom) efterfølgende udtaget, idet de vurderes at falde uden for undersøgelsens handicapdefinition. Antallet af registreringer fordelt på kategorier fremgår af rapportens kapitel 3 ovenfor. 9.2 METODE OG DATA Dette afsnit redegør for den data, der er anvendt i 2014 i de analyser, der er præsenteret i kapitlerne 4-8. Modsat undersøgelsen i 2009 bygger analyserne her udelukkende på registerdata fra Danmarks Statistik koblet med den gruppe af unge med handicap, som blev identificeret i forbindelse med udarbejdelse af rapporten fra 2009. 84

Dengang blev brugt en flerhed af tilgange. Ud over registerdata, byggede undersøgelsen dengang blandt andet på data fra surveys foretaget blandt unge med og uden handicap og personlige interviews. Denne flerhed af tilgange gav en sikkerhed for, at den statistiske undersøgelse gav et retvisende billede af situationen for de unge med handicap situation med gruppen af unge uden handicap om end den tidsmæssige forskel mellem registerdata, som oftest var fra 2007, og surveydata, som var fra sommeren 2009, viste, at de unge med handicap med tiden mindskede den forskel der var mellem dem og sammenligningsgruppen. Dog ikke mere end, at de forskelle, der blev fundet, ved registerundersøgelsen stadig gjorde sig gældende. Der er således grund til at tro, at den her benyttede metode, hvor der kun bruges registerdata vil give et retvisende billede uddannelsessituationen for de unge med handicap. Dog er det vigtigt at huske på, at det, især når der ses på afsluttede ungdomsuddannelser og starten på de videregående uddannelser, er tale om et øjebliksbillede. Og det forhold, at de unge med handicap er længere om at komme gennem uddannelsessystemet betyder, at der kan være grund til at forvente, at de med tiden vil hale en smule ind på sammenligningsgruppen. 9.2.1 Datagrundlag Data, som ligger til grund for rapportens analyser stammer således fra to kilder. Den ene er identifikationen af den gruppe af unge med handicap, som blev foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten fra 2009. Som beskrevet i kapitel 3 er der dog taget højde for døde og udvandrerede, som er pillet ud af stikprøven. CPRnumrene fra de unge med handicap blev efterfølgende beriget hos Danmarks Statistik hvilket gjorde det muligt at koble dem til data om deres uddannelsesforløb, sociale baggrund med mere. Den anden datakilde udgøres således af registerdata modtaget fra Danmarks Statistik og analyseret via Epinions forskeradgang. Herfra er modtaget populationsdata for den samlede årgang født i 1990. Denne inkluderer altså både de identificerede unge med handicap samt den øvrige del af befolkningen, der er født i 1990. Da gruppen med et identificeret handicap er en stikprøve, mens den øvrige gruppe udgøres af resten af årgang 1990 vil der være nogle i sammenligningsgruppen, som har et handicap. Det betyder, at de fundne forskelle mellem gruppen med handicap, og sammenligningsgruppen underdrives en lille smule. Men dette betyder, at analyserne her skal betragtes som konservative tests i den forstand, at forskellene mellem gruppen med handicap og en gruppe helt uden handicap vil være en smule større, end den der er illustreret 85

i kapitel 4-8 da tilstedeværelsen af unge med handicap i sammenligningsgruppen trækker dens præstationer en smule i retning mod præstationerne for handicapgruppen. Betydningen af dette blev undersøgt i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten fra 2009, hvor der blev foretaget en robusthedstest ved at sammenligne præstationerne af de unge med handicap med en gruppe, der kun blev udgjort af unge fra de 12 kommuner, hvor de unge med handicap boede. Denne analyse gav ikke anledning til bemærkninger. Det forventes derfor heller ikke, at have nogen betydning for de substantielle konklusioner og de fundne resultater i nærværende undersøgelse. Datakilder fra Danmarks Statistik For den samlede population og deres biologiske forældre er der anvendt data fra en række forskellige registre. Det drejer sig om data om børnenes uddannelsesvej, børnenes sociale baggrund og forældrenes karakteristika. Der er anvendt data fra: Befolkning 2013 (BEF) Byadresser 2012 (KMS data) Det Komprimerede elevregister 2012 (KOET) Døde i Danmark 2012 (DOD) Familieforhold 2013 (FAM) Folkeskolekarakterer 2012 (UDFK) Historiske vandringer 2012 (VNDS) Indkomst 2011 (INDH) Karaktergennemsnit for afsluttede uddannelser 2011 (UDG) Uddannelsesregistret 2012 (UDDA) Data fra disse forskellige kilder, og fra identifikationen af gruppen af unge med handicap, er efter en omfattende omstrukturering og validering blevet sammenkoblet med henblik på at skabe et sammenhængende datasæt, der samler de forskellige oplysninger for den enkelte unge. Dette arbejde har muliggjort de efterfølgende analyser af en række sammenhænge og forskelle mellem uddannelsesmønstre og -resultater for de unge med og uden handicap i årgang 1990, under inddragelse af sociale baggrundsfaktorer m.v. 86

10. Appendiks I dette kapitel rapporteres analyserne, der estimerer effekten af individspecifikke faktorer og social baggrund på elevernes præstationer i uddannelsessystemet. I alle tilfælde er der brugt binær logistisk regression, og alle variable er medtaget på samme tid. Den afhængige variabel er dikotom: eleven har gennemført/påbegyndt eller eleven har ikke gennemført/påbegyndt. At falde ud af uddannelsessystemet, altså eksempelvis ikke at have gennemført 9. klasse eller ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse, er referencekategorien, og at fortsætte i uddannelsessystemet, eksempelvis gennemføre 9. klasse eller påbegynde en ungdomsuddannelse er den anden mulige kategori. I alle tilfælde ses der kun på gruppen med handicap, og ligesom det er beskrevet i de relevante afsnit, ses der i analyserne kun på gruppen, der har gennemført det forrige trin i uddannelsessystemet. 10.1 GENNEMFØRT 9. KLASSE Tabel 10.1 viser regressionskoefficienterne for individspecifikke faktorer og sociale baggrundsfaktorer for sandsynligheden for at gennemføre 9. klasse. Tabel 10.1 Logistiske regressionskoefficienter for sandsynligheden for at gennemføre grundskolen Gennemført grundskolen (nej/ja) Koefficient (B) Pige 0,510 + Ikke-vestlig oprindelse 0,435 Mindst en forælder med VU 0,514 + Forældres indkomst over median 0,849** Forældre gift 0,369 Begge forældre beskæftiget -0,089 Forældre bor i en større by -0,044 Konstant 1,418*** Nagelkerkes R 2 0,067 N 959 Note: referencekategorierne er: dreng, vestlig oprindelse, ingen forælder med videregående uddannelse, indkomst under medianindkomsten, forældre ikke gift, mindst en forælder ikke beskæftiget, forældre bor i by med under 100.000 indbyggere. + signifikant på 0,10 niveau; *signifikant på 0,05 niveau; ** signifikant på 0,01 niveau; ***signifikant på 0,001 niveau 87

10.2 TAGET FSA Tabel 10.2 rapporterer effekterne af individspecifikke faktorer og sociale baggrundsfaktorer for sandsynligheden for at tage folkeskolens afgangsprøve, forudsat man har gennemført 9. klasse. Tabel 10.2 Logistiske regressionskoefficienter for sandsynligheden for at tage FSA Taget FSA (nej/ja) Koefficient (B) Pige -0,076 Ikke-vestlig oprindelse 0,214 Mindst en forælder med VU -0,069 Forældres indkomst over median 0,733** Forældre gift 0,119 Begge forældre beskæftiget 0,240 Forældre bor i en større by 0,475* Konstant 1,043*** Nagelkerkes R 2 0,053 N 868 Note: referencekategorierne er: dreng, vestlig oprindelse, ingen forælder med videregående uddannelse, indkomst under medianindkomsten, forældre ikke gift, mindst en forælder ikke beskæftiget, forældre bor i by med under 100.000 indbyggere. + signifikant på 0,10 niveau; *signifikant på 0,05 niveau; ** signifikant på 0,01 niveau; ***signifikant på 0,001 niveau 10.3 PÅBEGYNDT UNGDOMSUDDANNELSE Tabel 10.3 viser effekterne af individspecifikke faktorer og sociale baggrundsfaktorer for sandsynligheden for at påbegynde en ungdomsuddannelse, givet at man har taget 9. klasse. Tabel 10.3 Logistiske regressionskoefficienter for sandsynligheden for at påbegynde en ungdomsuddannelse Påbegyndt ungdomsuddannelse (nej/ja) Koefficient (B) Pige -0,252 Ikke-vestlig oprindelse 0,201 Mindst en forælder med VU -0,061 Forældres indkomst over median 0,748*** Forældre gift 0,559** Begge forældre beskæftiget 0,316 + Forældre bor i en større by 0,136 Konstant 0,290 + Nagelkerkes R 2 0,091 N 904 Note: referencekategorierne er: dreng, vestlig oprindelse, ingen forælder med videregående uddannelse, indkomst under medianindkomsten, forældre ikke gift, mindst en forælder ikke beskæftiget, forældre bor i by med under 100.000 indbyggere. + signifikant på 0,10 niveau; *signifikant på 0,05 niveau; ** signifikant på 0,01 niveau; ***signifikant på 0,001 niveau 88

10.4 GENNEMFØRT UNGDOMSUDDANNELSE Tabel 10.4 Logistiske regressionskoefficienter for sandsynligheden for at påbegynde en ungdomsuddannelse Tabel 10.4 viser effekterne af individspecifikke faktorer og sociale baggrundsfaktorer for sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse, givet at eleven har påbegyndt en sådan. Gennemført ungdomsuddannelse (nej/ja) Koefficient (B) Pige 0,655*** Ikke-vestlig oprindelse -0,291 Mindst en forælder med VU 0,990*** Forældres indkomst over median 0,875*** Forældre gift 0,413* Begge forældre beskæftiget -0,263 Forældre bor i en større by 0,227 Konstant -1,054*** Nagelkerkes R 2 0,194 N 786 Note: referencekategorierne er: dreng, vestlig oprindelse, ingen forælder med videregående uddannelse, indkomst under medianindkomsten, forældre ikke gift, mindst en forælder ikke beskæftiget, forældre bor i by med under 100.000 indbyggere. + signifikant på 0,10 niveau; *signifikant på 0,05 niveau; ** signifikant på 0,01 niveau; ***signifikant på 0,001 niveau 10.5 PÅBEGYNDT VIDEREGÅENDE UDDANNELSE Tabel 10.5 Logistiske regressionskoefficienter for sandsynligheden for at påbegynde en ungdomsuddannelse Tabel 10.5, viser effekterne af individspecifikke og sociale faktorer for sandsynligheden for at påbegynde en videregående uddannelse, givet at eleven har gennemført en ungdomsuddannelse. Påbegyndt videregående uddannelse (nej/ja) Koefficient (B) Pige 0,470* Ikke-vestlig oprindelse 0,000 Mindst en forælder med VU 1,399*** Forældres indkomst over median 0,073 Forældre gift 0,464* Begge forældre beskæftiget -0,785* Forældre bor i en større by 0,599** Konstant -0,498 + Nagelkerkes R 2 0,190 N 408 Note: referencekategorierne er: dreng, vestlig oprindelse, ingen forælder med videregående uddannelse, indkomst under medianindkomsten, forældre ikke gift, mindst en forælder ikke beskæftiget, forældre bor i by med under 100.000 indbyggere. + signifikant på 0,10 niveau; *signifikant på 0,05 niveau; ** signifikant på 0,01 niveau; ***signifikant på 0,001 niveau 89