Uddannelsesresultater og - mønstre for børn og unge med handicap Årgang 1990

Uddannelsesresultater og - mønstre for børn og unge med handicap Årgang 1990 19. november 2014

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 2. SAMMENFATNING... 7 2.1 GRUNDSKOLEN... 7 2.2 UNGDOMSUDDANNELSERNE... 9 2.3 PÅBEGYNDT VIDEREGÅENDE UDDANNELSER... 11 3. BØRN OG UNGE MED HANDICAP... 12 3.1 UNDERSØGELSENS HANDICAPBEGREB... 12 3.1.1 Kort om kildeovervejelser... 13 3.2 RESULTATER AF PPR-JOURNALGENNEMGANG... 14 3.2.1 Om registreringerne og kategoriseringerne... 15 3.2.2 Om handicappenes omfang... 17 3.2.3 Analytiske konsekvenser af forskelle i handicappenes omfang... 17 3.3 FREMGANGSMÅDE OG METODE... 18 3.3.1 I forhold til rapporten fra 2009... 18 3.3.2 Grupper i analysen... 19 3.3.3 Læseguide til rapportens tabeller og figurer... 20 4. GRUNDSKOLEN... 21 4.1 GENNEMFØRT 9. KLASSE... 21 4.2 BETYDNINGEN AF KØN ETNICITET OG SOCIAL BAGGRUND... 24 4.2.1 Betydningen af køn og etnicitet... 24 4.2.2 Betydningen af social baggrund... 27 5. FSA PRØVEFREKVENS OG KARAKTERER... 32 5.1 PRØVEFREKVENS... 34 5.1.1 Aflægges der prøve i dansk, matematik og engelsk?... 34 5.2 KARAKTERER I KERNEFAG... 34 5.3 BETYDNINGEN AF KØN ETNICITET OG SOCIAL BAGGRUND... 36 5.3.1 Betydningen af køn og etnicitet... 36 5.3.2 Betydningen af social baggrund... 37 6. UNGDOMSUDDANNELSE... 43 6.1 BETYDNINGEN AF KØN ETNICITET OG SOCIAL BAGGRUND... 46 6.1.1 Betydningen af køn og etnicitet... 46 6.1.2 Betydningen af social baggrund... 48 7. GENNEMFØRELSE OG KARAKTERER PÅ UNGDOMSUDDANNELSEN... 54 7.1 ÅRSTAL FOR GENNEMFØRSEL OG FRAFALD... 55 7.2 TYPE AF GENNEMFØRT UNGDOMSUDDANNELSE... 58 7.3 BETYDNINGEN AF KØN ETNICITET OG SOCIAL BAGGRUND... 59 7.3.1 Betydningen af køn og etnicitet... 59 7.3.2 Betydningen af social baggrund... 61 8. START PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSE... 67 2

8.1 TYPE AF VIDEREGÅENDE UDDANNELSE... 68 8.2 BETYDNINGEN AF KØN ETNICITET OG SOCIAL BAGGRUND... 71 8.2.1 Betydningen af køn og etnicitet... 71 8.2.2 Betydningen af social baggrund... 73 9. METODE... 79 9.1 ETABLERING AF STIKPRØVEN... 79 9.1.1 Pilotprojekt i Århus Kommune... 79 9.1.2 Repræsentativt udvalgte kommuner... 80 9.1.3 Systematisk gennemgang af PPR-journaler... 81 9.2 METODE OG DATA... 84 9.2.1 Datagrundlag... 85 10. APPENDIKS... 87 10.1 GENNEMFØRT 9. KLASSE... 87 10.2 TAGET FSA... 88 10.3 PÅBEGYNDT UNGDOMSUDDANNELSE... 88 10.4 GENNEMFØRT UNGDOMSUDDANNELSE... 89 10.5 PÅBEGYNDT VIDEREGÅENDE UDDANNELSE... 89 3

1. Indledning Formål Samlet overblik over de unges valg og præstationer fra grundskole til starten på de videregående uddannelser Denne rapport er en opdatering og udbygning af rapporten Uddannelsesresultater og mønstre for børn og unge med handicap udarbejdet i 2009 af det daværende Capacent Epinion, nu Epinion, for Undervisningsministeriet. Formålet med rapporten er at kortlægge, hvordan unge med handicap fra årgang 1990 klarer sig i uddannelsessystemet sammenlignet med deres jævnaldrende, som ikke har et handicap. Rapporten fra 2009 beskrev uddannelsesmønstret for de unge til og med indgangen på ungdomsuddannelserne. Denne rapport giver et samlet overblik over årgangens valg og præstationer fra grundskolen, gennem ungdomsuddannelserne og videre ind på de videregående uddannelser, når de ses i forhold til deres jævnaldrende. Rapporten etablerer dermed et opdateret vidensgrundlag for aktørerne på området og tilvejebringer information om, hvordan børn og unge med handicap klarer sig i forhold til deres jævnaldrende uden handicap. Modsat rapporten fra 2009 bygger denne rapports analyser kun på registerdata fra Danmarks statistik fra 2012. Rapportens fokus er derfor de unges valg af uddannelse, hvordan de klarer sig samt, hvilken betydning sociale baggrundsfaktorer har i den forbindelse. Rapportens opbygning Udgangspunkt i samme gruppe af unge med handicap som i 2009 Rapporten indledes med et beskrivende kapitel, hvor rapportens handicapdefinition præsenteres. Her redegøres også for arbejdet med at etablere en repræsentativ stikprøve af børn og unge med handicap i årgang 1990. Denne del er ikke ændret i forhold til rapporten fra 2009, hvorfor den i høj grad vil være en gentagelse af rapporten fra dengang. I den forbindelse redegøres der også for nærværende rapports videre fremgangsmåde samt metode. Herefter følger de substantielle analyser. Rækkefølgen af disse er den samme som den vej en elev vil tage gennem uddannelsessystemet, og hvert kapitel skal ses som en fase i uddannelsesforløbet, som har sine egne udfordringer og udgør en barriere, som skal forceres, hvis man vil videre. Fem faser i uddannelsesforløbet Overordnet beskæftiger analysen sig med fem faser: Gennemført grundskolen til og med niende klasse Taget folkeskolens afgangsprøve (FSA) 4

Påbegyndt en ungdomsuddannelse Gennemført en ungdomsuddannelse Påbegyndt en videregående uddannelse Inddelingen i faser er illustreret i Figur 1.1. Cirklerne indikerer, hvilke delpopulationer, der ses på i analyserne i de fem faser. Den øverste cirkel illustrerer, at der ud af den samlede årgang 1990 er en delmængde, der gennemfører grundskolen til og med niende klasse. Af de elever, der gennemfører grundskolens niende klasse, tager mange, men ikke alle tager folkeskolens afgangsprøve (FSA). Og nogle af dem, der tager FSA, vil gøre det med prøvemangler. Den anden cirkel illustrerer, at der af gruppen af elever, der gennemfører grundskolen, er en delmængde, der påbegynder en ungdomsuddannelse. Og ud af denne gruppe gennemfører nogle også en ungdomsuddannelse. Endelig er der i gruppen, der gennemfører en ungdomsuddannelse, en delmængde, der påbegynder en videregående uddannelse. Figur 1.1 Barrierer i et uddannelsesforløb Samlet population Gennemført 9. klasse Taget FSA Taget FSA uden prøvemangler Påbegyndt ungdomsuddannelse Gennemført ungdomsuddannelse Påbegyndt videregående uddannelse 5

Naturlig progression i analysen Rapportens analyser bevæger sig oppe fra og ned i figuren og sammenligner, inden for hver fase, gruppen af unge med handicap med resten af årgangen. Inden for hver fase ses der således som udgangspunkt kun på den delmænge af unge, der har gennemført den forrige fase. Således analyseres først hele årgangen, mens der eksempelvis i analysen af andelen af unge, der har taget FSA, kun ses på den gruppe, der har gennemført niende klasse. Dette giver en naturlig progression i analyserne, hvor delpopulationerne bliver mindre og mindre i takt med, at nogle unge - af vidt forskellige årsager - ikke længere befinder sig i uddannelsessystemet. Dette betyder også, at sammenligningen mellem gruppen med handicap og sammenligningsgruppen sker på baggrund af relevante grupper, og at det kan belyses, hvordan gruppen af unge med handicap klarer sig i forhold til sammenligningsgruppen på et givent stadie i uddannelsessystemet. Læsevejledning Kapitel 4 til kapitel 8 præsenterer de substantielle analyser Kapitel 2 giver et resume af rapportens vigtigste resultater inden for hver fase i uddannelsesforløbet. I Kapitel 3 beskrives rapportens datagrundlag og metode, og hvordan det har betydning for tolkningen af de resultater, der præsenteres i de følgende kapitler. Kapitel 4 til Kapitel 8 præsenterer analyserne af uddannelsesresultater og mønstre for de unge med handicap sammenlignet med den øvrige årgang i hver af de fem faser beskrevet ovenfor. Og der ses i alle kapitler på, hvordan sociale baggrundsvariable har betydning for, hvordan de unge klarer sig. Kapitel 4 ser på, hvordan gruppen af unge med handicap klarer sig med hensyn til at gennemføre grundskolens niende klasse i forhold til sammenligningsgruppen. Kapitel 5 går et skridt videre og beskæftiger sig med spørgsmålet om, hvordan de to grupper klarer sig til folkeskolens afgangsprøve. I dette kapitel ses også på, hvor mange prøver de unge, der tager FSA, går op til, og hvilke karakterer de får. I Kapitel 6 ses der på de unges valg af ungdomsuddannelse, og i Kapitel 7 ses der på, hvor stor en andel, der gennemfører en ordinær ungdomsuddannelse, og hvordan de klarer sig til eksamenerne. Endelig ser Kapitel 8 på, i hvilket omfang de to grupper søger ind på de videregående uddannelser. I rapportens Kapitel 9 redegøres der i detaljer for rapportens fremgangsmåde og metode samt datagrundlaget. I appendikset findes dokumentation for de regressionsmodeller, der er anvendt i analyserne. 6

2. Sammenfatning Denne rapport følger en udvalgt gruppe unge med handicap fra årgang 1990 på deres vej gennem uddannelsessystemet. Undervejs sammenlignes deres valg og præstationer med deres jævnaldrende i resten af befolkningen. Undersøgelsens handicapdefinition bygger på det miljørelaterede handicapbegreb: "For at tale om et handicap eller en handicappet person må der kunne konstateres en fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som afføder et kompensationsbehov for, at den pågældende kan fungere på lige fod med andre borgere." Ud fra dette er en person med et handicap altså defineret som en, der har et handicap i et sådant omfang, at det udløser en kompensation. Et yderligere kriterium for inklusion i handicapgruppen er, at der ikke er tale om et betydeligt kognitivt handicap. Disse kriterier for udvælgelse betyder, at der i undersøgelsen ses på to helt sammenlignelige grupper, og forskellene i deres uddannelsesmønstre kan derfor med rimelig tilskrives tilstedeværelsen af deres handicap. Og dermed undersøges det også i hvilket omfang uddannelsessystemet har været i stand til at kompensere for tilstedeværelsen af et handicap. Gruppen af unge med handicap er fundet efter en omfattende gennemgang, klarificering og validering af samtlige PPR journaler i 12 repræsentativt udvalgte kommuner, og ud fra dette er der identificeret i alt 1190 nulevende og herboende personer, som er inkluderet i undersøgelsens handicapgruppe. En oversigt over, hvordan de unge med handicap har klaret sig igennem uddannelsessystemet per år 2012 er illustreret i nedenstående figur. I de følgende afsnit ridses fundene fra analyserne af de fem stadier ganske kort op. 2.1 GRUNDSKOLEN Andelen af unge med handicap, der gennemfører 9. klasse, er 9 sammenlignet med 96% i gruppen af unge uden handicap. Det er særligt unge med epilepsi og tale-, sprog- og læsehandicap der klarer sig godt, hvorimod unge med udviklingsforstyrrelse og flerhandicap klarer sig relativt dårligt. Gruppen af unge med handicap er desuden en smule langsommere end sammenligningsgruppen, når det kommer til at gennemføre 9. 7

klasse, men årgangen er nu så gammel, at der ikke er noget der tyder på, at de unge med handicap vil hente yderligere ind på sammenligningsgruppen. Når det kommer til gennemførelse af 9. klasse, er der en tendens til, at det at være kvinde har en positiv betydning for, om en elev med handicap gennemfører 9. klasse. Men tilstedeværelsen af handicap har en hæmmende effekt i forhold til, hvor hurtigt det sker. Desuden er der på dette stadie en positiv effekt af forældrenes uddannelse samt deres indkomst. 8

Folkeskolens afgangsprøve Også når der ses på andelene, der tager folkeskolens afgangsprøve, er elever med handicap bagefter elever uden handicap. Således har 93% af eleverne uden handicap taget FSA, mens den tilsvarende andel for elever med handicap er 73%. Af disse har nogle taget alle prøver i kernefagene dansk, matematik og engelsk, mens nogle kun har taget nogle af prøverne. Således er andelen af alle elever, der har taget FSA uden prøvemangler i de to grupper, henholdsvis 86% og 62%. Elever med handicap klarer sig desuden markant dårligere end gruppen uden handicap ved folkeskolens afgangsprøve. Således er forskellen mellem de to gruppers gennemsnitlige karakter 0,9 karakterpoint på 7-skalaen. Igen er det forældrenes indkomst, men også i mindre grad deres beskæftigelse og om de bor i en større by, som er de sociale baggrundsfaktorer, der har størst betydning for, om en elev tager folkeskolens afgangsprøve. 2.2 UNGDOMSUDDANNELSERNE Næsten otte ud af ti af alle unge med handicap påbegynder en ungdomsuddannelse. 73% af alle i gruppen af unge med handicap har påbegyndt enten en almengymnasial uddannelse, en erhvervsgymnasial uddannelse eller en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse mod 92% i gruppen uden handicap. Der er en tendens til, at de unge med handicap påbegynder deres ungdomsuddannelse ca. et år senere. Ligesom det var tilfældet med 9. klasse, er det også her gruppen med udviklingsforstyrrelse og gruppen med flerhandicap, der i mindst omfang søger ind på en ungdomsuddannelse. Og igen klarer elever med epilepsi, Tale-, sprog- og læsehandicap samt hørehandicap sig relativt godt. Der er også forskel mellem de unge med handicap og den øvrige årgang, når der ses på, hvilken type af ungdomsuddannelse de to grupper vælger. De unge med handicap søger således i lidt højere grad end sammenligningsgruppen mod de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser. Derimod søger en mindre andel af de unge med handicap ind på de almengymnasiale ungdomsuddannelser og de erhvervsgymnasiale ungdomsuddannelser. Det ser dermed ud til, at de unge med handicap i mindre grad søger de ungdomsuddannelser, hvor kravene til elevernes boglige evner er størst. 9

Og igen findes det, at det særligt er indkomsten hos forældrene til de unge med handicap, der har en effekt i forhold til påbegyndelse af en ungdomsuddannelse. Men også forældrenes beskæftigelse og deres civilstand har tilsyneladende en betydning. Gennemført ungdomsuddannelse Også når det kommer til andelen, der har gennemført en ungdomsuddannelse senest i 2012 (hvor data slutter), er de unge med handicap bagefter sammenligningsgruppen. Af hele gruppen af unge med handicap har 4 gennemført en ungdomsuddannelse mod 66% i sammenligningsgruppen. Afstanden mellem de to grupper øges altså, hvilket særligt skyldes, at de unge med handicap har en tendens til at være længere om at komme gennem uddannelsessystemet. Der er ikke noget, der tyder på, at gruppen af unge med handicap i specielt stort omfang falder fra ungdomsuddannelserne sammenlignet med de unge uden handicap. Ses der på typen af gennemført ungdomsuddannelse, så er tendensen den samme som for påbegyndt ungdomsuddannelse. Andelen, der har gennemført en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, er lidt større i gruppen af unge med handicap end i gruppen af unge uden handicap, hvilket betyder, at gruppen af unge med handicap har overhalet gruppen af unge med handicap på denne type af ungdomsuddannelse. For de almengymnasiale uddannelser og de erhvervsgymnasiale uddannelser er andelen uden handicap, der har gennemført, noget større end gruppen med handicap. Til gengæld klarer de unge med handicap sig lige så godt som de unge uden handicap til eksamen på de almengymnasiale uddannelser. Her er karaktergennemsnittet for de to grupper ens. På de erhvervsgymnasiale uddannelser får de unge med handicap 0,2 karakterpoint lavere end sammenligningsgruppen, og på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser får de 0,7 karakterpoint lavere. På dette tidspunkt i uddannelsessystemet begynder effekten af forældrenes uddannelse for alvor at slå igennem. Både dette samt forældrenes uddannelse og indkomst bringer den velstillede del af gruppen med handicap op på niveau med, eller over, den dårligst stillede gruppe uden handicap. Den sociale baggrund har altså stor betydning for, om en elev med handicap forcerer den barriere, det er, at skulle gennemføre en ungdomsuddannelse. Og kønsforskellene sætter ind på dette tidspunkt, da noget flere kvinder end mænd har gennemført en ungdomsuddannelse på nuværende tidspunkt. 10

2.3 PÅBEGYNDT VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Endelig ses der på andelen af elever, der påbegynder en videregående uddannelse. Også på dette stadie i uddannelsessystemet er de unge med handicap bagefter deres jævnaldrene uden handicap. Ses der på hele årgangen, har 44% af de unge uden handicap påbegyndt en videregående uddannelse på dette tidspunkt mod af de unge med handicap. Til gengæld tyder det på, at hvis der ses isoleret på den del af de unge, der har gennemført en ungdomsuddannelse, så er de unge med handicap relativt tæt på at opføre sig på samme måde som gruppen af unge uden handicap. Der er således 61% af de unge med handicap, der har påbegyndt en videregående uddannelse, hvis de har gennemført en ungdomsuddannelse, mod 67% i sammenligningsgruppen. Og når der ses på typen af påbegyndt videregående uddannelse, er der også relativt små forskelle. Tendensen er dog stadig, at de unge med handicap begynder et år senere. Også på dette stadie har de unges sociale baggrund stor betydning for, om de får påbegyndt en videregående uddannelse. Særligt forældrenes uddannelse og om de bor i en større by har betydning, men sociale baggrundsvariable slår også igennem. Og der er også her tendens til, at kvinderne klarer sig markant bedre end mændene. 11

3. Børn og unge med handicap Kapitlet er i store træk en gengivelse af det tilsvarende kapitel fra 2009 I dette kapitel præsenteres først undersøgelsens handicapbegreb og herefter de kriterier, hvormed gruppen af unge med handicap, der tages udgangspunkt i gennem resten af undersøgelsen, er udvalgt. Da både handicapbegrebet og gruppen af unge med handicap fra årgang 1990 er nøjagtig det samme som i 2009, er denne del af kapitlet i store træk blot en gengivelse af de overvejelser og valg, der blev truffet i forbindelse med tilblivelsen af den første rapport. I forhold til nærværende undersøgelse er der dog sket en lille justering idet der i denne rapport ses bort fra unge med handicap, der i 2012 enten er døde eller udvandrede. På den måde ses der på de samme personer hele vejen gennem analysen. Konsekvensen af dette i forhold til sammenligneligheden med rapporten fra 2009 er minimal. For en mere fyldestgørende redegørelse for metoden, der er brugt i denne rapport, henvises til kapitel 9. 3.1 UNDERSØGELSENS HANDICAPBEGREB 1 Denne undersøgelse opererer med det miljørelaterede handicapbegreb: Det miljørelaterede handicapbegreb Kriterium 1: Kompensationsudløsende handicap "For at tale om et handicap eller en handicappet person må der kunne konstateres en fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som afføder et kompensationsbehov for, at den pågældende kan fungere på lige fod med andre borgere." (Kilde: Det Centrale Handicapråd, 2005: Dansk handicappolitiks grundprincipper). Hovedinteressen for Undervisningsministeriet var i forbindelse med undersøgelsen i 2009 at identificere og etablere en repræsentativ stikprøve af i første omgang to årgange af børn og unge med handicap, hvis uddannelsesmønstre kunne følges og sammenlignes med børn og unge uden handicap. Et udvælgelseskriterium var, jf. 1 Dette afsnit er en gentagelse af det tilsvarende afsnit fra 2009 12

ovenstående definition, at et kompensationsudløsende handicap skulle være på tale. I uddannelsessammenhæng kunne det eksempelvis være særlig støtte, vejledning, behandling, hjælpemidler eller lignende som tilkendes en elev som konsekvens af et handicap. Kriterium 2: Ikke betydeligt kognitivt handicap Det blev desuden prioriteret at etablere en stikprøve, hvor individer med betydelige kognitive handicap ikke skulle indgå. Altså en stikprøve af individer, hvor det identificerede handicap er det "betydningsfulde" handicap, og at individerne i stikprøven således med hensyn til gennemsnitlige kognitive færdigheder kan ligestilles med den samlede population af årgang 1990 eksklusiv stikprøven. Det er indlysende, at disse grænser hverken i teori eller praksis er entydige, og at de kan problematiseres. Men dette var det nødvendige valg for at kunne etablere overhovedet et første repræsentativt statistisk sammenlignende blik på gruppen af børn og unge med handicap. Etableringen af stikprøven måtte således bero på løbende vurderinger på baggrund af de foreliggende kilder, diagnoser, udredninger med videre. Kriterium 3: Aktualitetskriterier Et tredje overordnet udvælgelseskriterium var, at de udvalgte årgange skulle være så aktuelle som muligt med hensyn til analyse af overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og med hensyn til overgang fra ungdomsuddannelse til videre forløb. En problemstilling var dog, at aktualitet med hensyn til analyser af overgang til ungdomsuddannelse ikke optimalt kunne kombineres med aktualitet med hensyn til årgange, der har gennemført grundskolen efter ændringer i forbindelse med kommunalreformen og indførelsen af obligatoriske afgangsprøver. Beslutningen blev, at sidstnævnte aktualitetskriterium måtte vige for førstnævnte. 3.1.1 Kort om kildeovervejelser Årgang 1990 udvalgt Efter en række pilotundersøgelser om foreliggende datamuligheder blev det besluttet at etablere en repræsentativ stikprøve for årgangen født i 1990. PPR-journalerne var og er eneste farbare vej, hvis de ovennævnte kriterier skal tilgodeses. Andre kilder viste sig mangelfulde med hensyn til repræsentativitet, variation eller lignende. Efter en række interview og konsultationer med PPR-centre m.fl. kunne det konstateres, at generel praksis på dette område er, at hvis et kompensationsudløsende handicap på et eller andet tidspunkt i en elevs skoleforløb har været på tale, så bør det fremgå af journalen. Med hensyn til aktualitetskriteriet blev undersøgelsen ramt af det forhold, at langt hovedparten af kommunerne makulerer journalerne ved det fyldte 18. år. Ganske vist beholdes visse journaler efter 13

samtykke i længere tid, men det er et fåtal og ikke repræsentativt for populationen. Årgang 1990 var dermed senest mulige årgang at etablere stikprøve af. PPR-gennemgang i 12 repræsentativt udvalgte kommuner Som konsekvens heraf blev 12 repræsentativt udvalgte kommuner 2 nu kontaktet og anmodet om adgang til gennemgang af deres PPRjournaler. Journalerne blev således gennemgået én for én med henblik på at identificere handicap eller andet forhold på tale. En mere detaljeret redegørelse for metoden og overvejelser herom kan findes i Kapitel 9. 3.2 RESULTATER AF PPR- JOURNALGENNEMGANG 3 Et meget solidt og repræsentativt datasæt Af dette afsnit fremgår en oversigt over resultatet af PPRjournalgennemgangen (herunder også tale-/høresager) og registrering af årgang 1990 i de 12 repræsentativt udvalgte kommuner, som blev foretaget i 2009. Alle sager fra årgang 1990 (såvel arkiverede som aktive og såvel papir- som it-journaler) i det repræsentative kommunesample blev gennemgået og registreret, hvorfor der med andre ord er tale om et meget solidt og repræsentativt datasæt. Dette gælder for såvel individer i grundskolen som for dem, der i kort eller længere tid er blevet undervist og behandlet på specialskoler/institutioner med videre. Vi kan således have stor tiltro til, at vi med denne identifikationspraksis i 2009 har registreret stort set alle relevante tilfælde i den udvalgte årgang i de 12 kommuner. Bortfald og mangler må desuden antages at være repræsentativt. Hver fjerde ung i årgang 1990 havde en PPR-journal (25,4%). Af disse har 7,6% et handicap, jævnfør ovenstående handicapbegreb, ca. 14% har registreret indlæringsvanskeligheder og ca. 11% har adfærds-, kontakteller trivselsproblemer (AKT). Der blev i alt gennemgået tale-/høresager og/eller PPR-sager på 6.124 individer altså svarende til, at hver tredje elev på et eller andet tidspunkt i kommunale institutionskarriere har fået oprettet en sag. 2 Se Kapitel 9 for en detaljeret gennemgang af de 12 kommuner 3 Dette afsnit er i store træk (men ikke udelukkende) en gentagelse af det tilsvarende afsnit fra 2009 14

Jævnfør beskrivelsen af bagatelgrænser i metodeafsnittet blev der på den baggrund foretaget 4.613 registreringer af handicap, indlæringsvanskeligheder eller AKT-problemstillinger 4 svarende til 25,4% af en årgang, hvoraf i alt 1.228 5 personer falder inden for målgruppen for nærværende undersøgelse. Fordeling på handicap for de 1.228 personer i stikprøven er opgjort i tabellen nedenfor. Ni handicapkategorier Unge med handicap er undervejs i registreringen og i de videre analyser blevet opdelt i ni hovedkategorier: Motorisk handicap Senhjerneskade Udviklingsforstyrrelse Synshandicap Hørehandicap Tale-, sprog- og læsehandicap Epilepsi Andet Flerhandicap 3.2.1 Om registreringerne og kategoriseringerne Underopdeling af handicap, hvor det giver mening Inden for hovedkategorierne blev der, som det fremgår af tabellen, foretaget underkategoriseringer som f.eks. ADHD, Tourettes syndrom eller stammen, tale- og sproghandicap, dysleksi. Disse underkategoriseringer blev foretaget, hvor et større eller mindre antal registreringer af et relativt veldefineret handicap var til stede. Det fremgår også af oversigtstabellen, at denne underopdeling i kategorier ikke meningsfuldt lod sig gøre for alle inden for hver hovedkategori. 4 Sagerne karakteriseret som minimum ved udredning og iværksættelse af større eller mindre indsats. I de resterende 1.511 PPR-sager var der tale om sager under bagatelgrænsen, der typisk ikke resulterer i kompensationsudløsende foranstaltninger eller videre tiltag, og/eller sager uden relevans for nærværende undersøgelse. 5 Oprindeligt blev 1.375 personer identificeret, men CPR-numrene for i alt 51 personer har ikke kunnet valideres efterfølgende og indgår derfor ikke i datasættet. Desuden blev yderligere 96 personer med udviklingsforstyrrelser inden for kategorier "Downs syndrom" og "Psykisk udviklingshæmmet" udeladt fra videre analyse, da disse ikke meningsfuldt kan sammenlignes med populationen. 15

Handicapkategori Antal handicap Procent af alle med handicap Antal kun med dette handicap Motorisk handicap 131 10,7% 71 Heraf: Cerebral parese (spastisk lammelse) 21 1,7% Skoliose (skæv ryg) 6 0,5% Senhjerneskadede 14 1,1% 7 Udviklingsforstyrrelse 285 23,2% 228 Heraf: ADHD 89 7, Tourettes syndrom 10 0,8% Gennemgribende udviklingsforstyrrelse (autisme) 82 6,7% Personlighedsforstyrrelse 27 2,2% Synshandicap 47 3,8% 30 Heraf: Blind 4 0,3% Nedsat syn 28 2,3% Hørehandicap 100 8,1% 81 Heraf: Døv 4 0,3% Nedsat hørelse 89 7,2% Tale-, sprog- og læsehandicap 663 54, 604 Heraf: Stammen 99 8,1% Tale- og sproghandicap 263 21,4% Dysleksi (ordblindhed) 104 8,5% Epilepsi 50 4,1% 24 Andet 90 7,3% 64 Flerhandicap 119 Unge med handicap i alt (personer) 1.228 Handicap i alt 1.380 Indlæringsvanskeligheder 2.469 Heraf Generelle 409 Specifikke 1061 AKT 2017 REGISTREREDE I ALT 4.613 SAMLEDE ANTAL GENNEMGÅEDE SAGER 6.124 16

Klassificering efter primære handicap, hvor det ikke er muligt er eleven registreret under flerhandicap Hovedårsagen hertil er den relativt brede variation af identificerede handicap inden for hver hovedkategori og i nogle tilfælde uklare beskrivelse i journalerne af det mere præcise handicap, som er på tale. Variationen af handicap inden for hovedkategorierne fremgår af metodekapitlet (se afsnit 9). For nogle børn og unge med handicap er der desuden tale om, at der er flere forskellige handicap på tale. Disse blev naturligvis registreret og efter aftale med opdragsgiver kodet med henblik på, så vidt muligt, at klassificere personerne på det primære eller mest betydningsfulde handicap. Hvor dette ikke skønnedes muligt, blev registreringen kategoriseret under "flerhandicap". 3.2.2 Om handicappenes omfang Intuitivt siger det sig selv, at der er stor forskel på, hvordan - og i hvilket omfang - de forskellige handicap virker handicappende på dagligdag og læring. Ser man på tabellen i metodekapitlet, hvor de registrerede handicap er oplistet mere udførligt, fremgår det desuden tydeligt, hvor relativ stor variation der er tale om også inden for nogle af hovedkategorierne. Der ses ikke på omfanget af et handicap En anden variation er, at selv om handicappet har samme diagnostiske karakter, så kan der fra individ til individ også være tale om relativt stor variation i handicappets omfang. F.eks. omfanget af den spastiske lammelse, omfanget af ADHD, graden af dysleksi osv. Undersøgelsen har ikke haft som ambition, ej heller mulighed for, at gøre disse variationer målbare, herunder den resulterende individuelle betydning for mulighed for læring og uddannelse. 3.2.3 Analytiske konsekvenser af forskelle i handicappenes omfang Handicappets omfang korrelerer Som det fremgår, er der foretaget solid og god identifikation af handicappets kategori. Derimod har denne undersøgelse, som nævnt lige oven for, ikke forsøgt at registrere, graduere eller beskrive de enkelte handicaps grader eller omfang. Det betyder helt overordnet, at det kan være vanskeligt at fastslå betydning af uddannelsesmæssige resultater for de faktorer, som samtidig er korreleret med omfanget/tyngden af handicappet, idet tyngden af handicappet må antages også at være korreleret med de uddannelsesmæssige resultater. Faren er således, at der fremkommer spuriøse sammenhænge, hvor handicappets omfang/tyngde er den bagvedliggende forklarende faktor. 17

3.3 FREMGANGSMÅDE OG METODE Kun registerbaseret undersøgelse Mens undersøgelsen fra 2009 benyttede en flerhed af metoder, både kvalitative og kvantitative, benyttes der i denne rapport kun data fra Danmarks Statistiks forskeradgang. Metode og data, der benyttes her, er altså noget mindre komplekst, og i dette afsnit redegøres der ganske kort for metoden i det omfang, det har betydning for fortolkningen af resultaterne i de følgende kapitler. Kapitel 9 i nærværende rapport fremlægger undersøgelsens fremgangsmåde og metode i detaljer. Hvert af Kapitlerne 4-8 starter med et overblik, hvor der ses på den samlede population. Herefter zoomes ind på de relevante grupper, og deres præstationer på det pågældende trin præsenteres. Fremgår der ikke andet, er de viste forskelle ikke kontrollerede for baggrundsfaktorer. Til slut i hvert kapitel analyser betydningen af de unges køn, etniske oprindelse og sociale baggrund. 3.3.1 I forhold til rapporten fra 2009 Sammenligner man resultaterne her med rapporten fra 2009, som dækkede grundskolen og starten på ungdomsuddannelser, vil der findes forskelle. Det er i kapitel 4-6 søgt nævnt, når disse forskelle er relevante, og her skal det blot pointeres, at fundne forskelle kan skyldes flere ting. Flere har overvundet en given forhindring Forældrenes status har ændret sig Den første årsag til forskelle er naturligvis, at flere kan komme gennem et uddannelsestrin (eller forcere en barriere). Dermed ændrer det ikke bare resultatet i den del af analysen, hvor de nu har klaret sig igennem, men de indgår også som en del af basen for den følgende analyse. Dette betyder, at de fundne andele sammenholdt med 2009 både kan være højere og lavere end dengang. Det er derfor vigtigt, hvis man sammenligner med rapporten fra dengang, at se de procentvise og de numeriske udviklinger sammen. Et andet forhold henholder sig til børnenes sociale baggrund, altså data der vedkommer forældrene. Dette data er som regel fra 2012 eller 2013, hvilket betyder, at eksempelvis ægteskabelig status, indkomst eller forældrenes uddannelsesniveau har ændret sig siden rapporten i 2009. Det er derfor vigtigt at have dette in mente samt den ændrede basisgruppe (se afsnit 3.3.2), når der drages sammenligninger mellem rapporten fra 2009 og denne. Det skal bestemt ikke frarådes at lave sammenligninger mellem de to rapporter, men de er altså ikke 10 pålidelige som dokumentation for udviklingen over tid. 18

3.3.2 Grupper i analysen To primære grupper der analyseres på Der ses bort fra døde og udvandrede Tabel 3.1 Stikprøven, efter at der er taget højde for døde og udvandrede De to primære grupper i analysen er gruppen med identificerede handicap og den øvrige årgang 1990 6. I forhold til den gruppe med handicap, bestående af 1228 personer, der blev fundet via gennemgangen af PPR journaler, og som dannede basen for undersøgelsen i 2009, er der sket en mindre ændring i denne rapport. Her er døde og udvandrere fjernet, hvorfor basen for gruppen med handicap er 1190 personer. Der ses altså bort fra 38 personer (svarende til 3% af gruppen med identificeret handicap), som enten er døde eller udvandrede. På den måde ses der på de samme personer hele vejen gennem analysen, og ændringer i takt med, at uddannelsesforløbet skrider frem skyldes således ikke, at nogle individer falder ud af stikprøven, fordi de enten dør eller flytter til udlandet. Det samme gør sig gældende for gruppen uden handicap. Fundet i PPR Døde eller udvandrede Total Motorisk handicap 71 2 69 Senhjerneskadede 7 0 7 Udviklingsforstyrrelse 228 7 221 Synshandicap 30 1 29 Hørehandicap 81 0 81 Tale-, sprog- og læsehandicap 604 14 590 Epilepsi 24 0 24 Andet 64 4 60 Flerhandicap 119 10 109 I alt 1.228 38 1190 6 Dette betyder, at der i gruppen af øvrige også vil være unge med handicap, som bor i en af de øvrige 86 kommuner, der ikke blev undersøgt i forbindelse med identifikationen af de unge med handicap. Dette betyder, at resultaterne for sammenligningsgruppen bliver trukket en smule mod handicapgruppens, og at den reelle forskel i uddannelsesmønstrene mellem unge med handicap og unge uden handicap er større. Der er således tale om en konservativ test. Det vurderes dog, at effekterne af denne fremgangsmåde er ubetydelig. 19

3.3.3 Læseguide til rapportens tabeller og figurer Nogle grupper er meget små og forskelle skal derfor fortolkes forsigtigt Det er tilstræbt over alt at angive antallet af respondenter i de enkelte grupper. Dette er særligt relevant i de tilfælde, hvor der er gennemført analyser af de forskellige typer handicap. Her er det vigtigt at bemærke, at enkelte af disse grupper tæller ganske få personer. Dette gør naturligvis ikke disse grupper mindre interessante, men betyder blot, at fordelinger baseret på ganske få respondenter må tolkes varsomt, da de i særlig grad er følsomme over for tilfældig variation. I forlængelse af dette skal det bemærkes, at når der er tale om mindre grupper kan forskelle se store ud, men stadig være insignifikante. I analyserne af effekten af baggrundsvariablerne, er der gennemført test af den statistiske signifikans ved fundne forskelle. Disse er rapporteret i fodnoter. Desuden er det vigtigt at holde sig for øje præcis hvilke grupper, der ses på. Det er tilstræbt at gøre det klart i enten teksten eller i forklaringen til figuren, hvilke grupper der sammenlignes, og hvad procenterne er andele af. 20

4. Grundskolen Dette kapitel er det første af de fem kapitler, der skal belyse vejen gennem uddannelsessystemet for gruppen af unge med handicap. Her vil der blive set på, hvor stor en andel af gruppen med handicap, der gennemfører grundskolens 9. klasse 7 sammenlignet med den øvrige årgang 1990. Spørgsmålet om, hvordan de unge klarer sig til folkeskolens afgangsprøve belyses i kapitel 5. Kapitler beskæftiger sig desuden med, hvornår eleverne gennemfører 9. klasse, og til sidst ses der på, hvilke individspecifikke karakteristika samt hvilke sociale baggrundsfaktorer, der har betydning for, om en elev gennemfører 9. klasse. Udgangspunktet i kapitler er hele årgang 1990, med mindre andet fremgår. 4.1 GENNEMFØRT 9. KLASSE Unge med handicap er halet en smule ind på sammenligningsgruppen siden 2009 Figur 4.1 viser andelen af elever, der gennemfører 9. klasse, for gruppen af unge med handicap og sammenligningsgruppen. Som det fremgår, er der færre i gruppen med handicap, 9, der har gennemført 9. klasse senest i år 2011, sammenholdt med den øvrige del af årgangen. For gruppen uden handicap er andelen 96%. Forskellen på 6 procentpoint er dog noget mindre end den forskel på 13 procentpoint, der blev fundet i 2009. Her havde kun 81% af de unge med handicap gennemført 9. klasse mod 94% i sammenligningsgruppen. Den mindskede forskel mellem gruppen med handicap og sammenligningsgruppen skyldes dog til dels eksklusionen af døde og udvandrede. Nærværende undersøgelse finder således, at godt 85% af eleverne med handicap havde gennemført 9. klasse i 2007 og altså en forskel i 2009 på 9 procentpoint. Lægges tallene fra nærværende rapport til grund har gruppen med handicap formået at hente cirka 3 procentpoint ind på gruppen uden handicap efter 2007. 7 Gennemførelse af 9. klasse er fundet ved variablen AUDD (Afsluttende uddannelseskode) i Komprimeret Elevregister 1 (KOET) 21

Figur 4.1 Andel der havde gennemført 9. klasse i 2012 10 4% 1 96% 9 (n=65082) Gennemført grundskolen (n=1190) Ikke gennemført grundskolen Elever med handicap bruger lidt længere tid på at komme igennem 9. klasse Tabel 4.1 viser, hvilket år eleverne fra årgang 1990 gennemfører 9. klasse. Som det fremgår, tager langt de fleste i sammenligningsgruppen, 82%, 9. klasse i år 2006, og yderligere 14% gennemfører 9. klasse året efter. For gruppen med handicap er de tilsvarende tal 62% og 3. Der er altså en lavere andel i gruppen med handicap, der tager 9. klasse i 2006, men en større andel der tager 9. klasse året efter. Dette indikerer, at de elever med handicap, der rent faktisk gennemfører 9. klasse, gør det med en smule forsinkelse i forhold til resten af årgangen. Et handicap er således både hæmmende for, om man tager 9. klasse eller ej, og det virker også som en faktor til forsinkelse for den gruppe af elever, der ender med at tage 9. klasse. Ud fra Tabel 4.1 ses det også, at der kun er 3% i gruppen af unge med handicap, der tager 9. klasse i 2008, mens under 0,5% gennemfører 9. klasse i 2009 eller senere. Det lader således til, at kun en forsvindende lille del af elever med handicap, der ikke har gennemført 9. klasse efter, at de er fyldt 18 år, kommer til at gennemføre 9. klasse senere. Der er således ikke grund til at tro, at andelen af elever med handicap, der gennemfører 9. klasse, med tiden skulle komme helt op på samme niveau som sammenligningsgruppen. Tabel 4.1 Årstal for gennemførelse af 9. klasse N (med handicap): 1.048 N (uden handicap): 61.388 2005 eller før 3% 5% 2006 82% 62% 2007 14% 3 2008 1% 3% 2009 eller senere Total 10 10 22

9 i gruppen med handicap har taget 9. klasse senest i 2012. Det tilsvarende tal for sammenligningsgruppen er 96%. De unge med handicap tager også 9. klasse en smule senere, men det tyder ikke på, at de med tiden vil komme på niveau med sammenligningsgruppen. Splittes gruppen af unge med handicap op på de otte typer af handicap samt andet, viser det sig, at der inden for de enkelte handicapgrupper også er forskel på, i hvor stort omfang elever med de forskellige typer af handicap tager 9. klasse. Som det fremgår af Figur 4.2 klarer elever med tale, sprog og læsehandicap samt elever med epilepsi sig bedst. Begge grupper er stort set på højde med sammenligningsgruppen, når det kommer til at gennemføre 9. klasse. Mindre opløftende set det ud for elever med udviklingsforstyrrelse samt elever med flerhandicap, hvor 83% i begge grupper har gennemført 9. klasse. Det er dog værd at huske på, at over otte ud af ti stadig gennemfører 9. klasse i de handicapgrupper, der klarer sig dårligst. Figur 4.2 Andel inden for hver handicapgruppe, der har taget 9. klasse 10 12% 14% 17% 14% 1 6% 4% 8% 88% 86% 83% 86% 9 94% 96% 92% 17% 83% Gennemført grundskole Ikke gennemført grundskolen Ud over at være de to grupper, der klarer sig henholdsvis næstbedst og dårligst, er handicapgrupperne tale, sprog og læsehandicap og udviklingsforstyrrelse også numerisk de to største grupper. Figur 4.3 viser således, hvordan børn inden for fire undergrupper under disse to handicaps klarer sig. Ses der først på tre undergrupper inden for udviklingsforstyrrelse, nemlig ADHD/DAMP, Tourette og Autisme, viser der sig ret markante forskellige i andelene inden for grupperne, der gennemfører 9. klasse. For elever med Tourette gennemfører ni ud af ti 9. klasse, hvilket er det samme som i 2009. For elever med ADHD/DAMP er det kun tre ud af fire, der gennemfører 9. klasse, 23

Dette er dog en lille forbedring i forhold til de 69%, som rapporten i 2009 fandt havde gennemført 9. klasse. Samme udvikling ses for grupperne med autisme og med dysleksi. I førstnævnte er andelen, der gennemfører 9. klasse, 8, hvilket er en forbedring på 13 procentpoint siden undersøgelsen fra 2009. Og i gruppen med dysleksi, som er en handicapgruppe under tale, sprog og læsehandicap, er der sket en lille forbedring siden undersøgelsen i 2009. På nuværende tidspunkt har 86% gennemført 9. klasse mod 79% dengang. Figur 4.3 Andel inden for hver undergruppe, der har gennemført 9. klasse 10 24% 1 2 14% 76% 9 8 86% ADHD/DAMP (n=87) Tourette (n=10) Autisme (n=82) Dysleksi (n=103) Gennemført grundskole Ikke gennemført grundskolen 4.2 BETYDNINGEN AF KØN ETNICITET OG SOCIAL BAGGRUND I det følgende afsnit ses på betydningen af elevens køn, etnicitet samt sociale baggrund for gennemførelsen af 9. klasse. Det bliver undersøgt, hvordan effekterne af disse faktorer gør sig gældende i forhold til gennemførelse af niende klasse for grupperne med og uden handicap. Igennem hele afsnittet er de viste andele procenter af hele årgangen. 4.2.1 Betydningen af køn og etnicitet Først belyses betydningen af to faktorer knyttet til den unge selv. Figur 4.4 illustrerer effekten af elevens køn for, om vedkommende gennemfører 9. klasse. For gruppen uden handicap ses der en ganske 24

lille og substantiel ubetydelig forskel mellem drenge og piger. I gruppen med handicap ses dog en lille positiv effekt af at være pige. Der er således 3 procentpoint flere piger end drenge, der formår at tage 9. klasse 8. Figur 4.4 Betydningen af køn for om en elev tager 9. klasse, opdelt på handicap eller ej 10 4% 3% 96% 97% 11% 8% 89% 92% mand (n=33212) kvinde (n=31741) mand (n=804) kvinde (n=386) Gennemført grundskole Ikke gennemført grundskolen Blandt unge med handicap har kønnet en lille betydning for, om en elev gennemfører 9. klasse, men det betyder ikke noget for, hvilket år det sker Ses der i stedet på kønnets betydning for, hvor hurtigt en elev gennemfører 9. klasse, er billedet dog, at fordelen ved at være kvinde viser sig for sammenligningsgruppen, mens den ikke er til stede for gruppen med handicap. Af Figur 4.5 fremgår det således, at 89% af kvinderne uden handicap har gennemført 9. klasse senest i 2006, mens den tilsvarende andel for mændene er 81%. For gruppen med handicap er der til gengæld ingen forskel i det år, mænd og kvinder gennemfører 9. klasse. Det tyder derfor på, at den lille fordel kvinderne har, vedrører andelene, der gennemfører 9. klasse. Når der se på, hvilket år det sker, er der ingen effekt af kønnet. 8 Forskellen er insignifikant ved bivariat analyse og kontrolleret for øvrige baggrundsvariable er signifikansniveauet 0,052 (se afsnit 10.1) 25

Figur 4.5 Årstallet mænd og kvinder gennemfører 9. klasse opdelt på handicap 10 1% 1% 19% 1 3% 2% 3 3 79% mand (n=31131) 85% 62% 63% 2% 4% 4% 6% kvinde mand (n=696) (n=30256) 2005 eller før 2006 2007 2008 eller senere kvinde (n=352) Tilstedeværelsen af et handicap undertrykker betydningen af de individspecifikke faktorer køn og etnisk oprindelse Nu vendes blikket mod elevens etniske oprindelse. Som det fremgår af Figur 4.6 er der en negativ effekt af at have en ikke-vestlig baggrund i sammenligningsgruppen, mens der inden for handicapgruppen ikke er forskelle baseret på etnisk oprindelse 9. Ligesom ved analysen af køn tyder det altså på, at tilstedeværelsen af handicap undertrykker betydningen af individspecifikke faktorer. Figur 4.6 Betydningen af etnisk oprindelse for om en elev tager 9. klasse, opdelt på handicap eller ej 10 3% 7% 1 9% 97% 93% 9 91% vestlig oprindelse (n=59507) ikke-vestlig oprindelse (n=5237) vestlig oprindelse (n=1070) ikke-vestlig oprindelse (n=117) Gennemført grundskole Ikke gennemført grundskolen 9 Forskellene for handicapgruppen er insignifikante ved både bivariat og multivariat analyse 26

4.2.2 Betydningen af social baggrund I dette afsnit ses på effekten af elevens sociale baggrund for, om vedkommende gennemfører 9. klasse. De faktorer, der ses på, er forældrenes uddannelse, beskæftigelse og indkomst, om forældrene er gift, og om forældrene bor i byen eller på landet. Først ses på effekten af at have mindst en forælder med en videregående uddannelse. Som det fremgår af Figur 4.7 har forældrenes uddannelse særligt en effekt for elever med handicap. Blandt elever med handicap, der ikke har nogen forældre med en videregående uddannelse, tager 88% 9. klasse, mens 94% af eleverne med handicap, der har mindst en forælder med en videregående uddannelse, tager 9. klasse 10. Og med en andel på 94%, der tager 9. klasse, er unge med handicap med mindst en forælder med en videregående uddannelse altså næsten på højde med grupperne uden handicap 11. Figur 4.7 Betydningen af forældres uddannelse for om en elev tager 9. klasse, opdelt på handicap eller ej 10 4% 2% 96% 98% 12% 6% 88% 94% ingen forælder med VU (n=31344) mindst en forælder med VU (n=26492) ingen forælder med VU (n=567) mindst en forælder med VU (n=447) Gennemført grundskole Ikke gennemført grundskolen Også effekterne af forældrenes indkomst og deres beskæftigelsessituation har betydning for, om en elev med handicap tager 9. klasse. Som det ses i Figur 4.8 og Figur 4.9 er der en større 10 Forskellene er signifikante på 0,001 niveau ved bivariat analyse. Når de øvrige baggrundsvariable inddrages (se afsnit 10.1) er signifikansniveauet 0,060 11 Forskellen i forhold til gruppen uden handicap, hvor ingen forælder har en videregående uddannelse er insignifikant (p=0,063) 27

andel af elever, hvis forældre er beskæftigede, der gennemfører 9. klasse og ligeså, hvis forældrenes indkomst ligger over medianindkomsten. Ses først på forældrenes beskæftigelsessituation, så gennemfører 92% af de unge med handicap 9. klasse, hvis begge deres forældre er beskæftiget, mens det samme gør sig gældende for 87% af de unge, hvor mindst en forælder er arbejdsløs 12. For gruppen med handicap, hvor begge forældre er beskæftiget, er der dermed kun 1 procentpoints forskel på dem og gruppen uden handicap, men hvor mindst en forælder er arbejdsløs. 13 De har dog stadig 6 procentpoint op til gruppen, hvor begge forældre er i beskæftigelse. Figur 4.8 Betydningen af forældres beskæftigelsessituation for om en elev tager 9. klasse, opdelt på handicap eller ej 10 7% 2% 93% 98% 13% 8% 87% 92% mindst en forælder ikke beskæftiget (n=16757) begge forældre beskæftiget (n=43562) mindst en forælder ikke beskæftiget (n=402) begge forældre beskæftiget (n=685) Gennemført grundskole Ikke gennemført grundskolen Samme mønster findes, når der ses på forældrenes indkomst. Unge med handicap, hvis forældre tjener under medianindkomsten, ligger 7 procentpoint efter gruppen af unge med handicap, hvis forældre tjener mere end medianindkomsten 14. Andelen af sidstnævnte, der gennemfører 9. klasse, er 94%, hvilket stort set er på højde med gruppen uden handicap 15, hvis forældre tjener mindre end medianindkomsten, og 4 procentpoint mindre end gruppen uden handicap, hvis forældre tjener mere end medianindkomsten. Intellektuelle og økonomiske ressourcer i hjemmet mindsker gabet mellem unge med handicap og unge uden handicap 12 Ved bivariat analyse er effekten af beskæftigelse signifikant på 0,01 niveau for unge med handicap. Dette genfindes dog ikke i den multiple analyse (se afsnit 10.1) hvilket skyldes, at dens effekt overtages af indkomstvariablen 13 Forskellen er insignifikant 14 Effekten af forældrenes indkomst er signifikant på 0,001 niveau ved bivariat analyse og signifikant på 0,01 niveau ved multivariat (se afsnit 10.1) 15 Forskellen er insignifikant 28

Det tyder altså på, at intellektuelle og økonomiske ressourcer hos forældrene samt deres beskæftigelsessituation virker til at begrænse forskellene i uddannelsesmønstret mellem de unge med handicap og den øvrige årgang. Det er dog ikke helt nok til at udligne forskellene. Figur 4.9 Betydningen af forældres indkomst for om en elev tager 9. klasse, opdelt på handicap eller ej 10 5% 2% 95% 98% 13% 6% 87% 94% indkomst under median (n=32518) indkomst over median (n=32020) indkomst under median (n=687) indkomst over median (n=485) Gennemført grundskole Ikke gennemført grundskolen Figur 4.10 viser effekten af, om begge forældre er gift eller ej. Som det fremgår, så er der en positiv effekt af at have gifte forældre på gennemførelsen af 9. klasse. Og igen ses det, at gruppen med handicap, hvor begge forældre er gift, klarer sig bedre end gruppen af unge med handicap, hvor forældrene ikke er gift 16. Med kun 2 procentpoints forskel mellem gruppen med handicap, hvis forældre er gift, og gruppen uden handicap, hvis forældre ikke er gift, er der tilsyneladende en kompenserende effekt af forældrenes civilstatus 17. 16 Den bivariate effekt er signifikant på 0,01 niveau, men effekten er insignifikant ved kontrol for andre baggrundsfaktorer (se afsnit 10.1). 17 Forskellen mellem de to grupper er insignifikant (p=0,060) 29

Figur 4.10 Betydningen af om forældrene er gift for om en elev tager 9. klasse, opdelt på handicap eller ej 10 5% 2% 95% 98% 12% 7% 88% 93% forældre ikke gift (n=27417) begge forældre gift (n=34696) forældre ikke gift (n=577) begge forældre gift (n=549) Gennemført grundskole Ikke gennemført grundskolen Endelig ses der på effekten af, at forældre bor i en større by eller i en lille landsby. Figur 4.11 og Figur 4.12 viser, at det i praksis ikke har nogen betydning, om forældrene bor i hverken en lille by med under 500 indbyggere, eller af at de bor i en by med over 100.000 indbyggere. I begge tilfælde er de fundne effekter relativt små, 1 og 2 procentpoint, og der er derfor ingen grund til at tro, at forældrenes bopæl skulle have nævneværdig betydning 18. Figur 4.11 Betydningen af om forældrene bor i en større by for om en elev tager 9. klasse, opdelt på handicap eller ej 10 3% 3% 1 9% 97% 97% 9 91% under 100.000 indbyggere (n=51629) over 100.000 indbyggere (n=9774) under 100.000 indbyggere (n=694) over 100.000 indbyggere (n=358) Gennemført grundskole Ikke gennemført grundskolen 18 Effekterne er dog også i alle tilfælde insignifikante, både bivariat og med inddragelse af øvrige baggrundsfaktorer 30

Figur 4.12 Betydningen af om forældrene bor på landet for om en elev tager 9. klasse, opdelt på handicap eller ej 10 4% 2% 1 8% 96% 98% 9 92% by (n=52595) landområde med under 500 indbyggere (n=9508) by (n=1027) landområde med under 500 indbyggere (n=102) Gennemført grundskole Ikke gennemført grundskolen Det tyder på, at forældrenes beskæftigelsessituation samt økonomiske og intellektuelle ressourcer til dels kan kompensere for tilstedeværelsen af et handicap. Ligeså har gifte forældre en positiv effekt på, om den unge med handicap gennemfører 9. klasse. 31