ARBEJDER ER I ENHVER KÆMPE SIG FORSØGER DER SYNDIKALIST, EN DER AT UD betragt d klassske syndkalsme stll spørgsmålet, hvorvdt tl fnton s se tds arbejdskampe E. J. Af Hobsbawm d Hobsbawm E. J. ds d kvasrevolut, Syndkalsm betydnng, bstavelge franflosof fagngsvrkheds prakss, d t m ske fagng rolle kort før 1900 splle betydnngsfuld fleste ndustralse lan krng 20 år. I dne bstavelge betydd kke længe. nng eksst Ort fæneså blevet brugt metorsk polemsk andre d ntet gøre ts oprnlge f.eks. n, betydnng»arbejdklasss andre ntessegrupps msbrug handlngs almntess«. Dsse metor vedkm magt på bekostnng onære kke os. D vsse mdltd tredje»syndkalsme«hvor betydnng, arbejdbévægelss karaktstka, kmet står specelt tl po, m udtryk d syndkalstske agtons ols klassske stumpet besyndlg d m. D stadg ovlev emnet kke ulukk hstorsk dag. ntesse På vs må d»nemmelse«syndkalsme luft. M hvad betyd t helt præcst? D oprnlge bestod fre tng: holdnng, teksyndkalsme nk, streg et håb. Mod bureaukret Holdnng nbar mod m hv fagngne. skulle ct und bureaukr D have størst kke kun nd mod t tro på ( G. D. mulg l kontroll arbejd«(the World stte poltk drekte han tjdtlghed m så kaptalst, offtlge, t prve H. Coles ord)»produ of Labour, 1913). Og d faglge akton part hvor hold, et ønske fage nng. Teknkk prmært hængg spontant mltant holdnng 207
konkrete opnå arbejdskampe effektvt et sårbar blev me måtte talt måtte arbejdne vsne arbejdklass kamp ud dvs. ramme anvlse: d byttet. Dette bruge kaptalstnes må på dne årsage undmnng orges tages handsk. Ethvt mdl hvor modstand tl sabotage, m blev sammftet metod mod egne ovføre n uro, mest dne tes, m. Konsek kaptalstske værdnorm dgang. Antsyndkalst tl påstod, dne ovførsel førte rsko M så Gearbejdnes stolthed respekt. mest Sorel, syndkalsms respektndgyd teoretk, g Jaures pres Webbeme h. gk to veje. Gelt søgte d hæve klassebevdsthed ved øge antallet mltante akton, hvor hv kelt strejke ldt held kunne fremprovoke d allhøjeste m klassekamp, d revolutonære galstrejke, ( modsætnng tl socalstske Me parts akton) vlle styrte kaptalsm. specfkt søgte rekonstrue retsyndkalsteme fagbevægels eft mokrske klasse snare d nngsln modsætnng tl bureaukrske, td opftet»d store gruppeoplt bevægelse. Dette blev me alle m ndustrelle fagng«, bestå gruppng (ndustral unonsm), modsætnng tl sektonsmæssge ell håndværksmæssge oplng. Håbet fagngeme eft revoluton vlle blve produkt, ons dstrbutons et socalstsk grundlægg organson samfund. Dette vlle d,kke hvle på undtrykk ctralset st, m på funktonelle, styr productgrupp. Bå dne specfkke hstorske betydnng bre betydnng syndkalsm sne rødd to fagbevægelss gamle mokaraktstka. dtlg pmante Det første spændng mellem arbejdbevægelss»poltske«altd været bunt»faglge«aspekt. Dsse to sd næst på d e ell and sådan antaget d må, når bevægels poltske m et part ell part bass arbejdklass /eldet svært l hellget sg d socalstske mnng samfunt. estlle t vlle dag være sg fuldstændg apoltsk fagng lge så urealstsk kke beskæftge sg blndustr, d hæv td d altd været veje. På samme spændng uovsstemmelf s mellem t poltske t faglge aspekt. Streg t Sådan kke t været sd særlg mærkbart begynls t 19. århundre, før begge sd arbejdklass blev organset, hvad d skulle være kelt, konsolt koordnet bevægelse. Spændngeme blev tylge, når fagngne faktsk blev skabt socalstpartet, t ofte skete slutnnpå kontntet g t 19. århundre, ell når partet blev udmet fagngemes poltske arm, England. 208 r
td, t tyske socalmokr før 1914, befandt fagfotl Frankrg, andre td, rngne sg på partets højrefløj. påstod være så langt tl vstre t ( hv partet, vste m poltk) uhelbrelgt opportunstsk,»syndkalsme«begreb poltk opstod dne vsnng. Det kke fagngs ell partets poltske topr på et gvet tdspunkt, d vgtgt, m tl trods, holdt fast ved dmod t faktum, to part fælles march mod et fælles mål sjældt gk takt længe td, mndre d e ell d and (ell begge) svage tl sætte Sme ord handlng. mest effektv ndlys årsag, hv fagngs daglge vlkåre sne lemm arbej s (ell bedrng pottelle lemm). Og så længe tte hæng ovsksthandlng, ñnd t sted und alle regng. På dne må kan fagng kke ant d først fremmest beskæftge sg beuanset ds mål fremtd ell ds poltske symp nu, drng plgtels. S v ved, kan tte brnge brtske fagng konflkt hævet ov hv tvvl etrækk frem Labourregng, et hvlket helst ant altnv. På d td, hvor alle regng De me»borglge«, tnge kle. ldskabelgt revolutonære, marxstske ell le fagngsaktvst d været m måtte tlbrnge t meste s td aktvtet, d mange have været untesset lge så godt kunne udført én, d, I teor, hvt fald. styrte kaptalsm. I prakss revolutonære yt et uholdsmæssgt stort bdrag tl fagngne. D paradoksale årsag, mangel på plgtelse ov stus (nklusve d d fns»mo«quo fagng) faglge sammhænge gjort m bedre tl opnå ndrømmels. Det fagbemetod været vrk tl, kunne ntroduce nye vægelss kamp, organsng, streg taktk. I England t ydste vstre osv. sd 1880 eme marxsteme, syndkalsteme, funget kke blot fagngsfunktonær, m skolngsgruppe så Dsse revolutonære bevægelss trop hjemetrust. så tl hvt fald d tdlge l s karre frstes bøjelge tl mndre kaptalsms kødgryd, ( når kke blev ulukket fra m pga. s poltske tlhørshold) skellge karr, d står åbne m feks. nd poltk. D d stadg t faktum mltant fagetlbage, effektv d revoluton. De syndkalst, nngspoltk kke t samme ved problemet ved klære, t t, vste søgte kme sg tage fejl., m dmod Dette, fagngne så ldt optaget fremtd, nutd, aktv snævre samt s samfunt, reorgansng egne lang td årsaget l hovedryst nd fagbevægeltet, D 209
marxstske D s. langt tl teor påstå, før 1914 (feks. arbejdne Kautsky, kun»fagngs«klassebevdstehd, hvormod fulgt Ln) gk så stand tl udvkle»socalstsk bevdsthed«tlføres måtte Dne bevægels ufra. analyse ud fra hstorsk fejlagtg, m kke rrelevant. Faktsk stame d oprnlge arudgave europæsk brtsk fra. estlbejdklassesocalsme arbejme arbej Grupp le sg kaptalsms va et netværk skfelse productkoopv. Med n rmelghed vlle kke k, t tdlge 19. århundres m teknske kaptalstske arbejdsgve udførte n funkton ell ledfunkton, kke fuldt så tlfredsstll kunne rt faktsk stod stor udstræknng udføres mnesk, Dette så organse produkton.»gsdgheds«ell»koopve samfunds«al blans ofte samm d ddge udgave, hvad Marx kaldte»utopsk socalsme«. Og me td, tlfælt blant samm. Owsm, Ikke sto mndre t bedst anskue t vær ell,uhængg m håndværk betragtnng, halvndustrel arbejdsocalsme. Kaptalsme V kan samfund Marx gjor t, se, dne tdlge parallel tl msstod bå d spanske landsbyanarkst økons nur ds kpleksste, d ganske særlge mnng produkton samfund, kaptalsm da ved nu, russske modne. narodnks værksætte. Det kan have ell ekmet plausbelt dgang d tlbage, når ovbygnng sttet fjnet, konkurrce bnlse koopv økon gav anse socalsm godsej kaptalst (Problememe samarbej. anlednng tl l spørgsmå] dgang.) M t blev stg grad mndre plausbelt. Selv lan, hvor productkoopv stadg stærke hvor d hurtgt svandt al begrænset realtet d England, svandt ud syne, socalsms»gsdgheds«pspektv bort. Syndka hvordan lsm, søgte goplve t. M faktske autone st, m økon, d kke blev styret kollektv ud ov d rakte bur køre, nbar kplekstet, producthed, håndværkkoopv, undtag måske blandt spanske anarkst. For fleste syndkalst ( når ret skal være ret, fleste andre socalst) dsse problem følgelg fjne vlle først blve aktuelle eft revoluton, ell and må vlle tl d td på d e prakss et kampslan løse sg økonsk. Syndkalsm kke et prram samfundsændrng. D, hvor d slags»gsdgheds«ell protosyndkalsme udtalt mstlld tl»poltk«, et stadgt svage stærke, eftlod være 210 t,
håb konkrete vudvklng eftlod Ovalt galstrejke. ntv stærk tradton fagngsmokr, handlng konkret le arbejdskulle tro på, arbejdne blandt mge lemm, stærk modvlje mod lelss ndblandng arbejts sprocess, bureaukrsng fanget udførelse. D stg ksng, dsse sdh stærket lelse følels. produkton nstnktv M alt tte nbar begrænsnng mge arbejds ell arbejdssted. tl d blev ndskrænket s eg gmppe pspektv, Longbrdge ell D, hvor farng handlng ctr sg, feks. kke Brtsh Halewood le dsse Leyland vrkhed), (ell samfundsrevoluton tl revolutonær arbejdskampe va ell»d nonale økoford, kke tale»blndustr«rusland l9l7revoluton n«. Dette nurlgt nok. Selv und blev t obsvet, relvt få arbej lt store gamonstron. Eft første få dage holdt mød på fabrkkne. kan tl gruppeoplng Dne tds ndbygge lokalprotsme fra tlsløres på skellge måd, helt bortset opvejes ell t mndste d refleks, d lgg klassesoldartet gsdg hjælp. Græsrodsbe ell vægelseme tlbøjelge tl myldre frem, når d gel gær arbejdklass. De m»arbejksplosg let und sådanne De es m moblsng. son«, ell revolutonære andre fleste (m kke alle) græsrods»arså poltk. I vrkelghed tl blve bejksploson«ht tds gangs begvhed arsnare d ntne større poltske sammhænge, udvklng på bejdsmarket. Frankrg bå 1936 1968 et eksempel hpå. uro Mge arbej Ln Kautsky thed, d bandt me d kontra le når påstod, grupp arbej samm D fagngsbevdsthed. alle hav ret, handlekrtg tl bevds klasse, ant opnået part, blevet le, m symbolset ndvduelle nsn sjældt Dsse (ud partnes hjælp) nonale fagngsbevægels. været d koordne autone fødon, Sædvanlgvs fagnfunktonær. D brtske g ved hjælp grå taktful fagbevægeld ses store psonlghed tlhør s egne fagng, snare snare d George Woodcock Arthur Horn TUC: Jones, Jack ell L Murray. ofte t klar ov altd været nonale fagngsorganson fælles akton lokale samle bevægelse skellge nødvdge rod bre and fælles poltk. Og h fns syndkalsms stand. D pmant pottel ell reel spændng mellem vste Webbeme S lels længe fagngne. mge De sd kunne slagkrtg bevægelse, lokalt drekte ankre ldskab på trods mokr fagngemes dybt ( stadg ovlev 211
ud beslutnng tages på massemød), kke udvkles lelse fuldtdsfunktonær. organsng, dscpln, De klassske syndkalstfagng gelt neffektve, undta kelte g bnlse kampe ny næ. Det et spørgsmål balance. Hvs vægt ulukk hæld ov mod mge, kan nonale fagng gå opløsnng, såles d prakss, landsdækk t td me føre skete t århundre, 19. ell kan blve u Dne fare ft mange sammhæng poltk alle s lemm. specelt stor hvor, t så ofte tlfælt England, ell fag dvg skellge grupp tl td modstrd ntess. tl stand Hvs hæld ulukk vægt d and almn vej, tl gunst lels, såles t været meget me mste kontakt lgt (f.eks. 1950ne), rsk fagngne s lemm. Engelske fagng søgt på mange måd skft held M balanc stablses kbne mokr sjældt d landsdækk ell e d and lelse. retnng. blv ønsk prakke særlgt ustabl, kke blot når lels mge lemm uacceptabel poltk på, m så når grundlægændres. Velkdte g struktur på arbejdsmarket organsngs, neffekhandlngs kampm blv sådanne tlfæl rrelevante, tve æl. D Forhandlng på vrkhedne I 1960ne Donovan on Tra Unons regstre Royal Cmsson ovsksthandlngeme hav andrng. Tyngpunktet tl tal flyttet sg fra bre stadg me vage, landsdækk Tlldsmænd handlng på e vrkheme. vrkhedsle fk større betydnng. På nuvær tdspunkt vægt d skftet tl mge arbej, ms nonale lels må følge trop. n udskftnng nd ctrale, Stuon kplces onale lelse, rvalsng bå nd d kelte fagfagngs andrng, ndbyrs, teknske andre ng fagngne alt konflkt mellem samt frem økonske Labourregngs opnå d ntesse fuldstændg ronelle poltk fagngemes s lemm. bedst mulge ovskst sådan brtske mltante holdarbejdklasses høj grad kan d nuvær ndtl nu Af dne d klassske syndkalsme? nng sammlgnes næst fre mstet streglemte bevægelses hovedkpont d håbet; d beet m g t meste nle holdnngne, I hvor først Dne funt poltk. strukton 2l2 fremmest mltante teknkk. holdnng går kke drekte kke så meget D blv talt nu fagbevægels altnv meget slet på ldt kke rekonstrukton poltk, m d tale snare sam lgeglad rekonsystemske t syndkalstske
skulle samfundsmæssg andrng va fagngne, I 1979 blve samfunts»mnearbejmes grundlægg organ. Next skrdt«(» The Mns næste Step«) ( cte ttl på bømt lønhøjelse. syndkalstsk pamflet fra 1912) kræve 40 procts dag håb, arbejdsi alle tlfæl mltante arbej, bekke nærme synes tng kampe vl brnge socalsm se man kan vdt Så kke fleste syndkalst. strejk skæftge helhed, håb s arbejdklass poltsk radkalsng lgg Bevset arbejdkampe. ndrekte, drekte ell fremskynt tte ved ske, meget spnkelt. Begge le net tl fælles teknkk. Tlbage står holdnngne ud streg håbet d klassske syndkalsme vlkår, Sandt nok»størst svække. mulg l kontroll Und hvorund gelle arbejd«g et aktuelt emne. (product) t blevet»arbejdkontrolbestemmelse«betegnels al., l teor blandt marxst d andre. 60 eme ndtl kke særlg opmærkme på første tl I dne udstræknng krav, dyndkalsteme m fremsætte, blevet goplvet hovedsagelg på d poltske vstmltante bevægelse handlng ell ord fra d faktske refløj. Hvk man tte 70*eme væstlg grad. reflekt, beskæftget sg modsætnng tl bå d Faktsk 70 emes store strejkebevægels stor klassske syndkalstske po strejkemes gelle tds stand. l tte århundre, ovvæld økonske snævreste Så hvad v står tlbage specelt mltant effektv strejkevlle De teknk, d baset syndkalst mge gamle på arbej. tvvl have bllget dne, ud ds mål snævt»økonsk«ell andre arbej fagoplt: hæve lønn, bee gruppe res beskytte hakkeord, placng lønnngsposemes jobs mod ell mod konkurr blve grupp ovflødggjort, mekanset, m d nsn før langt fra alle arbej. Og mange fle grupp nu effektvt, eft placet stregsk. Det så meget sto me et d klassske snær bånd stlt blevet syndkalsmes Selv d droppet. Pouget, egangsmand ekstreme sabotagetaktk d mltante gjor t helt klart offtlgt hvt fald holdnng rettet mod kaptal ulukk; mod»bankkontoeme«:»forbrug må kke l dne krg, d føres mod udbytt.«strejknes styrke proñtteme kke dag, specelt d offtlge sektor, hvor market stand tl lægge man hvl høj grad på, hvorvdt bestemm, befolknng, lvet ved besværlgt gøre poltske presvpå regng nklusve alle kkestrejk arbej. Det mngsløst egve accepte ant. besværet, når Nurlgvs kan befolknng tænkes se frem tl d tale god sag, (hvs t stærke handle) tur. når t blv s samme metod, bruge Hvs v glemalt tte uundgåelgt meget langt fra syndkalsm. t. 213
bfalds fyråb, olske kmtar, ønske(ell bange anels), hvad v s dag samlng strejketaktkk, d på mltantvs tages brug d e gruppe arbej eft d mål ud fra and,»fagngsbevds m poltske drømme theds«knt så ret På nuvær tdspunkt fagetawney Hugh Clegg (ud fra opposton, d aldrg blv regng«, evtuelt ovlev skuffelse syndkalsts snævre. kke kun, hvadr. nngsakton kaldte» skellge synspunkt) tl bå m socalsts kke tage d synes Uskkhed Fagoplng stærk mltante påfør klassesoldantet Det belastnng. øge ulgheme nd arbejdskampe store sg t. ophdselse 0g H. uudtalte l stor d d arbejdklassgte mod utlsgtet dne effekt. s; meget solon. Strejk arbej ofte ubehagelg nemmelse På trods vstrefløjs håb anstrgels t mltante aspekt t meste mellem mltant apoltsk. I vrkelghed stand stærk fagbevægelse et organsorsk svækket (hvs pollabourpart tske støtte lang td blevet faretru stor. undmnet) bemærkelsesog d spejl dne mltante holdnng utvvlt klassebevdsthed værdg hævlse klassemagt: kbnon masseutlfredshed d opdagelse, gon upåagte andrng gvet drekte handlng ny slagkrt. Arbejdbevægelss hstore blv hele td brudt d slags opdagels gopdagels 1969 et eksempel fra nye td. få årts mellemrum. Ital akton mangle føleld nuvær brtske synes bølge mltant d kdtes håb frgørelse, nærmest s feagtge stemnng, 1889 1911. D gvet fra tdlge»arbejksploson«, f.eks. sto mndre t ægte tvvl, uskkhed Ikke ophdselse. klassebevægelse, d voks op fremad fra græsrødme, mod hvlk relvt magtesløse. Og på regng fagngslels kaptablevet t faktum, vores trods gon hjemevasket holdnng lsm tl tro, tvvlelse m, kelte Det ov hvad gruppe søg lvet hvad, d bevægelse d kravet dne me blevet et tl tage sagt : kæmpe sg opvst bedre, e»in ud.«købes pge, høje løn. D d dda ant me d tl gve sne lemu stand ndvd ell d tvng t kelte andre. kke bekymre sg på sg d samfund, behov kan hv I d arbejd d et mneske, d hstore gelske arbejdklasses mnesket me optmstske søg på kæmpe sg ud. M t, d sk nu, et sådant søg. Det umulgt vse t, ban t, ell dnu mndre ønske t langt væk. Det nødvm man skal hell kke ovse ts dgt vse t opmærkhed. begrænsnng Holm Ovs Maranne 214