November 2005. LO s erhvervs- og forskningspolitiske oplæg Innovation på alle niveauer

November 2005 LO s erhvervs- og forskningspolitiske oplæg Innovation på alle niveauer

LO s erhvervs- og forskningspolitiske oplæg Innovation på alle niveauer. Udgivet af Landsorganisationen i Danmark. LO-varenr.: 3212 ISBN 10: 87-7735-747-7 ISBN 13: 978-87-7735-747-3 København, november 2005

LO s erhvervs- og forskningspolitiske oplæg Innovation på alle niveauer November 2005

Indhold 0. Indledning og sammenfatning side 5 0.1 Indledning 5 0.2 Sammenfatning 7 1. Innovation på alle niveauer 17 1.1 Globaliseringens udfordringer 17 1.2 Det danske modtræk til globaliseringen 18 1.3 Oplæg til en helhedsorienteret innovationspolitik 21 2. Dansk erhvervspolitik fokus på rammebetingelser 21 2.1 Erhvervspolitik i historisk perspektiv 23 2.2 Rammebetingelser, erhvervsklynger og innovation er ny erhvervspolitik 24 2.3 Erhvervspolitik i fremtiden 26 3. Forskningsindsatsen skal styrkes 29 3.1 Dansk forskningspolitik under forandring 29 3.2 Flere ressourcer til forskning og udvikling 31 3.3 Brug Barcelona-målsætningen til at opstille national forskningsplan 34 3.4 Kvalitet og balance i dansk forskning skal ikke sættes over styr 34 3.5 Bred satsning på danske potentialer 38 4. Viden ud til virksomhederne 43 4.1 Samspil mellem forskning og erhverv er kilde til innovation 43 4.2 Fokus på samspil mellem forskning og erhverv resultaterne er udeblevet 47 4.3 Samspil mellem forskning og erhverv skal tage afsæt i virksomhedernes kendetegn og behov 48 5. Medarbejderdreven innovation 53 5.1 Innovation og arbejde 53 5.2 Hvad er medarbejderdreven innovation? 54 5.3 Hvordan tilrettelægges medarbejderdreven innovation? 57 6. Innovative regioner 65 6.1 Regionale innovationssystemer 62 6.2 Benchmarking af regionernes innovationsevne 69 6.3 Skæv adgang til viden og uddannelse 72 6.4 Pejlemærker for regional innovationspolitik 76 4

Forord I nærværende oplæg giver LO sit bud på pejlemærkerne for Danmarks erhvervsog forskningspolitiske strategier. Det er erhvervs- og forskningspolitikkens væsentligste rolle at understøtte de rammer, der skal til for, at danske arbejdspladser kan tackle de høje krav til omstilling og nytænkning i den globale tidsalder. Der synes at være bred enighed om, at svaret på globaliseringen og omstillingskravene er mere forskning, mere højteknologi og mere innovation. Det er i udgangspunktet positivt og nødvendigt, at sætte ambitionerne op på disse felter. Heri er fagbevægelsen enig, og dette oplæg har derfor også fokus på innovation. Der ligger imidlertid en væsentlig udfordring i at sikre, at de økonomiske og teknologiske satsninger ikke bliver for snævre, men reelt fører til vækst og jobs med stærke fremtidsudsigter til gavn for hele Danmark og alle danskere. Det fordrer en helhedsorienteret innovationspolitik, der sikrer optimale rammer for kreativitet og ideskabelse i hele innovationskæden fra ideen undfanges til den bringes til konkret anvendelse. Ingredienserne er ikke mindst ambitiøse og langsigtede investeringer i forskning, smidig videnspredning, men også en grundlæggende forståelse af medarbejdernes afgørende rolle for innovation. På de følgende sider udfoldes fagbevægelsens bud på, hvordan en helhedsorienteret innovationspolitik kan se ud. Marie-Louise Knuppert LO-sekretær 5

6

0.1. Indledning Danmark har brug for en innovationspolitik. De senere år er der taget en række initiativer for at forbedre innovationsevnen på danske arbejdspladser. Men indsatsen har været for usystematisk og uambitiøs til at skabe de ønskede resultater. Danmark har ellers gode forudsætninger for at blive et innovativt samfund i særklasse. Men det kræver en målrettet satsning på at udbygge de styrkepositioner, der har gjort Danmark til en af verdens mest konkurrencedygtige økonomier. Det gælder ikke mindst en velkvalificeret arbejdsstyrke, et fleksibelt arbejdsmarked og en erhvervs- og arbejdspladskultur, hvor der er usædvanligt kort fra fabriks- og kontorgulvet til topledelsen. Det betyder, at Danmark har helt unikke forudsætninger for at lade medarbejderne spille en meget central rolle i innovationsprocessen. At engagere og involvere medarbejdere langt stærkere er måske den vigtigste og mest oversete strategi for mere og bedre innovation. For innovation er ikke bare et anliggende for store forskningstunge virksomheder, højteknologiske vækstcentre og erhvervslivets øverste ledelseslag. En succesfuld vækststrategi kræver, at innovationsperspektivet bredes ud til hele det danske samfund. Derfor er der brug for at hæve ambitionsniveauet for en helhedsorienteret dansk innovationspolitik, som er forankret bredt i det danske samfund. Skal Danmark udnytte sine muligheder på dette felt, skal der sættes ind på alle niveauer. Innovationspolitikken skal En ny Innovationspolitik En velkoordineret erhvervspolitik En helhjertet forskningssatsning Et innovationssystem for alle En strategi for medarbejderdreven innovation En regionalt balanceret vækst ikke kun rette sig mod de få, men mod de mange både når det gælder arbejdspladser, medarbejdere og regioner. Et konkurrencedygtigt erhvervsliv og et godt velfærdssamfund er ikke modsætninger, men tværtimod hinandens gensidige forudsætning. Innovationspolitikken kan være med til at sikre, at globaliseringen ikke øger polariseringen, men kommer alle danskere til gode. Med dette oplæg præsenterer LO en ny og bredere innovationspolitik, der inddrager alle arbejdspladser, medarbejdere og regioner. En politik, der både forudsætter og understøtter et velfungerende velfærdssamfund. Og hvor målet ikke blot er at skabe økonomisk vækst og flere arbejdspladser, men også et samfund med en stærk social sammenhængskraft. På de følgende sider sammenfattes oplæggets vigtigste argumenter. I tekstboksene præsenteres LO s anbefalinger til en ny sammenhængende innovationspolitik. 7

8

0.2. Sammenfatning Danmarks globale chance De seneste 30 år er det økonomiske samkvem på tværs af landegrænser vokset eksplosivt. Den teknologiske udvikling har skabt dramatiske ændringer i den internationale arbejdsdeling og reduceret omkostningerne ved samhandel. Samtidig har politiske ændringer omkring EU og WTO fjernet en lang række barrierer for at varer, tjenesteydelser, kapital og personer kan bevæge sig frit over grænserne. Ofte betragtes denne globaliseringsproces som en trussel mod lande som Danmark, der er præget af relativt høje lønninger, et godt socialt sikkerhedsnet og skrappe krav om sikkerhed og miljø. Men globaliseringen rummer også nogle oplagte muligheder for Danmark. Ellers ville vi aldrig have været i stand til at bevare vores position som et af verdens rigeste lande i en tid, hvor den globale konkurrence er blevet stadigt skarpere. Danmark ligger også konsekvent flot placeret på internationale ranglister over nationers konkurrenceevne ofte i godt selskab med de fleste øvrige nordiske lande. Det er internationalt anerkendt, at en stor del af hemmeligheden ligger i den nordiske samfundsmodel. At vores arbejdsmarked, virksomheder og medarbejdere med andre ord er i stand til at honorere de høje krav til fornyelse og fleksibilitet, som globaliseringen medfører: Det danske arbejdsmarked har en stærk omstillingsevne. Det skyldes især den såkaldte flexicurity-model. Den kombinerer et højt forsørgelsesniveau ved ledighed og fleksible ansættelsesregler med en aktiv beskæftigelsespolitik og et udbygget system til at opkvalificere arbejdsstyrken. Den danske erhvervsstruktur er ikke præget af mange store forskningstunge virksomheder. Til gengæld giver en tæt markedskontakt danske virksomheder en tilpasningsdygtighed og brugerorientering, som er et stærkt aktiv i den internationale konkurrence. Danske medarbejdere er kendetegnet af en høj grad af selvstændighed, samarbejdsevne og åbenhed over for forandringer. Desuden spiller de med deres praktiske viden om kunder, marked og brugerbehov en central rolle for virksomhedernes innovation. Samlet set giver det Danmark gode kort på hånden i globaliseringens spil om omstilling og fornyelse. Skal vi sikre Danmarks fortsatte velfærd og vækst i globaliseringens tidsalder, må vi forstå at udnytte og udbygge disse styrker. Danmark kan ikke hvile på laurbærrene, men er nødt til at satse stærkere og mere målrettet på uddannelse, forskning og innovation. En samlet innovationspolitik De senere år er innovation blevet et nøglebegreb i erhvervspolitikken. At fremme virksomhedernes innovation har været et væsentligt element i en række politiske initiativer fra centralt hold. Både den nuværende og den forhenværende regering har med rette sat innovation på den politiske dagsorden. 9

Hvad er innovation? Innovation er den proces, der resulterer i nye eller forbedrede produkter, tjenesteydelser eller processer internt i organisationen. Man taler grundlæggende om tre typer af innovation med forskellige kilder: Nye resultater fra forskning også kaldet forskningsdreven innovation. Input fra brugerne også kaldet for brugerdreven innovation. Reduktion af omkostninger og dermed lavere priser også kaldet prisdreven innovation. I alle tre typer af innovation har medarbejderne potentielt en stærkere rolle at spille end i dag: Medarbejderne skal implementere ny forskningsbaseret viden i produktionen, og kan selv bidrage med viden, der bygger på erfaring og daglig praksis. Medarbejderne har ofte den mest direkte kontakt med brugerne og den bedste indsigt i deres behov og forventninger. Det er viden, som ellers kan være kostbar at tilvejebringe i form af markedsog trendanalyser mv. Medarbejderne kan i kraft af deres kendskab til forretningsgange og produktionsprocesser foreslå tiltag, der reducerer omkostninger og forbedrer produktiviteten. Men der er flere tegn på, at den hidtidige innovationsindsats har været for spredt, og at den hverken er tænkt konsekvent, ambitiøst eller bredt nok. Der findes meget lidt viden om, hvor effektive de enkelte tiltag har været. Men samlet set kan man konstatere, at det på flere områder går den forkerte vej. Således falder innovationsaktiviteten i små og mellemstore virksomheder kraftigt, og færre virksomheder samarbejder om forskning og udvikling med offentlige vidensinstitutioner eller andre virksomheder. Samtidig øges ulighederne i de enkelte regioners betingelser for innovation. Derfor er der brug for en stærkere og mere helhedsorienteret politik for at styrke innovationen. For Danmark har gode forudsætninger for at blive et af verdens mest innovative samfund. Men det kræver en målrettet og ambitiøs indsats og en fælles forståelse for de bløde styrker, der giver Danmark særlige fordele i den globale konkurrence. Det er afgørende, at bestræbelsen på at forbedre arbejdspladsernes konkurrence- og innovationsevne understøttes af en indsats for at bevare disse styrkepositioner. Det kan blandt andet gøres ved i langt større udstrækning at bruge medarbejderne som en af de væsentligste kilder til innovation. Se også tekstboksen om medarbejderdreven innovation. Skal potentialerne i medarbejderdreven innovation udnyttes, kræver det imidlertid en aktiv og systematisk involvering af alle medarbejdere. Der er ikke blot behov for en gensidig idéudveksling og læring på tværs af faggrænser, men også en forståelse for, at direktionsgangen eller forskningsafdelingen ikke er innovationens eneste arnested. I det følgende præsenteres de fem vigtigste elementer, der kan understøtte en ny og mere helhedsorienteret politik for innovation. 1. En velkoordineret erhvervspolitik I dag handler erhvervspolitik i høj grad om at forbedre virksomhedernes generelle rammebetingelser. Det vil blandt andet sige sikre dem adgang til kvalificeret arbejdskraft, viden, kapital og infrastruktur herunder offentlig service. Det betyder bl.a., at erhvervspolitikken bliver afhængig af indsatsen på en række andre politikområder som fx: 10

En forskningspolitik, der skaber de bedst mulige forudsætninger for at producere, sprede og anvende viden. En uddannelsespolitik, der sikrer arbejdsstyrken de nødvendige kompetencer, og vedligeholder dem gennem hele livet. En beskæftigelsespolitik, der understøtter arbejdskraftens og sikrer samfundets sociale sammenhængskraft. Det seneste årti er der fra centralt politisk hold taget en række initiativer for i højere grad at tænke virksomhedernes fremtidige behov ind i andre politikområder end den traditionelle erhvervspolitik. Eksempelvis har den nuværende regering nedsat et tværgående Globaliseringsråd, og der er etableret en ny erhvervspolitisk struktur med regionale vækstfora og et nationalt vækstråd. Der er dog grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om disse tiltag er tilstrækkelige til at sikre, at erhvervspolitikkens aktører koordinerer indsatsen på alle niveauer: På nationalt niveau forbedrer etableringen af Globaliseringsrådet mulighederne for at koordinere de forskellige politikområder. Men koordinationsopgaven fremgår ikke af rådets kommissorium, og arbejdsmarkedets minister har slet ikke sæde i rådet. På regionalt niveau er det positivt, at de nye vækstfora inkluderer repræsentanter for videninstitutioner og fra arbejdsmarkedets parter. Men dels opretholder man adskillelsen mellem erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken, der får sin egen geografi med fire nye regioner. Dels er der ikke formuleret klare strategier for samspillet mellem uddannelsesområdet og erhvervspolitikken herunder muligheden for at udnytte potentialet i, at der ligger et universitet i hver region. En sammenhængende erhvervspolitik LO s anbefalinger Der bør etableres et tværministerielt organ med ministerdeltagelse. Det skal have ansvar for at sikre sammenhængen mellem politikfelter på nationalt plan. Dette organ bør udvikle redskaber til overvågning af Danmarks konkurrenceevne, herunder et Globaliseringsindeks, der bygger på en nuanceret forståelse af konkurrenceevne og omfatter dimensioner som fleksibilitet på arbejdsmarkedet, social sammenhængskraft og medarbejderinddragelse i innovationsprocessen. Organet må diskutere og vurdere Danmarks erhvervsudvikling ud fra målsætninger om beskæftigelse, vækst og velfærd for hele befolkningen og tage konkrete initiativer, der kan stimulere udviklingen. Initiativerne bør løbende følges og evalueres. På lokalt niveau lægger strukturreformen op til, at de nye og stærkere kommuner skal arbejde mere strategisk med den overordnede erhvervsudvikling. Men kan de mindste kommuner løfte denne opgave? Og vil de største lade sig forpligte af en regional strategi? Hvis ikke, kan det blive svært at løfte kommunale strategier og initiativer for erhvervsudvikling op til et koordineret regionalt niveau. Der er derfor brug for en stærkere koordination af erhvervspolitikken. Både horisontalt mellem politikområder og vertikalt mellem det nationale, regionale og lokale niveau. 2. En helhjertet forskningssatsning At producere ny viden er en af de grundlæggende forudsætninger for innovation og for at skabe værdi. Derfor er der brug for en velfungerende»fødekæde«for viden fra grundforskning til anvendelsen af ny viden i innovationsarbejdet på arbejdspladserne. En national forskningsstrategi må tage hele denne værdikæde i betragtning. Det kræver først og fremmest, at man tilgo- 11

deser tre hensyn: En tilstrækkelig stor mængde af forskning. En hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem offentligt og privat finansieret forskning. En rimelig balance mellem grundforskning og strategisk, anvendelsesorienteret forskning. Dansk forskningspolitik er desværre et område, hvor den faktiske indsats ikke helt står mål med ambitionerne. Siden starten af 90 erne er der gjort en del for at styrke forskningens kvalitet og sikre, at der i højere grad forskes i emner, erhvervslivet kan udnytte kommercielt. Samtidig har Danmark og de øvrige EUlande forpligtet sig på den såkaldte Barcelona-målsætning, der siger, at de samlede investeringer i forskning og udvikling skal øges, så de i 2010 udgør 3 pct. af BNP. Heraf skal de offentlige investeringer i forskning bidrage med 1/3. I realiteten er de offentlige forskningsbevillinger stagnerende. Således vil forskningsudgifterne udgøre 0,76 pct. af BNP i 2006 og 0,63 pct. i 2009. Skal Barcelonamålet nås igennem gradvist øgede forskningsinvesteringer, vil det kræve samlede merbevillinger på 16 mia. kr. i perioden 2006-2009. Et stærkt offentligt engagement i forskningen er vigtigt i Danmark. Den danske erhvervsstruktur med mange små og mellemstore virksomheder betyder nemlig, at relativt få private virksomheder har ressourcer til helt på egen hånd at bidrage med forskning og udvikling. Behovet for flere økonomiske midler til forskningen er én ting. Mindst lige så vigtigt er det, at pengene bruges rigtigt. Skal øgede forskningsbevillinger rent faktisk omsættes i mere forskning, er det absolut nødvendigt, at en del af midlerne går til at øge optaget på forskeruddannelserne. Samtidig er det vigtigt at tænke bredt og langsigtet, når forskningsmidlerne skal prioriteres mellem forskellige områder. For det første er forskning, der kan understøtte arbejdspladsernes langsig- En helhjertet forskningsindsats LO s anbefalinger Barcelona-målsætningen skal bruges til at opstille en langsigtet national plan for forskningen. Udgangspunktet skal være, at de samlede danske offentlige forskningsmidler skal udgøre mindst 17 mia. kr. i 2010 og knap 23,5 mia. kr. i 2015. De ekstra midler bør gå til at: Uddanne flere forskere, sådan at der optages 2.400 nye phd ere i 2010. Ansætte 50 pct. flere forskere. Styrke forskningsfaciliteterne, herunder udstyr, apparatur, databaser og laboratorier, betydeligt. Forhøje midlerne til universiteternes og sektorforskningsinstitutionerne markant både basisbevillinger og de midler, der bliver tildelt i åben konkurrence. Der skal være en klar arbejdsdeling og koordinering af den offentlige indsats for at styrke samarbejdet mellem danske virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner. Lønmodtagersiden og et bredere udsnit af erhvervslivet bør sikres repræsentation i forskningsrådssystemet for at skabe øget folkelig opbakning til at styrke den offentlige forskningsindsats. Repræsentation fra forskningsverdenen skal sikre, at forskningskvaliteten indgår med tilstrækkelig vægt, når der bevilges penge til offentlig forskning. 12

tede arbejde med at udvikle og tilpasse deres produkter og ydelser, ikke altid ensbetydende med ny teknologi, der kan anvendes her-og-nu. Ofte er de erkendelsesspring, der skaber de største muligheder for erhvervslivet, resultatet af den frie forskning, som ikke på forhånd er rettet mod én bestemt anvendelse. Derfor må øgede bevillinger til strategisk forskning ikke ske på bekostning af den frie forskning. For det andet er det naivt at tro, at man præcist kan udpege fremtidens vindere og derfor kan målrette offentlige forskningskroner mod de enkeltbrancher, som tilsyneladende har det største vækstpotentiale. Det risikerer let blot at blive selektiv erhvervsstøtte. Danmarks Strategiske Forskningsråd har valgt en anden og langt mere perspektivrig tilgang. Rådet har identificeret tværgående områder, som ikke bare har oplagt vækstpotentiale, men også har bred samfundsmæssig interesse og repræsenterer særlige danske styrkepositioner. Et innovationssystem for alle LO s anbefalinger Der skal skabes en enstrenget struktur i den offentlige indsats for at fremme brobygningen mellem forskning og erhvervsliv. Der bør etableres en national innovationstjeneste med regionale forgreninger, der får til opgave at levere rådgivning og procesledelse til offentlige og private arbejdspladser, der ønsker at styrke deres innovationsaktiviteter. Innovationstjenesten skal trække på best practice fra både service, industri og det offentlige område. Den skal tage afsæt i en kortlægning af det danske innovationssystem. Der skal foretages løbende evaluering af ordningerne og faste eftersyn af innovationssystemet. Innovationstjenesten skal ledsages af øget kontinuitet i indsatsen og midler til at fremme anvendelsen af den skabte viden. De offentlige bevillinger til samarbejde om innovation og videnoverførsel skal derfor øges med 2,5 mia. kr. frem til 2010. Disse midler skal blandt andet bruges til at: Udvide videnpilotordningen. Øge det statslige tilskud til GTSinstitutterne. Sikre en hensigtsmæssig indkøring af forskerpatentloven. Etablere vidennetværk, der kan danne ramme om udveksling af erfaringer. Oprette innovationsskoler for at gøre forskellige faggrupper i stand til at spille sammen og øge virksomhedernes innovationsevne. 3. Et innovationssystem for alle Forskningen skaber ikke i sig selv innovation. Den viden, som forskningsinstitutionerne producerer, skal spredes til virksomhederne og udnyttes til at udvikle nye produkter og serviceydelser. Erhvervslivets innovationsevne afhænger af, om virksomhederne har gode betingelser for at skaffe ny viden og de rigtige kompetencer til at udnytte den. Dét kræver en effektiv infrastruktur, som understøtter hele processen fra ideerne opstår, til de finder anvendelse i virksomhederne. Regeringen har taget en række initiativer for at styrke samspillet mellem vidensinstitutioner og erhvervsliv fra øget erhvervsretning af universiteterne til innovationskonsortier, højteknologiske netværk og regionale videnspiloter. Alligevel har de ønskede resultater ikke været fuldt tilfredsstillende. Faktisk er danske virksomheders innovationsaktivitet faldet de senere år. I perioden 1998-2000 var 37 pct. af virksomhederne innovative, mens det tilsvarende tal for perioden 2000-2002 var 33 pct. Ikke et dramatisk fald, men dog bekymrende i en periode, hvor der har været politisk fokus på at øge innovationen. Undersøgelser viser samtidig, at innovationsaktiviteten i Danmark kun ligger lige over middel, når man sammenligner med de øvrige OECD-lande. Der er også sket et fald i omfanget af forsknings- og udviklingssamarbejdet inden for fremstillingsindustrien i de se- 13

neste år. Andelen af virksomheder uden sådanne samarbejder, er steget fra knap 53 pct. til knap 57 pct. fra 1997 til 2004, og det skyldes især et fald blandt de små og mellemstore virksomheder. Der er flere oplagte forklaringer på, at de mange tiltag kun i begrænset omfang har haft en effekt: Manglende midler. De mange nye initiativer har til dels erstattet tidligere ordninger og institutioner, og er samlet set ikke blevet fulgt af væsentlige bevillinger. Uklart system. De mange ordninger har skabt et uigennemskueligt og forvirrende system. Flere projekter har været tidsbegrænsede, hvilket gør det svært at skabe sammenhæng i indsatsen over længere tid. Skævt fokus. I brobygningen mellem forskning og erhvervsliv har vægten i højere grad ligget på at gøre de offentlige vidensproducenter mere»erhvervsrettede«end på at styrke virksomhedernes kapacitet til at modtage og anvende ny viden. Til gavn for de store. Indsatsen har især tilgodeset det fåtal af større virksomheder, som i forvejen har en forskningsbaseret produktion. Initiativerne har ikke i tilstrækkeligt omfang taget udgangspunkt i behovene hos det store flertal af små og mellemstore virksomheder. 4. En strategi for medarbejderdreven innovation Medarbejderne er både en af de største og mest oversete ressourcer, når det gælder innovation. Dels er det i høj grad medarbejderne, der i praksis skal omsætte viden til nye produkter og ydelser. Dels er deres viden og erfaring ofte en selvstændig kilde til innovation. Fremtidens innovationspolitik må derfor rumme en strategi for, hvordan man sikrer medarbejderne de bedst mulige rammer for at udfolde deres innovative potentiale. Danmark har de bedst tænkelige forudsætninger for at gøre medarbejderdreven innovation til en unik styrkeposition, som vanskeligt kan kopieres af andre lande. Det drejer sig især om: Kulturelle fordele. I international sammenhæng er danske medarbejdere præget af selvstændighed, faglighed og omstillingsevne. Den danske ledelses- og organisationskultur er kendetegnet af lav magtdistance, men en høj grad af indflydelse på eget arbejde, medarbejderinvolvering og samarbejde, skaber nogle helt andre innovationsbetingelser end hierarkier og kommandoledelse. Strukturelle fordele. Danmark har et arbejdsmarked med en høj omstillingsevne og et veludbygget erhvervs- og efteruddannelsessystem, der sigter på at forbinde almene kundskaber med praksisorienteret læring. Det gør det muligt at satse mere målrettet på medarbejderdreven innovation. Medarbejderperspektivet er særlig relevant, når det gælder den brugerdrevne innovation. Tyngden i danske virksomheders innovationsarbejde har altid ligget på gradvis at udvikle og tilpasse produkter og ydelser til markedets og brugernes behov. Her kan medarbejderens erfaring, praksisviden og kendskab til kunder, leverandører og brugere spille en vigtig rolle. Derfor må initiativer på innovationsområdet i langt højere grad tænke medarbejderne og deres perspektiv ind i processerne. Det indebærer også, at man inddrager viden om organisationsudvikling, arbejdsmiljø, uddannelse mv. for at fremme medarbejdernes engagement og deltagelse i udviklingen af nye ideer. 14

Medarbejderdreven innovation LO s anbefalinger Der bør foretages en kortlægning af medarbejderdreven innovation på danske arbejdspladser. Viden om medarbejdernes rolle i innovationsprocessen må inddrages i regeringens innovationsindsats. Der skal etableres et forskningscenter for medarbejderdreven innovation, hvor forskningsmiljøer udvikler viden i samarbejde med virksomheder, uddannelsesinstitutioner, teknologiske serviceinstitutioner, konsulenter og erhvervsorganisationer. Virksomheder, medarbejdere og tillidsrepræsentanter etc. skal kunne trække på centerets ressourcer og viden. Der skal udvikles en helhedsorienteret innovationspolitik i virksomhederne med udgangspunkt i samarbejdsudvalget, hvis virksomheden har et. Processen skal understøttes af innovationstjenestens ydelser og den viden, der tilvejebringes i forskningscenteret for medarbejderdreven innovation. Fagbevægelsen skal stifte en Medarbejdernes innovationspris, der som en årlig tilbagevendende begivenhed sætter fokus på medarbejdernes rolle i innovationsprocessen. Prisen gives til enkeltpersoner eller teams, der har medvirket til at styrke en virksomheds innovationsprocesser, produkter eller ydelser. 5. En regionalt balanceret vækst De fem nye regioner, der afløser amterne, er tiltænkt en hovedrolle i fremtidens erhvervspolitik. Nye regionale vækstfora får til hovedopgave at udmønte bæredygtige vækst- og innovationsstrategier, der tager udgangspunkt i den enkelte regions særlige styrker, forudsætninger og erhvervsmæssige specialisering. Vækst- og innovationspotentialerne er ikke lige fordelt hverken mellem regionerne indbyrdes eller inden for den enkelte region. Det kommer bl.a. til udtryk i store forskelle med hensyn til det gennemsnitlige uddannelsesniveau og den samlede forskningsaktivitet. Men den regionale udvikling er ikke et nulsumsspil, hvor én regions fremgang må ske på bekostning af en andens tilbagegang. Det er muligt at løfte niveauet i lavvækstområderne uden at bremse udviklingen i vækstcentrene. Men det kræver en aktiv indsats for, at de innovationspolitiske tiltag rent faktisk kommer ud i hjørnerne. I den enkelte region er der bl.a. behov for at fokusere på: Let adgang til viden. Vidensmiljøer skal styrkes, så ny viden spredes og anvendes i hele regionen. Egne styrker ikke kopier. Der skal satses på de særlige regionale kompetencer og potentialer i det bredere erhvervsliv. Fokus på mindre virksomheder. Der skal etableres en vidensinfrastruktur, der tilgodeser de mindre virksomheders behov, fx i samarbejde med erhvervsskoler, teknologisk service og andre videninstitutioner. Internationalt udsyn. De erhvervspolitiske aktiviteter må ikke stoppe ved regionens, eller Danmarks, grænser. Når det fx handler om at tiltrække udenlandske investeringer, er partnerskaber med naboregioner nødvendige. Koordinering af regionalt og lokalt niveau. De nye kommuners strategier og aktiviteter må ikke kun sigte på snævre lokale interesser, men skal understøtte de regionale målsætninger. Medarbejderinddragelse. Medarbej- 15

Regionalt balanceret vækst LO s anbefalinger Der skal etableres regionale innovationstjenester, der kan fungere som fælles indgang for en regions virksomhed og erhvervspolitiske aktører og sikre effektiv vidensoverførsel og samspil mellem videninstitutioner og virksomheder. De skal bl.a. kunne rådgive om erhvervspolitiske ordninger og initiativer, understøtte netværksdannelse blandt virksomheder og gøre dem til kvalificerede efterspørgere af viden og kompetencer. De regionale vækstfora skal udarbejde regionale kompetenceregnskaber for udviklingen i kompetencebehov både hvad angår højtuddannede, faglærte og ufaglærte. Formålet er at identificere særlige indsatsbehov på alle uddannelsesniveauer. Medarbejdernes bidrag til innovationsprocessen skal indtænkes i regionale analyser og strategier. Medarbejderens engagement og følelse af medejerskab er afgørende for succes. Derfor skal det gøres til en del af den regionale benchmarkmodel at måle, hvordan medarbejderne indtænkes i virksomhedernes innovationsaktivitet. derperspektivet må indtænkes i de regionale udviklingsstrategier. Medarbejdere på alle niveauer i virksomhederne skal inddrages i udvikling og innovation. Sammenhængende indsats. Den regionale erhvervspolitik må tænkes sammen med alle relevante områder af uddannelses- og beskæftigelsespolitikken. Sådan er oplægget bygget op Oplægget gennemgår i seks kapitler de hovedudfordringer, som globaliseringen stiller Danmark over for, og præsenterer punkt for punkt de fem centrale elementer i en helhedsorienteret innovationspolitik. Kapitel 1 analyserer nogle af globaliseringens udfordringer, og udpeger de styrker, som hidtil har gjort Danmark i stand til at håndtere disse udfordringer. Kapitlet udpeger en række yderligere områder, der i fremtiden stiller krav om en ambitiøs, helhedsorienteret innovationspolitik. Kapitel 2 ser på erhvervspolitikken i et historisk perspektiv og beskriver, hvorfor det i høj grad er nødvendigt at nytænke erhvervspolitikken som en samordnende politik med fokus på at sikre virksomhederne gode rammebetingelser. Når det handler om at styrke arbejdspladsernes innovation, er det nødvendigt med et stærkere samspil mellem hidtil adskilte områder som erhvervs-, forsknings-, uddannelses- og beskæftigelsespolitik. Kapitel 3 gennemgår de senere års væsentligste forskningspolitiske tiltag og udviklingen i den danske offentlige og private forskningsaktivitet. Betydningen af en hensigtsmæssig fordeling af de offentlige forskningsmidler til grundforskning og anvendelsesorienteret strategisk forskning belyses fra flere sider. Samtidig undersøges det, hvilke kriterier der kan og bør ligge til grund for udvælgelsen af særligt lovende satsningsområder. Kapitel 4 viser, hvordan forskningsresultater ikke i tilstrækkelig grad spredes og anvendes i virksomhederne. De mange politiske initiativer fra offentlig side har ikke ført til de ønskede resultater. Der er derfor behov for at styrke samspillet om innovation og forskning mellem vidensinstitutionerne og erhvervsliv. Indsatsen må skabe et mere overskueligt system, der særligt retter sig mod små og mellemstore virksomheder. Kapitel 5 lancerer en innovationsforståelse, hvor involvering af medarbejderne i innovationsprocessen spiller en langt mere central rolle. Det analyserer, hvilke fordele der er for- 16

bundet med medarbejderdreven innovation, opstiller en række retningslinjer for, hvordan man kan tilrettelægge arbejdet med at inddrage medarbejderne i innovationsprocessen, og argumenterer for, at der er behov for en mere systematisk indsamling og analyse af de hidtidige erfaringer. Kapitel 6 sætter fokus på regionernes muligheder for at føre innovationspolitikken ud i praksis. Deres vigtigste opgave er at skabe en helhedsorienteret strategi, som både fremmer udviklingen i udkantsområder og bycentre. Der opstilles en række pejlemærker for udformningen af regionale vækst- og innovationsstrategier, som tager udgangspunkt i den enkelte regions særlige forudsætninger. Hvert kapitel analyserer de hovedudfordringer, som Danmark står over for på det pågældende område, vurderer styrker og svagheder i hidtidige politiske initiativer, og munder ud i en række fremadrettede anbefalinger, der tilsammen kan udgøre hovedelementerne i fremtidens innovationspolitik. 17

1. Innovation på alle niveauer Visionen for LO s forsknings- og erhvervspolitiske strategi er at sikre Danmarks fortsatte velfærd og vækst i den globale tidsalder. En hovedopgave er at udvikle, tiltrække og fastholde arbejdspladser med et højt indhold af viden. Midlet er at sikre både private og offentlige arbejdspladser og deres medarbejderes optimale rammer for at innovere. Globalisering og udflytning af arbejdspladser fra Danmark er ikke et nyt fænomen. Alligevel er det lykkes at skabe en i international sammenhæng meget høj beskæftigelsesgrad og en af verdens mest konkurrencedygtige økonomier. Den udvikling kan vi fortsætte, men det gælder om at se mulighederne og gribe udfordringerne. Der stilles fortsat store krav til virksomhedernes og medarbejdernes fleksibilitet og omstillingsevne. Der er bred enighed om, at et væsentlig led i Danmarks svar på globaliseringen er en større satsning på uddannelse, forskning, højteknologi og innovation. Det er nødvendigt at øge ambitionerne på disse felter, men det er også vigtigt at forankre udviklingen bredt i det danske samfund både blandt regioner, virksomheder og medarbejdere. Globalisering skal ikke føre til øget polarisering, men komme alle danskere til gode. Første del af kapitlet er en kort beskrivelse af globaliseringen og de centrale udfordringer for Danmark. Dernæst beskrives, hvorfor Danmark trods alt hidtil har klaret sig relativt godt. Endelig peges på de store udfordringer, der endnu ligger forude, og som stiller krav om en ambitiøs, men også helhedsorienteret innovationspolitik. 1.1 Globaliseringens udfordringer Globalisering er den proces, der fører til tættere økonomisk, politisk og kulturel integration på tværs af landegrænser. Globalisering giver sig bl.a. udtryk i øget handel og eksport, jf. figur 1.1. Globaliseringen skal udnyttes til at skabe vækst og velfærd, som er bredt forankret i det danske samfund. Det samme gælder på internationalt plan, hvor mindre udviklede lande også skal kunne høste fordelene ved større international integration, uden at det går ud over arbejdsmiljø og sociale standarder. Der er brug for en international ramme for verdenshandelen for de globale bevægelser af varer, kapital og arbejdskraft og for omgangen med naturressourcerne. Drivkræfterne bag globaliseringen er både teknologiske og politiske. Den teknologiske udvikling er med til at Figur 1.1 Udviklingen i verdenshandelen og dansk eksport Kilde: SourceOECD og Danmarks Statistiks ADAM-bank. 19

skabe betingelser for øget samhandel. Udvikling af produktionsmetoder og nye produkter muliggør stadige ændringer i den internationale arbejdsdeling. Dertil kommer, at den teknologiske udvikling har medført en vedvarende reduktion i omkostningerne ved handel, fx i form af faldende udgifter til transport og kommunikation. Udviklingen inden for kommunikationsteknologien muliggør nu, at ydelser kan outsources, som tidligere blev løst inden for den enkelte virksomhed. Et eksempel herpå er outsourcingen af danske virksomheders reklametekster, som nu sættes op af indiske it-selskaber. De politiske forhold har også afgørende betydning både for rammerne og omfanget af globaliseringen. I slutningen af 1980 erne og 1990 erne blev der gennemført en række politiske beslutninger med det formål at fremme den internationale økonomiske integration. Det gælder fx etableringen af EU s indre marked i 1992, som nedbragte barrierer for fri mobilitet for varer, kapital og arbejdskraft inden for EU. Også uden for Europa blev barrierer mellem landene revet ned. Det gjaldt i høj grad mellem de store regioner som USA/Canada/Mexico, de øvrige latinamerikanske lande og Sydøstasien. Samtidig indtrådte en række store politiske begivenheder i form af Berlinmurens fald og den efterfølgende liberalisering af de østeuropæiske økonomier. Denne udvikling resulterede i udvidelsen af EU med 10 nye lande i 2004. Moderniseringen af Kinas økonomi, der har ført til en kolossal økonomisk opblomstring i Asien, har også drevet globaliseringen, men samtidig resulteret i øget ulighed. Alle disse begivenheder har reduceret barriererne for fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og personer til et historisk minimum. Det er i vid udstrækning sket som resultat af fælles politiske beslutninger. For at liberaliseringen ikke skal løbe løbsk og eksempelvis føre til øget social dumping, er det internationale samarbejde og samspil mellem nationalstater meget vigtigt. Det gælder også for Danmark, som deltager i mange internationale sammenhænge og fora såsom EU, FN, OECD og WTO. For det første er det via internationalt samarbejde, at der opstilles rammer for globalisering, så denne ikke alene foregår på markedets betingelser. Det er vigtigt at opnå en højere social og miljømæssig standard i de mindre udviklede lande. Det kan internationale handelsaftaler hjælpe med til. For det andet giver den internationale involvering bl.a. adgang til en større ressourcebase via deltagelse i internationale forskningsprogrammer. Fagbevægelsen deltager direkte i mange internationale sammenhænge og samarbejder ikke mindst i forhold til Lissabon-processen i EU, jf. boks 1.1. 1.2 Det danske modtræk til globaliseringen Trods de store udfordringer, som globaliseringen indebærer, har det danske samfund klaret sig relativt flot. Danmark indtager en topplacering som et af verdens 10 rigeste lande. 1 Årsagen til den pæne placering er ikke mindst, at det danske arbejdsmarked, virksomheder og medarbejdere er i stand til at honorere de høje krav til omstilling og fleksibilitet. Det danske arbejdsmarked har, set i internationalt perspektiv, en meget høj omstillingsevne. Det Økonomiske Råd (2003) og senest 1) OECD (2005), Economic Outlook. 20