Styrker og udfordringer i den midtjyske erhvervs- og vækstpolitik - Med afsæt i fakta og konklusioner fra nyere evalueringer og analyser
Den midtjyske model i hovedtræk Generelle virkemidler Klynger/fokusområder Væksthus Midtjylland Programmer Iværksætteri Virksomhedsudvikling Internationalisering Kapital Energi Knudepunktsfunktion Sundhedsteknologi Energi/klima Kerneydelse Fødevarer Diverse fokuserede programmer udbudt af andre operatører
Store forskelle i de regionale modeller Væksthusenes økonomi 2012 Sjælland Hovedstaden Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt Basistilskud fra kommunerne 28,6 mio. kr. 14,0 mio. kr. 20,7 mio. kr. 21,5 mio. kr. 10,1 mio. kr. 94,9 mio. kr. Program- og projektmidler fra staten 9,5 mio. kr. 8,3 mio. kr. 15,1 mio. kr. 23,5 mio. kr. 1,2 mio. kr. 57,6 mio. kr. Program- og projektmidler fra region og kommuner 15,4 mio. kr. 8,4 mio. kr. 4,5 mio. kr. 116,8 mio. kr. 29,2 mio. kr. 174,3 mio. kr. Samlede indtægter 53,5 mio. kr. 30,7 mio. kr. 40,3 mio. kr. 161,8 mio. kr. 40,5 mio. kr. 326,8 mio. kr.
Et bredt favnende økosystem, der retter sig mod alle virksomheder med særlige tilbud til dem der har størst behov/potentiale Kilde: Region Midtjylland
Det midtjyske vækstunivers modellen skærpes yderligere Tid Vækstpotentialeniveauer Programtilkøb A B Programtilkøb C Antal virksomheder
Fra OECDs review af det midtjyske erhvervsfremmesystem:.and with respect to service delivery, it is important to help SMEs develop proactive innovation strategies, addressing their latent needs rather than offering only reactive support to what firms themselves have identified. Therefore evaluations that consider only Growth Houses, and not the business services delivered across different entities in the region, will miss part of the regional story
Den midtjyske erhvervspolitiske udfordringer Sammenhængende udfordringer: Væksterhverv har beskeden udbredelse Produktivitetsudviklingen er beskeden i national målestok og meget beskeden i international målestok Andel innovative virksomheder er under landsgennemsnittet og meget beskeden andel samarbejder med videninstitutioner Det gennemsnitlige uddannelsesniveau i erhvervslivet er beskedent
Den industrielle stjerne hvad kendetegner succesfulde industrivirksomheder?
Eksempel: J. Hvidtved Larsen (Silkeborg) Fra jern- og metalleverandør til førende producent af slamsugere Service og rådgivning af kunder (bl.a. om kundernes forretningsmodeller) Handelsvirksomhed (salg af dyser, kloakballoner og andre værktøjer knyttet til slamsugere) Udviklet teknologi til genanvendelse af kloakvand Kundeinnovationsgrupper
Styrkerne i den midtjyske model mange opnår effekt (endda også for relativt beskedne midler) Andel der oplever effekter på omsætningen Væksthus Nordjylland Væksthus Midtjylland Væksthus Syddanmark Væksthus Sjælland Væksthus Hovedstadsregionen 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Stor effekt Nogen effekt
Anvendelse af den opbyggede viden Programmernes betydning for implementering af viden Deltaget i et program Ikke deltaget i et program 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Vi har anvendt/implementeret den viden, vi har opnået gennem forløbet Vi har kun delvist anvendt/implementeret den viden, vi har opnået gennem forløbet
Udfordringer som de tegnede sig i evalueringen af Væksthus Midtjyllands programmer (2009-2012) Få virksomheder var grundlæggende blevet udfordret. De fleste får midler til egne idéer og/eller planlagte aktiviteter. Skæv balance? For mange ressourcer/midler til implementering/eksekvering. For få midler til strategiudvikling/innovation Lille differentiering mellem virksomheder med stort/lille vækstpotentiale. For lineær tilgang i en del forløb (gælder alle Væksthuse) Spirende tilskudskultur
Et vigtigt opmærksomhedspunkt: Opbygning og udnyttelse af økosystemer Det midtjyske økosystem for sundhedsinnovation:
Et vigtigt opmærksomhedspunkt: Opbygning og udnyttelse af økosystemer Uppsalas økosystem for sundhedsinnovation:
Markante forskelle i resultaterne Tabel 7.3. Sammenligning af udvikling hos unge life science virksomheder i Uppsala og region Midtjylland (etableret efter 2004). Region Midtjylland Uppsala Gennemsnitligt antal medarbejdere 3,1 5 Gennemsnitlig tilførsel af kapital seneste år (hhv. 2012/2011) 0,6 mio DKK 3,1 mio. DKK
Genvej til ny viden et perspektivrigt virkemiddel i ft. de midtjyske udfordringer Større projekter - nye teknologiplatforme mv. Indledende vidensamarbejde Fælles FoUprojekter Sparring Matchmaking Feasibilitystudier Idémodning Matchmaking Facilitering Medfinansiering Key account manager funktion
Generel vurdering af Vækstforums indsats Mange positive resultater (afgørende at det også kan aflæses i makroøkonomiske indikatorer i løbet af de næste år) Der er skabt stærke aktører/strukturer og indsatsen har formået at bygge på og videreudvikle det sammenhængende, midtjyske erhvervsfremmesystem. Helt afgørende for at skabe langsigtede resultater. Mobilisering af privat rådgivermarked rettet mod SMVer Mangler stadig generelt at adressere regionens største vækstudfordring (og vækstpotentiale) det store lag af SMVer inden for traditionelle erhverv med lav innovationskapacitet og beskeden produktivitetsudvikling Beskeden kapitalisering på de mange ressourcer/kompetencemiljøer, der findes i regionen (TEKO og andre erhvervsskoler, store dele af AAU, Ingeniørhøjskolen, DAMRC, etc.). Øg fokus på at skabe økosystemer/klynger.