Vi gør det sammen -4



Relaterede dokumenter
Gud er min far -1. Vor Fader, du som er i himlene. Helliget blive dit navn

I Guds hånd -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Et godt valg -2. Daniel hører fra Gud

Med Jesus i båden -2

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til

Vi er en familie -1. Bed Jesus om at hjælpe din familie.

Min Gud er en stor, stor Gud -3

Du må være med! -5. Den, der er lidt mærkelig

Min Gud er en stor, stor Gud -1

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Med Jesus i båden -3

Min Gud er en stor, stor Gud -4

Jer er en vinder -2. Guds fulde rustning retfærdighedens brynje

Hvad er det, du siger -2

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus

Vi gør det sammen -2

Vi er en familie -3. Alle folkeslag hører til samme familie

Gud er min far -5. Led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent

Med Jesus i båden -1

Jer er en vinder -1. Guds fulde rustning sandhedens bælte

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Lad det vokse -4. Det koster at følge Jesus.

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden;

Jesus Guds gave til os -4

Jeg bygger kirken -3

Gud er min far -3. Giv os i dag vort daglige brød

Gud er min far -1. Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn

Du må være med! -4. Børn må være med

Gud taler til mennesker -1

Respekt! Jeg frygter Gud! -2

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden.

Gud har en plan -1. Plan nr.1: Jeg elsker dig altid!

Gud har en plan -2. Plan nr. 2: Jeg giver dig en fantastisk fremtid!

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

Jeg bygger kirken -4

Vi er en familie -6. Gør som Jesus

Jeg kender Jesus -1. Jesus kender mig

Halleluja, mere af dig -2

Hvad er det, du siger - 6

I Guds hånd -2. I Guds hånd er jeg elsket

Jeg kender Jesus -3. Jesus kan alt

Luk op for Jesus -5. Jesus ønsker, at du er parat.

Hvad er det, du siger -4

Jeg bygger kirken -1

Best Friends Forever! -2

Min Gud er en stor, stor Gud -2

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Gud har en plan -4. Plan nr. 4: Jeg vil bruge dig!

Jeg bygger kirken -5

Gud er min far -3. Giv os i dag vort daglige brød

Det lover jeg dig -1

Hvad er det, du siger -3

Gud er min far -4. Forlad os vor skyld, som også vi forlader vores skyldnere

Luk op for Jesus -3. Jesus ønsker, at du kommer med til fest.

Hvad er det, du siger -5

Halleluja, mere af dig -4

Best Friends Forever! -3

Dukketeater til juleprogram.

Jeg bygger kirken -2

Jeg er en vinder -6. Guds fulde rustning åndens sværd

Transkript:

Vi gør det sammen -4 Sammen med Gud bliver det umulige muligt Kun sammen med Gud. Mål: Livet byder på mange udfordringer. Vi må lære børnene, at Gud ikke giver os udfordringer, som vi ikke kan klare men vi kan ikke klare dem uden ham. Bibeltekst: 4. Mos. 13 + 14 (De 12 spioner, folkets vantro). Visualisering: Du har et stort gult skilt med teksten Sammen med Gud Klip en pil ud af rødt papir og skriv bliver det umulige muligt på pilen. Lim pilen på det gule skilt, så den peger på Sammen med Gud. Hver lektion kommer der endnu en pil med en ny sandhed om livet sammen med Gud. Eller: vis ppt Vi gør det sammen - lektion 4 Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter 3-7 min. Opstart - saml børnene og skab en god stemning, hvor alle er trygge. Skab en god stemning, mens børnene kommer ind. Vælg f.eks. mellem: vis ppt: Vi gør det SAMMEN-lektion 4 og afspil sangen Når det stormer (CD Rundt om mig Kids nr. 5). vis minisekterne 6-01 En god uddannelse. De små lærte at gøre nye ting ved at gøre, som deres far (eller mor) viste og sagde, de skulle gøre. I dag skal vi høre om, hvordan vi kan gøre utrolige ting, når vi gør, som Gud viser og siger, vi skal gøre. Sig herefter velkommen til børnene og fortæl om emnet, vi er i gang med: Vi gør det sammen. Vi er alle en brik af et puslespil, og sammen kan vi få et flot billede frem. Gud ser os oppefra, og han ved, hvordan billedet kommer til at se bedst ud. Han ønsker at give dig den helt rigtige plads i livet. Fortæl kort om, hvad der skal ske i dag (f.eks.: Vi skal se dukketeater, synge en sang, øve os på bibelverset og fortælle en bibelhistorie) - gå ikke i detaljer! 3-6 min. Brobygger byg bro fra barnet til dagens pointe. Konkurrence: Inviter nogle børn frem og giv dem et æble eller anden hård frugt hver. Æblet lægges på en plastikpose/voksdug. Hvert barn må knuse sit æble, og de må kun bruge hænderne til at knuse det med. Det barn, som får knust æblet mest, har vundet. Gå nu til det barn, der fik knust sit æble mindst og giv det en vægt på 10 kg. Lad vægten ramme æblet, så den bliver godt knust. Sammen med vægten er barnet i stand til at knuse æblet meget mere, end vinderen kunne. Byg bro fra konkurrencen til dagens pointe: Sammen med Gud kan vi gøre ting, som vi slet ikke kunne drømme om, vi kunne gøre. Uden vægt kunne ikke knuse æblet lige så meget som., men sammen med vægten kunne han/hun knuse æblet langt mere end. Sådan er det altid: Det kan se ud til, at andre kan mere, end du kan, men når du har Gud med, kan du gøre langt mere, end du drømmer om. For sammen med Gud, bliver det umulige muligt kun sammen med Gud! Side 1

2-4 min. Ekstra forslag Brug eventuelt ét af disse ekstra forslag. Sang: - Tag min hånd (10 på CD Stå fast! børneoase 2011) - Jesus bor i mig (2 på CD Kongebørn Jonas Lykke) - Du er her (selvom jeg ikke kan se dig) lovsang - Kom lad os gå af sted (16 i sangbogen Vi Synger ) - Guds kærlighed er rundt om mig (58 i sangbogen Vi Synger ) - Min Gud er en stor, stor Gud (62 i sangbogen Vi Synger ) - Du er min far, jeg er dit barn (90 i sangbogen Vi Synger ) - Højere end bjerget (95 i sangbogen Vi Synger ) Bøn. Tak Gud, fordi han er den, som hjælper os med alt. Midt i alt det, vi skal i Børnekirken, derhjemme, på skolen, i børnehaven eller dagpleje, står han klar til at hjælpe. Dukketeater. Dukkerne laver lidt sjov med det umulige, der bliver muligt (se vedlagte forslag). Teksten kan bruges til dukketeater, (hvis du har nogle store børn, vil de sikkert hjælpe med det), spilles som teaterstykke eller fortælles som en lille historie. 3-5 min. Bibelvers - opdag og husk, at Guds ord er relevant. vis ppt: Josvabogen 1,9 Stå fast og vær modig! Vær ikke bange eller frygtsom! Husk, at jeg er Herren, din Gud, og jeg vil hjælpe dig med alt, hvad du skal gøre. Josva 1,9 (bibelen på hverdagsdansk). Det er 4. gang, vi øver dette bibelvers. - Indledning: Puha, der er mange ting, jeg skal gøre: Jeg skal på arbejde, jeg skal passe hus og have, jeg skal til møder, jeg skal lave mad jeg skal rigtig mange ting. Og nogle gange skal jeg gøre ting, som jeg slet ikke kan finde ud af! Kender I det, at andre siger: Nu skal du gøre sådan og sådan, og man synes bare, at det ser helt umuligt ud? (Lad børnene fortælle deres erfaringer). - Forklaring: Hvor er det bare dejligt, at Gud lover os, at han vil hjælpe os med alt, hvad vi skal gøre! Skal jeg fortælle jer en hemmelighed? Gud siger endda, at vi uden ham ikke kan gøre noget som helst! Gud giver dig en mund, du kan tale med, Gud får dine øjne til at se og dine ører til at høre. Alt det gør Gud gennem dig. Og der er slet ikke nogen grænser for, hvad Gud kan gøre gennem dig. Når han hjælper dig, er alting muligt! - Øvelse: Øv bibelvers med fagterne. Stil spørgsmål: Vil Gud hjælpe dig til at blive stærkere? Vil Gud hjælpe dig til at blive klogere? Vil Gud hjælpe dig til at blive mere venlig? Vil Gud hjælpe dig til at hjælpe andre? Hvad er det så, Gud ikke vil hjælpe dig med??? Gud vil ALTID hjælpe dig med ALT, hvad du skal gøre! - Fagter: Se fagter til bibelverset på siden: http://home.roswall.net/photo/. Vælg log ind in øverste højre hjørne. Brugernavn: bibelvers. Kode: børnekirke. Så åbnes en side med gallerier - Vælg Bibelvers - Vælg et filmklip med musen - Du kan herefter vælge at se eller downloade klippet. Side 2

4-7 min. Bibeltekst lad forståelse, kendskab og tillid til Gud vokse. Find evt. Lego-billeder til historien på: http://www.thebricktestament.com/exodus/index.html. Hvis der ikke er billeder til historien, vises ppt Vi gør det SAMMEN- lektion 4 Bibeltekst: 4. Mos. 13 + 14 (De 12 spioner, folkets vantro). Da hver bibeltekst i undervisningen følger Amos og Rebekka, anbefaler vi at holde sig til det nedenstående forslag. Det er muligt at læse historien op, som den er skrevet her: Amos og Rebekka dansede rundt og sang i vilden sky: Hosianna Hosianna, nu er vi der snart, nu er vi der snart. Yes, råbte Amos, vi er tæt på.. vi er tæt på det land, Gud har lovet os. Åhhh, hvor er det spændende, sagde Rebekka, nu er de tolv spioner taget af sted. Hørte du, hvad Moses sagde, de skulle se efter? spurgte Rebekka. "Ja, sagde Amos, de skal se efter, hvor mange der bor i landet, og hvor stærke de er, og om der er mure omkring byerne. Ja, og så skal de se, om jorden er frugtbar, og de skal tage frugter med hjem, sagde Rebekka. Uhmmm, sagde Amos, tænk at få noget andet end manna at spise. Folket var meget spændte, og alle glædede sig til, at de tolv spioner skulle komme tilbage igen. Amos og Rebekka var ude for at se efter dem hver dag, og efter 40 dage skete der endelig noget. Se der, råbte Rebekka, det må være dem, der kommer. Hvad er det, de bærer på? Spurgte Amos. Wauw det er en stor klase vindruer, sagde Rebekka. Nu havde de andre også set, at spionerne var kommet tilbage. Hele folket kom hen til Moses, Aron og spionerne for at høre om landet. Amos og Rebekkas øjne strålede, de var spændte på at høre om landet, de tolv spioner havde set. Det er et meget rigt land, sagde én af spionerne. Ja, se bare de frugter, vi har med, det er bevis nok, var der en anden, der sagde. Men det er stærke mænd, der bor i landet, ja nogle af dem er faktisk kæmper, sagde en tredje spion. Og der er tykke mure omkring byerne, så det er håbløst at vinde over dem, sagde en fjerde. Amos far så helt forskrækket ud: Jamen, så er det da umuligt, at indtage landet, råbte han til Moses. Ja, råbte de andre, gid vi var blevet i Egypten, så skulle vi ikke slås med sådan nogle kæmper. Vi ender med at dø her, råbte de alle sammen. Hørte du din far, spurgte Rebekka. Ja, sagde Amos, men det lyder da også lidt som om, det er umuligt at vinde over de kæmper. Hmmm. mumlede Rebekka, hun havde svært ved at tro, at det ikke kunne lade sig gøre. I det samme så de Moses og Aron lægge sig med ansigtet ned mod jorden, og to af spionerne, Josva og Kaleb, råbte: Forstår I det slet ikke? Det er et herligt land, hvorfor er I bange for kæmperne? Sammen med Gud kan vi gøre det umulige, vi KAN indtage det land, som Gud har lovet os, men kun sammen med Gud. Men folk var rigtig sure på dem, de ville endda slå dem ihjel. Åh nej, sagde Rebekka stille, hun vidste, det var rigtigt, hvad Josva og Kaleb sagde. Sammen med Gud kunne de gøre det umulige. Mens Amos og Rebekka forskrækket stod og så på de voksne, kunne de pludselig mærke noget komme. Se der, hviskede Amos, jeg tror, det er Guds herlighed, der er kommet. Ja, sagde Rebekka, nu taler Moses med Gud igen. Og det gjorde Moses, for Gud var vred på folket, fordi de ikke stolede på ham, men Moses gik i forbøn for folket og spurgte, om Gud ikke ville tilgive dem. Det ville Gud, men fordi de ikke stolede på ham første gang, ville alle dem, der var mere end 20 år, ikke komme ind i landet, Gud havde lovet dem. Derfor skulle de nu alle gå rundt i ørkenen i 40 år. Side 3

Rebekka og Amos så på hinanden. 40 år, sagde Rebekka, her i ørkenen! Ja, sagde Amos, Moses sagde, at det var et år for hver dag, spionerne havde været i landet. Nå ja, sagde Rebekka, de var jo væk i 40 dage. Det havde været en lang dag, og folk var rigtig kede af, de skulle gå rundt i ørkenen i 40 år. Så de begyndte langsomt at gå tilbage til deres telte for at sove. Tidligt næste morgen hørte Rebekka en masse larm udenfor teltet. Hun sneg sig stille ud og gik hen til Amos telt. Amos, hviskede hun, ved du, hvad der sker? Ja, hviskede Amos, min far siger, at der er nogle, der vil indtage landet alligevel. Jamen, hvad mon Moses siger til det, hviskede Rebekka, skal vi ikke finde ud af det? Det er jeg med på, sagde Amos, han skyndte sig i tøjet, og så sneg de sig efter de folk, der ville indtage landet. Men da Moses så folket, råbte han til dem: Det er for sent at indtage landet nu, Gud er IKKE med jer, men det var folket ligeglade med, de tog af sted alligevel. Men Gud var ikke med dem, og derfor kunne de ikke klare kæmperne i landet, og det var et stort nederlag for dem. Da Amos og Rebekka hørte, hvad der var sket, så de på hinanden. Uha, sagde Amos, det var ikke så godt, men det var jo det, Josva og Kaleb sagde, det er kun sammen med Gud, vi kan gøre det umulige. Ja, jeg er glad for, at Gud har lovet at være med os, når vi skal indtage landet om 40 år, sagde Rebekka og smilede glad. Side 4

2-3 min. 1-4 år Gruppesamling Undersøg og opdag, hvordan undervisningen kan bruges i hverdagen; nær fællesskab og personlig bøn. Evt. forfriskning 10-20 minutter - Spis STORE vindruer og tal om bibelhistorien og om, at Gud er STOR, og Gud er STÆRK! Gud giver os STORE ting, og Gud gør os STÆRKE! - Se på, hvor store I er, og/eller hvor stærke I er. Hvor stor og stærk tror I, Gud er? Sammen med Gud er vi SUPERSTÆRKE! 3-7 min. 3-8 år - Lav en runde, hvor alle kan fortælle om noget, som de er gode til. Lad dem evt. vise dét, de siger, de er gode til. Hvis ikke barnet ved noget, må du sige noget, som du synes, barnet er god til. ( Jeg ved, du er god til at (lytte/tegne/smile), for det har jeg set, du gør her i Børnekirken ). - Hvad er det for eksempel, som Gud er god til? Lad alle komme med noget. - Tror du, Gud kan hjælpe dig til at gøre noget, som du synes er svært? - Hjælper det at bede Gud om at hjælpe dig? Er der noget, du skal gøre, som, du synes, er svært? Bed sammen om Guds hjælp til de ting, der kommer frem. 5-10 min. 7-13 år - Læs Salme 115,13 Han velsigner alle, der adlyder ham, både små og store. Hvad lover disse ord i Bibelen? Hvem gælder det? Hvordan adlyder vi? Hvad er velsignelse? - I historien i dag var der 10 mennesker, som så alt det gode i det land, som Gud havde lovet dem. Men de kunne ikke tro på, at Gud ville hjælpe dem med at få det, som han lovede. Tror du på, at Gud hjælper og velsigner dig, når du gør det, som Gud siger, du skal gøre? Tror du, at mennesker, der lever med Gud, har det bedre end mennesker, der gør det, de har lyst til, uden at lytte til Gud? - Pointen i dag er: Sammen med Gud kan vi gøre det umulige kun sammen med Gud. Tror du på, at du kan gøre det umulige, sammen med Gud? Hvordan kan vi have Gud med i de ting, vi gør? Kan vi gøre noget uden Gud? Bliver det godt? - Brug tid på bøn. Giv børnene mulighed for at overgive deres liv til Gud og sige til Gud, at de vil leve livet sammen med Ham. Tak Gud for hans drømme for os hver især og bed ham om styrke til at gøre de ting, vi skal gøre. Afslut gruppesamlingen med at informere børnene om mulighederne efter gruppesamlingen. Side 5

Aktivitet og fællesskab Bearbejd undervisningen gennem aktiviteter, dyrk fællesskabet på tværs af aldersgrupperne. 15-30 minutter Lege: - Livet byder på mange forskellige udfordringer!. Leg med udfordringer, f.eks.: o Prøv at sætte en ny rekord o Udfordrer hinanden i ting, man er god til. F.eks.: Jeg kan stå i et minut på ét ben med lukkede øjne, uden at vælte. Se om de andre også kan o Giv alle en brik af et puslespil (som har nogenlunde lige mange brikker, som der er børn. Du lægger selv de brikker ned, der er til overs, som det første i puslespillet, så der er startet - derfor skal puslespillet være helt, inden du deler ud, så kan du nemt lægge dem, der er til overs, sammen). Lad alle børn lægge deres egen brik. Krea: - Lad børnene tegne og farvelægge deres eget puslespil: Der kan købes blanke puslespil i pap i en hobbyforretning. Andre muligheder: - Lav umulige forsøg eller lær en tryllekunst. - Hvis I har computere til rådighed, kan du google på Det umulige spil og du får en hel del udfordrende gratis spil. - Lav puslespil. - Giv tid til leg og hygge. Side 6