Imam Ali De Troendes Leder

Imam Ali De Troendes Leder 2

Imam Ali - De Troendes Leder 1. oplag, 2011 ISBN: 978-87-92634-04-7 Skrevet i samarbejde med: Imam Alsadiq Center Hejrevej 38, 2400 København NV. www.alsadiq.net Udgivet af: Imam al-mahdi Bogfond www.almahdi.dk 3

Indholdsfortegnelse Forord 7 Takkeord 8 Hvad siger ikke-muslimer om Imam Ali (fvmh)? 9 Kapitel 1 Hans ungdom 14 Fødsel i den Hellige Kaaba 14 Imam Alis (fvmh) tidlige liv 15 Den første tjeneste gjort for islam 16 Kapitel 2 Ægteskabet med Profetens datter (fvmd) 18 Kapitel 3 Børn med Fatima (fvmh) 23 Det første barn, Imam Hassan (fvmh) 23 Det andet barn, Imam Hussein (fvmh) 24 Det tredje barn, Zaynab (fvmh) 25 Det fjerde barn, Omm Kolthoom (fvmh) 25 Det femte barn, Mohassin (fvmh) 25 Kapitel 4 Muslimernes retmæssige leder 26 Udnævnelsen i Ghadir Khum 26 Vigtigheden af troen på al-imamah en af islams fem søjler 28 Kapitel 5 Nogle glimt fra hans enestående adfærd 35 Askese til den yderste grad 35 Selvofring 37 At oplære ved hjælp af handling før ord 38 4

Altid retfærdig og pålidelig 39 Imam Alis (fvmh) hjælp til de forældreløse 40 Imam Alis (fvmh) adfærd overfor gæster 42 Imam Alis (fvmh) uimodståelige tapperhed 42 Imam Alis (fvmh) ædle opførsel over for sine fjender 43 Andre historier 46 Kapitel 6 En oprigtig slave af Allah 49 Imam Alis (fvmh) udtalelser om Allah 50 Imam Alis (fvmh) tilbedelse 52 Imam Alis (fvmh) duaa 55 Duaa Kumayl 56 De Troendes Leders (fvmh) munajat i Kufas Moske 64 Kapitel 7 Hans udtalelser 68 I skildringen af verden 68 Mennesket 70 Tilbedelse og ulydighed over for Allah 71 Islam og tro 72 God moral og manerer 72 Intellekt og viden 75 Forberedelse til Dommedagen 76 Kapitel 8 Hans omtale i den Hellige Koran 77 1) Renselsesverset (ayat al-tathir) 77 2) Kærlighedsverset (ayat al-mawada) 81 3) Verset om gudsdommen (mubahala) 83 4) Verset om velsignelser (salawat) 87 5) Lederskabsverset (al-wilaya) 88 5

6) Verset om de vise (Ahlul-Dhekr) 89 7) Kapitel 76, Mennesket (al-insan) 92 Andre vers fra den Hellige Koran 95 Kapitel 9 Hans omtale i de hellige beretninger 100 Imam Ali (fvmh) er muslimernes autoritet 102 Alis (fvmh) enestående karakter 103 Kapitel 10 Profetens (fvmh) datter 110 En eksemplarisk familie 110 Fatimas (fvmh) støtte til Imam Ali (fvmh) 111 Fatimas (fvmh) martyrdom 120 Kapitel 11 Hans martyrdom 126 Kapitel 12 Hans sidste ord 129 Ziyarat Aminullah - en hilsen til De Troendes Leder (fvmh) 131 Noter 133 Imam Al-Mahdi Bogfonds andre udgivelser 156 6

Forord I Allahs, den Nådiges, den Barmhjertiges Navn. Al taknemmelighed tilkommer Allah, den prisværdige. Og må Allahs fred og velsignelser være over Profeten Mohammad og hans ufejlbarlige efterkommere. Dette ydmyge værk er sammensat af en 18-årig ung kvinde fra det muslimske samfund i Danmark, som er blevet inspireret af Imam Alis (fvmh) storslåede personlighed. Formålet med bogen er at formidle et nuanceret men kortfattet billede af Imam Alis (fvmh) personlighed ved at beskrive hans liv, mission, adfærd og den høje status han har islam. Han var så ren og oprigtig fra barndommen, at han gjorde sig fortjent til at blive udvalgt som Allahs (swt) repræsentant på jorden efter Profetens (fvmh) bortgang, hvilket også var årsagen til, at han fik titlen: De Troendes Leder. Denne personlighed har ikke kun inspireret denne unge kvinde men mange andre, også ikke-muslimer, med sine ord, handlinger og forhold til de verdslige anliggender. Imam Ali (fvmh) er et hav af viden og inspiration til folk, der søger denne, og i denne bog er blot udvalgt en dråbe af det, der er om og fra ham. Bogen er så vidt muligt struktureret på den måde, at den er opbygget efter hans livsforløb, idet den starter med at fortælle om den enestående begivenhed, hvor hans mor får æren af at føde ham i selve den hellige Kaaba, dernæst hans opvækst hos den hellige Profet og hans ægteskab med Profetens enestående datter, Fatima al-zahraa, hvorefter der fortælles om hans viden og undervisning og til sidst hans martyrdom. 6. juli, 2009 / 13. Rajab, 1430 AH 7

Takkeord Først og fremmest lovprist være Allah, den Almægtige, for at give mig æren til at sammensætte denne mindre bog om mit forbillede og inspiration, De Troendes Leder, Ali (fvmh). Hernæst takker jeg mine forældre og resten af min familie og bekendte, der har støttet mig hele vejen igennem med at færdiggøre dette arbejde. Ikke mindst skylder jeg Imam Al-Sadiq Centeret en stor tak for deres anerkendelse og motivation, som var hovedårsagen til, at denne bog blev skrevet. Uden deres støtte, havde jeg aldrig turdet starte sådan et projekt. Sidst men ikke mindst takker jeg Imam Al-Mahdi Bogfond for deres store hjælp til at rette og trykke bogen samt enhver anden, der på en eller anden måde har bidraget til dette. Tusind tak til jer alle. 8

Hvad siger ikke-muslimer om Imam Ali (fvmh)? Professor M.G. Reynolds siger i sin bog Book on Islam : Ali var så populær selv blandt ikke-muslimer, at alle jøderne, zarathustrianister og de kristne i Kufa sørgede, da han døde, især deres kvinder og børn, som Ali personligt havde sørget for, og de græd over ham, som man vil gøre, (når man mister) sin far. Sorg blev oplevet selv i Jerusalem, og Herren Biskop kunne heller ikke tilbageholde sine tårer. 1 Edward Gibbon 2 siger til ære for Imam Ali (fvmh): Han (Ali) forenede kvalifikationerne for en digter, en soldat og en helgen; hans visdom er stadig levende i en samling af moralske og religiøse udtalelser; og enhver modstander, i kampen med tungen eller sværdet, blev holdt nede af hans retorik og tapperhed. Fra den første time i sin mission til de sidste ceremonier i sin begravelse blev apostlen (Mohammad (fvmh)) aldrig svigtet af en gavmild ven, som han glædede ved at kalde ham sin bror, sin wazir og den troende Aaron (Haroon) af en anden Moses. Vedrørende Imam Alis (fvmh) død S. Ockley iagttager i sin kendte bog The History of the Saracens, at da Ali var ved at forlade sit hus den morgen, før han blev dræbt i moskeen til morgenbøn, begyndte husstandens fugle at lave stor larm, og da én af Alis tjenestefolk forsøgte at få dem til at holde op, sagde Ali: Lad dem være, for deres skrig er kun jammerklager i frygt for min (snarlige) død. Vedrørende Imam Ali (fvmh) i biblen Men Gud sagde: Nej, din kone Sara skal føde dig en søn, og du skal give ham navnet Isak. Med ham vil jeg oprette min pagt som en evig pagt for hans efterkommere. Men med hensyn til Ismael bønhører jeg dig. Jeg vil velsigne ham og gøre ham uhyre frugtbar og talrig. Tolv høvdinge 3 skal han blive far til, og jeg vil gøre ham til et stort folk. 4 9

Dwight M. Donaldson skriver om begivenheden ved Haroon Al- Rashids hjortejagt: I løbet af Ommayyad-kaliffernes regeringstid var hans (Alis) velsignede begravelsessted ikke blevet afsløret, og ligeledes forblev det sådan under abbasiderne epoke indtil Haroon Al-Rashids regeringstid. Men i år 175 efter hijrah 5 (år 791), skete det, at Haroon gik ud for at jage. Dog søgte den hjort, som han jagede, tilflugt på et bestemt stykke hævet grund. Hvor meget han end prøvede at få sine jagtdyr til at fange byttet, afviste de at gå nær stedet. Han prøvede at få sin hest til at gå til dette sted, men hesten afviste ligeledes. Ved dette blev kaliffen grebet af ærefrygt, og han begyndte med det samme at stille spørgsmål til naboskabet, og de bekendtgjorde for ham den kendsgerning, at denne grund var Ali søn af Abu Talibs grav, den hellige Profets fætter og svigersøn. Haroon beordrede, at et gravkammer blev bygget over graven, og folk begyndte snart at bosætte sig i dens omegn. 6 Uddrag fra en længere artikel om Imam Ali (fvmh) En af de personer, som har berettet om Imam Alis (fvmh) attributter, er George Jordac, der blandt andet skriver: Ali var kendt for sin fromhed. Jeg tror ikke, at Alis fromhed var et resultat af omstændighederne, som det var for andre fromme personer, der engagerede sig i tilbedelse på grund af deres svage sjæle for at undslippe livets omskifteligheder eller som efterligning af deres forfædre Kendsgerningen er, at Alis fromhed var baseret på et solidt fodfæste og var forbundet med det gensidige bånd, som findes i alle dele af skabelsen, og som har forbundet himlen og jorden med hinanden... Ifølge Ali er essensen af fromhed: at ofre sit liv for sandhedens og retfærdighedens skyld. Han har sagt: Ens tro burde være på et sådant niveau, at man bør foretrække sandheden over løgne, selvom sandheden kan medføre tab, og løgnene kan bringe en gevinst. Hans fromhed var af samme type som defineret af ham. Han led martyrdøden på grund af denne sandfærdighed, og hvis det er muligt at give titlen martyr til levende personer, kan det siges, at selv mens han levede, var han en martyr for sandheden og retfærdighedens vej. 10

Sådan en person søger ikke dette liv for verdslige fortjenester og flygtige fornøjelser. Tværtimod søger han det for at opnå høj moral og for at opnå efterlivet, som er forenelig med hans natur. Det er derfor, Ali valgte fromhed i denne verden og ikke søgte berømmelse og praleri. Han var oprigtig, når det gjaldt hans fromhed, på samme måde som han var sandfærdig, hvad angår hans handlinger, ord og intentioner. Han var utilbøjelig for livets fornøjelser på samme måde, som han var upartisk, hvad angår lederskab og andre ting, som var meget begæret af andre. Han levede med sine familiemedlemmer i en hytte, som også var hans regeringsplads. Hans lederskab var ikke i form af kongedømme, men i form af kalifat. Han spiste brød bagt af byg og tilberedt med mel, som var malet af hans hustru. Selvfølgelig benyttede hans guvernører og embedsmænd sig af den luksus, som blev tilgængelig fra Syrien, Egypten og Irak. Ofte lod han ikke sin hustru besvære sig med at male med kværnet men tog sig selv af dette arbejde. Selvom han var De Troendes Leder, spiste han brød, som var så tørt og hårdt, at det kunne brækkes ved at presse det med knæene. Når det blev meget koldt i løbet af vinteren, havde han intet tøj for sæsonen og stillede sig tilfreds med sit tynde sommertøj. Mandighed var inkarneret i Ali i alle henseender og inkluderede enhver egenskab nødvendig for det. Storsindethed og tilgivelse er de nødvendige egenskaber i mandighed, som begge var inkarneret i hans personlighed. Det var derfor, han aldrig tænkte på at gøre en person noget ondt, selvom vedkommende havde gjort ham ondt; og ikke undertrykte en person, selvom han vidste, vedkommende ville dræbe ham For eksempel da kharijites udstyrede sig selv til krig, foreslog nogle af Alis tilhængere ham, at han skulle angribe dem (dvs. kharijites), før de blev klar til at udkæmpe en krig. Alligevel svarede Ali: Jeg vil ikke starte en krig, før de begynder slaget selv Alis ord og handlinger var i overensstemmelse med hinanden. Han var ikke som de andre, der hengav sig i høj tale, som deres handlinger modbeviste. Han sagde disse ord omgående som følge af sin natur, der dannede grundlaget for hans karakter Ali var mere venlig over for folket end enhver anden, og han afholdt sig fra at gøre nogen fortræd 11

Han havde dedikeret hele sit liv til at støtte de undertrykte og hjælpeløse, så han kunne blive klar over deres rettigheder i forhold til tyrannerne, der mente sig berettiget til at bemægtige sig andres rettigheder på grund af ædel afstamning og racediskrimination. Ali modsatte sig Quraysh og kæmpede mod dem, fordi de begærede kalifattet af hensyn til personlig fortjeneste og for at erhverve kalifatembedet, rigdom og lederskab. Han gav afkald på kalifatembedet og selv det jordiske liv og forlod alt, fordi han ikke kunne optræde som verdslige personer og ikke kunne gå med til at give dem mulighed for at udnytte de svage og hjælpeløse I sit testamente sagde han til sine sønner Hassan og Hussein: Vær fjender af undertrykkerne og (vær) støttere til de undertrykte. Han sagde også: Vær fjender af undertrykkeren, selvom det er din nære slægtning og støt den undertrykte person, selvom han ikke er beslægtet med dig og er en fremmed. Han bestræbte sig altid på at straffe undertrykkerne og hjælpe folk af med deres svaghed. For at nå dette mål brugte han sit hjerte, sin tunge, sit sværd og sit blod. Han forblev altid en hjælper af den undertrykte og fjende af undertrykkeren. Ved at følge denne gangsti hvilede han aldrig i sit liv... Man skal ikke blive overrasket over, at Ali var retfærdig. Det ville have været overraskende, hvis han ikke havde været retfærdig. Eksemplerne på hans retfærdighed, der er blevet berettet (i historierne om hans liv), er de mest værdifulde formuer i den menneskelige historie, og mennesket burde være stolt af dem... Engang så Ali sin rustning i en kristen mands besiddelse. Han tog ham til domstolen, så dommeren Shurayh kunne dømme sagen og således give en afgørelse omkring ejerskabet af rustningen. Da de viste sig foran dommeren, sagde Ali: Denne rustning er min. Jeg har hverken solgt eller foræret den til nogen. Dommeren spurgte den anden person: Hvad siger du til den påstand, der er gjort af De Troendes Leder? Den kristne sagde: Denne rustning er min. Shurayh vendte sig mod Ali og sagde: Kan du komme med nogle vidner, som kan bevidne, at denne rustning tilhører dig? Ali smilte og sagde: Shurayh har ret. Jeg kan 12

ikke komme med sådanne vidner. Dommeren gav en dom til fordel for den kristne, som tog rustningen og gik. De Troendes Leder blev ved med at se på ham bagfra. Efter at have gået nogle få skridt vendte (den kristne mand) sig alligevel om og sagde: Jeg bevidner, at sådan en befaling ligner Profeternes befaling, fordi den, der er De Troendes Leder, har vist sig sammen med en person som mig ved domstolen, hvor dommeren også er hans undersåt. Og (alligevel) gav dommeren en dom mod ham (i overensstemmelse med loven). Derefter tilføjede han: Oh De Troendes Leder! Jeg sværger ved Allah (swt), at denne rustning er din, og min påstand var falsk Oprigtighed, tapperhed og frygtløshed er mægtige mænds egenskaber, og Ali var i besiddelse af dem. Oprigtighed, sandfærdighed, tapperhed og modighed og alle andre lignende kvaliteter er indbyrdes forbundne. Derfor udtrykte han ikke noget, som var imod hans virkelige hensigt og beslutsomhed. Han begik ikke bedrageri, selvom han udmærket vidste, at han kunne slippe af med den skade, som hans fjender forårsagede ham ved at gøre dette Ali hadede stolthed og var helt fri for egoisme. Han hadede, at nogle af hans venner ophøjede ham for meget, og på samme måde hadede han at få de titler, som han fik af sine fjender. Han har sagt: To slags mennesker er blevet fordærvet på grund af deres holdning til mig: tilhængerne, som ophøjer mine egenskaber (i en overdreven grad), og de ondsindede fjender. Han viste hverken stolthed eller gjorde sig selv mere ydmyg uden grund; han foregav ikke at være andet end den, som han var. Han var fri for skabagtigheder og hykleri. Det er svært at finde en ærlig mand som ham. Engang købte han en sæk med dadler og bar den hjemad. Nogle personer iagttog dette og tilbød frivilligt at bære sækken for ham. Han fortalte dem åbenhjertigt, at familiens overhoved var ansvarligt for at bære den selv 13

Fødsel i den Hellige Kaaba Kapitel 1 Imam Ali De Troendes Leder Hans ungdom 7 I hele verdenshistorien er kun ét menneske blevet født i Kaabaen. Hverken profeter eller andre guddommelige personligheder har været velsignet med sådan en ære. Det var en mageløs begivenhed, der hændte den 13. rajab, 23 år før hijrah (omkring år 597 e.kr.), hvor Imam 8 Ali, søn af Abu Talib, profetens fætter (fvmd) 9, blev født og oplyste verden med sit enestående lys. Abbas søn af Abdul Muttalib 10 var en af dem, der var til stede ved Kaabaen og så, da Fatima datter af Asad kom gående mod Kaabaen i en tilstand af forløsningssmerte. Hun knælede foran det Hellige Hus (Kaabaen) og bad ydmygt til Gud. Det er berettet, at hun sagde: Oh Gud! Jeg tror på Dig og profeten (dvs. Abraham (fvmh)), som ved Din befaling byggede fundamentet til dette hus. Oh Gud! Jeg sværger ved profeten Mohammad (fvmh) og sværger ved det barn, der er i min mave, at Du gør denne fødsel ubesværet og nem for mig. Ikke længe efter at hun rejste sig op, så man, at væggene til det Hellige Hus blev adskilt fra hinanden ved et højtideligt mirakel. Fatima trådte ind i Kaabaen, hvorefter dens vægge lukkede sig om hende og igen fik deres normale position. Abbas og hans ledsagere flokkede sig omkring porten til det Hellige Hus, som var låst. De prøvede forgæves at åbne den. Derefter opgav de, da de indså, at denne mirakuløse og særlige begivenhed skyldtes en guddommelig vilje. Nyheden om denne mirakuløse hændelse blev snart spredt vidt og bredt i Mekka. Ali blev født inde i Kaabaen med øjnene lukket og kroppen i ydmyg underkastelse til Den Almægtige Skaber. Fatima forblev i Kaabaen i tre dage, hvorefter hun den fjerde dag gik ud med sit nyfødte barn i armene. Til sin store overraskelse så hun den hellige Profet (fvmh) vente udenfor for at modtage det nyfødte barn i sine ængstelige hænder. Lederskabet følte den underfundige berøring af profetskabet; Ali åbnede sine øjne og hilste på den Guddommelige Profet (fvmh), idet han sagde: Assalamu alaika ya Rasolollah (Fred være med dig, oh Allahs Sendebud). 14

Profeten Mohammad (fvmh) spurgte herefter Fatima datter af Asad, om hun havde valgt et navn til barnet. Hun fortalte ham, at mens hun sad inde i Kaabaen og blev plejet af himmelske kvinder, som hjalp hende i den ubesværede fødsel af barnet, blev hun af en majestætisk stemme fortalt, at dette barn var blevet kaldt Ali, som betyder den eksalterede. Der er mange shiitiske kilder, som bekræfter sandheden af denne enestående begivenhed. Ligeledes findes der mange sunnimuslimske kilder, der siger det samme. For eksempel berettes det, at Alhakim al- Nisabouri har sagt: Beretningerne om, at Fatima bint Asad fødte Ali, må Allah (swt) beære hans ansigt, i Kaabaen, er mutawatir 11. 12 Ligeledes beretter Al-Hafedh al-kenji al-shafi i på vegne af Ibn Alnajar af Alhakim al-nisabouri, som sagde: De Troendes Leder, Ali søn af Abu Talib, blev født i Mekka i Guds Hellige Hus natten til fredag den trettende Rajab og der er ikke blevet født nogen før eller efter ham i Guds Hellige Hus 13 Imam Alis (fvmh) tidlige liv Imam Ali (fvmh) tilhørte den samme klan som den hellige Profet (fvmh). De var fra Bani Hashim klanen fra stammen Quraysh. Hans moders navn var Fatima datter af Asad, og hun nedstammede fra profeten Ismael søn af Abraham (fvmd). Hans far var Abu Talib søn af Abdul Muttalib, som var onkel til den hellige Profet Mohammad (fvmd). Den hellige Profet (fvmh) havde et meget tæt forhold til Imam Alis (fvmh) forældre. Da Profeten (fvmh) var forældreløs og senere også mistede sin bedstefader, Abdul Muttalib, blev han passet og plejet af Abu Talib, indtil han blev voksen. Da Imam Ali (fvmh) senere blev født og af visse grunde ikke længere kunne blive passet af sine egne forældre, tog Profeten (fvmh) ham til sig som 5-6-årig og passede ham som sin egen søn. Således voksede Imam Ali (fvmh) op i profetskabets hus og blev opdraget med Profetens (fvmh) kærlighed og omsorg. 15

Det er berettet, at Imam Ali (fvmh) har sagt: Den hellige Profet (fvmh) bragte mig op i sine arme og lod mig spise af det, som han selv bed i. Jeg fulgte ham overalt som en kamelkalv, der følger sin mor. Hver dag viste sig en ny egenskab fra hans ædle personlighed, og jeg accepterede det og fulgte det som lov. 14 Ti års selskab med den hellige Profet (fvmh) gjorde Imam Ali (fvmh) tæt og uadskillelig med ham, idet han blev ét med ham i karakter, viden, selvopofrelse, overbærenhed, modighed, venlighed, medlidenhed, talekunst og veltalenhed. Fra barnsben underkastede han sig Allah (swt) sammen med Profeten (fvmh). Imam Ali (fvmh) har udtalt: Jeg var den første, der tilbad Gud sammen med Profeten. Det er berettet af al-masudi: Ali fulgte Profetens fodspor gennem hele sin barndom. Gennem langt de fleste af døgnets timer fulgte og hjalp Imam Ali (fvmh) den hellige Profet (fvmh) samt beskyttede ham mod hans fjender. Han var så tæt på Profeten (fvmh), at han var den første, der fik fortalt åbenbaringerne, da de blev åbenbaret til Profeten (fvmh) døgnet rundt gennem ærkeenglen Gabriel (fvmh). Han nedskrev dem straks og talte med Profeten (fvmh) om deres betydning. Den første tjeneste gjort for islam Det er ikke til at betvivle, hvorvidt Imam Ali (fvmh) havde dedikeret hele sit liv til religionens tjeneste. Ikke nok med dette var han som tidligere nævnt den første, der omfavnede islam som tiårig og underkastede sig Allah (swt), da den hellige Profet (fvmh) i første omgang kun påkaldte sine nærmeste tilhængere til den sande religion. Alligevel kan man påpege en anden situation i den muslimske historie, hvor Imam Ali (fvmh) atter engang gjorde sig bemærket med sin enestående handling. Det var, da Imam Ali (fvmh) fik lejlighed til at yde sin første tjeneste for Guds sag, efter den Hellige Profet (fvmh) blev beordret af Allah (swt) til at prædike islam offentligt. Den hellige Profet (fvmh) havde i de første tre år af sit profetskab 16

udelukkende prædiket islam til sin allernærmeste familie og var under absolut hemmelighed for resten af omverdenen, indtil han ved slutningen af det tredje år modtog en ordre om at prædike budskabet for sine nære slægtninge og formane dem. Han instruerede Ali (fvmh) til at forberede en middag og invitere Abdul Muttalibs sønner og sønnesønner. Omkring fyrre af dem deltog. Efter de ankom, og den beskedne middag blev serveret, rejste den hellige Profet (fvmh) sig, erklærede sin hellige status, lovede evige skatte i Paradiset til dem, der blev hans disciple, og afsluttede med at sige: Hvem af jer vil støtte mig i at bære denne byrde og være min løjtnant og stedfortræder (wazir) som Aaron var til Moses? Forsamlingen forblev stumme af forbløffelse, og ingen vovede at acceptere dette farlige embede, som blev tilbudt dem, indtil Ali, søn af Abu Talib (fvmd), rejste sig op og udbrød: Oh Profet! Jeg vil, selvom jeg er den yngste blandt de tilstedeværende. Oh Profet! Jeg vil være din wazir. Ved dette lukkede Mohammad (fvmh) sin arm rundt om ham og pressede ham ind mod sit bryst og sagde: Se min bror og wazir og adlyd ham. Mange historikere er af den mening, at dette var en afgørende erklæring ved en afgørende begivenhed; den første og mægtigste tjeneste gjort for islams skyld. Hvis den hellige Profets (fvmh) anmodning var blevet efterladt ubesvaret, ville målet om islams udbredelse være faldet til jorden. Således fortsatte Imam Ali (fvmh) oprigtigt, tappert og ædelt til sit sidste åndedrag med at tjene og forsvare islam. 17

Kapitel 2 Imam Ali De Troendes Leder Ægteskabet med Profetens datter (fvmd) Ifølge utallige autentiske shiamuslimske beretninger havde den hellige Profet én datter ved navn Fatima al-zahraa (fvmh), som overlevede barndommen. Hun var det tredje fuldkomne og ufejlbarlige menneske efter den hellige Profet selv og Imam Ali (fvmd). Fatima al-zahraa (fvmh) var den vigtigste kvinde i sin tid, før sin tid og efter sin tid. Det berettes også i sunnimuslimske bøger, at den hellige Profet (fvmh) gav Fatima al-zahraa (fvmh) titlen: Overhovedet for Verdens Kvinder. Den Almægtige Allah (swt) havde skænket hende et enestående sind og begavelse ledsaget af en ubeskrivelig skønhed, elegance og ynde for ikke at nævne hendes gode manerer og gudfrygtighed. Hun var den mest kyndige og hæderlige kvinde i sin tid og er stadig forbilledet for mange, der ønsker at blive en succesfuld datter, hustru, nabo eller nyttig samfundsborger. Historien nævner ikke ingen andre kvinder, som opnåede sådan et højt niveau af uddannelse, viden og sociale ynder, som Fatima al-zahraa (fvmh) besad i en tid, der er kendetegnet ved samfundets uvidenhed og stærke kvindeundertrykkelse. På grund af sin fortræffelighed kom der mange for at fri til hende hos den hellige Profet (fvmh). 15 Det var både mænd fra velhavende familier og kendte stammeherrer, hvor Abu Bakr og Omar var blandt de mange, som blev afvist af den hellige Profet (fvmh) 15. Profeten (fvmh) ventede en ordre fra den Almægtige Allah om hvem, han skulle lade sin datter blive gift med. Således plejede han at svare: Hendes sag er efterladt til hendes Herre; når som helst Han vil, vil hun gifte sig. Imam Ali (fvmh) ønskede også selv at ægte Fatima al-zahraa (fvmh) men havde af to grunde skjult dette for Profeten (fvmh). Den første grund var hans generthed over for Profeten (fvmh), og den anden grund var hans svære økonomiske forhold. Han var på ingen måde rig og ejede hverken et hus eller et stykke jord. Dog gjorde han det til sidst. 18

Omm Salamah, Profetens (fvmh) hustru, omtaler i den følgende beretning denne hændelse, der skete i hendes hus: Han bankede på døren. Jeg spurgte: Hvem er det? Før han kunne nå at svare, sagde Allahs Sendebud til mig: Rejs dig, oh Omm Salamah! Åbn døren og bed ham komme ind. Sandelig er han en mand, som elsker Allah (swt) og Hans Sendebud, og ligeledes elsker de ham! Så spurgte jeg: Må min far og mor være ofre for dig, oh Allahs Sendebud! Hvem er den person, du uden at have set omtaler således? Profeten svarede: Oh Omm Salamah! Han er min bror og fætter, og sandelig er han den mest elskede person hos mig! Omm Salamah fortsætter: Jeg plagede mig mod døren, snublede over mit mert 16 på vejen og faldt næsten. Da jeg åbnede døren, så jeg Ali. Ved Allah! Han trådte ikke ind i huset, før han var sikker på, at jeg var inde i mit kammer. Derefter kom han hen til Profeten og sagde: Må Allahs fred, barmhjertighed og velsignelser være over dig, oh Allahs Budbringer! Profeten svarede: Og fred være med dig, oh Ali! Ali satte sig derefter foran ham og så ned i gulvet, som om han ønskede at bede om noget men var for genert til at sige det. Profeten, som vidste, hvad han ville, sagde til ham: Oh Ali! Sandelig ved jeg, at du er kommet her med en anmodning. Så fortæl mig, hvad du har i sinde at anmode om. 17 Men Ali forblev stille. Så sagde Profeten: Måske er du kommet her for at anmode om Fatimas hånd i ægteskab? Ja! 18 svarede Ali. Jeg så Profetens ansigt lyse af glæde og fryd. Oh Ali. Må jeg fortælle dig en god nyhed? spurgte han. Ali svarede: Ja, må min far og mor være dine ofre, oh Allahs Sendebud! Profeten sagde: Vær glad, oh Ali! Sandelig har Allah, den Almægtige, gjort dig og Fatima til mand og hustru i Himmelen, før jeg vil vie jer her på Jorden. Det er ligeledes blevet berettet, at den hellige Profet (fvmh) sagde følgende, efter Imam Ali (fvmh) havde anmodet om Fatima al-zahraas (fvmh) hånd: Oh Ali! Andre har anmodet om hendes hånd i ægteskab tidligere, og jeg nævnte dem for hende men så uvilje og misfornøjelse i hendes ansigt. Vent til jeg spørger hende om din anmodning. Således forlod den 19

hellige Profet Ali, der ventede på svaret, og gik hen til sin datter Fatima. Han sagde: Oh Fatima! Ali søn af Abu Talib er en person, hvis slægtning, fortjeneste og kvalitet af hans tro du kender. Jeg har sandelig bedt min Herre om at gøre dig til hustruen af Hans bedste skabning og den mest elskede (person) hos Ham, og sandelig har Ali anmodet om dit ægteskab, så hvad siger du? Hun forblev stille og vendte ikke sit ansigt om. Han så ej heller noget tegn på misbilligelse i hendes ansigt. Derfor sagde han: Allah (swt) er størst! Hendes tavshed er hendes accept! 19 Det berettes, at Profeten (fvmh) dernæst spurgte Imam Ali (fvmh): Ejer du noget, (som du kan betale som medgift) for at blive gift med Fatima? Imam Ali (fvmh) svarede: Må mine forældre blive dine ofre. Ved Allah, ingen af mine forhold er holdt skjult fra dig; jeg ejer et sværd, skjold og en kamel, som jeg bruger til overrisling. Åbenhjertet lyttede Profeten (fvmh) til Imam Ali (fvmd) og sagde: Ali, du kan ikke klare dig uden dit sværd, for du bliver nødt til at kæmpe med det og forsvare dig selv mod Allahs (swt) fjender. Hvad angår din kamel, har du brug for den til at overrisle palmetræer og forsørge din familie, og du har brug for den som et transportmiddel. Men jeg accepterer skjoldet som en medgift fra dig; derfor sælg det og giv mig pengene. Imam Ali (fvmh) havde fået dette skjold fra byttet fra slaget ved Badr. Det blev givet til ham af Profeten (fvmh), som kaldte det alhademah, altså det ødelæggende, da det ødelagde alle sværd, som ramte det. Imam Ali (fvmh) solgte således skjoldet for omkring 500 dirhams og bragte pengene til Profeten (fvmh). De var alle enige, og dette blev medgiften for den mest hæderlige og forherligede kvinde. Dette understreger, at en kvindes værdi ikke bestemmes ud fra størrelsen af hendes medgift. Imam Alis og Fatima al-zahraas (fvmd) ægteskabsprocedure blev foretaget af den hellige Profet (fvmh) i moskeen, mens han sad på talerstolen under tilstedeværelsen af muslimerne. På denne måde bekendtgjorde han sammenføringen og havde vidner til ægteskabskontrakten. Samtidigt specificerede han medgiftens størrelse for at tilskynde muslimerne til at følge denne skik i at bede om beskedne medgifter til ægteskaber. Han sagde: 20

Undgå overdrivelse i (størrelsen af) medgifter, da det skaber fjendskab (mellem jer). Ligeledes sagde han: De bedste kvinder i min nation er dem med lavest medgift. Profeten (fvmh) fortalte, hvor ønskeligt det er i islam at bibeholde størrelsen af enhver medgift til samme værdi som hans datters (svarende til omkring 500 dirhams dengang), og således gjorde han størrelsen af Fatima al-zahraas medgift til standard for den rimelige medgift. Ahlulbayt, Profetens familie (fvmd), overskred aldrig størrelsen på medgiften, både når de selv skulle giftes eller ægte deres sønner og døtre. Pengene, som Imam Ali (fvmh) havde givet Fatima al-zahraa (fvmh), blev af Profeten (fvmh) delt i tre dele: en tredjedel skulle bruges på de ting, som deres kommende hus behøvede, en tredjedel skulle bruges på parfume og andre forskønnelser til brylluppet, og den sidste tredjedel skulle hjælpe Imam Ali (fvmh) med at betale for maden til de gæster, der ville deltage i bryllupsceremonien. Medgiften blev hånet af flere fra Quraysh, som var misundelige over Imam Ali og Fatima al-zahraas (fvmd) ægteskab. Især dem, der var blevet afvist af Fatima al-zahraa (fvmh) og hendes far, henvendte sig til Profeten (fvmh) og sagde: Sandelig har du taget Ali som din svigersøn med en afskyelig ægte-skabsgave! 20 Profeten (fvmh) svarede hertil: Det var ikke mig, som gav (Fatima til) Ali i ægteskab, men snarere Allah (swt), som gjorde det ved opstigningsnatten nær Lotustræet (i den syvende Himmel) 21 På selve bryllupsdagen oplevede man flere overnaturlige begivenheder og mirakler, som fandt sted i løbet af fejringsceremonien. Nogle af dem er sågar blevet nævnt af sunnimuslimske lærde: Englen Gabriel steg ned og sagde til Profeten: Oh Moham- 21