Generalforsamling 12/3 2009 i Akademisk Boldklub



Relaterede dokumenter
Generalforsamling 11/ i Akademisk Boldklub

Generalforsamling d. 19/2 2019

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Referat af generalforsamling 2016 i Team Viborg

Generalforsamling Torsdag d. 7. maj 2015 kl , i Vipperødhallen

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

VEJLE HÅNDBOLD KLUB BESTYRELSENS BERETNING 2016/2017

Generalforsamling. Torsdag 13/ kl

VEDTÆGTER FOR HERLEV IDRÆTSFORENING FODBOLD

For de allermindste blev der startet op med Trille Trolle håndbold, dvs. U4 og U6. Det er mest boldlege og fælleskab.

HF Mors. Bestyrelsens beretning 2014:

POLITIETS IDRÆTSFORENING KØBENHAVN FODBOLDAFDELINGEN.

Referat fra GENERALFORSAMLING Den 8. marts 2018 kl i Lyngbowl (spisning først). Referatnotater:

SLTK. Formandens Årsberetning for 2010 & Vision Torben Christensen Skovkanten Skanderborg tlf: Skanderborg, februar 2011

Referat af generalforsamling 2012 i Team Viborg

Håndbold Foreningen MORS

Generalforsamling. Roskilde Håndbold. Den 27. september 2012

Referat af generalforsamling for Varde Håndboldklub

SHITO-RYU KARATE-DO KOFUKAN DENMARK Telegrafvej 5a, 2750 Ballerup /

Etablering af kunststofbane I HIF Fodbold

Ungdom. spot på sporten // JANUAR Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor:

Velkomst v/formanden Tom Moeslund 1 minuts stilhed for 4 medlemmer, som er død siden generalforsamlingen i Dagsorden:

Referat for MCV generalforsamling kl i klublokalerne

Formand Søren Kristensen bød velkommen til generalforsamlingen. Mødt var i alt 19 personer, incl. bestyrelsesmedlemmer.

Referat af generalforsamling 2014 i Fodboldafdelingen

Ledøje-Smørum Tennisklub

Ny bestyrelse efter Generalforsamlingen den 12. dec.

Men at få fingrene helt ned i maskinrummet. er dog et helt andet indblik (både positivt og udfordrende)

Bestyrelsens beretning for sæsonen i Ribe Håndboldklub ved generalforsamlingen.

Referat fra Generalforsamlingen i Hundige Boldklub

Referat af A.K. Vikings ordinære generalforsamling mandag den 16. marts 2009, kl i klubhuset Ved Diget 21, 2770 Kastrup.

Den 2. April 2015 Referat af generalforsamling i EIF Håndbold den Valg af dirigent 2. Formandens beretning Aktiviteter:

Referat af Generalforsamling i Sønderborg Cykle Klub den 1. marts 2010.

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

Referat af A.K. Vikings ordinære generalforsamling torsdag den 3. maj 2011, kl i klubhuset Ved Diget 21, 2770 Kastrup.

FSfodbold. Fodbold for alle Hele året hele livet. Sponsor 2013/

Ordinær generalforsamling i HTK. Den ordinære generalforsamling blev afholdt i klubhuset d. 23. februar 2011

Referat af generalforsamling 2011 i Team Viborg

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Referat af Ordinær Generalforsamling i Hellerup Roklub, afholdt den

Generalforsamling i Roskilde Håndbold den 28. september Formand Ib Christoffersen bød velkommen til de 3 fremmødte medlemmer.

Koldings nye flagskib. Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite

Velkommen til generalforsamling Ikast KFUM Volleyball. Torsdag den

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Nykøbing Sj. Tennisklub, lørdag d. 31. oktober 2015

Talentprisen 2014 går til Viktor Anker

OB & IK`S KLUBNYT. Nummer 2 August Formanden har ordet Nyt fra senior Nyt fra ungdom Nyt fra aktivitetsudvalget Andet

Dagsorden jf. foreningens vedtægter:

REFERAT AF BESTYRELSESMØDE

Randers Herre Håndbold - på vej mod Ligaen. Randers HH A/S mail: as@randershh.dk

TEAM Haderslev KFUM Vision 2020 Vision 2020

Fodboldafdelingen optager aktive og passive medlemmer i alle aldre. Afdelingen deles i 4 underafdelinger:

Generalforsamling Rolfsted Idrætsforening

Vedtægter for Boldklubben Søborg 6/

REFERAT AF GENERALFORSAMLING I DRAGØR HÅNDBOLDKLUB. tirsdag den 25. marts 2014 kl i Hollænderhallen i mødelokale 3 på 1. sal.

Generalforsamling i Sønderborg Kajak Klub Afholdes Tirsdag den 28. februar 2017 kl. 19,00 I klubbens lokaler ved verdens Ende

Referat af ordinær generalforsamling Århus 1900 Tennis, afholdt 9. marts 2015

Referat fra Generalforsamling i VTK

FTU Generalforsamling Tirsdag d. 7. februar 2016 VELKOMMEN

HOLLUF PILE-TORNBJERG IDRÆTSFORENING Nøglens Kvarter 12, 5220 Odense SØ Stiftet 27. juni 1980, tlf

Referat fra Generalforsamling i Dalby GF Fodbold tirsdag den 24. januar 2017

Generalforsamling (afdelingsmøde) i AAIG Atletik, Tri og Motion (forkortet ATM) Torsdag den 30. marts 2017 kl

Mødetidspunkt: Onsdag, den 25. februar 2015, fra kl til kl

Vedtægter For Herlev Idrætsforening Fodbold

Vanløse Badminton Klub

TAK FOR SPONSORATET 2016

Afdelingsformand Allan Mortensen afgav bestyrelsens beretning og fremhævede bl.a.:

KBU s KREDS 13 RØDOVRE

MØDEREFERAT SIDE 1 AF 6

Overenskomst mellem Gladsaxe Kommune og Akademisk Boldklub (AB)

Referat af A.K. Vikings ordinære generalforsamling torsdag den 18. marts 2010, kl i klubhuset Ved Diget 21, 2770 Kastrup.

4. Drøftelse og godkendelse af beretning og regnskab for seneste sæson. Beretning og regnskab blev drøftet og godkendt.

LYNGBY-GLADSAXE VOLLEYBALL

VEDTÆGTER FOR SKÆLSKØR BADMINTON KLUB.

LYNGE UGGELØSE IDRÆTSFORENING

KTU beretning KTU mener, at projektet virker urealistisk, og at vi først og fremmest skal forsøge at holde på de medlemmer, vi allerede har.

Referat fra GENERALFORSAMLING Den 20. marts 2019 kl i Magion med spisning først. Referatnotater:

Visionsmøde 2011 Stjernen Tennis

Bestyrelsen. - Regnskab - Budget - Medlemsliste - Udsender giro kort. - Referat fra møder - Kontakt med webmaster (CIF.dk) - Møde ordstyrer.

Formand Poul Erik Jakobsen bød velkommen til de fremmødte og gik derefter direkte over til dagsordenen. 1. Valg af dirigent.

Referat af ordinært bestyrelsesmøde HG-fodbold den

Også hvis man tager et kig på antallet af tilmeldt hold, vidner det om fremgang:

Fremad Valby. Formandens beretning 2015

Ikast Svømmeklub. Referat fra generalforsamling: Punkter:

Referat af ordinær generalforsamling i Ikast dart klub.

SLAGELSE HÅNDBOLDKLUB SPONSOR KONCEPT

Formandens Beretning

Referat medlemsmøde 27. marts 2008 Færdselshuset. Der var mødt 15 medlemmer op til starten af mødet og der kom yderligere 3 i løbet af mødet.

En forening med socialt ansvar og sportslige ambitioner

Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 21. marts 2013

Referat af generalforsamlingen d. 03/ Øvrige noter og kommentarer er sammenfattet i pkt. 10 Eventuelt

Generalforsamling i Grundejerforeningen Bredekæret 15. april 2015

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015

Referat fra generalforsamling i Ikast Svømmeklub 2013.

SHK Nyhedsbrev februar 2019

Generalforsamling Rolfsted Idrætsforening tirsdag d kl 19.00

Ordinær generalforsamling: 2. Valg af Dirigent. 3. Formandens beretning. 4. Beretning fra Seniorudvalg. 5. Beretning fra Ungdomsudvalg

1. Valg af dirigent. Kenn, Kenn erklære generalforsamlingen for lovlig. Lad mig sige det med det samme, Tennissporten har svære vilkår i Danmark.

Generelforsamling, den 26. april klokken afholder Odense Ishockey Klub ordinær generalforsamling i Pucken.

ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014

DDGUs generalforsamling d. 12. marts 2016 kl blev afholdt på følgende adresse: Udbyhøjvej Randers NØ.

Transkript:

Generalforsamling 12/3 2009 i Akademisk Boldklub 1. Valg af dirigent - Hovedbestyrelsen foreslog advokat Jens Hjortskov, (JH) som blev valgt uden modkandidater. - JH konstaterede at generalforsamling var lovlig indvarslet. - Og at dagsordenen var i overensstemmelser med lovene. 2. Beretning om klubbens stilling og virksomhed i det forløbne år - Formandens beretning Bilag 1 - Der blev fra salen spurgt til sagen med kunstgræsbane. Svaret fra formanden var, at det er et top prioriteret ønske i budgettet for 2010 i forhold til Gladsaxe Kommune. 3. A. Forelæggelse af det reviderede driftsregnskab for det forløbne regnskabsår samt statusopgørelse pr. 31.12-2008 til godkendelse. - Regnskabet blev fremlagt i nøgletal. Det fuldstændige regnskab blev udleveret til dem der måtte ønske det. - Regnskabet blev godkendt. - Jørgen Collaitz spurgte til byggeriet af tennishuset. TK svarede, at det holdt sig inden for det bevilgede rammebeløb. B. Fondsregnskab. - Regnskabet blev godkendt. 4. Fastsættelse af grundkontingent og evt. særkontingent. - Forblev uændret. 5. Indkomne forslag a. Vedtagelse af bemyndigelse til Akademisk Boldklubs hovedbestyrelse til at sælge de Akademisk Boldklub tilhørende nominelt kr. 793.200,00 aktier i AB A/S bedst muligt, som led i en samlet løsning, hvorved Akademisk Boldklubs nuværende lån i FIH Erhvervsbank A/S, opr. kr. 10.000.000,00 indfries helt eller delvist. - Jørgen Collaitz mente ikke, at der burde eller kunne gives en tilladelse til at Hovedbestyrelsen kan sælge aktier uden indkaldelse til ekstra ordinær generalforsamling, bl.a. på grund af mangel på en mindste pris og en nærmere afgrænset periode for aktiesalg. - Der blev fra Bent Jakobsen s side rejst en problemstilling om, hvis en fjendtligsindet kom for at købe. Tom Moeslund svarede at AB A/S har forkøbsret og at aktierne ikke vil blive solgt til beløb for 1 kr., da det ikke vil give nogen mening, da et evt. salg ikke blot skal give et ekstraordinært afdrag, men være med til at finansiere en endelig afklaring på FIH-lån situationen. - Forslaget blev bragt til afstemning og blev vedtaget med 27 stemmer for og ingen imod, mindst 2 der undlod at stemme.

6. Valg af forretningsudvalg, jfr. 21 a. Formand 2 år kandidat Tom Moeslund Genvalgt med applaus b. Sekretær 2 år kandidat Nils Crone Genvalgt med applaus 7. Valg af revisor (ekstern) 2 år - Torben Ploug genvalgt med applaus. 8. Evt. - Projektet og arbejdet med den nye hjemmeside, blev præsenteret. Det forventes at den samlede side efter intro aftener i løbet af april, er klar til go live d. 1/5 2009. - Forslag fra salen om at nedsætte stemmealder, så man kan få engageret flere yngre medlemmer i det frivillige arbejde og for at de skal få en fornemmelse af med indflydelse. - 125 år jubilæum s fest om 5 år. Forslag om at HB skal nedsætte et festudvalg. Erfaringsmæssigt skal der bruges op til 2 år på planlægning.

Formandens beretning Bilag 1 Min beretning, som er den første siden jeg blev valgt som formand i 2008, vil tage udgangspunkt i de opgaver, som vi har arbejdet med i Hovedbestyrelsen (HB) og Forretningsudvalget (FU), og derefter vil jeg kort nævne de bedste sportslige resultater og højdepunkter i de 4 afdelinger. Dog vil jeg lige dvæle lidt ved det første år som formand. Hvad var det egentlig jeg gik ind til, da jeg blev valgt til formand? Jo, det var med en forventning om at kunne være med til at fastholde og udvikle AB til fortsat at være verdens bedste klub. Og selvom jeg kun har været formand 1 år, så mener jeg selv, at det er lykkedes ret godt med at komme ind i alle de problemstillinger, som en klub af AB s størrelse nødvendigvis tumler med i det daglige. Vi har p.t. ikke en forretningsfører på kontoret, som vi tidligere har været forvent med, og det gør at der ligger et større arbejde på FU s skuldre, primært på Torben Knudsens skuldre, men jeg finder det også spændende og udfordrende at være med til at løse og evt. forbedre forholdene i klubben, og det mener jeg i al beskedenhed vi i FU har klaret fint i det forløbne år, så jeg har stor mod på at fortsætte mindst en periode endnu. Seminar på Højgården: I juni 2008 afholdte vi et strategiseminar på Højgården, hvor vi diskuterede de mangeartede udfordringer vi har i AB, dels fælles for hele anlægget, og dels i de enkelte afdelinger. Endvidere besluttede vi hvilke emner, som vi ville arbejde videre med, og nedsatte de udvalg, som derefter havde ansvar for opgaverne. Nogle af opgaverne er løst, andre har vi valgt at lægge lidt til side, indtil der er nogen, som har lyst til at tage opgaven og igangsætte processen, men nogen af opgaverne kræver også økonomi, og vi kan ikke det hele på en gang. En af de lidt større opgaver fra seminaret, var en revitalisering af klubbens hjemmeside, mere herom senere. Møder med Gladsaxe Kommune (GK): I juni 2008 afholdte vi vores årlige møde med GK, med deltagelse af FU, Borgmester Karin Søjberg Holst, Peter Nielsen, Ingelise Damm og Marius Ibsen. Udover at det er vores årlige visit, så drøftede vi indgående kunstgræsbaner på AB, og hvis GK ikke var klar over, hvor skuffede vi er over at der endnu ikke er kommet nogen bane på AB, så er de det nu. Senere hen har jeg også haft min debut som læserbrevsskribent i lokalaviserne som svar på Peter Nielsens lidt provokerende indlæg, om hvor blev glæden af ved de nye kunststofbaner. Hans svar er vel det nærmeste man kommer på et tilsagn fra en politiker i et valgår. På generalforsamlingen i 2008, nævnte den afgående formand i sin beretning, at der i forhold til vores samarbejdsaftale med GK er visse fortolkningsproblemer vedr. bogføring af udgifter, som GK yder AB til vedligeholdelse af hallen. Den daværende formand nævnte også, at denne gældspost alene blev nævnt som en note i klubbens årsregnskab. Det fremgik videre, at den kommende bestyrelse måtte få afklaret dette udestående med GK,

da vi var uenige med GK om ordlyd og fortolkning. En væsentlig årsag til, at denne problemstilling opstod forud for generalforsamlingen var, at GK uden videre skrev beløbet for renovering af taget på hallen på denne gældspost. Beløbet var ca. 11 mio. dkk. Advokat Jens Hjortskov og jeg har haft et møde med GK her i marts måned 2009, hvor vi drøftede disse ting. Udover en tydeliggørelse af punkterne i aftalen, så vi fik ikke noget ud af mødet. GK fastholder ordlyden i aftalen, og årsagen til det er historisk betinget i forhold til de ting, som skete i forbindelse med børsnoteringen, optagelse af lån i FIH med pant i hallen osv. tilbage i 1999/2000. Lad os ikke dvæle mere ved det historiske, der er vist sagt nok om det. Hvad angår bogføringen, har GK præciseret, at årlige bevillinger, som ligger udover vores løbende driftsudgifter, er at betragte som anlægsinvesteringer, og de skal bogføres på den særlige konto, som er et afdragsfrit lån med årlig rentetilskrivning. Dette lån inkl. renter kommer alene til udbetaling i tilfælde af ophør af vores aftale med GK, og beløbet kan ikke overstige hallens værdi, jf. 10, stk. 2. Det betyder i al sin enkelthed, at hvis GK en dag vælger at opsige aftalen med AB, og det kan de tidligst gøre til udløb i 2025, så forlader vi Skovdiget uden en krone på lommen, da dette lån efter min bedste overbevisning langt vil overstige værdien af hallen. Det er måske lidt ligegyldigt i forhold til to ting, nemlig at GK på mødet præciserede, at der overhovedet ingen planer var om at opsige samarbejdet, og den anden ting er, at det jo er GK, som betaler for vedligeholdelsen af hallen, og set med deres øjne er det meget rimeligt at de har dette tilgodehavende noteret. I mine øre lyder denne bemærkning mere som en politisk beslutning end en økonomisk beslutning. Vi er så blevet enige med AB s revisor om, at vi fortsat noterer denne gældspost som en note til regnskabet, da det er lån, som er afdragsfrit, og det kun kan komme til udbetaling i tilfælde af ophør af samarbejdsaftalen og da kun med værdien af hallen, og der er ikke tale om den bogførte værdi, men en værdi som ansættes af sagkyndige vurderingsfolk. Kunstgræsbaner: Vi har forsøgt mange tiltag for at finde en løsning på, hvordan vi får etableret de to kunstgræsbaner på AB. Så længe vi skylder FIH ca. 9,4 mio. DKK, bliver der ikke optaget yderligere lån til finansiering af disse baner. Vi må derfor sætte vores lid til, at GK beslutter sig for at tildele finansiering til en bane på Skovdiget. Om det bliver i 2010 ved vi ikke, men vi presser på alt det vi kan. Om der kan findes andre løsninger, må tiden vise. Parkeringspladsen: Vi har endvidere drøftet vedligeholdelsen af anlægget generelt, og det er vores håb, at parkeringspladsen kan blive asfalteret i 2010. Indtil da har vi selv for et beskedent beløb bekostet nye striber til p-båsene. Hjemmeside: Som jeg nævnte før, så var en af opgaverne fra seminaret, en revitalisering af klubbens

hjemmeside på internettet. Denne opgave har Nils Crone været styrmand på, og vi kan godt sige her, at arbejdet er tæt på at være færdigt, og vi ser frem til at få en ny og langt bedre hjemmeside, som både medlemmer, personalet, trænere og ledere bliver glade for at bruge. Jeg ved at Nils vil give en kort præsentation af hjemmesiden under punktet evt. Ungdomsrestauranten: En anden opgave, har været at få ændret ungdomsrestauranten, så de unge mennesker vil bruge noget mere tid her. Jens Grønning har i samarbejde med restauratøren indkøbt nye stole og borde, som vi har modtaget et stort tilskud til fra Carlsberg, det er vi meget glade for. Så tak til Carlsberg. Møblerne er under produktion og vil snart blive leveret til klubben, så det glæder vi os til. Når nu vi er ved restauranten, så har 2008 været et år, hvor vi har måttet udskifte og reparere rigtig mange ting i køkkenet, så nu håber vi at tingene fungerer bedre for Inge, til glæde for medlemmerne og gæsterne i risten. Bla. er der kommet nyt lys i baren og over nogle af bordene, så der ikke er så mørkt mere. Trådløst internet: Hvis nogen skulle være interesseret i at komme på internettet på AB, så har vi også fået trådløst internet installeret. AB 120 år: Den 26. februar 2009 fyldte klubben 120 år, og ved den lejlighed var der gratis lagkage i Risten. Vi håber at medlemmerne synes det var en god ide. Al kagen blev i hvert fald spist. Økonomi: Økonomi: Når vi senere gennemgår klubbens regnskab, så kan jeg allerede nu oplyse, at vi i samråd med klubbens revisor, har besluttet at nedskrive værdien af vores aktiebeholdning i AB A/S. Det har vi gjort på baggrund af årsregnskabet for 2007 for AB A/S. Vi skal senere stemme om bestyrelsens forslag, hvor HB beder om bemyndigelse til at sælge aktierne i AB A/S. Selve nedskrivningen er foretaget over klubbens resultatopgørelse, og nedbringer derfor overskuddet og egenkapitalen med ca. tkr. 430.

Cricket afdelingen - Ungdom: AB s lilleput hold vandt overlegent Danmarksmesterskabet i indendørs cricket. Det er første gang i de 32 år turneringen har været afholdt at AB vinder guld. AB s Drenge hold vandt sølv i den samme turnering. Turneringens bedste spillere udpeget af turneringens dommere blev Fazan Ahmed i lilleput og Usman Ali i Drenge rækken, begge fra AB. Fazan Ahmed er den første AB er, som nogensinde har modtaget prisen som turneringens bedste spiller ved Danske Bank Cup i Glostrup. En ære han nu deler med prominente spillere som Ole Mortensen og nuværende kaptajn for det danske landshold Frederik Klokker. Fazan er samtidig den yngste spiller, der nogensinde har modtaget pokalen. Usman Ali og Fazan Ahmed blev i 2008 udtaget til det Danske U13 landshold. Usman Ali bliver turneringens topscorer for Danmark skarpt forfulgt af Fazan. Fazan Ahmed bliver udtaget til det Danske U15 landshold sammen med tre andre ABer, Harris Ali Sharif, Hassan Anwar og Peter Skole-Sørensen. Ahsen Choudry Naim bliver udtaget til det danske U17 og U19 landshold. Senior: Førsteholdet kæmpede sig igennem en barsk sæson med mange skader og bliver i den bedste række i 2009. Bashir Shah fra AB bliver udtaget til det Danske A-landshold. Andet: Peter S. Hargreaves fyldte 80 år den 23. juni, hvilket blev fejret med en stor reception i AB's restaurant i samarbejde med Dansk Cricket Forbund. Akademisk Boldklub ansøger om midler hos integrationsministeriet til et projekt omkring integration gennem idræt med cricket som omdrejningspunkt og får tilsagn. Fodbold afdelingen Sportsligt er vi på vej frem! Vi er ved at geare hele fodboldafdelingen til de nye tider i dansk fodbold. Dette gælder helt fra de allermindste op til vores 1. senior.

Kravene i dansk fodbold bliver hårdere og hårdere, hvis man skal begå sig. Vi gør i fodboldafdelingen alt hvad vi kan for at optimere tingene, men det tager tid. Et af de første tiltag i 2008 var at ansætte en sportschef for U12 til U18. (John Møller), dette er et skridt på vejen, men der er lang vej igen. Kravene til vores trænere bliver større og større, hvis vi vil være en eliteklub. Vi kigger på mulighederne for at ansætte endnu en ungdomskoordinator, der skal have ansvaret for, hvordan der bliver trænet i de mindre årgange. I forhold til disse ændringer, har AB A/S og AB aftalt, at AB overtager ansvaret for 2. senior, som i dag spiller i Serie 1. Vi må så håbe at klubben er i stand til at gøre det attraktivt at spille på 2. senior, så vi ikke ender som Farums 2. senior, som er hastigt på vej ned gennem rækkerne. Det forstår der et kæmpe arbejde med. Som formand for AB synes jeg det er en kedelig udvikling, som jeg kun kan forstå set ud fra et økonomisk synspunkt. Jeg mener simpelthen at sammenhængskraften mellem AB A/S og AB svækkes, og jeg kan ikke forstå, at det skulle være mindre attraktivt for reservespillerne til divisionsholdet at spille i Serie 1, få kamptræning på et intensivt niveau på bane 1, med mange tilskuere til kampen. I stedet får de nogle få kampe i en reserveholdsturning, som ingen tilskuere har. 2008 var et fantastisk sportsligt år, hvor vi igen erobrede et DM på eliteplan i AB, idet vores ynglinge vandt DM i suveræn stil, en fantastisk bedrift. Ynglinge vandt guld men det er værd at bemærke at hele ungdomsafdelingen er på vej frem, vi har fået nogle fantastiske trænere ansat, samtidig med at omgivelserne omkring holdene bliver forsøgt forbedret hele tiden. Det som vi ikke kan brokke os over i AB er den fantastiske talentmasse der altid findes i klubben, vi er desværre ikke de eneste der har fundet ud af dette. Vi kæmper en hård kamp for at holde på vores talenter da de omkringliggende klubber står parat til at overtage dem. Vi gør meget i bestyrelsen for at få det sociale liv i klubben til at blive bedre, men må erkende at det ikke er let i disse tider at få folk til foreningsarbejde. Ballo-cup en gammel AB tradition, som blev afholdt mellem jul og nytår, en super vellykket dag, men desværre med alt for få deltagere. Håndbold afdelingen Håndbold afdelingen oplever fortsat sportsligt succes og medlemsfremgang. Vi er i øjeblikket 288 medlemmer hvilket er det største antal i mange år. Vi er specielt tilfreds med den øget fremgang hos vores oldboys og girls, hvilket har

betydet at vi nu har tre oldgirls og tre oldboys hold! Også på ungdomssiden har vi oplevet fremgang, vi har stadigvæk venteliste på vores minimix. Vi kan også nu repræsentere AB med to hold både i drenge og pigerækkerne og vi deltager med elite hold på begge sider. Det kan bemærkes at vores dameynglinge ligger i ynglingeligaen. I forhold til seniorhåndbold har vi valgt at opsige vores holdfællesskab med Gl. HG. Dette betyder at vi vil være i grønt både i herre og dame rækkerne næste år. Med damerne i 3. Div. og herrerne i serie 2. Vi har i øjeblikket en særdeles aktiv og dygtig forældreforening som igen i år har afholdt AB Julecup en af Sjællands største håndbold stævner. Tennis afdelingen De nedadgående tendenser i tennis på landsplan er vi ved at vende til noget positivt, der kan bære AB Tennis videre. Vi startede for 3 år siden med at forbedre forholdene for medlemmerne vi har fået tennishuset, banebestilling, samarbejdsaftale med HEAD og Transocean Sport, bedre styr på økonomien, købt en tennisrobot, og i 2008 er det dejligt at se fremgangen på juniorsiden. På trods af udskiftning af cheftræner er det lykkedes vores trænerteam at fastholde og udbygge træningen, så vi nu er 310 medlemmer, heraf 90 juniorer. Og det er en fornøjelse at følge træningen om eftermiddagen i AB-hallen fyldt med tennisjuniorer. Vi har ansat en ny elitetræner Nicolai Olsen, som startede i slutningen af januar 2009. Og han vil styrke trænerteamet med fokus på rekruttering og udvikling af elitespillere. De administrative byrder har bestyrelsen fordelt på en større del af det samlede trænerteam for at forbedre kommunikationen og for at forbedre tilbuddene til medlemmerne. Trænerteamet er styrket med 2 nye hjælpetrænere, og nu er teamet på 6-7 trænere. Teamet tilbyder udflugter og sociale arrangementer for at styrke kammeratskabet og fællesskabet. Tennis har et godt samarbejde i Sports College med Bagsværd kostskole, hvor talentfulde juniorer kan dyrke tennis indenfor skoleskemaet i BK. Vi besøger bl.a. de lokale skoler for at reklamere for tennis. Vi vil højne niveauet bl.a. ved at forbedre 1. holdet, at lave et 2. hold og måske flere. Vi har i sommer 2008 deltaget med 1 seniorhold i 3. Division, men rykkede desværre ned i Sjællandsserien. Vi håber på at kunne blive i serien, og det vil på kort sigt være målet, både inde og ude. Herudover har vi 3 seniorhold for motionister. Vores juniorhold fik en flot 2. plads i sommer. Det var så formandens beretning, og til slut vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke HB for et godt samarbejde. Torben, dig vil jeg gerne sige en særlig tak til, din arbejdsindsats for AB er helt

outstanding. Uden dig var der mange der blev nød til at trække i arbejdstøjet for at få det hele til at hænge sammen. Du er en ener, som AB kan være rigtig stolt og glad for at de har. Jeg håber på et langt samarbejde med dig. o Også en stor tak til personalet på AB, som i det daglige får alle tingene til at spille sammen. o Tak til GK for et godt samarbejde på mange niveauer. o Tak til alle trænere/ledere for et kæmpe stort og entusiastisk arbejde. o Tak til alle vores samarbejdspartnere, restauratøren, sponsorer og ikke mindst forældrene til vores ungdomsspillere, som bakker AB op på mange områder. o Tak til Torben Ploug vores revisor og til JH, vores advokat.