Marts 2015 Blag 6: Økonometrske analyser af energselskabernes omkostnnger tl energsparendsatsen Energstyrelsen
Indholdsfortegnelse 1. Paneldataanalyse 3 Specfkaton af anvendte panel regressonsmodeller og data 3 Resultater 4
1. Paneldataanalyse I dette afsnt præsenteres resultaterne af økonometrske analyser, der bdrager tl evaluerngen af energsparendsatsen ved at estmere, hvad der drver energselskabernes omkostnnger tl energsparendsatsen. Analysen benytter smple regressoner og tværsntsdata for energselskaberne tl at vurdere hvlke faktorer der drver gennemsntsomkostnngerne tl energsparendsatsen. Specfkaton af anvendte panel regressonsmodeller og data De økonometrske analyser bygges op omkrng en model, hvor de gennemsntlge omkostnnger tl energsparendsatsen for selskab betegnes som, som mnmum er en funkton af andelen af ndberetnnger fra det offentlge og erhvervssektoren ( ), de ndberettede besparelser ( ), andelen af ndberetnnger ndenfor kollektv sol ( ), andelen af ndberetnnger ndenfor lednngsoptmernger ( ), andelen af ndberetnnger ndenfor konverternger ( ) samt andelen af ndberetnnger rettet mod bygnnger ( ). O f ( M, S, N, L, K, B ) Analysen vl blve gennemført for tre forskellge grupper af selskaber. Den første ndeholder alle typer af energselskaber, mens der derefter estmeres en model for kun hhv. elselskaber og fjernvarmeselskaber. Modellen, hvor alle typer af energselskaber ndgår, ndeholder varabler for om det pågældende selskab er et fjernvarmeselskab ( ) eller et elselskab ( ). I analysen for elselskaberne tlføjes der varabler for, hvorvdt selskabet selv håndterer forplgtgelsen ( ) eller om den håndteres af et koncernforbundet selskab ( ). Omkostnngerne tl energsparendsatsen er således bestemt af hvlke typer ndberetnnger selskaberne har, størrelsen af selskabernes ndberettede besparelser samt selskabstypen. Såfremt der kan opstlles en rmelg dækkende og korrekt økonometrsk model for omkostnngerne tl energsparendsatsen, er det mulgt at afklare, hvlke faktorer der drver gennemsntsomkostnngerne, og hvor stort omfang de påvrker gennemsntsomkostnngerne. Varablerne for de forskellge typer af ndberetnnger er ndbyrdes afhængge, da de ndgår modellen som andele. Den høje grad af korrelaton mellem de forklarende varabler betyder, at regressonsestmaterne kan være følsomme over for små ændrnger modellen eller data. Da der benyttes et tværsntsdatasæt for selskaberne et enkelt år (2013), anvendes OLS regressonsteknkker tl at estmere modellerne. Den generelle model for gennemsntsomkostnngerne tl energsparendsatsen estmeres dermed følgende model: O a bm cs dn el fk gb 3 Blag 6: Økonometrske analyser af energselskabernes omkostnnger tl energsparendsatsen Energstyrelsen
Estmaterne af de enkelte faktorers effekt på selskabernes gennemsntsomkostnnger er behæftet med statstsk uskkerhed, da det meget vel kan tænkes, at der er faktorer, som påvrker omkostnngerne, som kke er nkluderet modellerne. Estmaterne kan derfor kke stå alene, men vl betydelg grad kunne supplere og kvalfcere de øvrge resultater af surveys og stkprøveanalyser evaluerngen. Datasættet som benyttes tl denne økonometrske analyse ndeholder data fra 2013 for energselskaber Danmark. Data for energselskabernes gennemsntsomkostnnger tl energsparendsatsen er opgjort kwh/øre og stammer fra Energtlsynets benchmarkng 2013. Der er kun medtaget selskaber analysen, som har gennemsntsomkostnnger på mellem 0 og 100 øre/kwh, dvs. outlers er ekskluderet, hvlket er overensstemmelse med Energtlsynets vurderng af realstske omkostnnger tl energsparendsatsen. Data for selskabernes ndberettede besparelser, herunder de totale ndberettede besparelser og fordelngen på projekttyper og slutbrugergrupper er baseret på energselskabernes årlge ndberetnnger af energsparendsatsen. De totale ndberettede besparelser er modellen opgjort GWh, mens andelene af ndberetnnger af forskellg art er opgjort som andele forhold tl totale ndberettede besparelser. Data for hvem der håndterer hovedparten af de udførende opgaver under energselskabernes forplgtelse er baseret på en oversgt over elnetselskaber leveret af Dansk Energ. I modellen ndgår håndterngsvarablerne som to dummy varabler for hhv. om selskabet selv håndterer forplgtelsen og eller om forplgtelsen håndteres af et koncernforbundet selskab. Referencegruppen for begge dsse dummyer er at forplgtelsen håndteres af et eksternt selskab. Resultater Alle selskaber Denne model estmerer gennemsntsomkostnngerne for fjernvarme-, el-, ole- og gasselskaber en samlet model. Det overordnede resultat er, at modellen kun kan forklare en llle del af varatonen gennemsntsomkostnngerne, og at den eneste varabel der har en sgnfkant effekt på gennemsntsomkostnngerne er andelen af konverterngsndberetnnger. Tabel 1 vser estmatonsresultaterne af regressonsmodellen for alle selskabers gennemsntsomkostnnger tl energsparendsatsen. Det fremgår af estmaterne, at andelen af konverterngsndberetnnger har en sgnfkant negatv effekt på gennemsntsomkostnngerne, således at en stgnng andelen af ndberettede besparelser form af konverternger på 1 procentpont reducerer gennemsntsomkostnngerne med 0,08 øre/kwh. Energselskaber med en høj andel af konverterngsndberetnnger, har dermed lavere gennemsntsomkostnnger tl energsparendsatsen. Ud fra dsse resultater er det mulgt at beregne gennemsntsomkostnngen for et konverterngsprojekt og et kke-konverterngsprojekt. Det vser sg, at et konverterngsprojekt gennemsnt benytter 31,6 øre/kwh tl energsparendsatsen, hvlket er 8,3 øre/kwh bllgere end et kkekonverterngsprojekt, som gennemsnt koster 40 øre/kwh. 4 Blag 6: Økonometrske analyser af energselskabernes omkostnnger tl energsparendsatsen Energstyrelsen
Tabel 1. Regressonsmodel for gennemsntsomkostnngerne tl energsparendsatsen for alle selskabstyper 2013 (øre/kwh) Forklarende varabler Koeffcent Std. Fejl t P< t Andel erhvervs og offentlge ndberetnnger (ref. husholdnnger) 0,010 0,024 0,41 0,683 Totale ndberettede besparelser (GWh) 0,028 0,039 0,72 0,471 Andel kollektv sol ndberetnnger 0,010 0,105 0,10 0,921 Andel lednngsoptmerngs ndberetnnger -0,004 0,046-0,09 0,931 Andel konverterngs ndberetnnger -0,083** 0,040-2,11 0,036 Andel rettet mod bygnnger -0,004 0,030-0,13 0,893 Fjernvarmeselskab dummy (ref. ole og gas) -1,906 12,038-0,16 0,874 Elvarmeselskab dummy (ref. ole og gas) 4,363 12,195 0,36 0,721 Konstant 40,528 12,072 3,36 0,001 N 273 R 2 0,0447 Note: Sgnfkansnveauer: * p<0,10, ** p<0,05 og *** p>0,01 Da forklarngsgraden, R 2, er relatvt lav for denne estmatonsmodel, forklarer den kun en llle del af varatonen gennemsntsomkostnngerne selskaberne mellem. Dermed tyder det på, at der er andre faktorer, som kke er medtaget modellen, som drver gennemsntsomkostnngerne. Dette betyder at estmatonsresultaterne er behæftet med en grad af uskkerhed. Elnetselskaber For elselskaberne er der estmeret to forskellge regressonsmodeller: én med varabler for hvem der håndterer selskabets forplgtelse og én uden dsse varabler. Tabel 2. Regressonsmodel for gennemsntsomkostnngerne tl energsparendsatsen for alle elselskaber 2013 (øre/kwh) Forklarende varabler Koeffcent Std. Fejl t P< t Andel erhvervs og offentlge ndberetnnger -0,018 0,030-0,60 0,552 Totale ndberettede besparelser (GWh) 0,216** 0,088 2,45 0,019 Andel kollektv sol ndberetnnger -0,126 0,080-1,57 0,124 Andel lednngsoptmerngs ndberetnnger -0,030 0,048-0,61 0,543 Andel konverterngs ndberetnnger -0,018 0,046-0,40 0,692 Andel rettet mod bygnnger -0,065 0,044-1,48 0,148 Håndterng af selskabet selv (ref. ekstern) -12,128** 4,915-2,47 0,018 Håndterng af koncernforbundet selskab (ref. ekstern) 4,874** 2,388 2,04 0,048 Konstant 47,247 3,793 12,46 0,000 N 50 R2 0,3752 Note: Sgnfkansnveauer: * p<0,10, ** p<0,05 og *** p>0,01 Tabel 2 vser resultatet af den udvdede model for elselskabernes gennemsntsomkostnnger, hvor dummyvarablerne, for hvem der håndterer selskabets forplgtelse, ndgår. Det fremgår, at de totale ndberetnnger har en sgnfkant postv effekt på selskabernes gennemsntsomkostnnger. Når de totale ndberetnnger stger med 1 GWh stger gennemsntsomkostnngerne med 0,22 øre/kwh. Dermed har selskaber med store ndberetnnger alt andet lge højere gennemsntsomkostnnger tl energsparendsatsen, hvormed der kke er nogle stordrftsfordele. Det fremgår endvdere af est- 5 Blag 6: Økonometrske analyser af energselskabernes omkostnnger tl energsparendsatsen Energstyrelsen
matonsresultaterne, at begge varabler for håndterngen af forplgtelsen har en sgnfkant effekt på gennemsntsomkostnngerne. Selskaber, der håndterer forplgtelsen selv, har gennemsntsomkostnnger der er 12,13 øre/kwh lavere, end selskaber der får eksterne tl at håndtere forplgtelsen. Dermod er gennemsntsomkostnngerne 4,87 øre/kwh højere for selskaber, hvor forplgtelsen håndteres af et koncernforbundet selskab sammenlgnet med selskaber, der får eksterne tl at håndtere forplgtelsen. Med en forklaret varans på 0,38 er der redegjort for en betydelg del af varatonen elnetselskabernes gennemsntsomkostnnger tl energsparendsatsen, dvs. modellen er mærkbart bedre end modellen for alle energselskaber (hvor det kke var været mulgt at medtage varablen for, hvem der håndterer hovedparten af de udførende opgaver, da v kke har dsse data for varmeselskaberne). I Tabel 3 nedenfor fremgår estmatonsresultaterne for modellen uden dummyvarablerne for hvem, der hovedparten af de udførende opgaver. Da forklarngsgraden er væsentlgt lavere for den mere smple model Tabel 3, foretrækkes den udvdede model Tabel 2. Tabel 3. Regressonsmodel for gennemsntsomkostnngerne tl energsparendsatsen for alle elselskaber 2013 (øre/kwh) Forklarende varabler Koeffcent Std. Fejl t P< t Andel erhvervs og offentlge ndberetnnger -0,020 0,034-0,6 0,554 Totale ndberettede besparelser (GWh) 0,187 0,101 1,86 0,07 Andel kollektv sol ndberetnnger -0,096 0,091-1,06 0,297 Andel lednngsoptmerngsndberetnnger -0,016 0,055-0,29 0,771 Andel konverterngsndberetnnger -0,001 0,052-0,03 0,98 Andel rettet mod bygnnger -0,077 0,047-1,64 0,109 Konstant 49,762 3,707 13,42 0,000 N 50 R2 0,1430 Note: Sgnfkansnveauer: * p<0,10, ** p<0,05 og *** p>0,01 Fjernvarmeselskaber Resultatet af modellen for fjernvarmeselskaber understøtter resultatet af modellen med alle typer af energselskaber. Modellen for fjernvarmeselskaber kan lgesom modellen for alle energselskaber kun forklare en llle del af varatonen gennemsntsomkostnngerne, og konverterngsndberetnnger er gen den eneste varabel der har en llle sgnfkant effekt på gennemsntsomkostnngerne. 6 Blag 6: Økonometrske analyser af energselskabernes omkostnnger tl energsparendsatsen Energstyrelsen
Tabel 4. Regressonsmodel for gennemsntsomkostnngerne tl energsparendsatsen for fjernvarmeselskaber 2013 (øre/kwh) Forklarende varabler Koeffcent Std. Fejl t P< t Andel erhvervs og offentlge ndberetnnger (ref. husholdnnger) 0,016 0,028 0,55 0,582 Totale ndberettede besparelser (gwh) 0,021 0,042 0,50 0,615 Andel kollektv sol ndberetnnger 0,008 0,112 0,07 0,943 Andel lednngsoptmerngsndberetnnger -0,005 0,050-0,09 0,928 Andel konverterngsndberetnnger -0,090** 0,045-1,98 0,048 Andel rettet mod bygnnger 0,008 0,034 0,24 0,811 Konstant 37,670 3,288 11,46 0,000 N 227 R2 0,0234 Note: Sgnfkansnveauer: * p<0,10, ** p<0,05 og *** p>0,01 Tabel 4 vser estmatonsresultaterne af regressonsmodellen for fjernvarmeselskabernes gennemsntsomkostnnger tl energsparendsatsen. Andelen af konverterngsndberetnnger har en sgnfkant negatv effekt på gennemsntsomkostnngerne, svarende tl at en stgnng andelen på 1 procentpont reducerer gennemsntsomkostnngerne med 0,09 øre/kwh. Fjernvarmeselskaber med en høj andel af konverterngsndberetnnger, har dermed alt andet lge lavere gennemsntsomkostnnger tl energsparendsatsen. For et gennemsntlgt fjernvarmeselskab, som har gennemsntsomkostnnger på 37,40 øre/kwh, er andelen af konverterngsndberetnnger 18 pct. Det betyder, at gennemsnts-omkostnngerne for konverterngsprojekter må lgge ca. 8 øre lavere end omkostnngerne tl det gennemsntlge energspareprojekt for varmeselskaberne. Modellen forklarer kun en meget en llle del af varatonen gennemsntsomkostnngerne for fjernvarmeselskaberne. Det ndkerer, at der kan være andre faktorer, som kke er medtaget modellen, som drver gennemsntsomkostnngerne for dsse selskaber. Uskkerheder ved modellerne Det er et element af multkolneartet ndbygget modellerne, eftersom mange af de forklarende varabler er baseret på forskellge projekttypers andele af den ndberettede energsparendsats og derved vl være ndbyrdes korreleret. Organserngen af energsparendsatsen (hvem der håndterer opgaverne) er dog som udgangspunkt kke præget af multkollnartet forhold tl de øvrge forklarende varabler. Der er gennemført VIF test for multkollneartet for samtlge modeller og varabler, og de vser, at det kun er den samlede model for alle energselskaber, der ndeholder krtsk høj multkollneartet, nærmere bestemt forhold tl dummy varablen, der angver, om der er tale om et fjernvarme- eller elselskab. Der er testet for varanshomogentet (homoskedastctet) ved hjælp af en Breusch-Pagan test, hvlket har gvet følgende resultater: Alle selskaber: = 6,19 og p =0,01429. Nulhypotesen om homoskedastctet afvses, og der er således problemer med heteroskedastctet. Mao. udvser denne model kke den påkrævende varanshomogentet, hvorfor estmaterne kan være based. Fjernvarmeselskaber: = 0,25 og p =0,6165. Nulhypotesen om homoskedastctet kan kke afvses, dvs. denne model udvser kke nogen problemer form af manglende varanshomogentet 7 Blag 6: Økonometrske analyser af energselskabernes omkostnnger tl energsparendsatsen Energstyrelsen
Elnetselskaber: = 1,43 og p =0,2315. Nulhypotesen om homoskedastctet kan kke afvses, dvs. denne model udvser kke nogen problemer form manglende varanshomogentet For at undersøge msspecfkaton er desuden gennemført RESET test for hver af modellerne. Som ventet ud fra at den forklarede varans ngen af modellerne er højere end 38 pct. vser dsse test, at det kke kan afvses, at der er udeladte varabler. Dette gælder for alle tre modeller. Der er på fjernet krtske outlers mht. omkostnngsnveau, så det er kke et problem nogen af modellerne. Samlet vser de gennemførte test, at bortset fra udeladte varabler, er de to ndvduelle modeller for hhv. fjernvarmeselskaber og elnetselskaber tlfredsstllende, mens dette kke er tlfældet for samlede model med begge typer selskaber ndeholdt, hvorfor der kun bør drages konklusoner fra de ndvduelle modeller. 8 Blag 6: Økonometrske analyser af energselskabernes omkostnnger tl energsparendsatsen Energstyrelsen
Om Delotte Delotte leverer ydelser ndenfor revson, skat, consultng og fnancal advsory tl både offentlge og prvate vrksomheder en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfrmaer mere end 150 lande skrer, at v kan stlle stærke kompetencer tl rådghed og yde servce af højeste kvaltet, når v skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretnngsmæssge udfordrnger. Delottes crka 182.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard. Delotte Touche Tohmatsu Lmted Delotte er en betegnelse for Delotte Touche Tohmatsu Lmted, der er et brtsk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfrmaer. Hvert medlemsfrma udgør en separat og uafhængg jurdsk enhed. V henvser tl www.delotte.com/about for en udførlg beskrvelse af den jurdske struktur Delotte Touche Tohmatsu Lmted og dets medlemsfrmaer. 2015 Delotte Statsautorseret Revsonspartnerselskab. Medlem af Delotte Touche Tohmatsu Lmted.