Statistik II Lektion 5 Modelkontrol. Modelkontrol Modelsøgning Større eksempel
|
|
|
- David Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Statstk II Lekton 5 Modelkontrol Modelkontrol Modelsøgnng Større eksempel
2 Opbygnng af statstsk model Eksploratv data-analyse Specfcer model Lgnnger og antagelser Estmer parametre Modelkontrol Er modellen passende? Ja Anvend modellen Nej Herunder test, modelsøgnng, prædktoner og fortolknnger.
3 Generel Lneær Model Y afhængg skala varabel 1,, k forklarende varable, skala eller bnære Model: hvor fejlleddet ε er normalfordelt med mddelværd 0 og varans σ 2, ε ~N(0, σ 2 ). Mddelværden for Y gvet = ( 1,, k ) er Dvs. regressons- lnjen angver mddelværden. + = = = k k k X Y E ) ( β α β β α ε β α ε β β α + + = = = k k k Y 1 1 1
4 Generel Lneær Model Mere præcst: te observaton y ud af n er gvet ved Y α + ε = + β1 1, + + βk k, Systematsk del Tlfældg del j, er j te forklarende varabel for den te observaton. ε 1,,ε n er uafhængge og dentsk fordelt ε ~ N(0,σ 2 ) Idependent and Identcally Dstrbuted - IID
5 Estmater og prædkton Lad a være et estmat af α Lad b 1 være et estmat af β 1, osv Defner den prædkterede værd som ŷ y ˆ = a + b + + b k k Dvs. er et estmat af mddelværden 1 1 E ( Y X ) = α + β + + β 1 1 k k
6 Resdual I den sande model har v Det kan v skrve om tl Resdualet, e, er derfor et estmat af fejlleddet: Da ε erne er normalfordelte bør e erne også være det (hvs modellen da ellers er korrekt). ε ε β β α + = = ] [ 1 1 X E Y Y k k ] [ X = Y E Y ε y y e ˆ =
7 Estmaton Vores estmater, a, b 1, b 2,, b k, er fundet ved at mnmere summen af de kvadrerede resdualer: SSE = n = 1 e 2 = n ( y yˆ ) = 1 2 Metoden kaldes mndste kvadraters metode SSE står for Sum of Squared Errors SSE angver også størrelsen af den uforklarede varaton data.
8 Modelkontrol For at kunne stole på test og estmater skal v skre os, at modellens antagelser er overholdt! Antagelse: Mddelværd-strukturen modellen er E( Y X ) = α + β + + β Kan være svært at checke drekte, hvs v har mange forklarende varable. Hvs mddelværd-strukturen modellen er korrekt, så bør mddelværden af e erne være ca. nul uanset værden af. ŷ erne eller erne. Grafsk check: plot af af e mod. 1 1 ŷ k k
9 Modelkontrol Antagelse: Fejlleddene ε 1,, ε n uafhænge? Der må kke vær nogen systematsk sammenhæng mellem e erne og ŷ erne eller erne. Grafsk check: Et plot at e mod eller. Antagelse: Fejlleddene ε 1,, ε n ~ N(0,σ 2 )? Hvs sandt regner v med at e erne er crka normalfordelte. ŷ Et plot at e mod kan afsløre om varansen er konstant (homoskedatske fejlled). Et hstogram eller QQ-plot kan afsløre om e erne er normalfordelte ŷ
10 Resdualplot Resdualer Resdualer 0 eller yˆ 0 eller yˆ Homoskedastsk: Resdualerne ser ud tl at varere ufahænggt af hnanden og (eller ŷ). Resdualer Heteroskedastsk: Varansen for resdualerne ændrer sg når ændrer sg. Resdualer 0 Td 0 eller yˆ Resdualerne udvser lneær trend med tden (eller en anden varabel v kke har brugt). Dette ndkerer at td skulle nkluderes modellen. Det buede mønster ndkerer en underlæggende kke-lneær sammenhæng.
11 Eksempel: Salg og Reklame Data: n = 30 par af observatoner (,y ) Model: y = Ugentlge salg = Ugentlge reklame-budget y α + β + ε = Hvor ε ~N(0,σ 2 )
12 Resdualer SPSS I Lnear Regresson vnduet vælges Save I Save vnduet vælges Unstandardzed både under Reresduals (e erne) og ŷ Predcted Values ( erne).
13 Efter endt regresson skaber SPSS to nye søjler Data Edtor, der ndeholder resdualer ( RES_1 ) prædktoner ( PRE_1 ). Derefter kan man f lave scatter plots.
14 Scatter plot af resdualer (e erne) mod højde ( erne) (øverst) resdualer (e erne) mod prædktonerne ( erne) (nederst). ŷ Ser jo ganske usystematsk ud!
15 Hstogram af resdualer Hstogrammet burde lgne en normalfordelng. Det gør det også sådan crka så ngen problemer her
16 Normalfordelngsplot (Q-Q plot) Konstruer et kunstge data u 1,u 2,,u n som følger en normalfordelng. I et Q-Q plot plotter man u. mod e. Bemærk at både u erne og e erne er sorterede. Hvs resdualerne er normalfordelte, vl v have e u. Dvs (e,u ) lgge usystematsk omkrng en lnje med hældnng 1 og skærng 0.
17 Normalfordelngsplot (Q-Q plot) Det kunstge data (u erne) opnås ved at nddele normalfordelngen n+1 lge store stykker. Areal = 1/(n+1) u 5
18 Vælg Analyze Descrptve Statstcs Q-Q plots Ser helt fnt ud snor sg kke alt for systematsk omkrng lnjen. Punkterne lgger rmlg usystematsk omkrng lnjen: Altså ca. normalfordelt
19 Determnatons-koeffcenten R 2 Defnton R 2 SSR = = 1 SST SSE SST Fordel: Nem at fortolke: Andel af den totale varaton der er forklaret af modellen. Ulempe: R 2 vokser når v tlføjer flere forklarende varable. Dvs. ved at tlføje flere og flere forklarende varable kan v få et vlkårlgt stort R 2. Mål: V jagter den smplest mulge model, der forklarer data tlfredsstllende.
20 Justeret R 2 Defnton: R 2 = 1 SSE SST ( n k 1) ( n 1) Trade-off mellem forklarngsgrad, R 2, og antallet af parametre, k. Fordel: Vokser kun, hvs ekstra forklarende varabels forklarngsgrad er stor forhold tl antal ekstra parametre. Ulempe: Ikke samme smple fortolknng som R 2.
21 Hypotese-test Generelt vl v teste om en eller flere β er kan sættes lg nul. Det svarer tl at fjerne de tlsvarende led fra modellen. Formelle hypoteser H 0 : β 1 = = β q = 0 q β er efter eget valg H 1 : β 0 for mndst et af de q parametre Testes vha. af et F-test. Teststørrelsen F 0 og følger en F-fordelng Jo større F er jo mere krtsk for H 0. V konkluderer som sædvanlgt på baggrund af p-værd.
22 F-test detaljer for de nysgerrge Teststørrelsen er F = ( * SSE SSE) SSE q ( n k 1) SSE er summen af de kvadrerede fejl en model, hvor når β 1,, β q er med (den oprndelge model) SSE * er summen af de kvadrede fejl når β 1,, β q kke er med. Der gælder SSE * SSE. Intuton: Jo større forskel (SSE * -SSE) jo mere betyder β 1,, β q for modellen og jo mndre tror v på F.
23 F-fordelngen F-fordelng f( F ) Areal = p-værd F 4 5 F
24 Modelform Sdst så v på en model for forbruget af gas (Gas) forklaret ved temperatur (Temp) og om huset var soleret (Insulate) Y α + β + β + β + ε = Temp Temp Før Før Temp, Før Temp, Før Her er Før dummy varabel At skrve formlen op kan hurtgt blve uoverskuelgt. Modellens modelform kan skrves som Gas = Temp + Insulate + Temp*Insulate I forbndelse med analyse eller fortolknng af modellen er det stadg nyttgt at skrve den matematske formel op.
25 Modelsøgnng Formål: Fnd den smplest mulg model, der beskrver data tlfredsstllende. Kanddater: V vl kun bruge modeller der overholder det herarkske prncp: Hvs en model ndeholder en nterakton, så skal hovedeffekterne også være med. F. Hvs modellen ndeholder nteraktonen A*B, så skal den også ndeholde A og B. Hvs modellen ndeholder A*B*C, så skal A*B, A*C, B*C, A, B og C være med. Osv Nav søgnng: Gennemgå alle modeller og vælg den der er bedst efter et eller andet krtere, f R 2. Backwards søgnng: Start med en komplceret model og fjern derefter en efter en led, der kke er sgnfkante.
26 Backwards søgnng Backwards-søgnng: Startmodel: Vælg tl at starte med en model, der ndeholder alle varable og vekselvrknnger, der menes at være (faglgt) nteressante som forklarng den afhængge varabel. Undgå at specfcere en model der er vanskelg at fortolke. Test hvlke led modellen, der kan fjernes. Mndst sgnfkante led fjernes, dvs F-test med højest p-værd, dog så Det herarkske prncp er overholdt p-værden > α (typsk α = 0.05) Reduceret model: Når et led er fjernet udføres en ny analyse på den nye og mndre model. Slutmodel: Når kke flere led kan fjernes har v vores slutmodel. Forbehold: Før hver test-runde skal man afklare om modellens antagelser er opfyldt ellers kan man kke stole på p-værderne.
27 Stort Eksempel: Bolgprser prce: Bolgens prs $ sqft: Bolgens størrelse kvadrat-fod bedrooms: Antal soveværelser baths: Antal badeværelser garage: Antal bler, der er plads tl garagen.
28 Eksploratv analyse
29 Krydstabel garage vs bedrooms Bemærk: Mange epected counts <5, så v kan kke bruge en χ 2 test. Løsnng: Slå kategorer sammen
30 Omkodnng af Garage Omkodnng: garage = 0 tl 1 garage2 = 0 garage 2 garage2 = 1 SPSS: Transform Recode nto Dfferent Varables
31 Omkodnng af Bedrooms Omkodnng: bedroom = 1 tl 2 bedroom2 = 2 bedroom = 3 bedroom2 = 3 bedroom = 4 tl 5 bedroom2 = 4
32 Krydstabel garage2 vs bedrooms2 Hypotese: H 0 : Uafhængghed H 1 : Afhængghed Teststørrelse: χ 2 P-værd < Konkluson: V afvser H 0, dvs. der er afhængghed.
33 Logstsk Regresson Afhængg varabel garage2 Forklarende varabel prce Output: Konkluson: Prs har en betydnng, hvs modellen er god men det er modellen kke
34 Varansanalyse Afhængg: Bolgprs Forklarende: Garage2 og Bedroom2 Model(formel): y = α + β g 0 g 0, + β b2 β b2, g 0b2 + β g 0, b3 b2, b3, + + β g 0b3 g 0, b3, + ε Dummy varable: g0 = 1 garage2 = 0 ε ~ N(0, σ b2 = 1 garage2 = 2 b3 = 1 garage2 = 3 2 )
35 Modelform Slpper for detaljerne: Brug modelform Modelform: Garage2 + Bedroom2 + Garage2*Bedroom2 Denne model kaldes mættet, da alle tænkelg vekselvrknnger er medtaget. Er man ekstra doven, så skrver man kun Garage2*Bedroom2 De resterende led følger af det herarkske prncp.
36 SPSS: Test af model-led V afvser hypotesen om at vekselvrknngsleddet kan udelades. Konkluson: Prsen på bolg kan kke forklares af antal soveværelser og størrelsen på garagen alene. Et vekselvrknngsled mellem antal soveværelser og størrelsen på garagen er nødvendg. Næste skrdt burde være modelkontrol.
37 Bolgprs og Bolgareal
38 Badeværelser og Bolgprs
39 Generel Lneære Model - Startmodel Afhængg: Bolgprs Forklarende: sqft, baths og bedroom2 Modelform: sqft + baths + bedroom2 + sqft*bedroom2 + baths*bedroom2 + sqft*baths
40 Model-formel Den tlsvarende model-formel er y = α + β β β sqft* b2 sqft baths* b2 sqft, sqft, baths, + β b2, b2, baths + β baths, sqft* b3 + β sqft, baths* b3 + β b2 b3, baths, b2, + b3, + β + ε b3 b3, + ε ~ N(0, σ 2 ) b2 og b3 er dummyvarable kodet som før.
41 Modelkontrol Scatterplot af e mod ^y Godt: Usystematsk Skdt: Varansen er kke konstant. Løsnnger? Indfør prce2 = log(prce) Indfør prce2 = prce
42 Normalfordelte Resdualer Fordelngen er ldt for spds tl at være normalfordelt. Men lad det nu lgge
43 Test SPSS Ingen af nteraktonsleddene er sgnfkante! Fjerner mndst sgnfkante led (baths*sqft)
44 Reduceret Model Begge tlbageværende vekselvrknngsled er mndre sgnfkante end før ldt atypsk. V fjerner bedrooms2*baths
45 Slutmodel Nu er bedrooms2*sqrt stærkt sgnfkant! Modelsøgnngen er slut pånær modelkontrol.
46 Estmater Antal badeværelser har betydnng for prsen Lgeledes har antal soveværelser og bolgareal Prsen for en ekstra sqft afhænger af antal værelser.
47 Mn-Projekt Omfang: Ca. 30 sder (kke noget krav sådan ender det som regel) Indhold: Beskrvelse af data Opstllng af (kvaltatve) hypoteser Anvend modeller og metoder fra kurset Afleverng: Senest mandag. d. 26/11 kl. 12. pr. e-mal tl og en hard-copy tl Dorte. Eksamen: Torsdag 5. November.
Statistik II Lektion 5 Modelkontrol. Modelkontrol Modelsøgning Større eksempel
Statstk II Lekton 5 Modelkontrol Modelkontrol Modelsøgnng Større eksempel Generel Lneær Model Y afhængg skala varabel 1,, k forklarende varable, skala eller bnære Model: Mddelværden af Y gvet =( 1,, k
Opsamling. Simpel/Multipel Lineær Regression Logistisk Regression Ikke-parametriske Metoder Chi-i-anden Test
Opsamlng Smpel/Multpel Lneær Regresson Logstsk Regresson Ikke-parametrske Metoder Ch--anden Test Opbygnng af statstsk model Specfcer model Lgnnger og antagelser Estmer parametre Modelkontrol Er modellen
Statikstik II 3. Lektion. Multipel Logistisk regression Generelle Lineære Modeller
Statkstk II 3. Lekton Multpel Logstsk regresson Generelle Lneære Modeller Defntoner: Repetton Sandsynlghed for at Ja tl at være en god læser gvet at man er en dreng skrves: P( God læser Ja Køn Dreng) Sandsynlghed
Regressionsanalyse. Epidemiologi og Biostatistik. 1.Simpel lineær regression (Kapitel 11) systolisk blodtryk og alder
Regressonsanalyse Epdemolog og Bostatstk Mogens Erlandsen, Insttut for Bostatstk Uge, torsdag (forelæsnng) 1.Smpel lneær regresson (Kaptel 11) systolsk blodtryk og alder. Multpel lneær regresson (Kaptel
Statistik Lektion 4. Variansanalyse Modelkontrol
Statistik Lektion 4 Variansanalyse Modelkontrol Eksempel Spørgsmål: Er der sammenhæng mellem udetemperaturen og forbruget af gas? Y : Forbrug af gas (gas) X : Udetemperatur (temp) Scatterplot SPSS: Estimerede
Lineær regressionsanalyse8
Lneær regressonsanalyse8 336 8. Lneær regressonsanalyse Lneær regressonsanalyse Fra kaptel 4 Mat C-bogen ved v, at man kan ndtegne en række punkter et koordnatsystem, for at afgøre, hvor tæt på en ret
Morten Frydenberg Biostatistik version dato:
Morten Frydenberg Bostatstk verson dato: -4- Bostatstk uge mandag Morten Frydenberg, Afdelng for Bostatstk Resume: Hvad har v været gennem ndtl nu Lneær (normal) regresson en kontnuert forklarende varabel
6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til 3. uge, fredag
Afdelng for Epdemolog Afdelng for Bostatstk 6. SEESTER Epdemolog og Bostatstk Opgaver tl 3. uge, fredag Data tl denne opgave stammer fra. Bland: An Introducton to edcal Statstcs (Exercse 11E ). V har hentet
Bilag 6: Økonometriske
Marts 2015 Blag 6: Økonometrske analyser af energselskabernes omkostnnger tl energsparendsatsen Energstyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Paneldataanalyse 3 Specfkaton af anvendte panel regressonsmodeller
Økonometri 1. Lineær sandsynlighedsmodel. Hvad nu hvis den afhængige variabel er en kvalitativ variabel (med to kategorier)?
Dagens program Økonometr Heteroskedastctet 6. oktober 004 Hovedemnet for denne forelæsnng er heteroskedastctet (kap. 8.-8.3) Lneære sandsynlghedsmodel (kap 7.5) Konsekvenser af heteroskedastctet Hvordan
Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse
Økonometr Prøveeksamen Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Resultaterne denne besvarelse er fremkommet ved brug af eksamensnummer 7. Dne
Statistik Lektion 14 Simpel Lineær Regression. Simpel lineær regression Mindste kvadraters metode Kovarians og Korrelation
Statstk Lekto 4 Smpel Leær Regresso Smpel leær regresso Mdste kvadraters metode Kovaras og Korrelato Scatterplot Scatterplot kf Advertsg Epedtures ( ad Sales ( Et scatterplot vser par (, af observatoer.
Logistisk regression. Logistisk regression. Probit model Fortolkning udfra latent variabel. Odds/Odds ratio
Logstsk regresson Logstsk regresson Odds/Odds rato Probt model Fortolknng udfra latent varabel En varabel Y parameter p P( Y 1 Bernoull/bnomal fordelngen 1 1 p. er Bernoull- fordelt med sandsynlgheds hvs
Anvendt Statistik Lektion 8. Multipel Lineær Regression
Anvendt Statistik Lektion 8 Multipel Lineær Regression 1 Simpel Lineær Regression (SLR) y Sammenhængen mellem den afhængige variabel (y) og den forklarende variabel (x) beskrives vha. en SLR: ligger ikke
Ugeseddel 8. Gruppearbejde:
Ugeseddel 8 Gruppearbejde: 1. Ved at nkludere en dummyvarabel for et bestemt landeområde, svarer tl at konstatere, at dsse lande har nogle unkke karakterstka, som har betydnng for væksten, som kke gør
Anvendt Statistik Lektion 7. Simpel Lineær Regression
Anvendt Statistik Lektion 7 Simpel Lineær Regression 1 Er der en sammenhæng? Plot af mordraten () mod fattigdomsraten (): Scatterplot Afhænger mordraten af fattigdomsraten? 2 Scatterplot Et scatterplot
Kvantitative metoder 2
y = cy ( c 0) Plan for resten af gennemgangen Kvanttatve metoder Instrumentvarabel estmaton 4. maj 007 F5: Instrumentvarabel (IV) estmaton: Introdukton tl endogentet og nstrumentvarabler En regressor,
Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00
Fagblok 4b: Regnskab og fnanserng 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 tl 31.01 2004 kl. 14.00 Dette opgavesæt ndeholder følgende: Opgave 1 (vægt 50%) p. 2-4 Opgave 2 (vægt 25%) samt opgave 3 (vægt
Binomialfordelingen. Erik Vestergaard
Bnomalfordelngen Erk Vestergaard Erk Vestergaard www.matematkfysk.dk Erk Vestergaard,. Blleder: Forsde: Stock.com/gnevre Sde : Stock.com/jaroon Sde : Stock.com/pod Desuden egne fotos og llustratoner. Erk
Multipel Lineær Regression
Multipel Lineær Regression Trin i opbygningen af en statistisk model Repetition af MLR fra sidst Modelkontrol Prædiktion Kategoriske forklarende variable og MLR Opbygning af statistisk model Specificer
Økonometri 1. Lineær sandsynlighedsmodel (Wooldridge 8.5). Dagens program: Heteroskedasticitet 30. oktober 2006
Dagens program: Øonometr 1 Heterosedastctet 30. otober 006 Effcent estmaton under heterosedastctet (Wooldrdge 8.4): Sdste gang: Kendte vægte - Weghted Least Squares (WLS) Generalzed Least Squares (GLS)
Sandsynlighedsregning og statistik med binomialfordelingen
Sandsynlghedsregnng og statstk med bnomalfordelngen Katja Kofod Svan og Olav Lyndrup Januar 09 Indhold Stokastske varable... 3 Mddelværd og sprednng... 6 Bnomalfordelngen... Andre sandsynlghedsfordelnger...
Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol
Udvklng af en metode tl effektvurderng af Mljøstyrelsens Kemkalenspektons tlsyn og kontrol Orenterng fra Mljøstyrelsen Nr. 10 2010 Indhold 1 FORORD 5 2 EXECUTIVE SUMMARY 7 3 INDLEDNING 11 3.1 AFGRÆNSNING
Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave
MnFremtd tl OSO 10. klasse Forberedelse tl den oblgatorske selvvalgte opgave Emnet for dn oblgatorske selvvalgte opgave (OSO) skal tage udgangspunkt dn uddannelsesplan og dt valg af ungdomsuddannelse.
Beregning af strukturel arbejdsstyrke
VERION: d. 2.1.215 ofe Andersen og Jesper Lnaa Beregnng af strukturel arbedsstyrke Der er betydelg forskel Fnansmnsterets (FM) og Det Økonomske Råds (DØR) vurderng af det aktuelle output gap. Den væsentlgste
Økonometri 1. Avancerede Paneldata Metoder I 24.november F18: Avancerede Paneldata Metoder I 1
Økonometr 1 Avancerede Paneldata Metoder I 24.november 2006 F18: Avancerede Paneldata Metoder I 1 Paneldatametoder Sdste gang: Paneldata begreber og to-perode tlfældet (kap 13.3-4) Uobserveret effekt modellen:
Inertimoment for arealer
13-08-006 Søren Rs nertmoment nertmoment for arealer Generelt Defntonen på nertmoment kan beskrves som Hvor trægt det er at få et legeme tl at rotere eller Hvor stort et moment der skal tlføres et legeme
Økonometri 1. Funktionel form. Funktionel form (fortsat) Dagens program. Den simple regressionsmodel 14. september 2005
Dages program Økoometr De smple regressosmodel 4. september 5 Dee forelæsg drejer sg stadg om de smple regressosmodel (Wooldrdge kap.4-.6) Fuktoel form Hvorår er OLS mddelret? Varase på OLS estmatore Regressosmodelle
Analysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober 200315:24 p.1/17
nalysestrategi Vælg statistisk model. Estimere parametre i model. fx. lineær regression Udføre modelkontrol beskriver modellen data tilstrækkelig godt og er modellens antagelser opfyldte fx. vha. residualanalyse
Statistik Lektion 16 Multipel Lineær Regression
Statistik Lektion 6 Multipel Lineær Regression Trin i opbygningen af en statistisk model Repetition af MLR fra sidst Modelkontrol Prædiktion Kategoriske forklarende variable og MLR Opbygning af statistisk
Tabsberegninger i Elsam-sagen
Tabsberegnnger Elsam-sagen Resumé: Dette notat beskrver, hvordan beregnngen af tab foregår. Første del beskrver spot tabene, mens anden del omhandler de afledte fnanselle tab. Indhold Generelt Tab spot
Økonometri lektion 5 Multipel Lineær Regression. Inferens Modelkontrol Prædiktion
Økonometri lektion 5 Multipel Lineær Regression Inferens Modelkontrol Prædiktion Multipel Lineær Regression Data: Sæt af oservationer (x i, x i,, x ki, y i, i,,n y i er den afhængige variael x i, x i,,
Simpel Lineær Regression. Opsplitning af variationen Determinations koefficient Variansanalyse F-test Model-kontrol
Simpel Lieær Regressio Opsplitig af variatioe Determiatios koefficiet Variasaalse F-test Model-kotrol Opbgig af statistisk model Specificer model Ligiger og atagelser Estimer parametre Modelkotrol Er modelle
Multipel regression. Data fra opgave 3 side 453: Multipel regressionsmodel: Y = α + β 1 x 1 + β 2 x 2 + ǫ. hvor ǫ N(0, σ 2 ).
Program 1. multipel regression 2. polynomiel regression (og andre kurver) 3. kategoriske variable 4. Determinationkoefficient og justeret determinationskoefficient 5. ANOVA-tabel 1/13 Multipel regression
Nøglebegreber: Objektivfunktion, vægtning af residualer, optimeringsalgoritmer, parameterusikkerhed og korrelation, vurdering af kalibreringsresultat.
Håndbog grundvandsmodellerng, Sonnenborg & Henrksen (eds 5/8 GEUS Kaptel 14 IVERS MODELLERIG Torben Obel Sonnenborg Geologsk Insttut, Københavns Unverstet Anker Laer Høberg Hydrologsk Afdelng, GEUS øglebegreber:
Statistik 9. gang 1 REGRESSIONSANALYSE. Korrelation (kontrol af model) Regression (tilpasning af model)
Statstk 9. gag REGRESSIONSANALYSE Korrelato kotrol af model Regresso tlpasg af model Statstk 9. gag KORRELATIONS ANALYSE. Grad af fælles varato mellem X og Y. Område og fordelg af sample data 3. Optræde
Økonometri: Lektion 5. Multipel Lineær Regression: Interaktion, log-transformerede data, kategoriske forklarende variable, modelkontrol
Økonometri: Lektion 5 Multipel Lineær Regression: Interaktion, log-transformerede data, kategoriske forklarende variable, modelkontrol 1 / 35 Veksekvirkning: Motivation Vi har set på modeller som Price
Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA)
Anvendt Statistik Lektion 9 Variansanalyse (ANOVA) 1 Undersøge sammenhæng Undersøge sammenhænge mellem kategoriske variable: χ 2 -test i kontingenstabeller Undersøge sammenhæng mellem kontinuerte variable:
Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA)
Anvendt Statistik Lektion 9 Variansanalyse (ANOVA) 1 Undersøge sammenhæng Undersøge sammenhænge mellem kategoriske variable: χ 2 -test i kontingenstabeller Undersøge sammenhæng mellem kontinuerte variable:
Logistisk Regression. Repetition Fortolkning af odds Test i logistisk regression
Logistisk Regression Repetition Fortolkning af odds Test i logistisk regression Logisitks Regression: Repetition Y {0,} binær afhængig variabel X skala forklarende variabel π P( Y X x) Odds(Y X x) π /(-π
Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800
Oversigt. 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt. 2 Korrelation. 3 Regressionsanalyse (kap 11) 4 Mindste kvadraters metode
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse Oversigt 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt 2 Korrelation 3 Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse
Note til Generel Ligevægt
Mkro. år. semester Note tl Generel Lgevægt Varan kap. 9 Generel lgevægt bytteøkonom Modsat partel lgevægt betragter v nu hele økonomen på én gang; v betragter kke længere nogle prser for gvet etc. Den
To-sidet variansanalyse
Program 1. To-sidet variansanalyse 2. Hierarkisk princip 3. Tre (og flere) sidet variansanalyse 4. Variansanalyse med blocking 5. Flersidet variansanalyse med tilfældige faktorer 6. En oversigtsslide til
Økonometri: Lektion 6 Emne: Heteroskedasticitet
Økonometri: Lektion 6 Emne: Heteroskedasticitet 1 / 32 Konsekvenser af Heteroskedasticitet Antag her (og i resten) at MLR.1 til MLR.4 er opfyldt. Antag MLR.5 ikke er opfyldt, dvs. vi har heteroskedastiske
2. Sandsynlighedsregning
2. Sandsynlghedsregnng 2.1. Krav tl sandsynlgheder (Sandsynlghedens aksomer) Hvs A og B er hændelser, er en sandsynlghed, hvs: 1. 0 ( A) 1 n 2. ( A ) 1 1 3. ( A B) ( A) + ( B), hvs A og B ngen udfald har
Notat om porteføljemodeller
Notat om porteføljemodeller Svend Jakobsen 1 Insttut for fnanserng Handelshøjskolen Århus 15. februar 2004 1 mndre modfkatoner af Mkkel Svenstrup 1 INDLEDNING 1 1 Indlednng Dette notat ndeholder en opsummerng
