Bilag B Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Uddannelsesprogrammer og fri kombination af kurser i Sverige I 1993 afskaffedes det såkaldte linjesystem i Sverige. Universiteter og högskoler fik herefter større mulighed for selv at bestemme over kursusudbud og indhold, og de studerende fik øgede muligheder for selv at kombinere forskellige kurser og emner. De studerende kan vælge at læse på uddannelsesprogrammer, hvor der er specifikke krav til, hvilke kurser der indgår, eller de kan vælge frit at kombinere kurser fra forskellige områder. Omfanget af uddannelsesprogrammer og kurser angives i point, hvor ét point modsvarer 1 uges fuldtidsstudie, og hvor et læseår normalt består af 40 point. Beståelse af et kursus resulterer normalt i 5, 10 eller 20 point. Kurserne inddeles som regel i niveauerne A-D, hvor hvert niveau modsvarer mindst 20 point. A-kurser er på grundlæggende niveau, B- kurser på mellemniveau, mens C- og D-kurser giver en videre fordybelse i emnet. Studier på uddannelsesprogrammer afsluttes i oftest med en såkaldt yrkesexamen/fageksamen, mens studier på fritstående kan afsluttes med en högskoleksamen (efter 2 år = 80 point), en kandidateksamen (efter 3 år = 120 point) eller en magistereksamen (efter 4 år = 160 point). For disse generelle eksaminer gælder som nævnt, at de studerende frit kan kombinere kurser fra forskellige områder, idet der dog som betingelse for tildeling af eksamen stilles krav om fordybelse i et hovedemne 1. Omkring halvdelen af de studerende ved universiteterne er registreret på et uddannelsesprogram. På Lunds universitet fulgte 58 pct. af de studerende i 1998 uddannelsesprogrammer. Studier på fritstående kurser dominerede især på det humanistiske område (med 98 pct. af de studerende på fritstående kurser), men bruges også markant på det samfundsvidenskabelige område (59 pct.) og det naturvidenskabelige område (40 pct.). På de øvrige områder fulgte ca. 90. pct. af de studerende uddannelsesprogrammer. 2 Fordeling af studenterårsværk på hovedområder I tabel B1 vises fordelingen af universiteternes helårspræstationer og studenterårsværk på hovedområder. Sammenligninger mellem de to landes fordelinger må foretages med visse forbehold, idet det i Sverige er de enkelte kursers indhold, der afgør helårspræstationernes tilknytning 3. Den svenske psykologiuddannelse vil således omfatte kurser, der tæller som produktion af helårspræstationer indenfor medicin, mens der omvendt kan indgå samfundsvidenskabelige kurser i den svenske lægeuddannelse. I Danmark bestemmes 1 En kandidateksamen forudsætter fordybende studier på mindst 60 point i hovedemnet. Magistereksamen kræver fordybende studier på mindst 80 point. Det enkelte universitet kan selv fastsætte yderligere betingelser. 2 Kilde: Årsredovisning Lunds universitet 1998. 3 Hertil kommer, at der kan være forskelle med hensyn til, hvordan de enkelte kurser kategoriseres. Manglende eller uklare centrale retningslinjer vedrørende kursusklassificeringen kan således give anledning til en uegal praksis på institutionerne, jf. Högskoleverket, Uppföljning av resurstilldelningsssystemet för grundläggande högskoleutbildning, 1997, pp. 17-18.
taksttilhørsforholdet på naturvidenskab og humaniora tilsvarende som hovedregel ud fra, hvilket institut der udbyder den konkrete undervisning, men for de øvrige uddannelsesområder gælder, at en uddannelse normalt udløse samme takst i hele forløbet. Tabel B1 Fordeling af helårspræstationer/studenterårsværk på hovedområder 4 Svenske universiteter (1997) 5 Danske universiteter (1998) Humaniora (inkl. teologi) 17,85% 30,84% Samfundsvidenskab (inkl. jura) 30,18% 32,35% Naturvidenskab (inkl. matematik) 14,81% 15,25% Tekniske uddannelser/kurser 19,13% 10,91% Sundhedsvidenskab 9,19% 9,76% Pædagogiske uddannelser/kurser 5,62% 0,89% Kunstneriske kurser 1,45% - øvrigt 1,78% - Total 100,00% 100,00% Der synes dog af tallene at kunne udledes 3 væsensforskelle mellem danske og svenske universiteters uddannelsesproduktion. For det første er det humanistiske områdes andel væsentligt større på de danske universiteter. For det andet har de svenske universiteter en betragteligt større andel af helårspræstationer på tekniske uddannelser/kurser 6. Endelig findes på de svenske universiteter en række uddannelser, der ikke findes på de danske. Det gælder således læreruddannelser 7 samt visse uddannelser, der i Danmark primært udbydes af institutioner under Kulturministeriet. Med en vis rimelighed kan man sondre mellem "dyre" og "billige" hovedområder, således at sundhedsvidenskab, naturvidenskab, teknik og det kunstneriske område regnes til de dyre og resten til de billige. Det fremgår af en sådan fordeling, jf. tabel B2, at de svenske universiteter tilsyneladende producerer relativt flere helårspræstationer på de dyre uddannelser. Tabel B2 Fordeling mellem uddannelsesproduktion på hhv. dyre og billige områder Svenske universiteter Danske universiteter Billige uddannelser/kurser 55,4% 64,1% Dyre uddannelser/kurser 44,6% 35,9% Total 100,0% 100,0% Uddannelsernes længde Universitetsuddannelserne er i Sverige ofte af kortere normeret varighed en i Danmark. Mens de generelle studier som anført er normeret til 2-4 år, varierer uddannelsesprogrammerne fra 40 til 220 point, dvs. fra 1 til 5½ års normeret studietid. I tabel B3 er for Lunds universitet opgjort antal afsluttende eksaminer i 1997 fordelt på uddannelsens normerede varighed. Det fremgår, at omtrent to tredjedel af de afsluttede grunduddannelser har haft en normeret varighed på 4 år (160 point) eller derunder. 4 Kun ordinære uddannelser 5 Kilde: NU-databasen. 6 I Danmark udbydes mellemlange tekniske uddannelser af ingeniørhøjskolerne, hvilket formentlig bidrager til at forklare forskellen. 7 Danmarks Lærerhøjskole står for efter- og videreuddannelse af folkeskolens og seminariernes lærere, men ikke den egentlige lærergrunduddannelse.
Tabel B3 Fordeling af afsluttende eksaminer 8 på Lunds universitet 1997 9 Normeret Antal fageksaminer Antal generelle Total Fordeling uddannelsesvarighed eksaminer 1-2 år 103 34 137 3,22% 2½-3 år 791 852 1.643 38,66% 3½-4 år 357 702 1.059 24,92% 4½-5 år 1.254-1.254 29,51% 5½ år 157-157 3,69% Total 2.662 1.588 4.250 100,00% Hvor den danske ph.d-uddannelse er normeret til 3 år, kan svenske forskerstuderende afslutte uddannelsen efter 2 år med en licentiatgrad eller efter 4 år med en doktorgrad 10. Samtidig er der en langt større andel af de studerende på de svenske universiteter, der fortsætter i et forskeruddannelsesforløb. I foråret 1997 var der på de svenske universiteter 17.300 aktive forskerstuderende 11. På de danske universiteter var der ved opgørelsen pr. 15. marts 1996 registreret 3.223 aktive ph.d.-studerende 12, hvilket vil sige, at antallet i Sverige er omkring 5 gange højere. Dette må sammenholdes med, at antallet af helårspræstationer på de svenske universiteters grunduddannelse kun er ca. dobbelt så stort som antallet af studenterårsværk på de danske universiteters grunduddannelse. Til gengæld er der en relativt lav gennemførsel på den svenske forskeruddannelse. Ifølge Högskoleverkets rapport, En gennomlysning av svensk forskarutbildning er der i Sverige årligt ca. 2.200 forskerstuderende, der tager en afgangseksamen (licentiat- eller doktorgrad), hvilket kun er 2½ gang så mange som antallet af danske forskerstuderende, der årligt tager en ph.d.-grad (869 i 1997). Forholdet mellem forskeruddannelsesproduktion og grunduddannelsesproduktion, målt på antal færdiguddannede, er dermed af nogenlunde samme størrelsesorden i de to lande. Undervisningsformer, uddannelseskvalitet m.v. Der foreligger kun et relativt spinkelt grundlag for at drage slutninger med hensyn til de danske og svenske universitetsuddannelsers kvalitet, grad lærerstøtte og undervisningsformer osv. Med hensyn til undervisningsformer er forelæsnings/lektionsbaseret ifølge Utbildningsdepartementet inden for de sidste 30-40 år blevet normen i den svenske universitets- og högskolesektor 13, og der findes angiveligt ikke universiteter, der som Ålborg universitet og Roskilde Universitetscenter i Danmark primært er funderet på en projektorganiseret uddannelsesmodel. Utbildningsdepartementet forudsiger dog også, at den lektionsbaserede uddannelsesmodel står over for en snarlig afvikling i Sverige, og vil blive afløst af individuel vejledning eller vejledning af mindre hold. Selv om der som led i institutionernes kvalitetsudviklingsarbejde foretages eksperimenter med nye undervisnings- og eksamensformer, erklærer regeringen i 8 Kun grunduddannelse. 9 Oplysningerne om normeret studietid er fundet ved gennemgang af beskrivelser af uddannelsesprogrammerne ved Lunds Universitet. Oplysningerne om fordelingen af afsluttende eksaminer i 1997 stammer fra NU-databasen. 10 På Lunds Universitet var der i 1998 116, der tog en licentiateksamen, mens 355 tog en doktoreksamen. 11 Antal individer, der har været registreret ved universiteterne i forårssemestret 1997 og som har haft en aktivitetsgrad på over 9 pct. 12 Kilde: Forskerakademiet. 13 Utbildningsdepartementet, Lärare för högskola i utvecling, SOU166, 1996, pp. 53ff.
forbindelse med budgetpropositionen for 1998/99, at dette udviklingsarbejde p.t. går meget langsomt 14. I Sverige har man som led i fastsættelsen af den laveste takst, der omfatter humaniora, teologi, samfundsvidenskab og jura taget udgangspunkt i et basisniveau, der er udtryk for hvad man vurderer som det lavest acceptable niveau for lærerstøtte. Basisniveauet fastsattes for disse uddannelsesområder til 6 timers forelæsnings/lektionsundervisning (30 studerende eller mere pr. lektion) og 3 timers holdundervisning (ca. 15 studerende pr. hold) pr. uge. Det er ikke lykkedes at finde dokumentation for, om de svenske universiteter faktisk ligger over basisniveauet, men ifølge Högskoleverket har takstnedsættelser medført, at taksterne for humaniora, teologi, samfundsvidenskab og jura ikke længere rækker til finansiering af en sådan lærerstøtte 15. 16 En kilde til uddannelsessammenligninger kan komme af, at svenske eksperter ofte repræsenteret i styregruppe eller ekspertpanel i forbindelse med uddannelsesevalueringer i Danmark, men typisk undlader man i evalueringsrapporterne at drage eksplicitte sammenligninger mellem de to landes uddannelser. Det fremgår dog f.eks. af evalueringsrapporten for de videregående datalogiuddannelser 17, der blandt andet er baseret på en forespørgsel blandt udenlandske gæstelære, at de danske datalogistuderende vidensmæssigt fuldt ud er på niveau med de bedste studerende i bl.a. Sverige. I evalueringen af den lægevidenskabelige kandidatuddannelse 18 anvendes opbyggelige eksempler fra Sverige som led i bl.a. kritikken af manglende sammenhæng mellem teori og praksis i den danske uddannelse. Og også evalueringen af matematik-, fysik- og kemiuddannelserne indeholder en række referencer til de svenske/nordiske uddannelser jf. ovenstående boks 19. Udsagn fra evaluering af matematik-, fysik- og kemiuddannelserne De svenske paneldeltagere finder det faglige niveau af de danske kandidater tilfredsstillende, også set i et internationalt perspektiv Undervisningskvalifikationer prioriteres betydeligt højere i Sverige ved f.eks. lektor- og professoransættelser I et nordisk perspektiv er Danmark privilegeret ved at have naturvidenskabelige uddannelser, der benytter sig af meget forskellige undervisningsformer 14 Finansdepartementet, Budgetprop. 1998/99: 1 Utgiftsområde 16, pp. 69. 15 Högskoleverket, Uppföljning av resurstilldelningssystemet för grundläggande högskoleutbildning, 1997, pp. 24ff. 16 I Danmark er der grund til at formode, at man typisk ligger et pænt stykke over det svenske basisniveau på humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Ifølge Evalueringscenteret modtager jurastuderende på Aarhus universitet således i gennemsnit for hele uddannelsesforløbet 13 ugentlige undervisningstimer, hvoraf over halvdelen er holdundervisning. (jf. Evalueringscenteret, Evaluering af jurauddannelserne, 1996). Grundfagsstudiet i dansk på Københavns universitet omfatter i gennemsnit ca. 12 ugentlige timer med overvægt af holdundervisning (jf. Evalueringscenteret, Evaluering af videregående uddannelser i dansk/nordisk, 1997). 17 Evalueringscenteret, Evaluering af videregående datalogiuddannelser: Evalueringsrapport, 1997. 18 Evalueringscenteret, Evaluering af den lægevidenskabeligekandidatuddannelse: Evauleringsrapport, 1996. 19 Evalueringscenteret, Evaluering af matematik-, fysik- og kemiuddannelserne: Evalueringsrapport, 1998.