Bilag D. Universiteternes styring og organisation

Transkript

1 Bilag D Universiteternes styring og organisation De svenske universiteter var før 1993 udsat for en betydelig grad af detail- og regelstyring fra statsmagtens side, som med reformen i 1993 er søgt erstattet med decentralisering samt mål- og rammestyring. De 10 svenske statslige universiteter 1 styres i dag hver af en bestyrelse på 15 medlemmer. Regeringen udnævner 8 af medlemmerne, herunder bestyrelsesformanden, der ikke må være ansat på universitetet. De eksterne medlemmer udpeges for en periode af 3 år. De interne bestyrelsesmedlemmer udgøres af 3 repræsentanter for det akademiske personale, 3 studenterrepræsentanter samt universitetets rektor. Universitetets rektor udnævnes som myndighedsperson af regeringen efter indstilling fra bestyrelsen. Bestyrelsen forudsættes forud for indstillingen at foretage en høring blandt ansatte og studerende. Rektor udnævnes for en 6-årig periode og hans/hendes løn fastsættes af regeringen. Bestyrelsen udpeger en prorektor, ligeledes for en 6-årig periode. Universitetets ledelse har herefter det suveræne og selvstændige ansvar (jf. dog nedenfor vedr. central målfastsættelse) for 2 : Fastlæggelsen af den institutionelle organisation, herunder inddelingen i arbejdsenheder og beslutningsorganer. Fra 1 januar 1999 er universiteterne ikke længere bundet til at fastholde den hidtil gældende fakultetsorganisation. Principperne for den interne fordeling af ressourcer Fastlæggelsen af uddannelsesudbud og uddannelsernes indhold Dimensionering og fastlæggelse af kriterier for optag Oprettelse og besættelse af professorater (med visse undtagelser) Tilrettelæggelsen og omfanget af universitetets salg af uddannelser og forskning til private og offentlige organisationer (uppdragsverksamhet) Lokaleforsyningen og investeringer i indretning og udstyr Løn til samtlige ansatte med undtagelse af rektor. Decentraliseringen er således på flere områder mere vidtgående i Sverige. Organisation Frem til 1999 har de svenske universiteters organisation i højere grad været lovreguleret, herunder i forhold til hvilke fakulteter, der måtte findes ved det enkelte universitet samt fakulteternes fagmæssige afgrænsning. Ifølge lovgivningen var det fakulteterne, der havde ansvaret for grunduddannelsen på deres videnskabsområde. 1 De 3 selvejende universiteter fungerer i forhold til individuelle kontrakter med staten og deres forhold beskrives ikke her. 2 Högskoleverket, Hur styrs den svenska högskolan?, 1998.

2 Det enkelte fakultet skulle ledes af et fakultetsnævn, hvor et flertal af medlemmerne skulle være videnskabeligt kompetente lærere, udvalgt gennem valghandling på fakultetet, og hvor de studerende havde ret til at være repræsenterede. Fakultetsnævnet stillede forslag til rektor om udnævnelse af en dekan for fakultetet. Ifølge Högskoleverkets egen beskrivelse 3 var resultatet en organisationsstruktur, hvor de besluttende organer, dvs. rektor/bestyrelse og dekan/fakultetsnævn, stod i et meget kompliceret forhold til hinanden, og hvor interaktion og magtbalance mellem disse ikke fremgik entydigt af reglerne. På et seminar for dekaner, Högskoleverket afholdt i 1996, gav disse udtryk for, at de opfattede rektors og bestyrelses ansvar som primært af formel karakter, mens det reelle ansvar for planlægning og styring af universiteternes uddannelsesog forskningsaktiviteter var placeret hos dekaner og fakultetsnævn. 4 Som følge af de ændrede styrelsesregler pr. 1. januar 1999, har flere universiteter benyttet sig af muligheden for at ændre universitetsorganisationen, gerne med henvisning til et behov for at øge omstillingsevnen i en tid med stærkere national og international konkurrence om de studerende, samt et behov for at placere ledelsesansvar mere entydigt. En kort beskrivelse af ledelsesreformen på Uppsala universitet er givet i nedenstående boks. Ny styringsmodel på Uppsala universitet 5 Fra 1. juli 1999 indføres på Uppsala universitet en ny organisationsmodel, der ifølge rektor søger at forene en kollegial styring af uddannelse og forskning med en entydig placering af ansvaret for personale, økonomi og information under en styrket universitetsledelse. Hovedelementerne er: Universitetet opdeles i 3 nogenlunde lige store videnskabsområder, der hver især ledes af en kollegialt valgt vicerektor. Universitetets øverste ledergruppe består herefter af rektor, prorektor, forvaltningschef samt de 3 vicerektorer. Ledelsen rådgives af en tværgående gruppe af forskere. Institutterne står direkte under vicerektors eller dekans ledelse. Vicerektorerne har til opgave gennem deres direkte kontakt til prefekterne og deres repræsentation i universitetets øverste ledelse at sørge for, at rektors beslutninger kan træffes på baggrund af god information om og kontakt med universitetets virksomhedsområder. De Studerendes repræsentation i besluttende organer styrkes De senere års organisationsændringer på de svenske universiteter omfatter endvidere også i flere tilfælde en reduktion i antallet af forskellige institutter. På Lunds universitet har man således i løbet af få år halveret antallet af institutter, således at det nu er på 93. På Uppsala universitet har man alene på det medicinske fakultet reduceret antallet af institutter fra 40 til Central målfastsættelse Den svenske regering indgår ikke udviklings/resultatkontrakter med de statslige universiteter, således som man påtænker at gøre i Danmark 7. Derimod fastsætter regeringen hvert år for hvert universitet en række målsætninger, som universitetet forudsættes at stræbe efter. Disse målsætninger anføres foreløbigt på finansloven og formuleres i sin endelige 3 Högskoleverket, Kriterier för benämningen universitet, Ibid. 5 Kilde: Pressemeddelelse fra Uppsala universitet. 6 På flere danske universiteter er antallet af institutter ligeledes reduceret i 90'erne. 7 Svenskerne har dog vist interesse for den franske kontraktstyringsmodel - jf. Högskoleverket (1996). "Kontrakt och utvärdering vid franska universitet" - særligt med hensyn til den implicerede ændring/styrkelse af universitetsledelsens rolle. Den franske styringsmodel er imidlertid noget mere centraliseret end den svenske og har endvidere nogle særlige problemer som følge af en meget fri adgang til uddannelserne.

3 udformning i et såkaldt Regleringsbrev. Da regleringsbrevet udsendes relativt sent i forhold til budgetårets start, bliver finanslovsteksten i praksis udgangspunkt for universiteternes planlægning. Nogle af kravene er generelle og omfatter alle universiteter og högskoler. I 1997 vedrørte disse generelle krav bl.a. samvirket med det omgivende samfund, fornyelse af undervisningen, iværksættelse af kvalitetsudviklingsprogrammer, hjælp til handicappede studerende. De institutionsspecifikke målsætninger vedrører typisk antallet af eksaminer på universitetet i en 3-års-periode samt antallet af helårsstudenter i budgetåret og en 3-års-periode. Målsætningerne for Lunds universitet i 1997 angivet nedenfor 8. Universiteterne modtager ikke særskilte bevillinger til opfyldelse af disse målsætninger, og der i øvrigt ikke knyttet særskilte belønninger eller sanktioner sammen med den faktiske grad af opfyldelse. Universiteterne er dog forpligtede til i deres årsregnskaber at rapportere i forhold til målsætningerne. Blandt de gennemgående elementer i de institutionsspecifikke krav er målsætninger om forøgelse af antallet af eksaminer og studerende på det naturvidenskabelige og det tekniske område. Udgangspunktet for disse krav er en konstateret mangel på højtuddannede inden for disse områder, navnlig en mangel på civilingeniører. Fra 1990 til 1997 er det lykkedes at øge antallet af civilingeniør-eksaminer med 30 pct. Målsætningen er en yderligere forøgelse på 30 pct. i år Regeringens målsætninger for Lunds universitet (1997) Mål for antal eksaminer : Magistereksaminer: Minimum Civilingeniøreksaminer: Minimum Grundskolelærereksaminer: Minimum 440 Gymnasielærereksamniner: Minimum 770 Mål for antal helårsstudenter 1997: Minimum hvoraf mindst skal være inden for det naturvidenskabelige og tekniske område Antallet af helårsstudenter i tandlægeuddannelsen skal mindskes i forhold til 1996 Mål for antal helårsstudenter : Antallet af helårstudenter for de naturvidenskabelige og tekniske områder, kurser i biomedicin, grundskoleklæreruddannelsen (4.-9. klasse), gymnasielæreruddannelsen og visse sygeplejeuddannelser skal øges i forhold til 3-års-perioden 1993/ /96. Antallet af helårstudenter for lægeuddannelsen, den børne- og ungdomspædagogiske uddannelse og grundskolelæreruddannelsen (1.-7. klasse) skal mindskes i forhold til 3-års-perioden 1993/ /96 Universitetet bør træffe foranstaltninger, der kan bidrage til at øge andelen af kvinder i de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser samt øge antallet af mænd i lærer- og sygeplejeuddannelser. Med henblik på at stimulere tilgangen til naturvidenskab og teknik har man bl.a. gennemført et større projekt (NOT-projektet), der har haft til formål at øge ungdommens interesse i og forudsætninger for disse fagområder. Desuden har man med etableringen af den såkaldte NT-utbildning givet et større antal ældre studerende (mellem 28 og 48 år) 8 Jf. Statsliggaren 1997.

4 mulighed for at studere naturvidenskab og teknik på en særligt gunstig uddannelsesstøtteordning. Også ligestillingsmæssige målsætninger er gennemgående. Antallet af kvindelige professorer på universiteter og högskoler skal således ifølge regeringen øges til 25 pct. i år 2008 mod ca. 10 pct. i dag. Evalueringer Högskoleverket har til opgave at overvåge og vurdere universiteternes kvalitet. Det er hidtil primært sket i form af evalueringer af de enkelte institutioners kvalitetsarbejde. Stort set samtlige universiteter og högskoler er blevet evalueret siden Högskoleverkets samlede konklusion på disse evalueringer er, at kvalitetsarbejdet endnu befinder sig på et indledende stade, og at det ikke ud fra evalueringerne er muligt at udlede generelle konklusioner om kvaliteten på de videregående uddannelser i Sverige 9, men at institutionerne arbejder meget engageret, og at ikke mindst evalueringerne i sig selv har stimuleret til et sådant engagement. Egentlige uddannelsesevalueringer, således som vi kender dem i Danmark, er indtil videre kun foretaget for ganske få uddannelser, herunder lægeuddannelsen og læreruddannelsen. 9 Högskoleverket, Hur står det till med kvaliteten i högskolan?, 1998.

5