Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration



Relaterede dokumenter
Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

Supplerende indikatorer

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

RETTELSESBLAD NR november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015

Maj Danske personbilers energiforbrug

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB

Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne

Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København

Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love 1)

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner

CO 2 -opgørelse, Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

MILJØREDEGØRELSE 2015

Bilag 6: Luftforurening og klimapåvirkninger

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A M 2 SOLVARME

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Supplerende indikatorer

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5

POST DANMARK MILJØBERETNING 2006

RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB

EMISSIONSFAKTORER FOR FLY OG FÆRGER FREM MOD 2080 INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Antagelser Færger Fly 3

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

Skatteudvalget L 61 Bilag 10 Offentligt

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler

Fremtidens bilteknologier

Frederiksberg Kommune el-skraldebil Slutrapport på el- skraldebil på Frederiksberg

Miljøanalyse af Post Danmarks logistikkæde

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

MILJØREDEGØRELSE 2014

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier

Opdatering af TERESA version 4.0

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Bilagsrapport 4: Systembeskrivelse for affaldsindsamling Århus Kommune

Transportministeriet TEMA2010. Et værktøj til beregning af transporters energiforbrug og emissioner i Danmark. Oktober 2010

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Supplerende indikatorer

FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI

Supplerende indikatorer

Midttrafiks miljøkortlægning

Supplerende indikatorer

Varedistribuering i Århus City

MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems

1. Beskrivelse af virkemidlerne (der er flere delelementer) Videreførsel af KørGrønt (kampagner om energieffektiv køreteknik

Novozymes Miljø rapportering Transport 25/03/2011

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010

TRAFIKSANERING AF PRINSESSEGADE INDHOLD BILAG 4. 1 Resume. 1 Resume 1. 2 Indledning 2. 3 Trafikafvikling Bustrafik 3

Padborg Fjernvarme. Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Agri Norcold Industrivej 2, 6330 Padborg. Side 1 af 6

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB

Gunnar Lund Olieservice A/S Reg. nr Statusopgørelse D

Uldum Varmeværk A.m.b.A.

CO₂ regnskab for 2010

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999

Den Europæiske Unions Tidende L 192/51 DIREKTIVER

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge

Miljøprofil og carbon footprint for Lynettefællesskabets drift

CO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats

Brønderslev Kommune Klimarapport

CO 2 -REGNSKAB FOR STEVNS KOMMUNE Side 1 af 8

Bibliotekets årsregnskab indsendes til Kulturstyrelsen efter revision og godkendelse i kommunen og med en kopi af revisionsprotokollatet.

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

Oftest stillede spørgsmål Energisyn i store virksomheder. Spørgsmål: Hvornår er en virksomhed omfattet af reglerne om energisyn?

Krav til det offentliges indkøb af transport

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

Transkript:

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner breve, 100.000 pakker og mange andre produkter mellem afsendere og modtagere i hele landet. Samtidig har Post Danmark landets mest fintmaskede distributionsnet med over 10.000 opsamlingssteder og 2 millioner afleveringssteder. I 2000 blev der brugt 17,2 mio. liter brændstof til Post Danmarks 4.627 biler. Derudover blev der ydet et transportarbejde på 75 mio. tonkm af Post Danmarks underleverandører af transport (tog, vognmænd, fly og færger). Post Danmark arbejder systematisk på at beskytte miljøet og de naturlige ressourcer. Indsatsen på dette område er ikke alene et internt anliggende i virksomheden. Den skal ses som et led i hele den forsyningskæde, som Post Danmark er en del af. På logistikområdet er Post Danmarks transport en vigtig del af kundernes varers livscyklus. Derfor har Post Danmark et medansvar for, hvor miljøvenlige kundernes produkter bliver. For at kunne give Post Danmarks kunder de fornødne oplysninger om miljøbelastningen har Post Danmark etableret et miljøspecifikationssystem for breve og pakker, som kan udregne emission af CO 2, SO 2 og NO X ved transport, el- og varmeproduktion. Som en udvidelse af miljøspecifiketionen har Post Danmark udarbejdet et forslag til en egentlig miljøvaredeklaration for miljøbelastningen ved håndtering af breve og pakker. Potemis 2000 Post Danmark har igennem flere år foretaget omfattende registreringer af transporterne. Derfor har Post Danmark et godt overblik over deres køretøjers totalvægte, anvendelser, motornormer (alder og EURO normer), brændstoftyper og brændstofforbrug. I samarbejde med COWI har Post Danmark udviklet et emissionsberegningssystem, der gør det muligt at omsætte kørselsregistreringerne til emissionsdata som kan anvendes til til Grønt Regnskab, miljøspecifikationer og miljøvaredeklarationer for Post Danmarks enkelte ydelser. I 1997 udviklede Post Danmark og COWI emissionsberegningsprogrammet Potemis (POsTens EMISsionsberegningsprogram). POTEMIS er et edb-værktøj der analyser de store mængder data og beregner emissioner fra transporterne. Post Danmark opdaterede i 2000 den tidligere version til Potemis 2000. Modellen er udarbejdet på basis af Trafikministeriets emissionsberegningsmodel TEMA 2000. Trafikdage på Aalborg Universitet 2001 719

Beregningsforudsætninger POTEMIS modellen adskiller sig fra de fleste øvrige programmer til emissionsberegning, ved at den tager udgangspunkt i et registreret brændstofforbrug i stedet for transport- og trafikarbejde. Emissionerne bliver udregnet ved at der ganges en emissionsfaktor på brændstofforbruget. Emissionsfaktoren er et udtryk for den udledning der kan forventes ved forbrug af en liter brændstof ved et givent transportmiddel under givne transportforudsætninger. Brændstofforbrug (liter) Partikler (g) NO x(g) SO 2(g) CO (g) HC (g) CO (g) 2 Faktorer (g/l) Figur 1 Koncept for emissionsberegningerne Hvor CO 2 og SO 2 er ligefrem proportionale med brændstofforbruget, er emissionerne af partikler, NO x, CO og HC følsomme for faktorer som motortype, motorbelastning og motortemperatur. Det var derfor nødvendigt at identificere de faktorer, der har størst indflydelse på køretøjers emissioner, når forbruget af brændstof er kendt. Til dette formål blev der foretaget en følsomhedsanalyse af emissionsfaktorerne fra TEMA 2000. I følsomhedsanalysen blev faktorer som EURO-norm, motorstørrelse, rejsehastighed, koldstart, slitage på motor, godsmængder, katalysatorer m.m. belyst. På basis af følsomhedsanalyserne blev der identificeret kombinationer af køretøjer, køremønstre og EURO-normer der er repræsentative for Post Danmarks transporter. Det vil sige, at de udvalgte kombinationer er bredt dækkende for køretøjerne og køretøjsanvendelsen i Post Danmark nu og i den nærmeste fremtid. Valget af køretøjstyperne blev gjort ud fra en vurdering af, at arbejdet med indtastning og bearbejdning af data skulle minimeres, og det skulle være enkelt at kontrollere systemet, og endelig skulle det være enkelt at opdatere systemet når der etableres bedre viden på området. Endelig skulle der tages hensyn til, at kørselsregistreringens format og omfang var givet på forhånd i Post Danmarks køretøjsregister. Potemis skulle kunne nøjes med disse data i beregningerne af emissioner fra køretøjerne. 720 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

Kriterier for emissionsberegningerne EURO normerne er ikke overraskende den væsentligste forudsætning for emissionsberegninger for køretøjer, når brændstofforbruget er kendt. Potemis har derfor forskellige emissionsdata for pre-euro, EURO I, EURO II og EURO III. Dette dækker køretøjer indregistreret frem til 2006, hvor EURO IV bliver indført. Emissionerne er beregnet for køremønstre med rejsehastigheder på 15, 30 og 45 km/t. Disse hastigheder dækker de anvendelsesspecifikationer, som Post Danmark har angivet. Potemis arbejder med 5 størrelser køretøjer med totalvægt: 1,2; 3,5; 10; 25 og 48 ton. Der skelnes mellem diesel- og benzindrevne køretøjer for køretøjer op til en totalvægt på 6 ton, biler over 6 ton er alle dieseldrevne. For de øvrige faktorer, der har indflydelse på emissionerne, er der valgt en konstant værdi. Dette skyldes, dels at deres betydning i følge følsomhedsanalysen er minimale, dels at der ikke findes data i Post Danmarks databaser, der kan redegøre for dem. Det drejer sig om forhold som motorstørrelserne for Post Danmarks personbiler. Her antages det, at de fleste motorstørrelser er mellem 1,4 og 2,0 l. Motorstørrelsen sættes derfor som konstant. Det vurderes af Post Danmark, at bilernes lastevægt gennemsnitlig udgør 25% af lastekapaciteten. Derfor anvendes denne kapacitetsudnyttelse. Dette forhold har desuden ringe indflydelse på emissionerne pr. liter brændstof. Der anvendes faste slitagemål for de benzindrevne biler og emissioner fra koldstart medtages ikke i emissionsberegningerne, da det antages at de fleste af Post Danmarks biler kun har én koldstart om dagen og generelt kører langt for hver koldstart. Der er ikke taget højde for at enkelte biler har monteret ekstra filtre og katalysatorer. Endelig bruges der kun diesel med lavt svovlindhold i Post Danmark. Derfor er der ikke lavet emissionsberegninger for andre dieseltyper. På baggrund af de ovenstående betragtninger blev der udvalgt 84 variationer i køretøjstyper og kørselsmønstre (Emis ID) og der blev udregnet emissionsfaktorer for disse. Trafikdage på Aalborg Universitet 2001 721

Tabel 1 Emissionsfaktorer for køretøjer. EmisID PM10_(g/l) Nox_(g/l) SO2_(g/l) CO_(g/l) HC_(g/l) CO2_(g/l) 1 0,145 11,93 0,0773 157,61 25,138 2367 2 0,075 1,76 0,0773 23,58 2,837 2367 3 0,075 0,79 0,0773 22,40 1,718 2367 4 0,075 0,47 0,0773 17,92 1,131 2367 5 0,203 17,20 0,0774 139,16 24,448 2367.......................................... Note: Partikler består af partikler mindre end 10 µm. Disse betegnes PM-10. Sammenkørsel med Post Danmarks databaser Der skal anvendes fire felter i Post Danmarks databaser for køretøjsregistreringer til at karakterisere Post Danmarks køretøjer med et Emis ID. Det drejer sig om brændstoftype, totalvægt, anvendelse og indregistreringsdato. I Figur 2 er vist, hvordan inputdata fra kørselsregistreringen transformeres til samlede emissioner. Transformation til Emis ID Emissions faktorer for Emis ID Totalvægt Anvendelsespræfix RegDato Brændstoftype Partikler_(g/l) NOx_(g/l) SO2_(g/l) CO_(g/l) HC_(g/l) CO2_(g/l) Brændstofmængde Emissioner for kørselsregistreringstabel Figur 2 Fra kørselsregistrering til emissioner For hver linie i kørselsregistreringstabellen knyttes der et Emis ID. Ved opslag i tabellerne for emissioner fra de 84 køretøjskategorier kan emissionerne for hver linie i kørselsregistreringstabellen nu beregnes fordelt på de 6 emissionstyper. Ved at summere emissionstallene for en kørselsregistreringstabel findes de samlede emissioner i forbindelse med den kørsel, som tabellen repræsenterer. 722 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

Da kørselsregistreringstabellen samtidig indeholder en lang række data om transporten er der derefter et næsten ubegrænset antal muligheder for at bestemme emissioner. Der kan udføres emissionsberegninger for et postdistrikt, en biltype eller gruppe af biltyper, kassetømning eller administrationskørsel og så videre. Miljøvaredeklaration af Post Danmarks ydelser Post Danmark anvender bl.a. de i Potemis beregnede emissioner af CO 2, SO 2 og NOx til en miljøspecifikation for sortering og distribution af pakker og breve. Post Danmark ønsker gennem en udvidelse af den eksisterende miljøspecifikation til en miljøvaredeklaration at afprøve nye måder for miljøkommunikationen med kunder og andre interessenter. Det er Post Danmarks hensigt, at den produktorienterede kommunikation skal bestå af tre elementer: Oplysning om emissioner LCA baseret dokumentation Kommunikationsvenlig anvisning Miljøvaredeklarationer er prioriteret i Miljøstyrelsens redegørelse om den produktorienterede miljøindsats. Der er ikke i dag konsensus om en egentlig dansk ordning for miljøvaredeklarationer og heller ikke en dansk standard for hvilke informationer og data en miljøvaredeklration skal indeholde. Der er og har løbende været igangsat forskellige projekter omhandlende udformning af miljøvaredeklarationer, og der er allerede nogle danske virksomheder, som har udarbejdet deres egen miljøvaredeklaration. Et fællestræk herfor er, at de er er baseret på miljøvurdering i livscyklusperspektiv, men de angivne miljøoplysninger samt enheden herfor varierer. Miljøvaredeklarationen skal ses som et "resultatark", der formidler en ydelse/et produkts væsentligste miljøbelastninger i talværdier. Miljøvaredeklarationer er således et supplement til miljø- og energimærkeordninger som ikke angiver miljødata, men indikerer om produktets miljøbelastning ligger inden for et vist defineret niveau. Målgruppen for såvel de internationale som de få danske miljøvaredeklarationer har indtil nu primært været professionelle brugere i industrien og det offentlige, herunder produktudviklere, projekterende, rådgivere og enkelte indkøbere. Oplæg til miljøvaredeklaration af transport Post Danmark har i samarbejde med COWI opstillet forslag til indholdet i en detaljeret miljøvaredeklaration for transport, og der arbejdes på ligeledes at opstille et forslag til en forenklet miljøvaredeklaration. Trafikdage på Aalborg Universitet 2001 723

Den detaljerede miljøvaredeklaration er på 2 sider og indeholder følgende oplysninger og data: Firmaoplysninger Navn, adresse og telefonnummer på ydelsens leverandør. Kort firmaprofil for leverandørvirksomheden, inkl. information af om firmaet arbejder med miljøstyring eller andre relevante systemer. Information om ydelsen (produktet) Beskrivelse af transportydelsen som miljøvaredeklarationen omfatter. Oplysning om ydelsen er mærket/certificeret i henhold til miljøforhold. Angivelse af de sekundære kvaliteter/egenskaber for transportydelsen. En sekundær kvalitet/egenskab er fx et brevs udbringnings tid eller garantien for et modtageren får brevet. Angivelse af anvendte typer transportmiddel, kapacitetsudnyttelse, EURO norm og alder for bilparken. Miljøprofil Angivelse af hvilken reference enhed, som er anvendt for indsamling og beregning af miljødata. Beskrivelse af hvilken ydelse miljøprofilen omfatter, herunder en beskrivelse af om hele livsforløbet som ydelsen indgår i er medregnet i miljøprofilen. Opgørelse af miljønøgletal for forbrug af brændstof, el og varme, Ressourceforbrug og emissioner (CO 2, SO 2, NOx, HC, CO og partikler) samt frembragt affald relateret til materialer og processer i transportydelsens livsforløb (eller dele af livsforløbet). Angivelse af emissionernes potentielle effekt på miljøet opgjort i ækvivalente bidrag til: drivhuseffekt, stratosfærisk ozonlagsnedbrydning, forsuring, fotokemisk ozondannelse, næringssaltbelastning samt gram emission af toksicitet Grafisk afbildning af miljø- og ressourceprofilen for transportydelsen omregnet til personækvivalenter, PE. Det vil sige, at belastningen ved transportydelsen er sat i forhold til en gennemsnitspersons årlige belastning. Derudover er de enkelte miljøeffekter indbyrdes prioriteret ud fra de miljøpolitiske målsætninger for år 2000, og de enkelte ressourcer er indbyrdes prioriteret jævnfør de i 1990 kendte forsyningshorisont. Referencer Under referencer er det angivet hvem der har udarbejdet miljøvaredeklarationen og kilderne til den bagvedliggende dokumentationsrapport/livscyklusvurdering er listet op. 724 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

Anvendte beregningsmetoder Miljødataene i Post Danmarks miljøvaredeklaration er opgjort i livscyklusperspektiv idet miljøbelastningen fra råstofudvindingen og fremstillingen brændstof, el og varme samt belastningen ved forbrændingen af brændstof ved transporten er medregnet. De i miljøvaredeklarationen opgjorte nøgletal for forbrug af brændstof og emissionerne fra selve transporten er beregnet ved brug af Post Danmarks emissionsberegningsprogrammer Potemis og Centemis. I Potemisprogrammet registreres brændstofforbruget for Post Danmarks egen bilpark og emissioner relateret til transporten beregnes. I Centemis registreres transportarbejdet udført af eksterne leverandører og samarbejdspartnere og emissioner relateret til transporten beregnes. I begge programmer er TEMA 2000 anvendt. Emissionerne og ressourcer ved produktion af el og varme er baseret på data fra Energistyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) 1998. Selve miljøbelastningen ved råstofudvindingen er baseret på data fra databasen til det Miljøstyrelsens betaversion af livscyklusvurderingsprogram UMIP, Udvikling af Miljøvenlige Industri-Produkter. Beregningen af miljøeffektpotentialerne samt ressourceprofilerne er ligeledes foretaget i livscyklusvurderingsprogram UMIP. Post Danmark anser de fleste miljøvaredeklarationer for at være ganske tekniske og forbeholdt professionelle faggrupper. Derfor vil der forsat være behov for at udvikle mere simple og kommunikationsvenlige anvisninger. Kilder Trafikministeriet (2000), TEMA 2000 Et værktøj til at beregne transportens energiforbrug og emissioner i Danmark, Teknisk rapport Trafikministeriet (2000), TEMA 2000 Et værktøj til at beregne transportens energiforbrug og emissioner i Danmark, Bilagsrapport 1 Sammenligning med tidligere version og andre opgørelser Oplæg til miljøvaredeklaration af transport (2001), N. Bendtsen/COWI. Trafikdage på Aalborg Universitet 2001 725