Børn skal udfordres sprogligt Denne pjece er tiltænkt forældre til børn i børnehavealderen. I pjecen beskrives sammenhængen mellem tidlig sprogtilegnelse og senere læse- og skrivefærdigheder i skolen. Der gives inspiration til, hvordan I som forældre kan være med til at styrke jeres børns sproglige kompetencer.
Indhold Sammenhæng mellem tidlig sprogtilegnelse og børns senere læse- og skrivefærdigheder..5 De ti understøttende sprogstrategier.7 Samtaler i hverdagen.11 Dialogisk læsning...13 Tematisk sprogarbejde..17 Afrunding..18
Med et veludviklet sprog kommer jeg langt frem i verden, og jeg kan trygt begive mig ud på min færden. En færden hvor jeg kan få masser af succes. Med et begrænset sprog ville det ikke være helt så nemt at få det.
Sammenhæng mellem tidlig sprogtilegnelse og børns senere læse- og skrivefærdigheder Nyere forskning har vist, at der er en sammenhæng mellem tidlig sprogtilegnelse og senere læse- og skrivefærdigheder i skolen 1. Det vil sige, at jo bedre barnets sprog er i førskolealderen, jo større sandsynlighed er der for, at barnet senere tillærer sig gode læse- og skrivefærdigheder. I denne forbindelse er bl.a. sprogforståelse, ordforråd, fortælleevne samt lydlig opmærksomhed (opmærksomhed på rim, ords stavelser samt bogstavernes lyd) vigtige faktorer. Sproget har også en afgørende rolle i forbindelse med barnets øvrige udviklingsområder. Det er eksempelvis lettere at begå sig socialt med et veludviklet sprog. De voksne i barnets omgivelser, herunder i høj grad forældrene, har her en meget vigtig rolle. Børn, som kommer fra miljøer, hvor der tales meget, lærer flere ord end børn, som kommer fra miljøer, hvor der tales lidt 2. I 2011 har 1-2 pædagoger fra stort set alle institutioner i Holstebro Kommune deltaget i et efteruddannelsesforløb kaldet Sprogpakken, som er iværksat af Socialministeriet, hvor indholdet tager udgangspunkt i den nyeste forskning angående børns sproglige udvikling i førskolealderen. Her er fremhævet tre sprogindsatsområder, som især har vist sig at kunne gøre en forskel, når børns sproglige kompetencer skal styrkes. Det drejer sig om: o Samtaler i hverdagen o Dialogisk læsning o Tematisk sprogarbejde Under de tre ovenstående sprogindsatsområder opfordres til inddragelse af ti understøttende sprogstrategier. Da I som forældre er de vigtigste voksne i jeres barns liv og har en særlig mulighed for øjeblikke med nærvær på tomandshånd, 1 Syddansk Universitets Børnesprogskonference, 2012. 2 Citat: Bente Eriksen Hagtvet, Sprogstimulering tale og skrift i førskolealderen. 5
kan I gøre meget for selv at understøtte jeres barns sprogudvikling. På de følgende sider introduceres de understøttende sprogstrategier, samt de ovenstående omtalte tre sprogindsatsområder. Herunder gives der idéer til, hvordan I kan udfordre jeres barn sprogligt i hverdagen. 6
De ti understøttende sprogstrategier 1. Følg barnets interesse: Hvis barnet eksempelvis vender sin opmærksomhed mod en bille på fortovet så grib øjeblikket og tal om, at det er en bille, der kravler på fortovet, det er et insekt, hvor mange ben den har, at den kravler langsomt, hvilken farve den har og om barnet kender andre slags insekter. Den kan tages op i hånden hvordan mærkes den? 2. Brug åbnende spørgsmål: Åbnende spørgsmål er spørgsmål, der kræver et længere svar. Eksempelvis hvad lavede du hos bedstemor og bedstefar i går? Hvis barnet svarer, det ikke kan huske det, kan der spørges lidt mere konkret ind. Et eksempel kunne være bedstemor fortalte, at I bagte en kage. Kan du huske nogle af de ting, I puttede i kagen?, hvilke køkkenredskaber brugte I?. Hv.-spørgsmål (hvorfor, hvilke, hvem, hvordan osv.) er gode at bruge. 3. Vent på barnets svar: Undgå at overtage barnets sprog. Hvis barnet har brug for tid til at tænke over et svar eller har svært ved formuleringen, så afvent i første omgang og giv barnet den tid, det skal bruge til at prøve selv. 4. Fortolk og udvid hvad barnet siger: Hvis barnet siger se en kat i træet, kan den voksne svare ja, så du hvor hurtigt, den klatrede op i træet? Den sidder helt oppe på en af de øverste grene. 5. Hjælp barnet med at sætte ord på: Hvis barnet siger jeg vil gerne have den der, kan den voksne svare vil du gerne have viskestykket, her har du viskestykket til at tørre af med. 6. Forklar ord barnet ikke kender i forvejen: Hvis I f.eks. kører forbi en mark, hvor der kører en mejetærsker, kan der tales om, hvad det er. Har du set en 7
mejetærsker før? Hvad bruger man den til? Hvem bruger den? Hvad er det, bondemanden høster? Hvad kan man bruge havre til? osv. Desto mere barnet ved om en given ting, og kan knytte dertil, desto bedre en forståelse får barnet for ordets betydning, og det vil lettere kunne hente ordet frem til anvendelse igen i en anden sammenhæng. 7. Relater til noget barnet kender: Hvis I f.eks. aer et får sammen med barnet, kan der tales om, at fåret er blødt, ligesom eksempelvis yndlingsbamsen eller hunden derhjemme. Hvis I læser en bog sammen om en familie på strandtur, kan der tales om barnets egne oplevelser på en strand (hvem var med, hvad lavede I, hvordan kom I dertil, hvad spiste I, var I ude at svømme, hvordan føltes vandet, skete der noget særligt?). 8. Udnyt de sproglige kompetencer barnet har i forvejen: Barnet har brug for at få udfordret sine sproglige kompetencer og gøre sig nogle erfaringer. Erfaringer med ord: Hvis barnet f.eks. ser en hund og siger se der er en hund, kan den voksne svare, ja der går en hund, kan du se, hvilken hunderace det er? (f.eks. en gravhund). Hvis barnet ikke ved det, fortæller den voksne, hvad det er for en hund og der kan tales om, hvilke andre hunderacer I kender. Erfaringer med sproglige skabeloner, for sætningstyper, som det har lært: Barnet lærer ofte først en fast vending, som det efterhånden lærer at variere på forskellig vis. Et konkret eksempel på en skabelon kunne være, at barnet lærer at sige vi leger med biler i dag. Efterhånden lærer barnet, at det kan udskifte ordet biler med andre ting, man leger med f.eks. vi leger med modellervoks i dag. De voksne kan hjælpe ved selv at sætte ord på andre ting, der leges med i meningsfulde sammenhænge. Efterhånden kan der også tales om, hvad vi legede med i går, og hvad vi skal lege med i morgen. 8
9. Ret ikke barnets fejl direkte: Hvis barnet udtaler et ord forkert, anbefales det, at man retter indirekte, så barnet får hørt den rigtige udtale, men uden direkte at blive rettet. Hvis barnet siger, djernen sidder i toppen af træet kan gentages ja det er rigtigt, stjernen sidder i toppen af træet. Det anbefales ligeledes at rette indirekte, hvis barnet siger en sætning, som ikke er opbygget korrekt. Der kunne eksempelvis være tale om forkert ordbøjning, udeladelse af ord og omvendt ordstilling. Hvis barnet siger, der er kat på vejen kan gentages ja der er en kat på vejen. 10. Leg med sproget når det er muligt: Det anbefales at lege med sproget, når muligheden opstår i dagligdagen. Man kan lege med sproget på mange måder. Nedenstående er eksempler herpå: o Rime på ord både rigtige ord og vrøvleord f.eks. skole, bole, mole, sole, tole. Hvad rimer på jeres navne? Hvad rimer på det tøj, I er ved at tage på osv. o Tale om sammensatte ord som f.eks. en mad og en pakke, som kan sammensættes til en madpakke. Der kan tales om ord, der lyder ens, men som betyder noget forskelligt som f.eks. en bakke (en bakke til mad og service / en bakketop). o Ordassociationslege. Et eksempel herpå kan være, hvis man leger i køkkenet. Den ene deltager vælger en køkkenting, som der fortælles om, men uden at den givne genstand benævnes. F.eks. Jeg tænker på en ting, som enten kan være varm eller kold, den kan tændes og slukkes, den er firkantet, man kan bruge den, når man skal bage eller lave mad, den er hård (ovn). o At digte små historier sammen, hvor børnene legeskriver historien. Legeskrivning kan enten være at skrive med kruseduller eller rigtige bogstaver. Herefter kan barnet opfordres til at læse det skrevne højt. Legeskrivning kan give barnet den første erfaring med, at skrifttegn kan 9
sammensættes til ord, der kan sættes sammen til en fortælling. o Tale om modsætninger såsom ru/glat, tynd/tyk, kort/lang osv. Den voksne kan eksempelvis spørge hvad er det modsatte af glat?. Inden legen påbegyndes, gives der eksempler på modsætninger. Hav gerne konkrete eksempler til forevisning på de ord, der skal gættes. Det er godt at anvende sprogstrategierne i de almindelige daglige gøremål, herunder i rutinesituationer såsom spisesituationer, påklædningssituationer, på gåturen eller køreturen til og fra børnehaven osv. Udvælg til en start 2-3 af de ovenfor beskrevne sprogstrategier, som I vælger at have særlig fokus på i hverdagen. Efter en periode bliver det sandsynligvis en vane for jer at anvende disse, hvorefter I kan udvælge yderligere sprogstrategier, som I har fokus på. I vil måske opleve, at I allerede anvender nogle af sprogstrategierne i jeres dagligdag. 10
Samtaler i hverdagen Det er vigtigt at være opmærksom på at navngive de ting, vi omgiver os med og at sætte ord på det, vi skal til at gøre samt på de konkrete handlinger i hverdagen. Barnet skal høre ord mange gange i forskellige sammenhænge, for selv at kunne anvende ord og for at kunne få en dybere forståelse for ordene. o Handlinger og sproget skal følges ad. Børn lærer ikke sproget af sig selv. De skal høre sproget blive anvendt, og selv aktivt bruge sproget i samtaler med voksne, hvor de udfordres sprogligt. Et eksempel på at navngive en ting kunne være her er koldt i dag, jeg skruer lige op for varmen på radiatoren og ikke blot jeg skruer lige op for varmen. Der er mange muligheder for at sætte ord på handlinger i det daglige. Når tøj skal vaskes kan f.eks. siges, vi har meget beskidt vasketøj, vi skal vaske en sort vask, vil du hjælpe med at sortere det sorte tøj fra?, så, nu smider vi vasketøjet i vaskemaskinen. o Grib de øjeblikke I har i hverdagen, hvor I og jeres barn har en fælles opmærksomhed rettet mod noget. Der er mange rutinesituationer i hverdagen, der lægger op til gode samtaler såsom på indkøbsturen, hvor man sammen med barnet kan tale om de ting, der købes og hvad man gør undervejs. Hjemme kan der tales om, hvad der er blevet købt og hvad varerne skal bruges til. Andre rutinesituationer kunne være påklædnings-, spise- og badesituationer. Endvidere på legepladsen og under køre- og gåture. De understøttende sprogstrategier er gode at anvende i samtalerne. o Brug gerne flere ord for det samme f.eks. vi løber hurtigt, hold da op hvor vi spæner eller hold da op hvor blev manden sur, han var meget vred, jeg troede næsten, han ville eksplodere. Barnet behøver ikke forstå alt det, de voksne siger. Sørg for også at anvende, for barnet, ukendte ord. Det udvider sit ordforråd ved at høre nye ord. 11
Fælles opmærksomhed 12
Dialogisk læsning Dialogisk læsning er en oplæsningsform, hvor børn er aktive medfortællere i oplæsning af billedbøger. Undersøgelser viser, at børn der tilbydes dialogisk læsning lærer væsentligt flere nye ord, sammenlignet med børn, der lytter til oplæsningen uden selv at deltage lige så aktivt. En undersøgelse viser en forskel på 19% mellem de to grupper 3. Det handler om at udfordre barnet til at sige lidt mere, end det umiddelbart selv ville gøre. Bøger vil indgå som en stor del af jeres barns senere skoleforløb, hvorfor det vil være en stor ressource for det at være fortrolig med og glad for bøger allerede inden skolestart. Fremgangsmåde: 1. Det anbefales, at den voksne har læst bogen igennem på forhånd. 2. Udvælg en bog som læses mindst tre gange i løbet af en til to uger. 3. Første gennemlæsning: Kig først på bogens for- og bagside og tal om, hvad den mon handler om. Læs titlen højt og lad gerne en pegefinger glide hen under bogstaverne imens. Fortæl hvad forfatteren hedder. Bogen læses for barnet, stort set uden afbrydelser. Fortæl barnet inden gennemlæsningen, at det skal lytte og ikke afbryde. Barnet skal have oplevelsen af at høre historien. Peg gerne undervejs på de tegninger, som viser det, der fortælles om. Indgår et ord såsom en harpun, kan harpunen udpeges på tegningen. 4. Anden gennemlæsning: Her skal der samtales om indholdet undervejs, men samtidig er det vigtigt, at alle ordene i bogen læses igen. Her må barnet afbryde. Læser man for mere end et barn, skal de række hånden op, når de vil sige noget. Hvspørgsmål er gode at bruge (hvem handler historien om?, hvem er hovedpersonen?, hvorhenne?, hvad sker der?, 3 Grover (Russ) Whitehurst, Ph.D. m.fl. Early litteracy: What Works and why (Handouts) 13
hvorfor?, hvordan ender den?). Der kan ligeledes stilles genkaldelsesspørgsmål såsom hvad var det nu for et instrument, faren spillede på? Svarene kan slåes op i bogen, hvis barnet ikke kan huske det. Den voksne kan stille uddybende spørgsmål såsom ja og hvilken slags mad fik de mere?, eller uddybe barnets svar f.eks. ja og de fik også agurkestave og knækbrød. 5. Tredje gennemlæsning: Som ved anden gennemlæsning. Det er fortsat vigtigt, at den voksne får læst alt det, der står i bogen højt. Relater her også gerne til barnets egne oplevelser. Hvis bogen f.eks. handler om et barn, der skal i en svømmehal, kan der tales om barnets egne oplevelser i en svømmehal. Tal eksempelvis om hvem der var med, hvordan I kom dertil, om vandet var koldt eller varmt, og hvad der var det sjoveste? 6. Efter tredje gennemlæsning kan barnet opfordres til at læse historien højt for den voksne. Hvis barnet ikke har lyst til selv at fortælle, kan I prøve at læse historien sammen, ved at den voksne, med barnets pegefinger, følger de ord, der læses. 7. Når historien læses for barnet, kan den voksne indimellem lade en finger løbe under de ord, der læses, således at barnet får en fornemmelse for sammenhængen mellem de symboler/bogstaver, der er på siden og de ord, der læses op. 8. Inden første gennemlæsning kan det anbefales at udvælge fokusord fra historien. Udvælg til en begyndelse f.eks. tre til fem ord, som I vælger at have særlig fokus på at få talt om. Udvælg gerne en blanding af navneord (ord der kan sættes en og et foran, f.eks. en taburet), udsagnsord (ord der kan sættes at og jeg foran det er noget man gør såsom f.eks. at synge, jeg vandt) og tillægsord (ord der kan sættes at være foran og som beskriver egenskaber, f.eks. at være glad, bange, stor og hurtig). Tal gerne om tillægsordenes modsætninger såsom glad/sur og lang/kort. 14
9. Når bogen læses, er det vigtigt at læse præcist de ord, der står i teksten. Svære eller mere sjældne ord må ikke byttes ud med lettere ord. Optræder et ord som bifald i en tekst, må dette ikke byttes ud med begrebet at klappe. Tal undervejs i oplæsningen i stedet om hvad et bifald betyder. Betyder et bifald f.eks., at en bi falder? Eller at nogle klapper? Vis det gerne konkret og opfordrer barnet til også at give et bifald. Hvis vi kun anvender ord, som barnet kender i forvejen, giver vi det ikke mulighed for at lære nye ord. 10. Vær åben over for barnets egne initiativer undervejs og tal om det, barnet viser interesse for. 11. Der kan følges op på historien ved, at barnet, efter eget valg, tegner noget fra historien. Efterfølgende kan der opfordres til, at barnet legeskriver, hvad det har tegnet. Legeskrivning kan enten være at skrive med kruseduller eller rigtige bogstaver. Herefter kan barnet opfordres til at læse det skrevne højt. 12. Tag eventuelt på biblioteket sammen med jeres barn, hvor barnet kan være med til at vælge nogle af bøgerne. Hvis I er i tvivl om, hvilke bøger I skal vælge, kan bibliotekaren være behjælpelig. 15
16
Tematisk sprogarbejde I jeres barns institution vil der muligvis løbende blive arbejdet med forskellige temaer. Det vil være en stor fordel for jeres barn, hvis I følger op på de temaer, som der arbejdes med i jeres barns institution i en periode. Følg op herpå ved at vise interesse. Der kan tages udgangspunkt i det, der evt. er skrevet på opslagstavlen, eller hvis der er hængt billeder op af forskellige aktiviteter. Spørg gerne konkret ind til det der er foregået den enkelte dag. I kan tale om det givne tema sammen med jeres barn, når lejligheden byder sig i hverdagen. Der kan være tale om temaer såsom kroppen, årstider, skoven, frugt, venskaber eller noget helt andet. 17
Afrunding Vi håber I, med denne pjece, har fået inspiration til, hvordan I kan lege med sproget sammen med jeres barn i hverdagen. Husk det skal være sjovt og hyggeligt at lære sprog hvis I taler om det, barnet i det givne øjeblik viser interesse for, så lærer barnet mest. På www.sprogpakken.dk. findes bl.a. videoeksempler på dialogisk læsning, anvendelse af sprogstrategierne mm. Det kan varmt anbefales at se disse videoeksempler på hjemmesiden. God fornøjelse med at lege med sproget sammen med netop jeres skønne barn 18
Pjecen er udarbejdet af: Mette Østergård & Anita Hauge Tale-hørelærere Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Holstebro Kommune
Holstebro Kommune Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Tale-hørelærere Borregaardsvej 9 7500 Holstebro Kommune Telefon: 96117539