HVERDAGSLIVSTEMA BHV.GRUPPER 2014 BØRNEHUSET VOLDLY

Transkript

1 HVERDAGSLIVSTEMA BHV.GRUPPER 2014 BØRNEHUSET VOLDLY UDVÆLGELSE AF TEMA BØRNS SPROG Vi har valgt at have fokus på børnenes sprog, fordi vi oplever, at et stigende antal børn udvikler dårligere sproglige kompetencer både med hensyn til udtale, men også til forståelse og ordforråd. Desuden giver det god sammenhæng i forhold til kommunens indsatsområde om fonologisk opmærksomhed på førskoleområdet. Vi valgte at kategorisere børnene efter hvilke udfordringer, de har. Henholdsvis -børn udelukkende med udtalevanskeligheder - og børn, som mangler ordforråd og sprogforståelse. VIDENSINDSAMLING Ud over den viden, vi i forvejen havde omkring sprogarbejde, har vi søgt specifik viden fra vores talepædagog. Hver pædagog har lavet mindst 3 iagttagelser i forskellige kontekster. MÅLFORMULERING Børneperspektiv: Vi skal kunne måle, at børnene har fået: - En mere korrekt udtale - Større ordforråd - Længere sætninger Voksenperspektiv: Vi vil implementere vores nye viden ved at: - Arbejde bevidst med de 10 sprogstrategier - Voksne er rollemodel for dialog og turtagning.

2 Institutionsperspektiv: Børnene skal være trygge og føle sig set, hørt og mødt. Praksisplan: Vi vil gøre flg.: - Opdele børnene i mindre grupper og skabe rum for ro til sprogarbejde. - Sammensætte grupperne med sprogstærke og sprogsvage børn for at få medlæring - Have øget fokus på de 10 sprogstrategier. - Ophænge kopier af de 10 sprogstrategier på steder, hvor forældrene vil bemærke dem. - Medinddrage forældrene, så de ved hvad de 10 sprogstrategier indebærer. DOKUMENTATION: PRAKSISFORTÆLLINGER OG VIDEO AKTION: De sidste 2 måneder har vi arbejdet med: Strukturerede aktiviteter - Vildkatten - Billelotteri - Stolespil-forholdsord Dialogisk læsning Lydlig opmærksomhed - Opvaskemaskinen - Sange bl.a. 3 små kinesere Rim /remser Klappe rytme Spontane aktiviteter - Grebet spontan opståede situationer hvor vi fulgt barnets initiativ - På ture er vi indgået i dialog med børnene om det, de har fundet eller blevet optaget af og dermed har børnene fået udvidet deres begrebsverden. - Der opstår rigtig mange spontane samtaler i løbet af en dag. Der følger vi tit børnenes spor, og uddyber det de snakker om. Når børn refererer til deres tidligere oplevelser, har vi en god mulighed for at lære dem korrekt brug af datid og førdatid, idet vi eftersiger lignende sætninger

3 - Vi har erfaret, at når vi er på ture får børnene nogle førstehåndsoplevelser i naturen, hvorved de bruger deres sanser og følelser. Naturen er en god kilde til sprogstimulering. Der er ikke mange forstyrrelser hverken for børnene eller for pædagogerne. Mere nærvær. - På ture er der god mulighed for at følge barnets initiativ, når vi eks. finder dyr eller andet. Når vi følger barnets initiativ er barnet meget åben for læring. Et billede af en guldsmed i en bog er ikke nær så interessant for barnet, som den flyvende guldsmed, vi møder i naturen. Her kan vi tale om indlæring kontra læring. IAGTTAGELSER OG DOKUMENTATION Vi har gennemført de planlagte aktioner i henhold til flg.: Børnenes navne er opdigtede,men deres aldersangivelse er uændret. Fortælling: Hverdagslivstema sprog. Titel: Leg med lydene G + D Fokusperson: Hanne 4,11 år Øvrige tilstede: Hele børnegruppen Fortælling Hanne sad sammen med 3 andre børn og en voksen ved et bord og spillede et spil, hvor der skal bruges en farveterning. Den voksne deltog ikke i spillet,men kiggede på. Børnene sagde automatisk den farve, de slog, og Hanne sagde: dul (gul) og grøn Den voksne undrer sig over, at g-lyden er der i grøn, men ikke i gul. Da spillet var færdigt, sagde den voksne til Hanne, at de skullel prøve en ny leg. Hanne var straks klar. Den voksne sagde forskellige ord med henholdsvis g - og d - lyde, hvor lydene var knyttet til henholdsvis højre og venstre hånd, f.eks.: højre hånd = gal, venstre hånd = dal. Hanne blev så bedt om at pege på den hånd, der passede til lyden. F.eks.: peg på gal. Et rigtigt svar udløste et high five. Børneperspektiv: Hanne syntes legen var sjov og ville blive ved. Voksenperspektiv: At få afdækket om barnet kunne høre forskel på g + d,for at kunne arbejde videre med lydene. Medlæring: Flere af de andre børn blev interesserede og ville gerne prøve. Det gjaldt både de sprogstærke og de sprogsvage børn. Den voksne kunne tilpasse ordene til de forskellige børns sproglige udvikling. I starten var den voksne foran barnet, men efterhånden udviklede det sig til en leg børnene imellem, og blev til en leg med ord, hvor den voksne var bagved barnet. Læreplanstemaer, der kom i spil: Sprog, personlig udvikling, krop og bevægelse og sociale kompetencer.

4 Fortælling: Hverdagslivstema sprog. Titel: Fokus på udvidelse af ordforråd og sætningsdannelse Voksenstyret spil. Fokuspersoner: Michael 3,7 + Brian 3,10 Øvrige tilstede: resten af børnegruppen + 1 voksen Fortælling: Michael, Brian, Peter (3,6) og en voksen sad ved et bord på stuen og skulle spille billedlotteri. En anden voksen sad ved et andet bord sammen med nogle børn og tegnede. Resten af børnene legede. Den voksne fortalte reglerne og trak derefter et kort og spurgte: Hvem har en Pa-ra-ply? Michael: Mig Den voksne: Hvad har du? Michael: Ann ply Den voksne: Ja, du har en Pa-ra-ply. Reglen var egentlig, at man først måtte få kortet, når man havde sagt: Jeg har.... Efterhånden som spillet skred frem, forstod Michael det også. Børnene skiftedes til at trække et kort og måtte i første omgang ikke vise det til de andre børn, men skulle spørge: Hvem har...? Børneperspektiv: Børnene syntes det var sjovt at spille Spænding om hvem der først fik pladen fyldt Dejligt at være sammen med en voksen Voksenperspektiv: Holde fokus på spillet Øve turtagning Aktiv lytning Udvide ordforrådet Bruge nogle af sprogstrategierne. Medlæring: Når Michael og Brian stødte på et billede, de ikke kendte ordet for, trådte Peter eller den voksne til. Der kom på et tidspunkt en dialog igang om forskelle mellem et sejlskib og en færge. Både Michael og Brian gentog de nye ord lidt for sig selv mange gange. Læreplanstemaer i spil: Sprog, personlige kompetencer, sociale kompetencer, krop og bevægelse.

5 I de strukturerede planlagte aktiviteter. Voksenperspektiv: - Børnene øver turtagning - Aktiv lytning - At børnene får nye ord og bliver bedre til at danne sætninger. Eks. jeg har i stedet for mig har - I forhold til læreplanstemaer indgår også sociale kompetencer, personlig udvikling, finmotorik og krop og bevægelse. Børneperspektiv: - Jeg synes, det er sjovt at være med - Det er spændende - Jeg synes det er sjovt at spille - Det er hyggeligt, at der er en voksen med - At børnene udvikler sproget gennem dialog og leg DE REFLEKTERENDE SAMTALER Vi har b.la. reflekteret over, at vi gør mere, end vi har dokumentation for, idet vi både arbejder med hele gruppen til samling og vi arbejder med det enkelte barn. Vi har iøvrigt reflekteret over, at vi er blevet mere bevidste, når vi udøver sprogarbejde, idet vi - Eftersiger sætninger med de korrekte bøjninger, fremfor direkte at korrigere børnene. - Ikke bruger Kan du sige.. for ikke at få børnene til at føle sig forkerte. V har brugt SPROGDYRET og på den måde leget den korrekte udtale ind. - Vi er klar over at vi møder nogle udfordringer, når vi har til hensigt at lave fokuseret indsats i sprogarbejdet.her kræver det, at vi bliver mere skarpe i vores planlægning og vores organisering således at vi kan gå fra stuen med mindre grupper. - Sørger for at børn, med udtaleproblemer ikke skal tabe ansigt og muligvis blive drillet af de andre børn, hvis vi skal arbejde med deres tunges placering e.a. Dette kan vi gøre, ved at gå væk fra stuen med disse børn, når vi øver. - Kan se det hensigtsmæssige i at gå fra stuen i nogle situationer for at undgå at blive afbrudt af forældre, andre børn eller kolleger, som ikke lige ser, hvad vi har gang i. - Det kan være svært at fastholde barnets opmærksomhed på stuen, fordi der sker så mange ting rundt om barnet, som det gerne vil følge med i. PERSONALETS KOMPETENCER: Vi har lært meget i processen og arbejder nu med en større bevidsthed omkring sprogarbejdet. Vi er blevet mere bevidste om - at stille åbne spørgsmål.

6 - at følge barnets spor. - at udvide barnets ordforråd. - at lære barnet turtagning i dialog - at lege med sproget b.la. gennem rim og remser. Ordmaskinen er blevet anvendt. - Sprogdyret er blevet anvendt. - at give barnet tid til at svare. - at forklare ord, barnet ikke kender i forvejen. - at indgå i dialog om fælles oplevelser EVALUERING Ordforråd: - Vi kan se at børnene har rykket sig og fået et mere nuanceret sprog. Dog mener vi, at det er svært målbart om det udelukkende skyldes vores indsats. - Børnene er blevet meget mere lydligt opmærksomme. De kan begynde at lege med ordene og sproget. - Nogle børn er begyndt at bruge længere sætninger. - Vi er blevet mere bevidste om at bruge de 10 sprogstrategier. - Vi er blevet mere bevidste om, at vi kan ændre på nogle børns dårlige sprogvaner - Vi har fundet ud af, at video er et godt redskab til at kunne videreformidle de sproglige vanskeligheder, et barn har. Vi kan vise forældrene og en sprogpædagog videoen og derved have det samme udgangspunkt. - Vi kan blive bedre til at bruge video i form af ipaden Mere korrekt udtale: Nogle børn har fået en mere korrekt udtale. Vi kan se at børnene selv har fået en opmærksomhed på det og at de øver sig. IMPLIMENTERING Vi har arbejdet med vores sprog-tema i 2 måneder. I implimenteringsfasen har vi indset at børns sprog er et stort indsatsområde. Vi valgte at have fokus på de 10 sprogstrategier og har erfaret at det i sig selv er et temmeligt bredt område. Det er et spændende område og fremadrettet vil vi fastholde og optimere vores indsats, idet vi vil tage det op på vores team-møder.